B 191 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om effektiv og langsigtet bekæmpelse af organiseret
kriminalitet i Danmark.
Fremsat den 21. april 2009 af
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Ole Sohn (SF),
Karen Hækkerup (S) og Henrik Sass Larsen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om effektiv og langsigtet bekæmpelse af
organiseret kriminalitet i Danmark
Gennem 9 måneder er der blevet skudt i flere danske
byer, særlig i København. Skyderierne har for en stor
dels vedkommende været en alvorlig bestanddel af et
opgør mellem rockere og bander. Opgøret har
imidlertid ikke kun alvorlige konsekvenser for de direkte
involverede kriminelle - en lang række uskyldige mennesker er
blevet ufrivillige ofre for gangsteropgøret, også med
dødelig udgang.
Den helt ekstraordinære og helt uacceptable situation
kræver en hård kurs imod organiseret kriminalitet; men
den kræver også en hård kurs imod årsagerne
til kriminalitet. Det handler om initiativer, der skal bremse
fødekæden af unge mennesker til banderne og
trække bandemedlemmerne ud af kriminaliteten ved en ordentlig
resocialiserende indsats. Målet er mindre kriminalitet og
færre ofre.
Folketinget pålægger derfor regeringen at
sikre:
1. At fødekæden til banderne bremses -
initiativer rettet mod de unge ved
- indførelse
af SSP+ og flere beføjelser til SSP-samarbejde samt en
kommunal strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet,
- flere sociale
tiltag,
- etablering af et
videncenter for ungdomskriminalitet,
- oprettelse af
ungdomsråd,
- forslag til
styrkelse af indsatsen over for ungeofre,
- anonym
rådgivning.
2. Bedre resocialisering ved
- grundig
udredning,
- kognitiv terapi
som vilkår for udgang og løsladelse,
- bedre
løsladelser,
- flere
pensionspladser,
- dispensationer
til straffeattester.
Bemærkninger til forslaget
Skoler på Nørrebro har måttet lave
evakueringsplaner. Børnehaver sætter panserglas for
vinduerne for at beskytte børnene. Der er fundet våben
i sandkasser. Biblioteket på Blågårds Plads har i
en periode været nødsaget til at ændre
åbningstider på grund af skyderier. Det samme har
medborgerhuset på Blågårds Plads og
Korsgadehallen.
Helt almindelige københavnere er blevet passet op
på åben gade af selvbestaltede bander og tvunget
igennem kropsvisitationer. Teenageknægte render rundt med
våben. Politiet har - efter det store borgermøde i
Korsgadehallen - udtalt, at det var for farligt at patruljere
på og omkring Blågårds Plads til fods, til hest
eller på cykel. Det sætter almindelige borgeres
sikkerhed i et alvorligt perspektiv.
Det er Danmarks tættest befolkede bydel, vi taler om -
hvor politiet ikke mener der kan patruljeres, og hvor der er blevet
skudt i flæng og hverdagen er vendt op og ned for tusinder af
danskere.
Bagmændene bag dette er organiserede kriminelle. Det er
rockere og bander, som lever af hash- og/eller narkohandel. Det er
bander, som sætter deres vilje igennem med trusler og med
vold, og - i alt fald for rockernes vedkommende - med meget stor
sandsynlighed for kriminelle aktiviteter, som ud over hash og narko
også omfatter våben, kvindehandel, prostitution,
hvidvaskning, tæskehold, vidnetrusler osv.
SF og Socialdemokratiets forslag bygger på, at vi skal
gøre noget ved situationen her og nu ved at gribe
stærkt ind over for de mennesker, der bærer
våben. Det er derfor nødvendigt med en straf, der
effektivt får våbenbærerne væk fra gaden.
Men straf kan aldrig stå alene, og derfor introducerer SF og
Socialdemokratiet en lang række forslag, der skal sikre, at
de dømte efter endt afsoning kan få mulighed for at
leve et kriminalitetsfrit liv.
Straf er brandslukning, når det er gået galt. Det
er derfor indlysende, at der skal gøres noget, inden unge
mænd udvikler sig til hærdebrede og hårdkogte
kriminelle. Derfor indeholder SF og Socialdemokratiets forslag
også en lang række initiativer, der skal fange de unge,
der er i risikozonen for at blive kriminelle.
Bremsning af fødekæden
til banderne - initiativer rettet mod de unge
Et styrket SSP-samarbejde og en kommunal strategi for
forebyggelse af ungdomskriminalitet.
Det danske SSP-samarbejde er unikt. Samarbejdet mellem
socialforvaltning, skole og politi har vist sig meget
værdifuldt. Det skal derfor styrkes i de problemramte
kommuner. Det skal udvides til at omfatte SSP+, der har unge til
det fyldte 23. år som målgruppe. Dermed sikrer vi, at
der stadig er en solid forebyggelsesindsats efter det 18. år.
Det er værd at huske, at langt hovedparten af
bandemedlemmerne, der er pågrebet under konflikten, er over
18 år. Der er altså brug for en stærk social
indsats, også efter det fyldte 18. år.
SSP skal have udvidede beføjelser til at
igangsætte initiativer, hvor det skønnes
nødvendigt.
Ifølge en undersøgelse foretaget af
Børnerådet har kun 1 ud af 9 kommuner
målsætninger for, hvordan de vil bekæmpe
ungdomskriminalitet. Kommunerne er i dag udelukkende forpligtede
til at have en sammenhængende børn og unge-politik.
Det er SF og Socialdemokratiets opfattelse, at det er en
forudsætning for, at kommunerne har fokus på
ungdomskriminalitet, at de har målsætninger for,
hvordan de lokalt vil komme den til livs. Derfor foreslår SF
og Socialdemokratiet, at kommunerne forpligtes til at lave
sådanne målsætninger.
Sociale tiltag
Først og fremmest er det vigtigt at forebygge fattigdom
og marginalisering. For netop fattigdom er et af de elementer, der
skaber flere udsatte børn. Når forældre ikke har
penge nok til mad sidst på måneden eller ikke kan
få en ordentlig bolig til dem selv og deres børn,
øger det sandsynligheden for at ende i misbrug eller
manglende overskud til at tage sig ordentligt af
børnene.
Der er behov for, at vi sætter massivt ind i
1-6-års-alderen, hvor effekten af indsatsen ser ud til at
være størst. Men ofte er der først for alvor
hjælp og støtte at hente, når tingene har
udviklet sig så meget, at den bedste løsning for
barnet er at blive anbragt uden for hjemmet. Der er brug for en
langt mere effektiv og tidlig indsats for de udsatte børn,
men det kræver også, at vi har et system, der kan
opfange dem, når de første alarmklokker ringer. Der er
brug for et tværfagligt samarbejde mellem institutionerne,
myndighedssocialrådgiverne og sundhedsplejen, så man
kan hjælpe børnene, forældrene,
pædagogerne og lærerne, inden problemerne vokser sig
store, inden børnene ryger ud af skolen, og inden
forældrene er kommet i konflikt med det offentlige.
Medansvar gennem dialog
Det er vigtigt, at både den unge selv og familien
gøres medansvarlige. Vi må i en vedholdende dialog
insistere på, at familien lever op til sin rolle og medvirker
til, at den unge udvikler sig godt. Men der er behov for dialog og
forpligtende samarbejde, ikke for tvang og straf. Det
ødelægger muligheden for gode processer med familierne
og i lokalområdet. Og vi skal huske, at mange af disse
forældre end ikke har ressourcerne til at styre deres eget
liv, og derfor står de ofte også magtesløse over
for deres børns problemer.
En god undersøgelse og en god indsats forudsætter
i langt de fleste sager et godt samarbejde med forældrene, og
at de oplever indsatsen som en hjælp og en støtte. Al
forskning viser, at konflikter mellem myndighederne og
forældrene giver børnene problemer, så det er
vigtigt at undgå det i alle de tilfælde, hvor det er
muligt.
Hjælp til de forældre der
ikke magter forældreansvaret
Udsatte familier har oftest en elendig økonomi og er
præget af mangel på ressourcer. Det er et vedholdende
og stort pres, som skærper familiens øvrige problemer
- social isolation, dårligt helbred, dårlig bolig,
misbrug m.v. - og som gør forældrerollen endnu
sværere. Familierne skal have tilført ressourcer,
så deres egne kræfter til at slås med problemerne
bliver styrket. Det er ikke nok med flere og bedre institutioner,
behandlingstilbud osv. Fattigdom er et problem for mange
børn, og vi må også bekæmpe fattigdommen
for at hjælpe børnene.
- Udsatte familiers
bolig skal sikres: Bedre sikring mod udsættelse fra boligen.
Kommunerne skal informeres, hvis børnefamilier har problemer
med at betale husleje og risikerer udsættelse, og de skal
forpligtes til at gribe ind for at løse problemerne,
så familierne ikke står på gaden.
-
Nedskæringerne af kontanthjælpen skal væk:
Regeringens nedskæringer af kontanthjælpen -
starthjælp, kontanthjælpsloft, 300-timers-reglen osv. -
rammer i høj grad netop udsatte familier. Alene de familier,
der rammes af kontanthjælpsloftet, har efter
Beskæftigelsesministeriets skøn 30.000 børn. De
nedskæringer skal væk, hvis vi ikke skal se en alvorlig
skærpelse af problemerne i en stor gruppe familier.
- Økonomisk
hjælp uden en »børnesag«: En familie skal
kunne få økonomisk hjælp til lejrskole,
idræt, ferier m.v. uden en kæmpeundersøgelse
(§ 50-undersøgelse) af dens forhold. En familie skal
ikke først blive en »sag« for at kunne få
hjælp.
Førstegangskriminelle skal
udredes og behandles
Der er en klar sammenhæng mellem sindslidelser og
kriminalitet. En undersøgelse af unge i sikrede
institutioner viste, at 69 pct. (jf. »For ung til at
være kriminel«, debatoplæg,
Børnerådet, januar 2006) havde en sindslidelse eller
personlighedsforstyrrelse, mens en anden undersøgelse fra
Fyn viser, at en del af de unge kriminelle var dårligt
begavede, nogle endog så dårligt begavede, at de slet
ikke forstod, at de skulle straffes og hvorfor. Det betyder, at
unge bliver kriminelle, fordi de er ubehandlede. Skal den grove
kriminalitet stoppes tidligt, skal de unge derfor udredes mentalt
og intelligensmæssigt, første gang de begår
kriminalitet, eventuelt med en indkøringsfase, hvor der
fokuseres på de grove forbrydelser først, f.eks. grov,
personfarlig kriminalitet, ildspåsættelser og grove
røverier.
Der skal forskes i, hvordan man kan lave gode udredninger,
så de bliver mere brugbare, og hvordan vi effektivt kan
anvende de data, der ofte i en meget tidlig alder ligger hos
skolepsykologerne, til at etablere tilbud, der også
rækker efter 9. klasse. Alle udredte skal have en
handlingsplan og relevante tilbud.
Der er i øjeblikket en manglende koordination mellem de
forskellige dele af psykiatrien og mellem sektorerne. Der skal
generelt arbejdes for bedre kommunikation og en klar
ansvarsfordeling mellem psykiatrien, socialforvaltningen og
kriminalforsorgen. Der er lige nu for mange sindslidende, der
falder mellem to stole, fordi ingen tager ansvar, og risikoen for,
at den sindslidende unge begår kriminalitet, er rigtig
stor.
Konsekvenser for den unge - udvikling
af mandsopdækning
Det skal have konsekvenser for de unge, når de
opfører sig urimeligt i forholdet til dem selv og deres
omgivelser. Men konsekvensen er ikke udsmidning eller straf, som
når en institution udstøder en ung, fordi denne ikke
overholder reglerne. Indsatsen skal være konsekvent i den
forstand, at kvalificerede voksne skal rykke tættere på
den unge, når den unge viser, at han/hun endnu ikke kan finde
ud af det selv. Og det er her, der er behov for at udvikle tilbud
med en eller anden form for »mandsopdækning« af
de mest krævende unge. Der mangler simpelthen tilbud i det
spillerum, der ligger før institutionsanbringelser og
sikrede institutioner.
Alle børn og unge skal
fastholdes i undervisningen
Kommunernes forpligtelse til at sikre børn og unge
skoletilbud skal fastholdes. Det kan ikke være rigtigt, at
ca. 500 børn (»Børn, der gennem længere
tid ikke modtager undervisning«, MUUSMANN Research &
Consulting på vegne af Undervisningsministeriet, januar 2008)
er registreret uden et skoletilbud i kortere eller længere
tid. Det er den sikre vej til marginalisering.
Socialrådgiverne skal have tid
til at tage sig af indberetningerne
Overbelastede socialrådgivere betyder, at man i mange
kommuner er alt for lang tid om at reagere på indberetninger
eller følge op på foranstaltninger. En indrapportering
fra en skole om, at den unge er på vej i en kriminel
løbebane, risikerer at ligge flere måneder, før
der handles på den. Der er enten brug for, at sagsbehandlerne
skal bruge mindre tid på bureaukrati, eller at der
fastsættes et maksimum for, hvor mange sager en sagsbehandler
kan have i forhold til stadig at kunne gøre en fagligt
forsvarlig indsats. Samtidig er der brug for en
holdningsændring i mange kommuner, så sagerne bliver et
fælles ansvar og ikke er afhængige af den enkelte
sagsbehandler.
Der er en tæt sammenhæng mellem antallet af sager
og kvaliteten af det sociale arbejde. Derfor skal der
lovgivningsmæssigt fastsættes rammer for, hvor mange
sager den enkelte sagsbehandler kan have på de enkelte
sagsområder. Rammerne skal være forpligtende for
kommunerne, men de skal ikke regulere sagstallet i detaljer.
På den måde kan man sikre, at de enkelte forvaltninger
normeres således, at det er muligt at leve op til de
administrative og faglige krav. Dansk Socialrådgiverforening
har en række bud på sådanne måltal. F.eks.
bør en børnesagsbehandler maksimalt have 35 familier
med maksimalt to børn med aktive sager.
Videncenter for
ungdomskriminalitet
Ifølge Børnerådet mangler der dansk
forskning om ungdomskriminalitet (jf. »For ung til at
være kriminel«, debatoplæg,
Børnerådet, januar 2006). Det er SF og
Socialdemokratiets opfattelse, at bekæmpelsen af
ungdomskriminalitet er meget vigtig, da det ofte er i barndommen
eller ungdomslivet, en kriminel løbebane grundlægges.
Der er derfor behov for en systematisk opsamling af viden om,
hvilke tiltag der virker bedst over for de forskellige former for
ungdomskriminalitet. SF og Socialdemokratiet foreslår
på den baggrund, at der etableres et nationalt videncenter
for ungdomskriminalitet.
Forslag til styrkelse af indsatsen
over for unge ofre
I Sverige har man i et stykke tid haft et støttetilbud
for børn og unge, der bliver udsat for en forbrydelse.
Tilbuddet, et støttecenter, er etableret på baggrund
af forskning, der fortæller, at unge gerningsmænd selv
har været ofre. Det er derfor vigtigt, hvis vi skal
undgå at producere fremtidige gerningsmænd, at
børn får bearbejdet en grim oplevelse som f.eks. at
blive overfaldet i skolegården, eller at en gruppe store
drenge har stjålet ens mobiltelefon. Dette tilbud skal
også omfatte de sager, hvor et barn måske ikke vil
fortælle, hvem der har gjort noget, men har brug for at
læsse af og bearbejde en oplevelse.
Anonym rådgivning
Nogle forældre er meget usikre på, hvordan de skal
tackle deres børn eller unge, som udviser tegn på at
være udsatte. Der er behov for, at de kan drøfte sagen
med fagfolk, uden at det nødvendigvis fører til en
social sag. Det er vigtigt, at der kan opbygges en tillidsfuld
dialog omkring den unge. Der bør derfor etableres en anonym
rådgivning, hvor forældrene kan henvende sig - uden
registrering - direkte fra gaden, når motivationen eller
problemerne er der. Der skal sidde de relevante fagfolk, der skal
til, for at der kan startes en sag, hvis forældrene er klar
til det.
Ungdomsråd
De unge er dem, der bedst ved, hvad der rører sig i
ungdomslivet. Det er således vigtigt, at politiet har en god
kontakt til de unge og hele tiden er på forkant med
udviklingen i de unges liv, f.eks. med hensyn til nye rusmidler.
Derfor bør vi i Danmark etablere ungdomsråd efter
svensk forbillede. Her skal et repræsentativt udsnit af unge
lokalt sammen med politiet diskutere nye trends og
kriminalitetsrisici. Politiet kan på den måde hele
tiden være på forkant med udviklingen i
ungdomslivet.
Bedre resocialisering
Indespærring i sig selv gør ikke en kriminel til
en bedre person. Derfor skal fængsel nytænkes: Ud med
meningsløst dippedutarbejde og opbevaring og ind med
behandling, kurser, uddannelse og kvalificerende
beskæftigelse. Løsladelserne skal være bedre.
Målet er færre gengangere og dermed færre nye
ofre.
Grundig udredning
Alt for mange indsatte har problemer af forskellig art (jf.
»For ung til at være kriminel«, debatoplæg,
Børnerådet, januar 2006). Det blokerer for, at de
kommer ud af deres kriminelle løbebane. De indsatte skal
derfor ved indsættelse eller ved første
varetægtsfængsling udredes omkring deres sociale,
fysiske, psykiske og uddannelsesmæssige forhold.
Udredningen skal bruges til at tilpasse de uddannelses- eller
behandlingstiltag, som fængslet kan tilbyde den
enkelte.
Alle indsatte skal deltage i aktiviteter, der forbedrer deres
livssituation socialt, uddannelsesmæssigt, psykologisk og
fysiologisk. De indsatte skal være forpligtede til at deltage
i disse tilbud, og det skal være en betingelse for
prøveløsladelse. Det kræver samtidig, at
fængsler og sikrede institutioner får flere ressourcer
i form af både relevant fagpersonale og tidssvarende
faciliteter, så det reelt er muligt at lave kompetencegivende
aktiviteter.
Et konkret mål må være, at alle forlader
stedet med nye kompetencer.
Der skal uddannes uddannelsesvejledere i alle
kriminalforsorgens institutioner, således at der kan laves en
plan vedrørende arbejde eller uddannelse for hver enkelt
indsat. Møgelkærmodellens tanker om samarbejde med
uddannelsesinstitutioner uden for kriminalforsorgen skal udbredes
og udvides. Foruden erhvervsuddannelser og lign. skal det
medtænkes, hvordan man kan introducere kortere kurser i
f.eks. svejsning, truckcertifikat, lastbilkørekort m.v.,
så korttidsafsonere også får muligheder for at
opkvalificere sig.
Kognitiv terapi som vilkår for
udgang og løsladelse
Manglende selvkontrol er en dokumenteret risikofaktor i
forbindelse med kriminalitet, men der er gode erfaringer med
behandling (SFI Campbell, »Det nytter at behandle unge
hårde kriminelle«, 5/2008), f.eks. via kognitiv terapi,
hvor den indsatte lærer at tage ansvar for sine handlinger og
vælge at handle anderledes.
Studier fra USA, Canada og England viser, at kognitiv terapi
kan være vejen frem, hvis man vil reducere tilbagefald til de
kriminelle løbebaner. Hver fjerde kom ud af kriminaliteten
og kunne skabe sig en normal tilværelse.
Kognitiv terapi skal derfor være et vilkår for
udgang eller prøveløsladelse. Man kan ikke tvinge et
menneske til at forandre sig, men man kan give det muligheden for
det. Motivationen må man arbejde med undervejs.
Bedre løsladelser
Inden løsladelse skal det sikres, at der er ordentlige
forhold efter løsladelsen. Kriminalforsorgen skal
følge indsatte i deres liv efter løsladelse, så
der opnås ordentlig planlægning, sammenhæng og
overgang fra fængsel til frihed. Kriminalforsorgen skal
derfor have kompetencer til at lægge en plan for den
indsatte, som skal realiseres efter løsladelse. Planen skal
sikre, at der er bolig, job/uddannelsesplan og en mentor tilknyttet
ved løsladelse. Det er særlig vigtigt, at dette bruges
i forbindelse med prøveløsladelser, sådan at
den indsatte kan forpligtes til at deltage i
efterværnet.
Flere pensionspladser
Nogle indsatte har brug for en længerevarende udslusning
for at komme på rette kurs. Derfor skal der oprettes flere
pensionspladser og mulighed for længerevarende ophold. Der
skal være vilkår knyttet til opholdet: Hvis
udslusningsprogrammet i form af uddannelse, job og lign. ikke
følges, kommer vedkommende tilbage i fængslet.
Det skal endvidere undersøges, om man kan bruge
familiepleje eller netværk til de allermest udsatte.
Dispensationer til
straffeattester
Når en tidligere kriminel skal søge arbejde eller
optagelse på en uddannelse, skal der være bedre
mulighed for, at kun de kriminelle handlinger, som er relevante for
den pågældende arbejdsplads eller
uddannelsesinstitution, fremgår af straffeattesten. Det skal
være muligt at søge dispensation til at få en
ren straffeattest med henblik på arbejde eller optagelse
på studium. Der foretages en konkret vurdering af hele
ansøgerens situa-tion i hvert tilfælde. Begås ny
kriminalitet, bortfalder dispensationen.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
effektiv og langsigtet bekæmpelse af organiseret kriminalitet
i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 191).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.