Fremsat 27-02-2009
1. behandlet/henvist til udvalg 14-04-2009
Betænkning afgivet 06-05-2009
2. behandlet/forkastet 19-05-2009
Ministerområde:
Kulturministeriet
Forslaget pålagde regeringen at genindføre den faste statslige refusion til kommunerne på 50 pct. af driftsudgifterne til egnsteatre fra og med 2010.
Formålet var at fjerne rammestyringen og at genindføre princippet om fast ligelig kommunal og statslig grundfinansiering af egnsteatrene for at sikre fortsat incitament til etablering af egnsteatre, sikre kommunernes og teatrenes planlægningsmuligheder og imødegå kvalitetsforringelser og eventuelt teaterlukninger som følge af kommunernes meget stramme økonomi.
Beslutningsforslaget forkastet, idet 50 (S, SF, RV og EL) stemte for, imod 62 (V, DF, KF, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)).