B 146 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om familieorienteret alkoholbehandling.
Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H.
Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF),
Jonas Dahl (SF),
-zlem Sara Cekic (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om familieorienteret alkoholbehandling
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. juli 2010 at
etablere en ret for børn og andre nærstående
pårørende til alkoholmisbrugere til at få
tilbudt familieorienteret alkoholbehandling.
Bemærkninger til forslaget
Omkring en tredjedel af danskerne er i familie med et menneske
med alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsen oplyser, at ca. 122.000
børn mellem 0 og 18 år skønnes at vokse op i
familier med alkoholproblemer.
Det giver disse børn alvorlige problemer.
Sundhedsstyrelsen har således beregnet, at 10 pct. af disse
børn får en psykiatrisk diagnose mod 5 pct. blandt
andre børn. Af disse børn har 40 pct. symptomer
på belastning, og kun 50 pct. klarer sig som andre
børn.
Hvis mor eller far har en alkoholrelateret diagnose, har
børnene en betydelig større risiko for at blive
indlagt på en psykiatrisk afdeling, større risiko for
at blive anbragt uden for hjemmet, mere end dobbelt så stor
risiko for at forsøge selvmord og meget stor risiko for at
opleve vold i hjemmet. Hvis det er mor, der har en alkoholrelateret
diagnose, er disse risici voldsomt forstørret.
Dertil kommer, at disse børn - som voksne - selv
risikerer alkohol- eller narkomisbrug eller oplever psykiske
problemer som angst, depression og spiseforstyrrelser.
1)Med disse tal kan det dokumenteres, at
alkoholproblemer har konsekvenser for andre end den drikkende part.
Familien er ofte mindst lige så belastet som misbrugeren.
Forældrenes misbrug kan gå i arv - risikoen for, at
børn af alkoholmisbrugere selv får et alkoholmisbrug
som voksne, er op til 10 gange så høj i forhold til
børn af ikkedrikkende forældre.
Forslagsstillerne mener derfor, det er vigtigt at se familien
som en helhed, der også har behov for behandling.
Familieorienteret alkoholbehandling kan forbedre den drikkende
parts situation og samtidig hjælpe familien til en bedre
funktion, ikke mindst til gavn for de børn, der lever med en
forælder med et alkoholproblem.
Dertil kommer, at familieorienteret behandling i højere
grad end individuel behandling kan reducere drikkeadfærd og
alkoholrelaterede problemer hos den drikkende part. Den
familieorienterede behandling er ofte årsagen til, at den
drikkende part motiveres til at søge behandling, samtidig
med at behandlingsforløbet optimerer den drikkende parts
behandlingsforløb og forebygger senere tilbagefald.
Ud over disse positive gevinster for familiemedlemmet med et
alkoholproblem er familieorienteret alkoholbehandling til stor gavn
for den drikkende parts familie. Familieorienteret
alkoholbehandling kan reducere familiens fysiske og psykiske
symptomer på belastning, samtidig med at risikoen for vold i
hjemmet og skilsmisse reduceres. Behandlingsformen øger
familiens funktion generelt og er af stor betydning for
børnene.
Den familieorienterede alkoholbehandling giver børnene
en bedre barndom, idet den både forbedrer børnenes
funktionsniveau, øger deres selvværd og øger
deres faglige udbytte af skolegangen.
En tidlig indsats kan hjælpe de pårørende
børn og unge, inden deres problemer udvikler sig, og inden
de selv skal stifte familie, hvor der kan være risiko for at
tage de gamle mønstre med sig. Ved en tidlig indsats styrkes
forældrekompetencen, der sættes ord på de
alkoholrelaterede samspilsmønstre i familien, og indsatsen
får børnene til at forstå, at det ikke er deres
skyld, at deres far eller mor drikker.
Børn har ofte et utroligt ansvar for deres
forældre. De bliver små voksne, som passer på, at
ingen opdager noget som helst. Det er et umenneskeligt pres, der
lægges på disse børn. Den familieorienterede
alkoholbehandling skal ophæve hemmeligholdelsen af
alkoholproblemerne, sikre, at børnene bliver
»set« og forstået med de problemer og
vanskeligheder, de har.
Når man så lægger til, at familieorienteret
alkoholbehandling er lige så effektiv eller bedre end
individuel alkoholbehandling, må det være klart, at det
er en metode, der skal udvikles og gennemføres som et
naturligt tilbud til de familier, der lever med en drikkende
forælder.
Økonomi i forslaget
De økonomiske konsekvenser af denne udvidelse af
kommunernes forpligtelse er ifølge Sundhedsstyrelsen
på sigt en besparelse. Der skal ganske få færre
anbringelser af børn uden for hjemmet til, før
pengene konkret er sparet i den enkelte kommune.
Der henvises endvidere til Sundhedsstyrelsens
kampagnemateriale for »Når mor og far drikker«
offentliggjort på Camp i DR-byen den 28. februar 2009.
3)Skriftlig fremsættelse
Karls
Bornhøft (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
familieorienteret alkoholbehandling.
(Beslutningsforslag nr. B 146).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Officielle noter
1) Når mor og far
drikker: Børn i familier med alkoholproblemer.
Sundhedsstyrelsen, Faktablad 3, 2009
(http://www.sst.dk/upload/forebyggelse/alkohol/boern_i_alkoholfamilier/alkohol_drcamp_fakta_26feb09.pdf)
3)
http://www.sst.dk/Forebyggelse/Alkohol_narkotika_og_tobak/Alkohol/Kampagner_og_projekter/alkohol_boern/Naar_mor_og_far_drikker_kampagne.aspx?lang=da