Fremsat den 8. oktober 2008 af
Peter Skaarup (DF), Colette L. Brix (DF),
Kim Christiansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Christian H. Hansen (DF),
Marlene Harpsøe (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at forbedre politiets aflytningsmuligheder
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
forslag om ændring af retsplejeloven således, at
politiet kan få rettens tilladelse til at aflytte en person,
uanset hvilke telefonnumre og kommunika-tionsmidler denne benytter,
samt at udvide aflytningstidsrummet fra maksimalt 4 uger til
maksimalt 8 uger og med forlængelsesmulighed for 8 uger ad
gangen.
Bemærkninger til forslaget
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er behov for at
forbedre politiets muligheder i forbindelse med aflytninger af
mistænkte. Forslaget har specielt sigte på
telefonaflytning.
Baggrund for forslaget
For at undgå aflytning skifter kriminelle ofte
telefonnummer, specielt mobiltelefonnummer. Taletidskort gør
det muligt for kriminelle at skifte mobilnummer hurtigt og billigt.
Ofte er der tale om hårdkogte kriminelle som f.eks. rockere,
kriminelle andengenerationsindvandrere, narkohandlere og
bandekriminelle, der ved, hvad de gør. Nogle kriminelle
skifter nummer dagligt, hvilket i praksis umuliggør
telefonaflytning.
Reglerne for telefonaflytning er reguleret i retsplejelovens
kapitel 71, hvoraf følgende fremgår af § 783,
stk. 1:
»Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens
kendelse. I kendelsen anføres de telefonnumre, lokaliteter,
adressater eller forsendelser, som indgrebet angår«
(uddrag).
Bestemmelsen betyder, at en kendelse til telefonaflytning i
realiteten er forældet, længe inden den er afsagt af
retten, da den kriminelle for længst har skiftet
telefonnummer. Politiet skal derfor i retten endnu en gang for at
få en ny kendelse, der måske også allerede er
forældet, og sådan kan det blive ved. Spild af
politiets og rettens kostbare tid.
Det skal derfor efter forslagsstillernes opfattelse være
muligt for politiet at få en kendelse til aflytning af en
person, dvs. en kendelse til at aflytte alle den
pågældendes persons telefoner og øvrige
kommunikationsmidler, uanset hvor mange og forskellige disse
måtte være.
Desuden bør kendelsen gælde i et længere
tidsrum, end det er muligt i dag. I § 783, stk. 3, hedder
det:
»I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for
hvilket indgrebet kan foretages. Dette tidsrum skal være
så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger.
Tidsrummet kan forlænges, men højst med 4 uger ad
gangen. Forlængelsen sker ved kendelse.«
Det er forslagsstillernes opfattelse, at bestemmelsen skal
ændres således, at tidsrummet i første omgang
gives for 8 uger og derefter kan forlænges med 8 uger ad
gangen.
En sådan bestemmelse vil give politiet bedre mulighed
for at aflytte og spare en del besvær med at skulle i retten
hele tiden for at opnå forlængelse af kendelsen.
De to foreslåede ændringer af retsplejeloven vil
forbedre politiets muligheder for effektiv aflytning, hvilket
forslagsstillerne mener er nødvendigt i en tid, hvor den
hårde kriminalitet vinder frem.
Forslaget er et helt oplagt i kampen imod den omsiggribende
bandekriminalitet.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
forbedre politiets aflytningsmuligheder.
(Beslutningsforslag nr. B 3).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.