Spm. nr. S 894

17) Til videnskabsministeren af:

Julie Rademacher (S):

Mener ministeren, at det er et kvalitetsproblem på de danske uddannelser, hvis 32.000 studerende tager og betaler for eksamensforberedende kurser?

Skriftlig begrundelse

Der har i Jyllands-Posten den 1. marts 2008 kørt en debat, om at kvalitetsdimensionen i undervisningen muligvis er for dårlig, siden studerende vælger at betale sig til eksamensforberedende kurser, eller de studerende føler sig for usikre, før de går op til eksamener. Det sætter de studerende under pres både fagligt og økonomisk, og derfor er det aktuelt, at stille spørgsmålstegn ved kvaliteten på uddannelserne, specielt i betragtning af, at vi har en målsætning om, at 50 pct. af alle unge skal gennemføre en lang videregående uddannelse.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Så er det ministeren.

Videnskabsministeren (Helge Sander):

Jeg har ikke kendskab til, at der skulle være kvalitetsproblemer på universiteternes uddannelser - problemer, som skulle betyde, at studerende ikke kan gennemføre uddannelsen, medmindre de tager privat undervisning.

Det er derimod min opfattelse, at universiteterne yder en god og tilstrækkelig undervisning, der understøtter de studerende i deres undervisningsforberedelser og efterfølgende eksamensforberedelser. Jeg har derfor tillid til, at universiteterne planlægger undervisning og prøver i overensstemmelse med de faglige mål, der er sat for de enkelte fag og uddannelser.

Jeg går ud fra, at universiteterne overholder reglerne og sikrer, at de studerende er rustet til at gå til eksamen. Omvendt må det stå meget klart, at universiteterne ikke kan forhindre studerende i at købe en frivillig ydelse, hvis den studerende vælger at læse til eksamen på en sådan måde.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Fru Julie Rademacher.

Julie Rademacher (S):

Jeg er glad for, at ministeren mener, at uddannelsesniveauet i Danmark er højt, og at de studerende har gode muligheder for at blive uddannet. Men jeg synes også, det er påfaldende, at man kan læse flere og flere artikler om, at flere og flere tusind studerende betaler sig til ekstra kurser for at bestå eksamen; og det er også, fordi der er kommet en meget, meget stor konkurrence i forhold til karakterracet og -niveauet.

Når det er sagt, vil jeg sige, at rigtig mange universiteter også er meget pressede; der bliver brugt flere og flere penge på eksempelvis markedsføring. Nu har jeg selv siddet i studienævnet på et universitet, så jeg ved om nogen, hvad det her drejer sig om, og jeg ved, at på grund af besparelser, men også på grund af den øgede konkurrence, der er på uddannelsessiden i forhold til forskning, kan universiteternes økonomi i forhold til enkelte uddannelser være meget presset. Derfor frygter jeg, at flere og flere tusind studerende ser sig nødsaget til at betale sig til at bestå deres eksamen, og det skyldes bl.a. usikkerhed, men også, at der måske ikke er et tilstrækkeligt udbud af holdundervisningstimer osv.

Det koster rigtig mange penge for de her eksamenskurser, og der er efterhånden en kæmpestor eksamensindustri.

Jeg står med en artikel fra Jyllands-Posten fra den 1. marts, og der kan man læse, at der er 32.000 studerende, der betaler sig til de her eksamenskurser, og det er lidt påfaldende, at ministeren så ikke kender noget til det. Kan ministeren ikke bekræfte, at der er et problem, som vi som politikere skulle gøre noget ved?

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Videnskabsministeren (Helge Sander):

Når jeg sidder og trækker på smilebåndet, er det, fordi jeg synes, det er imponerende, at vi her har en socialdemokrat, en ung studerende, som har spillet en meget central rolle på et af vores universiteter, og som står her og beder ministeren om at blande sig i interne forhold. Det er helt nye takter, helt nye toner.

Men jeg vil godt sige, at det lykkes altså ikke for spørgeren at få mig til at bekræfte, at jeg vil blande mig i, hvordan universiteterne håndterer deres dagligdag. Og det vil heller ikke på nogen måde få mig til at overveje at blande mig i, hvordan de studerende vil forfølge deres undervisning og forberede sig til eksamen. Skulle det være sådan, at jeg skulle forbyde de studerende det, hvis de ønsker at dygtiggøre sig frem til eksamen? Hvad er konsekvensen? Skal de idømmes bøder og fængselsstraffe? Hvad i alverden forestiller man sig?

Anden næstformand (Søren Espersen):

Så er det fru Julie Rademacher.

Julie Rademacher (S):

Det er hårde toner, der kommer nu fra ministerens side. Jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at vi ikke skal have mere kontrol, og at vi ikke skal have mere detailstyring af universiteterne. Jeg mindes et møde, som jeg blev indkaldt til, dengang jeg var studerende, i ministerens ministerium, fordi jeg netop havde påpeget det her.

Jeg går i høj grad ind for, at der er frihedsgrader på universiteterne, og jeg går også i høj grad ind for, at man i det hele taget lader universiteterne lede sig selv.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg stadig væk mener, at der er et problem, for der er en udvikling i retning af, at flere og flere studerende betaler for sådanne kurser. Og det vil sige, at der er et skred.

Jeg tror, at et af problemerne skyldes, at der er færre og færre penge til at uddanne studerende for. Det er ikke, fordi vi får mange, mange flere penge, men fordi der til gengæld kommer flere og flere studerende.

Mener ministeren ikke, at det er et problem, at der er en stigning i antallet af de her eksamenskurser?

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Videnskabsministeren (Helge Sander):

Jeg anser det i hvert fald ikke som værende et problem, som ministeren skal blande sig i. Hvis det er således, at der er nogle ting, man ønsker at håndtere i forhold til det her spørgsmål, er det jo universiteterne selv, der skal gøre det, og jeg oplever også, at det er sådan, universiteterne ønsker det.

Men der er en ting, jeg må anholde, og det er den samme ting, som var anledning til, at vi havde planlagt et møde, der aldrig blev til noget, fordi der så pludselig blev folketingsvalg, og så sidder spørgeren her i stedet for at være studerende, og det synes jeg er helt fint. Men der bliver sagt, at der bliver færre midler til universiteterne; det er jo ikke rigtigt, og jeg må igen anholde det. Man kan bare slå op i finanslovene og se, hvad der er blevet tildelt universiteterne til undervisning i de år, hvor vi har haft regeringsmagten.

Når man fra de studerendes side fremkommer med nogle andre tal, er det, fordi man går tilbage i tiden og tager en 10-årig periode, som også dækker den tid, hvor fru Julie Rademachers parti var ved regeringsmagten. Her blev der skåret ned; det var dengang.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Fru Julie Rademacher.

Julie Rademacher (S):

Jeg er meget glad for, at man i det hele taget er opmærksom på og endelig indrømmer, at man faktisk er i gang med at lave besparelser, ligesom man måske også gjorde under den tidligere regering. Nu er jeg jo så heldig, at jeg ikke sad i den sidste socialdemokratiske regering, så det kan jeg jo ret hurtigt sige mig fri for.

Jeg har bestemt ikke tænkt mig at indføre flere besparelser på uddannelsesområdet, men jeg mener helt klart, at det er et problem, at vi i Danmark lige nu sparer på uddannelse. Det er ikke helt 1 pct., men snarere ½ pct., der bliver sparet på uddannelsesområdet, og det mener jeg i høj grad også rammer universiteterne. Specielt når vi har en målsætning om, at der skal være flere og flere - 50 pct. - der skal tage en lang videregående uddannelse, mener jeg også, at vi skylder uddannelsesinstitutionerne at give dem nogle flere midler at råde over i den her hårde konkurrence.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Videnskabsministeren (Helge Sander):

Det er da utroligt, at der nu bliver sagt - det sagde spørgeren lige - at jeg bekræftede, at der var besparelser. Det har jeg absolut ikke bekræftet, jeg sagde lige det stik modsatte. Så jeg kan godt forstå, at det er vanskeligt med kommunikationen, når vi kan stå over for hinanden og tale så meget forbi hinanden.

Nu har jeg jo tallene, for jeg har lige akkurat været i samråd om det samme spørgsmål her i eftermiddags, og hvis vi sætter 2003 til 100, så er der i 2007 104, altså ikke så stor en stigning, som vi har inden for forskning, men altså også en stigning her. Men hvis man tager en 10-årig periode, hvor den tid, som spørgeren ikke vil vedkende sig, bliver medtaget, så er der tale om en tilbagegang. Men det er den tidligere regering, som fru Julie Rademacher må henvende sig til i den anledning.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Så er spørgsmålet sluttet.

Det næste og sidste spørgsmål er også til videnskabsministeren af fru Julie Rademacher.