B 112 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af reglerne for pædofilidømtes adgang
til prøveløsladelse.
Fremsat den 26. februar 2009 af
Peter Skaarup (DF),
René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Marlene
Harpsøe (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af reglerne for
pædofilidømtes adgang til
prøveløsladelse
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
folketingsåret 2008-09 at fremsætte et lovforslag, som
indebærer, at personer, der er idømt
fængselsstraf for et seksuelt overgreb imod en
mindreårig, ikke længere vil have mulighed for at
opnå prøveløsladelse, medmindre den
dømte indvilliger i at indgå i et relevant
behandlingsforløb.
Bemærkninger til forslaget
Prøveløsladelse
I dag er det således, at prøveløsladelse
efter straffelovens § 38, stk. 1, når to tredjedele af
straffen er udstået, betragtes som et regelmæssigt led
i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe på 3 måneder
og derover. I praksis er det således, at den dømte
skal »udmærke« sig på særlig negativ
vis for at få afslag på prøveløsladelse.
Prøveløsladelse forudsætter, at den
dømtes forhold ikke gør løsladelsen
utilrådelig (straffelovens § 38, stk. 5).
Recidiv og behandling
Dansk Folkeparti ser gerne, at denne praksis ændres for
personer, som er idømt fængselsstraf for et seksuelt
overgreb mod en mindreårig (straffelovens §§
222-225). Et seksuelt overgreb mod et barn er en ualmindelig
modbydelig forbrydelse, og Dansk Folkeparti er af den
overbevisning, at det som udgangspunkt er
»utilrådeligt« at løslade en person, som
er idømt fængselsstraf for et seksuelt overgreb mod en
mindreårig før tid. Som minimum bør det
være således, at man skal gøre sig særligt
fortjent til at få mulighed for at blive løsladt
på prøve.
På baggrund af undersøgelser foretaget i
forbindelse med TV 2-programmet »Dags Dato« den 18.
juni 2006 har det vist sig, at en fjerdedel af de pædofile,
der dømmes for de groveste forbrydelser, gentager deres
ugerning efter løsladelsen. I samme program blev det oplyst,
at kun halvdelen af de dømte gennemgår et
behandlingsforløb i forbindelse med afsoningen af deres
straf.
Tanken om dømte sædelighedskriminelle, der under
prøveløsladelse eller efter endt afsoning begår
nye seksuelle overgreb mod børn, er forfærdelig.
Undersøgelser har vist, at relevant behandling kan
medvirke til at sænke recidivgraden for
sædelighedskriminelle. Her kan eksempelvis henvises til
rapporten »Behandling af sædelighedskriminelle i
Anstalten ved Herstedvester« (februar 2006).
Der er et påtrængende behov for, at langt flere af
de personer, som er idømt fængselsstraf for et
seksuelt overgreb mod en mindreårig, kommer til at
indgå i et behandlingsforløb, som kan medvirke til at
mindske risikoen for, at de endnu engang forbryder sig mod
mindreårige, når de igen er på fri fod.
Behandling som forudsætning for
prøveløsladelse
Dansk Folkeparti er tilhænger af tvungen behandling
(herunder om nødvendigt med kønsdriftsdæmpende
medicin) af personer, der dømmes for seksuelle overgreb mod
børn, og har tidligere fremsat forslag herom. Desværre
har der blandt Folketingets øvrige partier ikke været
den fornødne tilslutning hertil.
Med dette beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti
at ændre reglerne for prøveløsladelse af
personer, som er idømt fængselsstraf for et seksuelt
overgreb mod en mindreårig, således at det for
fremtiden vil være et krav for at komme i betragtning til at
blive prøveløsladt, at den dømte indvilliger i
at indgå i et behandlingsforløb og indvilliger i at
underkaste sig det fornødne tilsyn i
prøveløsladelsesperioden. Behandlingsindsatsen skal
tilrettelægges og varetages på samme måde og af
de samme myndigheder som i dag. Den eneste ændring bliver, at
indvilliger den dømte ikke i at indgå i et
behandlingsforløb, bortfalder muligheden for
prøveløsladelse. Disse ændringer i procedurerne
omkring afgørelse om prøveløsladelse for
personer, som er idømt fængselsstraf for et seksuelt
overgreb mod en mindreårig, vil have den positive effekt, at
dømte, som ikke indvilliger i at modtage behandling, tvinges
til at afsone hele straffen og således - i det mindste - ikke
vil have mulighed for at begå nye overgreb mod børn i
den periode. Derudover må det forventes, at flere
dømte frivilligt vil vælge at modtage relevant
behandling, idet muligheden for prøveløsladelse
må siges at udgøre et klart og tydeligt incitament
herfor. Ændringerne indeholdt i dette forslag vil
således medvirke til at mindske risikoen for, at personer,
som er idømt fængselsstraf for et seksuelt overgreb
mod en mindreårig, begår nye overgreb. I praksis vil
der for fremtiden, såfremt dette forslag vedtages og
implementeres, være tale om, at prøveløsladelse
for personer, som er idømt fængselsstraf for et
seksuelt overgreb mod en mindreårig, vil komme til at fungere
som en form for udslusning, der medvirker til at mindske risikoen
for, at disse personer begår nye overgreb.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ændring af reglerne for pædofilidømtes adgang
til prøveløsladelse.
(Beslutningsforslag nr. B 112).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.