Ministeren bedes redegøre for arbejdsvilkårene for politiet i Odense og landet generelt, bl.a. set i lyset af, at politi- og redningsmyndigheder ofte chikaneres under udførelse af banale politi- og redningsaktioner, men også under livsvigtige politi- og redningsaktioner. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for hændelsesforløbet den 13. august 2009 i Vollsmose, herunder baggrunden for, at politiet valgte at trække sig tilbage. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvilke tiltag han vil tage for at minimere politi- og redningsfolks risiko for at blive angrebet under udførelse af deres arbejde - ikke mindst i de indvandrerdominerede ghettoer, og i forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for strafferammerne for udøvelse af chikane mod politi- og redningsfolk, når de udøver deres samfundsgavnlige og livsvigtige arbejde.
Dato: 21-08-2009
Status: Besvaret
Afholdelse af samrådet: Retsudvalget 27-08-2009 kl. 15:00