Fremsat 21-01-2009
1. behandlet/henvist til udvalg 22-01-2009
Betænkning afgivet 27-01-2009
2. behandlet/forkastet 03-02-2009
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Forslagsstillerne ønskede at pålægge regeringen at fremsætte lovforslag til en samfundspakke, der direkte hjalp virksomheder og borgere, der var kommet i klemme på grund af den økonomiske krise.
Samfundspakken skulle være målrettet en række formål: En statslig kreditfunktion, en velfærdspakke, en miljø- og klimapakke, en boligpakke, en pakke for boligejere, der på grund af krisen var kommet i klemme, og en hjælp til arbejdsløse.
Forslaget forkastet, idet 2 (EL) stemte for, 114 (V, S, DF, SF, KF, RV, LA og SP) stemte imod.