B 149 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af kommission, der skal udvikle neutrale
modeller til statslig og mellemkommunal finansiering af kommunernes
økonomi.
Fremsat den 1. april 2009 af
Flemming Bonne (SF),
Karl H. Bornhøft (SF),
Anne Baastrup (SF),
Ole Sohn (SF) og Kristen Touborg (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af kommission, der skal
udvikle neutrale modeller til statslig og mellemkommunal
finansiering af kommunernes økonomi
Regeringen pålægges senest den 1. juni 2009 at
nedsætte en videnskabelig og neutral kommission, der
får til opgave i løbet af et år at udvikle en
række modeller til statslig og mellemkommunal finansiering af
kommunernes økonomi, så man kan sikre bedre
sammenhæng mellem skattetryk, service og lokal
velfærd.
Kommissionen skal til forskel fra tidligere kommunale
udvalgsarbejder ikke være paritetisk sammensat, men
være sammensat af eksperter fra f.eks. universiteterne, SFI
og AKF.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker, at der skal være en
sammenhæng mellem den kommunale skatteprocent og de penge,
den enkelte kommune har til rådighed til kommunal service.
Der er et stort behov for at gøre noget ved ubalancen mellem
skatteprocent og serviceniveau, som mange kommuner og deres borgere
oplever. Denne ubalance har på det seneste affødt
debat i medierne, deputationer til Folketingets Kommunaludvalg og
velfærdsministeren, og der er udarbejdet kommunale
hvidbøger.
Den seneste kommunale udligningsreform fra 2006 har ikke
bibragt det samlede fordelingssystem nogen større
retfærdighed. Ugebrevet A4 havde en opgørelse den 17.
marts 2008, der viste, at før reformen havde den rigeste
kommune i Danmark årligt 13.600 kr. pr. indbygger mere end
den fattigste kommune at købe service for - og dette
spænd var kun indsnævret til 13.300 kr. Og hvis man ser
på de kommunale nøgletal, kan man også iagttage
store uligheder i serviceniveauet, som ikke kun kan forklares med
den kommunale forskellighed. Spændet i ældreservicen er
et godt eksempel: I dag kan man opleve store forskelle i udgifter
til ældreservicen i kommunerne. Disse udgifter spænder
fra 30.000 kr. til 70.000 kr. pr. ældre i forskellige
kommuner. Bl.a. derfor må man konkludere, at de tidligere
kendte skavanker og uligheder er ført med over i det
nuværende system.
Kommissionen skal i denne sammenhæng også se
på nye refusionsordninger og finansieringsformer for
foranstaltninger i forlængelse af servicelovens §§
52-65 om børn og unge (anbringelser m.v.).
Igennem årene har man fra tid til anden forsøgt
at justere det kommunale udligningssystem, men der har udviklet sig
en tradition for, at man hver gang enten har taget partipolitiske
hensyn, eller også er ændringerne blevet til i lukkede
embedsmandsmiljøer, der har vist sig stærkt
påvirkelige af skiftende interesseorganisationers
ønsker, spændende fra landets 10 største
kommuner til »det skæve Danmark«.
KL og Velfærdsministeriet har kunnet levere udspil under
disse vilkår, fordi partierne og KL har ladet sig
påvirke mere eller mindre usagligt af den kendsgerning, at
der ved enhver ændring af fordelingen vil være
»vindere« og »tabere«. Derfor er der behov
for, at der udvikles en eller flere referencemodeller, der ud fra
saglige kriterier om sammenhængen mellem skattetryk,
effektivitet, service og sikring af lokal velfærd skaber et
mere neutralt beslutningsgrundlag.
Derfor forestiller forslagsstillerne sig også, at
kommissionen til forskel fra tidligere kommunale udvalgsarbejder
ikke skal være paritetisk sammensat med repræsentanter
fra KL, Danske Regioner, Velfærdsministeriet og
Finansministeriet, men i stedet være sammensat af eksperter
fra eksempelvis universiteterne, SFI (Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd) og AKF (Anvendt
KommunalForskning). Det er vigtigt at påpege, at
forslagsstillerne ønsker videnbaserede og balancerede
modeller udarbejdet af eksperter.
Forslagsstillerne ønsker at pålægge og give
kommissionen et politisk mandat til at fremlægge modeller til
et udligningssystem, som skaber større sammenhæng
mellem størrelsen af skatteprocent, serviceniveau og
kommunal velfærd.
At beslutningsforslaget er meget aktuelt, fremgår af, at
der for nylig har været borgmesterbesøg i Folketingets
Kommunaludvalg og hos velfærdsministeren for at sætte
fokus på problemerne med udligningen. Situationen har
ligeledes affødt en ikke uvæsentlig debat i
medierne.
Som eksempel på behovet for en kommission, der på
et videnskabeligt og balanceret grundlag kan fremlægge en
række modeller til statslig og mellemkommunal finansiering af
kommunernes økonomi, så man kan sikre større
sammenhæng mellem skattetryk, service og lokal velfærd,
kan nævnes de seks fynske kommuner, hvis borgmestre deltog i
ovennævnte deputation i Folketingets Kommunaludvalg.
De seks fynske kommuner har en gennemsnitlig skatteprocent
på 33,8 pct. mod landsgennemsnittet på 32,6 pct., og de
seks fynske kommuner bruger i gennemsnit 46.771 kr. pr. indbygger
på kommunal service mod 51.569 kr. pr. indbygger i
landsgennemsnit. En sådan ugunstig ubalance mellem
skatteprocent og serviceniveau kan dokumenteres ved hjælp af
Velfærdsministeriets nøgletal for en række
kommuner.
Skriftlig fremsættelse
Flemming Bonne
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
nedsættelse af kommission, der skal udvikle neutrale modeller
til statslig og mellemkommunal finansiering af kommunernes
økonomi.
(Beslutningsforslag nr. B 149).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.