Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt Universitets- og Bygningsstyrelsen kan overtage driften og vedligeholdelsen af de bygninger, som University College Sjælland (UCSJ) ikke længere har behov for?
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt Universitets- og Bygningsstyrelsen kan overtage driften og vedligeholdelsen af alle bygninger under professionshøjskolerne, således at professionshøjskolerne får mulighed for at fokusere på undervisning og overlade bygningsdriften og den økonomiske belastning herved til staten?
Spørgeren henviser til at ved at overføre driften og vedligeholdelsen af professionshøjskolernes bygninger til staten, kan det sikres, at økonomiske forhold ved bygningsdriften ikke i fremtiden kommer til at indvirke på professionshøjskolernes prioriteringer, således at bestyrelserne tvinges til at se bort fra de mest hensigtsmæssige placeringer af uddannelser, hvad angår kvalitet og geografisk spredning.
Dato: 19-12-2008
Status: Endeligt besvaret