Ministeren varslede i 2008 en snarlig revision af klage- og erstatningssystemerne for sundhedsvæsenet. Der blev bl.a. foreslået en såkaldt patientombudsmand, og at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fik udvidet sin kompetence, således at kritik ikke udelukkende kunne gives i forbindelse med individuelle sundhedspersoners svigt, men også i forbindelse med systemfejl. Ministeren bedes oplyse, om der er nedsat arbejdsgrupper i forbindelse med det pågældende revisionsarbejde og i bekræftende fald oplyse, hvem der sidder i disse arbejdsgrupper. Kan ministeren samtidig give en vurdering af, hvor lang tid revisionsarbejdet skønnes at tage, inden der foreligger konkrete lovforslag?
Dato: 15-01-2009
Status: Endeligt besvaret