Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende kalenderår at fremsætte lovfor-slag, der indebærer, at der fremover kun kan indføres ny regulering, som medfører administrative byrder og indberetninger på erhvervsområdet, hvis tidligere love, bekendtgørelser m.v. på området samtidig fjernes, således at den samlede administrative belastning som minimum forbliver uændret.

Formålet med indeværende beslutningsforslag er at sikre bedre vilkår for erhvervslivet og at forstærke indsatsen for at reducere de administrative byrder. Forslaget indebærer, at der indføres et egentligt byrde- og reguleringsstop for erhvervslivet, således at der fremover kun kan indføres ny regulering, som medfører administrative byrder og indberetninger på erhvervsområdet, hvis tidligere love, bekendtgørelser m.v. på området samtidig fjernes. Reguleringsstoppet skal suppleres med et egentligt byrdestop, hvorefter der som udgangspunkt ikke må pålægges erhvervslivet nye administrative byrder.

Antallet af nye love og bekendtgørelser har ligget på omkring 1.000 om året op gennem 1990'erne (Jyllands-Posten den 25. august 2008: »‰n ny regel i Danmark hver femte time«). I 2007 steg antallet af love og bekendtgørelser dog markant til rekordniveau. Der blev indført en ny regel i Danmark hver femte time eller i alt 1.854 nye love og regler i 2007, og Danmark overgår nu Sverige, når det drejer sig om politisk regulering af samfundet. Der er ingen, der betvivler, at det er nødvendigt med en vis regulering i samfundet. Men den stadig stigende regulering af samfundet udgør en trussel mod det demokratiske samfund, idet den politiske og den økonomiske frihed dermed indsnævres. For megen regulering gør det sværere at starte og drive virksomhed. Alt for mange af virksomhedernes ressourcer spildes som følge af den omfattende regulering, som begrænser virksomhedernes vækstmuligheder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har opgjort de administrative byrder for virksomhederne til omkring 28 mia. kr. om året. Samtidig går det forholdsvis langsomt med at nå målsætningen om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 pct. inden 2010.

I maj 2002 fremlagde regeringen vækststrategien »Vækst med vilje«. Formålet var at styrke vækstbetingelserne i Danmark. Et af indsatsområderne var at mindske de administrative omkostninger, der er forbundet med at opstarte og drive en virksomhed i Danmark. Undersøgelserne viste dengang, at danske virksomheder havde nogle af de laveste administrative omkostninger blandt OECD-landene: »OECD-data viser, at de administrative byrder - herunder de direkte omkostninger - ved etablering af en ny virksomhed i Danmark er blandt de laveste i OECD. Alligevel peger mange danske virksomheder på, at de administrative forhold besværliggør etablering og drift af en virksomhed. Administrative forhold står i vejen for, at virksomheden kan fokusere kræfterne på produktion og drift.« (»Vækst med vilje«, 2002).

I vækststrategien konstaterede regeringen: »Danske virksomheder bruger dagligt meget tid på at udfylde blanketter, opgørelser og statistikker til offentlige myndigheder. Tal fra EU-kommissionen viser, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor flest virksomheder mener, at de administrative byrder har stor betydning for deres effektivitet og dermed evne til at skabe vækst. Der ligger derfor en stor udfordring i at sikre gode regler for borgere og virksomheder i Danmark.« (Ibid.). Regeringen opsatte en målsætning om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 pct. i 2010.

Virksomhedernes administrative byrder måles i dag med de såkaldte AMVAB-målinger. AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. AMVAB er en metode, der gennem kortlægning af private danske virksomheders tidsforbrug måler erhvervslivets administrative omkostninger ved at efterleve erhvervsrettede love og regler (www.amvab.dk).

AMVAB-målingerne benyttes på nuværende tidspunkt af 22 EU-lande, USA, Canada, New Zealand, Australien og Tyrkiet samt Europa-Kommissionen og OECD. De fleste lande benytter AMVAB-metoden til at måle administrative omkostninger på en række udvalgte områder. Syv lande benytter metoden til at måle de samlede administrative omkostninger som følge af erhvervsrettede love og regler. Disse er: Danmark, Holland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet og Østrig. (Økonomi- og Erhvervsministeriet, »Redegørelse af 21. maj 2008 om erhvervslivet og reguleringen 2006/2007«).

Ifølge den seneste redegørelse vedrørende AMVAB-målingerne fra Økonomi- og Erhvervsministeriet ligger Danmark ganske klart i front, når virksomhedernes samlede administrative omkostninger beregnes som pct. af BNP. Danske virksomheders administrative byrder udgør således tilsammen et beløb, der svarer til 1,9 pct. af Danmarks BNP. For de resterende seks landes vedkommende ligger dette tal mellem 2,5 og 3,3 pct. af BNP. (Ibid.). Disse undersøgelser siger dog ikke noget om, hvordan virksomhederne oplever de administrative byrder.

Det er ikke kun ved benyttelse af AMVAB-metoden, Danmark klarer sig flot i international sammenhæng. En undersøgelse fra Verdensbanken fra januar 2008 viser ligeledes, at Danmark ligger nummer et blandt EU-landene og nummer fem på verdensplan - kun overgået af Singapore, New Zealand, USA og Hong Kong (ibid.).

Siden 2001 er det lykkedes at reducere virksomhedernes administrative omkostninger med 10,1 pct. I 2001 udgjorde de administrative omkostninger 30.932 mio. kr. Beløbet var i 2007 faldet med 3.130 mio. kr. til 27.802 mio. kr. Der er dog stadig tale om et svimlende højt beløb og et stort forbrug af erhvervslivets ressourcer, som i stedet kunne benyttes til at skabe vækst, velstand og velfærd for hele landet.

Der er stadig langt til at nå målsætningen om en reduktion på 25 pct. inden 2010. I en artikel i Børsen den 12. august 2008 giver daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen dog udtryk for, at målet på 25 pct. nås i 2010. Som nævnt havde Danmark tilsyneladende i 2001 nogle af de laveste administrative byrder i Europa, og det er siden blevet endnu bedre. Dengang havde danske virksomheder dog en helt anden opfattelse. Det fremgår således af »Vækst med vilje«: »Danske virksomheder overgås kun af de tyske med hensyn til, hvor begrænsende de mener de administrative byrder er for deres evne til at yde mere og skabe vækst.« (»Vækst med vilje«, 2002). Spørgsmålet er så, om erhvervslivet har oplevet den lettelse, som AMVAB-målingerne viser.

De seneste undersøgelser viser, at erhvervslivet ikke har mærket meget til reduktionen i de administrative byrder de seneste år. En Greensundersøgelse foretaget mellem den 21. maj og den 13. juni 2008 viser, at især mindre og mellemstore virksomheder føler sig tynget af administrative byrder. 594 virksomheder deltog i undersøgelsen. På spørgsmålet: »Er mængden af administrative byrder under den nuværende borgerlige regering siden 2001 blevet større eller mindre?« svarede 41 pct. af de adspurgte virksomheder, at mængden er blevet større, og 45 pct. svarede, at den var uændret. Blot 6 pct. mente, at der var tale om en reduktion. 8 pct. svarede »ved ikke«. På spørgsmålet: »Er mængden af administrative byrder i løbet af det seneste år blevet større eller mindre?« svarede 42 pct. »større«. Halvdelen af de adspurgte svarede »uændret«, og blot 3 pct. svarede, at mængden var blevet mindre. 5 pct. svarede »ved ikke«. (»Mindre virksomheder tynges af bøvl«, Børsen den 12. august 2008). Resultatet er bemærkelsesværdigt. Af de adspurgte virksomheder er der meget få, der har oplevet den reduktion i de administrative byrder, som AMVAB-målingerne udtrykker. Næsten 9 ud af 10 virksomheder mener ikke, at der er sket forbedringer, eller mener, at det ligefrem er blevet værre med mængden af administrative byrder.

Der skal derfor satses på at fjerne administrative byrder, som også opleves som byrder. AMVAB-målingerne, der måler tidsforbruget, siger ikke nødvendigvis noget om oplevelsen af byrderne. At mange virksomheder ikke oplever, at der er sket fremskridt, skyldes bl.a., at der til stadighed foreslås nye administrative byrder på trods af den erklærede reduceringsindsats. For nylig har det f.eks. været foreslået, at virk­som­he­der­ne skal afrapportere CSR- og klimaforhold i deres årsrapporter, hvilket senere også kan blive stil­let som krav til mindre og mellemstore virksomheder.

Desuden er mange af de lettelser, der er gennemført, fiktive. F.eks. er det kun få virksomheder, der har fravalgt revisionspligt og udarbejdelse af kapitalforklaring, årlig momsafstemning etc. Men i AMVAB-målingerne tages lettelser for alle virksomheder med, selv om virksomhederne bruger reglerne og ikke betragter dem som en særskilt byrde. Ud af reduktionen på 3.130 mio. kr. i de administrative byrder målt med AMVAB-metoden skønnes således ca. 1.500 mio. kr. at stamme fra fiktive lettelser som følge af, at virksomhederne alligevel ønsker at bruge de pågældende regler. Derfor er det nødvendigt at udvikle en ny målemetode, som tager udgangspunkt i de oplevede administrative byrder.

Nogle administrative byrder opleves mere tunge end andre. Det gælder f.eks. indberetninger til offentlige myndigheder, hvor talmaterialet ikke kan bruges til andet. Omvendt vil byrder, hvor det tilhørende arbejde f.eks. kan bruges til regnskabsudarbejdelsen, opleves mindre byrdefulde. Digitale og elektroniske indberetningsmuligheder fylder måske ikke så meget, når lettelserne måles i tid, men oplevelsen kan fylde mere, hvis disse f.eks. også kan lette bogføring og registrering m.v.

Forslagsstillerne lægger med indeværende forslag op til, at der indføres et byrde- og reguleringsstop, som skal virke efter nogenlunde samme principper som det succesfulde skattestop. Når erhvervslivet pålægges en ny regulering, skal en anden gammel lov eller bestemmelse om regulering afskaffes. Dette beslutningsforslag har flere fordele og skal hjælpe regeringen til at nå sit mål om at reducere de administrative byrder. Kan en byrdepålæggelse ikke forhindres, f.eks. på grund af EU-regulering, skal byrden suppleres med en administrativ lettelse af mindst samme størrelsesorden.

Princippet bør implementeres således, at hvert enkelt ministerium skal overholde byrde- og reguleringsstoppet internt. Dermed sikrer man, at særlig byrde- og reguleringstunge ministerier løbende begrænser reguleringen. Det er desuden vigtigt, at der måles både på de oplevede byrder og ud fra AMVAB-metoden.

Desuden sikrer indeværende forslag, at der fremover - også efter at målsætningen om 25 pct.s byrdereduktion er nået - vil være samme opmærksomhed på afskaffelse af gamle love og bestemmelser med administrativ regulering, som der vil være på at indføre ny regulering.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.