B 62 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af fattigdom i Danmark.
Fremsat den 9. december 2008 af
Line Barfod (EL), Per Clausen (EL),
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af fattigdom i Danmark
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
folketingsåret 2008-09 at tage følgende initiativer
med henblik på at afskaffe den økonomiske fattigdom i
Danmark og i stedet indføre velfærd for alle:
- De
lavestlønnede offentligt ansatte sikres markante
lønstigninger svarende til gennemsnitligt 2.000 kr. om
måneden. Den præcise fordeling foretages af
overenskomstparterne på det offentlige område.
- Dagpengesystemet
gøres til et reelt værn mod social udstødelse i
perioder med arbejdsløshed eller sygdom. Dagpengemaksimum
hæves derfor til 30.000 kr. om måneden, samtidig med at
der fjernes en række sanktionsmuligheder. Desuden
ophæves begrænsningerne i længden af
sygedagpengeperioden.
- De seneste
års forringelser af kontanthjælpen ophæves.
Desuden forhøjes kontanthjælpsydelsen til minimum
13.500 kr. om måneden, samtidig med at det gøres
lettere at tjene penge ved siden af kontanthjælpen, og
reglerne om modregning på baggrund af ægtefællens
indkomst ophæves.
- De sociale
pensioner forbedres. Folkepensionen forhøjes, og
førtidspensionister på den gamle ordning får
mulighed for at komme over på den nye
førtidspensionsydelse. Desuden ophæves reglerne om
modregning i den sociale pension på baggrund af
ægtefællens eller samleverens indkomst.
- SU til studerende
forhøjes med i første omgang 1.000 kr. om
måneden og således, at ydelsen over en
årrække når samme niveau som
kontanthjælpen. Alle forsørgere, der modtager SU,
får den høje ydelse.
- Alle
overførselsindkomster reguleres fremover med den fulde
satsregulering. De mange tiltag på det sociale og
sundhedsmæssige område, der i dag finansieres af
satspuljen, skal i stedet på finansloven.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 55 fra folketingsåret 2007-08, 2.
samling. Der henvises til Folketingstidende 2007-08, 2. samling,
forhandlingerne side 2921 og tillæg A side 2746 og
2750.
Stigende ulighed trods velstand
Aldrig har så mange danskere haft så mange penge
mellem hænderne. Arbejdsløsheden er rekordlav, og
velstanden har igennem længere tid været stigende,
så der er blevet råd til rejser til udlandet,
samtalekøkkener, fladskærme, nye biler og andre
luksuriøse forbrugsgoder. Det går kort sagt rigtig
godt for danskerne - og så alligevel ikke, for det er
langtfra alle, der har fået del i den generelle
velstandsstigning.
De rigeste er blevet rigere, og de fattige er blevet
fattigere. Tal fra Danmarks Statistik viser, at uligheden har
været stigende de seneste 10-15 år, og at denne
stigning bringer uligheden på niveau med uligheden i
1960'erne, jf. bl.a. cand.polit. Finn Kenneth Hansen i analysen
»Skønmaleri. Ulighed bare vokser og vokser« i
Politiken den 29. august 2007. Det skyldes regeringens
nedskæringer i de sociale ydelser, og det skyldes ikke mindst
regeringens skattepolitiske tiltag, der i form af bl.a.
skattestoppet primært begunstiger de i forvejen mest
velstillede. Forslagsstillerne mener, det er en absurd udvikling.
Vi ønsker ikke et samfund, hvor flere hundrede tusinde
mennesker udstødes og bliver marginaliseret. Velfærd
skal gælde alle. Et veludviklet velfærdssamfund bygger
på værdier, hvor mennesket er et værdsat centrum
for kollektivet, og hvor man yder efter evne og nyder efter
behov.
Det er ikke alene indkomstfordelingen, der er blevet mere
ulige i de senere år. Der er også sket en stigning i
antallet af personer, der har en indkomst under EU's officielle
fattigdomsgrænse. Tal fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd viser, at eksempelvis antallet af børn,
der lever i fattigdom, steg med 12.000 personer fra 2001 til 2005,
svarende til en stigning på 32 pct., jf. analysen
»Mange børn lever i fattigdom« fra den 2.
februar 2008. Fattigdom er ikke en absolut størrelse og skal
derfor opgøres i forhold til den økonomiske situation
i samfundet som helhed. CASA har defineret fattigdom som
værende, når man ikke kan få opfyldt de
materielle og sociale behov, som er nødvendiggjort af det
samfund og den tid, man lever i. Derfor giver det heller ingen
mening at sammenligne fattige i Danmark med fattige i f.eks.
udviklingslandene.
Der er nok at tage fat på, selv om vi ser isoleret
på Danmark. Regeringen har med tiltag på tiltag gjort
det vanskeligere at befinde sig på bunden af samfundet i
Danmark. Forringelser af kontanthjælp og boligsikring,
indførelse af starthjælp, kontanthjælpsloft og
300-timers-regel er alle tiltag, som bidrager til at bringe folk
ned under grænsen for relativ fattigdom. Regeringen har
introduceret redskaberne under dække af, at flere skal komme
i arbejde, men det har ikke været tilfældet. Senest har
Ankestyrelsens undersøgelse »Kommunernes
håndtering af 300-timers-reglen« fra august 2007 f.eks.
vist, at 300-timers-reglen absolut ikke har fået flere i
arbejde. Tværtimod er langt størstedelen af de ramte
blevet sygemeldt, gået på barsel eller ligefrem blevet
skilt. Tilbage står en lille restgruppe af familier, der har
fået halveret deres indtægt til et niveau, som det er
meget svært at forestille sig, at man skal kunne leve for i
Danmark.
Samtidig mangler der fra regeringens side en generel
forståelse for, at personer, der af den ene eller den anden
grund igennem længere tid har stået uden for
arbejdsmarkedet, er marginaliserede og ofte har andre problemer end
»blot« ledighed. Det er derfor ikke nok at ramme dem
økonomisk, hvis de igen skal inkluderes i samfundet.
Længerevarende arbejdsløshed medfører
omfattende sociale problemer, ikke alene på grund af de
økonomiske konsekvenser, men også fordi
udstødelse fra arbejdsmarkedet ofte resulterer i psykiske
problemer, lavt selvværd m.v. Det er vigtigt, at der tages
højde for disse faktorer i forbindelse med indslusningen
på arbejdsmarkedet efter langvarig arbejdsløshed, og
at der sker en lempelse af de hårde betingelser for at
modtage offentlig støtte for arbejdsløse.
Nedenfor gennemgås de seks foreslåede initiativer
til afskaffelse af økonomisk fattigdom i Danmark.
Bemærkninger til forslagets
enkelte bestemmelser
Ad 1: De lavestlønnede skal
have markante lønstigninger
Det foreslås, at der afsættes en pulje på
finansloven på 11 mia. kr., så de ca. 456.000
lavestlønnede offentligt ansatte (plejepersonale, politi,
skolelærere, 3F'ere, HK'ere, pædagoger,
medhjælpere, dagplejere, jordemødre, sygeplejersker og
mange flere) kan få en gennemsnitlig lønstigning
på 2.000 kr. om måneden i de år, overenskomsten
løber i. Samtidig opfordres fagbevægelsen til at
kæmpe for, at kassedamer, lærlinge og andre ansatte
på det private arbejdsmarked med alt for lave
lønninger også kan få en markant
lønstigning.
Ad 2: Dagpengesystemet skal
være et reelt værn mod social udstødelse i
perioder med arbejdsløshed eller sygdom
Som reglerne er i dag, ryger sygedagpengemodtagere på
kontanthjælp, når dagpengeperioden udløber,
også selv om deres helbredsmæssige eller
arbejdsmæssige situation fortsat er uafklaret. Det er absurd,
da man i hvert fald ikke bliver rask af at være på
kontanthjælp.
Enhedslisten mener, at alle tidsbegrænsninger på
sygedagpenge skal fjernes. Ingen bestemmer selv, hvor længe
man er syg, og derfor er det også tåbeligt at have
grænser for, hvor længe man kan få sygedagpenge.
I stedet bør man have sygedagpenge, indtil man enten er
bevilget revalidering eller førtidspension eller er
erklæret rask. At smide syge mennesker på
kontanthjælp er en sikker fastholdelse eller forværring
i en sygdomssituation, der i mange situationer rent faktisk kunne
være endt med en raskmelding, hvis man havde givet dem den
nødvendige tid.
Det foreslås også, at dagpengemaksimum
forhøjes til 30.000 kr. om måneden, så langt de
fleste vil kunne opnå en dækning på 90 pct. af
deres hidtidige lønindkomst. Desuden skal a-kasse-reglerne
ændres, så man bliver dagpengeberettiget allerede efter
1 måneds arbejde. Dagpengesystemet skal forenkles ved, at en
lang række urimelige sanktioner afskaffes, så alle, der
står til rådighed for arbejdsmarkedet og ikke har andre
problemer end ledighed, kan være i dagpengesystemet.
Ad 3: Kontanthjælpen skal ikke
være en form for fattighjælp, men et reelt socialt
sikkerhedsnet
De seneste års mange nedskæringer i
kontanthjælpen (ungesatsen, starthjælpen,
kontanthjælpsloftet, 300-timers-reglen m.v.) har ført
til en udhuling af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Et stigende
antal danskere befinder sig nu i fattigdom, og flere og flere har
fået vanskeligere ved at betale huslejen og ender som
konsekvens heraf på gaden. Disse mennesker må i dag
tigge sig til enkeltydelser, når økonomien ikke
rækker til vintertøj til børnene, et nyt
køleskab el.lign. Den ydmygende øvelse finder sted
måned efter måned og har forvandlet
kontanthjælpsydelsen fra at være en reel
velfærdsydelse til at være en form for
fattighjælp.
Ifølge dette forslag skal ungesatsen,
starthjælpen, introduktionsydelsen,
kontanthjælpsloftet, 300-timers-reglen og andre
nedskæringer i kontanthjælpen fjernes. Alle, der har
brug for socialhjælp, skal have den samme ydelse. Samtidig
skal kontanthjælpen forhøjes til minimum 13.500 kr. om
måneden. Reglerne om modregning ved supplerende
indtægter skal desuden ændres, således at man kan
tjene op til 2.000 kr. om måneden, før der begynder at
ske modregning i kontanthjælpen, og endelig skal reglerne om
modregning på baggrund af ægtefælles eller
samlevers indkomst ophæves. Der skal laves
overgangsordninger, så ingen kommer til samlet at få
mindre udbetalt end i dag, når man også medregner
boligstøtte, friplads i daginstitution m.v.
Endelig skal det sikres, at socialarbejderne kommer ud af
socialkontorerne og mødes med borgerne, så de kan
bruge deres ressourcer på at hjælpe borgerne med at
få det bedst mulige liv, helst således, at borgerne
bliver i stand til at yde en indsats i samfundet. Derfor skal de
mange kontrolskemaer m.v. fjernes. Rådgivningsfunktionen
må ikke knyttes til kontrolfunktionen.
Ad 4: De offentlige pensioner skal
være så høje, at man kan leve af dem
Der er begyndt at tegne sig et A- og et B-hold blandt
fremtidens pensionister. Alt imens den private pen-sionsopsparing
hvert år slår nye rekorder, er der fortsat en del af
befolkningen - typisk personer med en begrænset tilknytning
til arbejdsmarkedet eller helt uden - der ikke har råd til at
supplere med en privat pen-sionsopsparing, og som derfor kun vil
have folkepensionen at leve af. For denne restgruppe tegner der sig
et billede af et yderst sparsomt ældreliv sammenlignet med
den øvrige del af befolkningen.
Den øgede ulighed i alderdommen bliver ikke mindre af,
at det er personerne med de laveste indkomster, der - via
skattetilskud til dem, der har råd til pensionsopsparing - er
med til at betale de andres pension. Enhedslisten mener i stedet,
at skattepengene bør gå til en højere offentlig
pension og til at forbedre pensionisternes mulighed for at tjene
penge ved siden af pensionen.
På den baggrund foreslås det, at folkepensionens
tillægspension, der er målrettet pensionister uden
store private pensionsordninger, forhøjes, så den
samlede folkepension kommer til at udgøre mindst 13.500 kr.
om måneden. Både folkepensionister og
førtidspensionister skal behandles som selvstændige
individer, og derfor skal reglerne om modregning på baggrund
af en ægtefælles eller samlevers indkomst
ophæves. Samtidig ønsker Enhedslisten, at det skal
være nemmere at tjene penge ved siden af pensionen, uden at
der sker en modregning. Der skal laves overgangsordninger, så
ingen kommer til samlet at få mindre udbetalt end i dag,
når man også medregner boligstøtte, friplads i
daginstitution m.v. Desuden skal forskelsbehandlingen mellem
førtidspensionister på ny og gammel ordning fjernes,
således at alle førtidspensionister, der modtager de
gamle ydelser, får mulighed for at komme over på den
nye førtidspensionsydelse, der i 2008 udgør 15.232
kr. om måneden for enlige.
Ad 5: SU til studerende skal
forhøjes
Studerende på SU hører til samfundets
økonomisk dårligst stillede og udgør mere end
en tredjedel af den gruppe af danskere, der befinder sig under EU's
fattigdomsgrænse, jf. bl.a. regeringens publikation
»Lavindkomstgruppen - mobilitet og sammensætning«
fra 2004. Det foreslås, at alle forsørgere, der
modtager SU, skal have den høje ydelse, og at SU'en generelt
skal forhøjes med i første omgang 1.000 kr. om
måneden og over en årrække nå samme niveau
som kontanthjælpen. Derudover skal det beløb, man kan
tjene ved siden af SU'en, sænkes, så de studerende kan
koncentrere sig om studierne, mens jobbene kan varetages af
fuldtidsansatte, der kan kæmpe for ordentlige løn- og
arbejdsforhold. Samtidig skal studielånene gradvis afskaffes,
så man ikke starter sit arbejdsliv med en stor
studiegæld.
Ad 6: Satspuljen skal afskaffes
De årligt tilbagevendende forlig om satspuljemidlerne
mellem samtlige af Folketingets partier på nær
Enhedslisten betyder, at overførselsindkomsterne, herunder
folke- og førtidspensionen, ikke stiger i takt med den
øvrige vækst i samfundet. Dermed lades gruppen af
overførselsindkomstmodtagere tilbage og bliver stille og
roligt fattigere og fattigere i forhold til resten af
samfundet.
Satspuljemidlerne bruges typisk til at finansiere sociale
tiltag og projekter, som er vigtige, men som burde være en
del af finansloven i stedet for at blive finansieret af dem, der i
forvejen har mindst at gøre godt med. Det er en usund og
usympatisk logik, der ligger bag denne praksis, og den svarer til
at fodre hunden med dens egen hale. Det skal ikke kun være
dem, der i forvejen har mindst at gøre godt med, der
bidrager til samfundets sociale ansvar.
Alene i 2008 indebar satspuljeordningen (ifølge
finansministerens svar på FIU L 188, § 35,
spørgsmål 2 af 5. september 2008), at en
arbejdsløs på dagpenge mistede 7.800 kr. om året
brutto. Det samme var gældende for sygedagpengemodtageren,
mens en kontanthjælpsmodtager mistede 4.536 kr. Hvis
kontanthjælpsmodtageren havde børn, var tabet 5.904
kr. Førtidspensionisten tabte årligt op til 7.920 kr.,
mens den enlige folkepensionist mistede 4.968 kr. sammenlignet med,
hvad vedkommende ville have fået med den fulde
satsregulering.
Det foreslås på den baggrund, at alle
overførselsindkomster fremover reguleres med den fulde
satsregulering, dvs. i forhold til lønstigningerne i
samfundet, uden at der fratrækkes 0,3 pct. De mange gode
tiltag på det sociale og sundhedsmæssige område,
der i dag finansieres af satspuljen, skal i stedet på
finansloven.
Finansiering
Det er selvfølgelig op til de partier, der indgår
aftale om at afskaffe fattigdom, at finansiere dette. Enhedslisten
foreslår dog, at forslaget finansieres ved, at
skattefradraget for pensionsindbetalinger fjernes. Det vil i alt
indbringe 56 mia. kr. ifølge Enhedslistens finansforslag for
2008.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af fattigdom i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 62).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.