Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 118:

Forslag til folketingsbeslutning om kalkuners velfærd.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 10.03.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Med beslutningsforslaget fra Enhedslisten opfordres regeringen til inden udgangen af 2009 at gennemføre de fornødne ændringer af lovgivningen, således at der for kalkuner fastsættes krav til belægningstæthed, lysprogrammer og strøelsens beskaffenhed. Derudover opfordres regeringen til øjeblikkeligt at tage initiativ til at sikre overholdelsen af reglerne om transport at kalkuner. Det gælder bl.a. kravet om, at kalkuner, der er over 20 uger gamle, skal kunne bevæge sig mellem hinanden og stå oprejst uden at berøre låget med hovedet, og kravet om skridsikker bund i de kasser, transporten foregår i.

Jeg vil med det samme slå fast, at regeringen er helt enig med forslagsstillerne i intentionerne bag forslaget. Regeringen kan selvsagt fuldt ud tilslutte sig, at opdræt og transport af kalkuner skal ske under forsvarlige forhold. Ifølge bemærkningerne til beslutningsforslaget er baggrunden for forslaget artiklen »De glemte kalkuner«, som var optrykt i Dansk Veterinærtidsskrift fra oktober sidste år.

Som følge af artiklen besvarede jeg i november sidste år en lang række spørgsmål fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og i den forbindelse redegjorde jeg bl.a. for de gældende regler om opdræt og transport af kalkuner. Som det fremgår af besvarelserne, er der ikke i dag fastsat særlige regler for kalkuner om f.eks. belægningstæthed, lysprogrammer og strøelse. Som der ligeledes blev redegjort for i besvarelserne, er dette dog ikke ensbetydende med, at der ikke findes regler for opdræt og transport af kalkuner. Således gælder bl.a. de generelle bestemmelser i dyreværnslovens §§ 1 og 2 om forsvarlig og omsorgsfuld behandling af dyr.

Efter dyreværnslovens § 1 skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal ifølge lovens § 2 sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Derudover er kalkuner omfattet af bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. en række mindstekrav til rum og bygninger, der skal huse dyr, og krav til fodrings- og vandingsudstyret. Bekendtgørelsen indeholder desuden krav til personale og tilsyn.

For så vidt angår transport af dyr, er der fastsat detaljerede regler i EU’s transportforordning og den danske transportbekendtgørelse. Der er i den forbindelse bl.a. fastsat mindstekrav til lastetætheden ved transport af fjerkræ, og som det anføres i beslutningsforslaget, fremgår det også af reglerne om transport af dyr, at gulvene i transportmidlet skal være skridsikre. Herudover fremgår det af transportbekendtgørelsen, at fjerkræ, der er mere end 20 uger gammelt, skal kunne bevæge sig mellem hinanden og stå oprejst uden at berøre låget med ryggen og i transporter på mere end 12 timer uden at berøre låget med hovedet, og med beslutningsforslaget opfordres regeringen som nævnt til at sikre overholdelsen af denne sidstnævnte regel.

Lad mig i den forbindelse for god ordens skyld gøre opmærksom på, at bestemmelsen kun gælder for transporter, der fuldt ud afvikles i Danmark, og bestemmelsen er således mindre relevant for transporter af kalkuner, da der ikke findes kalkunslagterier i Danmark. For transporter til udenlandske slagterier gælder dog nogenlunde tilsvarende regler. Således følger det af transportforordningen, at dyr skal råde over en ståhøjde, som er passende i forhold til deres størrelse og den planlagte transport, og endvidere fremgår det af forordningen, at der skal være tilstrækkeligt med plads til, at det kan sikres, at der er god ventilation over dyrene, når de står op i deres naturlige stilling, idet dyrenes naturlige bevægelser under ingen omstændigheder må begrænses.

Som min gennemgang af de gældende regler viser, stilles der allerede i dag en række krav til opdræt og transport af kalkuner. Jeg mener dog samtidig, det skal undersøges, om der bør fastsættes mere detaljerede regler for hold af kalkuner, herunder, som det her foreslås, regler om belægningsgrad, lysprogrammer og strøelse.

Jeg tog derfor i oktober sidste år initiativ til at få genoptaget en møderække om hold af kalkuner i arbejdsgruppen om slagtefjerkræ. Efter at arbejdsgruppen har genoptaget sit arbejde, har den i 2009 afholdt to møder og besigtiget en kalkunfarm, og gruppen vil bl.a. drøfte spørgsmålene om belægningsgrad, lysprogrammer og strøelse. Arbejdsgruppen består ud over repræsentanter for myndighederne af repræsentanter for Det Danske Fjerkræråd, Dyrenes Beskyttelse og Det Dyreetiske Råd samt to forskere fra henholdsvis Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet og Jordbrugsvidenskabeligt Fakultet ved Aarhus Universitet, og det er min forventning, at arbejdsgruppen vil afgive sin rapport i løbet af 2010.

Vi bør afvente resultatet af arbejdsgruppens overvejelser, før der fastsættes nærmere regler om hold af kalkuner. Vi skal således efter regeringens opfattelse basere nye regler om kalkuner på et kvalificeret grundlag.

For så vidt angår spørgsmålet om transport af kalkuner, er regeringen enig med forslagsstillerne i, at de gældende regler om transport af kalkuner naturligvis skal overholdes. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der på det seneste er taget flere initiativer med henblik på at styrke vejkontrollen af dyretransporter, herunder for så vidt angår transport af kalkuner.

Til brug for en af besvarelserne fra sidste efterår vedrørende kalkuner indhentede Justitsministeriet en udtalelse fra rigspolitiet vedrørende vejkontrollen. Det blev i den forbindelse oplyst, at rigspolitiet ikke i forbindelse med landevejskontroller, som har fundet sted i samarbejde med Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrejsehold, har truffet transporter med kalkuner, og samtidig tilkendegav rigspolitiet, at man, i den udstrækning det er muligt, fremover vil søge at tilrettelægge den målrettede landevejskontrol således, at der i et vist omfang også kan foretages kontrol af dyretransporter i nattetimerne, hvor transport af kalkuner normalt finder sted.

Jeg kan endvidere oplyse, at det fremgår af veterinærforliget, som regeringen i august sidste år indgik med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, at kontrolindsatsen på vejområdet skal styrkes i et samarbejde mellem politiet og Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrejsehold. På den baggrund er det min opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for yderligere tiltag med henblik på at sikre overholdelsen af reglerne om transport af kalkuner.

Lad mig til sidst sammenfatte regeringens holdning til beslutningsforslaget. Regeringen prioriterer dyrs velfærd meget højt, og efter regeringens opfattelse er det samtidig vigtigt, at eventuelle initiativer på området iværksættes på et forsvarligt og velunderbygget grundlag. For så vidt angår fastsættelsen af nærmere regler om opdræt af kalkuner, bør vi derfor afvente resultatet af overvejelserne om hold af kalkuner i arbejdsgruppen om hold af slagtefjerkræ, før vi iværksætter nye initiativer, og for så vidt angår håndhævelsen af reglerne om transport af kalkuner, er der, som jeg har været inde på, allerede iværksat initiativer.

Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg skal selvfølgelig takke for justitsministerens sådan i hovedsagen positive modtagelse, men jeg vil bare i forbindelse med tidsplanen stille justitsministeren et enkelt spørgsmål. Er det ikke rigtigt, at det af regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd »Dyrs velfærd - vores ansvar« fra april 2002 - fra april 2002 - fremgik, at man skulle nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udføre præcis det arbejde, som nu går i gang? Og jeg vil også spørge justitsministeren, om han ikke på baggrund af det mener, at det vil være fornuftigt, hvis Folketinget ligesom giver en tidsmæssig ramme for arbejdet i Justitsministeriet?

Så er det ministeren.

Arbejdet har jo været i gang, men det har så været sat på pause af mange forskellige årsager, og man genoptog så i oktober sidste år arbejdet. Der har været afholdt to møder, hvor man jo bl.a. har været ude at besigtige en kalkunfarm. Og jeg er tryg ved, at man nok skal blive færdig på en hurtig måde, men det skal også være forsvarligt, forstået på den måde, at det jo ikke er følelser, der skal afgøre, hvordan vi transporterer kalkuner, det skal være facts, det skal være kalkunernes velfærd, som er afgørende, samtidig med at man selvfølgelig også skal kunne transportere dem i fremtiden.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg kan forsikre justitsministeren om, at når Enhedslisten fremsætter et beslutningsforslag, som vil føre til, at reglerne bliver tilsvarende dem, man har for slagtekyllinger i dag, er det ikke udtryk for, at Enhedslisten har ladet følelserne løbe af med sig, for så ville vi have stillet langt skrappere krav. Så det tror jeg man kan være helt sikker på.

Så vil jeg bare sige til justitsministeren, at når jeg er en lille smule bekymret for hastigheden i Justitsministeriet, er det, fordi det alligevel virker en lille smule bemærkelsesværdigt, at justitsministeren sætter gang i det her udvalgsarbejde igen den 31. oktober 2008. Jeg skal ikke på nogen måde antyde, at det skulle have noget at gøre med, at det sker, umiddelbart efter at jeg har stillet nogle spørgsmål, for det er slet ikke sikkert, men det sker i hvert fald cirka en måned efter, at Dyrlægeforeningen har bragt den artikel, som ministeren også refererede til. Vil justitsministeren ikke erkende, at noget tyder på, at den her sag måske ikke sådan har den helt store fremdrift i Justitsministeriet helt af sig selv?

Så er det justitsministeren.

Jeg vil vælge at se det fra den positive side, altså at nu er der fremdrift. Og årsagen til, at man igen tager fat på arbejdet, som jo ikke er en nyetablering af et udvalg, men en genoptagelse af det arbejde, der er i udvalget, er jo bl.a. selvfølgelig de spørgsmål, der er kommet fra hr. Per Clausen, og den artikel, der var i tidsskriftet, men i det hele taget også en erkendelse af, at vi skal have set på, om reglerne er ajourført.

Tak til ministeren. Så starter vi ordførerrækken, og den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Karsten Lauritzen.

Tak for det. Som ministeren lige har gjort rede for i sin tale, omhandler det her beslutningsforslag, B 118, forslag til en række ændringer af lovgivningen, sådan at der for hold af kalkuner stilles krav til belægningstæthed, lysprogram, strøelse, beskaffenhed osv. Som ministeren også sagde, mener regeringen, at det er vigtigt at få det undersøgt, når der fastsættes mere specifikke regler for kalkuner. Derfor har man så taget initiativ til at genoptage møderækken i gruppen om slagtefjerkræ, som nu også skal se på hold af kalkuner.

I Venstre er vi - det kommer måske ikke som en overraskelse for forslagsstillerne - enige med regeringen i, at det er vigtigt at få undersøgt, om der skal gælde mere detaljerede regler, og vi er også utrolig glade for, at arbejdsgruppen har genoptaget sit arbejde og nu specifikt ser på kalkuners velfærd. Jeg vil sige, at det i Venstre generelt er vores opfattelse, at dyrevelfærden for kalkuner lever op til en fornuftig standard, da de jo i forvejen er beskyttet af de generelle betingelser, der er i dyreværnsloven, og vi jo ikke ser en eksplosion i sager om dyremishandling i forbindelse med hold af kalkuner. I Venstre mener vi, at det siger sig selv, at det eneste rigtige at gøre - og det vil vi gerne gøre - på nuværende tidspunkt er at afvente arbejdsgruppens anbefalinger, før vi vælger at se på, om vi skal gennemføre ny lovgivning. For vi skal have den nødvendige dokumentation for at gennemføre en lovgivning, der fremmer kalkunernes velfærd, hvis der skulle være behov for det.

Derfor kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Det er, fordi jeg synes, at jeg hørte hr. Karsten Lauritzen sige, at han mente, at meget tydede på, at reglerne var gode nok, fordi de almindelige dyreværnsregler gælder. Tror hr. Karsten Lauritzen ikke, at der er gode grunde til, at vi for en række produktionsdyr har valgt at lave nogle regler ud over dem, og synes hr. Karsten Lauritzen ikke, at det er bemærkelsesværdigt, at det sådan set er Dyrlægeforeningen, som jo organiserer de mennesker, som - ud over dem, som lever af at producere kalkuner - må formodes at være dem, som har den største indsigt i, hvordan vilkårene er, som sender et klart alarmsignal om, at noget er fuldstændig galt? Jeg synes, det ville være rart, hvis hr. Karsten Lauritzen lyttede også til den ekspertise, der findes der.

Så er det ordføreren.

Jeg kan sige til hr. Per Clausen, at vi er rigtig glade for, at regeringen har reageret proaktivt på den artikel, der var i tidsskriftet om kalkuners velfærd, og nu ser på det. Det har vi ikke problemer med, og hvis der er problemer med kalkuners velfærd, og hvis løsningen på dem er mere specifikke regler, så er vi villige til at se nærmere på det. Men det, jeg siger, er, at der er generelle bestemmelser, som også gælder for opdræt af kalkuner, og vi har jo desværre set nogle eksempler på, at når vi i den her Folketingssal går ind og laver specifikke regler for opdræt af nogle dyr, så sker det selvfølgelig altid med gode intentioner - det noterer vi os hos Venstre - men resultatet er nogle gange, at vi kommer frem til nogle regler, som ikke gavner dyrenes velfærd. Det har vi set på en række områder.

Derfor kan vi nogle gange se, at det er fornuftigt, at vi opretholder nogle generelle bestemmelser og derefter går ind og ser på, om det så ikke er nok til at sikre dyrenes velfærd. Hvis det ikke er det, så er vi villige til at gå ind i en nærmere diskussion om yderligere regler. Det var det, jeg sagde i min ordførertale.

Så er det hr. Per Clausen for yderligere en kort bemærkning.

Jeg tror, hr. Karsten Lauritzen indimellem blander tingene lidt sammen. Det, vi har set, er, at nogle producenter, fordi vi har vedtaget nogle regler, som har været dyrere, hvis man skulle leve fuldstændig op til dem, har valgt at springe over, hvor gærdet er lavest, og så har det haft negative konsekvenser. Det er jeg med på.

Jeg vil bare spørge hr. Karsten Lauritzen, om han ikke er enig med mig i, at når vi for en række produktionsdyr har valgt at lave særregler - og man kan sige, at man ligesom startede oppefra med dem, der var flest af - så er der meget, der tyder på, at det faktisk er nødvendigt. Når dyr og produktion af dyr er noget, nogle mennesker skal leve af, så er det nødvendigt med nogle særlige og specifikke regler, og tror hr. Karsten Lauritzen i grunden ikke, at det må være beskedent nok, når vi vælger at tage udgangspunkt i de forhold, som slagtekyllinger i dag lever under, når de bliver produceret i Danmark?

Så er det ordføreren.

Jeg skal gerne gentage for hr. Per Clausen, hvad jeg sagde i min ordførertale, nemlig at hvis der er problemer med kalkuners velfærd, så vil vi gerne se på, hvad man kan gøre for at forbedre denne velfærd, hvis den ikke er acceptabel, og derfor hilser vi som sagt det, at arbejdsgruppen har genoptaget sit arbejde, meget velkommen. Vi ser frem til det faglige og saglige materiale, som de kommer med, og vi vælger så at agere ud fra det. Det synes vi er en fornuftig tilgang at have til dyreværnspolitikken, sådan at vi får lavet regler, der sikrer dyrevelfærden på fornuftig vis. Det er den rigtige måde at gøre det på, og det er en metode, som vi støtter i Venstre.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Hr. Karsten Lauritzen sagde i sin ordførertale, at vi havde lavet regler herinde, som i en række tilfælde havde betydet, at man havde fået dårligere dyrevelfærd udeomkring - i en række tilfælde. Jeg kunne måske godt tænke mig, hvis ordføreren ville nævne bare tre fra den række.

Så er det ordføreren.

Jeg kan jo starte med at nævne i hvert fald et, men det er jo et hedt debatemne i den her Folketingssal, og da det er et fremskredent tidspunkt, så jeg vil ikke starte en stor debat. Men nu vil jeg alligevel nævne det, nemlig ræveproduktion, hvor der var et flertal uden om regeringen, som lavede nogle specifikke regler, som gik videre end Europarådets rekommandationer, og som ikke sikrede bedre dyrevelfærd. Jeg skal så kvittere for, at en del af det flertal havde mandsmod nok til at indrømme, at de regler, man havde formuleret, ikke gav bedre velfærd for rævene. Men det er jo et eksempel på, at når man lovgiver med følelserne og ikke henholder sig til, hvad der er fakta, og hvad der er sagligt, så risikerer man at trække nogle regler med, som ikke sikrer bedre velfærd for dyrene, og det er vi meget kede af i Venstre.

Vi vil gerne dyrevelfærd, men det skal ske på en ordentlig, saglig måde.

Så er det hr. Kristen Touborg for yderligere en kort bemærkning.

Det var jo en forholdsvis kort række, ordføreren kunne nævne, af sådanne eksempler. I øvrigt vil jeg gerne sige, at jeg er meget uenig med ordføreren i, at den beslutning og den bekendtgørelse, som Justitsministeriet lavede om ræveproduktionen, ville give dårligere dyrevelfærd. Hvis man lægger fast bund i et bur og aldrig muger ud, så er det klart, at der bliver en dårligere dyrevelfærd, men de, der har rævene, har altså også pligt til at sørge for, at der er rent i burene. Det må vi gøre som svineproducenter, det må vi gøre som kvægproducenter, og det må ræveproducenter også sørge for.

Så jeg må anholde det, at bekendtgørelsen, som Justitsministeriet lavede, gav dårligere dyrevelfærd. Det var et spørgsmål om, hvorvidt man ville leve op til sine forpligtelser som producent.

Så er det ordføreren.

Jeg må så bare sige, at jeg der tror, at jeg er ganske uenig med SF's ordfører. Justitsministeriets bekendtgørelse var et resultat af det, som et flertal i Folketinget ønskede. Det var måske et flertal i Folketinget, som mere var drevet af følelser end af fakta og noget, der sikrede bedre dyrevelfærd. Det er altså den måde, som måske Socialistisk Folkeparti ønsker at føre dyrevelfærdspolitik på. Det er ikke den måde, vi ønsker at føre dyrevelfærdspolitik på i Venstre. Der lytter vi til, hvad der er videnskabeligt belæg for, hvad der er sagligt, og hvad der sikrer bedre dyrevelfærd på en ordentlig og forsvarlig måde, samtidig med at man selvfølgelig kan opretholde en produktion i Danmark.

Det er en fornuftig måde at føre god dyrevelfærdspolitik på. Det gør vi i Venstre.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg troede, vi talte om kalkuner. Nu taler vi om ræve. Og derfor vil jeg godt spørge, hvem der har sit navn på lovforslag nr. L 80 om ophør af rævehold i Danmark. Hvem har fremsat det forslag?

Så er det ordføreren.

Som hr. Bjarne Laustsen selv sagde, taler vi om kalkuner i dag og ikke om ræve, og vi kan sagtens indgå i en stor debat om L 80. Den er jeg nu ganske overbevist om vi får på et senere tidspunkt, og jeg vil da personligt se meget frem til at tage en debat her i Folketingssalen om L 80. Jeg tror ikke, at der inden for min taletid er mulighed for at redegøre for hele forløbet omkring ræveproduktion. Hr. Bjarne Laustsen vil sikkert stille et yderligere opfølgende spørgsmål. Jeg skal gerne gøre et forsøg på at redegøre, men jeg tror ikke, det kan lade sig gøre, inden min taletid ophører.

Jeg skal for god ordens skyld sige, at hvis det skulle udvikle sig til en længere debat om ræveproduktion, vil formanden skride ind og gøre opmærksom på, at det drejer sig om kalkuner. Det er ikke kalkunjagt, men kalkuners velfærd.

Så er det hr. Bjarne Laustsen.

Det kunne man godt tro. Jeg vil forholde mig til dyrevelfærd, men jeg vil blot i almindelighed oplyse, at det er sådan, at forslagsstilleren er ministeren, hr. Jakob Axel Nielsen, og dernæst kan jeg af forslaget se, at det kun er Venstre og De Konservative, der bakker det op. Så at stå og sige, at oppositionen har indført en række forhold, der gør dyrevelfærd dårligere, når det er regeringen, der kommer med et forslag om ophør af en enkelt husdyrrace, er simpelt hen under lavmålet, synes jeg.

Det, det handler om her, er vel, at vi sørger for, at der er regler for kalkuner, ligesom vi har regler for kyllinger, og det kan jeg ikke se noget som helst problem i. Men det kan hr. Karsten Lauritzen måske.

Så er det ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke se noget problem i. Men modsat hr. Bjarne Laustsen anerkender jeg, at der er forskel på kyllinger og på kalkuner. Jeg tror, at den almindelige dansker, der enten bevæger sig hen til en køledisk eller bevæger sig ud på henholdsvis en kyllinge- eller kalkunfarm, vil notere sig, at der er betydelig forskel.

Derfor kan man ikke tage de samme regler, som gælder for kyllingeproduktion, og overføre dem til kalkunproduktion. Det vil ikke give bedre dyrevelfærd. Og hvis vi er enige om, at vi vil sikre velfærden for kyllingerne såvel som kalkunerne, så er vi vel også enige om, at det skal ske på en ordentlig, saglig og fornuftig måde, og det er så at afvente den arbejdsgruppes rapport, som justitsministeren har redegjort for kommer i 2010, og lade være med at lave dyrevelfærdslovgivning ud fra vores følelser, hvilket jeg kan forstå hr. Bjarne Laustsen ønsker.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Bjarne Laustsen.

Med formandens tilladelse vil jeg sige, at alle vi, der er her, holder meget af dyr, og vi spiser dem endda også, når de er døde. Og det er jo godt nok alt sammen.

Men det, det handler om, er, at de, mens vi har dem i vores produktion, skal have nogle ordentlige forhold. Det er der nogle af os der går op i, og vi agerer ikke, som hr. Karsten Lauritzen var inde på, ud fra følelser. Vi har også læst Dansk Veterinærtidsskrift nr. 19 fra 2008, og det er for mig at se fagfolk, der her kommer med saglige kommentarer. Det er dernæst også belyst i en række spørgsmål til bl.a. Fødevareudvalget. Derfor er der et godt grundlag at træffe en beslutning på.

Jeg vil sige det sådan, at vi har stor sympati for det her forslag, som Enhedslisten har fremsat, for når vi kigger på, at dyr er stuvet sammen på et meget lille areal, så giver det sig selv, at vi også er nødt til at sikre, at de har nogle ordentlige forhold.

Modsat det, som vi talte om før, nemlig udsættersøerne, så importerer vi både de daggamle kyllinger, og vi kører dem også ud af landet igen, når de skal slagtes, af den simple grund at vi ikke har nogen kalkunslagterier i Danmark. Så her er vi altså nødt til at se på, at hvis vi skal have dem slagtet, og det skal vi, skal de til sidst ud på en længere rejse.

Når vi ser på kyllingerne, så tror jeg, at der er rigtig mange mennesker, der har svært ved at forstå, at man lige inden slagtningen accepterer, at der må være 40 kg kylling pr. kvadratmeter, og når vi ser på kalkunerne, så står der her, at det kan komme op på over 50 kg pr. kvadratmeter. Det er godt nok ikke ret meget plads.

Det gør så, at jeg synes, det er rimeligt, at vi kigger på, om vi kan få nogle regler, der gør, at vi har nogle minimumsstandarder på det her område, for som det er i dag, er det jo ikke reguleret.

Dernæst er der transportdelen. Her synes jeg også, at der er behov for, at vi kigger på, hvordan den foregår. Der er i øvrigt en statistik, der siger, at op mod 10 pct. af dem dør inden den 21. dag, og at der også sker det, at der er mange, der dør under selve transporten. Det gør jo, synes jeg, at vi er nødt til at kigge på, om vi kan optimere de forhold, så vi får minimeret de tab. Det tror jeg selvfølgelig også at producenterne er interesserede i.

Vi vil gerne være med til at lovgive på det her område og sætte nogle regler, ligesom dem vi f.eks. kender på kyllingeområdet. Jeg synes ikke, at de er noget at råbe hurra for. Der er jeg sådan set enig med hr. Per Clausen i, at hvis det var det, altså det følelsesmæssige, der skulle drive det, så kunne vi godt komme længere. Men det her er et forsøg på at lave nogle regler, der er analoge med dem for kyllingeproduktionen.

Det synes jeg at vi skal arbejde videre med, og vi vil give tilslutning til, at vi kan fortsætte den gode diskussion, vi har om de her spørgsmål, i Fødevareudvalget, hvor vi skal behandle den sag her, så vi også kan få ordentlige regler for vores kalkunproduktion.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Marlene Harpsøe.

Det er absolut Dansk Folkepartis ønske, at der bliver sat fokus på kalkuners velfærd, og at der bliver etableret en lov om hold af kalkuner. Vi har fundet det mærkværdigt, at der blev vedtaget en lov om hold af slagtekyllinger, mens netop arbejdet om hold af kalkuner har ligget stille.

En arbejdsgruppe skulle ellers i sin tid tage stilling til, hvordan en lovgivning angående hold af kalkuner med rette kunne udformes. Det bakkede vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig op om. Men gruppens arbejde blev indstillet, hvilket vi i Dansk Folkeparti har stillet os undrende over for. Hvis gruppen havde fået lov til at fortsætte arbejdet, kunne det være, at vi allerede i dag havde fået vedtaget en lov om hold af kalkuner. Det har dog glædet os i Dansk Folkeparti, at regeringen sidste år valgte at genetablere arbejdsgruppen med henblik på at fortsætte arbejdet, således at vi forhåbentlig inden for en overskuelig tid kan få arbejdsgruppens anbefalinger i hånden. Herefter forventer vi, at Justitsministeriet vil fremsætte et lovforslag angående hold af kalkuner.

Dansk Folkeparti er af den klare opfattelse, at det er vigtigt med et grundigt og dybtgående arbejde for at sikre, at den videnskabelige baggrund for et sådant lovforslag er tilstrækkelig, således at vi også sikrer de bedst mulige vilkår for kalkunerne. Vi er derfor også positive over for, at arbejdsgruppen er nedsat med en række dygtige personer til at komme med deres anbefalinger; både relevante personer fra branchen selv samt fra dyreværnsorganisationer er repræsenteret i arbejdsgruppen.

Vi tror på, at denne arbejdsgruppe vil komme med nogle gode anbefalinger, som Folketinget vil kunne bruge i arbejdet med at sikre velfærden for kalkuner. Dansk Folkeparti mener ligesom forslagsstillerne, at der er behov for at etablere en egentlig lov om hold af kalkuner, hvorfor vi i Dansk Folkeparti også ser frem til, hvilke anbefalinger den ministeretablerede arbejdsgruppe kommer med.

Dansk Folkeparti kan på denne baggrund ikke støtte forslaget, som vi her behandler.

Det giver anledning til en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Bare for at finde helt ud af, hvad det er, der er konsekvensen af Dansk Folkepartis standpunkt, vil jeg spørge: Er Dansk Folkeparti uenig i, at det ville være en god idé, at vi fra Folketingets side lagde en tidsmæssig ramme for arbejdet? Jeg er med på ud fra det, justitsministeren har sagt i dag, at det så ikke skal være i 2009, for nu har man jo smølet med det, og det kan vi jo skælde ud over, men i fremtiden kan det jo godt være, at vi skal sige 2010. Det er det første spørgsmål.

Det andet spørgsmål er, om Dansk Folkeparti også er indstillet på, at vi kommer med nogle holdningsmæssige tilkendegivelser af, hvad det er for nogle ting, vi gerne vil have undersøgt. For jeg tror, at det indimellem kan være en meget god idé, at man sender nogle signaler om, hvad det er for nogle spørgsmål, man gerne vil have svar på.

Så er det ordføreren.

For det første er vi da enige i, at en tidsramme, som hedder 2010, er svævende; det vil sige, at vi ikke ved, om der er tale om december 2010 eller januar 2010. Det ville være meget rart at få en afklaring af, hvornår vi egentlig kan forvente, at arbejdsgruppens anbefalinger ligger klar til Folketinget - det synes jeg ville være rigtig, rigtig rart at vide - og derfor har jeg også tænkt mig at stille spørgsmål om netop det til justitsministeren under udvalgsbehandlingen.

Når det så er sagt, er der jo for det andet ikke nogen tvivl om, at Dansk Folkeparti gerne ser på en lang række forhold i forbindelse med kalkuner, bl.a. det, som nævnes i det forslag, som man fra Enhedslistens side her har fremsat. Men vi mener også, at der skal undersøges andre ting, som netop de relevante personer i arbejdsgruppen har et meget bedre kendskab til, end vi har her som folketingsmedlemmer, og jeg synes, det i den her sag er vigtigt at pointere, at der er nedsat en arbejdsgruppe med relevante personer, som har fuldt kendskab til området, og som vil komme med de bedste anbefalinger.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg er sikker på, at der sidder mange gode mennesker i det udvalg, og at adskillige af dem også vil komme med rigtig mange gode anbefalinger.

Men mener fru Marlene Harpsøe alligevel ikke på baggrund af det forløb, der har været indtil nu, og som sådan en, kan man sige, inspiration til Justitsministeriet - ud over at jeg synes, det ville være dejligt, hvis Justitsministeriet ville komme med et forpligtende svar på, hvornår man kan være færdig, og hvornår man så forventer, at der kan være lovgivning på området, for hvis der kommer en klar tilkendegivelse fra ministeren, behøver Folketingets udvalg jo ikke andet end at konstatere, at det er vi glade for - at det måske kunne være meget fornuftigt, at Folketinget sendte et klart signal om, hvad det er for nogle interesser, vi mener der skal være bærende i processen? For på den indholdsmæssige side tror jeg, det måske ikke er alle, der sidder i det udvalg, der udelukkende er båret af dyrevelfærdsmotivet, der kunne også være nogen, som repræsenterede nogle økonomiske interesser, og der kunne det måske være meget fornuftigt, at Folketinget sendte et klart signal.

Så er det ordføreren.

Det synes jeg da er helt klart. I netop den her arbejdsgruppe, som ministeren har nedsat, sidder der bl.a. en gruppe, som hedder DOSO, og som er en vifte af en lang, lang række af dyreværnsorganisationer. Det siger jo også noget om, at den rent faktisk er talerør for rigtig, rigtig mange dyrevenner, som kommer igennem i forhold til den her arbejdsgruppe og kalkunernes velfærd.

Dansk Folkeparti synes selvfølgelig, at det er ærgerligt, at den her arbejdsgruppe ikke har afsluttet arbejdet tidligere, men vi er da positive over for, at man har genoptaget arbejdet. Det er nu også det vigtigste, for det, som vi alle sammen har på hjerte, er, at de vilkår, der er for slagtekyllinger, hvor vi i hvert fald har fået en bedre dyrevelfærd end tidligere - der er stadig væk lidt arbejde at gøre - også kommer til at gælde for kalkuner, at de får en ordentlig velfærd, så de ikke skal lide i små bure eller lignende. Det er rigtig, rigtig vigtigt, og det ligger Dansk Folkeparti meget på sinde.

Tak til ordføreren, og den næste er ordføreren for SF, hr. Kristen Touborg.

Såvel Venstres ordfører som ministeren har sådan det grundlæggende synspunkt, at de almindelige dyrevelfærdsregler er nok. Det synspunkt har SF ikke. Jeg hæfter mig da også ved, at ministeren trods alt gav udtryk for sådan visse nuancer i, om det nu også var nok med de almindelige dyrevelfærdsregler. Ministeren ville sådan set - måske - godt kigge lidt mere på nogle detaljerede regler. Så hænger det så på, at det tilsyneladende har taget ret mange år at få gang i et udvalg, der skulle se på forholdene for kalkunerne. Det er så kommet i gang igen nu, og det udvalg skal så måske afgive rapport inden 2011, og det synes ministeren så at vi bare skal afvente.

Det kan da godt være, at vi skal det, men jeg er meget enig i, at der er et stort behov for, at vi får gjort det her handlingsforløb meget mere konkret end det, ministeren lægger op til - for ministeren siger: inden 2011. Jeg må samtidig gentage, at min opfattelse er, at der er sådan et lille »måske«. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi blander os med den mulighed, vi nu har, for at sikre, at vi i hvert fald får en ordentlig handlingsplan, så vi inden alt for lang tid får forbedret forholdene her.

Regeringen siger, at den prioriterer dyrevelfærden højt. Det har jeg hørt nogle gange, og jeg tror også, at det sådan i teorien er det, den gør, men jeg synes ikke, man kan sige, at den har udvist rettidig omhu i forhold til det her med kalkunerne. Vi mener, at der er brug for beslutningsforslaget for at lægge pres på regeringen, så vi kan komme videre i den her sag, og jeg vil godt sige tak til Enhedslisten for at komme med forslaget. Det kan SF støtte.

Så skal jeg bare slutte af med at sige, at der nu er nogle stykker, der har henvist til, at kyllingerne jo har fået deres egen forbedrede og detaljerede lov, og jeg skal så hilse og sige, at det ikke er noget at skrive hjem om.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er den konservative ordfører, hr. Knud Kristensen.

Om B 118, der er fremsat af Enhedslisten, vil jeg indledningsvis sige, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte forslaget.

Det er sådan, at reglerne om dyrevelfærdsforholdene i kalkunfarme lever hundrede procent op til bestemmelserne i dyreværnsloven. Og det er jo klart, at kalkunproducenterne har én stor interesse, nemlig at kalkunerne i den tid, de tager til i vækst, har optimale forhold for netop at kunne få optimal tilvækst.

Så undrer jeg mig lidt over, at der bliver skoset lidt for, at der ikke er blevet foretaget noget på det her område. Det er der jo ikke blevet, ganske enkelt fordi forholdene er optimale og tilsynet også er optimalt.

Der står her i forslaget »krav til belægningstæthed, krav om lysprogrammer og krav til strøelsens beskaffenhed«. Til det sidstnævnte må jeg i den sammenhæng sige, at det er noget af det vigtigste, det er netop noget, som kalkunproducenterne går meget op i. 4 dage inden kalkunerne skal eksporteres, foretages der et velfærdstilsyn, hvor det netop undersøges, om der er ætsninger i og på kalkunernes fødder, og det understreger jo hele vejen igennem, at der er sammenhæng og orden i tingene, for hvis det viser sig, at der er nogle ætsninger, er det ganske enkelt ikke muligt at transportere kalkunerne. Derfor må vi sige, at de bestemmelser, der er om mindsterum og bygninger osv., lever fuldstændig op til de krav, der netop stilles i dyreværnsloven.

Så kan vi være meget tilfredse med, at justitsministeren i dag har sagt, at der er sat et udvalgsarbejde i gang for netop at finde ud af, om der kan ske nogle forbedringer. Og jeg håber meget, at vi i den her sammenhæng også har producenterne og producenternes organisation med inde over det, for tit og ofte er det jo den faglige viden om den her slags ting, der har stor, stor betydning. Det er ikke givet, at man her fra Folketingssalen skal gøre som tidligere nævnt, hvor der for en anden dyrerace blev fremsat forslag om nogle velfærdsforhold, der udviklede sig til at blive den rene dyremishandling.

Derfor er det vigtigt, at vi har fagligheden med inde over, når vi nu skal tage beslutning om noget sådant, og hvis det sker i kombination med det, som justitsministeren har igangsat, vil der komme nogle gode resultater ud af det for den fremtidige kalkunproduktion i Danmark. Herunder er der også krav til, hvordan man netop transporterer kalkuner, og som jeg sagde under en tidligere behandling, har vi nogle gode transportmuligheder for dyr i Danmark, herunder også for kalkuner, og dem skal man jo hele tiden forbedre i samarbejde med producenter og transportører osv.

Jeg synes ikke, at det, at en kalkun får cowboyben, hvis det er det eneste punkt, er udtryk for, at den har det dårligt. Jeg synes ikke, det her er udtryk for, at vi har et problem i forbindelse med kalkunproduktion, men jeg er meget interesseret i, at vi har en god dyrevelfærd i vores landbrugsproduktion under et. Tak.

Det giver anledning til foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Per Clausen.

Nu har jeg jo lidt på fornemmelsen, at hr. Knud Kristensens eksperter er erhvervslivet. Det er dem, der altid ved bedst, og det er også der, hr. Knud Kristensen har lært denne læresætning, at man tjener flest penge på dyr, hvis de har det bedst muligt. Det eneste problem med den sætning er, at den dagligt modbevises, for ellers ville dyr i Danmark have det meget bedre. Bare sådan et eksempel som det med svidninger på trædepuderne forekommer ikke, siger hr. Knud Kristensen. Nej, det er muligt, men dyrlægerne siger, at det er et generelt problem, som man ser i forbindelse med eksporttilsynet, altså at kalkuner har tykke fødder med svidninger på trædepuderne, og det, som man bare siger, er, at det altså er et generelt problem. Hr. Knud Kristensen siger, at det ikke eksisterer. De dyrlæger, som arbejder med de her ting, siger, at det er et generelt problem. Hvem skal man tro på?

Så er det ordføreren.

Det er jo sådan, må jeg sige til hr. Per Clausen, at med en produktion af en vis størrelse vil der selvfølgelig altid være et dyr, som falder ved kontrollen. Der vil selvfølgelig altid være et dyr, der frasorteres på grund af trædepuder, der på en eller anden måde er blevet beskadiget på grund af ammoniakken, og det er klart, at sådan vil det være, men begynde at kategorisere det sådan, at det er et generelt problem, er jo - synes jeg - en meget stærk påstand, da det netop er den vigtigste del af transporttilladelsen for dyrene, og derfor gør avlerne den største indsats for, at man netop undgår den her problemstilling.

Så er det hr. Per Clausen for yderligere en kort bemærkning.

Dyrlægerne er ikke enige. De siger, at det hænger sammen med, at de huse, som kalkunerne opholder sig i, er af dårlig standard, og at det gør, at det er svært at holde en jævnt tør strøelse i husene. Det tyder jo ikke på, man gør den maksimale indsats. Og så er der dødeligheden, for 10 pct. af kalkunerne dør eller må aflives inden 21. uge. Opfatter hr. Knud Kristensen også det som et udtryk for, at her gøres der det maksimale for at skabe den bedst mulige dyrevelfærd?

Så er det ordføreren.

Med hensyn til at der ikke gøres noget for netop at holde den standard i husene, må vi jo nok indrømme, at i et staldsystem har sommer og vinter jo utrolig stor indflydelse på, hvordan og hvorledes temperaturen og fugtighedsgraden i husene hænger sammen, og der er jo udviklet nogle teknikker og nogle ventilationssystemer, der gør, at man netop gør det optimale for, at der er en konstant luftfugtighed, en konstant tørhed i husene, men det kan aldrig undgås med en produktion af den her karakter, at der vil være nogle udsving sommer og vinter, nat og dag.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg tror, jeg ved, hvad det er, hr. Knud Kristensen mener, men jeg vil hellere have ham selv til at sige det. For når jeg hører den konservative ordfører, synes jeg, at han siger, at der slet ikke er behov for regulering her, og dybest set mener han, at vi har lavet alt for meget regulering på en lang række andre områder, også når det drejer sig om f.eks. kyllinger: Det er jo slet ikke nødvendigt med den regulering, der har fundet sted.

Jeg vil gerne høre, om hr. Knud Kristensen virkelig mener, at vi har reguleret for meget, og at der derfor heller ikke er behov for at lave et regelsæt i forhold til kalkuner.

Så er det ordføreren.

Jeg bliver bekymret over at høre, at hr. Bjarne Laustsen egentlig mener, at han ved, hvad jeg mener. Det bliver jeg lidt bekymret over. Men jeg har udtrykt, at det er meget fint, at justitsministeren med den arbejdsgruppe undersøger, om der er nogle forhold, der kan forbedres, og om der er nogle ting, der kan gøres bedre. Jeg understregede i min ordførertale, at det er en god idé, at man også har det producerende erhverv og organisationen for kalkunfarmere med inde over. For alle er jo interesserede i, at vi har de bedst mulige forhold for såvel kalkuner som alle andre dyrearter, som jeg netop også sagde i min ordførertale. Så hr. Bjarne Laustsen har måske ikke helt vidst, hvad jeg har ment. Men det kan hr. Bjarne Laustsen jo stille et yderligere spørgsmål om.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for yderligere en kort bemærkning.

Således opfordret. Jeg har jo lagt mærke til, at hr. Knud Kristensen ofte siger sin egen regering imod for derefter, når han er ordfører, at sige, at selvfølgelig gør vi det. Det, der nu ligger, er jo, at man skal vente til år 2011 eller 2012, eller hvor lang tid det nu er, med at finde ud af, om der er behov for at lave noget på det område her. Det vil sige, at der er en tilkendegivelse i retning af at gøre et eller andet. Men det, jeg forsøger at finde ud af, er, om hr. Knud Kristensen deler den opfattelse, at der er behov for noget, eller om der overhovedet ikke er behov for noget. Han siger, at det er fint nok, at der er nogen, der undersøger det, men mener hr. Knud Kristensen dybest set, at der er behov for at lave et regelsæt for de her kalkuners velfærd?

Ordføreren.

Det er jo op til hr. Bjarne Laustsen, om hr. Bjarne Laustsen mener, at jeg siger regeringen imod, og at jeg siger min minister imod osv. Som jeg sagde i min tidligere ordførertale, har vi højt til loftet, og det her, har hr. Bjarne Lausten jo sagt, er et parlament. Det har hr. Bjarne Laustsen da forstået i vid udstrækning, for her på talerstolen er han jo tit og ofte.

Om der er behov for at gøre noget? Jeg synes jo netop, at det er det, der bliver undersøgt, og jeg synes jo, at det er noget, vi som folketingsmedlemmer og som lovgivere skal respektere, så man ikke kommer så uheldigt af sted som oppositionen med hensyn til en anden dyreart på et tidspunkt, hvor man gennemførte nogle forsøg, der udmøntede sig som et dyremishandlingsprojekt, og det er jeg meget ked af. Og jeg synes, at vi skal være meget på vagt over for, at vi ikke laver nogle forhold, der går dyrene imod.

Jeg mener, at det er meget passende at vente til 2011.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Jeg synes ikke helt, at ordføreren fik svaret hr. Per Clausen på spørgsmålet om, hvorvidt det er De Konservatives opfattelse, at De Konservative er langt større eksperter på det her område, end dyrlægerne er. Hr. Per Clausen spurgte til, om ordføreren var uenig i det, der stod i veterinærtidsskriftet. Det vil jeg godt have en lille uddybning af. Jeg synes ikke helt, at ordføreren fik klarlagt det.

Så er det ordføreren.

Jeg har på intet tidspunkt givet udtryk for, at jeg er ekspert på det område her. Jeg har på intet tidspunkt givet udtryk for, at jeg har bedre forstand på det her end dyrlægerne. Jeg har sagt, at kalkunfarmerne har én stor, vigtig interesse, og det er, at den bundmåtte, der findes i kalkunhusene, er optimal, så man netop undgår at få de problemer med hensyn til deres fødder. Det er det, jeg har givet udtryk for.

Så har jeg også givet udtryk for, at jeg er interesseret i at se, hvad ekspertudvalget, arbejdsgruppen, kommer med af resultater, og det synes jeg er spændende, for det er jo det, der så danner rammen for diskussionen om, hvorvidt der virkelig er nogen problemer, eller om det er noget, som der er nogen der har forestillet sig at der er.

Så er det hr. Kristen Touborg for yderligere en kort bemærkning.

Jeg synes, det er godt, at ordføreren ikke gør sig til en større ekspert end dyrlægerne, det synes jeg at man trods alt skal sætte pris på. Men jeg vil godt høre, om det så betyder, at De Konservative nu er klar til, at vi sikrer, at vi får mere handling på det her område - altså, at det ikke bare bliver hængende sådan lidt frit svævende i luften, at vi måske på et eller andet tidspunkt får den her rapport, som vi så kan tage stilling til. Er De Konservative klar til at lave en mere eksakt plan for, hvornår vi skal videre, og hvornår den rapport skal foreligge fra udvalget?

Så er det ordføreren.

Hr. Kristen Touborg har været med i det politiske arbejde i mange år, og de sidste 8 år har hr. Kristen Touborg også tit og ofte været med i et samarbejde imod regeringen. Hr. Kristen Touborg må også have konstateret igennem de 8 år, at vi har en dynamisk regering, at vi jo har en regering, der virkelig gør en forskel, og at der bliver taget fat på de områder, hvor det virkelig er nødvendigt at tage fat. Jeg synes virkelig, at den siddende regering i den grad har skabt mange gode resultater.

Med hensyn til det her spørgsmål har justitsministeren i dag her fra talerstolen sagt, at der kommer et resultat fra den arbejdsgruppe, der er i gang med at arbejde med det her - der kommer vi også til nogle gode resultater. Og jeg håber da - men jeg kan måske tvivle på det - at hr. Touborg vil stemme for det forslag, der eventuelt måtte komme ud af det arbejde. Tak.

Tak til ordføreren. Og så er det den radikale ordfører, fru Bente Dahl.

Alle levende væsener skal sikres ordentlige rammer, så de kan få en anstændig tilværelse. En anstændig tilværelse for et produktionsdyr betyder, at dyret ikke må påføres lidelser. Vi har derfor en dyreværnslov og andre forordninger, der har til hensigt at sikre dette. En lov, som virker efter hensigten, dækker alle dyr, men kalkuner er på visse områder ikke dækket. Der findes ingen kalkunslagterier her i landet, så dyrene skal transporteres først og fremmest til Tyskland for at blive slagtet. Under den transport er de ikke som andre fjerkræarter sikret.

B 118 opfordrer regeringen til at få dette forhold bragt i orden. Ifølge bemærkningerne går det alene ud på at ligestille kalkuner i forhold til de dyrevelfærdsbestemmelser, der gælder for slagtekyllinger. Det virker ganske fornuftigt, at kalkuner som minimum skal behandles som andet fjerkræ, og Det Radikale Venstre er da også positive over for B 118.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Per Clausen.

Jeg skal takke for den debat, der har været om Enhedslistens beslutningsforslag om kalkuners velfærd, og sige, at jeg er glad for, at der på trods af de udtalelser, der er kommet fra Venstres og De Konservatives ordførere, jo helt tydeligt er et flertal i Folketinget for, at der skal ske en regulering af dyrevelfærden på det her område. Det synes jeg er meget positivt.

Det havde selvfølgelig været mere positivt, hvis der også havde været et flertal for, at vi kunne vedtage Enhedslistens beslutningsforslag. Jeg er nemlig sikker på, at det, i lighed med da vi fik vedtaget B 14, ville have sat yderligere gang i aktiviteten, initiativet og kreativiteten i Justitsministeriet og i regeringen, men jeg kan godt forstå på debatten, at det ikke vil gå sådan.

Der er dog nogle enkelte ting, som jeg synes vi bør være opmærksomme på i det udvalgsarbejde, som vi går i gang med, og det første er tidsplanen.

Jeg kan forstå på ministeren, at han forventer, at det udvalg, der er nedsat, kan være færdige inden udgangen af 2010. Man skal her tænke på, at det her projekt har stået i regeringens handlingsplan lige fra april 2002 og indtil i dag, uden at der skete noget som helst før den 31. oktober 2008. Ca. 1 måned efter at dyrlægerne i deres blad havde offentliggjort en række meget uhyrlige oplysninger om forholdene for kalkuner, blev udvalget genoplivet, og nu er det så begyndt at arbejde.

Derfor tror jeg, det vil være meget fornuftigt, hvis Folketingets Fødevareudvalg sikrer sig, at der kommer en tidsplan for arbejdet, der f.eks. kan sikre, at der kan komme de fornødne ændringer af bekendtgørelse og lovgivning inden udgangen af 2010. Så har jeg med sædvanlig tålmodighed givet mig et helt år. Det synes jeg kan være rimeligt nok set i sammenhæng med, at det godt kan være, at ministeren har ret i, at når der kan gå så lang tid med ingenting at gøre, skal man også have lidt tid til at gøre noget.

Det andet er så det indholdsmæssige, hvor jeg må sige, at jeg måske er en lille smule overrasket over Venstres og De Konservatives holdning, som jo også var noget mindre positiv over for vores beslutningsforslag end ministerens.

Hvis man ser på forholdene for kalkuner, som jo af gode grunde bliver mere og mere anvendt som fødevare i Danmark - i hvert fald hvis man skal forsøge at undgå fedt - er sagen, at ingen i en årrække har interesseret sig for, hvordan de her kalkuner bliver produceret. Det har jo ført til, at det almene kendskab til, hvordan kalkunerne har det, er meget ringe.

Det er jo også en af forklaringerne på, at det her har kunnet stå på: Overskrifterne i Ekstra Bladet har manglet. Nu er kalkuner åbenbart, hvis man tilgiver mig udtrykket, usexede dyr, for selv da Den Danske Dyrlægeforenings blad kom med den her artikel, viste det sig, at det var meget vanskeligt at få nogen medier til at synes, at det var interessant. Så er en muskelhunds overfald på en hest ovre i Vestjylland jo en større begivenhed.

Jeg syntes, det var meget godt, at de danske dyrlæger satte fokus på dansk kalkunproduktion. Det er nemlig sådan, når man kigger på nogle af de forhold, som kom frem i forbindelse med beskrivelsen, at de går i lukkede huse uden krav til strøelse eller lysprogrammer med en belægningsgrad på op til 50 kg/m², hvor loven siger maksimalt 40 kg/m² for kyllinger.

Det kan jo godt være, at der er saglige grunde til den forskel, og at kalkuner ville opnå en uretmæssig god position i forhold til kyllinger, hvis de kom ned på det samme. Men jeg tror, at de fleste, der sidder herinde, vil sige, at det ikke var følelserne, der bestemte, at der skulle være det, der svarer til 40 kg kylling på 1 m², da man lavede den lovgivning. Det var i hvert fald nogle følelser, der var nøje afstemt med de økonomiske realiteter.

Dyrlægerne fortæller os samtidig, at der er udbredte benproblemer, fordi fuglene ganske enkelt er for tunge til deres egne ben. Hakning og svedne trædepuder er også et kendt problem.

Transporten til Tyskland til slagterierne foregår i 40 cm høje stålkasser stablet på en lastbil. Kalkunerne kan hverken bevæge sig mellem hinanden eller stå oprejst uden at berøre låget med ryggen. Der er ingen regler om, at en dyrlæge skal vurdere transportegnethed før afsendelse, kun om dyrene har kliniske sygdomstegn. Ansvaret for frasortering af ikketransportegnede kalkuner ligger alene hos producenten.

Det, som Den Danske Dyrlægeforening siger, og de ting, jeg refererer til, er jo ikke sådan et følelsesbetonet indlæg fra Enhedslisten eller fra dyreværnsforeninger, som ikke rigtig forholder sig til tingene. Det er sådan set et referat af, hvad Den Danske Dyrlægeforening dengang skrev i sin leder. Det, de siger, er, at det jo er ærgerligt, at når der ikke er en stram regelregulering, kører dyrevelfærden ud på en glidebane. Og så har de i øvrigt nogle overvejelser om, at det vil føre til, at politikere - sikkert sådan nogle som mig - på baggrund af de her forhold vil kræve reguleringer og hårde straffe osv.

Så tænkte jeg, at det alligevel ikke skulle overgå mig at blive beskyldt for at være sådan rigtig strammer på det her område, og jeg tænkte, at vi kunne tage udgangspunkt i kyllingernes vilkår. Jeg skal til orientering sige, at da den sidste forbedring af slagtekyllingernes vilkår i Danmark blev vedtaget, stemte Enhedslisten faktisk imod, fordi vi mente, at forholdene stadig væk var så fornærmende ringe, at selv om der var en lille forbedring, kunne vi ikke tillade os at stemme for. Så det her er altså uhyre beskedne krav.

Jeg vil sige til den debat, der har været i dag, at jeg tror, det er vigtigt, at Folketinget på en eller anden måde i forbindelse med arbejdet i udvalget får to ting slået fast, for det første, at vi vil have en tidsplan for arbejdet, der sikrer, at den fornødne lovgivning og de fornødne bekendtgørelser kan være på plads inden udgangen af 2010, og for det andet, at vi også får sendt et meget klart signal om, at vi faktisk fra Folketingets side mener, at der er brug for lovgivning i forhold til hold af kalkuner.

Så kan vi godt medgive, at det kan være, at de forslag, Enhedslisten er kommet med, til, hvad sådan en lovgivning skal indeholde - som i øvrigt er fuldstændig identisk med det, dyrlægerne foreslog på den indholdsmæssige side, altså hvilke emner der skal tages med - kan udvides i det videre arbejde. Det er jeg sådan set ikke i tvivl om, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, vil jeg sige, at der er nogle af de elementer, Enhedslisten har foreslået, som ikke skal indgå.

Det tredje, jeg vil sige, er, at vi naturligvis i udvalgsarbejdet vil forsøge at finde ud af, om det nu er rigtigt, hvad ministeren siger på nuværende tidspunkt, nemlig at der er fuldstændig styr på kontrollen med transporten, at der ikke er noget at komme efter. Det skulle så være første gang nogen sinde i forbindelse med transport af levende dyr i Danmark og fra Danmark ud i EU og andre lande, at der ikke var noget at komme efter. Men udelukkes kan det naturligvis ikke, at alle problemer her er løst.

Med de tre konklusioner vil jeg sige, at jeg for så vidt synes, at afslutningen på den her debat og behandlingen af den i udvalget godt kan blive, at vi ender med i løbet af en overskuelig fremtid at få en fornuftig lovgivning på det her område.

Tilbage står så bare i den sammenhæng at takke de dyrlæger, der tog sagen op i deres blad og sikrede, at jeg opdagede det. For sandheden er jo, at hvis Den Danske Dyrlægeforening ikke havde skrevet om det i deres blad, ville jeg og Enhedslisten ikke have opdaget, at det her var et vigtigt dyrevelfærdsproblem, og så var sagen formentlig ikke blevet taget op sådan lige med det samme. Det viser jo så bare, at når dyrlæger og andre ser forhold inden for dyrevelfærden, som er kritisable, og som der må gribes ind over for, er det vigtigt at få det frem i offentligheden, og undertiden kan et blad med navnet Dansk Veterinærtidsskrift måske få lige så stor virkning på den langsigtede lovgivningsproces i Danmark som Ekstra Bladet. Og det er jo en meget, meget spændende sag, synes jeg.

Men jeg skal takke for en i grunden meget god behandling og bare sige, at jeg da håber, at Venstre og Konservative, inden der skal laves lovgivning på det her område i 2010, finder deres egne ben, så vi kan blive fri for at stemme dem ned. Vi ved, hvor ondt det gør på regeringspartier at tabe afstemninger, og jeg har ikke noget ønske om, at det skal gøre ondt på nogen, heller ikke politikere fra Venstre og Konservative. Så nu har man lidt tid til at tænke sig om, og jeg håber, at man når frem til en fornuftig konklusion.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.