B 105 Forslag til folketingsbeslutning om styrkede beføjelser til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Af: Anne Baastrup (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Holger K. Nielsen (SF) og Ole Sohn (SF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 19-02-2009

Fremsat: 19-02-2009

Beslutningsforslag som fremsat

20081_b105_som_fremsat (html)

B 105 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om styrkede beføjelser til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

Fremsat den 19. februar 2009 af Anne Baastrup (SF), Karina Lorentzen (SF), Holger K. Nielsen (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrkede beføjelser til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til ændring af lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (lov nr. 378 af 6. juli 1988 om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester).


Formålet er at skabe grundlag for at sikre efterretningstjenesterne befolkningens tillid og dermed give tjenesterne de bedste arbejdsvilkår.


Lovforslaget skal indeholde følgende ændringer af gældende lov:


- Kontroludvalget skal have mulighed for på eget initiativ at foretage løbende eftersyn af tjenesternes virksomhed.

- Kontroludvalget skal sikres ret til reel indsigt i og adgang til arkiver, registre, lokaler, installationer og anlæg af enhver art, som tilhører eller benyttes af tjenesterne eller en af tjenesterne benyttet entreprenør.

- Kontroludvalget skal have muligheden for at undersøge henvendelser fra borgere og organisationer, der finder, at deres rettigheder er blevet krænket, og udtale sig herom over for den ansvarlige minister.

- Kontroludvalgets sammensætning skal udvides, så samtlige Folketingets partier kan udpege et medlem. Udvalget skal have bedre muligheder for at indhente og behandle relevante oplysninger, og endelig bør der indføres et vederlag til medlemmerne.



Herudover opfordres regeringen til at sørge for en større åbenhed i efterretningstjenesternes arbejde m.v.; herunder bør efterretningstjenesternes årsberetninger udvides, så der gives et reelt billede af tjenesternes arbejde. Det bør bl.a. fremgå, hvilke retningslinjer der eksisterer for deltagelse i internationalt terrorbekæmpelsesarbejde og for overvågning og registrering af danske statsborgere samt en statistik over tjenesternes anvendelse af de forskellige bemyndigelser i lovgivningen. Information om tjenesternes aktiviteter bør ligge på samme niveau, som gælder for de mest åbne efterretningstjenester i lande, som Danmark normalt sammenligner sig med.


Bemærkninger til forslaget

Gældende ordning

Forslaget er på væsentlige punkter en revideret udgave af det beslutningsforslag, SF fremsatte som B 44 i samlingen 2005-06, jf. Folketingstidende, forhandlingerne 3306 og tillæg A, side 2933 og 2931.


Herunder er der foretaget ændringer for at klargøre, at ansvaret for efterretningstjenesternes arbejde under alle omstændigheder ligger hos vedkommende minister, uanset at efterretningsudvalget i Folketinget med dette forslag får forøget sine muligheder for indsigt i efterretningstjenesternes arbejde. Efter forslagsstillernes opfattelse er der herved taget hensyn til den traditionelle opfattelse i Danmark af forholdet mellem ministres ansvar og Folketingets indsigt i og kontrol med forvaltningen.


Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne (Kontroludvalget), som blev etableret ved lov nr. 378 af 6. juli 1988, har til formål at have indseende med efterretningstjenesternes arbejde. Kontroludvalgets beføjelser er imidlertid begrænset til alene at modtage underretning fra regeringen om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig eller udenrigspolitisk karakter, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed, og om indholdet af de retningslinjer, der gælder for efterretningstjenesternes virksomhed. Kontroludvalget kan således ikke behandle klager eller konkrete sager. Kontroludvalget består af 5 folketingsmedlemmer, som er udpeget af de folketingspartier, der har sæde i Folketingets Præsidium. Den bevillingsmæssige kontrol med efterretningstjenesterne er ikke omfattet af udvalgets indseende.


Udvalget er underlagt en særlig tavshedspligt. Det fremgår således af § 5 i lov om nedsættelse af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester, at »Udvalgets medlemmer og sekretær er forpligtede til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget«.


Herudover foretager det såkaldte Wambergudvalg kontrol af Politiets Efterretningstjenestes registreringer og videregivelse af personoplysninger. Wambergudvalget kontrollerer endvidere Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om personer, som er hjemmehørende i Danmark, i henhold til forsvarslovens § 13, stk. 3.


Den norske ordning

I Norge består det permanente parlamentariske kontroludvalg for efterretningstjenesterne (EOS-udvalget) af 7 medlemmer, som alle er valgt af Stortinget efter indstilling fra Stortingets Præsidentskab for en periode af 5 år. EOS-udvalget fører løbende kontrol med efterretningstjenesterne, herunder ved regelmæssige inspektioner hos Politiets Sikkerhetstjenestes hovedkontor 6 gange årligt og henholdsvis 4 og 2 gange årligt hos Forsvarets Sikkerhetstjeneste og Forsvarets Efteretningstjeneste. Herudover foretager udvalget inspektioner i lokale afdelinger. Normalt varsles inspektionerne, men der kan også foretages uanmeldte inspektioner.


EOS-udvalget kan afgive udtalelser om sager eller forhold, som udvalget har undersøgt som led i varetagelsen af kontrolvirksomheden. Udvalget behandler endvidere klager fra enkeltpersoner og organisationer, ligesom udvalget kan tage sager op af egen drift. Hvis en klage giver grundlag for kritik eller tilkendegivelse i øvrigt, skal en begrundet udtalelse herom rettes til chefen for den pågældende tjeneste.


Udvalget har ingen instruktionsbeføjelser over for efterretningstjenesterne.


EOS-udvalget afgiver en årlig beretning til Stortinget om sin virksomhed. Udvalget kan endvidere afgive en særskilt beretning, hvis der er afdækket forhold, som Stortinget efter udvalgets opfattelse bør gøres bekendt med.


Udvalget har indsigt i og adgang til forvaltningens arkiver og registre samt lokaler, installationer og anlæg af enhver art.


Enhver har som udgangspunkt pligt til efter indkaldelse at give møde for udvalget. Alle, som er eller har været ansat i forvaltningens tjeneste, har pligt til at afgive forklaring om forhold, som de har erfaret i tjenesten. Klagere, andre privatpersoner med partslignende stilling samt ansatte og tidligere ansatte kan lade sig bistå af en advokat eller anden fuldmægtig.


Forslaget om udvidelse af Kontroludvalgets beføjelser

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det er nødvendigt at have et efterretningsvæsen bl.a. med henblik på at forebygge terror. Men intet efterretningsvæsen kan udføre sit arbejde, medmindre befolkningen har tillid til det arbejde, der udføres, og måden, det sker på.


For at befolkningens tillid til tjenesterne kan blive styrket, er det derfor forslagsstillernes opfattelse, at der må være en yderligere demokratisk indsigt i og kontrol med det arbejde, der udføres af efterretningstjenesterne, end tilfældet er i dag. På trods af, at udvalget om forsvarets og politiets efterretningstjenester i daglig tale omtales som »Kontroludvalget«, er det efter forslagsstillernes opfattelse indlysende, at det navn er helt misvisende på baggrund af det eksisterende lovgrundlag. Det er ganske enkelt ikke muligt for udvalget at kontrollere ret meget.


Efterretningstjenesterne har gennem de seneste år fået tillagt flere ressourcer og opgaver som led i terrorbekæmpelsen.


Denne forøgelse af beføjelser bør modsvares af øget kontrol med tjenesterne for fortsat at kunne fastholde befolkningens tillid.


Som argument mod at give udvalget en reel kontrolfunktion har det været fremført, at udvalget på den måde ville blive ansvarlig for efterretningstjenesternes arbejde, og at dette ville skabe uklarhed om grænsen mellem den lovgivende og den udøvende magt.


Det er ikke forslagsstillernes ønske at fratage ministrene ansvaret for deres udøvelse af virksomheden. Omvendt er det ikke acceptabelt, at denne kontrol alene sker i tjenesternes eget regi.


Alternativet er derfor kontrol i et andet regi. Samtidig er det afgørende, at efterretningstjenesterne kan arbejde og blive kontrolleret med sikkerhed for, at der er en høj grad af fortrolighed. Det er vanskeligt at se, hvor der bedre kan sikres en acceptabel balance mellem fortrolighed og demokratisk kontrol end i et udvalg nedsat af Folketinget, hvor der - som i dag ? gælder en streng tavshedspligt.


Efter forslagsstillernes opfattelse bør den danske ordning imidlertid tilnærmes den norske ordning. Det foreslås, at Kontroludvalget som led i sit arbejde får ret til ubegrænset adgang til og indsigt i alle tjenesternes oplysninger, herunder arkiver, registre, lokaler, installationer og anlæg af enhver art. Det samme gælder oplysninger og registre m.v., som benyttes af tjenesterne eller af en af tjenesterne benyttet entreprenør.


Kontroludvalget skal have adgang til at udtale kritik af efterretningstjenesterne på grundlag af de informationer, som udvalget bliver bekendt med, enten i sin årsberetning eller i fortrolighed over for den enkelte minister.


Endelig skal udvalget have muligheden for at undersøge henvendelser fra borgere og organisationer, der finder, at deres rettigheder er blevet krænket, og udtale sig herom over for den ansvarlige minister


De konkrete beslutninger om, af hvem, af hvad og hvordan der skal foretages overvågning og anden efterforskning m.v., vil stadig blive truffet af tjenesterne selv og på tjenesternes ansvar. Justitsministeren og forsvarsministeren, til hvem de to tjenester refererer, vil forsat have det fulde ansvar for tjenesternes arbejde i henhold til ministeransvarlighedsloven.


Forslagsstillerne er bekendt med, at det såkaldte Wendler Petersen-udvalg bl.a. har til opgave at komme med forslag til en nyregulering af efterretningstjenesternes virksomhed. Wendler Petersen-udvalget blev nedsat så langt tilbage som i 1998, altså for mere end 10 år siden. I mellemtiden er der så blevet nedsat den såkaldte PET-Kommission. Det er endda aftalt, at WendlerPetersen-udvalget først afslutter sit arbejde, når PET-Kommissionens redegørelse er færdig. Dette er blevet udskudt mange gange, og senest har justitsministeren oplyst, at PET-Kommissionen vil færdiggøre sit arbejde i begyndelsen af 2009, jf. svar på spørgsmål nr. S 669 af 5. december 2008. Det er forslagsstillernes opfattelse, at uanset om Wendler Petersen-udvalgets arbejde med tiden måtte medføre nogle ændringer i efterretningstjenesternes arbejde og struktur, vil tjenesternes hovedopgaver næppe ændre sig grundlæggende. Det overordnede behov for en god og tidssvarende parlamentarisk kontrol vil derfor fortsat bestå, uanset om der skulle ske visse ændringer i reguleringen af tjenesterne.


Kontroludvalgets sammensætning og sekretariat

For at udvalget kan få et bedre fundament, bør samtlige folketingspartier efter forslagsstillernes opfattelse have mulighed for at udpege et medlem, som ikke nødvendigvis skal være medlem af Folketinget, ligesom de udpegede medlemmer skal aflønnes, således at det med rimelighed kan forventes, at medlemmerne udfylder deres rolle i udvalget. Endelig bør udvalgets formand opfylde betingelserne for at blive højesteretsdommer.


Der bør tilknyttes et sekretariat af en vis størrelse til kontroludvalget til bistand i det almindelige arbejde, herunder til at bearbejde de oplysninger, som udvalget modtager fra efterretningstjenesterne, og til at indsamle viden om tjenesternes område som grundlag for udvalgets arbejde med kontrollen.


Årsberetning

Forslagsstillerne finder endelig, at der bør stilles krav om, at de årsberetninger, som efterretningstjenesterne afgiver, indeholder en række yderligere oplysninger, end det er tilfældet i dag. Det er rimeligt, at offentligheden får kendskab til tjenesternes arbejde på det generelle plan. Derudover giver en årlig afrapportering også offentligheden mulighed for at reagere på tjenesternes arbejde, hvilket kan medvirke til, at tjenesterne arbejder mere hensigtsmæssigt. Eksempelvis vil personer fra offentligheden få mulighed for at gøre opmærksom på grupper eller personer, som tjenesterne ikke selv har anset for interessante.


Det er forslagsstillernes opfattelse, at de årlige beretninger bør indeholde:


- Retningslinjer for deltagelse i internationalt terrorbekæmpelsesarbejde, for overvågning og registrering af danske statsborgere og en statistik over tjenesternes anvendelse af de forskellige bemyndigelser i lovgivningen.

- En gennemgang af de aktuelle trusselsbilleder, som tjenesterne arbejder ud fra.

- En beskrivelse af det forgangne års væsentlige begivenheder, som har haft betydning for tjenesternes arbejde.

- En overordnet beskrivelse af tjenesternes samarbejde med inden- og udenlandske myndigheder, herunder andre efterretningstjenester.

- En beskrivelse af efterretningstjenesternes generelle retningslinjer for deltagelse i den internationale terrorbekæmpelse.

- En beskrivelse af efterretningstjenesternes generelle virksomhed i forbindelse med flygtninge og udlændinge bosiddende i Danmark.

- De generelle retningslinjer for overvågning og registrering af danske statsborgere.

- De generelle retningslinjer for overvågning og registrering af danske og udenlandske organisationer og foreninger.

- Oplysninger om, hvilke organisationer tjenesterne vurderer som en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed samt den lovlige samfundsorden.

- Et statistisk afsnit, som belyser antallet af registre i efterretningstjenesterne, disses art, antallet af registrerede personer og organisationer, antallet af nyoptagelser og sletninger, antallet af dommerkendelser for indgreb, som er foretaget efter grundlovens § 72, opgjort efter indgrebets art, samt antallet af tiltalerejsninger og domfældelser i retssager inden for tjenesternes områder.

- Oplysning om, hvor mange personer tjenesterne beskæftiger, og hvilke økonomiske rammer tjenesterne har haft til rådighed i det forgangne år.

- Oplysninger om efterretningstjenesternes interne og eksterne publikationsvirksomhed, herunder et artikelindeks.



Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:


Forslag til folketingsbeslutning om styrkede beføjelser til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

(Beslutningsforslag nr. B 105).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.