Fremsat den 8. oktober 2008 af
justitsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag til folketingsbeslutning
om udkast til rådsafgørelse om
oprettelse af Den Europæiske Politienhed
(Europol)
»Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark i
Rådet for Den Europæiske Union medvirker til vedtagelse
af udkastet til rådsafgørelse om oprettelse af Den
Europæiske Politienhed (Europol).«
Bemærkninger til forslaget
1. Indledning
1.1. Formålet med forslaget
til folketingsbeslutning er efter grundlovens § 19 at
opnå Folketingets samtykke til, at regeringen på
Danmarks vegne medvirker til vedtagelse af et udkast til
rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske
Politienhed (Europol). Der blev på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 18. april 2008 opnået
politisk enighed om det pågældende udkast.
Formålet med rådsafgørelsen er at erstatte den
nuværende Europol-konvention (samt de tre dertil
hørende protokoller) med en rådsafgørelse, som
dels indeholder alle de ændringer, der indgår i
protokollerne, dels indfører yderligere forbedringer med
henblik på at gøre Europol i stand til at klare de nye
udfordringer, som Europol står overfor. Der henvises til pkt.
3 nedenfor, hvor rådsafgørelsens indhold sammenlignes
med den gældende Europol-konvention og tilhørende
protokoller. Udkastet til rådsafgørelse er medtaget
som bilag 1 til beslutningsforslaget.
1.2. Udkastet til
rådsafgørelse er fremlagt under henvisning til
traktaten om den Europæiske Union (TEU), særligt
artikel 30, stk. 1, litra b. Det fremgår af bestemmelsen
i artikel 30, stk. 1, litra b, at fælles handling
vedrørende politisamarbejde omfatter indsamling, opbevaring,
behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger,
herunder oplysninger som de retshåndhævende myndigheder
er i besiddelse af på baggrund af rapporter om
mistænkelige finansielle transaktioner, navnlig via Europol,
under overholdelse af relevante bestemmelser om beskyttelse af
personoplysninger. Endvidere henvises der i udkastet til artikel
30, stk. 2, der fastslår, at Rådet skal fremme
samarbejde via Europol, herunder bl.a. ved at sætte Europol i
stand til at lette og støtte forberedelsen og fremme
gennemførelsen af særlige efterforskningsaktioner
mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. I udkastet henvises
herudover til artikel 34, stk. 2, litra c, hvorefter
Rådet med henblik på opfyldelse af Unionens
målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller
Kommissionen med enstemmighed kan vedtage afgørelser i
ethvert andet øjemed end dem, der er omfattet af artikel 34,
stk. 2, litra a og b, uden at det dog indebærer nogen
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser.
En rådsafgørelse er bindende for medlemsstaterne
med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de
nationale myndigheder at bestemme form og midler for
gennemførelsen. Rådsafgørelsen har
således karakter af en folkeretligt bindende forpligtigelse
for medlemsstaterne. Medlemsstaterne vil være forpligtede til
at sikre gennemførelsen af rådsafgørelsen i
national ret, herunder om nødvendigt ved
lovgivningsmæssige initiativer.
Udkastet til rådsafgørelsen
nødvendiggør ændringer af dansk lovgivning, for
at Danmark kan tilslutte rådsafgørelsen, jf. pkt. 4
nedenfor. Danmarks medvirken til Rådets vedtagelse af
rådsafgørelsen forudsætter derfor Folketingets
forudgående samtykke, jf. grundlovens § 19.
På den baggrund fastholdt Danmark på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. april
2008, hvor der blev opnået politisk enighed om udkastet til
rådsafgørelsen, et parlamentarisk forbehold over for
udkastet til rådsafgørelsen om oprettelse af Den
Europæiske Politienhed (Europol).
Der sigtes mod at få udkastet til
rådsafgørelse vedtaget snarest muligt. Dette skal ses
i lyset af, at forslag til retsakter vedrørende det
politimæssige og strafferetlige samarbejde i EU, som ikke er
vedtaget og offentliggjort i EU-tidende på tidspunktet for
Lissabon-traktatens ikrafttræden, i givet fald vil bortfalde,
og at sådanne forslag derfor vil skulle genfremsættes
og behandles efter den nye ordning i henhold til
Lissabon-traktaten.
Uanset den nuværende tvivl med hensyn til tidspunktet
for Lissabon-traktatens ikrafttræden lægger
Justitsministeriet vægt på, at Danmark snarest kan
hæve sit parlamentariske forbehold til udkastet til
rammeafgørelse, således at dette ikke er til hinder
for en vedtagelse i Rådet af udkastet til
rådsafgørelse.
Formålet med beslutningsforslaget er på den
baggrund at gøre det muligt for Danmark at hæve det
parlamentariske forbehold over for udkastet til
rådsafgørelsen og medvirke til vedtagelsen
heraf.
Det forventes, at et lovforslag med henblik på
gennemførelse af udkastet til rådsafgørelsen i
dansk ret i givet fald vil kunne fremsættes i 2009.
Det bemærkes, at en tilsvarende fremgangsmåde med
fremsættelse af forslag til folketingsbeslutning, som senere
følges af lovforslag med de nødvendige
lovændringer, er anvendt tidligere, senest i forbindelse
rammeafgørelsen om beskyttelse af personoplysninger i
forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i
kriminalsager, jf. Folketingstidende, 2007-2008, 2. samling,
Tillæg A, side 6050-6082.
2. Baggrund
Danmark tiltrådte i 1997 Europol-konventionen, der
indeholder bestemmelser om oprettelse af en europæisk
politienhed med det formål at styrke samarbejdet mellem
EU-medlemsstaternes politimyndigheder inden for en række
nærmere defineret kriminalitetsformer. Konventionen
indeholder også regler om oprettelse af analysedatabaser og
et informationssystem, som skal benyttes med henblik på at
lette efterforskningen af de omfattede kriminalitetsformer. Endelig
indeholder konventionen regler om samarbejdet mellem Europol og
medlemsstaterne samt samarbejdet mellem Europol og tredjelande og
organisationer. Konventionen trådte i kraft den 1. oktober
1998, og Europol begyndte sit virke den 1. juli 1999.
Europol-konventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr.
415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af
Europol-konventionen.
Der er siden Europol-konventionens ikrafttræden vedtaget
tre tillægsprotokoller. Det drejer sig om protokol af 30.
november 2000 (1. tillægsprotokol) og protokol af 28.
november 2002 (2. tillægsprotokol) til Europol-konventionen,
som begge trådte i kraft den 29. marts 2007. Hertil kommer
protokol af 27. november 2003 (3. tillægsprotokol), som
trådte i kraft den 18. april 2007.
3. Rådsafgørelsens
ændringer i forhold til Europol-konventionen
3.1. Indledning
Formålet med rådsafgørelsen er at erstatte
den nuværende Europol-konvention (samt de tilhørende
protokoller) med en rådsafgørelse, som dels indeholder
alle de ændringer, der indgår i protokollerne, dels
indfører yderligere forbedringer med henblik på at
gøre Europol i stand til at klare de nye udfordringer, som
Europol står overfor. I overensstemmelse hermed svarer
reglerne i udkastet til rådsafgørelse
indholdsmæssigt i vidt omfang til reglerne i den
gældende Europol-konvention med tilhørende
protokoller. I det følgende sammenlignes de to
regelsæt.
3.2. Europols formål,
kompetence og opgaver
Rådsafgørelsens regler om Europols formål
svarer grundlæggende til Europol-konventionens bestemmelser
herom.
Europols formål er således efter
rådsafgørelsens artikel 3 at støtte og styrke
de kompetente nationale myndigheders indsats og deres gensidige
samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret
kriminalitet, terrorisme og andre former for grov kriminalitet, der
berører to eller flere medlemsstater. Der er med artikel 3
sket en mindre ændring af formuleringen af Europols
formål, men heri ligger ikke nogen reel forskel i forhold til
Europols nuværende formål.
Europols kompetence efter rådsafgørelsen omfatter
organiseret kriminalitet, terrorisme og andre former for grov
kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater
på en sådan måde, at en fælles tilgang fra
medlemsstaternes side er påkrævet på grund af en
af de strafbare handlingers omfang, betydning eller følger,
jf. rådsafgørelsens artikel 4, stk. 1. Der er som
bilag 1 til rådsafgørelsen medtaget en liste over,
hvilke former for kriminalitet der anses for »andre former
for grov kriminalitet«.
Den måde, som Europols kompetence er fastlagt i
rådsafgørelsen på, afviger kun i begrænset
omfang fra de tilsvarende regler i Europol-konventionens artikel 2.
Konventionens krav om, at kriminaliteten skal være
organiseret, for at Europol har kompetence, videreføres dog
ikke. Denne ændring vil f.eks. gøre det muligt for
Europol at støtte medlemsstaternes efterforskning af grov,
grænseoverskridende kriminalitet også i tilfælde,
hvor der ikke fra begyndelsen er mistanke om, at der er tale om
organiseret kriminalitet. Listen over de kriminalitetsformer, der
anses for »andre former for grov kriminalitet«,
indebærer ligeledes kun på følgende få
punkter en ændring i forhold til de gældende
regler:
Efter de gældende regler kan Europol bl.a.
beskæftige sig med »organiseret tyveri«,
»ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer«
samt »ulovlig handel med stjålne
motorkøretøjer«. Med
rådsafgørelsen er dette ændret til
»organiseret røveri«, »kriminalitet i
forbindelse med nukleare og radioaktive materialer« samt
»kriminalitet i forbindelse med ulovlig handel med
stjålne motorkøretøjer«.
For så vidt angår Europols opgaver efter
rådsafgørelsens artikel 5 er der med enkelte
ændringer tale om en videreførelse af konventionens
regler herom. Kernen i Europols opgaver er således fortsat at
bistå medlemsstaterne i deres efterforskninger ved at
indsamle, analysere og udveksle oplysninger og
efterretninger.
Europol har som noget nyt til opgave at foreslå de
kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, at der
oprettes et fælles efterforskningshold, jf. artikel 5,
stk. 1, litra d. Europols opgaver omfatter endvidere efter
artikel 5, stk. 1, litra e, som noget nyt fremskaffelse af
efterretninger og analytisk støtte til en medlemsstat i
forbindelse med en større international begivenhed. Endelig
fastsættes det udtrykkeligt, at Europols opgaver omfatter
støtte til medlemslandenes indsamling af informationer fra
Internettet med henblik på at assistere med opklaringen af
kriminalitet, der er begået ved hjælp af Internettet,
jf. artikel 5, stk. 2.
3.3. Europols registre mv.
Rådsafgørelsen giver som hidtil Europol adgang
til at føre et informationssystem samt oprette
analyseregistre (tidligere benævnt analysedatabaser). I
tilknytning til analyseregistrene kan Europol, som efter de
gældende regler, føre en indeksfunktion for de
oplysninger, der er lagret i analyseregistrene.
For så vidt angår informationssystemet, kan dette
i vidt omfang indeholde de samme oplysninger som i dag, herunder
oplysninger om dømte, mistænkte, og personer, om hvem
der er konkrete indicer eller rimelig formodning for, at de vil
begå en strafbar handling, jf. artikel 12, stk. 1. Der
kan dog i forhold til den nævnte personkreds efter
rådsafgørelsens artikel 12, stk. 3, litra a, som
noget nyt tillige lagres oplysninger om påståede
strafbare handlinger. Karakteren af de informationer, der må
lagres om de pågældende i Europols informationssystem,
udvides endvidere således, at der fremover også kan
lagres informationer om bopæl, erhverv, opholdssted samt
informationer vedrørende kørekort, pas o. lign. Som
hidtil kan der desuden om nødvendigt lagres oplysninger om
andre kendetegn, som kan tjene til at identificere en person,
herunder særlige fysiske kendetegn, der er uforanderlige og
objektive. Dette vil efter rådsafgørelsen f.eks. kunne
være fingeraftryksoplysninger og dna-profil (fastlagt
på grundlag af den ikke-kodende del af dna).
Adgangen til at bruge Europols informationssystem svarer stort
set til den nugældende ordning, jf. artikel 13. Den hidtidige
begrænsning for de nationale enheders adgang til systemet er
dog fjernet. De nationale enheder vil herefter have den samme
adgang til at søge og registrere oplysninger i systemet som
de øvrige aktører, hvilket vil sige
forbindelsesofficererne og direktøren,
vicedirektørerne samt øvrigt bemyndiget personale i
Europol. Endvidere åbnes der op for, at de udpegede
kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan søge i Europols
informationssystem, uden at dette sker via de nationale enheder. De
pågældende myndigheder kan imidlertid ikke registrere
oplysninger i systemet, og eventuelle søgninger vil kun
vise, om de ønskede oplysninger er lagret i systemet,
hvorefter nærmere information herom må indhentes via de
nationale enheder.
Som noget nyt kan Europols Styrelsesråd efter forslag
fra direktøren - og efter høring af Den Fælles
Kontrolinstans - beslutte at oprette andre databe-handlingssystemer
end Europols informationssystem og analyseregistre, jf. artikel 10,
stk. 2. Betingelserne for oprettelsen og anvendelsen vil
skulle fastlægges af styrelsesrådet og bl.a. indeholde
regler for adgang til og brug af de pågældende
oplysninger samt tidsfrister for opbevaring og sletning af disse.
Der vil i et nyt databehandlingssystem kunne behandles
personoplysninger som omtalt i rådsafgørelsens artikel
14, så længe disse ikke angår en række
nærmere opregnede følsomme emner. Dette omfatter
personoplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund,
politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og
fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt oplysninger om
helbredsforhold eller seksuelle forhold. Beslutningen om oprettelse
af et nyt databehandlingssystem skal forelægges Rådet
til godkendelse.
Med hensyn til analyseregistrene er reglerne herom stort set
identiske med de nugældende, jf. artikel 14. Der gives dog
mulighed for, at personale med den nødvendige bemyndigelse
fra de(n) nationale enhed(er) kan tilgå indekssystemet uden
at gå via vedkommende lands forbindelsesofficerer.
3.4. Europols forbindelser med
eksterne samarbejdspartnere
Der er efter rådsafgørelsen grundlæggende
lagt op til, at udveksling af (person)oplysninger med andre
EU-institutioner, 3. lande og internationale organisationer skal
ske efter samme regler som i dag.
Der vil således som hidtil skulle fastsættes en
liste over de samarbejdspartnere udenfor EU, som Europol kan
indgå aftaler med, ligesom der skal vedtages
gennemførelsesbestemmelser for indgåelse af aftaler
med samarbejdspartnere såvel indenfor som udenfor EU.
Både den nævnte liste og
gennemførelsesbestemmelserne skal godkendes af Rådet,
jf. artikel 25.
Muligheden for informationsudveksling med andre
EU-institutioner udvides dog således, at Europol, før
det har indgået en aftale med de pågældende
EU-institutioner, kan sende og modtage personoplysninger til og fra
disse institutioner, i det omfang det er nødvendigt for
Europols arbejde, jf. artikel 22.
For så vidt angår samarbejdet med 3. lande og
internationale organisationer, får Europol adgang til at
sende ikke-fortrolige oplysninger til samt modtage alle slags
oplysninger fra disse lande og internationale organisationer,
selvom der (endnu) ikke er indgået en samarbejdsaftale herom,
jf. artikel 23.
Med hensyn til øvrige samarbejdspartnere åbnes
der som noget nyt i rådsafgørelsen op for, at Europol
kan behandle oplysninger fra private (juridiske og fysiske)
personer, jf. artikel 24.
For så vidt angår oplysninger fra private,
juridiske personer, skelnes der mellem på den ene side
juridiske personer i medlemslandene samt juridiske personer i
tredjelande, som Europol har en samarbejdsaftale med, og på
den anden side juridiske personer i tredjelande, som Europol ikke
har indgået en aftale med. For de førstnævnte
gælder, at Europol kan modtage og behandle oplysninger, hvis
oplysningerne er modtaget via medlemslandenes nationale enheder
henholdsvis de pågældende tredjelandes officielle
kontaktpunkter. Oplysninger fra de sidstnævnte må
derimod kun behandles, hvis Europol har indgået en
samarbejdsaftale med den pågældende juridiske person
(et såkaldt »Memorandum of Understanding«), og
personen skal derudover være optaget på en liste, som
Styrelsesrådet - efter at have indhentet en udtalelse fra Den
Fælles Kontrolinstans - har godkendt, jf. artikel 25.
Endvidere må de modtagne oplysninger kun behandles,
såfremt det sker med henblik på indlæsning i
Europols informationssystem, et analyseregister eller et
databehandlingssystem oprettet i medfør af reglerne i
artikel 10.
Hvad angår behandling af informationer fra private,
fysiske personer, bestemmes det med hensyn til personer i
medlemslandene samt personer i tredjelande, som Europol har en
samarbejdsaftale med, at dette kan finde sted på de samme
vilkår som gælder for private, juridiske personer.
Når det drejer sig om oplysninger modtaget fra private,
fysiske personer i et tredjeland, med hvem Europol ikke har en
samarbejdsaftale, skal Europol dog begrænse sig til blot at
videresende denne information til de relevante medlemslande eller
tredjelande, som man har en samarbejdsaftale med, og Europol kan
således ikke lade oplysningerne indgå i Europols
systemer.
Europol skal i forhold til samtlige de nævnte
oplysninger under alle omstændigheder fremsende al relevant
information til de relevante nationale enheder.
3.5. Databeskyttelse og behandling af
oplysninger mv.
De fælles regler om behandling af oplysninger i
rådsafgørelsens kapitel 3 og bestemmelserne om
databeskyttelse i rådsafgørelsens kapitel 5, svarer
grundlæggende til, hvad der gælder i dag.
Rådsafgørelsen indeholder således regler om
frister for opbevaring af data, slettepligt, egenacces,
datasikkerhed samt kontrolorganer og fastslår desuden mere
generelt, at Europol som i dag skal iagttage principperne i
Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af
det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling
og anbefaling R (87) 15 af 17. september 1987 om politiets
anvendelse af personoplysninger.
I forhold til de gældende regler skal der efter
rådsafgørelsen desuden som noget nyt udpeges en
såkaldt databeskyttelsesansvarlig. Den pågældende
skal være en del af personalet, men skal i øvrigt
udføre sine opgaver på uafhængig vis, og skal
bl.a. overvåge, at Europol overholder bestemmelserne om
behandling af personoplysninger samt i øvrigt varetage
samarbejdet med Den Fælles Kontrolinstans.
3.6. Europols organisation
Efter rådsafgørelsen har Europol, der fortsat
skal have hjemsted i Haag, to organer: Styrelsesrådet og
direktøren, jf. artikel 35. I forhold til Europols
nuværende organisation bortfalder finansinspektøren,
hvilket hænger sammen med ændringerne i finansieringen
af Europol og de deraf følgende nye budgetmæssige
procedurer. Som en slags erstatning herfor etableres der imidlertid
en intern revisionsenhed, der udelukkende skal være ansvarlig
overfor styrelsesrådet, jf. artikel 36.
Som noget nyt følger det af
rådsafgørelsen, at formandskabet for
styrelsesrådet fremover varetages af én af de tre
medlemsstater, der er ansvarlige for udarbejdelse af EU's
18-måneders arbejdsprogram (»trojkaen«), jf.
artikel 36. Formanden vælges af (repræsentanterne for)
de pågældende tre lande, hvorefter de to resterende
lande skal fungere som suppleanter. Desuden får Kommissionen
på lige fod med medlemsstaterne fremover stemmeret i
styrelsesrådet.
Med hensyn til styrelsesrådets opgaver er disse i
rådsafgørelsen beskrevet mindre udførligt og i
mere generelle vendinger end i Europol-konventionen.
Styrelsesrådets opgaver er imidlertid overordnet set de samme
som i dag, herunder bl.a. med hensyn til tilsyn med
direktørens embedsførelse, ligesom
styrelsesrådet i øvrigt er ansvarlig for de opgaver,
Rådet måtte pålægge det, samt for
vedtagelse af et årligt forslag til budgetoverslag og et
arbejdsprogram mv. Styrelsesrådet skal efter
rådsafgørelsen endvidere sørge for, at der
hvert fjerde år udarbejdes en ekstern evalueringsrapport om
Europols aktiviteter og gennemførelsen af
rådsafgørelsen.
3.7. Budget, personale mv.
Europol overgår efter rådsafgørelsen fra
medlemsstatsfinansiering til fællesskabsfinansiering,
således at udgifterne til driften af Europol fremover skal
dækkes af midler fra EU's samlede budget. Dette
medfører, at procedurerne for bevilling af midler til
Europol grundlæggende ændres, idet EU's almindelige
budgetmæssige regler vil finde anvendelse også for
Europol.
Ændringerne i finansiering medfører endvidere, at
de nuværende særlige regler for Europol-ansatte ikke
længere vil gælde for de ansatte ved Europol. De
pågældende vil derimod være omfattet af EU's
personalevedtægt, herunder vedtægten for
tjenestemænd i EU, ansættelsesvilkårene for de
øvrige ansatte i Fællesskaberne og de bestemmelser,
som EU's institutioner i fællesskab har vedtaget med henblik
på anvendelse af den nævnte vedtægt og disses
ansættelsesvilkår. Desuden vil EU's protokol om
privilegier og immuniteter fremover finde anvendelse på
ansatte i Europol. Der vil dog blive gennemført en
ændring af Rådets forordning nr. 549/69 om
fastsættelse af de grupper af De Europæiske
tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke
bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2 og artikel 14
i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier
og immuniteter skal finde anvendelse. Ændringen vil betyde,
at Europol-personale ikke vil have immunitet over for
retsforfølgelse, hvis de indgår i et fælles
efterforskningshold, jf. artikel 6 i
rådsafgørelsen.
3.8. Stemmeregler
Stemmereglerne for både Europols Styrelsesråd og
Rådet, der begge tidligere traf samtlige afgørelser
med enstemmighed, ændres med vedtagelsen af
rådsafgørelsen.
For så vidt angår styrelsesrådet
fremgår det af rådsafgørelsen, at det fremover
træffer afgørelse med to-tredjedeles flertal,
medmindre andet udtrykkeligt fremgår af
rådsafgørelsen, jf. artikel 36.
Med hensyn til Rådet ændres bestemmelserne om
stemmeafgivning på en række områder fra
enstemmighed til kvalificeret flertal. Det gælder bl.a. med
hensyn til vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelser for
analyseregistre, jf. artikel 14, lister over de tredjelande og
internationale organisationer, som Europol må indgå
samarbejdsaftaler med, jf. artikel 25, og udnævnelse og
afskedigelse af direktøren for Europol samt vedtagelse af
regler for udvælgelse af kandidater, jf. artikel 37.
4. Lovgivningsmæssige,
økonomiske og administrative konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige
konsekvenser
Europol-konventionen er gennemført i dansk ret ved lov
nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelsen af
Europol-konventionen. Loven trådte i kraft den 1. juli 1999.
Europol-loven er efterfølgende ændret ved lov nr. 1435
af 22. december 2004 (om gennemførelse af
tillægsprotokoller til Europol-konventionen mv.).
I Europol-loven er det bl.a. fastsat, at Europol-konventionen
og tilhørende protokoller gælder her i landet, jf.
§ 1. Der er endvidere visse steder i loven henvist til
særlige bestemmelser i konventionen. I § 2,
stk. 1, er det f.eks. bestemt, at Rigspolitichefen er den
nationale enhed efter konventionens artikel 4.
Når rådsafgørelsen er formelt vedtaget, vil
den på det tidspunkt, der følger af
rådsafgørelsens artikel 60, træde i stedet for
konventionen med tilhørende protokoller. Det vil derfor
være nødvendigt at ændre Europol-loven, bl.a.
således, at det i § 1 fastsættes, at
Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk
politienhed (Europol) gælder her i landet.
4.2. Økonomiske og
administrative konsekvenser
Med forslaget til folketingsbeslutning tilvejebringes i givet
fald grundlaget for, at Danmark kan tilslutte sig
rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske
Politienhed (Europol).
Europol vil efter rådsafgørelsen overgå fra
medlemsstatsfinansiering til fællesskabsfinansiering,
således at udgifterne til driften af Europol fremover skal
dækkes af midler fra EU's samlede budget.
Kommissionen har i forbindelse med forhandlingerne om
rådsafgørelsen foretaget visse beregninger af, om
overgangen fra medlemsstatsfinansiering til
fællesskabsfinansiering vil kunne ske budgetneutralt, og det
har været Kommissionens antagelse, at det samlet set vil
være tilfældet. På den baggrund vurderes
forslaget til folketingsbeslutning ikke på det foreliggende
grundlag at ville medføre økonomiske konsekvenser for
staten af betydning. Det er endvidere vurderingen, at
beslutningsforslaget ikke vil have administrative konsekvenser af
betydning for staten.
Bilag 1
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om oprettelse af en europæisk
politienhed (Europol) 1)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,
særlig artikel 30, stk. 1, litra b), artikel 30,
stk. 2, samt artikel 34, stk. 2, litra c),
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
2)under henvisning til
udtalelse fra Europa-Parlamentet,
3)og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Oprettelsen af en europæisk politienhed (Europol)
blev vedtaget i traktaten om Den Europæiske Union af 7.
februar 1992 og reguleret i en konvention om oprettelse af en
europæisk politienhed (Europolkonventionen)
4)baseret på artikel
K.3 i traktaten om Den Europæiske Union.
(2) Europolkonventionen har været genstand for en
række ændringer, der er fastlagt i tre protokoller, der
er trådt i kraft efter en langvarig ratificeringsproces; hvis
konventionen erstattes af en afgørelse, vil det derfor blive
lettere at gennemføre yderligere ændringer.
(3) En forenkling og forbedring af Europols retlige rammer kan
delvis ske ved at oprette Europol som en EU-enhed finansieret over
De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, idet de
generelle regler og procedurer derefter skal finde
anvendelse.
(4) De seneste retlige instrumenter om oprettelse af
tilsvarende EU-enheder på de områder, der er omfattet
af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union
(Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om
oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov
kriminalitet
5)og Rådets
afgørelse af 20. september 2005 om oprettelse af Det
Europæiske Politiakademi (Cepol) og om ophævelse af
afgørelse 2000/820/RIA
6)har været rådsafgørelser, da
sådanne afgørelser lettere kan tilpasses ændrede
omstændigheder og nye politiske prioriteter.
(5) Når Europol oprettes som en EU-enhed finansieret
over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget,
vil det styrke Europa-Parlamentets kontrol med Europol, da
Europa-Parlamentet bliver involveret i vedtagelsen af budgettet,
herunder stillingsfortegnelsen og dechargeproceduren.
(6) Når der gælder de samme generelle regler og
procedurer for Europol som for tilsvarende EU-enheder, vil det
medføre en administrativ forenkling, således at
Europol kan anvende flere af sine ressourcer på de
væsentligste opgaver.
(7) Der kan sikres en yderligere forenkling og forbedring af
Europols drift gennem foranstaltninger, der tager sigte på at
give Europol øgede muligheder for at støtte og
bistå medlemsstaternes kompetente retshåndhævende
myndigheder uden derved at tillægge Europols personale
udøvende beføjelser.
(8) En af disse forbedringer er at sikre, at Europol kan
bistå medlemsstaternes kompetente myndigheder med at
bekæmpe særlige former for grov kriminalitet uden den
nuværende begrænsning om, at der skal være
konkrete indicier for, at der foreligger en kriminel
organisation.
(8a) Der bør tilskyndes til oprettelse af fælles
efterforskningshold, og det er vigtigt, at Europols personale kan
deltage i dem. For at sikre, at denne deltagelse er mulig i
samtlige medlemsstater, er det nødvendigt at skabe sikkerhed
for, at Europols personale ikke er omfattet af immuniteter,
når det deltager som støttefunktion i fælles
efterforskningshold. Dette bliver muligt, når den i artikel
50, stk. 1, omhandlede forordning XX er vedtaget.
(9) [...]
(10) Europols nationale enheder bør have direkte adgang
til alle oplysninger i Europols informationssystem for at
undgå unødvendige procedurer.
(11) Med henblik på at nå sine mål behandler
Europol personoplysninger ved hjælp af elektronisk
databehandling eller ved hjælp af strukturerede manuelle
registre. Det er derfor nødvendigt at træffe de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
beskyttelsesniveauet for personoplysninger mindst svarer til det,
som kræves i henhold til Europarådets konvention af
28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i
forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger
(Europarådet), undertegnet den 28. januar 1981 i Strasbourg,
og de senere ændringer heraf, så snart disse
ændringer er gældende i forholdet mellem
medlemsstaterne.
(11a) Rådets rammeafgørelse 2008/XX/RIA om
beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde
og retligt samarbejde i kriminalsager finder anvendelse på
medlemsstaternes videregivelse af personoplysninger til Europol.
Den relevante række af databeskyttelsesbestemmelser i
Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk
politienhed (Europol) berøres ikke af denne
rammeafgørelse og indeholder specifikke bestemmelser om
beskyttelse af personoplysninger, som regulerer disse forhold mere
detaljeret på baggrund af Europols særlige karakter,
funktioner og kompetence.
(12) [...]
(13) Der bør udpeges en databeskyttelsesansvarlig, der
på uafhængig vis bør sikre, at behandlingen af
personoplysninger er lovlig, og at bestemmelserne i denne
afgørelse om behandling af personoplysninger overholdes,
herunder også behandling af personoplysninger om Europols
personale, som er beskyttet af artikel 24 i forordning (EF) nr.
45/2001.
(14) Europols eksisterende muligheder for at indføre og
administrere databehandlingssystemer, som støtter Europols
opgaver, bør styrkes; sådanne supplerende
databehandlingssystemer bør indføres og administreres
i overensstemmelse med de generelle principper for databeskyttelse,
der er fastlagt i Europarådets konvention om beskyttelse af
det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling
af personoplysninger af 28. januar 1981 og anbefaling R(87)15
vedtaget den 17. september 1987 af Europarådets
Ministerkomité, ved hjælp af en beslutning truffet af
styrelsesrådet og godkendt af Rådet.
(15) Denne rådsafgørelse giver mulighed for, at
der kan tages hensyn til princippet om aktindsigt i offentlige
dokumenter.
(16) Med henblik på opfyldelsen af Europols funktion, er
det hensigtsmæssigt, at Europol samarbejder med de
europæiske organer og agenturer, herunder Eurojust, og derved
sikrer en passende databeskyttelse.
(17) [...]
(18) Europol bør også kunne indgå aftaler
eller samarbejdsordninger med Det Europæiske
Fællesskabs eller Den Europæiske Unions institutioner,
organer og agenturer for sammen mere effektivt at kunne
bekæmpe grov kriminalitet, der falder ind under begge parters
respektive kompetence, og undgå dobbeltarbejde.
(19) Europols muligheder for at samarbejde med tredjelande og
organisationer bør rationaliseres for at sikre
overensstemmelse med Den Europæiske Unions generelle politik
i den henseende og gennem nye bestemmelser om, hvordan et
sådant samarbejde kan finde sted i fremtiden.
(20) Forvaltningen af Europol bør forbedres gennem
forenklede procedurer og en mere generel beskrivelse af
styrelsesrådets opgaver og indførelse af en
fælles regel om, at alle beslutninger træffes med to
tredjedeles flertal.
(21) Det er også ønskeligt at indføre
bestemmelser om øget kontrol med Europol gennem
Europa-Parlamentet for at sikre, at Europol forbliver en fuldt ud
ansvarlig og gennemsigtig organisation, dog under hensyntagen til
nødvendigheden af at sikre fortrolighed for operative
oplysninger.
(22) Den retlige kontrol med Europol udøves i
overensstemmelse med artikel 35 i traktaten om Den Europæiske
Union.
(23) For at sætte Europol i stand til fortsat at
udføre sine opgaver så effektivt som muligt bør
der indføres nøje udformede
overgangsforanstaltninger.
(24) Målene for denne afgørelse, nemlig
oprettelsen af en enhed med ansvar for samarbejdet om
retshåndhævelse i Den Europæiske Union, kan ikke
i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan
derfor på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre
nås på EU-plan; Rådet kan derfor træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet,
jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og
artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet går denne afgørelse ikke
ud over, hvad der er nødvendigt for nå disse
mål.
(25) Denne afgørelse respekterer de grundlæggende
rettigheder og overholder de principper, som navnlig anerkendes i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder -
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
KAPITEL I -
OPRETTELSE OG OPGAVER
Artikel 1
Oprettelse
1. Denne afgørelse træder i stedet for
bestemmelserne i konventionen udarbejdet på grundlag af
artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om oprettelse
af en europæisk politienhed (Europolkonventionen). Europol
har hjemsted i Haag, Nederlandene.
2. Europol som omhandlet i denne afgørelse er
retssuccessor for Europol som oprettet ved
Europolkonventionen.
3. Europol er i hver medlemsstat forbundet med en national
enhed, som oprettes eller udpeges efter artikel 8.
Artikel 2
Retsevne
1. Europol har status som juridisk person.
2. Europol nyder i hver medlemsstat den mest vidtgående
rets- og handleevne, som vedkommende nationale ret tillægger
juridiske personer. Europol kan navnlig erhverve og afhænde
fast ejendom og løsøre samt optræde som part i
retssager.
3. Europol har beføjelse til at indgå en
hjemstedsaftale med Kongeriget Nederlandene.
Artikel 3
Formål
Formålet med Europol er at støtte og styrke de
kompetente nationale myndigheders indsats og deres gensidige
samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret
kriminalitet, terrorisme og andre former for grov kriminalitet, der
berører to eller flere medlemsstater. Ved kompetente
myndigheder forstås i denne afgørelse alle
eksisterende offentlige instanser i medlemsstaterne, som efter
national ret har kompetence med hensyn til forebyggelse og
bekæmpelse af kriminalitet.
Artikel 4
Kompetence
1. Europols kompetence omfatter organiseret kriminalitet,
terrorisme og andre former for grov kriminalitet som omhandlet i
bilag 1 til denne afgørelse, der berører to eller
flere medlemsstater på en sådan måde, at en
fælles tilgang fra medlemsstaternes side er
påkrævet på grund af de strafbare handlingers
omfang, betydning og følger.
2. [...]
2a. Efter anbefaling fra styrelsesrådet fastlægger
Rådet sine prioriteter for Europol under særligt hensyn
til strategiske analyser og trusselsvurderinger udarbejdet af
Europol.
3. Europols kompetence omfatter også hermed forbundne
strafbare handlinger. Ved hermed forbundne strafbare handlinger
forstås følgende:
- strafbare
handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå
handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde
- strafbare
handlinger, der begås for at lette eller fuldbyrde
udførelsen af handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde
- strafbare
handlinger, der begås for at undgå straf for
handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde.
Artikel 5
Opgaver
1. Europol har følgende hovedopgaver:
a) at indsamle,
opbevare, behandle, analysere og udveksle oplysninger og
efterretninger
b) via den i
artikel 8 omhandlede nationale enhed øjeblikkeligt at
underrette medlemsstaternes kompetente myndigheder om oplysninger
af relevans for dem og om eventuelle sammenhænge mellem
forskellige strafbare forhold
c) at lette den
politimæssige efterforskning i medlemsstaterne, navnlig ved
at fremsende alle relevante oplysninger til de nationale
enheder
d) at anmode de
kompetence myndigheder i de berørte medlemsstater om i
specifikke sager at indlede, udføre eller koordinere den
politimæssige efterforskning og at foreslå, at der
oprettes et fælles efterforskningshold
e) at skaffe
efterretninger og analytisk støtte til medlemsstaterne i
forbindelse med en større international begivenhed
f) at udarbejde
trusselsvurderinger, strategiske analyser og generelle
situationsrapporter i relation til Europols formål, herunder
trusselsvurderinger af organiseret kriminalitet.
2. De opgaver, der er specificeret i stk. 1, omfatter
støtte til medlemsstaterne i forbindelse med deres
indsamling og analyse af oplysninger fra internettet som bidrag til
identifikation af kriminelle handlinger, der er blevet gjort
lettere eller er udført ved hjælp af
internettet.
3. [...]
4. Europol har endvidere følgende opgaver:
a) at uddybe den
specialviden, som medlemsstaternes kompetente myndigheder bruger i
forbindelse med politimæssig efterforskning, og tilbyde
rådgivning i forbindelse med sådan efterforskning
b) at stille
strategiske efterretninger til rådighed for derved at lette
og fremme en effektiv og rationel anvendelse af de ressourcer, som
på nationalt plan og på EU-plan er disponible til
operativ indsats og støtte til en sådan indsats.
5. Endvidere kan Europol inden for rammerne af
målsætningen i artikel 3 afhængigt af de
disponible personale- og budgetmæssige ressourcer og inden
for de grænser, styrelsesrådet sætter,
hjælpe medlemsstaterne med bistand, rådgivning og
forskning på bl.a. følgende områder:
a) uddannelse af de
kompetente myndigheders personale, eventuelt i samarbejde med Det
Europæiske Politiakademi
b) organisering af
og udstyr til disse myndigheder ved at fremme den tekniske bistand
mellem medlemsstaterne
c)
kriminalpræventive metoder
d) tekniske og
kriminaltekniske metoder og analyser samt metoder til
politimæssig efterforskning.
6. Europol fungerer også som centralkontor for
bekæmpelse af eurofalskmøntneri i overensstemmelse med
Rådets afgørelse 2005/511/RIA af 12. juli 2005.
Europol kan endvidere tilskynde til koordinering af
foranstaltninger, der gennemføres med henblik på
bekæmpelse af eurofalskmøntneri af medlemsstaternes
kompetente myndigheder eller som led i fælles
efterforskningshold, eventuelt i samarbejde med organer i EU eller
tredjelande. Europol kan på anmodning yde økonomisk
støtte til efterforskning angående
eurofalskmøntneri.
Artikel 6
Deltagelse i fælles
efterforskningshold
1. Europols personale kan deltage som støttefunktion i
fælles efterforskningshold, herunder hold oprettet i
overensstemmelse med artikel 1 i rammeafgørelsen af 13. juni
2002 om fælles efterforskningshold, i overensstemmelse med
artikel 13 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig
retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions
medlemsstater eller i overensstemmelse med artikel 24 i
konventionen af 18. december 1997 om gensidig bistand mellem
toldadministrationerne, forudsat at holdene efterforsker strafbare
handlinger henhørende under Europols kompetence efter
artikel 4.
Europols personale kan inden for rammerne af loven i den
medlemsstat, hvor det fælles efterforskningshold arbejder, og
i overensstemmelse med de aftaler, der er nævnt i
stk. 3, deltage i alle aktiviteter og udveksle oplysninger med
alle medlemmer af det fælles efterforskningshold, jf.
stk. 5. De må dog ikke deltage i
iværksættelsen af nogen tvangsindgreb.
2. [...]
3. Den administrative gennemførelse af
Europolpersonalets deltagelse i et fælles efterforskningshold
fastsættes i en aftale mellem direktøren og de
kompetente myndigheder i de medlemsstater, der deltager i det
fælles efterforskningshold, med deltagelse af de nationale
enheder. Reglerne for sådanne aftaler fastsættes af
styrelsesrådet.
4. De i stk. 3 nævnte bestemmelser skal
præcisere, på hvilke betingelser Europols personale
stilles til rådighed for det fælles
efterforskningshold.
5. Europols personale kan inden for rammerne af den i
stk. 3 nævnte aftale direkte kontakte medlemmerne af det
fælles efterforskningshold og i overensstemmelse med denne
afgørelse forsyne det fælles efterforskningsholds
medlemmer og udsendte medlemmer med oplysninger fra ethvert element
i de informationsbehandlingssystemer, der er nævnt i artikel
10. I tilfælde af direkte kontakter underrettes de nationale
enheder i de medlemsstater, der er repræsenteret i holdet, og
de medlemsstater, der har givet oplysningerne, herom af
Europol.
6. Oplysninger tilvejebragt af et medlem af Europols personale
under deltagelse i et fælles efterforskningshold kan med
samtykke fra den medlemsstat, der gav oplysningen, og på
dennes ansvar medtages i ethvert element i edb-systemet under de
betingelser, der er fastsat i denne afgørelse.
7. I forbindelse med aktiviteter udført af det
fælles efterforskningshold er Europols personale, hvad
angår strafbare handlinger begået mod dem eller af dem,
underkastet gældende lov for personer med lignende funktioner
i den medlemsstat, hvor aktiviteterne udføres.
Artikel 7
Anmodninger fra Europol om at indlede
politimæssig efterforskning
1. Medlemsstaterne behandler enhver anmodning fra Europol om
at indlede, gennemføre eller koordinere efterforskninger i
bestemte sager og giver sådanne anmodninger den
nødvendige opmærksomhed. Medlemsstaterne skal meddele
Europol, om den pågældende efterforskning
indledes.
1a. Inden Europol fremsætter en anmodning om indledning
af en politimæssig efterforskning, underrettes Eurojust
herom.
2. Hvis de kompetente myndigheder i medlemsstaten beslutter
ikke at efterkomme en anmodning fra Europol, skal de informere
Europol om denne beslutning og om begrundelsen for beslutningen,
medmindre de ikke kan angive grundene, fordi:
a) det ville skade
væsentlige nationale sikkerhedsinteresser, eller
b) det ville bringe
gennemførelsen af en igangværende efterforskning eller
en persons sikkerhed i fare.
3. Svar på anmodninger fra Europol om at indlede,
gennemføre eller koordinere efterforskningen i bestemte
sager samt information til Europol om resultaterne af
efterforskningen fremsendes via de kompetente myndigheder i
medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
afgørelse og den relevante nationale lovgivning.
Artikel 8
Nationale enheder
1. Hver medlemsstat opretter eller udpeger en national enhed,
som skal varetage de opgaver, der er anført i denne artikel.
Der udpeges i hver medlemsstat en ansat som leder af den nationale
enhed.
2. Den nationale enhed er det eneste forbindelsesled mellem
Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Medlemsstaterne
kan imidlertid tillade direkte kontakter mellem de udpegede
kompetente myndigheder og Europol på betingelser, der
fastsættes af den pågældende medlemsstat,
herunder eventuel inddragelse af den nationale enhed.
Den nationale enhed modtager samtidig fra Europol alle de
oplysninger, der måtte være udvekslet i løbet af
de direkte kontakter mellem Europol og de udpegede kompetente
myndigheder. Forbindelserne mellem den nationale enhed og de
kompetente myndigheder er underlagt national ret, herunder de
relevante forfatningsmæssige bestemmelser.
3. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at de nationale enheder kan
udføre deres arbejde, herunder at de får adgang til
relevante nationale data.
4. De nationale enheder har til opgave:
a) uopfordret at
meddele Europol de oplysninger og efterretninger, der er
nødvendige for udførelsen af Europols opgaver
b) at besvare
anmodninger fra Europol om oplysninger, efterretninger og
rådgivning
c) at holde disse
oplysninger og efterretninger ajour
d) at udnytte og
videregive oplysninger og efterretninger til brug for de kompetente
myndigheder i overensstemmelse med national ret
e) at anmode
Europol om rådgivning, oplysninger, efterretninger og
analyser
f) at videregive
oplysninger til Europol med henblik på lagring i Europols
databaser
g) at sørge
for, at enhver udveksling af oplysninger med Europol finder sted
på retmæssig vis.
5. Med forbehold af medlemsstaternes ansvar vedrørende
opretholdelse af lov og orden og sikring af den interne sikkerhed,
er en national enhed ikke forpligtet til i en given sag at
videregive oplysninger og efterretninger, hvis
videregivelsen:
a) skader
væsentlige nationale sikkerhedsinteresser, eller
b) bringer
gennemførelsen af en igangværende efterforskning eller
en persons sikkerhed i fare, eller
c) afslører
oplysninger, der henhører under særlige
efterretningstjenester eller særlig efterretningsvirksomhed,
der angår statens sikkerhed.
6. De nationale enheders udgifter til kommunikation med
Europol påhviler medlemsstaterne og afholdes ikke af Europol,
bortset fra tilslutningsomkostningerne.
7. Lederne af de nationale enheder mødes
regelmæssigt for at bistå Europol med operative
anliggender, enten på eget initiativ eller efter anmodning
fra styrelsesrådet eller direktøren med henblik
på at
a) overveje og
udarbejde forslag, der vil forbedre Europols operative effektivitet
og tilskynde til medlemsstaternes engagement
b) evaluere
rapporter og analyser udarbejdet af Europol i overensstemmelse med
artikel 5, stk. 1, litra f), og udvikle foranstaltninger
for at bidrage til at gennemføre resultaterne
c) yde
støtte til oprettelsen af fælles efterforskningshold,
der involverer Europol i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 1, litra d), og artikel 6.
Artikel 9
Forbindelsesofficerer
1. Hver national enhed udstationerer mindst én
forbindelsesofficer ved Europol. Medmindre andet er fastsat i denne
afgørelse, er forbindelsesofficererne underlagt den
udsendende medlemsstats nationale ret.
2. Forbindelsesofficererne fungerer som nationale
forbindelseskontorer ved Europol og modtager deres instrukser fra
deres nationale enhed, idet de skal varetage dennes interesser i
overensstemmelse med den udsendende medlemsstats ret og de
bestemmelser, der gælder for Europols virke.
3. Uden at det berører artikel 8, stk. 4 og 5, er
det forbindelsesofficerernes opgave:
a) at videregive
oplysninger fra de udsendende nationale enheder til Europol
b) at videresende
oplysninger fra Europol til de udsendende nationale enheder
c) at samarbejde
med Europols personale ved at fremskaffe oplysninger og
rådgive, og
d) at bidrage til
udvekslingen af oplysninger fra deres nationale enheder med andre
medlemsstaters forbindelsesofficerer på deres eget ansvar i
overensstemmelse med national ret; sådanne bilaterale
udvekslinger kan også vedrøre kriminalitet, der ligger
uden for Europols kompetence, hvis det er tilladt efter national
ret.
4. Artikel 34 finder tilsvarende anvendelse på
forbindelsesofficerernes virke.
5. Forbindelsesofficerernes rettigheder og forpligtelser over
for Europol fastsættes af styrelsesrådet.
6. Forbindelsesofficererne nyder de privilegier og
immuniteter, der er nødvendige, for at de kan udføre
deres opgaver i overensstemmelse med artikel 50, stk. 3.
7. Europol sikrer, at forbindelsesofficererne er fuldt ud
informeret om og inddraget i alle Europols aktiviteter, i det
omfang det er foreneligt med deres stilling.
8. Europol stiller vederlagsfrit de lokaler, der er
nødvendige for forbindelsesofficerernes arbejde, til
rådighed for medlemsstaterne i Europolbygningen og yder den
bistand, forbindelsesofficererne har brug for for at varetage deres
opgaver. Alle andre udgifter i forbindelse med udstationeringen af
forbindelsesofficerer afholdes af de udsendende medlemsstater,
herunder også udgifter til forbindelsesofficerernes udstyr,
medmindre styrelsesrådet under opstillingen af Europols
budget i specifikke tilfælde træffer anden
afgørelse.
KAPITEL II -
INFORMATIONSBEHANDLINGSSYSTEMER
Artikel 10
Informationsbehandling
1. I det omfang, det er nødvendigt for at Europol kan
opfylde sine målsætninger, behandler det oplysninger og
efterretninger, herunder personoplysninger, i overensstemmelse med
denne afgørelse. Europol opretter og vedligeholder Europols
informationssystem som nævnt i artikel 11, og de
analyseregistre, der er nævnt i artikel 14. Europol kan
også oprette og vedligeholde andre systemer til behandling af
personoplysninger, der oprettes i overensstemmelse med stk. 2
og 3.
2. Styrelsesrådet træffer på forslag af
direktøren efter at have taget hensyn til de muligheder, som
Europols nuværende databehandlingssystemer giver, og
hørt den fælles kontrolinstans, beslutning om at
oprette et nyt system til behandling af personoplysninger.
Styrelsesrådets beslutning forelægges Rådet til
godkendelse.
3. Denne beslutning truffet af styrelsesrådet bestemmer
betingelserne og begrænsningerne for Europols oprettelse af
det nye system til behandling af personoplysninger. Beslutningen
kan tillade behandling af personoplysninger, som vedrører de
kategorier af personer, der er nævnt i artikel 14,
stk. 1, i denne rådsafgørelse, men må ikke
tillade behandling af personoplysninger om racemæssig eller
etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk
overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
samt oplysninger om helbredsforhold eller seksuelle forhold.
Beslutningen sikrer, at de foranstaltninger og principper, der
henvises til i artikel 18-20, 26, 28 og 34, gennemføres
korrekt. Beslutningen fastlægger især formålet
med det nye system, adgang til og brug af oplysningerne, samt
tidsfrister for lagring og sletning af oplysninger.
4. Europol kan behandle oplysninger med henblik på at
fastslå, om oplysningerne er relevante for organisationens
opgaver og kan indgå i Europols informationssystem som
nævnt i artikel 11 og analyseregistrene som nævnt
i artikel 14 eller andre systemer til behandling af
personoplysninger, der er oprettet i overensstemmelse med
stk. 2 og 3. Styrelsesrådet bestemmer på forslag
af direktøren og efter at have hørt den fælles
kontrolinstans betingelserne for behandlingen af sådanne
oplysninger, især med hensyn til adgang til og brug af
oplysningerne samt tidsfrister for lagring af sletning af
oplysninger, som ikke må være på over seks
måneder, idet der tages behørigt hensyn til de i
artikel 26 nævnte principper. Styrelsesrådets
beslutning forelægges Rådet til godkendelse.
Artikel 11
Europols informationssystem
1. Europol vedligeholder Europols informationssystem.
2. Europol sikrer, at denne afgørelses bestemmelser om
informationssystemets drift overholdes. Europol er ansvarlig for,
at informationssystemet fungerer teknisk og driftsmæssigt
korrekt og træffer navnlig alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at de foranstaltninger, der er
nævnt i artikel 20, 28, 30 og 34 vedrørende
informationssystemet, gennemføres
forskriftsmæssigt.
3. I de enkelte medlemsstater er den nationale enhed ansvarlig
for kommunikationen med informationssystemet. Den har bl.a.
ansvaret for de sikkerhedsforanstaltninger, der er nævnt i
artikel 34, vedrørende det databehandlingsudstyr, som
anvendes på den pågældende medlemsstats
område, for opdatering i overensstemmelse med artikel 20 og
for den forskriftsmæssige gennemførelse af denne
afgørelse i enhver anden henseende i det omfang, det
kræves efter medlemsstatens love, administrative bestemmelser
og procedurer.
Artikel 12
Indholdet i Europols
informationssystem
1. Europols informationssystem må kun anvendes til at
behandle oplysninger, der er nødvendige for
udførelsen af Europols opgaver. De registrerede oplysninger
skal vedrøre:
a) personer, der i
overensstemmelse med den pågældende medlemsstats
nationale ret mistænkes for at have begået eller gjort
sig medskyldige i en strafbar handling, der henhører under
Europols kompetence, eller som er dømt for en sådan
strafbar handling
b) personer, om
hvem der ifølge den berørte medlemsstats nationale
ret er konkrete indicier for eller en rimelig formodning om, at de
vil begå strafbare handlinger, som henhører under
Europols kompetence.
2. Personoplysninger som omhandlet i stk. 1 må kun
omfatte følgende:
a) efternavn,
pigenavn, fornavne og eventuelt kaldenavn eller påtaget
navn
b)
fødselsdato og fødested
c) nationalitet
d) køn
e) den
berørte persons bopæl, erhverv og opholdssted
f)
socialsikringsnummer, kørekortnummer,
identitetsdokumentnummer og pasoplysninger
g) om
nødvendigt, andre kendetegn, som kan tjene til at
identificere personen, herunder særlige fysiske kendetegn,
som er uforanderlige og objektive, som f.eks.
fingeraftryksoplysninger og dna-profil (fastlagt på grundlag
af den ikke-kodende del af dna).
3. Ud over de i stk. 2 omhandlede oplysninger kan
Europols informationssystem også anvendes til at behandle
følgende yderligere oplysninger vedrørende de
personer, der er nævnt i stk. 1:
a) strafbare
handlinger, påståede strafbare handlinger og
sådanne (påståede) handlingers gerningstidspunkt
og gerningssted og måden, de er begået på
b) midler, som er
benyttet ved strafbare handlinger, eller som vil kunne benyttes,
herunder oplysninger om juridiske personer
c) de
sagsbehandlende tjenestesteder og deres journalnumre
d) mistanke om
medlemskab af en kriminel organisation
e) tidligere
straffe, hvis de vedrører strafbare handlinger, der
henhører under Europols kompetence
f) den part, der
har registreret oplysningerne.
Sådanne oplysninger kan også registreres, selv om
de endnu ikke indeholder personoplysninger. Hvis Europol selv
registrerer oplysninger, tilføjes der foruden
journalnummeret også kildeangivelse.
4. Yderligere oplysninger om de personer, der er omhandlet i
stk. 1, som Europol og de nationale enheder besidder, kan
på anmodning videregives til enhver national enhed eller
Europol. De nationale enheders videregivelse af oplysninger
foregår under overholdelse af national ret.
Hvis sådanne yderligere oplysninger vedrører en
eller flere hermed forbundne strafbare handlinger, som defineret i
artikel 4, stk. 3, ledsages de oplysninger, der er lagret i
informationssystemet, af en bemærkning herom, således
at de nationale enheder og Europol har mulighed for at udveksle
oplysninger om de hermed forbundne strafbare handlinger.
5. Hvis sagen mod den pågældende person indstilles
endeligt, eller hvis vedkommende frikendes endeligt, skal de
oplysninger, som denne afgørelse vedrører,
slettes.
Artikel 13
Brug af informationssystemet
1. Retten til direkte at registrere oplysninger og foretage
søgning i informationssystemet er forbeholdt de nationale
enheder, forbindelsesofficererne, Europols direktør,
vicedirektører og bemyndigede medlemmer af personalet.
Europol kan søge efter oplysninger, hvis det er
nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver i en
konkret sag. De nationale enheders og forbindelsesofficerernes
søgning sker i overensstemmelse med de love, administrative
bestemmelser og procedurer, som gælder for den part, der
foretager søgningen, medmindre denne afgørelse
indeholder andre bestemmelser.
2. Kun den part, der har registreret de pågældende
oplysninger, må ændre, rette eller slette dem. Hvis en
anden part har grund til at antage, at oplysninger, som omhandlet i
artikel 12, stk. 2, er ukorrekte eller ønsker at
supplere dem, meddeler den straks dette til den part, der har
foretaget registreringen. Den part, der har foretaget
registreringen, skal straks kontrollere meddelelsen og om
nødvendigt straks ændre, supplere, rette eller slette
oplysningerne.
3. Hvis der er lagret oplysninger vedrørende en person
i medfør af artikel 12, stk. 3, kan alle parter
registrere yderligere oplysninger som nævnt i samme stykke.
Hvis disse registrerede oplysninger klart er indbyrdes
modstridende, rådfører de pågældende
parter sig med hinanden.
4. Hvis en part har til hensigt at slette alle de oplysninger,
der er registreret om en given person i medfør af artikel
12, stk. 2, og hvis andre parter i medfør af
artikel 12, stk. 3, har registreret oplysninger om
vedkommende person, overgår det databeskyttelsesretlige
ansvar jf. artikel 28, stk. 1, og retten til at
ændre, supplere, rette og slette disse oplysninger, jf.
artikel 12, stk. 2, til den part, der som den anden har
registreret oplysninger i medfør af i artikel 12,
stk. 3, om vedkommende person. Den part, der ønsker, at
oplysningerne slettes, underretter den part, som det
databeskyttelsesretlige ansvar overgår til.
5. Den part, der foretager søgning, registrering eller
ændringer i informationssystemet, er ansvarlig for, at dette
sker på lovlig vis. Den pågældende part skal
kunne identificeres. Videregivelsen af oplysninger mellem de
nationale enheder og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne
sker i overensstemmelse med national ret.
6. Ud over de nationale enheder og personer, der er
nævnt i stk. 1, kan de kompetente myndigheder, som
medlemsstaterne har udpeget i den henseende også søge
i Europols informationssystem. Resultatet af søgningen vil
imidlertid kun vise, om de ønskede oplysninger er lagret i
Europols informationssystem. Nærmere oplysninger vil derefter
kunne indhentes fra den nationale enhed.
7. Oplysninger om de kompetente myndigheder, der er udpeget i
overensstemmelse med stk. 6, samt efterfølgende
ændringer, skal sendes til Rådets Generalsekretariat,
der offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 14
Analyseregistre
1. Hvis det er nødvendigt for at udføre
opgaverne, kan Europol lagre, ændre og anvende oplysninger om
strafbare handlinger, der er omfattet af Europols kompetence,
herunder oplysninger om dermed forbundne strafbare handlinger, jf.
artikel 4, stk. 3, i analyseregistre. Sådanne
analyseregistre kan indeholde oplysninger om følgende
personkategorier:
a) de personer, der
er nævnt i artikel 12, stk. 1
b) personer, der
kunne blive indkaldt som vidner i forbindelse med efterforskning af
de pågældende strafbare handlinger eller i en
efterfølgende straffesag
c) personer, der
har været offer for en af de pågældende strafbare
handlinger, eller om hvem omstændighederne giver grund til at
antage, at de kan blive offer for en sådan strafbar
handling
d) kontakt- og
ledsagepersoner, samt
e) personer, som
kan give oplysninger om de pågældende strafbare
handlinger.
Behandling af personoplysninger om racemæssig eller
etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk
overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
samt oplysninger om helbredsforhold eller seksuelle forhold er kun
tilladt, hvis det er strengt nødvendigt af hensyn til det
pågældende dataregisters formål, og hvis disse
oplysninger supplerer andre personoplysninger, der allerede er
registreret i samme dataregister. Det er forbudt at udvælge
en særlig personkategori udelukkende på grundlag af
ovennævnte følsomme oplysninger og derved
overtræde ovennævnte bestemmelser om
formål.
Rådet, der træffer afgørelse med
kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet,
vedtager gennemførelsesbestemmelser for analyseregistre, som
er udarbejdet af styrelsesrådet, der forud har indhentet
udtalelse fra den fælles kontrolinstans; registrene
indeholder yderligere oplysninger, navnlig vedrørende
karakteren af de personoplysninger, der er nævnt i denne
artikel, og bestemmelserne om datasikkerhed og intern kontrol med
anvendelsen heraf.
2. Analyseregistre oprettes i analyseøjemed, dvs.
indsamling, behandling eller anvendelse af oplysninger med det
formål at bistå ved efterforskning i kriminalsager. For
hvert analyseprojekt skal der oprettes en analysegruppe med
deltagelse af:
a) analytikere og
andet personale ved Europol, der udpeges af direktøren
b)
forbindelsesofficerer og/eller eksperter fra de medlemsstater, der
har leveret oplysningerne, eller som er berørt af analysen,
jf. stk. 4.
Kun analytikerne har beføjelse til at registrere data i
det pågældende register og til at ændre
oplysningerne. Alle deltagerne i analysegruppen kan hente
oplysninger i registret.
3. Efter anmodning fra Europol eller på eget initiativ
videregiver de nationale enheder med forbehold af artikel 8,
stk. 5, alle oplysninger til Europol, som er nødvendige
med henblik på det pågældende analyseregister.
Medlemsstaterne videregiver kun oplysningerne, såfremt de
også efter deres egen nationale ret må behandles med
henblik på forebyggelse, analyse eller bekæmpelse af
strafbare handlinger. De udpegede kompetente myndigheder kan under
hensyn til, hvor meget de pågældende oplysninger
haster, sende dem direkte til analyseregistrene i overensstemmelse
med artikel 8, stk. 2.
4. Hvis en analyse er af generel og strategisk karakter, har
samtlige medlemsstater gennem deres forbindelsesofficerer og/eller
eksperter fuld adgang til resultaterne deraf, bl.a. de rapporter,
Europol udarbejder.
Hvis en analyse drejer sig om specifikke tilfælde, der
ikke vedrører samtlige medlemsstater, og den har et direkte
operativt formål, deltager repræsentanter for
følgende medlemsstater:
a) de
medlemsstater, hvorfra de oplysninger, der har ført til
beslutningen om at oprette analyseregistret, eller som er direkte
berørt af oplysningerne, stammer, og de medlemsstater, som
analysegruppen på et senere tidspunkt opfordrer til at
deltage i arbejdet, fordi de ligeledes bliver berørt
b) de
medlemsstater, der ved søgning i indeksfunktionen, jf.
artikel 15, bliver klar over, at de har behov for at få
kendskab til bestemte oplysninger, og som gør dette
gældende på de betingelser, der er fastsat i
stk. 5.
5. De dertil bemyndigede forbindelsesofficerer gør
behovet for at få adgang til oplysningerne gældende.
Hver medlemsstat udpeger og bemyndiger et begrænset antal
forbindelsesofficerer med henblik herpå.
For at dokumentere behovet for at få adgang til
oplysningerne, jf. stk. 4, udarbejder forbindelsesofficeren en
skriftlig begrundelse, som påtegnes af den myndighed, han
hører under i sit land, og sendes til alle deltagerne i
analysen. Vedkommende kan herefter uden videre deltage i den
igangværende analyse.
Hvis analysegruppen har indvendinger mod, at
forbindelsesofficeren deltager uden videre, udsættes den
pågældendes deltagelse i analysearbejdet i det tidsrum,
det tager at gennemføre en forligsprocedure, som skal have
følgende tre faser:
a)
analysedeltagerne bestræber sig på at nå til
enighed med den forbindelsesofficer, der har gjort sit behov for at
få kendskab til bestemte oplysninger gældende; de har
en frist på højst otte dage
b) hvis de ikke
når til enighed, mødes cheferne for de
pågældende nationale enheder samt direktøren
inden for de efterfølgende tre dage for at forsøge at
nå til enighed
c) hvis der fortsat
er uenighed, skal de berørte parters repræsentanter i
Europols styrelsesråd afholde møde inden otte dage.
Hvis den berørte medlemsstat ikke frafalder sit krav om at
få adgang til oplysningerne, besluttes det ved konsensus, om
den kan deltage.
6. Det er alene den medlemsstat, der videregiver en oplysning
til Europol, der bedømmer oplysningens følsomhed og
ændringer heri, og som kan beslutte, hvordan oplysningen skal
behandles. Videregivelse eller operativ anvendelse af fremsendte
oplysninger besluttes af den medlemsstat, der har fremsendt
oplysningerne til Europol. Hvis det ikke kan afgøres,
hvilken medlemsstat der har fremsendt oplysningerne til Europol,
træffes beslutningen om videregivelse eller operativ
anvendelse af deltagerne i analysen. En medlemsstat eller en
ekspert, som får adgang til en igangværende analyse,
må hverken videregive eller anvende oplysninger uden
forudgående samtykke fra de medlemsstater, der først
og fremmest er berørt.
7. Uanset stk. 6 skal Europol, hvis det efter tidspunktet
for registrering af oplysninger i et analyseregister konstateres,
at oplysningerne vedrører en person eller en genstand, om
hvilke en anden medlemsstat eller tredjepart har indsendt
oplysninger, der allerede findes i dataregistret, straks underrette
den berørte medlemsstat og tredjepart om den konstaterede
forbindelse, jf. artikel 17.
8. Europol kan opfordre eksperter fra enheder, jf. artikel 22,
stk. 1, og artikel 23, stk. 1, til at deltage i en
analysegruppes aktiviteter, hvis:
a) der er
indgået en aftale eller samarbejdsordning, jf. artikel 22,
stk. 2, og artikel 23, stk. 2, mellem Europol og
enheden, som indeholder de nødvendige bestemmelser om
udveksling af oplysninger, herunder fremsendelse af
personoplysninger, samt om fortrolighed for de udvekslede
oplysninger
b) det er i
medlemsstaternes interesse, at der deltager eksperter fra
enheden
c) enheden er
direkte berørt af analysearbejdet, og
d) alle deltagerne
er enige om at lade enhedens eksperter deltage i analysegruppens
aktiviteter.
Europol opfordrer på de betingelser, der er fastlagt i
litra b), c) og d) eksperter fra Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig til at deltage i analysegruppen, hvis
analyseprojektet vedrører svig eller andre ulovlige
aktiviteter, der påvirker De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser
Deltagelse af eksperter fra en enhed i en analysegruppes
aktiviteter kræver en aftale mellem Europol og enheden.
Reglerne for sådanne aftaler fastsættes af
styrelsesrådet.
Oplysninger om aftaler mellem Europol og enheder skal sendes
til den fælles kontrolinstans, der er nævnt i artikel
33, der kan fremsætte de bemærkninger, den måtte
finde nødvendige, til styrelsesrådet.
Artikel 15
Indeksfunktion
1. Europol udarbejder en indeksfunktion for de oplysninger,
der er lagret i analyseregistrene.
2. Europols direktør, vicedirektører, og
bemyndigede medlemmer af personalet, forbindelsesofficerer og
bemyndigede medlemmer af de nationale enheder har adgang til
indeksfunktionen. Indeksfunktionen skal være udformet
således, at den person, der bruger den, på grundlag af
oplysningerne tydeligt ser, om et analyseregister indeholder
oplysninger, der er relevante for den pågældende
persons opgaver.
3. Adgangen til indeksfunktionen defineres således, at
det er muligt at fastslå, om en oplysning er lagret i et
analyseregister eller ej, men samtidig således at det ikke er
muligt at foretage sammenkædninger eller drage yderligere
konklusioner med hensyn til registrets indhold.
4. De nærmere regler for indeksfunktionens indretning,
herunder betingelserne for adgang til indeksfunktionen,
fastsættes af styrelsesrådet efter samråd med den
fælles kontrolinstans.
Artikel 16
Instruks om oprettelse af et
analyseregister
1. For hvert analyseregister skal direktøren i en
instruks om oprettelse af registret fastlægge
følgende:
a) registrets
betegnelse
b) formålet
med registret
c) den personkreds,
man agter at lagre oplysninger om
d) typen af
oplysninger, der skal lagres, personoplysninger om racemæssig
eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk
overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
samt oplysninger om helbredsforhold eller seksuelle forhold, som er
strengt nødvendige
e) den generelle
situation, der har ført til instruksen om at oprette
registret
f) deltagerne i
analysegruppen på det tidspunkt, hvor registret blev
oprettet
g) betingelserne
for videregivelse af de lagrede personoplysninger, herunder til
hvilke modtagere og efter hvilken procedure
h) en frist for,
hvornår oplysningerne gennemgås, og hvor længe de
må lagres
i)
registreringsmetode (logning).
2. Styrelsesrådet og den fælles kontrolinstans,
der er nævnt i artikel 33, underrettes straks af
direktøren om instruksen om at oprette registret eller
enhver efterfølgende ændring af de elementer, der er
nævnt i stk. 1, og får tilsendt sagsakterne. Den
fælles kontrolinstans kan over for styrelsesrådet
fremsætte de bemærkninger, den måtte finde
nødvendige. Direktøren kan anmode den fælles
kontrolinstans om at fremsætte bemærkningerne inden for
en given tidsfrist.
3. Analyseregistre må højst bevares i tre
år. Før den treårige periode udløber,
skal Europol imidlertid vurdere, om der er behov for at bevare
registret. Når det er strengt nødvendigt med henblik
på formålet med registret, kan direktøren
beslutte at opretholde det i en ny treårig periode.
Styrelsesrådet og den fælles kontrolinstans, jf.
artikel 33, skal straks underrettes af direktøren om de
forhold i sagsakten, der gør en fortsættelse strengt
nødvendig. Den fælles kontrolinstans fremsætter
alle bemærkninger, der skønnes nødvendige, til
styrelsesrådet. Direktøren kan anmode den fælles
kontrolinstans om at fremsætte bemærkningerne inden for
en given frist.
4. Styrelsesrådet kan når som helst anmode
direktøren om at ændre en instruks om at oprette eller
lukke et analyseregister. Styrelsesrådet beslutter,
hvornår en sådan ændring eller lukning skal have
virkning.
KAPITEL III -
FÆLLES BESTEMMELSER OM
BEHANDLING AF
OPLYSNINGER
Artikel 17
Underretningspligt
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 14, stk. 6 og
7, underretter Europol straks de enkelte nationale enheder samt
på disses anmodning deres forbindelsesofficerer om de
oplysninger, som vedrører deres medlemsstat, og om de
konstaterede sammenhænge mellem strafbare handlinger, der
henhører under Europols kompetence i henhold til artikel 4.
Oplysninger og efterretninger om anden grov kriminalitet, som
Europol får kendskab til under udførelsen af sine
opgaver, kan ligeledes videregives.
Artikel 18
Bestemmelser om kontrol med
søgninger
Europol indfører i samarbejde med medlemsstaterne
passende kontrolmekanismer med henblik på kontrol af
lovligheden af søgninger i alle de dataregistre, der
anvendes til behandling af personoplysninger, og på at give
medlemsstaterne adgang til registreringsmetoderne (logning) efter
anmodning. De således indsamlede oplysninger må kun
anvendes til dette formål af Europol og af de
kontrolinstanser, der er nævnt i artikel 32 og 33, og skal
slettes efter atten måneder, medmindre oplysningerne stadig
er nødvendige for en igangværende kontrol.
Styrelsesrådet fastsætter de nærmere bestemmelser
for sådanne kontrolmekanismer efter høring af den
fælles kontrolinstans.
Artikel 19
Regler for brug af oplysninger
1. Personoplysninger fra Europols informationssystem eller fra
et hvilket som helst andet relevant kommunikationsmiddel må
kun videregives eller anvendes af medlemsstaternes kompetente
myndigheder med henblik på at forebygge og bekæmpe de
former for kriminalitet, der henhører under Europols
kompetence, og på at forebygge og bekæmpe andre former
for grov kriminalitet. Europol anvender kun oplysningerne til at
udføre sine opgaver.
2. Hvis den medlemsstat eller det tredjeland eller den
eksterne organisation, der har videregivet oplysningerne,
gør opmærksom på særlige
begrænsninger i brugen af bestemte oplysninger i den
pågældende medlemsstat, det pågældende
tredjeland eller den pågældende eksterne organisation,
skal disse begrænsninger også overholdes af brugeren,
bortset fra det særlige tilfælde, hvor der i henhold
til national ret skal gøres undtagelser fra
begrænsninger i brugen af oplysningerne til fordel for de
retshåndhævende myndigheder, lovgivningsinstanser eller
andre uafhængige instanser, der er oprettet ved lov, og som
har til opgave at føre tilsyn med de kompetente nationale
myndigheder. I sådanne tilfælde må oplysningerne
først anvendes efter forudgående høring af den
medlemsstat, der har videregivet oplysningerne, og der skal i
videst muligt omfang tages hensyn til denne stats interesser og
synspunkter.
3. Brug af oplysningerne til andre formål eller af andre
myndigheder end de nationale kompetente myndigheder kan kun finde
sted efter forudgående tilladelse fra den medlemsstat, der
har videregivet oplysningerne, for så vidt som denne
medlemsstats nationale ret tillader det.
Artikel 20
Frister for lagring og sletning af
oplysninger i dataregistre
1. Europol lagrer kun oplysninger i dataregistre, så
længe det er nødvendigt for udførelsen af
Europols opgaver. Senest tre år efter registreringen skal det
undersøges, om det er nødvendigt fortsat at opbevare
de pågældende oplysninger. Den enhed, der har foretaget
registreringen, gennemgår de oplysninger, der er lagret i
Europols informationssystem, og sørger for sletning. Europol
gennemgår de oplysninger, som er lagret i Europols
øvrige dataregistre, og sørger for sletning. Senest
tre måneder inden udløbet af fristen for gennemgang af
de oplysninger, som medlemsstaterne har registreret, underretter
Europol automatisk medlemsstaterne om fristens udløb.
2. Ved gennemgangen kan de enheder, der er omhandlet i
stk. 1, tredje og fjerde punktum, beslutte fortsat at lagre de
pågældende oplysninger indtil næste gennemgang,
der finder sted efter en ny treårsperiode, hvis lagringen
stadig er nødvendig for udførelsen af Europols
opgaver. Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat at lagre
de pågældende oplysninger, slettes de automatisk.
3. Hvis en medlemsstat i sine nationale dataregistre sletter
oplysninger, der er videregivet til Europol, og som er lagret i
andre Europoldataregistre, underretter den Europol derom. Europol
skal i så fald slette de pågældende oplysninger,
medmindre Europol har en videre interesse i dem, der bygger
på efterretninger, som er mere vidtgående end dem, den
pågældende medlemsstat er i besiddelse af. Europol
underretter medlemsstaten, hvis det besluttes fortsat at lagre de
pågældende oplysninger.
4. Oplysningerne slettes dog ikke, hvis sletningen ville skade
væsentlige interesser for den registrerede. I så fald
anvendes de udelukkende med den registreredes samtykke.
Artikel 21
Adgang til oplysninger fra andre
informationssystemer
Hvis Europol i henhold til Den Europæiske Unions,
internationale eller nationale retlige instrumenter har ret til at
foretage datasøgning i andre nationale eller internationale
informationssystemer, kan Europol indhente personoplysninger ad
denne vej, hvis det er nødvendigt for udførelsen af
Europols opgaver. Bestemmelserne i Den Europæiske Unions,
internationale eller nationale retlige instrumenter regulerer
Europols adgang til og brug af disse oplysninger, i det omfang de
fastsætter strengere regler for adgang og brug end denne
afgørelse.
KAPITEL IV -
FORBINDELSER MED PARTNERE
Artikel 22
Forbindelser med institutioner,
organer og agenturer med tilknytning til Det Europæiske
Fællesskab og Den Europæiske Union
1. Hvis det er relevant for udførelsen af Europols
opgaver, kan Europol oprette og vedligeholde et samarbejde med de
institutioner, organer og agenturer, der er oprettet ved eller
på grundlag af traktaterne om oprettelse af De
Europæiske Fællesskaber og traktaten om Den
Europæiske Union:
a) Eurojust
b) Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
c) Det
Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative
Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)
d) Det
Europæiske Politiakademi (Cepol)
e) Den
Europæiske Centralbank
f) Det
Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Narkotikamisbrug (EMCDDA).
2. Europol indgår aftaler eller samarbejdsordninger med
de enheder, der er nævnt i stk. 1. Sådanne aftaler
eller samarbejdsordninger kan vedrøre udveksling af
operative, strategiske eller tekniske oplysninger, herunder
personoplysninger og klassificerede oplysninger. En sådan
aftale eller samarbejdsordning kan kun indgås efter
godkendelse af styrelsesrådet, som forinden har indhentet
udtalelse fra den fælles kontrolinstans.
3. Inden ikrafttrædelsen af aftalen eller
samarbejdsordningen i stk. 2 kan Europol direkte modtage og
anvende oplysninger, herunder personoplysninger, fra de enheder,
der er omhandlet i stk. 1, for så vidt det er
nødvendigt for den lovformelige udførelse af dens
opgaver, og kan på betingelserne i artikel 23a, stk. 1,
direkte videregive oplysninger, herunder personoplysninger, til
disse enheder, for så vidt det er nødvendigt for den
lovformelige udførelse af modtagerens opgaver.
4. Europols videregivelse af klassificerede oplysninger til de
enheder, der er omhandlet i stk. 1, er kun tilladt, hvis der
findes en klassificeringsaftale mellem Europol og modtageren.
Artikel 23
Forbindelser med tredjelande og
organisationer
1. Hvis det er relevant for udførelsen af Europols
opgaver, kan Europol oprette og vedligeholde samarbejdsrelationer
med
a) tredjelande
b) organisationer
såsom:
- internationale
organisationer og de offentligretlige instanser, der
henhører under dem
- andre
offentligretlige institutioner, der er oprettet på grundlag
af en konvention mellem to eller flere lande, og
- Den
Internationale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).
2. Europol indgår aftaler med de enheder, der er
omhandlet i stk. 1, og som er medtaget på den i artikel
25, stk. 1, litra a), omhandlede liste. Sådanne aftaler
kan vedrøre udveksling af operative, strategiske eller
tekniske oplysninger, herunder personoplysninger og klassificerede
oplysninger, hvis de er videregivet gennem et udpeget kontaktpunkt
i den i stk. 5, litra b), omhandlede aftale. Sådanne
aftaler kan kun indgås efter godkendelse af Rådet efter
høring af styrelsesrådet og, for så vidt
angår udveksling af personoplysninger, efter udtalelse fra
den fælles kontrolinstans via styrelsesrådet.
3. Inden ikrafttrædelsen af de i stk. 2 omhandlede
aftaler kan Europol direkte modtage oplysninger, herunder
personoplysninger og klassificerede oplysninger, hvis dette er
nødvendigt for den lovformelige udførelse af dens
opgaver.
4. Inden ikrafttrædelsen af de i stk. 2 omhandlede
aftaler kan Europol på betingelserne i artikel 23a,
stk. 1, direkte videregive oplysninger bortset fra
personoplysninger og klassificerede oplysninger, til disse enheder,
hvis dette er nødvendigt for den lovformelige
udførelse af modtagerens opgaver.
4a. Europol kan på betingelserne i artikel 23a,
stk. 1, direkte videregive oplysninger, bortset fra
personoplysninger og klassificerede oplysninger, til de enheder,
der er omhandlet i stk. 1, og som ikke er medtaget på
den i artikel 25, stk. 1, litra a), omhandlede liste, hvis
dette er absolut nødvendigt i de enkelte tilfælde for
at forebygge eller bekæmpe strafbare handlinger, der
henhører under Europols kompetence.
5. Europol kan på betingelserne i artikel 23a,
stk. 1, videregive personoplysninger og klassificerede
oplysninger til de enheder, der er omhandlet i stk. 1,
hvis:
a) dette er
nødvendigt i de enkelte tilfælde for at forebygge
eller bekæmpe strafbare handlinger, der henhører under
Europols kompetence, og
b) Europol har
indgået en aftale i henhold til stk. 2 med den
pågældende enhed, der gør det muligt at
videregive sådanne oplysninger på grundlag af en
vurdering af, om denne enhed sikrer et passende
databeskyttelsesniveau.
5a. Europols videregivelse af klassificerede oplysning til de
enheder, der er omhandlet i stk. 1, er kun tilladt, hvis der
findes en klassificeringsaftale mellem Europol og modtageren.
6. Som en undtagelse fra stk. 5 og 5a, og uden at det
berører artikel 23a, stk. 1, kan Europol videregive
personoplysninger og klassificerede oplysninger til de enheder, der
er omhandlet i stk. 1, hvis direktøren mener, at
videregivelse af oplysninger er absolut nødvendig for at
beskytte de pågældende medlemsstaters væsentlige
interesser inden for rammerne af Europols målsætninger
eller forebygge en umiddelbart forestående alvorlig fare i
forbindelse med kriminalitet eller terror. Direktøren skal
under alle omstændigheder vurdere det databeskyttelsesniveau,
der gælder for det pågældende organ, med henblik
på at opveje dette databeskyttelsesniveau mod disse
interesser. Direktøren underretter snarest muligt
styrelsesrådet og den fælles kontrolkontrolinstans om
sin afgørelse og om grundlaget for vurderingen af, om de
pågældende enheder sikrer et tilstrækkeligt
højt databeskyttelsesniveau.
7. Før der videregives personoplysninger i
medfør af stk. 6, skal spørgsmålet om,
hvorvidt de pågældende enheder sikrer et
tilstrækkeligt højt databeskyttelsesniveau, vurderes
af direktøren på grundlag af alle de forhold, som
spiller en rolle ved videregivelsen af personoplysninger,
herunder:
a) oplysningernes
art
b) formålet
med oplysningerne
c) varigheden af
den planlagte behandling
d) de generelle
eller specifikke bestemmelser om databeskyttelse, der gælder
for enheden
e) hvorvidt enheden
har aftalt særlige betingelser, som kræves af Europol
vedrørende disse oplysninger.
Artikel 23a
Videregivelse af data
1. Hvis Europol har modtaget de omhandlede oplysninger fra en
medlemsstat, videregiver Europol dem kun til de enheder, der er
omhandlet i artikel 22, stk. 1, og artikel 23, stk. 1,
med den pågældende medlemsstats samtykke. Medlemsstaten
kan med henblik på en sådan videregivelse give sit
forudgående samtykke, som kan være generelt eller
betinget. Et sådant samtykke kan til enhver tid
tilbagekaldes.
Hvis oplysningerne ikke stammer fra en medlemsstat, skal
Europol sikre sig, at videregivelsen:
a) ikke vil kunne
forhindre en medlemsstats forskriftsmæssige udførelse
af opgaver, der henhører under dens kompetence
b) ikke bringer en
medlemsstats sikkerhed eller offentlige orden i fare eller på
anden måde risikerer at skade den.
2. Europol er ansvarlig for, at videregivelsen er lovlig.
Europol skal registrere videregivelsen i henhold til denne artikel
og begrundelsen herfor. Der gives kun tilladelse til videregivelse,
hvis modtageren giver tilsagn om, at oplysningerne kun vil blive
anvendt til det formål, hvortil de er blevet
videregivet.
Artikel 24
Oplysninger fra private parter og
privatpersoner
1. Europol kan, hvis det er nødvendigt for den
lovformelige udførelse af dets opgaver, behandle
oplysninger, herunder personoplysninger, fra private parter
på de betingelser, der er fastsat i stk. 2. I denne
afgørelse forstås ved »private parter«
enheder og organer oprettet i henhold til en medlemsstats eller et
tredjelands lovgivning, navnlig selskaber og firmaer,
erhvervssammenslutninger, nonprofitorganisationer og andre
privatretlige juridiske personer, som ikke henhører under
artikel 23, stk. 1. Ved »privatpersoner«
forstås fysiske personer.
2. Personoplysninger fra private parter kan behandles af
Europol på følgende betingelser:
a)
Personoplysninger fra private parter, der er oprettet i henhold til
en medlemsstats lovgivning, kan kun behandles af Europol, hvis de
er videregivet via denne medlemsstats nationale enhed i
overensstemmelse med national lovgivning. Europol kan ikke direkte
tage kontakt med private parter i medlemsstaterne for at hente
oplysninger.
b)
Personoplysninger fra private parter, der er oprettet i henhold til
lovgivningen i et tredjeland, hvormed Europol i henhold til artikel
23 har indgået en samarbejdsaftale, der gør det muligt
at udveksle personoplysninger, kan kun videregives til Europol via
denne stats kontaktpunkt, der er fastlagt ved og i overensstemmelse
med den gældende samarbejdsaftale.
c)
Personoplysninger videregivet af private parter, der er oprettet i
henhold til lovgivningen i et tredjeland, hvormed Europol ikke har
nogen samarbejdsaftale, der gør det muligt at udveksle
personoplysninger, kan kun behandles af Europol, hvis:
- den private part
er medtaget på den liste, der er omhandlet i artikel 25,
stk. 2, og
- Europol og den
private part har indgået et aftalememorandum om videregivelse
af oplysninger, herunder personoplysninger, der bekræfter
lovligheden af indsamlingen og videregivelsen af personoplysninger
fra private parter, og som bestemmer, at de videregivne
personoplysninger kun kan anvendes med henblik på den
lovformelige udførelse af Europols opgaver. Et sådant
aftalememorandum kan kun indgås efter godkendelse af
styrelsesrådet, som forinden har indhentet udtalelse fra den
fælles kontrolinstans.
Hvis de videregivne oplysninger berører en medlemsstats
interesser, underretter Europol øjeblikkeligt den
berørte medlemsstats nationale enhed.
3. Ud over behandlingen af oplysninger fra private parter, jf.
stk. 2, kan Europol direkte hente og behandle oplysninger,
herunder personoplysninger, fra offentligt tilgængelige
kilder såsom oplysninger fra medierne og offentlige
oplysninger samt oplysninger fra kommercielle udbydere af
efterretninger, i overensstemmelse med
databeskyttelsesbestemmelserne i denne afgørelse. I henhold
til artikel 17 sender Europol alle relevante oplysninger til de
nationale enheder.
3a. Oplysninger, herunder personoplysninger, fra
privatpersoner kan behandles af Europol, hvis de er modtaget via en
national enhed i overensstemmelse med national lovgivning eller via
kontaktpunktet i et tredjeland, hvormed Europol har indgået
en samarbejdsaftale i henhold til artikel 23. Hvis Europol
modtager oplysninger, herunder personoplysninger, fra en
privatperson, der opholder sig i et tredjeland, hvormed Europol
ikke har nogen samarbejdsaftale, må Europol kun sende dem til
den pågældende medlemsstat eller det
pågældende tredjeland, hvormed Europol har
indgået en samarbejdsaftale i henhold til artikel 23. Europol
kan ikke direkte kontakte privatpersoner for at hente
oplysninger.
4. Personoplysninger, der er videregivet til eller hentet af
Europol i henhold til stk. 2, litra c), kan kun behandles
med henblik på indlæsning i Europols
informationssystem, jf. artikel 11, og analyseregistre, jf.
artikel 14, eller andre systemer til behandling af
personoplysninger, der er oprettet i overensstemmelse med artikel
10, stk. 2 og 3, forudsat at disse oplysninger vedrører
andre oplysninger, der allerede er indlæst i et af
ovennævnte systemer, eller vedrører en tidligere
forespørgsel fra en national enhed inden for et af
ovennævnte systemer.
Ansvaret for oplysninger, der er behandlet af Europol, og som
er videregivet på betingelserne i stk. 2, litra b) og
c), og stk. 3, samt oplysninger videregivet via kontaktpunktet
i et tredjeland, hvormed Europol har indgået en
samarbejdsaftale, jf. artikel 23, ligger hos Europol i
overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, litra b).
5. Direktøren forelægger en samlet rapport for
styrelsesrådet om anvendelsen af den nuværende artikel
to år efter denne afgørelses anvendelsesdato.
Styrelsesrådet kan efter samråd med den fælles
kontrolinstans eller på eget initiativ træffe enhver
foranstaltning, der skønnes hensigtsmæssig i
overensstemmelse med artikel 36, stk. 8, litra b).
Artikel 25
Gennemførelsesbestemmelser for
Europols forbindelser
1. Rådet, der træffer afgørelse med
kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet,
opstiller:
a) en liste over
tredjelande og organisationer, jf. artikel 23, stk. 1, hvormed
Europol skal indgå aftaler. Listen opstilles af
styrelsesrådet og fornys efter behov, og
b)
gennemførelsesbestemmelserne for Europols forbindelser med
de enheder, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, og artikel
23, stk. 1, herunder videregivelse af personoplysninger og
klassificerede oplysninger. Rådets afgørelse
udarbejdes af styrelsesrådet, der tidligere har indhentet
udtalelse fra den fælles kontrolinstans.
2. Styrelsesrådet fastlægger og reviderer om
nødvendigt en liste over private parter, hvormed Europol kan
indgå aftalememoranda i henhold til artikel 24, stk. 2,
litra c), samt vedtage bestemmelserne for indholdet af og
proceduren for indgåelsen af sådanne aftalememoranda
efter at have indhentet udtalelse fra den fælles
kontrolinstans.
KAPITEL V -
DATABESKYTTELSE OG DATASIKKERHED
Artikel 26
Databeskyttelsesniveau
Uden at det berører specifikke bestemmelser i denne
afgørelse, tager Europol hensyn til principperne i
Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte
menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af
personoplysninger af 28. januar 1981 og anbefaling R(87)15 vedtaget
den 17. september 1987 af Europarådets
Ministerkomité. Europol overholder disse principper i
forbindelse med behandling af personoplysninger, herunder i
forbindelse med automatiserede og ikke-automatiserede oplysninger i
form af registre, især strukturerede personoplysninger, der
er tilgængelige ifølge specifikke kriterier.
Artikel 27
Databeskyttelsesansvarlig
1. Styrelsesrådet udpeger på forslag af
direktøren en databeskyttelsesansvarlig, som skal være
medlem af Europols personale. Den databeskyttelsesansvarlige
handler uafhængigt ved udførelsen af sine
opgaver.
2. Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. følgende
opgaver:
a) på
uafhængig vis at sikre, at bestemmelserne i denne
afgørelse om behandling af personoplysninger, herunder
behandling af personoplysninger om Europols personale, overholdes
på korrekt vis
b) at sikre, at der
føres en skriftlig fortegnelse over videregivelse og
modtagelse af personoplysninger i overensstemmelse med denne
afgørelse
c) at sikre, at de
registrerede efter anmodning informeres om deres rettigheder i
henhold til denne afgørelse
d) at samarbejde
med de medlemmer af Europols personale, der har ansvaret for
procedurer, uddannelse og rådgivning om databehandling.
e) at samarbejde
med den fælles kontrolinstans
f) at udarbejde en
årsberetning og sende denne til styrelsesrådet og den
fælles kontrolinstans.
3. Den databeskyttelsesansvarlige skal ved udførelsen
af sine opgaver have adgang til alle de oplysninger, Europol
behandler, og til alle Europols lokaler.
4. Hvis den databeskyttelsesansvarlige mener, at
bestemmelserne i denne afgørelse om behandling af
personoplysninger ikke er overholdt, skal denne underrette
direktøren og kræve, at vedkommende løser
problemet med en uregelmæssig behandling inden en fastsat
frist.
Hvis direktøren ikke inden for en fastsat tidsfrist har
løst problemet med en uregelmæssig behandling,
underretter den databeskyttelsesansvarlige styrelsesrådet og
aftaler en bestemt svarfrist med dette.
Hvis styrelsesrådet ikke inden for den fastsatte
tidsfrist har løst problemet med en uregelmæssig
behandling, underretter den databeskyttelsesansvarlige den
fælles kontrolinstans.
5. Styrelsesrådet vedtager yderligere
gennemførelsesbestemmelser vedrørende den
databeskyttelsesansvarlige. Disse gennemførelsesbestemmelser
vedrører navnlig udnævnelse og afskedigelse af den
databeskyttelsesansvarlige og dennes hverv, opgaver og
beføjelser og beskyttelsesforanstaltninger vedrørende
den databeskyttelsesansvarliges uafhængighed.
Artikel 28
Databeskyttelsesansvar
1. Ansvaret for oplysninger behandlet af Europol, navnlig for
lovligheden af indsamling, videregivelse til Europol og
registrering samt oplysningernes korrekthed og ajourføring
og lagringsfristens overholdelse påhviler:
a) den medlemsstat,
der har registreret eller videregivet de pågældende
oplysninger
b) Europol, for
så vidt angår oplysninger modtaget fra tredjepart,
herunder oplysninger fra private i henhold til artikel 24,
stk. 2, litra b) og c), og artikel 24, stk. 3, samt
oplysninger modtaget via kontaktpunktet i et tredjeland, som
Europol har indgået en samarbejdsaftale med i henhold til
artikel 23 i denne afgørelse, eller som er resultatet af
Europols analysearbejde.
2. Oplysninger, som Europol har modtaget, men som endnu ikke
indgår i et af Europols dataregistre, forbliver under den
fremsendende parts databeskyttelse. Det er imidlertid Europols
opgave at sørge for datasikkerheden i overensstemmelse med
artikel 34, stk. 2, i denne afgørelse, i og med at
disse data, indtil de er lagret i et dataregister, kun er
tilgængelige for bemyndigede medlemmer af Europols personale
med henblik på at fastslå, om de kan behandles af
Europol, eller for bemyndigede ansatte hos den part, der har
leveret oplysningerne. Hvis Europol efter en sådan vurdering
har grund til at formode, at de leverede oplysninger er ukorrekte
eller ikke længere er aktuelle, underretter Europol den part,
der har leveret oplysningerne.
3. Med forbehold af andre bestemmelser i denne
afgørelse er Europol endvidere ansvarlig for alle
oplysninger, som den behandler.
4. Hvis Europol kan bevise, at oplysninger, der er registreret
i et af dens systemer som omhandlet i kapitel II i denne
afgørelse, faktisk er ukorrekte eller registreret ulovligt,
underretter den den berørte medlemsstat eller anden part
herom.
5. Europol lagrer oplysningerne på en sådan
måde, at det kan konstateres, hvilken medlemsstat eller
tredjepart der har videregivet dem, eller om de er resultatet af
Europols analysearbejde.
Artikel 29
Den registreredes ret til adgang
1. Enhver person har med rimelige mellemrum ret til at
få oplyst, om personoplysninger om vedkommende behandles af
Europol, til at blive underrettet om sådanne oplysninger om
vedkommende i letforståelig form eller til at få
sådanne oplysninger kontrolleret, under alle
omstændigheder på de betingelser, der er fastlagt i
denne artikel.
2. Enhver person, der ønsker at benytte sig af sine
rettigheder ifølge denne artikel, kan med rimelige
omkostninger fremsætte en anmodning herom i en hvilken som
helst medlemsstat til den myndighed, som den pågældende
medlemsstat har udpeget i den henseende. Denne myndighed skal uden
ophør henvende sig til Europol, og under alle
omstændigheder senest en måned efter modtagelse.
3. Anmodningen besvares af Europol omgående og under
alle omstændigheder inden for en frist på tre
måneder fra modtagelsen i overensstemmelse med denne
artikel.
3a. Europol hører de pågældende
medlemsstaters kompetente myndigheder, inden den træffer
beslutning om at besvare en anmodning efter stk. 1. En
beslutning om adgang til oplysninger er betinget af et tæt
samarbejde mellem Europol og de medlemsstater, der direkte er
berørt af udleveringen. Når en medlemsstat har
tilkendegivet sin modstand mod Europols foreslåede svar,
underretter den under alle omstændigheder Europol om grundene
hertil.
4. Udleveringen af oplysninger som svar på en anmodning
efter stk. 1 nægtes, for så vidt dette er
nødvendigt for:
a) at Europol kan
udføre sine opgaver behørigt
b) at beskytte
medlemsstaternes sikkerhed og den offentlige orden eller for at
forebygge strafbare handlinger
c) at sikre, at
eventuelle nationale efterforskninger ikke bringes i fare
d) at beskytte
tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder.
Ved vurderingen af, om en undtagelse finder anvendelse, skal
der tages hensyn til den berørte persons interesser.
5. Hvis udleveringen af oplysninger som svar på en
anmodning efter stk. 1 nægtes, underretter Europol den
pågældende person om, at den har foretaget
undersøgelser uden at anføre forhold, som kan
afsløre for denne person, om Europol behandler
personoplysninger om den pågældende.
6. Enhver kan med rimelige mellemrum anmode den fælles
kontrolinstans om at undersøge, om de oplysninger om
vedkommende, som Europol har indsamlet, lagret, behandlet og
anvendt, er i overensstemmelse med denne afgørelse om
behandling af personoplysninger. Den fælles kontrolinstans
underretter den pågældende om, at der er foretaget
kontrol uden at anføre forhold, som kan afsløre, om
Europol har registreret personoplysninger om den
pågældende.
Artikel 30
Den registreredes ret til rettelse og
sletning af oplysninger
1. Enhver har ret til at anmode Europol om, at fejlagtige
oplysninger vedrørende den pågældende rettes
eller slettes. Hvis det enten som følge af udøvelsen
af denne ret eller på anden måde viser sig, at
oplysninger, som lagres hos Europol, og som er blevet videregivet
af eksterne instanser, eller som er resultatet af Europols
analysevirksomhed, er ukorrekte, eller at registrering og lagring
af dem er i strid med denne afgørelse, skal Europol rette
eller slette dem.
2. Hvis oplysninger, som er ukorrekte eller behandlet i strid
med denne afgørelse, er videregivet direkte til Europol af
en medlemsstat, har denne pligt til at rette eller slette dem i
samarbejde med Europol.
3. Hvis ukorrekte oplysninger er videregivet på anden
passende vis, eller hvis fejlene i oplysningerne fra
medlemsstaterne skyldes fejl i registreringen eller en
registrering, der er i strid med bestemmelserne i denne
afgørelse, eller hvis fejlene skyldes, at Europol har
registreret dem, accepteret dem eller lagret dem forkert eller i
strid med bestemmelserne i denne afgørelse, skal Europol
rette eller slette oplysningerne i samarbejde med de berørte
medlemsstater.
4. I de i stk. 1, 2 og 3, nævnte tilfælde
skal medlemsstater eller eksterne instanser, som har modtaget de
pågældende oplysninger, straks underrettes. De
modtagende medlemsstater skal ligeledes rette eller slette disse
oplysninger. Hvis sletning ikke er mulig, skal oplysningerne
blokeres for at forhindre fremtidig behandling.
5. Europol underretter omgående og under alle
omstændigheder inden tre måneder skriftligt den
pågældende om, at rettelsen eller sletningen af de
oplysninger, der vedrører ham eller hende, er blevet
foretaget.
Artikel 31
Klager
1. Europol skal i sit svar på en anmodning om kontrol af
eller adgang til oplysninger, eller en anmodning om rettelse og
sletning af oplysninger, underrette ansøgeren om, at
vedkommende kan indgive klage til den fælles kontrolinstans,
hvis han eller hun ikke er tilfreds med afgørelsen.
Ansøgeren kan ligeledes indgive klage til den fælles
kontrolinstans, hvis han eller hun ikke har modtaget svar på
sin anmodning inden for de tidsfrister, der er fastlagt i artikel
29 og 30.
2. Hvis ansøgeren indgiver klage til den fælles
kontrolinstans, behandles den af denne instans.
3. Når klagen vedrører en beslutning som
omhandlet i artikel 29 og 30, hører den fælles
kontrolinstans de nationale kontrolinstanser eller den kompetente
retsmyndighed i den medlemsstat, oplysningen stammer fra, eller den
direkte berørte medlemsstat. Afgørelsen i den
fælles kontrolinstans, der kan gå så vidt som til
at afslå anmodningen om udlevering, træffes i tæt
samarbejde med den nationale kontrolinstans eller den kompetente
retsmyndighed.
4. Hvis klagen vedrører adgang til oplysninger, som
Europol har lagret i Europols informationssystem, oplysninger
lagret i analyseregistre eller i andre systemer oprettet af Europol
med henblik på behandling af personoplysninger i
medfør af artikel 10, og hvis der fortsat er indvendinger
fra Europol, kan den fælles kontrolinstans kun
tilsidesætte sådanne indvendinger med et flertal
på to tredjedele af sine medlemmer efter at have hørt
Europol og den eller de medlemsstat(er), der er omhandlet i artikel
29, stk. 3a. Hvis der ikke er et sådant flertal,
meddeler den fælles kontrolinstans ansøgeren afslaget
uden at anføre forhold, som kan afsløre, om der er
registreret personoplysninger om ansøgeren.
5. Når klagen vedrører kontrol af oplysninger,
der er registreret i Europols informationssystem af en medlemsstat,
oplysninger lagret i analyseregistre eller et andet system, som
Europol har oprettet med henblik på behandling af
personoplysninger i medfør af artikel 10, sikrer den
fælles kontrolinstans sig, at de nødvendige
undersøgelser er foretaget på korrekt vis i tæt
samarbejde med den nationale kontrolinstans i den medlemsstat, der
har registreret oplysningerne. Den fælles kontrolinstans
meddeler ansøgeren, at der er foretaget de nødvendige
undersøgelser, uden at anføre forhold, som kan
afsløre, om der er registreret personoplysninger om
ansøgeren.
6. Når klagen vedrører kontrol af oplysninger,
der er registreret i Europols informationssystem af Europol, eller
oplysninger, der er lagret i analyseregistrene eller et andet
system, som Europol har oprettet med henblik på behandling af
personoplysninger i medfør af artikel 10, sikrer den
fælles kontrolinstans sig, at Europol har foretaget de
nødvendige undersøgelser på korrekt vis. Den
fælles kontrolinstans meddeler ansøgeren, at der er
foretaget de nødvendige undersøgelser, uden at
anføre forhold, som kan afsløre, om der er
registreret personoplysninger om ansøgeren.
Artikel 32
Den nationale kontrolinstans
1. Hver medlemsstat udpeger en national kontrolinstans, som
har til opgave uafhængigt og i overensstemmelse med national
ret at overvåge lovligheden af den pågældende
medlemsstats registrering, søgning samt videregivelse uanset
form af personoplysninger til Europol samt at sikre sig, at den
registreredes rettigheder ikke krænkes herved. Med henblik
herpå har kontrolinstansen via de nationale enheder eller
forbindelsesofficererne adgang til de oplysninger, som
medlemsstaten har registreret i Europols informationssystem eller i
andre systemer oprettet af Europol med henblik på behandling
af personoplysninger i medfør af artikel 10 i
overensstemmelse med de gældende nationale procedurer.
For at kunne udføre kontrollen skal de nationale
kontrolinstanser have adgang til lokaler og sagsakter hos de
respektive forbindelsesofficer ved Europol.
I overensstemmelse med gældende nationale procedurer
kontrollerer den nationale kontrolinstans endvidere de aktiviteter,
som den nationale enhed og forbindelsesofficeren udfører,
for så vidt disse vedrører beskyttelsen af
personoplysninger. Den nationale kontrolinstans skal også
holde den fælles kontrolinstans informeret om alle
foranstaltninger, der træffes i relation til Europol.
2. Enhver kan anmode den nationale kontrolinstans om at
kontrollere, at registreringen hos og videregivelsen til Europol af
personoplysninger om vedkommende selv uanset form samt
medlemsstaternes søgninger sker lovligt.
Denne ret udøves i overensstemmelse med gældende
lovgivning i den medlemsstat, hvor anmodningen
fremsættes.
Artikel 33
Den fælles kontrolinstans
1. Der oprettes en uafhængig fælles
kontrolinstans, som har til opgave i overensstemmelse med denne
afgørelse at overvåge Europols virksomhed for at
sikre, at registrerede personers rettigheder ikke krænkes ved
lagring, behandling og anvendelse af oplysninger, som Europol er i
besiddelse af. Den fælles kontrolinstans kontrollerer
endvidere, at videregivelsen af oplysninger, som stammer fra
Europol, er lovlig. Den fælles kontrolinstans består af
højst to medlemmer eller repræsentanter, som eventuelt
bistås af suppleanter, fra hver national kontrolinstans, som
har de nødvendige kvalifikationer og udnævnes for fem
år af hver medlemsstat. Hver delegation råder over
én stemme ved afstemninger.
Den fælles kontrolinstans udpeger en formand af sin
midte.
Medlemmerne af den fælles kontrolinstans må ikke
modtage instruktioner fra nogen myndighed under udøvelsen af
deres hverv.
2. Europol bistår den fælles kontrolinstans med
udførelsen af dennes opgaver. Europol skal således
især:
a) give
kontrolinstansen alle de oplysninger, den anmoder om, indsigt i
alle dokumenter og sagsakter samt adgang til oplysninger, der er
lagret i registret
b) give
kontrolinstansen fri adgang til alle sine lokaler på et
hvilket som helst tidspunkt
c)
gennemføre den fælles kontrolinstans'
afgørelser i klagesager.
3. Den fælles kontrolinstans har kompetence til at
undersøge anvendelses- og fortolkningsproblemer, der
måtte opstå i tilknytning til Europols arbejde med at
behandle og anvende personoplysninger, til at undersøge
problemer, der måtte opstå i forbindelse med den
uafhængige kontrol, som medlemsstaternes nationale
kontrolinstanser har foretaget, eller som vedrører
udøvelse af retten til adgang, samt til at udarbejde
harmoniserede forslag med henblik på fælles
løsninger af de foreliggende problemer.
4. [...]
5. Hvis den fælles kontrolinstans konstaterer, at der
ved lagring, behandling eller anvendelse af personoplysninger er
handlet i strid med denne afgørelse, fremsætter den de
bemærkninger, den finder nødvendige, over for
direktøren og anmoder om at få svar inden for en
fastsat frist. Direktøren holder styrelsesrådet
underrettet om hele forløbet. Hvis den fælles
kontrolinstans ikke er tilfreds med direktørens svar
på anmodningen, henviser den fælles kontrolinstans
sagen til styrelsesrådet.
6. Med henblik på udførelsen af sine opgaver og
for at bidrage til en mere konsekvent anvendelse af regler og
procedurer for databehandling samarbejder den fælles
kontrolinstans i det omfang, det er nødvendigt, med andre
kontrolinstanser.
7. Den fælles kontrolinstans udarbejder
regelmæssigt en beretning om sin virksomhed. Beretningen
forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet.
Styrelsesrådet får forinden lejlighed til at afgive en
udtalelse, som vedlægges beretningen.
Den fælles kontrolinstans beslutter, om dens beretning
skal offentliggøres eller ej, og i givet fald hvordan.
8. Den fælles kontrolinstans fastsætter sin
forretningsorden med to tredjedeles flertal og fremsender den til
Rådet med henblik på godkendelse. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
9. Den fælles kontrolinstans opretter af sin midte et
udvalg sammensat af et medlem fra hver medlemsstat, som har
stemmeret. Udvalget skal med alle passende midler behandle klager,
jf. artikel 31. Hvis parterne anmoder om det, høres de af
udvalget, eventuelt bistået af deres rådgivere.
Afgørelser truffet inden for denne ramme er endelige for
alle de berørte parter.
10. Den fælles kontrolinstans kan endvidere
nedsætte en eller flere kommissioner.
11. Den fælles kontrolinstans høres om den del af
Europols budget, som vedrører kontrolinstansen. Dens
udtalelse vedlægges det pågældende
budgetforslag.
12. Den fælles kontrolinstans bistås af et
sekretariat, hvis opgaver fastsættes i
forretningsordenen.
Artikel 34
Datasikkerhed
1. Europol træffer de nødvendige tekniske og
administrative foranstaltninger til at sikre gennemførelsen
af denne afgørelse. Foranstaltningerne betragtes som
nødvendige, hvis de dermed forbundne udgifter står i
passende forhold til det tilstræbte sikkerhedsniveau.
2. Med henblik på Europols databehandling træffer
hver medlemsstat og Europol foranstaltninger for:
a) at forhindre, at
uautoriserede får adgang til det udstyr, der benyttes til
behandling af personoplysninger (fysisk adgangskontrol)
b) at forhindre
uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller
fjernelse af datamedier (kontrol med datamedier)
c) at forhindre
uautoriseret registrering af oplysninger samt uautoriseret adgang
til, ændring eller sletning af registrerede personoplysninger
(kontrol med lagring)
d) at forhindre
uautoriseret benyttelse af databehandlingssystemerne ved
hjælp af datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)
e) at sikre, at
autoriserede personer for så vidt angår brugen af et
automatiseret databehandlingssystem kun får adgang til de
oplysninger, som henhører under deres kompetence
(adgangskontrol)
f) at sikre, at det
er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke
myndigheder der kan videregives eller er blevet videregivet
personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med
videregivelse)
g) at det kan
efterprøves og fastslås, hvilke personoplysninger der
er blevet registreret i databehandlingssystemerne, hvornår og
af hvem (kontrol med registrering)
h) at forhindre
uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning
af personoplysninger i forbindelse med videregivelse af oplysninger
eller transport af datamedier (kontrol med transport)
i) at sikre, at de
anvendte systemer i tilfælde af teknisk forstyrrelser straks
kan genetableres (genopretning), og
j) at sikre, at
systemet fungerer fejlfrit, at indtrufne fejl straks meldes
(pålidelighed), og at lagrede oplysninger ikke bliver
forkerte som følge af fejlfunktioner i systemet
(integritet).
KAPITEL VI -
ORGANISATION
Artikel 35
Europols organer
Europol har følgende organer:
a)
styrelsesrådet
b)
direktøren.
Artikel 36
Styrelsesrådet
1. Styrelsesrådet består af en repræsentant
fra hver medlemsstat og en fra Kommissionen. Hvert medlem af
styrelsesrådet har én stemme. Hvert medlem af
styrelsesrådet kan lade sig repræsentere af en
suppleant; suppleanten kan i medlemmets fravær udøve
dennes stemmeret.
2. Styrelsesrådets formand og næstformand
udvælges af gruppen af de tre medlemsstater, der i
fællesskab har udarbejdet Rådets
18-månedersprogram, og af dens midte. Deres embedsperiode er
på 18 måneder svarende til Rådets program. I
denne periode fungerer formanden ikke længere som
repræsentant for sin respektive medlemsstat i
styrelsesrådet. Næstformanden afløser uden
videre formanden, når denne er forhindret i at udføre
sit hverv.
2a. Formanden er ansvarlig for styrelsesrådets effektive
drift inden for rammerne af de mål, der er fastsat i artikel
36, stk. 8, og sikrer, at der fokuseres specifikt på
strategiske spørgsmål og Europols principielle opgaver
som fastsat i artikel 5, stk. 1.
2b. Formanden bistås af styrelsesrådets
sekretariat. Sekretariatet skal navnlig:
a) inddrages
nært og kontinuerligt i planlægningen, samordningen og
sikringen af sammenhængen i styrelsesrådets arbejde.
Under formandens ansvar og ledelse bistår sekretariatet denne
med at finde frem til mulige løsninger
b) yde
styrelsesrådet den administrative støtte, der er
nødvendig for, at det kan udføre sine opgaver.
3. Direktøren deltager i styrelsesrådets
møder uden stemmeret.
4. Medlemmer af styrelsesrådet eller deres suppleanter
og direktøren kan lade sig ledsage af eksperter.
5. Styrelsesrådet træder sammen mindst to gange om
året.
6. [...]
7. Styrelsesrådet træffer beslutning med et
flertal på to tredjedele af sine medlemmer medmindre andet er
fastsat i denne afgørelse.
8. Styrelsesrådet:
a) vedtager en
strategi for Europol, der omfatter benchmarks til måling af,
om de fastsatte mål er nået
b) fører
tilsyn med direktørens embedsførelse, herunder
gennemførelsen af styrelsesrådets
afgørelser
c) træffer
beslutninger eller gennemførelsesbestemmelser i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne afgørelse
d) vedtager
gennemførelsesbestemmelser for Europols personale efter
forslag fra direktøren og efter Kommissionens
godkendelse
e) vedtager
finansforordningen og udnævner en regnskabsfører i
overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr.
2343/2002 og efter høring af Kommissionen
ea) opretter en
intern revisionsfunktion og udpeger revisionsmedarbejderne, som
skal være medlemmer af Europols personale.
Styrelsesrådet vedtager yderligere
gennemførelsesbestemmelser vedrørende den interne
revisionsfunktion. Disse gennemførelsesbestemmelser
vedrører navnlig udnævnelse og afskedigelse af de
pågældende og deres hverv, opgaver og beføjelser
og beskyttelsesforanstaltninger vedrørende den interne
revisionsfunktions uafhængighed. Den interne
revisionsfunktion står udelukkende til regnskab over for
styrelsesrådet og har adgang til alle dokumenter, som er
nødvendige for udførelsen af dens hverv
f) vedtager en
liste med mindst tre kandidater til stillingen som direktør
og vicedirektører, der skal forelægges for
Rådet
g) er ansvarligt
for alle andre opgaver, som Rådet måtte
pålægge styrelsesrådet, bl.a. i
gennemførelsesbestemmelser til denne afgørelse
h) fastsætter
sin forretningsorden, herunder bestemmelser om sekretariatets
uafhængighed.
9. Styrelsesrådet vedtager hvert år
a) et forslag til
budgetoverslag og det foreløbige budgetforslag, der skal
fremlægges for Kommissionen, herunder stillingsfortegnelsen
og det endelige budget
b) et
arbejdsprogram for Europols fremtidige aktiviteter under
hensyntagen til medlemsstaternes operative behov og følgerne
heraf for budgettet og Europols personale, efter at Kommissionen
har afgivet udtalelse
c) en almindelig
beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år,
herunder de resultater, der er opnået med hensyn til de
prioriteter, som Rådet har opstillet.
Disse dokumenter fremsendes til Rådet til godkendelse.
Rådet fremsender dem til Europa-Parlamentet til
orientering.
9a. Inden for fire år efter, at denne afgørelse
har fået virkning, og derefter hvert fjerde år
bestiller styrelsesrådet en uafhængig ekstern
evaluering af gennemførelsen af denne afgørelse samt
de aktiviteter, som Europol har udført.
Styrelsesrådet præciserer opgaven nærmere
med henblik herpå.
Rapporten fremsendes til Kommissionen, Europa-Parlamentet og
Rådet.
10. Styrelsesrådet kan beslutte at nedsætte
arbejdsgrupper. Reglerne for arbejdsgruppernes oprettelse og
arbejde fastsættes i forretningsordenen.
11. Styrelsesrådet udøver de beføjelser,
der er fastsat i artikel 38, stk. 3, i forhold til
direktøren, uden at det berører artikel 37,
stk. 1 og 7.
Artikel 37
Direktøren
1. Europol ledes af en direktør, der udnævnes af
Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret
flertal, fra en liste med mindst tre kandidater forelagt af
styrelsesrådet, for en periode på fire år.
Rådet kan på forslag af styrelsesrådet, der har
foretaget en evaluering af direktørens embedsførelse,
forlænge direktørens embedsperiode én gang for
en periode på højst fire år.
2. Direktøren bistås af tre
vicedirektører, som udnævnes for en periode på
fire år, der kan forlænges én gang, i
overensstemmelse med proceduren i stk. 1.
Vicedirektørernes opgaver fastlægges nærmere af
direktøren.
3. Styrelsesrådet fastlægger regler for
udvælgelse af kandidater til stillingen som direktør
eller vicedirektør, herunder for forlængelsen af deres
embedsperiode. Sådanne regler skal, før de
træder i kraft, godkendes af Rådet, der træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
4. Direktøren er ansvarlig for:
a)
udførelsen af de opgaver, som er tildelt Europol
b) den
løbende administration
c) udøvelse
af beføjelserne i artikel 38, stk. 3, over for
personalet og vicedirektørerne, jf. dog stk. 2 og
7
d) forberedelse og
gennemførelse af styrelsesrådets afgørelser og
besvarelse af anmodninger fra styrelsesrådet
da) ydelse af
støtte til formanden for styrelsesrådet i forbindelse
med forberedelsen af dets møder
e) udarbejdelse af
det foreløbige budgetforslag, udkastet til
stillingsfortegnelse og udkastet til arbejdsprogram
ea) udarbejdelse af
den rapport, der er nævnt i artikel 36, stk. 9,
litra c)
f)
gennemførelse af Europols budget
g)
regelmæssig underretning af styrelsesrådet om
gennemførelsen af de prioriteter, som Rådet har
fastsat, samt om Europols forbindelser udadtil
h) [...]
i) udarbejdelse og
gennemførelse - i samarbejde med styrelsesrådet - af
en effektiv overvågnings- og evalueringsprocedure
vedrørende Europols embedsførelse i henseende til
opfyldelsen af målene. Direktøren aflægger
årligt beretning over for styrelsesrådet om
resultaterne af denne overvågning
j) alle andre
opgaver, denne afgørelse pålægger
direktøren.
5. Direktøren står til ansvar for sin
embedsførelse over for styrelsesrådet.
6. Direktøren repræsenterer Europol i retlig
henseende.
7. Direktøren og vicedirektørerne kan afskediges
ved en afgørelse, som Rådet træffer med
kvalificeret flertal efter udtalelse fra styrelsesrådet.
Styrelsesrådet fastsætter de regler, der skal anvendes
i sådanne tilfælde. Sådanne regler skal,
før de træder i kraft, godkendes af Rådet, der
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Artikel 38
Personale
1. Vedtægten for tjenestemænd i De
Europæiske Fællesskaber,
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i
Fællesskaberne og de bestemmelser, som De Europæiske
Fællesskabers institutioner i fællesskab har vedtaget
med henblik på anvendelse af denne vedtægt og disse
ansættelsesvilkår, gælder for direktøren,
vicedirektører og personale i Europol, der ansættes
efter denne afgørelses anvendelsesdato.
2. Med henblik på anvendelsen af Rådets forordning
(EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af
29. februar 1968 om vedtægten for
tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i
disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige
foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen er Europol
et agentur ifølge artikel 1a, stk. 2, i
vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske
Fællesskaber.
3. De beføjelser, som vedtægten tillægger
ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som
ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte
tillægger den myndighed, der er beføjet til at
indgå kontrakter, udøves af Europol over for
personalet og direktøren i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 36, stk. 11, og artikel 37,
stk. 4, litra c), i denne afgørelse.
4. Europols personale ansættes som midlertidigt ansatte
og/eller kontraktansatte. Europols Styrelsesråd skal
årligt give sin godkendelse, hvis direktøren har til
hensigt at indgå kontrakter på ubegrænset tid.
Styrelsesrådet træffer afgørelse om, hvilke af
de midlertidige stillinger, som er forudset i
stillingsfortegnelsen, der kun kan besættes med ansatte fra
de kompetente nationale myndigheder som defineret i artikel 3
i denne afgørelse. Personale, der ansættes i
sådanne stillinger, skal være midlertidigt ansatte i
henhold til artikel 2, litra a), i
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og
kan kun tildeles tidsbegrænsede kontrakter, der kan fornys
én gang med en bestemt periode.
5. Medlemsstaterne kan udsende nationale eksperter til
Europol. I den henseende vedtager styrelsesrådet de
nødvendige gennemførelsesforanstaltninger.
5a. Europol anvender bestemmelserne i forordning (EF)
nr. 45/2001 på behandling af personoplysninger om
Europols personale.
KAPITEL VII -
TAVSHEDSPLIGT
Artikel 39
Klassificering
1. Europol og medlemsstaterne sikrer ved passende
foranstaltninger, at klassificerede oplysninger, som tilvejebringes
på grundlag af denne afgørelse eller udveksles med
Europol, beskyttes. I den henseende vedtager Rådet, der
træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter
høring af Europa-Parlamentet, passende
klassificeringsregler, som er udarbejdet af styrelsesrådet.
Sådanne regler skal indeholde bestemmelser om de
tilfælde, hvor Europol kan udveksle klassificerede
oplysninger, med tredjeparter.
2. I tilfælde, hvor Europol pålægger en
person følsomme opgaver, forpligter de respektive
medlemsstater sig til efter anmodning fra direktøren at
foretage sikkerhedsundersøgelser af deres egne statsborgere
i overensstemmelse med de nationale bestemmelser og til at
bistå hinanden hermed. Den myndighed, der har kompetence i
henhold til de nationale bestemmelser, meddeler alene resultatet af
sikkerhedsundersøgelsen til Europol. Resultaterne er
bindende for Europol.
3. Medlemsstaterne og Europol må kun betro særligt
kvalificerede og sikkerhedsgodkendte personer at arbejde med
databehandling hos Europol. Styrelsesrådet vedtager reglerne
for sikkerhedsgodkendelse af Europols personale.
Styrelsesrådet holdes regelmæssigt informeret af
direktøren om resultatet af sikkerhedskontrollen af Europols
personale.
Artikel 40
Tavshedspligt
1. Medlemmerne af styrelsesrådet, direktøren,
vicedirektørerne, Europols personale og
forbindelsesofficererne skal afholde sig fra enhver handling og
offentlig meningstilkendegivelse, der vil kunne skade Europols
anseelse eller virksomhed.
2. Medlemmerne af styrelsesrådet, direktøren,
vicedirektørerne, Europols personale og
forbindelsesofficererne samt enhver, som udtrykkeligt har
fået pålagt tavshedspligt, eller som har adgang til
klassificerede oplysninger, må ikke afsløre faktiske
forhold eller oplysninger, som de får kendskab til i
medfør af deres stilling eller som led i deres virke hverken
offentligt eller over for uvedkommende. Dette gælder dog ikke
for faktiske forhold og oplysninger, som ikke er klassificeret.
Tavshedspligten gælder også efter ophøret af den
pågældendes tjenesteperiode, tjenestekontrakt eller
virke. Tavshedspligten i medfør af første punktum
meddeles den pågældende af Europol, og der gøres
opmærksom på de strafferetlige følger af
overtrædelse deraf. Meddelelsen af tavshedspligten
føres til protokol.
3. Medlemmerne af styrelsesrådet, direktøren,
vicedirektørerne, Europols personale,
forbindelsesofficererne samt de personer, som er pålagt
tavshedspligt i henhold til stk. 2, må ikke uden at
underrette direktøren eller styrelsesrådet, hvis det
drejer sig om direktøren, inden- eller udenretsligt
fremsætte udtalelser eller afgive erklæringer om
forhold og anliggender, som de er blevet bekendt med i
medfør af deres stilling eller som led i deres virke.
Styrelsesrådet eller direktøren, alt efter
tilfældet, henvender sig til de retshåndhævende
instanser eller enhver anden kompetent instans for at sikre, at de
nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den
nationale ret træffes.
Sådanne foranstaltninger kan enten være at
få fastsat nærmere regler for afgivelse af vidneudsagn,
som kan sikre oplysningernes fortrolige karakter, eller, for
så vidt det er tilladt ifølge national ret, at
afslå at meddele oplysningerne, hvis beskyttelsen af Europols
eller en medlemsstats grundlæggende interesser gør det
påkrævet.
Hvis det ifølge medlemsstatens ret er muligt at
afslå at vidne, skal de personer, der er nævnt i
stk. 2, der indkaldes som vidner, have behørig
tilladelse til at vidne. Tilladelsen gives af direktøren, og
hvis det er ham selv, der er indkaldt som vidne, af
styrelsesrådet. Hvis en forbindelsesofficer indkaldes som
vidne i forbindelse med oplysninger, han har modtaget fra Europol,
gives tilladelsen efter samtykke fra den medlemsstat, hvor den
pågældende forbindelsesofficer er hjemmehørende.
Pligten til at søge tilladelse gælder også efter
ophøret af den pågældendes tjenesteperiode,
tjenestekontrakt eller virke.
Endvidere skal der, hvis det viser sig, at vidneudsagnet kan
komme til at omfatte oplysninger og efterretninger, som en
medlemsstat har videregivet til Europol, eller som klart
berører en medlemsstat, indhentes en udtalelse fra denne
medlemsstat, inden tilladelsen gives.
Tilladelsen til at vidne kan kun afslås i det omfang,
det er nødvendigt for at sikre Europols eller den eller de
berørte medlemsstaters højerestående
interesser, som bør beskyttes.
4. Medlemsstaterne behandler enhver krænkelse af
tavshedspligten, jf. stk. 2 og 3, som en krænkelse af
sine retsregler om overholdelse af tavshedspligt og beskyttelse af
klassificeret materiale.
De sørger for, at disse regler og bestemmelser
ligeledes gælder for deres egne ansatte, som i forbindelse
med deres aktivitet har kontakt med Europol.
KAPITEL VIII -
BUDGETBESTEMMELSER
Artikel 41
Budget
1. Med forbehold af andre former for indkomst, består
Europols indtægter af et tilskud fra Fællesskabet, der
opføres på Den Europæiske Unions almindelige
budget (sektionen for Kommissionen) fra den 1. januar 2010
eller fra datoen for anvendelsen af forordning XX som
omhandlet i artikel 50, stk. 1, alt efter hvilken dato
der er den seneste. Finansieringen af Europol er betinget af
budgetmyndighedens samtykke som fastsat i den interinstitutionelle
aftale.
2. Europols udgifter omfatter omkostninger til personale,
administration, infrastruktur og drift.
3. Direktøren udarbejder et udkast til overslag over
Europols indtægter og udgifter for det kommende
regnskabsår og forelægger det for styrelsesrådet
sammen med et udkast til stillingsfortegnelse. Udkastet til
stillingsfortegnelsen skal indeholde både faste og
midlertidige stillinger og udstationerede nationale eksperter og
anføre antal, grad og kategori for det personale, der er
beskæftiget i Europol i det pågældende
regnskabsår.
4. Indtægter og udgifter skal balancere.
5. Styrelsesrådet vedtager udkastet til overslag,
herunder udkastet til stillingsfortegnelse, ledsaget af det
foreløbige arbejdsprogram og fremsender disse til
Kommissionen senest den 31. marts hvert år. Hvis
Kommissionen har indsigelser mod udkastet til overslag, meddeler
den styrelsesrådet dette inden for en frist på 30 dage
fra modtagelsen.
6. Kommissionen sender overslaget til Europa-Parlamentet og
Rådet (i det følgende benævnt
»budgetmyndigheden«) sammen med det foreløbige
forslag til Den Europæiske Unions budget.
7. På grundlag af overslaget anfører Kommissionen
i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions
almindelige budget de beløb, som den finder
påkrævet i forbindelse med stillingsfortegnelsen, og
det tilskud, der ydes over det almindelige budget, og den
forelægger disse for budgetmyndigheden i overensstemmelse med
traktatens artikel 272.
8. Budgetmyndigheden godkender bevillingerne i form af tilskud
til Europol og stillingsfortegnelsen i forbindelse med godkendelsen
af Den Europæiske Unions almindelige budget.
9. Styrelsesrådet vedtager Europols budget og
stillingsfortegnelse. De bliver gældende, når Den
Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. De
skal om nødvendigt tilpasses løbende gennem
vedtagelse af et revideret budget.
10. Enhver ændring af budgettet, herunder af
stillingsfortegnelsen, skal følge den procedure, der er
fastlagt i stk. 5-9.
11. Styrelsesrådet underretter snarest muligt
budgetmyndigheden om eventuelle projekter, som den har til hensigt
at gennemføre, og som kan få væsentlige
finansielle følger for finansieringen af Europols budget,
navnlig projekter, som vedrører fast ejendom, såsom
leje eller køb af bygninger. Den underretter Kommissionen
herom. Hvis en af budgetmyndighedens parter meddeler, at den har
til hensigt at afgive udtalelse, fremsendes udtalelsen til
styrelsesrådet inden for en periode på seks uger fra
datoen for underretning om projektet.
Artikel 42
Gennemførelse af og kontrol
med budgettet
1. Direktøren gennemfører Europols budget.
2. Senest den 28. februar efter hvert afsluttet
regnskabsår sender Europols regnskabsfører
Kommissionens regnskabsfører det foreløbige
årsregnskab ledsaget af en beretning om budgetforvaltningen
og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret.
Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de
foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de
decentraliserede organer i overensstemmelse med artikel 128 i
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af
25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget (i det
følgende benævnt finansforordningen).
3. Senest den 31. marts efter hvert afsluttet
regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører
Revisionsretten Europols foreløbige regnskab ledsaget af
beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske
forvaltning i regnskabsåret. Beretningen om
budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning sendes
tillige til Europa-Parlamentet og Rådet.
4. Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger til
Europols foreløbige regnskab opstiller direktøren, i
henhold til finansforordningens artikel 129, på eget
ansvar Europols endelige regnskab og sender det til
styrelsesrådet med henblik på udtalelse.
5. Styrelsesrådet afgiver udtalelse om Europols endelige
årsregnskab.
6. Senest den 30. juni det efterfølgende
regnskabsår sender direktøren det endelige
årsregnskab sammen med styrelsesrådets udtalelse til
Kommissionen, Revisionsretten, Europa-Parlamentet og
Rådet.
7. Det endelige årsregnskab offentliggøres.
8. Direktøren sender senest den 30. september
Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Der
sendes kopi heraf til styrelsesrådet.
8a. Direktøren forelægger alle de oplysninger,
der er nødvendige for, at dechargeproceduren for det
pågældende regnskabsår kan forløbe
tilfredsstillende, for Europa-Parlamentet på dettes
anmodning, jf. artikel 146, stk. 3, i
finansforordningen.
9. Under hensyn til en henstilling fra Rådet, der
træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler
Europa-Parlamentet inden den 30. april i år n + 2
direktøren decharge for gennemførelsen af budgettet
for regnskabsåret n.
Artikel 43
Finansforordning
Finansforordningen vedrørende Europol vedtages af
styrelsesrådet efter høring af Kommissionen. Den
må ikke afvige fra Kommissionens forordning (EF, Euratom)
nr. 2343/2002 af 23. december 2002 om
rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i
artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom)
nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget
(»rammeforordningen«),
7)medmindre det er absolut nødvendigt for
Europols drift. Der kræves forudgående samtykke fra
Kommissionen for at vedtage regler, der fraviger bestemmelserne i
forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002. Budgetmyndigheden
informeres om disse fravigelser.
Artikel 44
Overvågning og evaluering
[...]
KAPITEL IX -
DIVERSE BESTEMMELSER
Artikel 45
Regler for adgang til Europols
dokumenter
På grundlag af et forslag fra direktøren vedtager
styrelsesrådet senest seks måneder efter, at denne
afgørelse har fået virkning, regler for aktindsigt i
Europols dokumenter under hensyntagen til de principper og
begrænsninger, som er fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001.
8)Artikel 45a
EU-klassificerede oplysninger
Europol anvender de sikkerhedsprincipper og minimumsregler,
som er fastsat i Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19.
marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter,
9)for så vidt
angår EU-klassificerede oplysninger.
Artikel 46
Sprog
1. Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den
ordning, der skal gælde for Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab på det sproglige
område,
10)finder anvendelse
på Europol.
2. Styrelsesrådet træffer med enstemmighed
afgørelse om Europols interne sprogordning.
3. Det oversættelsesarbejde, der er nødvendigt
for udførelsen af Europols opgaver, varetages af
EU-institutionernes Oversættelsescenter.
Artikel 47
Underretning af
Europa-Parlamentet
Formanden for Rådet, formanden for styrelsesrådet
og direktøren giver efter anmodning møde i
Europa-Parlamentet for at drøfte spørgsmål
vedrørende Europol under iagttagelse af
tavshedspligten.
Artikel 48
Bekæmpelse af svig
Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor
for Bekæmpelse af Svig (OLAF),
11)finder anvendelse på Europol. På
grundlag af et forslag fra direktøren vedtager
styrelsesrådet senest seks måneder efter, at denne
afgørelse har fået virkning, de nødvendige
gennemførelsesforanstaltninger, hvorved operative
oplysninger kan blive udelukket fra anvendelsesområdet for
OLAF's undersøgelser.
Artikel 49
Hjemstedsaftale
De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe
lokaler til Europol i hjemstedsstaten og de faciliteter, som
hjemstedsstaten skal stille til rådighed, samt de
særlige regler, der skal gælde i Europols hjemstedsstat
for direktøren, medlemmerne af styrelsesrådet,
vicedirektørerne, Europols personale og de
pågældendes familiemedlemmer, fastlægges i en
hjemstedsaftale, som efter godkendelse i styrelsesrådet
indgås mellem Europol og Kongeriget Nederlandene.
Artikel 50
Privilegier og immuniteter
1. Protokollen vedrørende De Europæiske
Fællesskabers privilegier og immuniteter samt forordning nr.
XX/2008 (vedtaget på grundlag af artikel 16 i protokollen
vedrørende De Europæiske Fællesskabers
privilegier og immuniteter) gælder for Europols
direktør, vicedirektører og personale i
øvrigt.
2. [...]
3. Protokollen vedrørende De Europæiske
Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse
på Europol.
4. Kongeriget Nederlandene og de øvrige medlemsstater
aftaler for de øvrige medlemsstaters udstationerede
forbindelsesofficerer og deres familiemedlemmer de privilegier og
immuniteter, der er nødvendige for, at
forbindelsesofficererne kan udføre deres opgaver i Europol
tilfredsstillende.
Artikel 51
Ansvar som følge af ulovlig
eller urigtig behandling af oplysninger
1. Medlemsstaterne er ansvarlige i overensstemmelse med
national ret for skader, der påføres en person
på grund af retligt eller faktisk ukorrekte oplysninger, som
er lagret eller behandlet af Europol. Den skadelidte kan kun
kræve erstatning af den medlemsstat, hvor skaden er sket, og
skal rette sin anmodning om erstatning til den
pågældende medlemsstats retshåndhævende
myndigheder i overensstemmelse med national ret. En medlemsstat kan
ikke fritages for det ansvar, den i henhold til sin nationale
lovgivning har over for en skadelidt person, med henvisning til, at
en anden medlemsstat eller Europol har videregivet ukorrekte
oplysninger.
2. Hvis de retligt eller faktisk ukorrekte oplysninger skyldes
en fejlagtig videregivelse eller en manglende opfyldelse af pligter
i henhold til denne afgørelse fra en eller flere
medlemsstaters side, eller at Europol har lagret eller behandlet
oplysningerne ulovligt eller ukorrekt, skal Europol eller den eller
disse medlemsstater efter anmodning godtgøre den udbetalte
erstatning i medfør af stk. 1, medmindre den
medlemsstat, på hvis område skaden er sket, har anvendt
oplysningerne i modstrid med denne afgørelse.
3. En eventuel tvist mellem denne medlemsstat og Europol eller
en anden medlemsstat om det principielle i godtgørelsen
eller selve beløbet skal forelægges for
styrelsesrådet, der afgør sagen med et flertal
på to tredjedele af sine medlemmer.
Artikel 52
Andre former for ansvar
1. Europols ansvar i kontraktforhold fastlægges efter
den nationale lov, der finder anvendelse på den
pågældende kontrakt.
2. For så vidt angår ansvar uden for
kontraktforhold, er Europol uanset et eventuelt ansvar efter
artikel 51 forpligtet til at erstatte skader, som er forvoldt af
dets organer eller personale under udøvelsen af deres hverv,
for så vidt det kan tilskrives dem, og uanset de forskellige
procedurer for skadeserstatningskrav, der findes i henhold til
medlemsstaternes lovgivning.
3. Skadelidte kan kræve, at Europol undlader at foretage
en handling eller omstøder en allerede foretaget
handling.
4. Spørgsmålet om, hvilken national domstol i de
enkelte medlemsstater der har kompetence til at behandle tvister
angående Europols ansvar i medfør af denne artikel,
afgøres under henvisning til Rådets forordning (EF)
nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område.
12)Artikel 53
Ansvar i forbindelse med Europols
deltagelse i fælles efterforskningshold
1. Den medlemsstat, på hvis område Europols
personale forårsager skade i forbindelse med aktiviteter
efter artikel 6 som led i deres deltagelse i operative
foranstaltninger, skal genoprette en sådan skade på de
betingelser, der gælder for skade forårsaget af
Europols eget personale.
2. Medmindre der aftales andet med den pågældende
medlemsstat, skal Europol fuldt ud godtgøre beløb,
som denne medlemsstat har udbetalt til ofre eller personer, der er
berettiget på deres vegne, for den skade, der er nævnt
i stk. 1. En eventuel tvist mellem denne medlemsstat og
Europol om det principielle i godtgørelsen eller selve
beløbet henvises til styrelsesrådet, der afgør
sagen.
KAPITEL X -
OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 54
Generel retssuccession
1. Denne afgørelse berører ikke retskraften af
aftaler indgået af Europol som oprettet ved
Europolkonventionen før denne afgørelses
anvendelse.
2. Stk. 1 gælder navnlig den hjemstedsaftale, der
er indgået på grundlag af artikel 37 i
Europolkonventionen, samt aftaler mellem Kongeriget Nederlandene og
de øvrige medlemsstater indgået på grundlag af
artikel 41, stk. 2, i Europolkonventionen og alle
internationale aftaler, herunder bestemmelser deri om
informationsudveksling, og kontrakter indgået af Europol,
erstatningsansvar pålagt Europol og ejendomme erhvervet af
Europol, således som oprettet ved Europolkonventionen.
Artikel 55
Direktør og
vicedirektører
1. Direktøren og vicedirektørerne, der er
udnævnt på grundlag af artikel 29 i
Europolkonventionen, fortsætter i den resterende del af deres
embedsperiode som direktør og vicedirektører, jf.
artikel 37 i denne afgørelse. Hvis deres embedsperiode
udløber inden for et år efter denne afgørelses
anvendelse, forlænges deres embedsperiode automatisk til et
år efter datoen for denne afgørelses anvendelse.
2. Hvis direktøren eller en eller flere
vicedirektører ikke ønsker at handle i
overensstemmelse med stk. 1, udpeger styrelsesrådet en
midlertidig direktør eller eventuelt en eller flere
midlertidige vicedirektører for en periode på
højst 18 måneder, indtil der kan foretages de
udnævnelser, der er foreskrevet i artikel 37, stk. 1 og
2.
Artikel 56
Personale
1. Som en fravigelse fra artikel 38 vil alle
ansættelseskontrakter indgået af Europol som oprettet
ved Europolkonventionen, og som var i kraft på datoen for
denne afgørelses anvendelse, blive opfyldt, indtil de
udløber, og de kan ikke forlænges på grundlag af
Europols personalevedtægt efter anvendelsesdatoen.
2. Alle medlemmer af personalet med ansættelseskontrakt
som nævnt i stk. 1 får mulighed for at indgå
en kontrakt som midlertidigt ansat ifølge artikel 2, litra
a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte
i De Europæiske Fællesskaber, der er fastsat i
forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68
13)(i det følgende
benævnt AØAF), på de forskellige trin
ifølge stillingsfortegnelsen, eller som kontraktansatte i
henhold til artikel 3a i AØAF.
Med henblik herpå gennemføres der efter denne
afgørelses ikrafttrædelse og senest to år efter
anvendelsesdatoen, af den myndighed, der er bemyndiget til at
indgå ansættelseskontrakter, en intern
udvælgelsesprøve udelukkende for det personale, der
har en kontrakt med Europol på datoen for denne
afgørelses anvendelse, for at kontrollere kvalifikationer,
indsats og integritet hos dem, der skal ansættes.
Afhængig af arten af de funktioner, der udføres,
og deres niveau vil godkendte ansøgere blive tilbudt enten
en kontrakt som midlertidigt ansat eller som kontraktansat for en
periode svarende til mindst den resterende tid i henhold til den
kontrakt, der blev indgået før datoen for denne
afgørelses anvendelse.
3. Hvis Europol inden datoen for denne afgørelses
anvendelse havde indgået endnu en tidsbegrænset
kontrakt, og den pågældende ansatte havde accepteret en
kontrakt som midlertidigt ansat eller kontraktansat efter
betingelserne i stk. 2, tredje afsnit, kan eventuelle
efterfølgende forlængelser kun indgås på
ubestemt tid i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
afgørelses artikel 38, stk. 4.
4. Hvis Europol inden datoen for denne afgørelses
anvendelse havde indgået en kontrakt på ubestemt tid,
og den pågældende ansatte havde accepteret en kontrakt
som midlertidigt ansat eller kontraktansat efter betingelserne i
stk. 2, tredje afsnit, indgås denne kontrakt på
ubestemt tid i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, og
artikel 85, stk. 1, i AØAF.
5. Europols personalevedtægt
14)og andre relevante instrumenter finder fortsat
anvendelse på medlemmer af personalet, der ikke er ansat i
overensstemmelse med stk. 2. Som en fravigelse af kapitel 5 i
Europols personalevedtægt finder den årlige procentvise
løntilpasning, der fastsættes af Rådet
ifølge artikel 65 i vedtægten for tjenestemænd
ved De Europæiske Fællesskaber, anvendelse på
Europols personale.
Artikel 57
Budget
1. Dechargeproceduren for budgetter, der er godkendt på
basis af artikel 35, stk. 5, i Europolkonventionen
gennemføres i overensstemmelse med Europolkonventionens
artikel 36, stk. 5, og finansforordningen vedtaget på
grundlag af artikel 35, stk. 9, i Europolkonventionen.
1a. Følgende finder anvendelse i forbindelse med
gennemførelsen af dechargeproceduren, jf. stk. 1:
a) den funktion,
som i henhold til Europolkonventionens artikel 36, stk. 3,
varetages af Det Fælles Revisionsudvalg, varetages af Den
Europæiske Revisionsret, og
b) det
styrelsesråd, der er omhandlet i denne afgørelses
artikel 35, har ret til at beslutte at lade andre varetage de
funktioner, der tidligere blev løst af
finansinspektøren og Budgetudvalget på grundlag af
Europolkonventionen.
2. Alle udgifter som følge af forpligtelser
indgået af Europol i overensstemmelse med finansforordningen
vedtaget på basis af artikel 35, stk. 9, i
Europolkonventionen før denne afgørelses anvendelse,
og som på det tidspunkt endnu ikke er betalt, betales som
omhandlet i stk. 3.
3. Inden udløbet af en periode på tolv
måneder efter denne afgørelses anvendelse,
fastsætter styrelsesrådet det beløb, der
dækker de udgifter, der er nævnt i stk. 2. Et
tilsvarende beløb finansieret af de akkumulerede overskud
på budgetter godkendt efter artikel 35, stk. 5, i
Europolkonventionen overføres til det første budget,
der opstilles i henhold til denne afgørelse, og udgør
en formålsbestemt indtægt til at dække disse
udgifter.
Hvis overskuddene ikke er tilstrækkelige til at
dække de udgifter, der er nævnt i stk. 2, sikrer
medlemsstaterne den nødvendige finansiering på
grundlag af Europolkonventionen.
4. Resten af overskuddene på budgetter godkendt på
basis af artikel 35, stk. 5, i Europolkonventionen betales
tilbage til medlemsstaterne. Det beløb, der skal betales
tilbage til hver af medlemsstaterne, beregnes på basis af
medlemsstaternes årlige bidrag til Europols budgetter, jf.
artikel 35, stk. 2, i Europolkonventionen.
Tilbagebetalingen til medlemsstaterne skal foretages senest
tre måneder efter det beløb, der dækker
udgifterne i stk. 2, er fastsat, og dechargeproceduren for
budgetterne, der er godkendt ifølge artikel 35, stk. 5,
i Europolkonventionen, er afsluttet.
Artikel 58
Foranstaltninger, der skal forberedes
og vedtages før anvendelsen
1. Styrelsesrådet, der er oprettet på grundlag af
Europolkonventionen, og direktøren, der er udnævnt
på grundlag af denne konvention, samt den fælles
kontrolinstans, der er oprettet på grundlag af
Europolkonventionen, skal forberede vedtagelsen af følgende
instrumenter:
a) rettigheder og
forpligtelser for forbindelsesofficererne, jf. artikel 9,
stk. 5
b) regler for
analyseregistrene, jf. artikel 14, stk. 1, tredje afsnit
c) regler for
Europols forbindelser, jf. artikel 25, stk. 1, litra b)
d) [...]
e) regler om
gennemførelse af personalevedtægten, jf. artikel 36,
stk. 8, litra c)
f) regler for
udvælgelse og afskedigelse af direktøren og
vicedirektørerne, jf. artikel 37, stk. 3 og 7
g) regler om
klassificering, jf. artikel 39, stk. 1
h)
finansforordningen, jf. artikel 43
i) eventuelle andre
instrumenter, der er nødvendige for at forberede anvendelsen
af denne afgørelse.
2. Med henblik på vedtagelse af de foranstaltninger, der
er nævnt i stk. 1, litra a), e), f), h) og i),
sammensættes styrelsesrådet som fastsat i artikel 36,
stk. 1. Styrelsesrådet vedtager disse foranstaltninger i
overensstemmelse med proceduren i de bestemmelser, der henvises til
i stk. 1, litra a), e) , f) og h).
Rådet vedtager de foranstaltninger, der er nævnt i
stk. 1, litra b), c), og g), i overensstemmelse med proceduren
i stk. 1, litra b), c), og g).
Artikel 58a
Finansielle foranstaltninger og
afgørelser, der skal træffes forud for anvendelsen
1. Styrelsesrådet træffer i den
sammensætning, der er fastlagt i denne afgørelses
artikel 36, stk. 1, alle de finansielle foranstaltninger
og afgørelser, der er nødvendige for anvendelsen af
den nye finansielle ramme.
2. De finansielle foranstaltninger og afgørelser, der
er omhandlet i stk. 1, træffes i overensstemmelse med
rammeforordningen, og skal blandt andet, men ikke udelukkende,
omfatte:
a) forberedelse og
vedtagelse af alle de foranstaltninger og afgørelser, der er
omhandlet i artikel 41, vedrørende det første
regnskabsår efter datoen for denne afgørelses
anvendelse
b) udnævnelse
af regnskabsføreren som omhandlet i artikel 36, stk. 8,
senest den 15. november året før det første
regnskabsår efter datoen for anvendelsen
c) oprettelse af en
intern revisionsfunktion som omhandlet i artikel 36, stk. 8,
litra ea).
3. Godkendelsen af operationer, der henhører under det
første regnskabsår efter datoen for anvendelsen af
denne afgørelse, foretages af den direktør, der er
udpeget i henhold til Europolkonventionens artikel 29, fra den 15.
november året før det første regnskabsår
efter datoen for anvendelsen. Fra og med denne dato har
direktøren endvidere ret til i fornødent omfang at
uddelegere opgaverne som anvisningsberettiget. Rammeforordningen
iagttages ved varetagelsen af opgaverne som
anvisningsberettiget.
4. Den forudgående kontrol af de operationer, der
henhører under det første regnskabsår efter
datoen for anvendelsen af denne afgørelse, foretages af den
finansinspektør, der er udpeget i henhold til
Europolkonventionens artikel 27, stk. 3, fra den 15. november
til den 31. december året før det første
regnskabsår efter datoen for anvendelsen.
Finansinspektøren udfører denne funktion i
overensstemmelse med rammeforordningen.
5. En del af Europols overgangsomkostninger til forberedelse
af den nye finansielle ramme fra året før det
første regnskabsår efter datoen for anvendelsen
dækkes over Fællesskabets budget. Disse omkostninger
kan antage form af et tilskud fra Fællesskabet.
KAPITEL XI -
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 59
Gennemførelse
Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale lovgivning er i
overensstemmelse med denne afgørelse på datoen for
anvendelsen.
Artikel 60
Udskiftning
Denne afgørelse træder i stedet for
Europolkonventionen og protokollen vedrørende Europols
privilegier og immuniteter, medlemmerne af Europols organer,
vicedirektørerne og Europols personale pr. 1.
januar 2010 eller datoen for anvendelsen af forordning XX som
omhandlet i artikel 50, stk. 1, alt efter hvilken dato
der er den seneste.
Artikel 61
Ophævelse
Medmindre andet er foreskrevet i denne afgørelse,
ophæves alle bestemmelser om gennemførelse af
Europolkonventionen med virkning fra den 1. januar 2010 eller
datoen for anvendelsen af forordning XX som omhandlet i
artikel 50, stk. 1, alt efter hvilken dato der er den
seneste.
Artikel 62
Ikrafttrædelse og
anvendelse
1. Denne afgørelse træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
2. Den finder anvendelse fra den 1. januar 2010 eller fra
datoen for anvendelsen af forordning XX som omhandlet i
artikel 50, stk. 1, alt efter hvilken dato der er den
seneste. Artikel 56, stk. 2, andet afsnit, og artikel 58,
58a og 59 finder anvendelse fra ikrafttrædelsesdatoen.
BILAG I
Liste over andre former for grov kriminalitet, som Europol har
kompetence til at beskæftige sig med, jf. artikel 4,
stk. 1:
- ulovlig
narkotikahandel
- ulovlige
aktiviteter i forbindelse med hvidvaskning af penge
- kriminalitet i
forbindelse med nukleare og radioaktive materialer
- organiseret
illegal indvandring (menneskesmugling)
-
menneskehandel
- kriminalitet i
forbindelse med ulovlig handel med stjålne
motorkøretøjer
- forsætligt
manddrab, grov legemsbeskadigelse
- ulovlig handel
med menneskevæv og -organer
-
bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning
- racisme og
fremmedhad
- organiseret
røveri
- ulovlig handel
med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
- underslæb
og andre berigelsesforbrydelser
- afkrævning
af beskyttelsespenge og pengeafpresning
- efterligninger og
fremstilling af piratudgaver af produkter
- forfalskning af
officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter
-
falskmøntneri, forfalskning af betalingsmidler
-
edb-kriminalitet
- bestikkelse
- ulovlig handel
med våben, ammunition og eksplosive stoffer
- ulovlig handel
med truede dyrearter
- ulovlig handel
med truede plantearter og -sorter
-
miljøkriminalitet
- ulovlig handel
med hormonpræparater og andre vækstfremmende
stoffer
De former for kriminalitet, der er omhandlet i konventionens
artikel 4, stk. 1, defineres således i denne
afgørelse:
- ved
»kriminalitet i forbindelse med nukleare og radioaktive
materialer« forstås strafbare handlinger i
medfør af artikel 7, stk. 1, i konventionen om
fysisk beskyttelse af nukleare materialer, undertegnet i Wien og
New York den 3. marts 1980, og strafbare handlinger i
forbindelse med nukleare eller radioaktive materialer som defineret
i henholdsvis artikel 197 i Euratomtraktaten og i direktiv
80/836/Euratom af 15. juli 1980
- ved
»organiseret illegal indvandring (menneskesmugling)«
forstås forsætlige handlinger, der i berigelseshensigt
har til formål at lette personers indrejse, ophold eller
beskæftigelse på medlemsstaternes og Den
Europæiske Unions område i modstrid med de i
medlemsstaterne gældende regler og bestemmelser
- ved
»menneskehandel« forstås det at rekruttere,
transportere eller overføre en person, holde en person
skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om
magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse,
bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar
stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele
for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en
anden person, med det formål at udnytte vedkommende.
Udnyttelse omfatter som et minimum udnyttelse af prostitution af
andre eller andre former for seksuel udnyttelse, fremstilling, salg
eller distribution af børnepornografisk materiale,
tvangsarbejde eller tvangstjenester, slaveri eller slavelignende
praksis, trældom eller fjernelse af organer
- ved
»kriminalitet i forbindelse med ulovlig handel med
stjålne motorkøretøjer« forstås
tyveri af eller ulovlig handel med personbiler, lastbiler,
sættevogne, lastbilers og sættevognes last, busser,
motorcykler, campingvogne og landbrugskøretøjer,
køretøjer til bygge- og anlægsvirksomhed samt
reservedele til motorkøretøjer og hæleri med
sådanne genstande
- ved
»ulovlige aktiviteter i forbindelse med hvidvaskning af
penge« forstås de strafbare handlinger, der er
omhandlet i artikel 6, stk. 1-3, i Europarådets
konvention om hvidvaskning, efterforskning samt
beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare
forhold, undertegnet i Strasbourg den
8. november 1990
- ved
»ulovlig narkotikahandel« forstås den form for
kriminalitet, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i De
Forenede Nationers konvention af 20. december 1988
vedrørende ulovlig handel med narkotika og psykotrope
stoffer samt i de bestemmelser, som ændrer eller træder
i stedet for nævnte konvention.
De former for kriminalitet, der omhandles i artikel 4 og
i dette bilag, vurderes af de kompetente nationale myndigheder i
henhold til lovgivningen i den pågældende
medlemsstat.
Officielle noter
1) CZ, DK, IE, NL og SE: parlamentarisk
forbehold.
2) EUT C […] af […], s.
[…].
3) EUT C […] af […], s.
[…].
4) EFT C 316 af 27.11.1995, s. 1.
5) EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.
6) EUT L 256 af 1.10.2005, s. 63.
7) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
8) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
9) EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1.
10) EFT 17 af 6.10.1958, s. 385/58.
Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT
L 363 af 20.12.2006, s. 1).
11) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
12) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
13) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1, senest
ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 31/2005
(EUT L 8 af 12.1.2005, s. 1).
14) EFT C 26 af 30.1.1999, s. 23.