B 182 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om en mere målrettet danskundervisning til voksne
udlændinge.
Fremsat den 14. april 2009 af
Ole Hækkerup (S),
Sophie Hæstorp Andersen (S),
Lennart Damsbo-Andersen (S), Karen J.
Klint (S), Henrik Dam Kristensen (S) og
Anne-Marie Meldgaard (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en mere målrettet danskundervisning til
voksne udlændinge
Folketinget pålægger regeringen at
iværksætte tiltag, der kan sikre, at den
danskundervisning, som tilbydes voksne udlændinge i Danmark,
i højere grad tilpasses målgruppens behov. Her
tænkes især på den stigende andel af
udlændinge, som kommer til Danmark som arbejdstagere. Det
skal ske ved inden den 1. juli 2009 at fremsætte lovforslag,
der indeholder følgende ændringer i
danskuddannelsesloven:
- Starttidspunktet
for danskuddannelsen fremrykkes for udlændinge, der er kommet
til landet som arbejdstagere.
- Der
indføres en ny klippekortsordning til introduktionskurser i
dansk for udenlandske arbejdstagere.
- Der
indføres en klippekortsordning til en fleksibel
danskuddannelse for beskæftigede, uddannelsessøgende
eller sygdomsramte udlændinge frem for en 3-årig
danskundervisningsret.
- Der
indføres introducerende kurser i dansk til au pair-ansatte
frem for den 3-årige danskuddannelse.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker at sikre, at den
danskuddannelse, som i dag tilbydes voksne udlændinge i
Danmark, i højere grad målrettes disse
udlændinges behov. Derfor bør der i
danskuddannelsestilbuddet tages højde for de
ændringer, der de seneste år er sket i målgruppen
for danskuddannelse.
Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark som
arbejdstagere, er de senere år steget. Samtidig er antallet
af udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, dvs.
flygtninge og familiesammenførte, faldet. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at denne udvikling i højere
grad bør afspejle sig i danskuddannelsestilbuddet til voksne
udlændinge.
Udlændinge, der kommer til landet som arbejdstagere, har
ikke nødvendigvis behov for en danskuddannelse, der sigter
mod at integrere de pågældende som aktive medborgere i
samfundet. Ofte er det primære behov for denne gruppe
udlændinge at kunne begå sig på arbejdsmarkedet
og lære fagsproget i den branche, de pågældende
arbejder inden for. Samtidig er der en række grupper, f.eks.
au pair-ansatte, der opholder sig i Danmark kortere tid end 3
år, men som ikke desto mindre er omfattet af det
3-årige introduktionsprogram. Det virker hverken logisk eller
hensigtsmæssigt at omfatte personer, der kun opholder sig i
landet i højst 18 måneder, af en ret til
danskuddannelse i 3 år.
Dertil kommer, at en række udlændinge, f.eks.
internationale studerende og udlændinge i
beskæftigelse, ikke altid har mulighed for at afslutte
uddannelsen og prøven på 3 år. En mere fleksibel
tilrettelæggelse af undervisningen, hvor
undervisningsmodulerne strækker sig over flere år, vil
derfor være hensigtsmæssig for denne gruppe. Det vil
eksempelvis betyde, at internationale studerende, der ønsker
at blive i Danmark efter endte studier, vil få bedre
muligheder for at lære dansk under studieopholdet og dermed
også bedre muligheder for at erhverve sig de
nødvendige danskkundskaber for at kunne begå sig
på det danske arbejdsmarked. Dertil kommer, at en række
grupper, såsom handicappede eller traumatiserede flygtninge,
ikke altid er i stand til at afslutte en danskprøve inden
for 3 år.
Bemærkninger til forslagets
enkelte dele
Starttidspunktet for danskuddannelsen
fremrykkes for udlændinge, der er kommet til landet som
arbejdstagere.
Konkret betyder det, at alle udenlandske arbejdstagere
får adgang til danskuddannelse, så snart de har
fået lovligt ophold i Danmark eller har fået udstedt et
kildeskattekort.
Der indføres en ny
klippekortsordning til introduktionskurser i dansk for udenlandske
arbejdstagere.
For i højere grad at imødekomme arbejdstageres
behov for danskundervisning skal der indføres et nyt tilbud
i introducerende dansk for arbejdstagere, der giver en
indføring i det mest basale dansk, og som kan
målrettes bestemte erhverv eller brancher. Det kan ske gennem
en ny klippekortsmodel, der sikrer, at tilbuddet er fleksibelt for
udlændingene, så det kan tilpasses arbejde og andre
behov. Tilbuddet indebærer et frit valg af forskellige
moduler. Grænsegængere bør ligeledes omfattes af
retten til introdansk. Klippekortet kan eksempelvis omfatte
undervisning op til 250 timer i 1 år, svarende til
danskundervisning i 6 timer om ugen, og undervisningen skal ikke
omfatte test og prøver.
Der indføres en klippekortsordning
til fleksibel danskuddannelse for beskæftigede,
uddannelsessøgende eller sygdomsramte udlændinge frem
for en 3-årig danskundervisningsret.
Nogle udlændinge kan ikke nå at fuldføre
uddannelsen inden for 3 år på grund af travlhed med
studier eller arbejde, og nogle udlændinge kan være
forhindrede i at fuldføre uddannelsen på grund af
sygdom. For at gøre danskundervisningstilbuddet mere
fleksibelt for disse grupper bør der derfor indføres
en klippekortordning, der giver mulighed for at tage modulerne i
den takt, der passer til udlændingens behov. Dette alene,
såfremt udlændingen er forhindret i at deltage i
undervisning på grund af beskæftigelse, studier eller
sygdom. Forslaget ændrer således ikke ved det
nuværende sigte med det 3-årige introduktionsprogram,
som er at sikre, at udlændinge hurtigst muligt
gennemfører danskuddannelsen og bliver
selvforsørgende. Der er ligeledes ikke tale om at
forlænge danskundervisningen med flere timer, men alene om at
forlænge danskundervisningsperioden.
Der indføres introduktionskurser i
dansk til au pair-ansatte frem for den 3-årige
danskuddannelse.
Au pair-ansatte skal have ret til 1-2 moduler i introducerende
dansk eller anden danskundervisning. Har den enkelte au
pair-ansatte behov for mere undervisning, kan dette ske mod
brugerbetaling, eventuelt finansieret af værtsfamilien.
I forlængelse af disse forslag kan det overvejes at
ændre modultakstfinansieringen. En evaluering udført
af Deloitte på vegne af Integrationsministeriet, kaldet
»Modultakstfinansieringen i danskuddannelserne«, fra
2008viste netop, at der er behov for at se på, om
modultaksterne fastlåser et dynamisk marked, således at
priserne ikke afspejler de reelle omkostninger, og således at
afregningen ikke afspejler kursisternes færdigheder og
progression. Desuden kan det overvejes at forenkle og harmonisere
opkrævningen af gebyr.
Omkostninger.
Det er alene forslaget om en ny klippekortsordning til
introduktionskurser i dansk for udenlandske arbejdstagere, der
vurderes at være forbundet med omkostninger. Disse udgifter
er engangsudgifter relateret til at udvikle det nye tilbud. Til
gengæld vil dette danskuddannelsestilbud
indholdsmæssigt være mindre omfattende, idet der er
fokus på sprog og ikke kultur og samfundsforhold, hvilket
medfører en besparelse. Dermed vil nærværende
forslag over en årrække være udgiftsneutralt i
forhold til den gældende ordning.
Skriftlig fremsættelse
Ole Hækkerup
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
mere målrettet danskundervisning til voksne
udlændinge.
(Beslutningsforslag nr. B 182).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.