Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven for
Grønland
(Spirituskørsel, alderskrav til
førere af snescootere, selepligt m.v.)
§ 1
I færdselsloven for Grønland, lov
nr. 832 af 18. december 1991, foretages følgende
ændringer:
1.§ 5 affattes
således:
Ȥ 5. Ethvert
motorkøretøj skal være registreret og forsynet
med nummerplader, før det tages i brug, jf. dog stk. 2
og 6.
Stk. 2.
Skatteministeren kan for visse områder gøre undtagelse
fra kravet om registrering.
Stk. 3.
Skatteministeren kan bestemme, at andre motordrevne
køretøjer end motorkøretøjer skal
registreres og forsynes med nummerplader eller
registreringsmærker, før de tages i brug, jf. dog stk.
6. Det samme gælder køretøjer, der er bestemt
til at trækkes af et motordrevet køretøj.
Stk. 4.
Skatteministeren kan bestemme, at motordrevne
køretøjer, der anvendes uden for de i § 1
nævnte veje, pladser m.v., skal registreres og forsynes med
nummerplader eller registreringsmærker, før de tages i
brug, jf. dog stk. 6.
Stk. 5.
Skatteministeren kan, jf. dog stk. 6, fastsætte regler om
1)
registrering,
2) nummerplader
og
3)
registreringsmærker.
Stk. 6. Forsvarets
køretøjer registreres efter regler, der
fastsættes af forsvarsministeren.«
2.§ 7 affattes
således:
Ȥ 7. Skatteministeren
kan fastsætte regler om gebyr for registrering, nummerplader
og registreringsmærker.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om gebyr for syn af
køretøjer.«
3.§ 8 affattes
således:
Ȥ 8. Skatteministeren
kan fastsætte regler om benyttelse af
køretøjer, der ikke er registreret i Grønland.
Skatteministeren kan herunder bestemme, hvornår pligten til
registrering i Grønland indtræder.«
4.
Overskriften til §§ 9-12
affattes således:
»Spirituskørsel
m.v.«
5.§ 9 affattes
således:
Ȥ 9. For
spirituskørsel dømmes den, som fører eller
forsøger at føre et motordrevet køretøj
efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen
overstiger 0,50 promille.
Stk. 2. For
spirituskørsel dømmes endvidere den, som fører
eller forsøger at føre et motordrevet
køretøj efter at have indtaget spiritus i et
sådant omfang, at den pågældende ikke kan
føre køretøjet på betryggende
måde.«
6. I
§ 16, stk. 2 og 4 ,
ændres »orienterende« til:
»kontrollerende«.
7.§ 16, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Er
førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren
inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge
en kontrollerende køreprøve. Førerretten
inddrages, hvis prøven ikke bestås eller vedkommende
undlader at medvirke til den. Kontrollerende
køreprøve skal ikke aflægges, hvis
domfældte har bestået en køreprøve efter
det forhold, der gav anledning til frakendelsen.«
8.§ 18, stk. 1, affattes
således:
»Snescooter må kun føres af
personer, der er fyldt 18 år. Politiet kan dog tillade
personer, der er fyldt 16 år, at føre snescooter i
forbindelse med udførelse af landbrugsarbejde eller
erhvervsmæssig fangst.«
9.§ 18, stk. 2,
ophæves.
10.§ 29, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
11.
Efter § 29 indsættes:
»Kørsel ved
busstoppested
§ 29
a. Kørende, som nærmer sig et stoppested, hvor
en bus er standset, skal, hvis føreren af bussen giver tegn
til igangsætning, nedsætte hastigheden og om
nødvendigt standse, således at bussen kan forlade
stoppestedet. Føreren af bussen fritages dog ikke herved for
at udvise særlig forsigtighed for at undgå
fare.«
12. I
§ 32 indsættes som
stk. 6 og 7:
»Stk. 6.
Kørende må ikke svinge til venstre, før det kan
ske uden ulempe for modkørende færdsel. Ved svingning
til højre må den kørende ikke være til
ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører
lige ud. Er der i forbindelse med vejen anlagt cykelsti, hvor
færdsel i begge retninger er tilladt (dobbeltrettet
cykelsti), må kørende ikke svinge til venstre,
før det kan ske uden ulempe for cyklister og
knallertkørere, der kører lige ud. Det samme
gælder ved svingning til højre over for
modkørende cyklister og knallertkørere. Tilsvarende
regler gælder ved kørsel over eller bort fra
kørebanen uden for vejkryds.
Stk. 7.
Kørende, som nærmer sig eller kører ind i
vejkryds, skal køre således, at der ikke opstår
unødig ulempe for færdslen på den krydsende vej,
hvis vedkommende tvinges til at standse i krydset. I kryds, hvor
færdslen reguleres ved signalanlæg, må den
kørende, selv om signalet viser grønt lys, ikke
køre ind i krydset, hvis den pågældende på
grund af færdselsforholdene på stedet må indse,
at krydset ikke vil kunne forlades, inden signalet har skiftet til
grønt lys for krydsende færdsel.«
13.
Efter § 32 indsættes:
»Forpligtelser over for
gående
§ 32
a. Kørende, som møder eller kører forbi
gående, skal give den gående tid til at vige til side
samt i øvrigt give den gående fornøden plads
på vejen.
Stk. 2.
Kørende, som kører over fortov eller gangsti, eller i
øvrigt fører køretøj ind på
kørebanen fra udkørsel fra ejendom ved vejen, skal
holde tilbage for gående. Det samme gælder ved
kørsel ind på eller over gågade.
Stk. 3. Ved
kørsel på gågade skal de kørende udvise
særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for
gående.
Stk. 4. Ved
busstoppested, beliggende ved kanten af cykelsti, hvor passagererne
ikke optages fra eller afsættes på et areal, der er
særligt indrettet for dem, skal de kørende på
cykelstien holde tilbage og om fornødent standse for
på- eller afstigende passagerer.
Stk. 5. Ved
svingning i vejkryds må kørende ikke være til
fare for gående, der passerer den kørebane, som skal
benyttes under den fortsatte kørsel. Tilsvarende
gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen
uden for vejkryds.
Stk. 6. Ved
fodgængerfelt på steder, hvor færdslen reguleres
af politi eller ved signalanlæg, skal den kørende,
selv om han i øvrigt ifølge signalet eller politiets
tegngivning kan passere fodgængerfeltet, holde tilbage for
gående, som befinder sig i feltet på vej over
kørebanen. Er et sådant fodgængerfelt beliggende
ved vejkryds, skal den kørende, som efter svingning i
krydset skal passere feltet, køre med passende lav hastighed
og om nødvendigt standse for at lade de gående
passere, som befinder sig i fodgængerfeltet eller er på
vej ud i dette.
Stk. 7.
Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, der
ikke er reguleret, skal afpasse hastigheden således, at der
ikke opstår fare eller ulempe for gående, som befinder
sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende
skal om nødvendigt standse for at lade de gående
passere.
Stk. 8.
Kørende skal så vidt muligt undgå, at
køretøjet standses i
fodgængerfeltet.«
14.
Efter § 33 indsættes:
Ȥ 33
a. Standsning eller parkering må ikke ske på
cykelsti, gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for
midterrabat, helleanlæg og lignende. Køretøj,
hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5 t, kan dog,
medmindre andet er bestemt i medfør af § 23,
stk. 2, standses eller parkeres med en del af
køretøjet på fortov, hvis dette ikke er til
fare eller ulempe for færdslen på fortovet. 1. pkt.
gælder ikke for cykler og tohjulede knallerter.
Stk. 2. Standsning
eller parkering må ikke ske
1) på
fodgængerfelt eller ud for udkørsel fra cykelsti eller
inden for en afstand af 5 m foran fodgængerfeltet eller
udkørslen,
2) i vejkryds eller
inden for en afstand af 10 m fra den tværgående
kørebanes eller cykelstis nærmeste kant,
3) på en
sådan måde, at færdselstavle eller -signal
dækkes,
4) i viadukt eller
tunnel,
5) på eller i
nærheden af bakketop eller i eller ved uoverskueligt
vejsving,
6) på
strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved
hjælp af spærrelinjer er inddelt i vognbaner, eller
inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en
sådan strækning,
7) ved siden af
spærrelinje, hvis afstanden mellem køretøjet og
linjen er mindre end 3 m og der ikke mellem køretøjet
og spærrelinjen findes en punkteret linje, eller
8) på
afmærket holdeplads for hyrevogne.
Stk. 3. Ved
busstoppested er det ikke tilladt at standse eller parkere på
den afmærkede strækning på hver side af
stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning ikke,
gælder forbuddet inden for en afstand af 12 m på hver
side af skiltet.
Stk. 4. Parkering
må ikke ske
1) ud for ind- og
udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt
således, at kørsel til eller fra ejendom
væsentligt vanskeliggøres,
2) ved siden af
andet køretøj, som holder ved kørebanens kant,
bortset fra tohjulet cykel, tohjulet knallert eller tohjulet
motorcykel uden sidevogn, eller
3) på en
sådan måde, at adgangen til andet køretøj
herved hindres, eller at dette ikke kan føres fra
stedet.
§ 33
b. §§ 33 og 33 a gælder ikke for
køretøj, der anvendes ved vejarbejde, hvis standsning
eller parkering er nødvendig af hensyn til arbejdet og der
træffes fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Det samme
gælder standsning eller parkering, der foretages af politi,
redningsberedskab eller redningskorps.
§ 33
c. Justitsministeren kan bestemme, at parkering af
motorkøretøjer, hvor adgangen til parkering er
tidsmæssigt begrænset, kun må ske under
benyttelse af parkeringsskive. Justitsministeren fastsætter
bestemmelser om parkeringsskiver og deres benyttelse.
Afmærkning af
vejarbejder
§ 33
d. Når der foretages vejarbejde, er den, som
forestår arbejdet, ansvarlig for, at det til enhver tid er
forsvarligt afmærket.«
15. I
§ 36 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved
kørsel uden for lygtetændingstiden skal nærlys
(kort lys) anvendes på motordrevne køretøjer.
Ved kørsel med motorredskab gælder dette dog kun, hvis
motorredskabet er forsynet med nærlyslygter. I stedet for
nærlys kan anvendes tågeforlygter eller særligt
kørelys.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
16.
Efter § 39 indsættes:
»Sikkerhedsseler
§ 39
a. Hvis en siddeplads i bil, på motorcykel eller
knallert er forsynet med sikkerhedssele, skal denne under
kørslen anvendes af den person, der benytter siddepladsen,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Børn
under 3 år skal i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol
eller andet godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets
højde og vægt. Børn, der er fyldt 3 år,
men ikke 7 år, kan i stedet for sikkerhedssele anvende
barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets
højde eller vægt. Der kan i kombination med
sikkerhedssele anvendes selepude.
Stk. 3. Pligten til
at anvende sikkerhedssele gælder ikke ved bakning eller under
kørsel på parkeringsplads, servicestation,
værkstedsområde eller under lignende forhold.
Stk. 4.
Føreren skal påse, at passagerer, der ikke er fyldt 15
år, anvender sikkerhedsudstyr i overensstemmelse med
stk. 1-3 samt regler herom fastsat i medfør af
stk. 5.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte regler om,
1) hvordan
sikkerhedsudstyr til børn under 3 år skal
anvendes,
2) at visse
personer fritages for pligten til at anvende sikkerhedsudstyr,
3) fritagelse for
pligten til at anvende sikkerhedsudstyr ved særlige former
for kørsel, og
4) at
føreren af en bus helt eller delvis fritages for den i
stk. 4 nævnte pligt, samt om, hvilke foranstaltninger
føreren i stedet skal træffe.«
17.§ 40, stk. 1, affattes
således:
»Føreren af motorcykel, snescooter
eller knallert samt enhver passager på motorcykel eller
snescooter, som er fyldt 15 år, skal under kørsel
anvende fastspændt styrthjelm.«
18. I
§ 40 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der
skal dog ikke anvendes styrthjelm, hvor der er pligt til at anvende
sikkerhedssele.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
19. I
§ 40, stk. 2, der bliver
stk. 3, ændres »12 år« til: »5
år«.
20.
Efter § 40 indsættes:
»Brug af mobiltelefon og
andet teleudstyr
§ 40
a. Førere af køretøjer må under
kørsel ikke benytte sig af håndholdte
mobiltelefoner.
Stk. 2.
Justitsministeren kan efter forhandling med transportministeren
fastsætte nærmere regler om brug af andet teleudstyr og
lignende under kørsel.«
21.§ 47 ophæves.
22. I
§ 48 ændres
»§§ 44-47« til:
»§§ 44-46«.
23.§ 49, stk. 1, affattes
således:
»Krav om erstatning for skader forvoldt af
motordrevne køretøjer skal være dækket af
en ansvarsforsikring i et forsikringsselskab, der lovligt driver
forsikringsvirksomhed i Grønland. Forsikringsselskaber, der
tegner ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer i
Grønland, skal være medlem af Dansk Forening for
International Motorkøretøjsforsikring (DFIM).
Betingelserne for betaling af løbende ydelser til DFIM
fastsættes af justitsministeren. Forsikringsselskaber, der
ønsker at tegne ansvarsforsikring for registreringspligtige
motordrevne køretøjer i Grønland, skal
herudover anmelde dette til Politimesteren i
Grønland.«
24. I
§ 51, stk. 1,
indsættes efter »gennemførelse«: »,
herunder om forsikringsselskabers pligt til at deltage i en
gensidig hæftelsesordning, i tilfælde af at et
ansvarsforsikringsselskab ikke opfylder sine forfaldne
erstatningsforpligtelser i henhold til de tegnede lovpligtige
ansvarsforsikringer«.
25.
Efter § 55 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 5 a
Standsnings- og parkeringsafgifter
§ 55
a. Justitsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen
kan pålægge en afgift for overtrædelse af
1) § 33
a, stk. 1, for så vidt angår standsning eller
parkering på cykelsti, gangsti, midterrabat og
helleanlæg samt standsning eller parkering med hele
køretøjet på fortov,
2) § 33
a, stk. 2, nr. 1, 2, 4, 6, 7 og 8, og stk. 3,
3) § 33,
stk. 4, nr. 1, for så vidt angår parkering ud for
ind- og udkørsel til og fra ejendom, og nr. 2,
4) standsnings-
eller parkeringsforbud, der angives ved afmærkning,
5) standsnings-
eller parkeringsforbud, der fastsættes efter § 23,
selv om forbuddet ikke angives ved afmærkning, og
6) andre
bestemmelser om standsning eller parkering, der fastsættes i
medfør af § 23 eller § 33 c.
Stk. 2.
Afgørelse om pålæggelse af afgift kan ikke
indbringes for højere administrativ myndighed og er ikke
omfattet af § 19 i landstingslov om sagsbehandling i den
offentlige forvaltning. Afgiften tilfalder den kommune, på
hvis område kontrollen udføres.
Stk. 3. Afgiften
pålægges ved en skriftlig meddelelse, der anbringes
på køretøjet eller overgives til
føreren.
Stk. 4. Afgiften
påhviler den, der har foretaget den uretmæssige
standsning eller parkering. Betales afgiften ikke inden den
fastsatte frist, hæfter tillige ejeren (brugeren) for
betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren
uberettiget var i besiddelse af køretøjet.
Afgørelser om pålæggelse af afgift kan
fuldbyrdes efter reglerne i den grønlandske retsplejelov om
tvangsfuldbyrdelse af grønlandske myndigheders
afgørelser.
Stk. 5. Afgiften
udgør 510 kr.
Stk. 6.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om den
kommunale parkeringskontrols virksomhed.«
26.§ 56, stk. 1, affattes
således:
»Overtrædelse af § 3,
§ 5, stk. 1, §§ 9-11, § 13,
stk. 1 og 2, § 16, stk. 5, § 17,
§ 18, stk. 1, 1. pkt., §§ 19 og 20,
§ 22, § 23, stk. 1, § 24,
stk. 1, 2 og 4, § 25, § 26, stk. 1-4,
§§ 27-32 a, § 33, stk. 1,
§ 33 a, § 33 d, §§ 34-39,
§ 39 a, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 4, § 40, stk. 1 og 3, § 40 a,
stk. 1, § 41, § 42 og § 49,
stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., og stk. 2, eller undladelse af
at efterkomme et forbud eller påbud i henhold til loven kan
medføre foranstaltninger efter kriminalloven for
Grønland. Det samme gælder ved kørsel med
motordrevet køretøj, hvortil der kræves
kørekort, når retten til at være eller blive
fører af et sådant køretøj er frakendt
den pågældende ubetinget.«
27. I
§ 56 indsættes som
stk. 3 :
»Stk. 3. Er
overtrædelsen begået af et aktieselskab, et
anpartsselskab, et andelsselskab el.lign., kan der
pålægges selskabet som sådant et
bødeansvar.«
28.
Efter § 56 indsættes:
Ȥ 56
a. Bøder for overtrædelse af denne lov og for
overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør af
loven, udmåles til beløb, der er delelige med 500 kr.,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Bøder til personer med særlig lav indtægt kan
udmåles til beløb, der ikke er delelige med 500 kr.
Sådanne bøder kan dog ikke fastsættes til
beløb under 300 kr.
Stk. 3. Har nogen
ved én eller flere handlinger begået flere
overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i
medfør heraf, og medfører overtrædelserne
idømmelse af bøde, sammenlægges bøden
for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere
handlinger overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i
medfør af denne lov og én eller flere andre love, og
medfører overtrædelserne idømmelse af
bøde, sammenlægges bøden for hver
overtrædelse af denne lov eller forskrifter udstedt i
medfør heraf og bøden for overtrædelsen af den
eller de andre love.
Stk. 4. Har nogen
ved én eller flere handlinger begået flere
overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i
medfør heraf, og medfører én af
overtrædelserne andre foranstaltninger end bøde, mens
en anden medfører idømmelse af bøde,
idømmer retten en bøde ved siden af den anden
foranstaltning. Det samme gælder, hvis nogen ved én
eller flere handlinger har overtrådt denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller
flere andre love, og overtrædelsen af denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør heraf medfører
bøde, og overtrædelsen af den eller de andre love
medfører anden foranstaltning end bøde.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når
særlige grunde taler herfor.«
29. I
§ 57, stk. 1 og 3 ,
ændres »spiritus- eller promillekørsel«
til: »spirituskørsel eller om overskridelse af de
tilladte hastighedsbestemmelser efter § 59, stk. 1,
nr. 2,«.
30.§§ 59 og 60 affattes
således:
»Betinget frakendelse
§ 59.
Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der
kræves kørekort, skal betinget frakendes retten til at
føre et sådant køretøj, hvis
1) føreren
under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden har voldt skade på person eller
ting eller fremkaldt fare herfor,
2) føreren
har overskredet hastighedsgrænser fastsat i medfør af
§ 29, stk. 2 og 3, med mere end 60 pct.,
3) føreren
har gjort sig skyldig i spirituskørsel, der ikke er omfattet
af § 60, stk. 1, nr. 1, eller
4) frakendelse
findes begrundet ved beskaffenheden af den begåede forseelse,
og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold
som fører af motordrevet køretøj.
Stk. 2. Betinget
frakendelse sker på vilkår, at den
pågældende i en prøvetid på 3 år fra
endelig dom ikke fører motordrevet køretøj
under sådanne omstændigheder, at førerretten
skal frakendes vedkommende. Ved betinget frakendelse udsættes
fastsættelsen af frakendelsestiden.
Stk. 3. Begår
den dømte i prøvetiden et nyt forhold, der
medfører frakendelse af førerretten, fastsætter
retten en fælles frakendelse for dette forhold og den
tidligere pådømte lovovertrædelse.
Ubetinget frakendelse
§ 60.
Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der
kræves kørekort, skal ubetinget frakendes retten til
at føre et sådant køretøj, hvis
føreren
1) har gjort sig
skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i
blodet under eller efter kørslen over 1,20 promille,
2) forsætligt
har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt
har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt
har ført motordrevet køretøj på
særlig hensynsløs måde,
3) har gjort sig
skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af
§ 59, stk. 1, nr. 1-3,
4) tidligere er
frakendt førerretten betinget og det nye forhold er
begået i prøvetiden eller
5) tidligere er
frakendt førerretten ubetinget og det nye forhold er
begået inden 5 år efter udløbet af
frakendelsestiden.
Stk. 2. Under
særlig formildende omstændigheder kan der ske betinget
frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 1
ellers skulle ske ubetinget.
Stk. 3. Ubetinget
frakendelse sker for et tidsrum af mellem 6 måneder og 10
år eller for bestandig.«
31.§§ 61-63
ophæves.
32. I
§ 66 indsættes efter 1.
pkt.:
»Spørgsmålet indbringes for den
ret, som har pådømt sagen i første instans,
eller retten i den retskreds, hvor den dømte bor eller
opholder sig.«
33.
Efter § 67 indsættes:
»Kapitel 7 a
Konfiskation
§ 67
a. Ved grove eller gentagne overtrædelser af denne lov
kan der ske konfiskation af det ved overtrædelsen anvendte
motordrevne køretøj, hvortil der kræves
kørekort, hvis det må anses for påkrævet
for at forebygge yderligere overtrædelser af loven. Under
tilsvarende betingelser kan der ske konfiskation af et motordrevet
køretøj, hvortil der kræves kørekort,
der ejes af den person, der har foretaget overtrædelsen, selv
om køretøjet ikke er anvendt ved
overtrædelsen.
Stk. 2.
Konfiskation skal ske, hvis ejeren af køretøjet har
gjort sig skyldig i spirituskørsel med en promille over
1,20, der medfører ubetinget frakendelse af
førerretten, og den pågældende to gange
tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye
forhold er begået, har gjort sig skyldig i
spirituskørsel med en promille over 1,20, der har
medført ubetinget frakendelse af førerretten.
Stk. 3.
Konfiskation efter stk. 2 skal ske, selv om
køretøjet ikke er anvendt ved den aktuelle
overtrædelse.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, når særlige
grunde undtagelsesvis taler herfor.
Stk. 5. I
øvrigt gælder reglerne om konfiskation i
kriminalloven for Grønland.
Kapitel 7 b
Foranstaltning m.v. ved ændret
regulering
§ 67
b. Spørgsmålet om foranstaltning og frakendelse
af førerret i anledning af hastighedsovertrædelser,
jf. § 29, afgøres efter de på
gerningstidspunktet gældende regler.«
34.
Efter § 71 indsættes:
Ȥ 71
a. Politiet kan for at imødekomme særlige behov
hos personer med handicap dispensere fra reglerne i denne lovs
kapitel 1-4, når det findes
færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.«
35.§ 72 affattes
således:
Ȥ 72.
Transportministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen, en anden
under Transportministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende
institution til at udøve de beføjelser, der i denne
lov er tillagt transportministeren.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne
ikke skal kunne indbringes for ministeren.«
36.
Efter § 72 indsættes:
Ȥ 72
a. Justitsministeren kan bemyndige politiet til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
justitsministeren.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne
ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 72
b. Skatteministeren kan bemyndige politiet til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
skatteministeren.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage politiets administration af beføjelser som
nævnt i stk. 1, herunder at klage skal ske til
Landsskatteretten. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at klager over politiets administration ikke kan afgøres
administrativt.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. oktober 2008, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 9.