B 112 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for pædofilidømtes adgang til prøveløsladelse.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 26-02-2009

Fremsat: 26-02-2009

Beslutningsforslag som fremsat

20081_b112_som_fremsat (html)

B 112 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for pædofilidømtes adgang til prøveløsladelse.

Fremsat den 26. februar 2009 af Peter Skaarup (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Marlene Harpsøe (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af reglerne for pædofilidømtes adgang til prøveløsladelse

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2008-09 at fremsætte et lovforslag, som indebærer, at personer, der er idømt fængselsstraf for et seksuelt overgreb imod en mindreårig, ikke længere vil have mulighed for at opnå prøveløsladelse, medmindre den dømte indvilliger i at indgå i et relevant behandlingsforløb.


Bemærkninger til forslaget

Prøveløsladelse

I dag er det således, at prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, når to tredjedele af straffen er udstået, betragtes som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe på 3 måneder og derover. I praksis er det således, at den dømte skal »udmærke« sig på særlig negativ vis for at få afslag på prøveløsladelse. Prøveløsladelse forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig (straffelovens § 38, stk. 5).


Recidiv og behandling

Dansk Folkeparti ser gerne, at denne praksis ændres for personer, som er idømt fængselsstraf for et seksuelt overgreb mod en mindreårig (straffelovens §§ 222-225). Et seksuelt overgreb mod et barn er en ualmindelig modbydelig forbrydelse, og Dansk Folkeparti er af den overbevisning, at det som udgangspunkt er »utilrådeligt« at løslade en person, som er idømt fængselsstraf for et seksuelt overgreb mod en mindreårig før tid. Som minimum bør det være således, at man skal gøre sig særligt fortjent til at få mulighed for at blive løsladt på prøve.


På baggrund af undersøgelser foretaget i forbindelse med TV 2-programmet »Dags Dato« den 18. juni 2006 har det vist sig, at en fjerdedel af de pædofile, der dømmes for de groveste forbrydelser, gentager deres ugerning efter løsladelsen. I samme program blev det oplyst, at kun halvdelen af de dømte gennemgår et behandlingsforløb i forbindelse med afsoningen af deres straf.


Tanken om dømte sædelighedskriminelle, der under prøveløsladelse eller efter endt afsoning begår nye seksuelle overgreb mod børn, er forfærdelig.


Undersøgelser har vist, at relevant behandling kan medvirke til at sænke recidivgraden for sædelighedskriminelle. Her kan eksempelvis henvises til rapporten »Behandling af sædelighedskriminelle i Anstalten ved Herstedvester« (februar 2006).


Der er et påtrængende behov for, at langt flere af de personer, som er idømt fængselsstraf for et seksuelt overgreb mod en mindreårig, kommer til at indgå i et behandlingsforløb, som kan medvirke til at mindske risikoen for, at de endnu engang forbryder sig mod mindreårige, når de igen er på fri fod.


Behandling som forudsætning for prøveløsladelse

Dansk Folkeparti er tilhænger af tvungen behandling (herunder om nødvendigt med kønsdriftsdæmpende medicin) af personer, der dømmes for seksuelle overgreb mod børn, og har tidligere fremsat forslag herom. Desværre har der blandt Folketingets øvrige partier ikke været den fornødne tilslutning hertil.


Med dette beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti at ændre reglerne for prøveløsladelse af personer, som er idømt fængselsstraf for et seksuelt overgreb mod en mindreårig, således at det for fremtiden vil være et krav for at komme i betragtning til at blive prøveløsladt, at den dømte indvilliger i at indgå i et behandlingsforløb og indvilliger i at underkaste sig det fornødne tilsyn i prøveløsladelsesperioden. Behandlingsindsatsen skal tilrettelægges og varetages på samme måde og af de samme myndigheder som i dag. Den eneste ændring bliver, at indvilliger den dømte ikke i at indgå i et behandlingsforløb, bortfalder muligheden for prøveløsladelse. Disse ændringer i procedurerne omkring afgørelse om prøveløsladelse for personer, som er idømt fængselsstraf for et seksuelt overgreb mod en mindreårig, vil have den positive effekt, at dømte, som ikke indvilliger i at modtage behandling, tvinges til at afsone hele straffen og således - i det mindste - ikke vil have mulighed for at begå nye overgreb mod børn i den periode. Derudover må det forventes, at flere dømte frivilligt vil vælge at modtage relevant behandling, idet muligheden for prøveløsladelse må siges at udgøre et klart og tydeligt incitament herfor. Ændringerne indeholdt i dette forslag vil således medvirke til at mindske risikoen for, at personer, som er idømt fængselsstraf for et seksuelt overgreb mod en mindreårig, begår nye overgreb. I praksis vil der for fremtiden, såfremt dette forslag vedtages og implementeres, være tale om, at prøveløsladelse for personer, som er idømt fængselsstraf for et seksuelt overgreb mod en mindreårig, vil komme til at fungere som en form for udslusning, der medvirker til at mindske risikoen for, at disse personer begår nye overgreb.


Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:


Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for pædofilidømtes adgang til prøveløsladelse.

(Beslutningsforslag nr. B 112).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.