B 68 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre
folkesundheden.
Fremsat den 16. december 2008 af
Karl H. Bornhøft (SF),
-zlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF),
Jesper Petersen (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om tiltag på sundhedsområdet, der
skal forbedre folkesundheden
Folketinget pålægger regeringen senest i
folketingsåret 2009-10 at tage initiativ til følgende
tiltag, der kan bidrage til at forbedre folkesundheden:
-
Afgiftsdifferentiering. De sunde fødevarer (f.eks. frisk
frugt, friske grøntsager, fisk) skal være markant
billigere og de usunde fødevarer markant dyrere ved at
differentiere moms og afgifter.
- Øget
sukkerafgift.
- Øget
afgift på tobak og alkohol, således det bliver markant
dyrere.
- Der skal
indføres særlig bevilling for at kunne sælge
tobak, så tilgængeligheden af tobak bliver
indskrænket.
- Ved den
fremtidige revision af rygeloven bør der ske ændring,
så etablering af rygekabiner og rygerum og rygning på
enkeltmandskontorer ikke er tilladt.
- Der skal
indføres forbud mod tilsætningsstoffer i tobak.
Dette er ikke en udtømmende liste over virkningsfulde
tiltag. Det vigtigste er efter forslagsstillernes opfattelse, at vi
tager fat på at bruge mere ambitiøse metoder, som
rammer bredere, når vi vil imødegå de problemer,
der er på sundhedsområdet. Forslagsstillerne ser derfor
med velvillighed på forslag til øvrige tiltag, som
direkte kan påvirke danskernes sundhed.
Bemærkninger til forslaget
De hidtidige forebyggelsestiltag har ikke været nok til
at imødekomme de store udfordringer for folkesundheden, og
der er derfor behov for at tage stærkere redskaber i brug for
at forbedre den danske folkesundhed.
Tiltagene i dette beslutningsforslag er en del af en
række beslutningstiltag, som SF foreslår
gennemført med henblik på at forbedre den danske
folkesundhed.
Flere rapporter har vist, hvordan flere og flere danskere
udvikler livsstilsrelaterede sygdomme. Samtidig betyder den
demografiske udvikling, at der i fremtiden vil komme flere og flere
ældre danskere med kroniske sygdomme, livsstilsrelaterede
sygdomme og andre lidelser. Der er et massivt behov for at
forebygge nu, hvis vi skal imødekomme de fremtidige
udfordringer. De hidtidige forebyggelsesstrategier og tiltag
på sundhedsområdet har vist sig langt fra at være
tilstrækkelige til at bremse udviklingen i væksten af
bl.a. de livsstilsrelaterede sygdomme.
Der er derfor behov for at tage nye initiativer og for at
gøre de sunde valg mere tilgængelige og nemmere at
vælge, hvis vi skal begrænse antallet af danskere, der
fremover vil komme til at lide af livsstilsrelaterede
sygdomme.
Det er ikke nok at lave informationskampagner om, hvordan
borgerne bør leve deres liv. Det giver ikke i
tilstrækkelig grad borgerne incitament til at leve et sundt
liv. Borgerne skal udstyres med reelle muligheder for at
løfte deres personlige ansvar. Sundhed er et delt ansvar
mellem borger og samfund. Det er derfor ikke tilstrækkeligt
at have fokus på, hvordan den enkelte kan forbedre sin
sundhed. I dag er samfundet med sin teknologiske udvikling
indrettet på en måde, der gør, at
bekvemmelighed, dovenskab og fedme fremmes. Det er indrettet
på en måde, som fremmer sundhedsproblemer i stedet for
at afhjælpe dem. Som samfund skal vi sikre sundere rammer,
muligheder og tilbud, der giver borgerne reelle muligheder for at
løfte deres personlige ansvar for sundhed. Vi skal skabe
bedre muligheder for sunde valg.
Derfor skal vi frem for kun at have fokus på livsstil
tage fat på levevilkårene og de strukturer, som
påvirker den enkeltes livsstil og folkesundheden. Når
vi ændrer på de strukturer, som skaber den
uhensigtsmæssige livsstil og påvirker sundheden
negativt, kan vi ramme bredere i befolkningen end ved kun at have
fokus på livsstil og den enkeltes ansvar.
Tilgængelighed er centralt med hensyn til at foretage de
sunde valg; hvis sunde madvarer er mere tilgængelige end
usunde, vil flere vælge det sunde.
Vi ved, at noget af det, der er mest virkningsfuldt, er
påbud og regler, når man vil begrænse
tilgængeligheden og forbruget af alkohol, cigaretter og
usunde fødevarer.
Eksempelvis er alkoholforbruget påvirket af prisen
på alkohol. I Norge og Sverige er der en restriktiv adgang
til alkohol, og disse lande har et lavere forbrug af alkohol pr.
indbygger end Danmark.
Det er ikke kun sundhedspolitikken, der er vigtig. Også
inden for trafik, miljø, byplanlægning m.v. er der
brug for at skabe øgede incitamenter for at fremme de sunde
løsninger. Hvis man eksempelvis ser på den fysiske
aktivitet, skyldes det samlede lave fysiske aktivitetsniveau
primært strukturændringer i samfundet. Ved
således at lave strukturelle ændringer kan den fysiske
aktivitet i dagligdagen øges.
Ulighed i sundhed
Forebyggelse, der udelukkende baseres på massekampagner
og en individorienteret indsats, giver som regel øget
ulighed med hensyn til sundhed, idet det er de
ressourcestærke borgere, som oftest tager imod kampagner og
individuelle tilbud. Samtidig er det disse borgere, som har
mulighed for at gennemføre de relevante
adfærdsændringer. Strukturelle tiltag har derimod
potentialet for at have virkning også for de socialt
dårligt stillede
. At
gennemføre strukturelle tiltag kan således være
med til at mindske den sociale ulighed med hensyn til sundhed frem
for mange andre og hidtidige forebyggelsestiltag, som har
øget og øger den sociale ulighed med hensyn til
sundhed.
Eksempelvis kan en prispolitik på tobak og alkohol
være med til at udligne den sociale ulighed. Afgifter og
subsidier har stor indflydelse på de grupper, der har
særlig brug for at få løftet deres sundhed.
Initiativerne i dette forslag bidrager således også til
at mindske den sociale skævhed i befolkningens sundhed, som
er et af målene i SF's beslutningsforslag nr. B 67 om at
indføre forpligtende målsætninger for bedre
sundhed, større social lighed med hensyn til sundhed og
bedre behandling af kronisk syge. Dette forslag indeholder SF's
målsætning om at halvere uligheden i forekomsten af en
række sygdomme, f.eks. rygerlunger og hjerte-kar-sygdomme, og
ligeledes halvere den sociale ulighed i andelen af borgere, der
ryger, motionerer for lidt og lider af svær
overvægt.
Økonomi
Ud over at mange vil få en langt bedre livskvalitet, vil
forslaget også have en positiv indvirkning på de
offentlige budgetter. Dels vil udgifterne til sygdomsbehandling
stige mindre end ellers, dels vil forslaget betyde, at flere kan
blive længere på arbejdsmarkedet og med færre
sygedage.
Eksempelvis fremlagde Akademiet for de Tekniske Videnskaber i
maj 2007 en rapport, der viser, at der kan opnås meget
positive effekter for folkesundheden ved at ændre den danske
moms- og afgiftsstruktur, så afgifterne på usunde
fødevarer bliver sat op og momsen på sunde
fødevarer bliver fjernet.
Det er forslagsstillernes ønske, at en del af dette
økonomiske overskud skal gå til en øget
forebyggelsesindsats og til dem, som er hårdest presset i
samfundet.
Skriftlig fremsættelse
Karl H.
Bornhøft (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om tiltag
på sundhedsområdet, der skal forbedre
folkesundheden.
(Beslutningsforslag nr. B 68).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Officielle noter
Sundhedsprofil for region og
kommuner 2008