B 116 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om vederlagsfri offentlig gældsrådgivning.
Fremsat den 10. marts 2009 af
Benny Engelbrecht (S), Yildiz Akdogan (S),
Orla Hav (S),
Henrik Dam Kristensen (S) og Niels Sindal (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om vederlagsfri offentlig
gældsrådgivning
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte
lovforslag om vederlagsfri offentlig
gældsrådgivning.
Bemærkninger til forslaget
De samfundsmæssige og personlige følger af
overgældsætning er alvorlige. Problemerne er vokset,
selv om man siden 1984 har givet dybt forgældede mennesker
mulighed for at få afskrevet eller nedskrevet deres
gæld gennem en gældssanering. Forudsætningen for
at opnå gældssanering er fortsat, at skyldnerens
gæld er så stor, at skyldneren ikke menes at kunne
afdrage gælden over en overskuelig årrække,
typisk 5 år. Vilkårene for gældssanering er
opregnet i konkurslovens § 197.
Forslagsstillerne noterer sig, at kommunerne i Norge, Sverige
og Finland har pligt til at sikre adgang til
gældsrådgivning for overgældsatte, mens der er
begrænsede muligheder for gældsrådgivning i
Danmark. De private aktører på området som
Gaeld.com og ØKONOMIcentret belægger deres ydelser med
meget synlige honorarer for deres medvirken til at søge
gældssanering. Ligeledes tilbydes gældsrådgivning
kun til kunder, man er sikker på kan få
gældssanering. Det forekommer urimeligt at sætte sig i
yderligere gæld, når man i forvejen ikke kan klare den
allerede eksisterende.
I Sverige viser undersøgelser, at ca. 400.000 mennesker
- svarende til 6 pct. af befolkningen - er overgældsatte, og
at de øgede udgifter til sundhedsvæsenet og
produktionstab som følge af overgældsætning
koster det svenske samfund 30-50 mia. svenske kr. om året.
Der er dog ingen sikker viden om det konkrete antal
overgældsatte, så i mangel af gode data kan man bruge
antallet af RKI-registreringer som pejlemærke, jf.
pressemeddelelse af 18. januar 2009 fra RKI:
»For første gang i tre år stiger antallet
af dårlige betalere i Danmark. Antallet af sager per person
stiger, og gælden vokser for de næsten 200.000 personer
i registret. Det viser en ny opgørelse fra Experians RKI
register. Danske forbrugere skylder nu mere end 7,6 mia. kr.
Finanskrisen er ikke gået ubemærket hen over de
danske forbrugere. En ny årlig opgørelse fra Experian
viser, at RKI registret vokser sig større. 199.878
forbrugere, der i gennemsnit tegner sig for 2,5 sag hver, skylder
tilsammen mere end 7,6 mia. kr., hvilket betyder, at hver skyldner
i registret har 38.297 kr. i gæld på
samvittigheden.
»Vi må konstatere, at der er sket stigninger i
vores registreringer det seneste år. Både hvad
angår antal personer og antal sager per person. Vi kan se, at
det særligt er aldersgruppen fra 20-40 år, der
døjer med økonomien. Det er her man konsoliderer sig
økonomisk i livet, man er måske under uddannelse, og
det er i denne aldersgruppe, man får børn. Det
betyder, at det kan være svært at få enderne til
at mødes,« siger kommunikationschef hos Experian,
Camilla Rose, der samtidig opfordrer til, at man får
professionel rådgivning, hvis man er ramt af
gæld.
I aldersgruppen 21-30 år er 7 pct. af alle danskere
registreret, mens det for de 31-40-årige er 6,3 pct. af
befolkningsgruppen. For de 31-40-årige er gælden dog
typisk højere end hos personer i tyverne, ligesom hver
registreret i denne gruppe tegner sig for flere sager.
Opgørelsen viser også, at 4,69 pct. af den
samlede voksne befolkning står opført i registret over
gældsplagede danskere. Opdelt på de fem regioner, er
det særligt region Sjælland, der er hårdest ramt.
Her er 5,33 pct. af befolkningen registreret i RKI, og det er
også sjællænderne, der gennemsnitligt tegner sig
for det højeste beløb pr. sag. Kigger man ud over de
danske kommuner, står det værst til i Lolland kommune,
der indtager pladsen som Danmarks mest gældsplagede kommune
med over ni pct. af befolkningen i RKI.«
Der kan også noteres en stigning i antallet af personer,
der har opnået adgang til gældssanering de seneste
år. Ifølge Domstolsstyrelsen, som fører
statistik på området, var der i første
halvår 2005 26 pct. af de 2.606 danskere, der søgte om
gældssanering, som rent faktisk fik det, mens tallet steg til
31 pct. i samme periode i 2006. Af 2.846 ansøgere fik 892
tilsagn om at få gældssanering. I alt steg antallet af
ansøgere fra 2.606 i første kvartal 2005 til 2.846 i
samme periode året efter.
Der er således i dag meget få personer, som
får gældssanering. Men selv om flere nu får
gældssanering, står de uden reel
rådgivningsmulighed eller information fra myndighedernes
side, herunder især skifteretterne, der varetager sager om
gældssanering. Årsagen til væksten i antallet af
gældssanerede kan derfor formentlig også
henføres til, at der i dag ikke findes offentlig betalt
gældsrådgivning for skyldnere, hvor man bl.a. kan
få hjælp til at søge om gældssanering,
hvis gælden bliver bundløs.
Det er ikke værdigt, hvis de socialt svage i
bundløs gæld kun kan rådes til at henvende sig i
banken, hvor de ikke få den hjælp, de har brug for.
Familier i en håbløs økonomisk situation er
ikke blot truet af opløsning, de risikerer også
hyppigt at miste deres bolig, hvilket sker med øget
hyppighed. I første halvår 2008 forekom der 10.635
afsluttede udsættelsessager, og andelen af »effektive
udsættelser« steg fra 14,6 pct. af samtlige
udsættelsessager i 2004 til 18 pct. i samme tidsrum i
2008.
Konkurslovens bestemmelser om gældssanering blev
revideret pr. 1. oktober 2005 og indeholder nye regler med en mere
detaljeret beskrivelse af, hvornår en skyldner kan opnå
gældssanering, hvorved mange skyldnere har fået
betydeligt bedre vilkår. Men der er ingen offentlig
forpligtelse til at stille rådgivning, information og
vejledning om gældssanering til rådighed for
skyldnere.
Socialdemokraterne foreslår derfor, at samfundet
træder til med hjælp i form af
gældsrådgivning til skyldnere, så de f.eks. med
en fast afbetalingsplan får reelle muligheder for at rette op
på deres økonomi. Rådgivningen skal være
vederlagsfri for skyldneren.
Det foreslås tillige, at de låneudbydere, der har
høje ÅOP - årlige omkostninger i procent -
på deres låneprodukter skal være med til at
betale for gældsrådgivning til de danskere, der
på grund af disse låneprodukter sidder i bundløs
gæld. Konkret foreslås det, at låneudbydere med
låneprodukter med ÅOP over 16 pct. skal betale 1
promille af deres samlede udlån til en offentligt drevet
gældssaneringsordning.
Skriftlig fremsættelse
Benny Engelbrecht
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
vederlagsfri offentlig gældsrådgivning.
(Beslutningsforslag nr. B 116).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.