"Ministeren varslede i 2008 en snarlig revision af klage- og erstatningssystemerne for sundhedsvæsenet. Der blev bl.a. foreslÃ¥et en sÃ¥kaldt patientombudsmand, og at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fik udvidet sin kompetence, sÃ¥ledes at kritik ikke udelukkende kunne gives i forbindelse med individuelle sundhedspersoners svigt, men ogsÃ¥ i forbindelse med systemfejl. Ministeren bedes oplyse, om der er nedsat arbejdsgrupper i forbindelse med det pÃ¥gældende revisionsarbejde og i bekræftende fald oplyse, hvem der sidder i disse arbejdsgrupper. Kan ministeren samtidig give en vurdering af, hvor lang tid revisionsarbejdet skønnes at tage, inden der foreligger konkrete lovforslag?â€
Der er med finanslovsaftalen for 2009 afsat midler i 2010 og 2011 til etablering af et nyt, mere enkelt og smidigt patientklagesystem, der samtidig skal give hurtigere sagsbehandlingstider til gavn for patienterne. Det er hensigten at udvide patientklagesystemet, således at klageadgangen også omfatter patientrettigheder og information om frit valg, ligesom der skal kunne klages over patientforløb (systemfejl) uden sigte på kritik af konkrete sundhedspersoner. Derudover skal borgere kunne indgive deres klage til en patientombudsmandsinstitution, der visiterer alle klager, så der sikres én klageindgang på sundhedsområdet.
Ministeriet er godt i gang med at forberede udformningen af den model, der skal danne rammen om selve arbejdet med et nyt patientklagesystem.
Selve arbejdet med et nyt patientklagesystem vil inddrage relevante eksterne parter i regi af en referencegruppe, som er under nedsættelse. Ministeriet har indbudt Danske Regioner, KL, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Danske Patienter, Forbrugerrådet og Danske Handicaporganisationer til at deltage i referencegruppen. Arbejdet vil blive tilrettelagt med henblik på, at lovforslag om et nyt patientklagesystem kan fremsættes inden udgangen af 2009.