Ministeren bedes redegøre for regelsættet vedrørende tildeling af udkantstilskud til almene gymnasier med henvisning til, at der i finansloven står følgende om definition af et udkantstilskud under kriterierne for at få udkantstilskud:
"Et gymnasium er defineret som udkantsgymnasium, hvis elever, der er optaget på gymnasiet, ville få mere end 20 km til det nærmeste gymnasium, dersom uddannelsestilbuddet på det vurderede gymnasium faldt bort".
Kan ministeren bekræfte, at det betyder, at en skole vil være berettiget til at modtage udkantstilskuddet, såfremt nogle af deres elever ville have længere vejafstand end 20 km til nærmeste gymnasium, hvis den pågældende skole bliver nedlagt, og skolen samtidig opfylder kriteriet om at have færre end 400 stx årselever det foregående år?
Dato: 22-04-2009
Status: Endeligt besvaret