B 181 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om skærpede krav til dyrevelfærd.
Fremsat den 14. april 2009 af
Marlene Harpsøe (DF), René Christensen
(DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis
Flydtkjær (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup
(DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om skærpede krav til dyrevelfærd
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
2009 at fremsætte forslag til lov om ændring af
dyreværnsloven. Lovforslaget skal indeholde følgende
initiativer:
- Strafferammen
efter dyreværnslovens § 28, stk. 1, hæves fra 1
til 2 års fængsel og 3 års fængsel i
gentagelsestilfælde. Endvidere skal der som altovervejende
hovedregel fastsættes en ubetinget frihedsstraf på
mindst 7 dages fængsel.
- Strafferammen
efter dyreværnslovens § 28, stk. 2, hæves fra 4
til 6 måneders fængsel.
- Forbud mod at
få foretaget operative indgreb i udlandet, som har til
formål at ændre et dyrs udseende.
- Forbud mod import
af fødevarer, der er fremstillet ved brug af tvangsfordring
af dyr, f.eks. foie gras.
- Højere
bødestraf ved indsmugling af dyr og handel med disse.
-
Chauffører, der beskæftiger sig med erhvervstransport
af dyr, skal, allerede anden gang de kører uforsvarligt med
dyr inden for en periode af 3 år, frakendes denne ret.
Forbuddet skal også gælde virksomheder, der har med dyr
at gøre.
- Dyrlæger
skal fremover anmelde alle sager til politiet om uforsvarlig
behandling af dyr.
- Frakendelse af
retten til at have med dyr at gøre, hvis man dømmes
for mishandling af dyr. Politiet skal endvidere have
beføjelse til at udstede en midlertidig frakendelse af
retten til at have med dyr at gøre i sager om sigtelser for
dyremishandling.
- Dyr må kun
overdrages til børn under 18 år, hvis
forældremyndighedsindehaveren samtykker, og forældre
ansvarliggøres for dyrenes velfærd, når de
overdrager kæledyr til deres børn.
-
Forbrugerinformation i form af en skriftlig vejledning ved
køb af kæledyr.
- Forbud mod
brændemærkning af dyr.
- Kontrol af dyr,
der handles på kræmmermarkeder. Kontrollen skal
foretages af en dyrlæge.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med nærværende forslag er at
forbedre dyreværnslovgivningen til fordel for dyrene, og at
overtrædelser af dyreværnsloven, især i
forbindelse med dyremishandling, vanrøgt og lign., fremover
straffes meget hårdere, end det er tilfældet i dag.
Herudover skal en del områder, som i dag ikke er omfattet af
dyreværnsloven, omfattes.
Skærpede straffe
Det er forslagsstillernes indtryk, at den generelle opfattelse
i befolkningen er, at dyremishandling, vanrøgt m.v. i dag
straffes alt for mildt. Derfor ønsker forslagsstillerne, at
straffene for overtrædelser af dyreværnsloven
skærpes betydeligt, specielt i alle de tilfælde, hvor
der er tale om grov dyremishandling. Forslagsstillerne er af den
opfattelse, at mishandling og vanrøgt af dyr er en
hjerteskærende skændsel og en moralsk fuldstændig
forkastelig handling, som der ikke kan eller skal gives
undskyldninger for. Mishandlede og vanrøgtede dyr kan ikke
selv tale deres sag, og det er derfor samfundets opgave at varetage
dyrenes tarv og tale deres sag. Mishandling og vanrøgt af
dyr skal medføre ubetinget fængsel, og retten til at
have med dyr at gøre skal frakendes langt hurtigere og for
mindre forseelser, end det sker i dag.
Der skal ikke herske tvivl om, at forslagsstillerne
ønsker langt flere dyremishandlere idømt ubetingede
fængselsstraffe. Det er forslagsstillernes indtryk, at der er
et udbredt ønske i befolkningen om, at dyremishandlere skal
have en straf, der kan mærkes, og det er bl.a. et af
formålene med den foreslåede revision af
dyreværnsloven.
I dag er strafferammen 1 års fængsel for den, som
ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden
måde har behandlet dyr uforsvarligt, dog op til 2 år i
gentagelsestilfælde. Det foreslås, at strafferammen
hæves til 2 år og 3 år i
gentagelsestilfælde, og som noget nyt skal der som
altovervejende hovedregel idømmes en ubetinget frihedsstraf
på 7 dages fængsel. For øvrige
overtrædelser er straffen bøde eller fængsel
indtil 4 måneder. Det foreslås, at denne strafferamme
hæves til 6 måneder.
Diverse forbud
Det fremgår af dyreværnslovens § 5, at dyr
ikke må tvangsfodres, medmindre det er påkrævet
for at behandle dyret mod sygdom. En naturlig konsekvens af denne
bestemmelse er at forbyde import af fødevarer, der er
fremstillet ved tvangsfodring af dyr. Eksempelvis kan nævnes
foie gras, som fremstilles ved at tvangsfodre gæs og
ænder med store mængder mad flere gange om dagen. Dette
kan være i strid med EU-reglerne, men hensynet til dyrene
bør have førsteprioritet.
Af dyreværnslovens § 14, stk. 2, fremgår, at
operative og lignende indgreb, som har til formål at
ændre et dyrs udseende, ikke må foretages. Denne
bestemmelse indebærer bl.a., at man ikke må
udføre øre- og halekupering af hunde. En
væsentlig årsag til, at denne bestemmelse blev
indført, var netop, at man ønskede at sætte en
stopper for den smertelige bortoperation af en hunds hale eller
øre. En hel naturlig konsekvens af denne bestemmelse vil
være at indføre et forbud mod, at danskere tager til
udlandet for at få foretaget sådanne operative indgreb
på deres dyr.
Illegal import og handel med dyr
Den omfattende illegale import af dyrearter - eksempelvis fra
Østeuropa - skal bekæmpes. Forslagsstillerne mener, at
der generelt bør afsættes flere ressourcer til dette -
bl.a. ved at øge grænsekontrollen. Men straffen
bør også øges betydeligt. Især
bødestraffen skal sættes i vejret, fordi et
væsentligt motiv til at indsmugle dyr er, at der er tale om
en ganske profitabel forretning. Der er således en hel del,
der tyder på, at problemet med indsmugling af diverse
kæledyr er stigende. På DR's hjemmeside under
overskriften: »Ulovlige hunde vælter ind over
grænsen« den 27. januar 2009 er chefen for
udlændingekontrolafdelingen i Padborg, Palle Linné
(PL), således citeret: »Tendensen er, at det er
stigende. Vi har taget fire hundesmuglere på kort tid. Sidste
år tog vi næsten ingen«. I januar har der
været to forsøg på indsmugling af hunde.
Ifølge PL var der i det ene indsmuglingsforsøg tale
om nogle meget små og unge hvalpe, der slet ikke måtte
tages fra deres mor. Hundene måtte aflives, mens smuglerne
slap med en samlet bøde på 2.000 kr.! Ifølge
DR's oplysninger kunne disse hvalpe have indbragt smuglerne et sted
mellem 60.000 og 100.000 kr. I en sag fra den 13. november 2008
forsøgte en hollænder at indsmugle 33 hvalpe. Disse
var stuvet samme i små kasser og smurt ind i opkast og
diarré. Disse måtte aflives, idet dyrlægen kunne
se, at de var inficeret med en dødelig virus. I januar 2008
blev tre sønderjyske kvinder idømt en bøde
på 6.000 kr. efter at have indsmuglet 64 hundehvalpe fra
Polen. Cirka halvdelen af disse hvalpe døde under
transporten eller lige efter.
Som beskrevet ovenfor bliver dyr ulovligt indsmuglet til
Danmark ofte under uhyrlige forhold, og mange af dyrene dør
under transporten. I andre tilfælde må de aflives.
Formålet med at smugle dyr er ofte at tjene penge på
videresalg. Straffen er ofte ubetydelige bøder.
Forslagsstillerne mener derfor, at der bør gives langt
større bøder, og er villige til at forhandle
størrelsen af disse med Folketingets øvrige partier.
Der kunne f.eks. fastsættes nogle minimumsbøder for
indsmugling af levende dyr på f.eks. 25.000 kr. Det vil helt
sikkert have en præventiv effekt, da formålet med at
smugle dyr oftest er at tjene penge på videresalg.
Transport af dyr
Der skal generelt ses alvorligt på reglerne om transport
af dyr. Gentagne gange har der de seneste år været
tilfælde fremme i medierne, hvor reglerne overtrædes
med mishandling af dyr til følge.
Dyretransporter skal foregå på en så
ansvarlig måde, at dyrene har adgang til både foder og
vand under transporten. Forslagsstillerne mener, at udgangspunktet
for en normal transporttid for slagtedyr skal være transport
til nærmeste slagteri, dog må transporttiden ikke
overskride 8 timer. Ved længere transporter af eksempelvis
avlsdyr bør det sikres, at dyrene får
tilstrækkelige pauser undervejs. Sker der overtrædelser
af bestemmelserne vedrørende erhvervstransport af dyr, jf.
dyreværnslovens § 29 a, bør overtrædelserne
straffes hårdere og hurtigere end i dag. Det foreslås
således, at chauffører, der overtræder disse
bestemmelser to gange inden for en periode på 3 år,
frakendes denne ret.
Denne bestemmelse skal også gælde virksomheder,
der har med dyr at gøre. Dyrenes Beskyttelse kunne den 15.
august 2008 berette om et vognmandsfirma, som 24 gange har
mishandlet kyllinger så voldsomt under transport, at flere
tusinde af dem døde. Firmaet har i den forbindelse
fået bøder, men er ikke blevet frakendt retten til at
køre med dyr (www.dyrenes-beskyttelse.dk, Massiv mishandling
af kyllinger afgjort med bøde, 15. august 2008).
Dyrlægers
indberetningspligt
Ifølge dyreværnsloven skal dyrlæger
foretage indberetning, hvis et dyr er behandlet uforsvarligt. Den
præcise ordlyd i dyreværnslovens, § 20 stk. 1, er:
»En dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr
behandles uforsvarligt, skal anmelde forholdet til politiet. Dette
gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er groft og i
øvrigt straks rettes«. Forslagsstillerne mener ikke,
at det skal være op til den enkelte dyrlæge at foretage
en sådan vurdering, når han står med både
dyret og dets ejermand. Forskellige dyrlæger vil også
vurdere ordet groft vidt forskelligt. Forslagsstillerne
ønsker derfor at gøre denne del af
dyreværnsloven klarere og nemmere for den enkelte
dyrlæge at have med at gøre. Hvis et dyr er behandlet
uforsvarligt, skal dyrlægen ikke længere vurdere, om
der er tale om uforsvarlig behandling eller groft uforsvarlig
behandling. Dyrlægen skal fremover blot anmelde forholdet til
politiet.
Indsats over for dyremishandling
Dyremishandling er desværre stadigvæk en del af
dagligdagen i Danmark, og myndighederne har ikke taget det
alvorligt nok. Det skal der ændres på. Vedtages
nærværende forslag, vil dyremishandlere og lign.
fremover blive straffet hårdere for at bryde loven.
Forslagsstillerne ønsker, at respekten for dyr som levende
væsener skal indtænkes i de forhold, vi byder de dyr,
som udgør en ressource for menneskeheden. Dyr skal behandles
ordentligt. Der skal ligeledes falde hårde, økonomiske
straffe og i sidste instans ske inddragelse af autorisationer i de
tilfælde, hvor der er tale om gentagne lovbrud.
Det foreslås derfor, at personer, der dømmes for
mishandling efter bestemmelserne i dyreværnslovens § 28,
stk.1, frakendes retten til at have med dyr at gøre.
Forslaget indebærer endvidere, at politiet skal have
beføjelse til at kunne udstede midlertidigt forbud mod at
have med dyr at gøre i forbindelse med en sigtelse for
mishandling af dyr.
Aldersgrænse på 18
år
Ifølge dyreværnslovens § 19 må dyr kun
overdrages til børn under 16 år, hvis
forældremyndigheden samtykker. Der følger et stort
ansvar med at eje et dyr eller handle med dyr. Derfor mener
forslagsstillerne, at denne aldersgrænse bør
hæves til 18 år, samt at forældre bør
ansvarliggøres for dyrenes velfærd, når de
overdrager kæledyr til deres børn.
Forbrugerinformation
Ved ethvert køb af en genstand i en forretning
medfølger en brugsanvisning om korrekt brug af den
indkøbte genstand. I forbindelse med køb af
kæledyr, f.eks. hund, kat osv., gives der ingen skriftlig
information om korrekt pasning og pleje af dyret. Forslagsstillerne
forestiller sig, at en køber fremover skal have en skriftlig
vejledning udleveret i forbindelse med købet, som
udførligt beskriver den korrekte pasning og pleje, herunder
korrekt kost til dyret, motion m.v., samt oplysninger om, at dyr
skal behandles ordentligt, og at det er forbundet med strafansvar
at overtræde reglerne.
Forbud mod brændemærkning
af dyr
En undersøgelse har for nylig påvist, at det
gør ondt, når heste bliver brændemærket.
Dyrenes Beskyttelse henviser til et speciale fra april 2008, som
påviser, at brændemærkning volder betydelig mere
smerte end andre identifikationsordninger.
Brændemærkning er heller ikke nødvendigvis den
bedste måde at mærke dyr på, idet logoet kan
være svært at identificere. Chipmærkning er et
oplagt alternativ, da det angiveligt gør det nemmere at
foretage identifikation og påfører dyr betydeligt
mindre smerte (www.dyrenes-beskyttelse.dk,
Brændemærkning gør ondt, 16. april 2008).
Handel med dyr på
kræmmermarkeder
Efter afviklingen af Vorbasse Marked i 2008 gennemgik Dyrenes
Beskyttelse de potentielle dyreværnssager, hvilket
førte til tre politianmeldelser for overtrædelse af
dyreværnsloven. En sag handlede om et par vaskebjørne,
der sad i et alt for lille bur. En anden sag handlede om et par
afmagrede heste, der næppe kunne være behandlet
forsvarligt eller fodret efter dyreværnslovens forskrifter.
Den sidste sag handlede om en pony, der var mere eller mindre
forkrøblet, og som på grund af sin invaliditet aldrig
ville kunne få et almindeligt liv
(www.dyrenes-beskyttelse.dk, Tre politianmeldelser efter Vorbasse
Marked, 28. juli 2008). Ovenstående illustrerer, at der er
behov for, at alle dyr bliver kontrolleret af en dyrlæge,
inden de får lov til at komme ind på et
kræmmermarked.
Afsluttende bemærkninger
Et rigt og ansvarligt samfund som det danske er forpligtet til
at behandle dyr ordentligt. Det er forkasteligt, når dyr
lider på grund af mennesker. Dyr bør betragtes som
levende væsener, der skal behandles som sådanne med
respekt og værdighed. Forslagsstillerne har kæmpet en
lang kamp for at få dyrevelfærd højere op
på den politiske dagsorden og vil fortsat kæmpe for at
få ordentlige forhold for alle dyr, hvad enten det drejer sig
om kæledyr, vilde dyr eller produktionsdyr.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at straffene for
overtrædelse af dyreværnsloven ofte er meget milde.
Strafferammen er 1 års fængsel for den, som ved
overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde
har behandlet dyr uforsvarligt, dog op til 2 år i
gentagelsestilfælde. For øvrige overtrædelser er
straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det er ikke godt nok. Og bødeniveauet for vanrøgt af
dyr er alt for lavt.
Der skal ikke herske tvivl om, at forslagsstillerne
ønsker langt flere dyremishandlere idømt ubetingede
fængselsstraffe. Det er forslagsstillernes indtryk, at der er
et udbredt ønske i befolkningen om, at dyremishandlere skal
have en straf, der kan mærkes, og det er bl.a. et af
formålene med dette forslag. Forslagsstillerne opfordrer
således Folketingets øvrige partier til at slutte op
om nærværende forslag for dyrenes skyld.
Skriftlig fremsættelse
Marlene
Harpsøe (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
skærpede krav til dyrevelfærd.
(Beslutningsforslag nr. B 181).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.