Sagsgang:
Anmeldelse 29-02-2008
Endelig besvarelse 07-03-2008
Spørgsmålets ordlyd:
Mener ministeren, at det er rimeligt, at guldsmeden fra Århus i den i begrundelsen nævnte sag risikerer en straf for at offentliggøre billeder af sin overfaldsmand, og vil ministeren støtte, at loven ændres, så guldsmeden ikke må finde sig selv i en situation, hvor der er taget større hensyn til hans gerningsmand, end til ham?
Skriftlig begrundelse:
En guldsmed fra Århus risikerer en straf, fordi han har offentliggjort billeder af en overfaldsmand, der har røvet hans butik. Man får derfor det indtryk, at gerningsmanden beskyttes mere end ofret. Situationen kan dog ændres, hvis den nuværende udformning af loven ændres, derhen at hvis »egen drift« fjernes fra persondatalovens § 58, der lyder »Datatilsynet påser af egen drift eller efter klage fra en registreret« vil den situation ikke kunne opstå, fordi der så kræves anmeldelse fra den registrerede.