1. I lovgivning såvel som i praksis skal det være hovedreglen, at børn høres i alle sager, der vedrører dem, kun begrænset af et modenhedskriterium.

2. Børn og unge skal have en let adgang til at klage over afgørelser m.v., der vedrører dem.

3. Der skal opbygges et landsdækkende netværk af professionelle rådgivere, som skal hjælpe børn lokalt med at konkretisere, om der er grundlag for at klage, og hjælpe barnet videre, hvis der skal klages.

4. Børnekonventionen skal inkorporeres i dansk lovgivning.

5. Alle relevante love skal gennemgås og om nødvendigt tilrettes, hvis de ikke er i overensstemmelse med børnekonventionens bogstav og ånd.

6. Statsministeren opfordres til at træffe en politisk beslutning om, hvilken minister der har det overordnede ansvar for børnepolitikken i Danmark.

-Høringsret: Forældremyndighedsindehaverne/myndighederne har pligt til at indhente en udtalelse fra barnet, inden de træffer afgørelsen.

-Medbestemmelsesret: Medbestemmelsesretten er mere vidtgående end høringsretten, idet barnets medvirken eller samtykke er nødvendig for, at forældremyndighedsindehaveren kan træffe en beslutning. Hvis der er en aldersgrænse, er den ofte sat ved enten 12 eller 15 år.

-Selvbestemmelsesret: Her kan barnet råde på egen hånd uden at skulle samvirke med forældremyndighedsindehaveren, samtidig med at det selv må stå til ansvar for sine handlinger. I de specialbestemmelser, der findes, er aldersgrænsen normalt 15 år.

- På folkeskoleområdet er børns kollektive rettigheder til inddragelse i f.eks. tilrettelæggelsen af undervisningen og barnets individuelle ret til at kunne klage over en afgørelse, en sanktion m.v. nærmest ikkeeksisterende.

- På sundhedsområdet eksisterer en vis inkonsekvens: Mens femtenårige har selvbestemmelsesret ifølge patientlovgivningen og således har ret til at modsætte sig livsforlængende behandling, kan piger mellem 15 og 17 år som hovedregel stadig ikke få abort uden forældrenes samtykke. Samtidig er det et udbredt problem, at børn ikke informeres om eller inddrages i den nødvendige behandling af dem, hvilket selvfølgelig rammer særlig hårdt, når børnene har et handicap, der kræver livslang kontakt med behandlingsvæsenet.

- På det sociale område skal børn, nu uden nogen nedre aldersgrænse, høres i forbindelse med særlig støtte til børn og unge (jf. lov om social service § 46, stk. 3), og i forbindelse med afgørelser kan børn over 12 år klage over en afgørelse om opholdssted med opsættende virkning, men 14-årige kan fortsat ikke klage over en beslutning om hjemtagelse fra f.eks. en plejefamilie. Samtidig er der ingen høringspligt vedrørende børn og unge med handicap i forbindelse med valg af hjælpemidler, f.eks. kørestol og andre handicapkompenserende ydelser.

- På adoptionsområdet har børn, der er fyldt 12 år, medbestemmelse med hensyn til, om de skal adopteres, og børn under 12 år har retten til at blive hørt. Det må antages, at børn, der er fyldt 12 år, kan klage over en afgørelse, de ikke er enige i, hvilket må antages ikke at gælde for børn under 12 år.

- For så vidt angår indmeldelse og udmeldelse af folkekirken, skal børn, der er fyldt 15 år, høres, men det er forældremyndighedsindehaveren, der træffer afgørelse herom. Børn under 15 år har ingen rettigheder. Det må antages, at børn, der er fyldt 15 år, kan klage over en indmeldelse eller udmeldelse, der sker mod deres vilje.

- Når det kommer til den kommunale planlægning er der ingen garanti for, at børn i kommunen tages med på råd, selv om det drejer sig om beslutninger, der har indflydelse på børnenes liv og hverdag, i relation til f.eks. miljøvurderinger af daginstitutioner, etablering, lukning, sammenlægning el.lign. af daginstitutioner, skoler og fritidstilbud samt etablering af legepladser, skateboardbaner, grønne områder m.v.

- Med hensyn til diskrimination og forskelsbehandling følger det af både børnekonventionen, den europæiske menneskerettighedskonvention og flere FN-konventioner, at alle mennesker skal beskyttes mod diskrimination og forskelsbehandling. Det fremgår endvidere af lov om etnisk ligestilling, at et klagenævn kan behandle klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Nævnet behandler også klager fra lønmodtagere under 18 år. Der eksisterer imidlertid ikke et tilsvarende klagenævn til behandling af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af handicap, seksuel orientering eller andet, som ikke samtidig reguleres via arbejdsmarkedsaftaler, ligesom der heller ikke er mulighed for at klage over andre former for forskelsbehandling.

1. I lovgivning såvel som i praksis skal det være hovedreglen, som børnekonventionens artikel 12 kræver, at alle børn skal høres i alle sager, der vedrører dem, kun begrænset af et modenhedskriterium. Børn skal gives medbestemmelse og selvbestemmelse ifølge særlovgivningen, hvor dette er logisk og muligt. Og der skal være konsistens mellem de enkelte særlovgivningsområder for, hvornår børn inddrages og har henholdsvis medbestemmelse og selvbestemmelse.

2. Børn og unge skal have ret til at klage over alle afgørelser, der vedrører dem, og som dermed har betydning for deres liv, over voksnes optræden over for dem, over kvaliteten af de voksnes arbejde, over magtanvendelse og over de fysiske rammer. Praksis med hensyn til de konkrete klagemuligheder samt aldersgrænser herfor skal være ensartet på de forskellige retsområder.

3. Der skal opbygges et nationalt netværk af lokale medhjælpere/rådgivere med en særlig børneindsigt, som kan rådgive børn lokalt (eventuelt i skoleregi), bistå dem i deres klagesager og sikre børn og unge tilstrækkelig tilgængelighed til de steder, hvor deres sager kan behandles. Disse netværk skal samarbejde med relevante lokale organisationer og andre relevante aktører på området. Det skal sikres, at børn og unge kender til denne mulighed.

4. Konventionen om barnets rettigheder skal inkorporeres i dansk lovgivning, idet dette vil styrke kendskabet til og brugen af børnekonventionen på alle niveauer i det danske samfund, såvel inden for domstolene, centraladministration og lokaladministrationen som blandt professionelle, der arbejder med eller for børn og blandt børn og forældre.

5. Alle relevante love skal gennemgås grundigt for at afdække, om der er overensstemmelse mellem børns rettigheder som defineret i børnekonventionen og i dansk lovgivning. Efterfølgende skal der etableres overensstemmelse mellem børnekonventionen og dansk lovgivning, ligesom der skal etableres en fast procedure med børnekonsekvensanalyser i forbindelse med udarbejdelse af ny lovgivning og administrative forskrifter, hvor de nye forskrifter sammenholdes med børnekonventionens ånd og bogstav.

6. Forslagsstillerne opfordrer statsministeren til at træffe en politisk beslutning om, hvilken minister der har det overordnede ansvar for børnepolitikken i Danmark og for, at børnekonventionen implementeres i dansk lovgivning og administrativ praksis. Ligeledes skal der etableres en fast procedure for, hvordan dette koordineres mellem de relevante ministres ressortområder.