L 9 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Fradragsret
for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger).
Forslag
til
Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven
og forskellige andre love
(Fradragsret for indbetalinger til
udenlandske pensionsordninger)
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120
af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 6 i
lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 347 af 18.
april 2007, § 2 i lov nr. 398 af 30. april 2007 og senest
ved § 10 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 3 affattes
således:
Ȥ 3. Pensionskasser som
nævnt i § 2, nr. 4, skal
1) have hjemsted
her i landet eller udøve virksomhed her i landet gennem et
fast driftssted og have Finanstilsynets tilladelse til at drive
pensionskassevirksomhed eller livsforsikringsvirksomhed her i
landet,
2) udøve
virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og have
tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed eller
pensionskassevirksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, jf.
§ 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel
virksomhed, og § 21 b i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, eller
3) have hjemsted i
et land inden for EU/EØS og her have tilladelse til at drive
pensionskassevirksomhed.«
2.§ 4, stk. 1, affattes
således:
»Forsikringer som nævnt i
§ 2, nr. 4, skal være oprettet i
livsforsikringsselskaber, der
1) har hjemsted her
i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse
til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet,
2) efter tilladelse
i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,
jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel
virksomhed, eller
3) har hjemsted i
et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed.«
3.§ 6 affattes
således:
Ȥ 6. Skatteministeren
kan bestemme, at reglerne for pensionsordninger med løbende
udbetalinger anvendes på pensionskasser, pensionsfonde eller
lignende, der har til formål at udbetale pension som
nævnt i § 2, men som ikke opfylder betingelserne i
§ 3.«
4.§ 7, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
5. I
§ 8, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »og § 15 B, stk. 5,« til:
», § 15 B, stk. 5, og § 41,
stk. 1, nr. 3,«.
6.§ 8, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1. | Policen skal være oprettet i et
livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i
landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse
til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs-
eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land
inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, og udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,
jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel
virksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der
har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har
tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed. Policen skal
være oprettet inden det tidspunkt, hvor forsikrede når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Policen kan dog oprettes efter
det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen,
hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden
rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en
rateopsparing i pensionsøjemed og afgiftspligt eller
indkomstskattepligt for den pågældende police eller
konto ikke er indtrådt. Sker oprettelsen ved
overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3, er det
dog ikke et krav, at der ikke må være indtrådt
afgiftspligt eller indkomstskattepligt for policen eller kontoen.
Oplysning om oprettelsen af en police som nævnt i 3. pkt.
skal påføres den tidligere police eller konto. En
police som nævnt i 3. pkt. kan højst oprettes med en
forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den
tidligere forsikring udgør halvdelen af den tidligere
aftalte forsikringssum, jf. dog 7. pkt. Der kan i stedet for det i
6. pkt. anførte forhøjelsesgrundlag vælges et
forhøjelsesgrundlag, hvorefter indbetalingerne i alt
højst kan udgøre et beløb svarende til
halvdelen af den oprindelige ordnings værdi på det
tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen, samt
et beløb svarende til halvdelen af de på dette
tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde, hvor
den oprindelige ordning er en rateopsparing i
pensionsøjemed, anvendes det i 7. pkt. nævnte
forhøjelsesgrundlag.« |
7.§ 10, stk. 1, nr. 1, 1.
og 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Policen skal være oprettet i et livs-
eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet
eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem
et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at
drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs- eller
pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land inden for
EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, og udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,
jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel
virksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der
har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har
tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed.«
8. I
§ 11 A, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 15 B, stk. 6,«:
»og § 41, stk. 1, nr. 3,«.
9.§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1.
pkt., affattes således:
»Opsparingen skal være påbegyndt, før
kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., enten i et
pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at
drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut,
der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, udøver virksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9
og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der
efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS
udøver kreditinstitutvirksomhed, eller med told- og
skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution inden for
EU/EØS.«
10. I
§ 11 A, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter 1. pkt.: »Sker oprettelsen ved
overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3, er det
dog ikke et krav, at der ikke må være indtrådt
afgiftspligt eller indkomstskattepligt for policen eller
kontoen.«, og i 4. pkt., der
bliver 5. pkt., ændres »3. pkt.« til: »4.
pkt.«
11. I
§ 11 A, stk. 1, nr. 3, 2.
pkt., ændres » 4. og 5. pkt.« til:
»4.-9. pkt.«
12.§ 12, stk. 1, nr. 1, 1.
pkt., affattes således:
»Opsparingen skal være påbegyndt,
før kontohaveren når efterlønsalderen, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., enten
i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til
at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut,
der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, udøver virksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9
og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der
efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS
udøver kreditinstitutvirksomhed, eller med told- og
skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution inden for
EU/EØS.«
13.§ 12, stk. 1, nr. 1, 4.
pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Midlerne i en opsparing i et penge- eller
kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier mv., der
har som formål eller som et af sine formål at give
brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet, eller i
andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Ved
anbringelse af særskilte depoter i aktier mv., der er optaget
til handel på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer
udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Et
beløb svarende til det, der efter § 16
årligt højst kan anvendes til kapitalforsikring i
pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, kan dog
altid anbringes i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.
Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier mv., der ikke
er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og
anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25
pct. eller mere af aktierne mv. i selskabet, og investeringen i
hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr.
Værdien af aktier mv., der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle område,
må højst udgøre 20 pct. af den del af
opsparingen i samme pengeinstitut placeret på
kontantforrentede indlånskonti, i puljer, eller i
særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst
50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og
højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr.
Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet
af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse
med §§ 50 og 51 i lov om finansiel
virksomhed.«
14. I
§ 15 B, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 11, stk. 5« til:
»§ 11, stk. 5 og 6«.
15.
Efter § 15 B indsættes før overskriften
»Fælles bestemmelser«
:
»Pensionsordninger
oprettet i udlandet
§ 15
C. Personer, som har oprettet en pensionsordning i et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller et kreditinstitut
med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark,
der i sit hjemland har tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller
kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen
om at godkende pensionsordningen som omfattet af kapitel 1.
Godkendelse sker, når følgende betingelser er
opfyldt:
1)
Pensionsordningen skal opfylde betingelserne i kapitel 1.
2)
Pensionsordningen skal være tarifmæssigt opbygget.
3) Personen skal
indvillige i
a) at blive
beskattet af udbetalinger fra pensionsordningen, der modtages
efter, at personen ikke længere er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1 eller hjemmehørende i
Danmark efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
efter reglerne i denne lov, i det omfang Danmark efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og personens
bopælsland ville kunne have beskattet udbetalingen som
følge af, at forsikringsselskabet mv. havde haft hjemsted
her i landet,
b) at blive
beskattet af udbetalinger fra pensionsordningen efter reglerne i
denne lov, i det omfang Danmark efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor ordningen er
oprettet, ville kunne have beskattet udbetalingen som følge
af, at forsikringsselskabet mv. havde haft hjemsted her i landet,
og
c) at
livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet
påtager sig forpligtelserne i nr. 4.
4)
Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet
skal opfylde de betingelser, som stilles til sådanne
forsikringsselskaber mv. i kapitel 1, og indvillige i at
påtage sig de forpligtelser mv., der stilles til
forsikringsselskaber mv., som udbyder pensionsordninger omfattet af
kapitel 1 her fra landet.
5)
Livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets
godkendelse må ikke være tilbagekaldt.
6) Det skal
være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem
medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området
direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af
forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller
anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere
livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets
dokumentation vedrørende forpligtelserne mv. som nævnt
i nr. 4.
Stk. 2.
Livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter
med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark,
der i hjemlandet har tilladelse til at drive livsforsikrings-,
pensionskasse- eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og
skatteforvaltningen om at godkende forsikringsselskabet mv. til at
udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Godkendes
forsikringsselskabet mv., vil pensionsordningen på
tidspunktet for oprettelsen være godkendt for personen, i det
omfang livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller
kreditinstituttet på vegne af told- og skatteforvaltningen
indhenter en erklæring som nævnt i stk. 1, nr. 3.
Godkendelse af forsikringsselskabet mv. til at udbyde
pensionsordninger omfattet af kapitel 1 sker, når
følgende betingelser er opfyldt:
1)
Pensionsordningen skal opfylde betingelserne i stk. 1, nr. 1
og 2.
2)
Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet
skal opfylde de betingelser, som stilles til sådanne
forsikringsselskaber mv. i kapitel 1, og indvillige i at
påtage sig de forpligtelser mv., der stilles til
forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af
kapitel 1.
3) Det skal
være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem
medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området
direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af
forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller
anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere
livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets
dokumentation vedrørende forpligtelserne mv. som nævnt
i nr. 2.
Stk. 3. Told- og
skatteforvaltningen kan tilbagekalde en godkendelse efter
stk. 1 eller 2, hvis betingelserne for godkendelse ikke
længere er opfyldt.
Stk. 4. Hvis
Danmark efter stk. 1, nr. 3, beskatter udbetalingen, medregnes
ikke udbetalinger, der svarer til indbetalinger, som der ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har
været fradrags- eller bortseelsesret for her i landet. Ved
beskatning efter stk. 1, nr. 3, litra a, hvor personen er
skattemæssigt hjemmehørende, herunder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, i en anden stat end den stat, hvori
den i stk. 1 nævnte pensionsordning er oprettet, og
sidstnævnte stat opkræver kildeskat af udbetalingen,
finder ligningslovens § 33, stk. 1, tilsvarende
anvendelse. En overførsel af ordningen til en anden ordning
for samme person behandles ikke som en udbetaling, hvis
overførslen ville have været omfattet af
§§ 41-44, hvis personen havde været
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 uden at
være anset for hjemmehørende i en fremmed stat,
Grønland eller på Færøerne efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er dog en
betingelse, at den anden bestående eller nyoprettede ordning
kan godkendes efter stk. 1 eller 2.
Stk. 5. Omregning
fra fremmed valuta i forbindelse med indberetning af indbetalinger
og indeholdelse af indkomstskat og afgift af udbetalinger efter
denne lov sker til Nationalbankens middelkurs på forfalds-
eller indbetalingstidspunktet, jf. § 18, stk. 1,
henholdsvis indeholdelsestidspunktet. Ved indberetning og
indbetaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven sker
omregningen til Nationalbankens middelkurs ved udgangen af
indkomståret.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte regler om godkendelse af
pensionsordninger efter stk. 1 og 2. Skatteministeren kan
fastsætte regler om tilbagekaldelse efter stk. 3,
herunder fastsætte en periode, hvorefter personer kan flytte
pensionsordninger til et andet forsikringsselskab mv., uden at
§ 30, stk. 1, finder anvendelse.
§ 15
D. For personer, der i forbindelse med deres tilflytning til
Danmark er omfattet af pensionsordninger, der er oprettet i
livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter i
lande inden for EU/EØS, og som ved tilflytningen bliver
fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 og efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for
hjemmehørende i Danmark, kan told- og skatteforvaltningen
for en periode på 60 måneder godkende pensionsordningen
som omfattet af kapitel 1, selvom ordningen ikke opfylder
betingelserne i kapitel 1, når følgende betingelser er
opfyldt:
1)
Pensionsordningen skal på oprettelsestidspunktet have
kvalificeret til nedslag i personens skattepligtige indkomst.
2) Personen skal
før tilflytningen til Danmark have deltaget i og bidraget
til pensionsordningen i mindst 1 år.
3) Personen
må ikke inden for de seneste tre år forud for
tilflytningen have været skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr.
1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2.
4)
Pensionsordningen skal i hovedsagen svare til en ordning, der
opfylder betingelserne i kapitel 1.
5) Det skal
være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem
medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området
direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af
forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller
anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere personens
dokumentation vedrørende pensionsordningen.
Stk. 2.
Pensionsordningen som nævnt i stk. 1 skal være
oprettet, mens personen
1) ikke var
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller
2) var
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst ansås for
hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller
på Færøerne.
Stk. 3. Den periode
på 60 måneder, der er nævnt i stk. 1, regnes
fra og med den dato, hvor personen bliver fuldt skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1 og efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i
Danmark. Efter udløbet af perioden på 60 måneder
omfattes ordningen ikke længere af kapitel 1, jf. dog
stk. 5. Efter udløbet af perioden på 60
måneder omfattes ordningen af § 53 A.
§ 30, stk. 1, finder ikke anvendelse, når
ordningen ikke længere omfattes af kapitel 1, jf. 2. pkt.
Stk. 4. Kan
pensionsordningen godkendes, behandles ordningen i
skattelovgivningen efter reglerne for den pensionsordning i kapitel
1, som ordningen ligner mest, jf. dog 2. og 3. pkt. Reglerne i
afsnit I finder tilsvarende anvendelse for sådanne ordninger,
i det omfang reglerne er anvendelige på disse ordninger.
Bidrag og præmier til pensionsordningen er alene fradrags-
eller bortseelsesberettigede i det omfang, de ville være
fradrags- eller bortseelsesberettigede efter lovgivningen i det
land, hvis lovgivning kvalificerede til nedslag i personens
skattepligtige indkomst på oprettelsestidspunktet, jf.
stk. 1, nr. 1. Reglerne i § 18, stk. 1, 4.
pkt., og stk. 2-8, og §§ 19 A-E, finder ikke
anvendelse. Indtræder der afgiftspligt, skal personen
indbetale afgiften til statskassen under overholdelse af fristerne
i § 38.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for
grænsegængere omfattet af kildeskattelovens afsnit I A.
Perioden på 60 måneder regnes dog fra og med den dato,
hvor den pågældende bliver omfattet af reglerne i
kildeskattelovens afsnit I A.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
godkendelse af pensionsordninger efter stk. 1.«
16. I
§ 16, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond § 11,
stk. 5« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag
§ 11, stk. 5 og 6«.
17. I
§ 20 indsættes som
stk. 4 og 5 :
»Stk. 4. Den
del af udbetalinger fra pensionsordninger som nævnt i
stk. 1, der svarer til indbetalinger, som personen har
foretaget på ordningen, som den pågældende kan
godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller
bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes ikke
til den skattepligtige indkomst.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den
del af udbetalingen, der efter stk. 4 er fritaget for
skat.«
18. I
§ 30, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Dog kan udbetalingstidspunktet,
udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet
ændres, indtil første rateudbetaling finder
sted.«
19. I
§ 30, stk. 9,
ændres »har gennemført Rådets 3.
skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv« til:
»Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område«.
20. I
§ 30 B, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »pensionsafkastbeskatningslovens § 29
A giver oplysninger om værdierne som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7«
til: »pensionsafkastbeskatningslovens § 30 giver
oplysninger om værdierne som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 15,
stk. 7«.
21. I
§ 30 B, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »pensionsafkastbeskatningslovens § 29
A giver oplysninger som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a« til:
»pensionsafkastbeskatningslovens § 30 giver
oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 16«.
22. I
§ 30 B, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »den 30. november i kalenderåret«
til: »den 31. december«.
23. I
§ 32, stk. 1,
indsættes som 2. pkt. :
»Der skal dog ikke betales afgift af den del
af udbetalingen eller ordningens værdi, der svarer til
indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen,
når den pågældende kan godtgøre, at der
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har
været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret her i
landet eller i udlandet for indbetalingerne.«
24. I
§ 32 indsættes som
stk. 3 :
»Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den
del af udbetalingen, der efter stk. 1, 2. pkt., er fritaget
for afgift.«
25. I
§ 41, stk. 1,
ændres »§ 7 i
pensionsafkastbeskatningsloven« til: »§ 10 i
pensionsafkastbeskatningsloven«, »§ 7,
stk. 7« ændres til: »§ 10,
stk. 1«, og efter »behandles ikke som ud- og
indbetaling« indsættes: », jf. dog
stk. 9«.
26.§ 41, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
»3. | fra en rateforsikring eller rateopsparing
i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre kun én af
pensionsordningerne omfattes af § 15 A, eller
overførslen sker efter første rateudbetaling fra en
af ordningerne, idet overførsel dog kan ske, hvis et
påbegyndt udbetalingsforløb i en af ordningerne kan
fortsætte på samme vilkår,« |
27. I
§ 41, stk. 1, nr. 8,
udgår »eller«.
28. I
§ 41, stk. 1, nr. 9,
ændres »§§ 233-235« til:
»§§ 233-235, eller«.
29. I
§ 41, stk. 1,
indsættes som nr. 10 :
»10. | under andre omstændigheder, hvor
udbetalingen i forbindelse med overførslen til en ordning
omfattet af kapitel 1 ikke har skatte- eller afgiftsmæssige
konsekvenser for den pågældende person.« |
30. I
§ 41 indsættes som
stk. 9 :
»Stk. 9.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indbetalingen i
forbindelse med overførslen til en ordning omfattet af
kapitel 1, jf. § 15 C og § 15 D, er
skattebegunstiget i udlandet.«
31. I
§ 49 A, stk. 5, og § 49 B, stk. 5,
indsættes efter »udenlandsk pensionsordning«:
», der ikke er godkendt af told- og toldskatteforvaltningen
efter § 15 C,«.
32.§ 53 affattes
således:
»§ 53. I tilfælde
af ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, for
hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt, medregnes
afkastet af forsikringen ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Afkastet opgøres efter
§§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven og medregnes
i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1.
pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af
forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter
§ 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot
ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4,
stk. 4.
Stk. 2.
Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den
pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller
den første pensionsberettigedes død er berettiget til
udbetalinger fra ordningen. Er der flere berettigede, fordeles det
opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes
andele af indeståendet på ordningen ved
indkomstårets udgang.«
33.§ 53 A, stk. 1, affattes
således:
»Reglerne i stk. 2-5 gælder
for
1) livsforsikring,
der ikke omfattes af kapitel 1,
2) livsforsikring,
der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer
ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning
efter reglerne i afsnit I,
3)
pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1,
4)
pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men
hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet
afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,
5) syge- og
ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede,
6) livsforsikring,
der omfattes af nr. 1, eller pensionskasseordning, der omfattes af
nr. 3, men som er stillet til sikkerhed for et løfte om
pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller
dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold,
samt garantiforsikring eller lignende, som er oprettet med en
direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser
fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om
pension,
7) pensionsordning
oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke
omfattes af kapitel 1, og
8) pensionsordning,
som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter
§ 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke omfattes af
§ 53 B.«
34.§ 53 A, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet
af pensionsordninger som nævnt i stk. 1.
Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den
pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller
den første pensionsberettigedes død er berettiget til
udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af
stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den
pågældende direktør eller den eller dem, der
efter direktørens død er berettiget til udbetalinger
af eller fra ordningen. Afkastet opgøres efter
§§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven. Efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1.
pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af
forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter
§ 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot
ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4,
stk. 4. I indkomstår, hvor skattepligten indtræder
eller ophører, er indkomståret den del af
kalenderåret, hvori skattepligten har bestået. Ved
opgørelsen af afkast på en livsforsikring eller en
pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret
stilles til sikkerhed for et løfte om pension
(pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes
efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf.
stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører,
træder værdien af forsikringens depot på
tidspunktet for sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i
stedet for værdien af forsikringens depot ved
indkomstårets begyndelse henholdsvis udgang. Er der efter 2.
pkt. flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter
forholdet mellem de pågældendes andele af
indeståendet på ordningen ved indkomstårets
udgang. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det
pågældende indkomstårs og de følgende
indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt
afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår,
hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere
indkomstår. Udbetalinger fra pensionsordninger mv. som
nævnt i stk. 1 til dækning af beskatningen af det
løbende afkast medregnes ikke til den skattepligtige
indkomst. Udbetaling af beløb til dækning af skatten
skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet
er optjent.«
35.§ 53 A, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Udbetalinger fra pensionsordninger mv. som nævnt i
stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i det omfang, de modsvares af indbetalinger, som personen
har foretaget på ordningen, og som der ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst har været hel eller delvis
fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet.
Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske
kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed med 75
pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker
samlet efter, at ejeren har nået efterlønsalderen, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ved
ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos
ejeren eller ved ejerens død. Arbejdsgiverens udbetalinger i
henhold til et løfte om pension, jf. stk. 1, nr. 6,
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, i den udstrækning de foretagne indbetalinger
modsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tidligere
sikkerhedsstillelse.«
36. I
§ 54, stk. 2,
indsættes efter »indbetalingen«: », og er
begrænset til forfaldne eller indbetalte
forsikringspræmier mv., mens ejeren er fuldt skattepligtig
her i landet«
§ 2
I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 516 af 7. juni 2006,
§ 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 2 i
lov nr. 347 af 18. april 2007 og senest ved § 1 i lov nr.
1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 8, stk. 1, litra c, f
og h, ændres »jf.
§ 11, stk. 5« til: »jf. § 11,
stk. 5 og 6«.
2. I
§ 8, stk. 1, litra i,
indsættes efter »lov om social service«: »,
jf. § 11, stk. 5 og 6«.
3. I
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. dog stk. 2-4 og stk. 8«
til: »jf. dog stk. 2-4 og stk. 9«.
4. I
§ 11, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »bidragets størrelse«:
», jf. dog stk. 6«.
5. I
§ 11 indsættes efter
stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. For
indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra
c, f, h og i, der indbetales til et udenlandsk forsikringsselskab,
pensionskasse eller kreditinstitut, som efter tilladelse i et land
inden for EU/EØS udøver livsforsikringsvirksomhed,
pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed dér,
opgør arbejdsgiveren mv. bidragsgrundlaget og beregner
bidragets størrelse. Arbejdsgiveren mv. giver den
bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse.«
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.
6. I
§ 11, stk. 9, der bliver
stk. 10, ændres »stk. 1, 5 og 6,« til:
»stk. 1 og 5-7,«.
7. I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 11, stk. 4 og 8« til:
»§ 11, stk. 4 og 9«.
8. I
§ 12, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 11, stk. 7, henholdsvis
§ 11, stk. 4 og 8« til: »§ 11,
stk. 8, henholdsvis § 11, stk. 4 og
9«.
9. I
§ 12, stk. 2, og § 13, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 3, ændres
»§ 11, stk. 4, 7 og 8« til:
»§ 11, stk. 4, 8 og 9«.
10. I
§ 13, stk. 1,1. pkt.,
ændres »§ 11, stk. 1, 5, 6 og 9«
til: »§ 11, stk. 1, 5-7 og 10«.
11. I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »1. september«: », jf. dog
§ 11, stk. 6«.
12. I
§ 13, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »§ 11, stk. 1 og 6« til:
»§ 11, stk. 1 og 7«.
13. I
§ 13, stk. 9,
ændres »§ 11, stk. 1 og 6« til:
»§ 11, stk. 1, 6 og 7«.
14. I
§ 14, stk. 1,1. pkt.,
ændres »§ 11, stk. 9« til:
»§ 11, stk. 10«.
15. I
§ 15, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 11, stk. 1, 5 eller 6«
til: »§ 11, stk. 1 eller 5-7«.
§ 3
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1192 af
11. oktober 2007, foretages følgende ændring:
1. I
§ 1, stk. 2,
indsættes efter »pensionsafkastbeskatningsloven«:
»eller fonde, der udbyder pensionsordninger omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 1«.
§ 4
I lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et
indkomstregister foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2 ændres »nr.
1-11« til: »nr. 1-10«.
2.§ 3, stk. 1, nr. 7,
ophæves.
3.§ 3, stk. 1, nr. 8, der
bliver nr. 7, affattes således:
»7) Oplysning
om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og andre oplysninger, jf.
§ 21 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.«
Nr. 8-11 bliver herefter nr. 7-10.
§ 5
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved
§ 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 3 i lov
nr. 560 af 7. juni 2006, § 3 i lov nr. 345 af 18. april
2007 og senest ved § 7 i lov nr. 1235 af 24. oktober
2007, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 8,
ændres »9-29« til: »10-29«.
2. I
§ 44, litra b,
indsættes efter »selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a«: », eller der er tale om
skattepligtig indkomst fra pensionsordninger godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 15 C«.
§ 6
I lov om skattemæssig behandling af gevinst
og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28.
september 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 343 af
18. april 2007, § 4 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og
§ 11 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 8, 1. og 3. pkt., ændres
»pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3,
nr. 5,« til: »pensionsafkastbeskatningslovens
§§ 6 eller 7«.
2. I
§ 28 ændres
»Selskaber, der er omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,«
til: »Livsforsikringsselskaber«.
3.§ 41, stk. 18 og 19, ophæves.
§ 7
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af
24. oktober 2006, som ændret senest ved § 8 i lov
nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 7 L, stk. 1,
ændres »§ 11, stk. 9, i lov om en
arbejdsmarkedsfond« til: »§ 11, stk. 10,
i lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
2.§ 8 R, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for aktieselskaber omfattet af
selskabsskattelovens § 3 A.«
3. I
§ 33, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »jf. dog pensionsafkastbeskatningslovens
§ 19, stk. 2«.
§ 8
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.
(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24.
august 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7.
juni 2006, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 3 A, stk. 1, 1. og
3. pkt., og § 3 A, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 1,« til: »pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 2,«.
2. I
§ 3 A indsættes som
stk. 8 :
»Stk. 8.
Når et ejendomsaktieselskab overgår til beskatning
efter denne paragraf, opgøres en skatteforpligtelse svarende
til skatteværdien af den skattepligtige fortjeneste, som
ville opstå, hvis aktieselskabets faste ejendomme var solgt
til handelsværdien på tidspunktet for overgangen.
Skatteværdien beregnes med den skatteprocent, der i henhold
til § 17, stk. 1, gælder for det første
indkomstår med beskatning efter denne paragraf. I det omfang
aktieselskabet ejes af en pensionskasse eller en pensionsfond, der
ikke er skattepligtig efter denne lov, og aktieselskabet
afstår fast ejendom som nævnt i 1. pkt., behandles
skatteforpligtelsen som et skattebeløb, der skal betales af
aktieselskabet for det pågældende indkomstår.
Hvis afståelsessummen for ejendommen er mindre end
handelsværdien ved overgangen til beskatning efter denne
paragraf, anvendes afståelsessummen ved opgørelsen af
skatteforpligtelsen. Skatteforpligtelsen bortfalder, når
aktieselskabet ophører med at være omfattet af denne
paragraf eller ejendommen afstås.«
3.§ 12 ophæves.
4. I
§ 13, stk. 2,
ændres »pensionsafkastbeskatningsloven« til:
»pensionsafkastbeskatningslovens § 8 i det omfang
indkomstårets skat efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 8 har reduceret indkomstårets hensættelser
eller ydelser til de forsikrede«.
5. I
§ 13, stk. 8, 1. pkt.,
§ 13, stk. 11, 4. pkt., § 13,
stk. 12, 1. pkt., og § 13, stk. 13, 1. pkt.,
ændres »pensionsafkastbeskatningsloven« til:
»pensionsafkastbeskatningslovens § 8«.
6. I
§ 13 B, stk. 1,
ændres », jf. pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3« til:
»og som beskattes efter
pensionsafkastbeskatningsloven«.
7.§ 13 F affattes
således:
Ȥ 13
F. Livsforsikringsselskaber kan opgøre det
skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person som summen
af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen
opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, når den
juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et
selvstændigt skattesubjekt. Det er en betingelse, at den
skattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret
er koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i
lov om finansiel virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvis investeringen sker via en kontoførende
investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af
medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.
Stk. 2. Gevinst og
tab på en andel i en juridisk person som nævnt i
stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af
andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved
indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af
andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst
og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved
indkomstårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er
andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst
og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og
andelens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er andelen
erhvervet og afstået i samme indkomstår, opgøres
gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum
og anskaffelsessum.
Stk. 3. Den
skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland i skat efter
ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, hvis skatten er
tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en
betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag
efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, for samtlige
indkomster fra samme land.
Stk. 4. Den
skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med en
forholdsmæssig del af den værdistigning på
andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges
udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den
juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1
tillægges en forholdsmæssig del af det fald i
værdien på andelen i den juridiske person, der
modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie,
fordi de kan henføres til transaktioner mellem den
skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst
efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del
af den juridiske persons tab på fordringer på
selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Stk. 5.
Vælger den skattepligtige at opgøre skattepligtige
afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, er dette
valg bindende for den skattepligtige, så længe
opsparingen er anbragt i andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Er
betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke længere opfyldt, kan
den skattepligtige ikke på et senere tidspunkt vælge
opgørelse efter stk. 1.
Stk. 6. Ved
afhændelse af fast ejendom erhvervet før den 1. januar
1998 beskattes den del af skattepligtig fortjeneste eller tab, der
vedrører perioden fra erhvervelsestidspunktet til den 1.
januar 1998 efter reglerne i afskrivningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven. Afskrivninger foretaget efter
indkomståret 1997 tillægges den skattepligtige indkomst
efter stk. 1.
Stk. 7. Ved
afhændelse af fast ejendom erhvervet den 1. januar 1998 eller
senere tillægges foretagne afskrivninger den skattepligtige
indkomst efter stk. 1.
Stk. 8.
Opgøres det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk
person efter stk. 1, finder § 13, stk. 8-14,
ikke anvendelse.«
§ 9
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006 og senest ved
§ 10 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 3 B, stk. 9, 1. pkt.,
ophæves.
2.§ 8 B, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
»5)
indestående og afkast af pensionsordninger mv. omfattet af
§ 53 A, stk. 1 og 3, i nævnte lov uden at
være omfattet af stk. 4 i nævnte
paragraf,«
3. I
§ 8 E udgår »,
indkomstregisteret« og »eller
månedlige«.
4. I
§ 9 A, stk. 1,
indsættes efter »§ 8 B,«:
»§ 8 E,«, og 2.
pkt. ophæves.
5.§ 11 C, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Ved besiddelse af pensionsordninger omfattet
af pensionsbeskatningslovens afsnit II A hos forsikringsselskaber
mv. i udlandet skal forsikringstageren mv. opfylde betingelserne i
stk. 3 og 4, jf. stk. 2.«
6. I
§ 11 C, stk. 1, 2. pkt.,
udgår », således at ordningen ikke har nogen
kapitalværdistigning«.
7. I
§ 11 C, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »forsikring« til: »ordning«,
og efter »stk. 1, 1. pkt.,« indsættes:
»ved udløbet af perioden som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 15 D,
stk. 1,«.
8. I
§ 11 C, stk. 3, nr. 2,
ændres »Forsikringsselskabets« til:
»Selskabets«.
9. I
§ 11 C, stk. 3, nr. 3,
ændres »forsikringen« til:
»ordningen«, og »forsikringens«
ændres til: »ordningens«.
10. I
§ 11 C, stk. 3, nr. 4,
ændres »forsikringssummen« til:
»pensionsydelsen«.
11.§ 11 C, stk. 4 og 5,
affattes således:
»Stk. 4. Den
i stk. 3 nævnte erklæring skal, når den
tegnede ordning ikke omfattes af pensionsbeskatningslovens
§ 53 A, stk. 4, og ordningen ikke er tegnet under
omstændigheder som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 53 B, stk. 2, være vedlagt:
1) Fuldmagt fra
forsikringstageren mv. til told- og skatteforvaltningen til
indseende i ordningen i det udenlandske selskab.
2) Erklæring
fra det udenlandske selskab, hvori det påtager sig hvert
år af egen drift inden den 1. februar til told- og
skatteforvaltningen at sende følgende oplysninger
vedrørende ordningen det foregående
kalenderår:
a) Ordningens
indestående ved indkomstårets udgang.
b) Årets
udbetalinger fra ordningen.
c) Årets
skattepligtige afkast opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens
§§ 3-5. Efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes
forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved
indkomstårets udgang korrigeret efter § 4,
stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved
indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4,
stk. 4.
Stk. 5. Indsender
det udenlandske selskab ikke indberetning til told- og
skatteforvaltningen rettidigt og med de krævede oplysninger,
kan told- og skatteforvaltningen pålægge den eller dem,
der råder over ordningen i forhold til selskabet, at opsige
ordningen.«
12. I
§ 11 C, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »forsikringen« til:
»ordningen«, og »forsikringsselskaber«
ændres til: »selskaber«.
§ 10
I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og
alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15.
september 1999, som ændret ved § 4 i lov nr. 1235
af 24. oktober 2007, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 5, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder
arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes af arbejdsgiveren efter
§ 11, stk. 6, i lov om
arbejdsmarkedsbidrag.«
2. I
§ 5, stk. 5,
ændres »forsikringsselskaber og pengeinstitutter«
til: »forsikringsselskaber, pengeinstitutter og arbejdsgivere
mv.«
§ 11
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2-12.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, 2, 6, 7, 9, 11-16 og 31, § 2,
§ 7, nr. 1, og § 10 har virkning for
pensionsordninger, der oprettes den 1. januar 2008 eller senere,
jf. dog stk. 8 og 9.
Stk. 3.
§ 1, nr. 5, 8, 10, 17, 23, 24, 26-30 og 36,
§ 4, § 5 og § 9, nr. 3-5, har
virkning fra og med den 1. januar 2008.
Stk. 4.
§ 1, nr. 20-22 og 25, § 3, nr. 1,
§ 6, nr. 1-3, § 7, nr. 2 og 3, og
§ 8, nr. 1 og 4-7, har virkning fra og med
indkomståret 2010, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
§ 1, nr. 20-22 og 25, har virkning fra og med
indkomståret 2008 for pensionsordninger oprettet i et andet
land inden for EU/EØS end Danmark.
Stk. 6.
§ 1, nr. 32, og § 9, nr. 6-12, har virkning fra
og med den 1. januar 2010.
Stk. 7.
§ 1, nr. 33-35, og § 9, nr. 2, har for
pensionsordninger, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar
1992 eller senere, virkning fra og med den 1. januar 2010. Det
gælder dog ikke arv, der falder fra og med den 1. januar
2010, af en forsikring oprettet før den 18. februar
1992.
Stk. 8.
Bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., i lov om
beskatningen af pensionsordninger m.v. som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 6, har virkning fra og med den 1. januar
2008.
Stk. 9.
Bestemmelsen i § 15 D i lov om beskatningen af
pensionsordninger mv., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 15, har virkning for personer, der bliver fuldt skattepligtige
efter kildeskattelovens § 1, og som efter bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende
i Danmark, den 1. januar 2008 eller senere.
Stk. 10.
§ 8, nr. 2, har virkning for selskaber, der overgår
til beskatning efter selskabsskattelovens § 3 A med
virkning for indkomståret 2007 eller senere indkomstår,
og som afstår fast ejendom den 28. november 2007 eller
senere.
Stk. 11.
§ 8, nr. 3, og § 9, nr. 1, har virkning for
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2010 eller
senere.
Stk. 12. Fysiske
eller juridiske personer, som pr. 31. december 2009 er omfattet af
skattekontrollovens § 11 C, og som fra og med den 1.
januar 2010 omfattes af skattekontrollovens § 11 C, som
affattet ved denne lovs § 9, nr. 6-12, skal senest den 1.
oktober 2010 fremsende fuldmagt og erklæring til told- og
skatteforvaltningen. Foreligger der allerede en fuldmagt efter
skattekontrollovens § 11 C, stk. 4, nr. 1, skal en
sådan fuldmagt ikke indsendes på ny.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget udmønter den aftale, som regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
har indgået om den fremtidige pensionsbeskatning som
følge af EF-Domstolens underkendelse af de danske
pensionsbeskatningsregler i dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04,
Kommissionen mod Danmark.
Lovforslaget er en genfremsættelse med enkelte tekniske
justeringer af lovforslag L 24 om ændring af
pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret for
indbetalinger til udenlandske pensionsordninger), Folketinget
2007-08, 1. samling. Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober
2007, men forslaget nåede ikke at blive behandlet i
Folketinget, inden der blev udskrevet valg.
Efter pensionsbeskatningsloven er alene pensionsordninger
oprettet i danske livsforsikringsselskaber, pensionskasser og
pengeinstitutter skattebegunstiget ved, at indbetalinger på
sådanne ordninger kan fradrages, eller der kan bortses fra
disse, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Denne
regel blev imidlertid som nævnt underkendt af EF-Domstolen.
Ved at forbeholde fradragsretten for indbetalinger til penge- og
pensionsinstitutter med hjemsted i Danmark, mens der ikke
indrømmes noget fradrag for indbetalinger til penge- og
pensionsinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater, har Danmark
ifølge Domstolen således tilsidesat sine forpligtelser
i henhold til fællesskabsrettens regler om fri
bevægelighed for tjenesteydelser mv.
Formålet med lovforslaget er derfor at ligestille
pensionsordninger oprettet i forsikringsselskaber, pensionskasser
og pengeinstitutter i lande inden for EU/EØS
skattemæssigt med danske pensionsordninger, således at
sådanne udenlandske pensionsordninger tillige kan være
skattebegunstigede ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
For at være omfattet af skattebegunstigelsen skal de
udenlandske pensionsordninger opfylde de samme betingelser i
pensionsbeskatningslovens kapitel 1, som gælder for danske
ordninger. Hvis disse betingelser er opfyldt, skal
pensionsordningerne behandles på samme måde
skattemæssigt som danske pensionsordninger. Det betyder, at
der er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne, adgang
til skattefri overførsel til tilsvarende pensionsordninger,
afkastbeskatning og indkomstbeskatning eller betaling af afgift ved
udbetalingen af pensionsordningen.
For at reglerne i pensionsbeskatningsloven og
pensionsafkastbeskatningsloven skal kunne håndhæves i
forbindelse med udenlandske pensionsordninger, forudsætter
skattebegunstigelsen af sådanne ordninger, at de danske
skattemyndigheder modtager de oplysninger fra de udenlandske
forsikringsselskaber mv. om de udenlandske pensionsordninger samt
den bistand til opkrævning mv., som er nødvendig for
at kunne effektuere den beskatning, som følger af de
nævnte love, og som svarer til de regler, der gælder
for danske forsikringsselskaber mv.
For udenlandske pensionsordninger, som medbringes her til
landet af personer i forbindelse med en tilflytning til landet, vil
der efter forslaget gælde særligt lempelige
skatteregler.
2. Lovforslaget
Det foreslås at udvide skattebegunstigelsen efter
pensionsbeskatningsloven til også at omfatte indbetalinger
til pensionsordninger oprettet i livsforsikringsselskaber,
pensionskasser og pengeinstitutter i lande inden for EU/EØS,
når bl.a. de øvrige betingelser i
pensionsbeskatningslovens kapitel 1 er opfyldt.
Indbetalinger til penge- og pensionsinstitutter i lande inden
for EU/EØS kan således ske med fradragsret i det
omfang, det pågældende institut i sit hjemland har
tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed,
pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed, og i det
omfang den pågældende pensionsordning opfylder de
almindelige betingelser i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
Penge- og pensionsinstituttet skal opfylde de betingelser, som
stilles til penge- og pensionsinstitutter i
pensionsbeskatningsloven, og skal påtage sig de
forpligtelser, der stilles til penge- og pensionsinstitutter, der
udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven. Er
disse betingelser opfyldt, godkender SKAT den
pågældende pensionsordning som fradragsberettiget efter
pensionsbeskatningsloven. Udenlandske penge- og pensionsinstitutter
gives således med andre ord samme vilkår for at udbyde
fradragsberettige pensionsordninger i Danmark som danske penge- og
pensionsinstitutter.
Der foreslås for ordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1 en generel regel om, at
udbetalinger, der svarer til indbetalinger, som der ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har
været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her
i landet eller i udlandet, heller ikke skal medregnes til den
skattepligtige indkomst henholdsvis pålægges afgift.
Forslaget indebærer, at udbetaling af afkast fra
indbetalinger, som ikke har været skattebegunstiget, skal
medregnes til den skattepligtige indkomst. Formålet med
forslaget er at sikre, at beskattede midler ikke anbringes på
en skattebegunstiget pensionsordning, hvor afkastet beskattes
lempeligt efter pensionsafkastbeskatningsloven sammenlignet med
beskatningen af afkast af almindelig opsparing i eksempelvis
pengeinstitutter, der sker med beskattede midler, dvs. uden for
pensionsområdet. Afkast af beskattede midler, der er placeret
på en konto i eksempelvis et pengeinstitut, beskattes som
kapitalindkomst.
Afkast af pensionsordninger omfattet af afsnit I, bortset fra ordninger godkendt
efter pensionsbeskatningslovens § 15 D, beskattes efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Det gælder også den del
af afkastet, der hidrører fra indbetalinger, som der ikke
har været fradragsret eller bortseelsesret for ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Som nævnt
ovenfor skal den del af udbetalinger, der hidrører fra
indbetalinger, som der ikke har været enten fradragsret eller
bortseelsesret for ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, medregnes til den skattepligtige indkomst. Det
gælder følgelig også den del af udbetalingen,
der stammer fra afkast af indbetalinger, som der enten ikke har
været fradragsret eller bortseelsesret for.
Afkast af ordninger godkendt efter pensionsbeskatningslovens
§ 15 D (vandrende arbejdstageres pensionsordninger)
beskattes heller ikke som kapitalindkomst efter personskatteloven,
jf. også nedenfor.
Afkast af pensionsordninger omfattet af afsnit II A beskattes ikke efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Afkast af ordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A beskattes derimod som
kapitalindkomst efter personskatteloven. Afkastet skal dog
opgøres efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.
Udbetalinger fra ordningen skal beskattes i det omfang, de
modsvares af indbetalinger, som der har været fradragsret
eller bortseelsesret for enten her i landet eller i udlandet. I
øvrigt vil udbetalingerne være skattefri, dvs. at
såvel udbetalinger, der modsvares af indbetalinger, som ikke
har været skattebegunstiget, og udbetalinger af den del af
ordningen, der hidrører fra afkast, ikke beskattes.
Udbetalinger, der skal beskattes, medregnes til den personlige
indkomst.
Afkast af ordninger, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 B beskattes ikke, medens
udbetalinger beskattes som personlig indkomst.
For personer, som her fra landet opretter deres
pensionsordninger i udlandet, foreslås det, at disse skal
indvillige i, at udbetalinger (løbende, ratevise og
sumudbetalinger) fra pensionsordningen, der modtages efter en
eventuel fraflytning til udlandet, beskattes efter reglerne i
pensionsbeskatningsloven. Det foreslås tilsvarende, at de
pågældende personer skal indvillige i, at udbetalinger
(løbende, ratevise og sumudbetalinger) beskattes efter
reglerne i pensionsbeskatningsloven, også hvor den relevante
dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvori ordningen er
oprettet, tillægger det pågældende land
beskatningsretten til udbetalingen. Herved sikres det, at der
tillige betales skat til Danmark af udbetalinger, der modsvares af
indbetalinger, der har været fradraget eller bortset fra ved
opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst.
Udenlandske pensionsordninger, som ejes af personer, der
flytter til landet, indtager en særlig rolle i forbindelse
med den nye godkendelsesordning. Sådanne vandrende
arbejdstagere har ikke haft mulighed for eller grund til ved
oprettelsen af pensionsordningen at overveje, om ordningen opfylder
betingelserne i den danske pensionsbeskatningslov, og dermed om
ordningen berettiger til fradrags- eller bortseelsesret i den
danske skattepligtige indkomst. Det foreslås derfor, at
sådanne ordninger for en vis periode kan godkendes og dermed
berettige til fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, selvom de pågældende
ordninger ikke fuldt ud opfylder betingelserne i
pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Herudover foreslås det i
det samtidigt hermed fremsatte forslag til
pensionsafkastbeskatningslov (L 10), at de pågældende
ordninger i den kortere periode, de pågældende bor og
arbejder her i landet, undtages fra pensionsafkastbeskatning. Der
henvises til det nævnte forslag. Afkastet på ordningen
skal heller ikke medregnes til den skattepligtige indkomst som
kapitalindkomst.
Dog skal visse nærmere betingelser være opfyldt
for, at den udenlandske pensionsordning kan godkendes. F.eks. skal
ordningen gå ud på at sikre pension, og den skal have
kvalificeret til nedslag i personens skattepligtige indkomst
på oprettelsestidspunktet.
Med forslaget bliver de udenlandske forsikringsselskaber mv.
som betingelse for godkendelsen af udenlandske pensionsordninger
oprettet her fra landet indeholdelsespligtige af afgifter og
skatter efter pensionsbeskatningsloven og
pensionsafkastbeskatningsloven, på tilsvarende vis som danske
forsikringsselskaber mv. I tilfælde af manglende indeholdelse
mv. fra selskabets side af afgifter efter pensionsbeskatningsloven
kan der være problemer forbundet med at tvangsfuldbyrde de
danske skattemyndigheders krav i udlandet på baggrund af en
afgørelse truffet af en dansk domstol. I det omfang
tvangsfuldbyrdelse ikke kan ske, vil kravet blive forsøgt
inddrevet hos pensionsopspareren, ligesom en manglende indeholdelse
mv. vil kunne sanktioneres ved at tilbagekalde selskabets
godkendelse til at udbyde skattebegunstigede pensionsordninger i
Danmark.
Loven er ikke territorielt begrænset til danske
forsikringsselskaber mv. (dvs. selskaber mv., der har hjemsted her
i landet eller udøver virksomhed her i landet gennem et fast
driftssted), men også udenlandske forsikringsselskaber mv.
kan straffes efter reglerne i loven. I hvilket omfang der er
strafmyndighed, følger af straffelovens almindelige regler
om hvilke straffesager, der kan pådømmes ved danske
domstole. I det omfang der efter disse regler er strafmyndighed,
skal det bemærkes, at der ikke efterforskningsmæssigt
er samme adgang til de udenlandske selskaber mv.
Udover ændringer i pensionsbeskatningsloven indeholder
lovforslaget konsekvensændringer til dels ændringerne i
pensionsbeskatningsloven, dels det samtidigt hermed fremsatte
forslag til pensionsafkastbeskatningslov (L 10), hvor skattepligten
efter pensionsafkastbeskatningsloven som udgangspunkt
omlægges fra institutniveau til individniveau for
pensionsordninger i livsforsikringsselskaber mv. som følge
af, at der gives adgang til fradrags- eller bortseelsesret for
indbetalinger til udenlandske pensionsordninger.
I forbindelse med godkendelsesproceduren efter den
foreslåede § 15 C, stk. 1, skal den
skattepligtige selv anmode SKAT om godkendelse. Tilsvarende skal en
vandrende arbejdstager selv anmode SKAT om godkendelse. Om
ordningen kan godkendes beror på et konkret skøn, i
forbindelse med hvilket det bl.a. undersøges, om ordningen
er sammenlignelig med tilsvarende fradragsberettigede ordninger
oprettet i danske penge- og pensionsinstitutter. Det konkrete
skøn sker således på baggrund af de
gældende vilkår for indrømmelse af fradragsret
for pensionsordninger.
Der foreslås endvidere en regel, der skal hindre, at
skattepligtige avancer og genvundne afskrivninger i ejendomme i
ejendomsaktieselskaber kan elimineres ved salg til et
ikke-skattepligtigt subjekt, eksempelvis en pensionskasse.
Der foreslås endelig en regel om, at der kan ske skatte-
og afgiftsfri overførsel af en rateordning til en anden
rateordning, selvom udbetalingen i en af ordningerne er
påbegyndt, når et påbegyndt
udbetalingsforløb kan videreføres uændret.
Reglen vedrører ikke udvidelsen af fradragsretten for
indbetalinger til udenlandske pensionsordninger.
3. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Med forslaget indføres der fradragsret for udenlandske
pensionsordninger, og der sikres fastholdelse af dansk beskatning
af pensionsudbetalinger.
Forslaget vurderes ikke at have større
provenumæssige konsekvenser for staten. For herboende vil
forslaget som udgangspunkt hverken medføre stramninger eller
lettelser, mens der for vandrende pensionsopsparere overvejende
skønnes at være tale om lettelser, der vil
medføre et løbende provenutab, som der ikke er
grundlag for at skønne nærmere over, men som antages
at være begrænset.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det
samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag til
pensionsafkastbeskatningslov (L 10) for vurderingen af de samlede
økonomiske konsekvenser af omlægningen af beskatningen
af pensionsopsparing.
Den foreslåede ændring af
indkomstopgørelsesmetoden for danske filialer af udenlandske
forsikringsselskaber vil for den enkelte filial kunne
medføre skattelempelser i nogle år og skattestigninger
i andre år afhængig af forholdet mellem indtjeningen i
filialen og selskabets samlede indtjening. Det fører til, at
de provenumæssige konsekvenser af forslaget netto
skønnes at være begrænsede.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for
regioner og kommuner.
4. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget og det samtidigt hermed fremsatte forslag til
pensionsafkastbeskatningslov (L 10) skønnes at
medføre engangsomkostninger til SKAT til systemtilretninger
og information på ca. 50 mio. kr. Herudover skønnes
det, at der vil medgå ca. 15 årsværk de
første 1-3 år efter lovens ikrafttræden til
implementering. Skønnene er behæftet med
usikkerhed.
De løbende driftsudgifter er foreløbigt
skønnet til ca. 550.000 kr. årligt, men yderligere
udgifter kan forventes. Endeligt skønnes det, at der vil
medgå ca. 45 årsværk årligt til den
løbende drift til administration, vejledning og
kontrol.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
kommuner og regioner.
5. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
De gældende regler medfører, at danske
pensionsopsparere i praksis ikke opretter pensionsordninger i
udlandet. Dermed udsættes danske, kommercielle
pensionsudbydere reelt kun for en meget begrænset konkurrence
fra udlandet. Den foreslåede fradragsret for bidrag til
pensionsordninger i udlandet vil derfor forøge
konkurrencepresset på danske pensionsudbydere.
Dette vil kunne formindske danske kommercielle
pensionsudbyderes indtjening i det omfang, de ikke viser sig at
være konkurrencedygtige over for udenlandske udbydere. Det
vurderes dog, at den forøgede konkurrence ikke umiddelbart
vil udgøre noget væsentligt problem for de danske
kommercielle pensionsudbydere.
De danske kommercielle pensionsudbydere vil kunne reagere
på de ændrede vilkår ved selv at udbyde
pensionsordninger fra udlandet til danske pensionsopsparere, hvis
de ikke finder, at rammevilkårene for pensionsudbydere er
optimale i Danmark. Det vurderes, at omfanget af sådanne
reaktioner vil være begrænset, fordi Danmarks
rammevilkår på dette punkt næppe adskiller sig
væsentligt fra de øvrige EU-landes.
6. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke
forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Med forslaget indføres der fradragsret for
indbetalinger til pensionsordninger oprettet i
livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i
lande inden for EU/EØS, i det omfang pensionsordningen
godkendes af skatteforvaltningen. I forbindelse med
godkendelsesproceduren efter den foreslåede § 15 C,
stk. 1, skal den skattepligtige anmode skatteforvaltningen om
godkendelse. Dette vurderes at være en begrænset
administrativ byrde for den pågældende. Efter
godkendelsen af ordningen vil det udenlandske penge- og
pensionsinstitut være underlagt de samme forpligtelser over
for den skattepligtige, som gælder for indenlandske penge- og
pensionsinstitutter. Der vil således ikke være
yderligere administrative konsekvenser for den skattepligtige efter
godkendelsen.
For så vidt angår vandrende arbejdstagere, der
ansøger om at få en pensionsordning godkendt efter den
foreslåede lempelige regel i pensionsbeskatningslovens
§ 15 D, skal den pågældende selv anmode
skatteforvaltningen om godkendelse. Det udenlandske penge- og
pensionsinstitut vil ikke være underlagt nogen forpligtelser
efter dansk ret over for den skattepligtige. Det betyder bl.a., at
den skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen selv skal kunne
dokumentere, at den pågældende har foretaget en
fradragsberettiget indbetaling svarende til det af den
pågældende selvangivne beløb. Der henvises i
øvrigt til det samtidigt med dette lovforslag fremsatte
forslag til pensionsafkastbeskatningslov (L 10), hvorefter den
pågældende ikke vil være
pensionsafkastskattepligtig af afkastet på pensionsordningen,
hvilket minimerer de samlede administrative konsekvenser for den
pågældende.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget er fremsat som konsekvens af EF-Domstolens dom af
30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Domstolen
underkendte de danske regler, hvorefter alene pensionsordninger
oprettet i danske livsforsikringsselskaber, pensionskasser og
pengeinstitutter er skattebegunstiget ved, at indbetalinger
på sådanne ordninger kan fradrages, eller der kan
bortses fra disse ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Ved at forbeholde fradragsretten for indbetalinger til
penge- og pensionsinstitutter med hjemsted i Danmark, mens der ikke
indrømmes noget sådant fradrag for indbetalinger til
penge- og pensionsinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater,
har Danmark ifølge Domstolen tilsidesat sine forpligtelser i
henhold til fællesskabsrettens regler om fri
bevægelighed for tjenesteydelser mv.
Som følge af dommen foreslås det at udvide
skattebegunstigelsen efter pensionsbeskatningsloven til også
at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i
livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i
lande inden for EU/EØS. Der indføres herefter
fradragsret for udenlandske pensionsordninger efter en aftalemodel.
Aftalemodellen medfører, at de udenlandske pensionsudbydere
skal indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder
om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat
på tilsvarende vis som danske udbydere. De administrative
opgaver for de udenlandske pensionsudbydere vil herefter ikke
adskille sig fra de administrative pligter, som danske penge- og
pensionsinstitutter er underlagt i medfør af dansk
lovgivning. Der vil således være tale om ligebehandling
af danske og udenlandske institutter.
Aftalemodellen er inspireret af Kommissionens meddelelse fra
2001 om afskaffelse af skattemæssige hindringer for
grænseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret
pension. Heri anføres det bl.a., at det står
»medlemsstaterne frit for at indføre ordninger til
beskyttelse af anvendelsen af deres skattelove i sammenhæng
med grænseoverskridende ydelse af pensioner, navnlig ved at
kræve oplysninger fra pensionskasserne«. Videre
anføres der i meddelelsen bl.a. følgende:
»Hertil kommer, at selvom alle en medlemsstats
dobbeltbeskatningsaftaler muliggjorde, at kildestaten beskattede,
ville afvisningen af fradragsret for bidrag betalt til
pensionskasser med hjemsted i udlandet være ude af
proportioner, fordi der findes mindre restriktive midler til at
sikre opkrævning af skat ved kilden hos en pensionskasse med
hjemsted i en anden medlemsstat. Eksempelvis har mindst én
medlemsstat indført en praksis med direkte at indgå
aftaler med udenlandske pensionskasser for at sikre overholdelse af
sine skatteregler.«
Udenlandske pensionsordninger, som personer har i forbindelse
med en tilflytning til landet, indtager en særlig rolle i
forbindelse med den nye godkendelsesordning. En vandrende
arbejdstager har ikke haft mulighed for eller grund til ved
oprettelsen af pensionsordningen at overveje, om ordningen opfylder
betingelserne i den danske pensionsbeskatningslov, og dermed om
ordningen berettiger til fradrags- eller bortseelsesret i den
danske skattepligtige indkomst. Det foreslås derfor, at
sådanne ordninger for en vis periode kan godkendes efter
lempelige regler og dermed berettige til fradrags- eller
bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Ved det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag til
pensionsafkastbeskatningslov (L 10) foreslås endvidere en
omlægning af pensionsafkastskatten. Efter gældende
regler betaler selskaberne mv. en løbende skat af
pensionsafkastet på 15 pct. Det er ikke muligt at bibeholde
skattepligten på institutniveau for ordninger i
livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., da dansk
beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske
institutter. Skattepligten efter loven foreslås derfor som
udgangspunkt placeret hos de enkelte pensionsopsparere. Dermed vil
der gælde det samme beskatningsprincip for pensionsordninger
i livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv. og
pengeinstitutter.
Som led i den forpligtende aftale med de danske myndigheder
som nævnt ovenfor skal de udenlandske pensionsudbydere
beregne, indeholde og indbetale pensionsafkastskatten på
tilsvarende vis som danske institutter. Heller ikke på
pensionsafkastbeskatningsområdet vil de administrative
opgaver for de udenlandske pensionsudbydere således adskille
sig fra de administrative pligter, som danske institutter er
underlagt. Hertil kommer, at der foretages en række
forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven, således at
indførelsen af fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger
på pensionsordninger i penge- og pensionsinstitutter med
hjemsted inden for EU/EØS vil være et reelt tilbud til
de udenlandske pensionsudbydere og de enkelte
pensionsopsparere.
For at sikre de vandrende arbejdstagere lempelige
vilkår, jf. ovenfor, foreslås det, at de
pågældende undtages fra pensionsafkastbeskatning i den
kortere periode, de bor og arbejder her i landet. Der henvises til
forslaget til pensionsafkastbeskatningslov (L 10).
Det vurderes samlet set, at aftalemodellen er et proportionalt
middel til at sikre sammenhæng i skattesystemet og
skattekontrol.
10. Høring
Lovforslaget har været på høring hos
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish
Venture Capital and Private Equity Association, Dansk
Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Told & Skatteforbund, Den
Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af
Firmapensionskasser, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen, FTF, HTS -
Handel, Transport og Service, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, OMX,
Den Nordiske Børs, København, Landsorganisationen i
Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Skatterevisorforeningen, SKAT, SKATs retssikkerhedschef, og
Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Indkomne høringssvar og kommentarer hertil er medtaget
i lovforslaget som bilag 1.
11. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
|
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Lovforslagene skønnes samlet set at
være provenuneutrale for de offentlige finanser. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne til det samtidigt med
dette fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslove for
vurderingen af de samlede økonomiske konsekvenser af
omlægningen af beskatningen af pensionsopsparing. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Lovforslagene skønnes at
medføre engangsomkostninger til SKAT til systemtilretninger
og information på ca. 50 mio. kr. Herudover skønnes
det, at der vil medgå 15 årsværk de første
1-3 år efter lovens ikrafttræden til systemtilretning
og information. De løbende driftsudgifter er
foreløbigt skønnet til ca. 550.000 kr. årligt,
men yderligere udgifter kan forventes. Endeligt skønnes det,
at der vil medgå ca. 45 årsværk årligt til
den løbende drift til administration, vejledning og
kontrol. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Den foreslåede fradragsret for
bidrag til pensionsordninger i udlandet vil forøge
konkurrencepresset på danske pensionsudbydere. De
økonomiske konsekvenser heraf skønnes dog at blive
begrænsede. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Begrænsede administrative byrder i
forbindelse med anmodning om godkendelse af pensionsordninger.
Begrænsede byrder for vandrende arbejdstagere i forbindelse
med selvangivelsen. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget fremsættes i
sammenhæng med forslaget til pensionsafkastbeskatningslov (L
10) som en konsekvens af EF-Domstolens dom den 30. januar 2007 i
sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Ændringerne af
pensionsbeskatningsloven, hvorefter der indføres fradrag for
indbetalinger til pensionsordninger i andre medlemsstater efter en
aftalemodel, vurderes at være i overensstemmelse med
EU-retten. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Til stk. 1
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven er
pensionsordninger med løbende udbetalinger, der er oprettet
i udenlandske livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller
kreditinstitutter, ikke omfattet af lovens afsnit I. For at
sådanne ordninger omfattes af lovens afsnit I, er det en
betingelse, at ordningerne er oprettet i danske
forsikringsselskaber mv. eller i visse udenlandske
forsikringsselskabers faste driftssteder her i landet, jf.
nærmere lovens §§ 3 og 4. Hvis
pensionsordningen omfattes af lovens afsnit I, vil indbetalinger
på ordningen enten være fradragsberettigede eller
bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Udbetalingerne er som et modstykke hertil
skattepligtige.
Ordninger oprettet i udenlandske forsikringsselskaber mv., som
ikke omfattes af lovens afsnit I, vil typisk være omfattet af
lovens afsnit II A. Efter bestemmelserne heri er der ikke
fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til ordningen.
Omvendt er udbetalinger fra sådanne ordninger heller ikke
skattepligtige i det omfang, de modsvares af indbetalinger, som er
foretaget i perioden i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
For at ligestille ordninger, der er oprettet i pensionskasser
med hjemsted inden for EU/EØS, med ordninger, der er
oprettet i danske pensionskasser, foreslås det at udvide
lovens § 3 til pensionskasser, der udøver
virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og har tilladelse
til at drive pensionskassevirksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, jf.
§ 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser, og til
pensionskasser, der har hjemsted i et land inden for EU/EØS
og her har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed.
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven kan
pensionskasser kun udbyde fradragsberettigede pensionsordninger i
Danmark, hvis de enten har hjemsted her i landet eller
udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og
har Finanstilsynets tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed
eller livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller alternativt
udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og
har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, jf. § 30, stk. 1, 4 og
7-10, i lov om finansiel virksomhed. Lov om finansiel virksomhed
gælder ikke firmapensionskasser. Ved en firmapensionskasse
forstås enhver sammenslutning (pensionskasse), der har til
formål på grundlag af et løfte om pension at
sikre de ansatte pension i forbindelse med ansættelse i en
virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved
ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme
koncern, jf. nærmere § 2 i lov om tilsyn med
firmapensionskasser.
Der sker ingen ændringer for så vidt angår
pensionskasser med hjemsted i Danmark. De kan fortsat drive
virksomhed her i landet efter opnået tilladelse fra
Finanstilsynet.
Ændringerne består derimod for det første i, at udenlandske
pensionskasser beliggende i EU/EØS fremover vil kunne drive
pensionskassevirksomhed og udbyde fradragsberettigede
pensionsordninger her i landet uden at skulle etablere et fast
driftssted, blot pensionskassen har tilladelse til at drive
pensionskassevirksomhed i hjemlandet, og pensionsordningen og
pensionskassen kan godkendes efter de foreslåede bestemmelser
i lovens §§ 15 C-15 D.
For det andet foreslås det,
at pensionskasser, der udøver virksomhed her i landet gennem
et fast driftssted og har tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, jf.
reglen i § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser,
skal kunne udbyde fradragsberettigede pensionsordninger i Danmark.
Faste driftssteder af udenlandske pensionskasser beliggende i EU
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, og som udøver
virksomhed her i landet uden tilladelse fra Finanstilsynet, i det
omfang hjemlandets tilsynsmyndigheder har afgivet en række
oplysninger om pensionskassen og filialen, jf. § 21 b i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, vil dermed kunne udbyde
fradragsberettigede pensionsordninger i Danmark.
Pensionskasser i lande uden for EU/EØS er henvist til
at etablere et fast driftssted her i landet, hvis de ønsker
at udbyde fradragsberettigede pensionsordninger i Danmark.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven er
pensionsordninger med løbende udbetalinger, der er oprettet
i udenlandske livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller
kreditinstitutter, ikke omfattet af lovens afsnit I. For at
sådanne ordninger omfattes af lovens afsnit I, er det en
betingelse, at ordningerne er oprettet i danske
forsikringsselskaber mv. eller i visse udenlandske
forsikringsselskabers faste driftssteder her i landet, jf.
nærmere lovens §§ 3 og 4.
Hvis pensionsordningen omfattes af lovens afsnit I, vil
indbetalinger på ordningen enten være
fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbetalingerne er
som et modstykke hertil skattepligtige.
Ordninger oprettet i udenlandske forsikringsselskaber mv., som
ikke omfattes af lovens afsnit I, vil typisk være omfattet af
lovens afsnit II A. Efter bestemmelserne heri er der ikke
fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger på
ordningen. Omvendt er udbetalinger fra sådanne ordninger
heller ikke skattepligtige i det omfang, de modsvares af
indbetalinger, som er foretaget i perioden i Danmark, og som ikke
har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven kan
livsforsikringsselskaber kun udbyde fradragsberettigede
pensionsordninger i Danmark, hvis de:
1) har hjemsted her i landet og har Finanstilsynets tilladelse
til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet,
2) udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem
et fast driftssted, og har Finanstilsynets tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller
3) har tilladelse i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, og udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,
jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel
virksomhed.
For at ligestille ordninger, der er oprettet i
livsforsikringsselskaber med hjemsted inden for EU/EØS, med
ordninger, der er oprettet i danske livsforsikringsselskaber,
foreslås det at udvide lovens § 4 til
livsforsikringsselskaber, der har hjemsted i et land inden for
EU/EØS og her har tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed.
Der sker således ingen ændringer for så vidt
angår livsforsikringsselskaber med hjemsted i Danmark. De kan
fortsat drive virksomhed her i landet efter opnået tilladelse
fra Finanstilsynet. Tilsvarende gælder faste driftssteder,
der enten udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
efter tilladelse fra Finanstilsynet eller efter tilladelse i et
land inden for EU eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, jf.
§ 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel
virksomhed.
Ændringerne består derimod i, at udenlandske
livsforsikringsselskaber beliggende i EU/EØS fremover kan
drive livsforsikringsvirksomhed og udbyde fradragsberettigede
pensionsordninger her i landet uden at skulle etablere et fast
driftssted, blot selskabet har tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed i hjemlandet, og ordningen og selskabet
kan godkendes efter de foreslåede bestemmelser i lovens
§§ 15 C-15 D.
Samtlige EØS-lande, dvs. Norge, Liechtenstein og
Island, har indgået aftale med Fællesskabet på
det finansielle område, herunder gennemført 3.
skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv.
Livsforsikringsselskaber i disse lande vil herefter - ligesom
livsforsikringsselskaberne i EU-landene - være underlagt et
tilsyn svarende til det, som det danske Finanstilsyn
foretager.
Da de nævnte EU-direktiver er bindende fra
tiltrædelsesdatoen for de 10 lande, som blev optaget i EU fra
den 1. maj 2004, og de 2 lande, som blev optaget den 1. januar
2007, vil livsforsikringsselskaber i de pågældende
lande ligeledes være undergivet et tilsyn svarende til det
danske efter implementeringen af direktiverne.
Livsforsikringsselskaber beliggende i lande uden for
EU/EØS, som indgår aftale med Fællesskabet
på det finansielle område, er fortsat henvist til at
etablere et fast driftssted her i landet, hvis de ønsker at
udbyde fradragsberettigede pensionsordninger i Danmark.
Efter den gældende bestemmelse er det en betingelse, at
livsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i
Grønland eller på Færøerne, foretager en
regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til
sikring af de her i landet tegnede forsikringer. Bestemmelsen er
begrundet i hensynet til at opkræve skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Da pensionsafkastbeskatningen i det
samtidigt hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov
(L 10) foreslås omlagt fra beskatning af
livsforsikringsselskaberne til de enkelte kunder, samtidig med, at
beskatningen som udgangspunkt rettes mod det afkast, som den
enkelte kunde får tilskrevet sin konto, er kravet om
regnskabsmæssig udskillelse ikke længere
nødvendigt. Det foreslås derfor, at bestemmelsen
ophæves.
Til nr. 3 og 4
Efter pensionsbeskatningslovens § 6 kan
skatteministeren bestemme, at reglerne om pensionsordninger med
løbende udbetalinger kan anvendes på pensionskasser,
pensionsfonde eller lignende, der virker her i landet, og har til
formål at udbetale pension som nævnt i lovens
§ 2, men som ikke opfylder betingelserne i lovens
§ 3, og på tontineordninger, der går ud
på at sikre deltagerne alderdomsforsørgelse, og som er
oprettet i banker, sparekasser eller andre institutioner, der
virker her i landet. Tilsvarende fremgår det af lovens
§ 7, stk. 1, 2. pkt., at tontineordninger, der ved
pensionsbeskatningslovens ikrafttræden den 1. januar 1972 var
godkendt efter § 1, stk. 3, i lov om beskatningen af
renteforsikringer mv., kan behandles efter reglerne for
pensionsordninger med løbende udbetalinger, selvom
betingelserne i lovens § 2, nr. 4, jf. lovens
§§ 3 og 4, ikke er opfyldt.
En tontineordning kan betragtes som en oprindelig form for
selvpensionering på forsikringslignende grundlag. For hver
deltager i den pågældende afdeling eller tontine under
det pågældende pengeinstitut er der oprettet en
særskilt konto, hvorfra der efter nærmere regler finder
ratevise udbetalinger sted. Når en af deltagerne dør,
tilfalder indeståendet på den pågældende
konto de øvrige deltagere.
Da der ikke længere findes tontineordninger
foreslås det, at bestemmelserne i pensionsbeskatningsloven,
som regulerer sådanne ordninger, ophæves.
Herudover foreslås det, at bestemmelsen i lovens
§ 6, 1. led, udstrækkes til også at
gælde for udenlandske pensionskasser, pensionsfonde eller
lignende, som har til formål at udbetale pension som
nævnt i lovens § 2, men som ikke opfylder
betingelserne i lovens § 3. Som det er tilfældet
efter de gældende regler i lovens § 6, vil der
inden godkendelsen som pensionsordning med løbende
udbetalinger skulle foretages en nærmere gennemgang af
kassens vedtægter mv. med særlig henblik på, om
der på betryggende måde er sikret overholdelse af
udbetalingsvilkårene og af pligterne for pensionskassen til
at foretage indberetninger og indeholdelse af afgifter og skatter
mv. efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit I.
Hjemlen i den gældende bestemmelse i lovens
§ 6 er stort set kun blevet anvendt til at godkende
fonde, der er oprettet før pensionsbeskatningslovens
ikrafttræden i 1972.
Til nr. 5 og 8
Efter pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, 1.
pkt., skal en rateforsikring indeholde bestemmelser om, at
forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10
år.
Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1,
1. pkt., skal en rateopsparing i pensionsøjemed indeholde
bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i
rater over mindst 10 år.
Når en rateordning under udbetaling overføres
efter § 41, stk. 1, nr. 3, til en nyoprettet
ordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, kan denne ikke
opfylde betingelsen om, at udbetalingen skal ske i rater over
mindst 10 år. Hvis der på overførselstidspunktet
for ordningen resterer eksempelvis 4 år af en fastsat
udbetalingsperiode på 10 år, vil den nyoprettede
ordning få en udbetalingsperiode på 4 år svarende
til den resterende udbetalingsperiode for den overførte
ordning, således at den samlede udbetalingsperiode for
ordningen, dvs. både den, der bliver overført, og den
nyoprettede ordning, bliver i alt 10 år.
Med henvisningen til § 41, stk. 1, nr. 3,
gøres der opmærksom på, at når
overførslen af en rateordning under udbetaling sker til en
nyoprettet ordning, fraviges kravet om, at ordningen skal udbetales
over mindst 10 år.
Der henvises i øvrigt i det hele til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i
§ 41, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 26.
Til nr. 6, 7 og 10
Det er i lovforslagets § 1, nr. 6, af
overskuelighedsgrunde valgt at affatte pensionsbeskatningslovens
§ 8, stk. 1, nr. 1, på ny. Der henvises i det
hele til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
2, for så vidt angår pensionsbeskatningslovens
§ 8, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6, og § 10, stk. 1, nr. 1, 1.
pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
I pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 1,
4. pkt., er det fastsat, at policen for en rateforsikring kan
oprettes efter det tidspunkt, hvor efterlønsalderen
nås, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer
af en anden rateforsikring eller er kontohaver i en rateopsparing,
og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den
pågældende police eller konto ikke er
indtrådt.
I pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr.
2, 1. pkt., er det fastsat, at efter efterlønsalderen er
nået, kan en rateopsparing kun oprettes, hvis kontohaveren
på oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden
rateopsparing eller ejer af en rateforsikring, og afgiftspligt
eller indkomstskattepligt for den pågældende konto
eller police ikke er indtrådt.
Det vil sige, at efter efterlønsalderen er nået,
kan man kun oprette en rateordning, hvis man har en anden
rateordning i forvejen, og der ikke er indtrådt afgiftspligt
eller indkomstskattepligt for denne.
I pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr.
3, er det foreslået, jf. lovforslagets § 1, nr. 26,
at en rateordning under udbetaling kan overføres til en
nyoprettet ordning. Det betyder, at betingelsen om, at der ikke
må være indtrådt indkomstskattepligt for den
overførte ordning ikke kan opfyldes.
Der foreslås derfor en regel om, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10, at når oprettelsen af en rateordning sker
ved en overførsel af en ordning efter lovens § 41,
stk. 1, nr. 3, er der ikke krav om, at der ikke må
være indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt
for den overførte ordning. Der henvises i det hele til
bemærkningerne til lovens § 41, stk. 1, nr. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 9 og 12
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens
§§ 11 A og 12 er henholdsvis rateopsparinger og
opsparinger i pensionsøjemed, der er oprettet i udenlandske
kreditinstitutter, ikke omfattet af lovens afsnit I. For at
sådanne ordninger omfattes af lovens afsnit I, er det en
betingelse, at ordningerne er oprettet i danske pengeinstitutter
eller i udenlandske kreditinstitutter, der efter tilladelse i et
andet land inden for De Europæiske Fællesskaber
udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf.
§ 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel
virksomhed, eller med SKATs godkendelse i en anden institution her
i landet.
Hvis pensionsordningen omfattes af lovens afsnit I, vil
indbetalinger på ordningen enten være
fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbetalingerne er
som et modstykke hertil skattepligtige.
Ordninger oprettet i udenlandske kreditinstitutter, som ikke
omfattes af lovens afsnit I, vil typisk være omfattet af
lovens afsnit II A, hvorefter der ikke er fradragsret eller
bortseelsesret for indbetalinger på ordningen. Omvendt er
udbetalinger fra sådanne ordninger heller ikke skattepligtige
i det omfang, de modsvares af indbetalinger, som er foretaget i
perioden i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
For at ligestille ordninger, der er oprettet i
kreditinstitutter med hjemsted inden for EU/EØS, med
ordninger, der er oprettet i danske pengeinstitutter,
foreslås det at udvide lovens §§ 11 A og 12
til:
1) ordninger i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er
meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed,
2) ordninger i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et
andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område,
udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted,
jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10 i lov om finansiel
virksomhed,
3) ordninger i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et
andet land inden for EU/EØS udøver
kreditinstitutvirksomhed, eller
4) ordninger, som er godkendt af SKAT i en anden institution
her i landet eller i et andet land inden for EU/EØS.
Der sker ingen ændringer for så vidt angår
pengeinstitutter med hjemsted i Danmark. De kan fortsat udbyde
pensionsordninger her i landet efter opnået tilladelse fra
Finanstilsynet. Tilsvarende gælder for udenlandske
kreditinstitutter, der efter tilladelse i et andet land inden for
EU, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf.
§ 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10 i lov om finansiel
virksomhed.
Ændringerne består derimod for det første i, at udenlandske
kreditinstitutter beliggende i EU/EØS fremover kan drive
kreditinstitutvirksomhed og udbyde fradragsberettigede
pensionsordninger her i landet uden at skulle etablere et fast
driftssted, blot instituttet har tilladelse til at drive
kreditinstitutvirksomhed i hjemlandet, og ordningen og instituttet
kan godkendes efter de foreslåede bestemmelser i lovens
§§ 15 C-15 D.
Samtlige EØS-lande, dvs. Norge, Liechtenstein og
Island, har gennemført 2. banksamordningsdirektiv, hvorfor
kreditinstitutter i disse lande - ligesom kreditinstitutterne i
EU-landene - vil være underlagt et tilsyn svarende til det,
som det danske Finanstilsyn foretager. Da det nævnte
EU-direktiv er bindende fra tiltrædelsesdatoen for de 10
lande, som blev optaget i EU fra den 1. maj 2004, og de 2 lande,
som blev optaget den 1. januar 2007, vil kreditinstitutter i de
pågældende lande ligeledes være undergivet et
tilsyn svarende til det danske efter implementeringen af
direktivet.
For det andet består
ændringerne i, at SKAT også skal kunne godkende en
anden institution beliggende inden for EU/EØS til at
forvalte de pågældende midler.
Efter de gældende regler kan SKAT godkende en anden
institution her i landet til at forvalte midlerne. Denne
dispensationsbestemmelse har kun fundet anvendelse i ganske
særlige tilfælde og stort set kun på
kapitalpensionsfonde oprettet før pensionsbeskatningslovens
ikrafttræden i 1972. De formelle krav til ansøgning
fremgår af kapitel 11 i bekendtgørelse nr. 662 af 16.
juni 2006 om beskatningen af pensionsordninger.
Det bliver som nævnt med de foreslåede
ændringer muligt at oprette både rateopsparing og
opsparing i pensionsøjemed i institutter inden for
EU/EØS, selvom disse ikke har fast driftssted her i landet.
Det foreslås derfor, at der gives mulighed for, at SKAT
også kan godkende institutioner i disse lande til at forvalte
midlerne. Der må i den forbindelse stilles krav om, at
institutionerne svarer til de danske kapitalpensionsfonde, jf.
nærmere kapitel 11 i bekendtgørelse nr. 662 af 16.
juni 2006 om beskatningen af pensionsordninger. Der kan dog ikke
stilles krav om, at institutionen anbringer midlerne efter de
danske regler i lov om finansiel virksomhed.
Som hovedregel skal danske kapitalpensionsfonde anbringe
midlerne på samme måde, som gælder for individuel
kapitalpensionsopsparing i pengeinstitutter. Det må derfor
stilles som krav, at udenlandske kapitalpensionsfonde, for at kunne
forvalte midlerne i sådanne pensionsordninger, anbringer
midlerne svarende til hvad der gælder for individuel
kapitalpensionsopsparing i kreditinstitutter i det
pågældende udland.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
ændringen i lovens § 12, stk. 1, nr. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 13
Efter den gældende bestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 4.
pkt., skal opsparede pensionsmidler på indlånskonti
anbringes i overensstemmelse med reglerne i §§ 50 og
51 i lov om finansiel virksomhed. Som en konsekvens af, at der
gives adgang til skattebegunstigelse af udenlandske
pensionsordninger, foreslås bestemmelsen ændret.
Formålet med anbringelsesreglerne i lov om finansiel
virksomhed er at beskytte pensionsopspareren og indeholder
således bl.a. regler om brugen af finansielle instrumenter og
risikospredning ved investering i aktier, hvad enten investeringen
sker i særskilt depot eller i en puljeordning.
Finanstilsynet har med hjemmel i § 50 og
§ 51 i lov om finansiel virksomhed fastsat nærmere
regler om hvilke værdipapirer mv., som bl.a. rate- og
kapitalpensioner kan anbringes i (bekendtgørelse nr. 1464 af
13. december 2006 om puljepension og andre skattebegunstigede
opsparingsformer m.v.). Det følger af disse regler bl.a., at
midlerne kan anbringes kontant, i forskellige typer af
obligationer, aktier mv. og andele i investeringsforeninger. For
så vidt angår placering i noterede kapitalandele, der
er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet, må højst 20 pct.
placeres hos en enkelt emittent. For så vidt angår
unoterede kapitalandele må kontohaveren eksempelvis ikke eje
25 pct. eller mere af aktierne mv. i det unoterede selskab.
Endvidere må værdien af unoterede aktier mv.
højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen, der
ligger under 2 mio. kr. Af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio.
kr., kan højst 50 pct. placeres i unoterede aktier mv., og
af den del, der ligger over 4 mio. kr., udgør andelen
højst 75 pct.
Kravet om, at de opsparede pensionsmidler skal anbringes i
overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed,
bør alene gælde for pengeinstitutter og
kreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,
dvs. pengeinstitutter med hjemsted her i landet og faste
driftssteder her i landet af udenlandske kreditinstitutter. Som en
konsekvens af, at der gives adgang til skattebegunstigelse af
udenlandske pensionsordninger, foreslås kravet om, at de
opsparede pensionsmidler skal anbringes i overensstemmelse med
reglerne i lov om finansiel virksomhed ændret således,
at kravet alene skal gælde for pengeinstitutter og
kreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,
dvs. pengeinstitutter med hjemsted her i landet og faste
driftssteder til udenlandske kreditinstitutter, jf. nærmere
lovens § 12, stk. 1, nr. 1.
Af hensyn til at sikre, at opsparingen tjener et
pensionsformål og dermed som led i fastlæggelsen af,
hvad der er en fradragsberettiget pensionsordning, stilles der
imidlertid visse krav til placering af midlerne i rate- og
kapitalpensioner i udenlandske pengeinstitutter.
Det foreslås i lovens § 12, stk. 1, nr.
1, fastsat, at midlerne i en opsparing i et penge- eller
kreditinstitut ikke kan anbringes i fast ejendom, aktier mv., der
har som formål eller som et af sine formål at give
brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet, eller i
andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Fast
ejendom omfatter såvel afskrivningsberettiget som
ikke-afskrivningsberettiget fast ejendom. Det foreslås
videre, at ved anbringelse af særskilte depoter i aktier mv.
må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt
emittent ikke overstige 20 pct. Der kan dog altid anbringes et
beløb, der svarer til det maksimalt tilladte årlige
indskud på en kapitalpensionsordning (i 2007: 43.100 kr.), i
værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.
Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier mv., der
ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle område,
må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne i det
pågældende selskab mv. Anbringelse kan således
ikke ske i selskaber uden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område. Der skal minimum investeres 100.000
kr. i hvert enkelt selskab. Det er endvidere et krav, at
værdien af aktier mv., der ikke handles på et reguleret
marked eller en multilateral handelsfacilitet, på
investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den
del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret kontant, i puljer
og i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr. Af den
del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., kan højst 50 pct.
placeres i aktier mv., der ikke handles på et reguleret
marked eller en multilateral handelsfacilitet, og af den del, der
ligger over 4 mio. kr., kan højst 75 pct. placeres i
sådanne aktier. De samme krav fremgår af
Finanstilsynets regler for danske pengeinstitutter, idet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.
april 2004 om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID-direktivet) endnu ikke er indarbejdet i
puljebekendtgørelsen. I den gældende
puljebekendtgørelse anvendes udtrykket »unoterede
kapitalandele«.
Ovenstående krav til anbringelsen af rate- og
kapitalpensionsordninger gælder for ordninger oprettet i et
kreditinstitut inden for EU/EØS, bortset fra Danmark. For
rate- og kapitalpensionsordninger i pengeinstitutter omfattet af
lov om finansiel virksomhed gælder Finanstilsynets regler om
puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer.
For opsparing foretaget i udenlandske kreditinstitutter, der
ikke omfattes af lov om finansiel virksomhed, gælder i
øvrigt, at der kan gælde anbringelsesregler i det
pågældende instituts hjemland for opsparingen.
Efter lovens § 15 C vil det være et
vilkår for SKATs godkendelse af pensionsordningen oprettet i
et andet land inden for EU/EØS som omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1, at opsparingen anbringes efter
reglerne i lovens § 12, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
indsættelsen af det nye stykke i arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets
§ 2, nr. 5.
Til nr. 15
Til § 15 C
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse for
personer, som her fra landet opretter en pensionsordning i en
pensionskasse, et livsforsikringsselskab eller kreditinstitut i et
andet land inden for EU/EØS end Danmark. Den
pågældende person kan anmode SKAT om at godkende
pensionsordningen som omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel
1, når en række betingelser er opfyldt.
Herudover finder bestemmelsen anvendelse på vandrende
personer, hvis ordning efter udløbet af 60- måneders
fristen i den foreslåede bestemmelse i lovens § 15
D, enten skal godkendes efter nærværende bestemmelse
eller overgå til beskatning efter lovens § 53 A
eller § 53 B.
Godkendes ordningen efter stk. 1, er konsekvensen ikke
alene fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne efter de
gældende regler. Der er tale om, at pensionsordningen
får samme retlige kvalifikation som en tilsvarende ordning
oprettet i Danmark, således at der foruden fradragsretten
eller bortseelsesretten for indbetalingerne er adgang til skattefri
overførsel til tilsvarende afsnit I ordninger, jf.
pensionsbeskatningslovens § 41, afkastbeskatning efter
pensionsafkastbeskatningsloven og indkomstbeskatning eller
afgiftspålæggelse i forbindelse med udbetaling fra
ordningen.
For at opnå godkendelse er der en række
betingelser, som skal være opfyldt.
For det første skal
pensionsordningen opfylde betingelserne i pensionsbeskatningslovens
kapitel 1. Eksempelvis skal en pensionsordning med løbende
udbetalinger gå ud på at sikre pension i form af
løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes
død, og ydelserne skal have karakter af alderspension, hvis
udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst begynder ved
efterlønsalderen, invalidepension, ægtefælle-,
samlever- eller børnepension, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 2, med de modifikationer, der følger af
eksempelvis pensionsbeskatningslovens § 5. Endvidere skal
eksempelvis også begunstigelsesreglerne i
pensionsbeskatningsloven være opfyldt.
Pensionsbeskatningsloven indeholder regler for, hvem en
pensionsopsparer kan indsætte som begunstiget i forhold til
en skattebegunstiget pensionsordning. Udgangspunktet er
nærmeste pårørende eller forsikredes
ægtefælle, herunder fraskilte ægtefælle,
eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger, eller en navngiven person, der har fælles
bopæl med den forsikrede ved indsættelsen, eller denne
livsarvinger.
For det andet skal ordningen
være tarifmæssigt opbygget. I Danmark kunne
ikke-tarifmæssige ordninger oprettes i pensionskasser frem
til 1989. Ordningerne kan ikke længere oprettes, og
pensionskasser etableret på ikke-tarifmæssigt grundlag
skulle overgå til tarifmæssigt grundlag, jf. lov nr.
326 af 24. maj 1989 om tilsyn med firmapensionskasser samt den i
medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 700 af 16.
oktober 1990 om firmapensionskassers tekniske grundlag, jf. nu
bekendtgørelse nr. 1227 af 22. oktober 2007. I lov nr. 398
af 30. april 2007 om ændring af lov om tilsyn med
firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.
er bindingen til det hidtidige ækvivalensprincip
ophævet for pensionskasser med ydelsesdefinerede ordninger. I
stedet for det hidtidige ækvivalensprincip skal bidraget for
hvert enkelt medlem fastsættes ud fra væksten i hvert
enkelt medlems pensionshensættelse, som igen skal
fastsættes ud fra hver enkelt medlems pensionsbidrag. Der er
derved en entydig sammenhæng mellem på den ene side
hvert enkelt medlems pensionstilsagn og pensionshensættelse
og på den anden side det beregnede bidrag for hvert enkelt
medlem. Tarifmæssige ordninger er traditionelt opbygget
således, at der for hvert enkelt medlem er en entydig
sammenhæng mellem den enkeltes pensionstilsagn og det
løbende pensionsbidrag. Værdien af pensionstilsagnet
beregnes ved, at alle ind- og udbetalinger diskonteres tilbage til
det tidspunkt, da medlemmet blev optaget, med brug af en forudsat
forrentning (grundlagsrenten) og under hensyntagen til
sandsynligheden for, at medlemmet (eventuelt medlemmets
ægtefælle og børn) lever på
udbetalingstidspunktet samt til omkostningerne ved ordningens
administration. Denne opbygning af tarifmæssige ordninger vil
man ofte betegne på den måde, at de er opbygget ud fra
et ækvivalensprincip.
I ikke-tarifmæssige ordninger er pensionsbidragene
derimod vilkårligt fastsatte, og der er for hvert enkelt
medlem ikke en entydig sammenhæng mellem (ordinære)
pensionsbidrag og den senere udbetalte pension.
Ved ikke-tarifmæssige ordninger er arbejdsgiverens andel
af pensionsbidragene ikke nødvendigvis individuelle,
identificerbare indbetalinger til det enkelte medlemsbidrag, idet
bidraget beregnes summarisk under hensyntagen til, hvor mange
medlemmer, der er omfattet af ordningen. Det kan være en form
for kollektiv opsparing uden individuelle medlemskonti. Et
opstået finansieringsbehov vil ofte i en pensionskasse af
denne type blive dækket ind af et samlet arbejdsgivertilskud,
hvorved indbetalingen ikke kan henføres til et bestemt
medlem af pensionskassen.
Ikke-tarifmæssige ordninger findes typisk i form af
firmapensionskasser, og den manglende sammenhæng, der
på baggrund af ovenstående forhold kan forventes,
tilvejebringes ved moderfirmaets afgivelse af økonomiske
garantier og især erklærede vilje til at indbetale
ekstraordinære bidrag for at udligne et eventuelt
statusunderskud.
Under hensyntagen til de forhold, der er kendetegnende ved
ikke-tarifmæssigt opbyggede ordninger, samt det forhold, at
sådanne ordninger ikke længere kan oprettes i danske
pensionskasser, foreslås det, at udenlandske
pensionsordninger, der skal kunne godkendes som skattebegunstigede
i Danmark efter § 15 C, skal være
tarifmæssigt opbyggede.
Særligt for så vidt angår pensionsordninger
i pengeinstitutter bemærkes, at
»tarifmæssig« normalt ikke er en betegnelse, man
vil anvende om sådanne ordninger. I nærværende
sammenhæng, det vil sige i forbindelse med den
foreslåede godkendelsesordning, anvendes betegnelsen dog
også i forbindelse med godkendelsen af pensionsordninger i
pengeinstitutter. Afgørende er således, om der er en
entydig sammenhæng mellem den enkeltes pensionstilsagn og det
løbende pensionsbidrag. Pensionsordninger i pengeinstitutter
og lignende er opsparingsordninger, hvor ydelserne er
afhængige af indbetalinger, omkostninger samt af afkastet af
den opsparede kapital. Opfylder pensionsordningen denne betingelse,
vil ordningen som udgangspunkt dermed kunne godkendes.
For det tredje skal personen
indvillige i, at udbetalinger (løbende, ratevise og
sumudbetalinger) fra den udenlandske pensionsordning, der modtages,
efter personen ikke længere er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, eller som modtages, efter personen
ikke længere anses for hjemmehørende i Danmark efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, beskattes efter
reglerne i pensionsbeskatningsloven i det omfang, Danmark efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og personens
bopælsland ville kunne have beskattet udbetalingen som
følge af, at forsikringsselskabet mv. havde haft hjemsted
her i landet. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der
svares indkomstskat og afgift til Danmark i en situation, hvor
indbetalinger til den pågældende pensionsordning har
kunnet fradrages, eller der har kunnet bortses fra disse, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark, selvom
personen f.eks. er fraflyttet landet på
udbetalingstidspunktet. Uden en sådan bestemmelse ville
Danmark ikke kunne beskatte udbetalinger fra ordningen efter, at
personen er fraflyttet landet, selvom indbetalingerne har
været skattebegunstiget her i landet, da pensionsordningen er
tegnet i et udenlandsk forsikringsselskab mv.
Tilsvarende skal personen indvillige i at blive beskattet af
udbetalinger (løbende, ratevise og sumudbetalinger) fra
pensionsordningen efter reglerne i denne lov i det omfang, Danmark
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor
ordningen er oprettet, ville kunne have beskattet udbetalingen som
følge af, at forsikringsselskabet mv. havde haft hjemsted
her i landet. Uden en sådan bestemmelse vil der kunne
spekuleres i at placere fradragsberettigede pensionsordninger i et
land, hvor Danmark efter den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke kan beskatte ordningen, og hvor
beskatningen af udbetalingerne er lempeligere end i Danmark.
Personen skal endelig indvillige i, at
livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet
påtager sig forpligtelserne som nævnt i § 15
C, stk. 1, nr. 4, jf. nedenfor. Ved personens indvilligelse
løser den pågældende således selskabet mv.
fra en eventuel tavshedspligt, der måtte gælde for
selskabet mv. efter hjemlandets regler.
For det fjerde skal
pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller kreditinstituttet
opfylde de betingelser, som stilles til sådanne
forsikringsselskaber mv. i lovens kapitel 1. Det er således
et krav, at hvis der eksempelvis er tale om en pensionsordning med
løbende udbetalinger i en pensionskasse, skal pensionskassen
opfylde betingelserne i den foreslåede bestemmelse i lovens
§ 3. Desuden skal selskabet mv. indvillige i at
påtage sig de samme forpligtelser mv., der
pålægges forsikringsselskaber mv., der udbyder
pensionsordninger omfattet af lovens kapitel 1 her fra landet.
Selskaberne mv. skal således f.eks. årligt dels sende
oplysninger om ordningen, herunder om indbetalinger, udbetalinger
og afkast samt eventuelle ændringer i ordningen med henblik
på godkendelse, dels indeholde og indbetale afkastskatten
samt skatten eller afgiften, herunder afgiften ved ophævelse
af en ordning i utide, der hviler på eventuelle udbetalinger.
Det foreslås i det samtidigt hermed fremsatte forslag til
pensionsafkastbeskatningslov (L 10), at skattepligten af det
løbende afkast overføres fra forsikringsselskaberne
mv. til de enkelte pensionsopsparere, og at skat af det
løbende afkast opkræves af selskaberne mv., hvilket
dermed tillige skal gælde for de her omhandlede udenlandske
forsikringsselskaber mv. Forsikringsselskaberne mv. skal derfor
inden for rammerne af opsparingen tillige hæfte (solidarisk
med personen) for eventuelle skattekrav.
For det femte må
pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller kreditinstituttet
ikke have en virksom tilbagekaldelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 15 C, stk. 3. Hvis en person
således ansøger om godkendelse efter denne
bestemmelse, og det pågældende forsikringsselskab mv.
er omfattet af en virksom tilbagekaldelse, kan ansøgningen
afvises uden videre sagsbehandling.
Endelig og for det sjette er det
en betingelse for godkendelse, at der findes en
informationsudvekslingsaftale mellem Danmark og det land, hvori
pensionsordningen er oprettet. Dette kan enten være
bistandsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst (som
indeholder en bestemmelse om udveksling af oplysninger). Danmark
har aftaler om udveksling af oplysninger med alle EU- og
EØS-lande, bortset fra Liechtenstein. Den manglende aftale i
forhold til Liechtenstein medfører, at en pensionsordning
oprettet dér ikke vil kunne godkendes som fradrags- eller
bortseelsesberettiget.
Til stk. 2
Det foreslås, at SKAT skal kunne godkende
pensionskasser, livsforsikringsselskaber eller kreditinstitutter i
et andet land inden for EU/EØS end Danmark til at kunne
udbyde skattebegunstigede pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
Pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller
kreditinstituttet skal anmode om godkendelsen. Der er ikke noget
til hinder for, at godkendelsen alene giver ret til at udbyde en
enkelt type pensionsordning.
Det er for det første en
betingelse, at den pensionsordning, som pensionskassen,
livsforsikringsselskabet eller kreditinstituttet ønsker at
udbyde på det danske pensionsmarked, til fulde opfylder
betingelserne i lovens kapitel 1, og at pensionsordningen er
tarifmæssigt opbygget, jf. bemærkningerne til
stk. 1, nr. 1 og 2.
For det andet skal pensionskassen,
livsforsikringsselskabet eller kreditinstituttet opfylde de
betingelser, som stilles til sådanne forsikringsselskaber mv.
i lovens kapitel 1. Det er således et krav, at hvis der
eksempelvis er tale om en pensionsordning med løbende
udbetalinger i en pensionskasse, skal pensionskassen opfylde
betingelserne i den foreslåede bestemmelse i lovens
§ 3. Desuden skal selskabet mv. indvillige i at
påtage sig de samme forpligtelser mv., som
pålægges selskaber mv., der udbyder pensionsordninger
omfattet af lovens kapitel 1 her fra landet. Selskaberne mv. skal
således f.eks. årligt dels sende oplysninger om
ordningen, herunder om indbetalinger, udbetalinger og afkast samt
eventuelle ændringer i ordningen med henblik på
godkendelse, dels indeholde og indbetale afkastskatten samt
skatten/afgiften, der hviler på eventuelle udbetalinger. Det
foreslås i det samtidigt hermed fremsatte forslag til
pensionsafkastbeskatningslov (L 10), at skattepligten af det
løbende afkast overføres fra forsikringsselskaberne
mv. til de enkelte pensionsopsparere, og at skat af det
løbende afkast opkræves af forsikringsselskaberne mv.,
hvilket dermed tillige skal gælde for de her omhandlede
udenlandske selskaber mv. Forsikringsselskaberne mv. skal derfor
inden for rammerne af opsparingen tillige hæfte (solidarisk
med personen) for eventuelle skattekrav, dvs. såvel skat af
afkastet som skat af udbetalinger fra ordningen.
For det tredje er det en
betingelse for godkendelse, at der findes en
informationsudvekslingsaftale mellem Danmark og det land, hvori
pensionsordningen er oprettet, jf. bemærkningerne til
stk. 1, nr. 6.
Indgår penge- og pensionsinstituttet herefter en aftale
om pensionsopsparing med en person, vil pensionsordningen efter
oprettelsen være godkendt for personen i det omfang,
instituttet på vegne af SKAT indhenter en erklæring som
anført ovenfor under stk. 1. Når en
pensionskasse, et livsforsikringsselskab eller et kreditinstitut
ønsker at udbyde deres pensionsordninger til det danske
pensionsmarked, stilles det som krav, at de på vegne af SKAT
indhenter sådanne erklæringer fra deres pensionskunder
på det danske marked.
En godkendelse efter stk. 2 får herefter samme
retsvirkning for den enkelte person som en godkendelse efter
stk. 1.
Til stk. 3
Efter den foreslåede bestemmelse kan SKAT tilbagekalde
en godkendelse efter stk. 1 eller 2, hvis betingelserne for
godkendelse ikke længere er opfyldt.
Som udgangspunkt vil en tilbagekaldelse af en godkendelse
efter stk. 1 af en enkelt pensionsordning have den
retsvirkning, at ordningen må anses for ophævet med den
virkning, at der skal svares afgift efter reglerne i lovens
§ 30, stk. 1.
Tilbagekaldelsessituationen vil formentlig typisk opstå
i situationer, hvor pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller
kreditinstituttet ikke er indstillet på at overholde sine
forpligtelser i henhold til godkendelsen. Tilbagekaldelsen er
således en sanktionsmulighed over for forsikringsselskaber
mv., som ikke overholder deres forpligtelser mv.
Tilbagekaldelsen er virksom indtil videre, men i selve
tilbagekaldelsen kan det være anført, hvorledes
forsikringsselskabet mv. kan komme ud af en tilbagekaldelse.
Således er der tale om en fleksibel sanktionsmulighed over
for selskabet mv., hvor fastsættelsen af vilkårene for
tilbagekaldelsen kan afstemmes med grovheden af selskabets mv.
misligholdelse af sine forpligtelser.
Uanset graden af misligholdelse fra selskabets mv. side vil en
virksom tilbagekaldelse altid medføre et stop for
godkendelse af nye pensionskunder.
Et eksempel på, hvornår det må anses for
berettiget at forlange samtlige pensionsopspareres ordninger
ophævet eller overflyttet til et andet selskab mv. inden for
kort tid, kan være, hvis det i et konkret tilfælde
viser sig, at et udenlandsk selskab mv. ikke vil indeholde og
indbetale afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Til stk. 4
Ved beskatning i situationer som nævnt i stk. 1,
nr. 3, medregnes ikke udbetalinger, der svarer til indbetalinger
(opgjort efter et krone til krone princip), som der ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har
været fradrags- eller bortseelsesret for her i landet.
Reglen vedrører for det første den situation, hvor en person,
der har indvilliget i beskatning af udbetalinger fra ordningen, der
modtages efter, at personen ikke længere er skattepligtig
efter kildeskattelovens § 1, eller som modtages efter, at
personen ikke længere anses for hjemmehørende i
Danmark efter bestemmelserne i henhold til en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, modtager udbetalinger fra
ordningen. Personen har indvilliget i, at selvom vedkommende er
fraflyttet landet på udbetalingstidspunktet, skal der ske
beskatning til fordel for Danmark, når indbetalingerne
på ordningen har kunnet fradrages, eller der har kunnet
bortses fra disse, ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst her i landet.
Reglen vedrører for det andet den situation, hvor en person, der har
indvilliget i beskatning af udbetalinger fra pensionsordningen, i
det omfang Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det
land, hvor ordningen er oprettet, ville kunne have beskattet
udbetalingen som følge af, at forsikringsselskabet mv. havde
haft hjemsted her i landet, modtager udbetalinger fra
ordningen.
Den del af udbetalingen af værditilvæksten
på en ordning, som hidrører fra indbetalinger, som der
ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for her i
landet, medregnes i den skattepligtige indkomst. Dermed kan
beskattede midler (ledig likviditet) ikke med skattemæssig
fordel anbringes på en skattebegunstiget pensionsordning,
hvor afkastet er lempeligt beskattet efter
pensionsafkastbeskatningsloven, i forhold til fri opsparing, hvor
afkastet er indkomstskattepligtigt.
Særligt for så vidt angår udbetalinger, der
er skattepligtige i den førstnævnte situation,
foreslås ligningslovens § 33, stk. 1, at finde
tilsvarende anvendelse, hvis pensionsopspareren er
skattemæssigt hjemmehørende, herunder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst i en anden stat end den stat, hvori
pensionsordningen er oprettet, og sidstnævnte stat
opkræver kildeskat af udbetalingen.
Forslaget regulerer således den særlige situation,
hvor en godkendt pensionsopsparing i udlandet kommer til udbetaling
på et tidspunkt, hvor pensionsopspareren er
hjemmehørende i et tredjeland, og hvor det land, hvori
pensionsopsparingen er oprettet, opkræver skat af
udbetalingen. Pensionsopspareren vil i denne situation være
skattepligtig af udbetalingen til det land, hvori pensionsordningen
er oprettet, til Danmark, jf. den pågældendes persons
accept af at lade sig beskatte i Danmark, og endelig til det land,
som den pågældende er hjemmehørende i.
Bestemmelsen sikrer, at personen i den danske skat vil kunne
modregne skat, der er betalt til det land, hvori pensionsordningen
er oprettet. Om personen i den skat, som personen skal betale til
sit bopælsland, vil kunne modregne skatten betalt til det
land, hvori pensionsordningen er oprettet, vil afhænge af
bopælslandets regler. Skatten vil ikke kunne modregnes i skat
betalt til Danmark.
Det udenlandske forsikringsselskab mv. er som vilkår for
godkendelsen skattemæssigt sidestillet med et
forsikringsselskab mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af
kapitel 1 her fra landet. Forsikringsselskabet mv. skal
således opfylde de samme forpligtelser mv., som danske
forsikringsselskaber mv. i forbindelse med udbetalingen mv. Det vil
sige, at selskabet mv. skal sørge for at indberette,
indeholde og indbetale skatten eller afgiften til de danske
skattemyndigheder. Ved forsikringsselskabets skattemæssige
sidestillelse bliver personen samtidig begrænset
skattepligtig til Danmark af udbetalingerne mv. fra
pensionsordningen i samme omfang, som hvis ordningen var oprettet i
et dansk forsikringsselskab mv.
Det præciseres endvidere i stk. 4, at en
overførsel af ordningen til en anden ordning for samme
person efter flytningen fra Danmark ikke behandles som en
udbetaling, hvis overførslen ville have været omfattet
af pensionsbeskatningsloven §§ 41-44, såfremt
personen havde været skattepligtig efter kildeskattelovens
§ 1 uden at være anset for hjemmehørende i
en fremmed stat, Grønland eller på
Færøerne efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er dog en betingelse, at den
anden bestående eller nyoprettede ordning kan godkendes efter
den foreslåede bestemmelse i stk. 1.
Til stk. 5
Danske sedler og mønter er altid lovligt
betalingsmiddel i Danmark. Det følger af lov om Danmarks
Nationalbank § 8 og møntlovens § 4 (jf.
dog kontantforbuddet i 2 i lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme). Fremmed valuta
er derimod ikke lovligt betalingsmiddel i Danmark. Der skal derfor
ske omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indberetning af
indbetalinger og indeholdelse af indkomstskat og afgift efter
pensionsbeskatningsloven og i forbindelse med indberetning og
indbetaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.
I forbindelse med overholdelsen af beløbsgrænser
og reglerne om indbetalinger til pensionsordninger med lige store
beløb over 10 år, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 4, er det nødvendigt at sikre
beløbsmæssig overensstemmelse mellem
pensionsindbetalingerne og penge- og pensionsinstituttets
indberetning, da valutakursudsving i en eventuel periode mellem
indbetalingen og indberetningen ellers vil kunne få
uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser for
pensionsopspareren. Tilsvarende er det vigtigt at sikre
overensstemmelse mellem værdien af pensionsudbetalingerne og
slutskatten heraf i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse
og årsopgørelse. Det foreslås derfor, at
omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indberetning af
indbetalinger og indeholdelse af indkomstskat og afgift af
udbetalinger efter denne lov foretages til Nationalbankens
middelkurs på forfalds- eller indbetalingstidspunktet, jf.
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, henholdsvis
indeholdelsestidspunktet. Ved indberetning og indbetaling af skat
efter pensionsafkastbeskatningsloven foreslås det, at
omregningen sker til Nationalbankens middelkurs ved udgangen af
indkomståret. Det sikrer mindst mulige administrative
omkostninger for det udenlandske penge- og pensionsinstitut i
forbindelse med indberetningen og indbetalingen.
Til stk. 6
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om godkendelse af
pensionsordninger efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1 og om godkendelse af pensionskasser,
livsforsikringsselskaber og kreditinstitutter efter den
foreslåede bestemmelse i stk. 2. Bemyndigelsen vil bl.a.
kunne udnyttes til at udstede nærmere regler om, hvordan
pensionskasser, livsforsikringsselskaber og kreditinstitutter, der
ønsker godkendelse efter § 15 C, vil kunne
dokumentere pensionsordningens opbygning og indhold.
Skatteministeren bemyndiges desuden til at fastsætte
nærmere regler om tilbagekaldelser efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 3, herunder om vilkårene for
tilbagekaldelsen og om en periode, i hvilken pensionsopsparerne kan
flytte pensionsordninger til en anden pensionskasse mv., uden at
§ 30, stk. 1, finder anvendelse.
Landsskatteretten afgør klager over SKATs
afgørelser efter § 15 C, jf.
skatteforvaltningslovens § 11.
Til § 15 D
Til stk. 1
Personer, der kommer her til landet, og som har en udenlandsk
pensionsordning, vil ikke nødvendigvis ved oprettelsen af
pensionsordningen have overvejet - eller have haft grund til at
overveje - om indbetalinger på ordningen opfylder
betingelserne i den danske pensionsbeskatningslov, og dermed om
ordningen berettiger til fradragsret eller bortseelsesret.
Det foreslås derfor, at SKAT kan godkende, at
indbetalinger på sådanne udenlandske ordninger,
berettiger til fradragsret eller bortseelsesret, selvom den
pågældende ordning ikke fuldt ud opfylder betingelserne
i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
Godkendes ordningen, vil indbetalingerne på den
være fradrags- eller bortseelsesberettigede, ligesom der vil
være adgang til skattefri overførsel til tilsvarende
afsnit I ordninger, jf. pensionsbeskatningslovens § 41.
At visse udenlandske ordninger kan godkendes som
skattebegunstigede, selvom de ikke fuldt ud opfylder betingelserne
i pensionsbeskatningslovens afsnit I, medfører ikke, at alle
udenlandske ordninger kan godkendes på sådanne
lempeligere vilkår. Udenlandske pensionsordninger, som
oprettes her fra landet, skal fuldt ud opfylde betingelserne i
pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. nærmere den
foreslåede bestemmelse i lovens § 15 C.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse for
personer, der i forbindelse med tilflytning til Danmark er omfattet
af pensionsordninger, der er oprettet i pensionskasser,
livsforsikringsselskaber eller kreditinstitutter i andre lande
inden for EU/EØS end Danmark, og som ved tilflytningen
bliver fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1
og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses
for hjemmehørende i Danmark. Bestemmelsen vil således
ikke alene finde anvendelse på personer fra andre lande end
Danmark, men også personer, der normalt er bosat i Danmark,
men som f.eks. har været i udlandet for at arbejde, og i den
forbindelse blevet omfattet af en pensionsordning i et
forsikringsselskab mv. med hjemsted i en anden medlemsstat. Det er
dog et krav, at personen på oprettelsestidspunktet ikke var
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller var
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland. Derved
forudsætter godkendelsen på lempeligere vilkår et
grænseoverskridende element. Desuden er det et krav, at den
skattepligtige ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark
eller begrænset skattepligtig til Danmark af
lønindkomst eller erhvervsmæssig indkomst inden for de
seneste tre år forud for tilflytningen til Danmark, jf.
nedenfor.
For at den pågældende udenlandske ordning kan
godkendes, er der en række betingelser, der skal være
opfyldt.
For det første skal
pensionsordningen på oprettelsestidspunktet have været
berettiget til skattebegunstigelse for den pågældende,
dvs. at bidragene til ordningen har kvalificeret til nedslag i
personens skattepligtige indkomst.
Det er uden betydning, hvor omfattende skattebegunstigelsen
har været, ligesom det ikke er en betingelse, at personen
faktisk har kunnet udnytte skattebegunstigelsen. Nedslag eller
lignende i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag kan efter en konkret
vurdering sidestilles med skattebegunstigelse, såfremt det
klart kan udledes, at oprettelseslandet anser pensionsordningen for
støtteværdig. Muligheden for at få godkendt en
udenlandsk pensionsordning på lempeligere vilkår
gælder ikke for ordninger, som ikke ved oprettelsen
berettigede til skattebegunstigelse. Personer med sådanne
ordninger vil ikke opleve det som en hindring, at der ikke
indrømmes skattebegunstigelse for indbetalinger til
sådanne ordninger. Opfylder disse ordninger imidlertid til
fulde betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, vil
ordningerne eventuelt kunne godkendes efter den foreslåede
bestemmelse i lovens § 15 C.
Det er uden betydning for skattemyndighedernes godkendelse, om
den pågældende udenlandske ordning er etableret som led
i et ansættelsesforhold (arbejdsgiverordning) eller som en
privat ordning, når ordningen i øvrigt opfylder
betingelserne i lovens § 15 D, stk. 2 og 3.
Det er ikke en betingelse, at ordningen, der er oprettet med
skattebegunstigelse, er oprettet i personens hjemland, da ordningen
lige så vel kan være oprettet i et land, som
vedkommende f.eks. midlertidigt har bosat sig i. Det er blot en
betingelse, at indbetalinger til den udenlandske pensionsordning
på oprettelsestidspunktet har kvalificeret til nedslag i
personens skattepligtige indkomst. Det har tillige ingen betydning,
at ordningen ved et midlertidigt ophold i et andet land, inden
personen flytter til Danmark, ikke har berettiget til
skattebegunstigelse. Har personen f.eks. oprettet en
pensionsordning i Holland med skattebegunstigelse i 1990, og har
personen i perioden 1999-2004 været bosat i England, hvor den
pågældende ordning ikke har berettiget til
skattebegunstigelse, vil ordningen kunne godkendes efter den
foreslåede bestemmelse, forudsat at de øvrige
betingelser for godkendelse er opfyldt. Herved tages der
højde for, at især vandrende arbejdstagere vandrer fra
land til land, og at indbetalinger til pensionsordninger ikke er
skattebegunstigede i alle lande.
For det andet skal den
skattepligtige før tilflytningen til Danmark have deltaget i
og bidraget til pensionsordningen i mindst 1 år.
Pensionsordningen skal således være oprettet senest 1
år før tilflytningen til Danmark. Det har ingen
betydning, at ordningen ved et midlertidigt ophold i et andet land,
inden personen flytter til Danmark, ikke har berettiget til
skattebegunstigelse, hvorfor personen ikke har foretaget
indbetalinger til pensionsordningen.
For det tredje er det en
betingelse, at den skattepligtige ikke har været fuldt
skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til
Danmark af lønindkomst eller erhvervsmæssig indkomst
inden for de seneste tre år forud for tilflytningen til
Danmark. Det er således ikke muligt blot at bringe sin
skattepligt til Danmark til ophør for en kortvarig periode
med henblik på at tegne en pensionsaftale i udlandet og
få den godkendt på lempelige vilkår i Danmark ved
tilbageflytningen til Danmark.
For det fjerde skal
pensionsordningen overordnet svare til en ordning, der opfylder
betingelserne i lovens kapitel 1, for at kunne blive ligestillet
med sådanne ordninger.
Pensionsordninger, der omfattes af lovens kapitel 1 har en
række overordnede karakteristika, der som minimum skal
være tilstede for, at den udenlandske ordning kan godkendes
på lempeligere vilkår. For det første skal
ordningen gå ud på at sikre pension. Ydelserne skal
have karakter af pension, dvs. at den berettigede (eller de
begunstigede) skal have et retligt krav på at modtage
ydelserne eller sumudbetalingen. Hædersgaver, legater og
anden form for understøttelse falder f.eks. ikke ind under
dette begreb. I lighed hermed kan en social sikringsordning eller
en sygeforsikring ikke betegnes som en pensionsordning.
Med pension må forstås indbetalinger til en
ordning, hvor indbetalingerne forrentes og senere udbetales,
når en forud aftalt hændelse (pensionsbegivenheden)
indtræffer. Det vil sige, at formålet med ordningen
skal være opsparing til alderdom eller sikring af sig selv
eller nærtstående i forbindelse med invaliditet eller
død. Ordninger, der åbenlyst ikke har disse
karakteristika, kan ikke omfattes af pensionsbeskatningslovens
kapitel 1. Selvom et EU/EØS-land f.eks. skattebegunstiger
tingforsikringer, bør disse ikke omfattes af fradragsretten.
Mere tvivlsomt er det, hvis man i udlandet skattebegunstiger
indbetalinger til ulykkesforsikringer. Sådanne forsikringer
er ikke omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, men de
minder på flere måder om invalideforsikringer, som kan
være omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. I
sådanne tilfælde bør der foretages en
nærmere vurdering af den pågældende ordning. I
det omfang en del af en pensionsordning vedrører et
ikke-fradragsberettiget formål, må udgangspunktet
være, at skatteyderen/selskabet mv. skal godtgøre
hvilken del, der vedrører et fradragsberettiget
formål. Samme metode anvendes i dag, hvor f.eks.
gruppelivsforsikring, som ikke er fradragsberettiget, indgår
i mange pensionskassers tilbud til deres medlemmer.
Følgende typer af pensionsordninger anerkendes efter de
gældende regler i pensionsbeskatningslovens kapitel 1:
1) Ordninger med løbende udbetalinger
2) Kapitalpensionsordninger
3) Ratepensionsordninger
Hvis de udenlandske ordninger ikke tilnærmelsesvist
opfylder de samme pensionsmål og derfor ikke kan
kategoriseres under nogen af ovenstående ordninger,
bør de ikke godkendes som
fradragsberettigede/bortseelsesberettigede efter de danske
regler.
De udenlandske ordninger skal være bidragsfinansierede,
hvor arbejdsgiverens eller lønmodtagerens indbetalinger kan
henføres til ordningen, da det ellers ikke vil være
muligt at give fradrag eller bortseelsesret i den skattepligtige
indkomst. Udenlandske ordninger omfattet af Forordning nr.
1408/71/EØF om anvendelse af de sociale sikringsordninger
på arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og
deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet,
skal der ikke gives fradrag for efter pensionsbeskatningsloven, da
disse allerede er omfattet af ligningslovens § 8 M,
stk. 2.
Af mere specifikke krav, der bør kunne stilles til de
udenlandske ordninger i forbindelse med en godkendelse på
lempeligere vilkår, kan nedenstående nævnes. Da
der skal ske en konkret vurdering af hver enkelt pensionsordning,
er der ikke tale om en udtømmende opremsning.
Kendetegnende for pensionsordningerne, der i dag er omfattet
af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, er blandt andet, at
midlerne ikke må blandes med personens private midler, og at
denne som udgangspunkt ikke må have privat rådighed
herover i selve opsparingsperioden. Dette princip bør
også håndhæves i forbindelse med godkendelse af
udenlandske pensionsordninger på lempeligere vilkår ud
fra en betragtning om, at der skal være sikkerhed for, at
pensionsmidlerne er til stede på ordningen i hele
opsparingsperioden. Det bør derfor ikke være muligt at
få anerkendt en udenlandsk ordning, hvor de opsparede midler
ikke er skarpt adskilt fra opsparerens andre aktiver, som
vedkommende kan råde over.
Det formodes, at der - ligesom i Danmark - ikke i udlandet er
mulighed for, at aktiver, der er skudt ind i en pensionsordning,
ikke også reelt er overgået til pensionsordningen eller
forsikringsselskabet mv., og der dermed er en skarp adskillelse
mellem opsparerens egne aktiver og aktiver indskudt på
ordningen. Hvis der ikke er en skarp adskillelse, skal der ikke ske
godkendelse af en sådan ordning.
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens
kapitel 1 kan en pensionsopsparer tidligst få udbetalt sin
pension, når den pågældende når
efterlønsalderen. Aldersgrænsen er begrundet i, at de
opsparede midler skal anvendes til pensionering. Skatterådet
kan dog tillade, at pensionen udbetales tidligere for særlige
erhvervsgrupper, for hvem der gælder en obligatorisk lavere
pensionsalder.
Når der er tale om en pensionsordning, som ønskes
godkendt på lempeligere vilkår, bør de danske
myndigheder have vished for, at ordningen ikke kan udbetales inden
et tidspunkt, som efter danske normer kan anses for et
anerkendelsesværdigt pensioneringstidspunkt. Derfor
bør der ikke accepteres et pensionstidspunkt, der ligger
tidligere end 55 år, hvis der ikke som følge af et
særligt erhverv i udlandet er accepteret en lavere
pensionsalder dér. Landsskatteretten har ved en kendelse,
der er offentliggjort i TfS 1998.221, afgjort, at en
pensionsordning med en pensionsalder på 50 år bevirker,
at ordningen ikke svarer til godkendte danske ordninger.
Hvis en særlig erhvervsgruppe i udlandet har fået
tilkendt en lavere pensionsalder end det, der normalt gælder
i det pågældende land, må de danske myndigheder
også anerkende denne lavere pensionsalder. I Danmark har
Skatterådet godkendt lavere pensionsalder for blandt andet
balletdansere ved det Kongelige Teater og piloter. Det kan
tænkes, at der i udlandet findes erhverv, som ikke er kendt i
Danmark, men hvor opspareren som følge af, at erhvervet
medfører hurtig nedslidning, har mulighed for at opnå
en tidligere udbetaling af pensionen. Dette kunne f.eks. være
kulminearbejdere.
Selvom en lavere pensionsalder er godkendt for en særlig
erhvervsgruppe, skal pensionen dog kun godkendes som
fradragsberettiget i Danmark, hvis der i øvrigt efter danske
normer er tale om pension.
Når en lavere pensionsalder er anerkendt for den
pågældende opsparer, vil det betyde, at en udbetaling i
overensstemmelse med ordningens vilkår, mens opspareren er
skattepligtig til Danmark, tillige skal anerkendes
skattemæssigt i øvrigt. Det vil f.eks. sige, at
ordningen ikke skal betragtes som førtidigt ophævet,
hvis den kommer til udbetaling, når opspareren f.eks. bliver
55 år.
En pensionsordning kan som udgangspunkt kun udbetales til
normal beskatning i forbindelse med, at personen har opnået
den krævede alder, der er indtrådt invaliditet eller
ved personens død. Imidlertid er der i de senere år
åbnet for, at pensionsmidler på kapitalpensioner
også kan hæves ved livstruende sygdom samt ved
børnepasningsorlov, jf. eksempelvis
pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 3.
Hvis der i udenlandsk lovgivning findes lignende undtagelser i
forbindelse med udbetalinger af kapitalpensioner, bør
sådanne undtagelser tillige anerkendes. Ligeledes må
det accepteres, at undtagelserne kan have en anden karakter end de
danske, f.eks. at pensionen kan udbetales ved børns kritiske
sygdom.
Når en ordning er anerkendt på lempeligere
vilkår, vil det således betyde, at hævninger i
overensstemmelse med ordningens vilkår skal accepteres
skattemæssigt. Det vil f.eks. sige, at det ikke skal
betragtes som en førtidig hævning, jf.
pensionsbeskatningslovens § 30, hvis der i forbindelse
med f.eks. børns kritiske sygdom sker udbetaling fra
ordningen, mens opspareren er skattepligtig til Danmark.
Man bør dog ikke skattemæssigt anerkende
udenlandske ordninger, hvor der generelt kan ske hævning af
midlerne til almindeligt privatforbrug. Hvis dette er
tilfældet kan en sådan ordning vanskeligt anses for en
pensionsordning. Hvis en hævning af midlerne til almindeligt
privatforbrug medfører, at der sker en økonomisk
sanktionering svarende til hvad der gælder i Danmark,
bør ordningen dog alligevel kunne accepteres.
I pensionsbeskatningsloven er der regler for, hvem en
pensionsopsparer kan indsætte som begunstiget i forhold til
en skattebegunstiget pensionsordning. Udgangspunktet er
nærmeste pårørende, eller forsikredes
ægtefælle, herunder fraskilte ægtefælle,
eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger. Bestemmelserne skal forstås således, at
pensionsopspareren f.eks. ikke kan indsætte sine
forældre som begunstigede, såfremt denne har en
ægtefælle eller andet, som må anses for
nærmeste pårørende.
Udgangspunktet må være, at eventuelle udenlandske
regler om, at der kan indsættes andre begunstigede end dem,
som følger af de danske regler, skal accepteres. En anden
samfundsstruktur kan begrunde et anderledes behov for at kunne
indsætte andre som begunstiget, herunder f.eks.
pensionsopsparerens forældre eller søskende.
Det kan herefter sammenfattes, at hvis en vandrende
pensionsopsparer ønsker at få sin pensionsordning
skattemæssigt anerkendt i Danmark må det
godtgøres, at ordningen overordnet set opfylder de samme
mål og dermed de betingelser, som kræves af almindelige
kapitel 1 ordninger i pensionsbeskatningsloven. Dette må bero
på en konkret vurdering. I vurderingen bør
ovenstående kriterier indgå samlet.
Endelig og for det femte er det en
betingelse for godkendelse, at der findes en
informationsudvekslingsaftale mellem Danmark og det land, hvori
pensionsordningen er oprettet, jf. bemærkningerne til
§ 15 C, stk. 1, nr. 6, hvortil der henvises.
Til stk. 2
Det foreslås, at pensionsordningen skal være
oprettet, mens personen ikke var skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, eller mens personen var
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller
på Færøerne, således at anvendelsen af
bestemmelsen forudsætter et grænseoverskridende
element.
Til stk. 3
Det foreslås i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, at den udenlandske pensionsordning, der ikke fuldt ud
opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1,
på trods heraf kan godkendes som en kapitel 1 ordning, hvis
nærmere opregnede betingelser er opfyldt. Ordningen godkendes
som en kapitel 1 ordning for en periode af 60 måneder fra det
tidspunkt, hvor den pågældende bliver fuldt
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 og efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for
hjemmehørende i Danmark.
Formålet med bestemmelsen i stk. 1 er at give
såkaldte vandrende pensionsopsparere, som f.eks. kommer her
til landet for en kortere periode for at arbejde, og som i den
forbindelse er omfattet af en pensionsordning, mulighed for at
fradrage indbetalinger på sådanne ordninger ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I bestemmelsen
anses en person for at være »vandrende« i 60
måneder. Efter udløbet af de 60 måneder anses
personen for at have bosat sig i Danmark, og personen skal herefter
undergives de samme regler som øvrige herboende. Den
pågældende pensionsordning omfattes således ikke
længere af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Dermed vil
indbetalinger på den udenlandske pensionsopsparing ikke
længere være fradragsberettigede eller kunne berettige
til bortseelsesret efter lovens afsnit I.
Pensionsopspareren vil inden for rammerne af
pensionsbeskatningslovens § 41 kunne overføre
ordningen uden skattemæssige konsekvenser til en ordning, der
opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hvis
der fortsat ønskes fradragsret eller bortseelsesret for
indbetalingerne. Den udenlandske ordning kan dog ikke
overføres uden skattemæssige konsekvenser til
udenlandske pensionsordninger, der ikke i det hele opfylder
betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
Beholder pensionsopspareren ordningen, der hidtil har
været godkendt på lempeligere vilkår, efter
udløbet af de 60 måneder, vil der ikke længere
være fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger
på ordningen, da ordningen ikke længere opfylder
betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Efter de
gældende regler medfører dette, at der skal svares en
afgift på 60 pct., jf. pensionsbeskatningslovens
§ 30, stk. 1. Da en afgift på 60 pct. kan
virke uforholdsmæssig hård i sådanne situationer,
foreslås det, at pensionsbeskatningslovens § 30,
stk. 1, ikke finder anvendelse i en sådan situation,
hvor personen ønsker at beholde den pågældende
udenlandske pensionsordning og indbetale herpå.
Herefter omfattes ordningen uden videre af
pensionsbeskatningslovens afsnit II A, jf. det foreslåede 3.
pkt. og den foreslåede bestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 53 A. Efter denne bestemmelse
vil der ske beskatning på udbetalingstidspunktet, hvis
personen er bosiddende her i landet på dette tidspunkt, af de
udbetalinger, der modsvares af indbetalinger, som den
pågældende har fået fradragsret eller
bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Personen skal
selvangive de skattepligtige beløb.
Til stk. 4
Kan pensionsordningen godkendes, foreslås det, at
ordningen skattemæssigt behandles efter reglerne for den
pensionsordning i kapitel 1, som ordningen ligner mest. Ordningen
vil typisk ikke entydigt matche én af de godkendte typer af
pensionsordninger i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Derfor vil
der samtidig med den skattemæssige godkendelse af den
udenlandske ordning skulle tages stilling til, hvilken af de kendte
danske typer af pensionsordninger, som den pågældende
ordning skal anses for at svare til, herunder skal ordningen
udstedes med en skattekode, jf. § 2 i
bekendtgørelse nr. 662 af 16. juni 2006 om beskatningen af
pensionsordninger. Begrundelsen for den indplacering, der
vælges, er, at en vandrende pensionsopsparer herefter som
udgangspunkt skattemæssigt skal stilles på samme
måde som en herboende, der har tegnet en næsten
tilsvarende dansk eller udenlandsk pensionsordning her fra
landet.
Den udenlandske ordning vil herefter være underlagt
reglerne i skattelovgivningen, som gælder for denne type af
pensionsordning. Bidrag og præmier til pensionsordningen er
dog alene fradrags- eller bortseelsesberettigede i det omfang, de
ville være fradrags- eller bortseelsesberettigede efter
lovgivningen i det land, hvis lovgivning kvalificerede til nedslag
i personens skattepligtige indkomst på
oprettelsestidspunktet. Opererer det pågældende land
således f.eks. med beløbsgrænser for indskud
på fradragsberettigede pensionsordninger, vil den
pågældende maksimalt kunne fradrage et beløb
svarende til beløbsgrænsen i sin skattepligtige
indkomst. Den skattepligtige skal i forbindelse med selvangivelsen
over for SKAT kunne dokumentere, at indbetalingen ville have kunnet
være fradraget med det selvangivne beløb.
Tilsvarende foreslås det, at fradragsfordelings- og
efterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens
§§ 18, 18 A og 19 A-E, ikke finder anvendelse for
pensionsordninger, der er godkendt efter den foreslåede
§ 15 D. Efter udløbet af 60-måneders
perioden, hvorefter ordningen vil være omfattet af lovens
§ 53 A, ville det eksempelvis være problematisk,
hvis den pågældende pensionsopsparer skulle
fortsætte et 10-årigt indbetalingsforløb, jf.
lovens § 18, stk. 4, for at undgå
efterbeskatning af de foretagne fradrag efter lovens § 18
A, uanset at der ikke længere vil være fradragsret for
indbetalingerne efter overgangen til beskatning efter lovens
§ 53 A. Tilsvarende vil det også kunne anses for
urimeligt, hvis et kapitalindskud på en pensionsordning
fradragsmæssigt vil skulle fordeles over 10 år, jf.
lovens § 18, stk. 3, uanset at der ikke vil
være fradrag efter udløbet af 60-måneders
perioden. En vandrende arbejdstager ville kunne opleve
sådanne regler som hindringer for den pågældendes
fri bevægelighed. I stedet vil den pågældende som
nævnt have fradragsret eller bortseelsesret i det omfang,
bidraget eller præmien efter lovgivningen i det land, hvis
lovgivning kvalificerede til nedslag i personens skattepligtige
indkomst på oprettelsestidspunktet, ville være
fradrags- eller bortseelsesberettiget efter lovgivningen i det
land. Dermed stilles den vandrende arbejdstager således i
videst muligt omfang, som om den pågældende fortsat var
omfattet af det pågældende lands fradragsregler,
hvorved de danske pensionsbeskatningsregler ikke stiller sig
hindrende i vejen for den pensionsopsparing, den
pågældende har påbegyndt i udlandet.
Den udenlandske ordning vil som nævnt i øvrigt
være underlagt reglerne i skattelovgivningen, som
gælder for denne type af pensionsordning. Svarer den
udenlandske pensionsordning f.eks. mest til en rateforsikring, vil
ordningen i en overførselssituation ikke kunne
overføres uden skattemæssige konsekvenser til en
kapitalforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 41.
Den skatteretlige kvalifikation af pensionsordningen vil
herudover få betydning for skatteværdien af fradraget,
dvs. om indbetalingerne berettiger til fradragsret som til en
kapitalpensionsordning eller som til en pensionsordning med
løbende udbetalinger eller ratepensionsordning, og endvidere
kan det få betydning for beskatningen af udbetalinger.
Hvis der er mulighed for såvel løbende
udbetalinger som sumudbetalinger i den enkelte pensionsordning skal
der tages stilling til, hvorledes en sådan ordning
skattemæssigt skal behandles. Der er formentligt flere
varianter heraf. Den første er den situation, hvor en
på forhånd bestemt procentdel af pensionsudbetalingerne
skal udbetales som sumbeløb. I denne situation må
fradraget opdeles forholdsmæssigt, medmindre anden fordeling
kan finde støtte i policen. Ved en forholdsmæssig
fordeling vil den del af indbetalingerne, som herefter
vedrører kapitalpensionsdelen være undergivet
begrænset fradragsret, og den anden del undergivet fuld
fradragsret.
En anden situation kan være, at pensionsopspareren
ifølge policen har krav på et bestemt sumbeløb
ved pensioneringstidspunktet kombineret med rateudbetalinger over
en årrække. Ydermere kan man forestille sig en
situation, hvor den udenlandske ordning slet ikke skelner mellem de
to muligheder, men f.eks. lader det være op til den enkelte
at tage stilling til, om denne vil have beløbet helt eller
delvist som engangsudbetaling på pensioneringstidspunktet.
Udenlandske forsikringsselskaber mv. må formodes ikke at
være vant til at foretage opdelingen af pensionsindbetalinger
i den del, der vedrører sumbeløb, og den del, der
vedrører de løbende eller ratevise udbetalinger,
såfremt der i det pågældende udland ikke
foretages en skattemæssig skelnen mellem de to typer af
ordninger. I det tilfælde, hvor en udenlandsk pensionsordning
giver mulighed for sumudbetalinger i stedet for rateudbetalinger
eller løbende udbetalinger, må det således
lægges til grund, at pensionsopspareren vil benytte sig heraf
i fuldt omfang, og at den del af pensionsindbetalingerne, som kan
henføres til kapitalpensionsdelen, alene kan fradrages efter
reglerne i pensionsbeskatningsloven for kapitalpensionsordninger,
mens den resterende del som udgangspunkt må kunne fradrages
fuldt ud også i eventuel topskat som svarende til fradrag for
en pensionsordning med rateudbetalinger eller løbende
udbetalinger.
I forbindelse med godkendelsen af ordningen vil det derfor
blive vurderet, hvorledes pensionsordningen skal kvalificeres,
herunder om den skal vurderes som to forskellige ordninger. I det
omfang pensionsordningen indeholder elementer af både
kapitalpension samt pensionsordning med rateudbetalinger eller
løbende udbetalinger, må det være
forsikringsselskabet mv., som skal oplyse, hvilken del af
indbetalingerne, der vedrører de enkelte dele. En oplysning
som ligningsmyndighederne kan efterprøve. Alternativt kan
myndighederne selv foretage en skønsmæssig opdeling af
ordningen, hvis ikke den vandrende pensionsopspareres
forsikringsselskab mv. ser sig i stand til at foretage en opdeling,
eller hvis dennes opdeling vurderes som mangelfuld.
Om en vandrende pensionsopsparer i forbindelse med
godkendelsesproceduren kan fraskrive sig retten til
sumudbetalinger, og om det udenlandske penge- og pensionsinstitut
har accepteret fraskrivelsen, må bero på en konkret
vurdering heraf. I hvert fald må det gælde, at det
alene kan finde sted med virkning fra fraskrivelsestidspunktet.
Overgangen fra en kapitalpension til en ratepension er ikke en
afgiftspligtig disposition, jf. lovens § 41, stk. 1,
nr. 4-6, hvorfor det heller ikke synes at være
betænkeligt at acceptere, at vandrende personer kan foretage
en sådan fraskrivelse af retten til sumudbetalinger.
Ønsker pensionsopspareren senere at trække
fraskrivelsen tilbage, vil noget sådant ikke kunne ske uden
skattemæssige konsekvenser efter pensionsbeskatningslovens
§ 41.
Indtræder der afgiftspligt i løbet af
60-måneders perioden, skal pensionsopspareren indbetale
afgiften til statskassen under overholdelse af fristerne som
nævnt i § 38.
Til stk. 5
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at personen
skal være fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens
§ 1 og efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i
Danmark, for at den pågældende pensionsordning kan
godkendes på lempeligere vilkår, forudsat at en
række betingelser er opfyldt. For at give personer, som
oppebærer hovedparten af deres samlede indkomst i Danmark,
men som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, samme adgang som
fuldt skattepligtige til at få godkendt en pensionsordning
på lempeligere vilkår, foreslås det, at
bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for
grænsegængere omfattet af kildeskattelovens afsnit I A,
dvs. begrænset skattepligtige, som oppebærer mindst 75
pct. af deres erhvervsmæssige indkomst fra kilder i
Danmark.
Kendetegnende for disse begrænset skattepligtige er, at
de har mulighed for ved indkomstopgørelsen at foretage de
samme fradrag som fuldt skattepligtige. De fradrag, der gives
adgang til, er renteudgifter i forbindelse med skatteyderens
private bolig, øvrige private renteudgifter, indbetalinger
til pensionsordninger og A-kasse, underholdsbidrag samt bidrag til
velgørende foreninger.
Grænsegængerne stilles endvidere ved
skatteberegningen som fuldt skattepligtige. Det indebærer
bl.a., at der for gifte personer er adgang til overførsel af
uudnyttet person- og bundfradrag og til overførsel af
underskud mellem ægtefæller.
Begrænset skattepligtige, der ikke omfattes af
grænsegængerreglerne, har kun fradrag for udgifter, der
vedrører den danske indkomsterhvervelse, og ikke for private
renteudgifter, pensionsindbetalinger, underholdsbidrag m.m. Ved
skatteberegningen tages ikke hensyn til deres familiemæssige
forhold, og der vil eksempelvis ikke kunne overføres
uudnyttet personfradrag fra en eventuel udenlandsk
ægtefælle. Ligningsmæssige fradrag samt lempelse
for familiemæssige forhold ved skatteberegningen vil normalt
i stedet blive givet og udnyttet i bopælsstaten efter dette
lands regler herom.
De gældende regler for grænsegængere i
kildeskattelovens afsnit I A er foranlediget af, at EF-Domstolen i
to præjudicielle sager har fastslået, at
medlemsstaterne i sådanne tilfælde ved
indkomstopgørelsen er forpligtet til at give
ligningsmæssige fradrag i samme omfang som til fuldt
skattepligtige, samt ved skatteberegningen at tillade diverse
familiemæssige lempelser som fuldt skattepligtige har adgang
til, jf. domme afsagt den 14. februar 1995 (Schumacher-sagen) og
den 11. august 1995 (Wielockx-sagen).
Til stk. 6
Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om godkendelse af pensionsordninger efter den
foreslåede bestemmelse i stk. 1, dvs. hvilke ordninger,
der kan godkendes på lempeligere vilkår. Bemyndigelsen
vil bl.a. kunne udnyttes til at udstede nærmere regler om,
hvordan pensionsopspareren, der ønsker godkendelse efter
§ 15 D, vil kunne dokumentere pensionsordningens
opbygning og indhold, og den skattemæssige behandling af
pensionsordningen før tilflytningen til Danmark.
Landsskatteretten afgør klager over SKATs
afgørelser efter § 15 D, jf.
skatteforvaltningslovens § 11.
Til nr. 16
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
indsættelsen af det nye stykke i arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets
§ 2, nr. 5.
Til nr. 17
Til stk. 4
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 20
medregnes udbetalinger fra visse pensionsordninger til den
skattepligtige indkomst, uanset om der har været fradrags-
eller bortseelsesret for indbetalingerne.
Det foreslås at indskrænke denne bestemmelse,
således at udbetalinger, der svarer til indbetalinger
(opgjort efter et krone til krone princip), som personen ikke har
opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for
her i landet eller i udlandet, ikke medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
Princippet bag den foreslåede bestemmelse er det samme
som i den foreslåede bestemmelse i lovens § 32, jf.
lovforslagets § 1, nr. 23, om afgifter af udbetalinger
fra ordninger omfattet af lovens afsnit I, samt delvist den
foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A,
stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, om
beskatningen af udbetalinger fra ordninger omfattet af lovens
afsnit II A. Der foreligger en formodning for, at der har
været enten fradragsret eller bortseelsesret for alle
indbetalinger til pensionsordningen. Det er således op til
indehaveren af pensionsordningen at dokumentere eller
sandsynliggøre, at der ikke har været fradrags- eller
bortseelsesret for indbetalingerne. Dette gælder også,
hvor indbetalingerne ligger langt tilbage i tid, hvor det kan
være vanskeligt for indehaveren at fremskaffe
dokumentationen, som for eksempel en erklæring herom fra
udenlandske skattemyndigheder.
Udbetalinger, som modsvares af fradragsberettigede
indbetalinger, medregnes til den skattepligtige indkomst, uanset at
indbetalingerne efter omstændighederne ikke har haft
fradragsmæssig virkning for den pågældende
skatteyder. Det kan være tilfældet, hvis skatteyderens
indkomst ikke overstiger personfradraget, eller hvis skatteyderens
indkomst er undergivet lempelse efter ligningslovens § 33
A. Meningen med reglen er alene at kompensere for situationer, hvor
der ikke har været fradragsret for pensionsindbetalinger, men
ikke hvor fradragsretten ikke har kunnet udnyttes.
Tilsvarende medregnes udbetalinger, som modsvares af
fradragsberettigede indbetalinger, til den skattepligtige indkomst,
uanset at indbetalingerne ikke har haft fuld fradragsværdi i
den pågældendes skattepligtige indkomst. Hvis der
eksempelvis er foretaget indbetalinger på en pensionsordning,
som ikke berettiger til fradrag i højere progressionstrin,
vil udbetalingerne blive beskattet. Er der på den anden side
tale om, at en beløbsgrænse for fradrag er
overskredet, således at den overskydende indbetaling ikke er
fradragsberettiget, vil udbetalinger, der modsvares af denne del af
indbetalingen, være skattefri.
Også den del af udbetalingen af
værditilvæksten på en ordning, som
hidrører fra indbetalinger, som der ikke har været
fradragsret eller bortseelsesret for, medregnes i den
skattepligtige indkomst. Dermed kan beskattede midler (ledig
likviditet) ikke med skattemæssig fordel anbringes på
en skattebegunstiget pensionsordning, hvor afkastet er lempeligt
beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven, i forhold til fri
opsparing, hvor afkastet er indkomstskattepligtigt.
For at illustrere virkningerne af den foreslåede
bestemmelse kan følgende eksempel opstilles:
En person, som ejer en privattegnet ratepensionsordning, hvor
der i udlandet har været fradragsret i en periode på 10
år med årlige indbetalinger på 50.000 kr. og ikke
fradragsret i en periode på 3 år med årlige
indbetalinger på 50.000 kr., flytter til Danmark, hvor
personen får godkendt pensionsordningen efter
pensionsbeskatningslovens § 15 D. I Danmark indbetales i
en periode på 5 år årligt 100.000 kr. Herefter
får personen godkendt ordningen efter lovens § 15
C. Samlet indestående på pensionsordningen på
opgørelsestidspunktet er inkl. værditilvæksten
1.500.000 kr., hvoraf de 150.000 kr. svarer til indbetalinger
foretaget uden fradragsret, som herefter vil kunne udbetales
skattefrit forholdsmæssigt fordelt over ratepensionens
udbetalingsforløb.
I eksemplet udbetales en rate på 150.000 kr. fra
ratepensionsordningen. Den del på 150.000 kr. af den samlede
ordning, som vedrører perioden uden fradragsret, skal ikke
medregnes til den skattepligtige indkomst, fordi denne del
hidrører fra indbetalinger foretaget uden fradrags- eller
bortseelsesret. Til den skattepligtige indkomst medregnes
således alene en forholdsmæssig andel af udbetalingen,
(1.350.000 kr./1.500.000 kr. gange 150.000 kr.) dvs. 135.000 kr.,
mens de resterende 15.000 kr. udbetales skattefrit.
Hvis det ikke er muligt at foretage en begrundet
opgørelse af, hvilken del af ordningen som hidrører
fra indbetalingerne, som der ikke har været fradragsret eller
bortseelsesret for, må skattemyndighederne være
berettiget til at foretage en skønsmæssig opdeling af
ordningen ud fra de foreliggende oplysninger.
Udbetalinger fra afsnit I ordninger i overensstemmelse med de
aftalte vilkår beskattes efter reglerne i § 20 og
§§ 25-29 C. Dette indebærer, at udbetalinger
fra en godkendt udenlandsk ordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 15 C og fra en ordning
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 D i
60-måneders perioden beskattes efter de nævnte regler
ligesom andre afsnit I ordninger. Hvis der foretages dispositioner
over en ordning omfattet af § 15 C eller af
§ 15 D inden for 60-måneders perioden, så
ordningen ikke længere opfylder betingelserne i lovens
kapitel 1, skal der betales afgift af ordningen efter reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 30.
Til stk. 5
En opdeling af udbetalinger i en skattepligtig og en skattefri
del kan såvel for skattemyndigheder som for
forsikringsselskaberne mv. være administrativt
besværlig, f.eks. i forbindelse med indberetninger af
udbetalinger mv. Det foreslås derfor, at skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om den skattefritagne del af
udbetalingen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4,
herunder om hvordan pensionsopspareren og forsikringsselskabet mv.
vil kunne dokumentere udskillelsen af de indbetalinger og
værditilvæksten på disse, som vil berettige til
skattefritagelse.
Til nr. 18
Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 30,
stk. 1, 2. pkt., at der skal betales en afgift på 60
pct. ved en ændring af vilkårene for udbetaling fra en
rateforsikring eller rateopsparing efter det aftalte tidspunkt for
første udbetaling. Der er dog praksis for, jf.
Ligningsvejledningen 2007, pkt. A.C.1.4.3, at
udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og
udbetalingsforløbet kan ændres, indtil første
rateudbetaling finder sted. Det foreslås, at denne praksis
lovfæstes. Der henvises nærmere herom til lovforslagets
§ 1, nr. 26.
Til nr. 19
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
vedtagelsen af forslag til lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr.
453 af 10. juni 2003.
Til nr. 20 og 21
Der er tale om to konsekvensrettelser som følge af
ændrede paragrafnumre i pensionsafkastbeskatningsloven, der
forslås nyaffattet, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag
til pensionsafkastbeskatningslov (L 10).
Til nr. 22
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens
§ 30 B, stk. 3, 1. pkt., at hvis den samlede
værdi af rate- og kapitalpensioner, bortset fra den del, der
er placeret i et unoteret aktie- og anpartsselskab, falder til
under 350.000 kr. den 30. november i kalenderåret, skal
kontohaveren enten afstå de unoterede aktier mv. eller
erhverve de pågældende aktier mv. for frie midler.
Baggrunden for det valgte opgørelsestidspunkt er, at for
rate- og kapitalpensioner begynder indkomståret den 1.
december i året forud for det tilsvarende kalenderår og
slutter den 30. november i kalenderåret.
I det samtidigt hermed fremsatte forslag til
pensionsafkastbeskatningslov (L 10) foreslås
indkomståret for ordninger i pengeinstitutordninger omlagt
til kalenderåret. Det foreslås, at opgørelsen
af, om den samlede værdi af rate- og kapitalpensioner,
bortset fra den del, der er placeret i et unoteret aktie- og
anpartsselskab, er faldet til under 350.000 kr., fortsat skal
følge indkomståret for pengeinstitutordningerne. Det
indebærer, at opgørelsen af, om værdien er
faldet til under 350.000 kr., fremover skal ske den 31.
december.
Til nr. 23
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 32,
stk. 1, skal der svares afgift af udbetalinger, uanset om der
har været fradrags- eller bortseelsesret for
indbetalingerne.
Det foreslås at indskrænke denne bestemmelse,
således at udbetalinger, der svarer til indbetalinger
(opgjort efter et krone til krone princip), som personen ikke har
opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for
her i landet eller i udlandet, er afgiftsfrie.
Princippet bag den foreslåede bestemmelse er det samme
som i den foreslåede bestemmelse i lovens § 20, jf.
lovforslagets § 1, nr. 17, om beskatningen af
udbetalinger fra afsnit I ordninger, samt delvist den
foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A,
stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, om
beskatningen af udbetalinger fra ordninger omfattet af lovens
afsnit II A. Der foreligger en formodning for, at der har
været enten fradragsret eller bortseelsesret for alle
indbetalinger til pensionsordningen. Det er således op til
indehaveren af pensionsordningen at dokumentere eller
sandsynliggøre, at der ikke har været fradrags- eller
bortseelsesret for indbetalingerne. Dette gælder uanset, at
indbetalingerne kan være foretaget langt tilbage i tid, hvor
det kan være en vanskelig opgave for indehaveren at
fremskaffe dokumentationen, som for eksempel en erklæring
herom fra udenlandske skattemyndigheder.
Også den del af udbetalingen af
værditilvæksten på en ordning, som
hidrører fra indbetalinger, som der ikke har været
fradragsret eller bortseelsesret for, er afgiftspligtig. Dermed kan
(beskattet) likviditet ikke med skattemæssig fordel anbringes
på en skattebegunstiget pensionsordning, hvor afkastet er
lempeligt beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven, i forhold
til fri opsparing, hvor afkastet er indkomstskattepligtigt.
For at illustrere virkningerne af den foreslåede
bestemmelse kan følgende eksempel opstilles:
En person, som ejer en privattegnet ratepensionsordning, hvor
der i udlandet har været fradragsret i en periode på 10
år med årlige indbetalinger på 50.000 kr. og ikke
fradragsret i en periode på 3 år med årlige
indbetalinger på 50.000 kr., flytter til Danmark, hvor
ordningen herefter godkendes som en kapitel 1 ordning efter
pensionsbeskatningslovens § 15 D, og indbetaler i en
periode på 5 år årligt 100.000 kr. Herefter
får personen godkendt ordningen efter lovens § 15
C. Samlet indestående på pensionsordningen på
opgørelsestidspunktet er inkl. værditilvæksten
1.500.000 kr., hvoraf de 150.000 kr. svarer til indbetalinger
foretaget i perioden uden fradragsret.
I eksemplet anses pensionsordningen for ophævet efter
reglerne i lovens § 30, stk. 1, 1. pkt., og
pålægges derfor en afgift på 60 pct. De 150.000
kr. udgår af beregningen af afgiften, fordi de svarer til
indbetalinger foretaget uden fradrags- eller bortseelsesret,
hvorefter afgiften kan opgøres til 60 pct. af 1.350.000 kr.
eller i alt 810.000 kr.
Hvis det ikke er muligt at skabe en begrundet opgørelse
af, hvilken del af ordningen som hidrører fra
indbetalingerne, som der ikke har været fradragsret eller
bortseelsesret for, må skattemyndighederne være
berettiget til at foretage en skønsmæssig opdeling af
ordningen henset til de foreliggende oplysninger.
Til nr. 24
En opdeling af udbetalinger i en afgiftspligtig og en
afgiftsfri del kan administrativt såvel for skattemyndigheder
som for forsikringsselskaberne være svær at
håndtere, f.eks. ved indberetninger af udbetalinger mv. Det
foreslås derfor, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om den afgiftsfritagne del af udbetalingen
efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., jf.
også bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i
lovens § 20, stk. 5, jf. forslagets § 1,
nr. 17.
Til nr. 25
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at
skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven efter det
samtidig hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov
(L 10), foreslås omlagt fra forsikringsselskaberne mv. til de
enkelte pensionsopsparere. Efter nævnte lovforslag bliver den
gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 7 til § 10, og den gældende bestemmelse
i lovens § 7, stk. 7, bliver til § 10,
stk. 1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 1, nr. 27-30.
Til nr. 26
Pensionsbeskatningslovens § 41 indeholder reglerne
for skatte- og afgiftsfri overførsel af en række
pensionsordninger fra en ordning til en anden bestående eller
nyoprettet ordning. Der kan eksempelvis efter § 41,
stk. 1, nr. 3, ske skatte- og afgiftsfri overførsel fra
en rateforsikring eller rateopsparing til en anden rateforsikring
eller rateopsparing, medmindre overførslen sker efter det
tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som tidspunktet for
første udbetaling, jf. § 30, stk. 1, 2. pkt.,
eller kun én af pensionsordningerne omfattes af lovens
§ 15 A.
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 30,
stk. 1, 2. pkt., at der skal betales en afgift på 60
pct. ved en ændring af vilkårene for udbetaling fra en
rateforsikring eller rateopsparing efter det aftalte tidspunkt for
første udbetaling. Der er dog praksis for, at
udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og
udbetalingsforløbet kan ændres, indtil første
rateudbetaling finder sted. Det antages følgelig, at der
efter lovens § 41 kan ske skatte- og afgiftsfri
overførsel af en rateordning til en anden rateordning,
indtil første rateudbetaling i én af ordningerne
finder sted.
Hensynet bag reglen i pensionsbeskatningslovens § 30
er at undgå indkomstudjævning. Det er således
ikke meningen, at man skal have mulighed for at standse
udbetalinger fra ordningen i et indkomstår, hvor udbetalingen
ville indgå i grundlaget for eksempelvis topskatten, og i
stedet indrette sig, så udbetalingen sker i et andet
indkomstår, hvor beskatningen af udbetalingen ville
være lavere, eventuelt fordi indkomsten er negativ.
Samme hensyn ligger bag reglen i pensionsbeskatningslovens
§ 41 om, at der ikke kan ske skatte- og afgiftsfri
overførsel fra en rateordning til en anden rateordning,
når overførslen - efter lovens ordlyd - sker efter det
aftalte tidspunkt for første udbetaling i ordningerne. Det
antages som nævnt, at der i praksis kan ske skatte- og
afgiftsfri overførsel af en rateordning til en anden
rateordning, indtil første rateudbetaling i en af
ordningerne finder sted.
Den nævnte regel kan imidlertid hæmme mobiliteten
på pensionsmarkedet. Den beskyttelse af skatteprovenuet, der
ligger bag reglen, kan varetages på en anden og mindre
indgribende måde end ved at pålægge
overførte pensionsordninger en afgift på 60 pct.
Det foreslås derfor for det første, at indtil der faktisk
foretages udbetalinger fra en af ordningerne, dvs. første
rateudbetaling finder sted, kan en rateordning overføres til
en anden rateordning, selvom den rateordning, hvortil
overførslen sker, har et andet aftalt
udbetalingsforløb, idet pensionsopspareren i alle
tilfælde er berettiget til at ændre
udbetalingsforløbet for en rateordning frem til det faktiske
udbetalingstidspunkt. Det gælder for både den ordning,
der overføres, og den ordning, hvortil overførslen
sker. Forslaget må anses for en lovfæstelse af en
eksisterende praksis, jf. ovenfor.
Anderledes forholder det sig, når udbetalingen fra en af
ordningerne er påbegyndt. Det kan være den ordning, der
ønskes overført til en anden ordning, der er under
udbetaling. Det kan også være den ordning, som der skal
ske overførsel til, der er under udbetaling. Også
begge ordninger kan være under udbetaling.
Det foreslås for det andet,
at der kan ske overførsel af en rateordning til en anden
rateordning, hvor den ene eller begge ordninger er under
udbetaling, når påbegyndte udbetalingsforløb i
ordningerne kan fortsætte på samme vilkår. Ved
udbetalingsforløb forstås udbetalingstidspunkter og
udbetalingsperiode.
Der kan efter forslaget ske overførsel af en ordning
under udbetaling til en nyoprettet ordning, når det fastsatte
udbetalingsforløb i den overførte ordning
fortsætter uændret i den nyoprettede ordning. Hvis der
i den overførte ordning under udbetaling resterer
eksempelvis 15 rateudbetalinger, skal udbetalingerne i den
nyoprettede ordning, ligeledes ske i 15 rater. At det fastsatte
udbetalingsforløb i den overførte ordning skal
fortsætte uændret i den nyoprettede ordning
indebærer, at der ikke kan ske en forlængelse eller
forkortelse af udbetalingsperioden i den nyoprettede ordning.
Resterer der eksempelvis 4 år af udbetalingsperioden i den
overførte ordning, skal udbetalingsperioden i den
nyoprettede ordning ligeledes være 4 år. Endelig kan
der ikke ske nogen ændring af de fastsatte
udbetalingstidspunkter.
Hvis den overførte ordning under udbetaling
ønskes overført til en anden bestående ordning,
og er denne ikke under udbetaling, kan de to ordninger kun
sammenlægges til én ordning, hvis den anden
bestående ordning herved får et
udbetalingsforløb, der for det første
viderefører udbetalingsforløbet i den
overførte ordning uændret, og for det andet isoleret
set får en udbetalingsperiode, som opfylder lovens
betingelser om, at udbetalinger fra en rateordning skal ske i rater
over mindst 10 år. Når de to ordninger
sammenlægges, betyder det, at udbetaling af den anden
bestående ordning vil blive påbegyndt. Har den ordning,
der ønskes overført, et resterende
udbetalingsforløb på eksempelvis 12 år, kan de
to ordninger ikke sammenlægges til én ordning med et
udbetalingsforløb på eksempelvis hverken 15 år
eller 10 år. De to ordninger kan kun sammenlægges til
én ordning, hvis denne får et (resterende)
udbetalingsforløb på 12 år.
Da den ordning, hvortil der sker overførsel, endnu ikke
er under udbetaling, kan udbetalingsforløbet for denne
ændres. Det hindrer således ikke sammenlægningen
til én ordning, at der for den ordning, der ikke er under
udbetaling, er fastsat en udbetalingsperiode på eksempelvis
10 år eller 15 år, idet udbetalingsperioden kan
ændres til 12 år, så længe udbetalingen
ikke er påbegyndt.
Har den overførte ordning et resterende
udbetalingsforløb på under 10 år, kan de to
ordninger ikke sammenlægges uanset, at den ordning, hvortil
overførslen ønskes foretaget, har en aftalt
udbetalingsperiode på eksempelvis 10 år. Det skyldes,
at der for den pågældende ordning ikke kan
fastsættes en udbetalingsperiode på mindre end 10
år. Overførsel af ordningen under udbetaling kan
dermed i dette tilfælde kun ske til en nyoprettet ordning,
der får en udbetalingsperiode svarende til den
udbetalingsperiode, der resterer i den overførte
ordning.
Er den rateordning, hvortil der ønskes
overførsel, også under udbetaling, kan de to ordninger
kun sammenlægges til én ordning, hvis den sammenlagte
ordning herved får et udbetalingsforløb, som er en
videreførelse af det fastsatte udbetalingsforløb i de
to respektive ordninger. Det vil være undtagelsen. Har den
ene ordning et resterende udbetalingsforløb på 2
år og den anden ordning et resterende
udbetalingsforløb på 11 år, kan de to ordninger
således ikke sammenlægges til én ordning med et
resterende udbetalingsforløb på 2 eller 11 år.
Overførsel af ordningen med et resterende
udbetalingsforløb på 2 år skal ske til en
nyoprettet ordning med en udbetalingsperiode på 2 år.
Den anden ordning med et resterende udbetalingsforløb
på 11 år berøres ikke.
Der gælder helt det samme, når den ordning, der
ønskes overført, ikke er under udbetaling, medens
dette er tilfældet for den ordning, som der ønskes
overført til. En rateordning med en aftalt
udbetalingsperiode på eksempelvis 10 år kan ikke ved
overførsel til en rateordning, hvor der resterer eksempelvis
2 år af udbetalingsforløbet, i kraft af
overførslen få et udbetalingsforløb på
kun 2 år. Derfor må den rateordning, der ønskes
overført, overføres til en nyoprettet ordning med
samme udbetalingsforløb som for den overførte
ordning. For den anden ordning med et resterende
udbetalingsforløb på 2 år, opretholdes det
aftalte udbetalingsforløb uændret. Har ordningen under
udbetaling derimod et resterende udbetalingsforløb på
eksempelvis 12 år, kan de to ordninger sammenlægges til
én ordning med et resterende udbetalingsforløb
på 12 år, idet den overførte ordning ikke er
under udbetaling og der dermed kan ske ændringer af
udbetalingsforløbet frem til første rateudbetaling
finder sted.
Det beløb, der ved overførsel af en ordning til
en anden bestående ordning, udbetales fra denne, vil som
udgangspunkt være lavere end det samlede beløb, der
kunne være udbetalt fra den oprindelige ordning, hvis denne
ikke var blevet overført. Det skyldes, at overførslen
typisk udløser gebyrer, flytteomkostninger mv. At det
samlede beløb, der kan udbetales, er lavere på grund
af sådanne gebyrer, indebærer ikke, at der skal anses
for at foreligge en ændring af udbetalingsvilkårene,
der udløser en afgift på 60 pct. efter lovens
§ 29.
Efter pensionsbeskatningslovens § 43, stk. 1,
kan en rateordning uanset bestemmelserne i lovens § 8,
nr. 1, og § 11 A, stk. 1, hvorefter en rateordning
skal være oprettet før efterlønsalderen
nås, ved overførsler som nævnt i lovens
§ 41, stk. 1, nr. 3, oprettes efter, at
efterlønsalderen nås. Det betyder, at der kan ske
oprettelse af ratepensioner som følge af lovens
§ 41, stk. 1, nr. 3, selvom oprettelsen sker efter,
at efterlønsalderen nås.
Til nr. 27-30
Pensionsbeskatningslovens § 41 indeholder ikke alene
hjemmel til skatte- og afgiftsfri overførsel af en
række pensionsordninger fra en ordning til en anden
bestående eller nyoprettet ordning, men fastslår
også, at en overførsel i de givne situationer ikke
behandles som en indbetaling. Det betyder, at der ikke er
fradragsret for indbetalingen i forbindelse med overførslen
til den anden bestående eller nyoprettede ordning. Derved
sikres, at der ikke opnås fradrag for den samme indbetaling
to gange, dels på det tidspunkt, hvor der i sin tid blev
givet fradrag for indbetalingen på den ordning, der
overføres, dels på det tidspunkt, hvor den oprindelige
ordning overføres til den anden bestående eller
nyoprettede ordning.
Ved overførsel af en udenlandsk pensionsordning (som
ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. de
foreslåede bestemmelser i §§ 15 C og 15 D)
finder overførselsreglerne i § 41 ikke anvendelse
på denne ordning. Dermed vil en person, der kommer til
Danmark med en udenlandsk pensionsordning, på hvilken der har
været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne,
umiddelbart kunne få fradragsret for indbetalingen i
forbindelse med en overførsel af den udenlandske ordning,
jf. pensionsbeskatningslovens § 18. Dermed opnår
personen fradrag for den samme indbetaling to gange. Det er
uhensigtsmæssigt i det omfang, overførslen efter
udenlandsk ret måtte være skattefri.
Det foreslås på denne baggrund i lovforslagets
§ 1, nr. 29, at hvis udbetalingen i forbindelse med
overførslen til en ordning omfattet af kapitel 1 ikke har
skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser for den
pågældende person, dvs. at ordningen ikke er beskattet
i forbindelse med overførslen, behandles overførslen
ikke som en indbetaling. Det betyder, at der ikke er fradragsret
for indbetalingen i forbindelse med overførslen. Der
foreligger en formodning for, at udbetalingen i forbindelse med
overførslen til en ordning omfattet af kapitel 1 ikke har
skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser. Det er
således op til indehaveren af pensionsordningen, for hvilken
der ønskes fradrag for indbetalingen, at dokumentere eller
sandsynliggøre, at andet er tilfældet.
Ved overførsel fra en pensionsordning omfattet af
kapitel 1, herunder en ordning godkendt efter de foreslåede
bestemmelser i §§ 15 C eller 15 D, til en udenlandsk
ordning, der er godkendt efter de nævnte bestemmelser,
foreslås på samme baggrund i lovforslagets
§ 1, nr. 30, at skatte- og afgiftsfriheden efter
pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, af
udbetalingen i forbindelse med overførslen, ikke skal
gælde, hvis der gælder regler om skattebegunstigelse af
indbetalingen i udlandet. Det er uden betydning, hvor stort
omfanget af skattebegunstigelsen er, eller hvilken karakter
begunstigelsen har. Med forslaget sikres, at den
pågældende person ikke kan opnå afgiftsfrihed af
udbetalingen ved overførsel til en udenlandsk godkendt
ordning, og samtidigt efterfølgende opnå fradragsret
af indbetalingen i forbindelse med en fraflytning fra Danmark til
det pågældende land. Der foreligger en formodning for,
at den modtagende pensionsordning er skattebegunstiget. Det er
således op til indehaveren af pensionsordningen at
dokumentere eller sandsynliggøre, at indbetalingen i
forbindelse med overførslen til den modtagende
pensionsordning ikke er skattebegunstiget.
Der foretages endvidere konsekvensændringer af
§ 41, stk. 1, nr. 8 og 9, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 27 og 28.
Til nr. 31
Efter lovens § 49 A, stk. 5, gælder, at
ved overførsel af efterlønsbidrag til en udenlandsk
pensionsordning medregnes det overførte beløb til den
skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for
sundhedsbidrag og med satsen for kommuneskat og kirkeskat.
Efter lovens § 49 B, stk. 5, gælder
ligeledes, at ved overførsel af fleksydelsesbidrag til en
udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte
beløb til den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med
satsen for sundhedsbidrag og med satsen for kommuneskat og
kirkeskat.
Disse regler er indført ved lov nr. 347 af 18. april
2007 og har virkning for overførsel af efterløns- og
fleksydelsesbidrag, der sker den 1. juli 2007 eller senere.
Det foreslås, at der ikke skal ske beskatning af
efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, der overføres
til en udenlandsk pensionsordning, når overførslen
sker til en pensionsordning, som SKAT efter lovens § 15 C
har godkendt som omfattet af lovens kapitel 1.
Hvis efterlønsbidraget eller fleksydelsesbidraget
overføres til en udenlandsk pensionsordning oprettet uden
for EU/EØS, vil det overførte beløb fremover
fortsat skulle beskattes.
Til nr. 32
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 53
opgøres forsikringens afkast i forhold til ordningens
kapitalværdi. Bestemmelsen svarer i hovedtræk til den
gældende bestemmelse i lovens § 53 A, stk. 3.
Ved den foreslåede ændring af lovens § 53
indføres den samme opgørelse af ordningens afkast,
som foreslås for ordninger omfattet af lovens § 53
A. Der henvises nærmere til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 34.
Til nr. 33
Indførelse af fradrags- og bortseelsesret for
udenlandske pensionsordninger vil ikke fjerne behovet for det
alternative beskatningssystem i lovens afsnit II A, da den
foreslåede fradrags- og bortseelsesret alene omfatter
pensionsordninger oprettet inden for EU/EØS. Der vil
derudover fortsat være behov for en valgmulighed,
således at den pågældende pensionsopsparer, selv
om pensionsordningen opfylder betingelserne i loven, kan
fravælge fradragsret eller bortseelsesret og til
gengæld opnå skattefrihed for udbetalingerne. Det
gælder både for danske og udenlandske ordninger.
Omfattet af de gældende regler i lovens § 53 B
er ordninger, hvor der har været fradrags- eller
bortseelsesret for samtlige indbetalinger, der er foretaget, mens
den pågældende ikke var fuldt skattepligtig respektivt
hjemmehørende i Danmark. Lovens § 53 B
gælder for bl.a. livsforsikringer som nævnt i lovens
§ 53 A, stk. 1, nr. 1, pensionskasseordninger som
nævnt i lovens § 53 A, stk. 1, nr. 3, og
udenlandske pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter. Efter
bestemmelsen er udbetalinger fra ordningen skattepligtige, bortset
fra udbetalinger, der modsvares af indbetalinger, som er foretaget
efter, at den pågældende er blevet skattepligtig til
Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Herudover er det løbende afkast
fra ordningen fritaget for beskatning.
Når der i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 gives
adgang til fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger på
pensionsordninger oprettet inden for EU/EØS, vil situationen
ændre sig væsentligt. Når de indvandrende
pensionsopsparere fremover kan opnå fradrags- eller
bortseelsesret i dansk skattepligtig indkomst for indbetalinger,
som foretages til en godkendt pensionsordning i hjemlandet, kan der
argumenteres for, at der ikke længere er nogen begrundelse
for at friholde de udenlandske pensionsordninger i
pensionsbeskatningslovens afsnit II A fra dansk afkastbeskatning i
den periode, hvor pensionsopspareren er fuldt skattepligtig til
Danmark, jf. dog nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A,
stk. 1, udvides til tillige at omfatte penge- og
kreditinstitutordninger, der ikke omfattes af lovens kapitel 1,
idet lovens § 53 B også gælder for
udenlandske pengeinstitutordninger. Efter en konkret vurdering kan
det dog være, at ordningen ikke i skattemæssig
henseende kan betragtes som en pensionsordning men derimod som en
almindelig bankkonto, og dermed omfattes ordningen ikke af den
foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A.
Endvidere udvides området for bestemmelsen til
også at omfatte pensionsordninger, som har været
godkendt af SKAT efter reglerne i lovens § 15 D, men som
efter udløbet af de 60 måneder ikke længere er
omfattet af lovens afsnit I, jf. nærmere bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 15, i det omfang
pensionsordningen ikke vil være omfattet af lovens
§ 53 B. Det vil sige, at pensionsordningen som
udgangspunkt vil være omfattet af lovens § 53 A,
medmindre ordningen opfylder betingelserne i lovens § 53
B.
Pensionsbeskatningslovens § 53 B vil således
blive opretholdt. Indførelse af fradragsret for udenlandske
pensionsordninger vil ikke fjerne behovet for § 53 B,
idet den foreslåede fradragsret alene vil omfatte
pensionsordninger oprettet inden for EU/EØS.
En ophævelse af pensionsbeskatningslovens § 53
B ville stille vandrende arbejdstagere, der har pensionsordninger,
som ikke kan godkendes efter lovens § 15 D, enten fordi
ordningen ikke er oprettet i et penge- og pensionsinstitut inden
for EU/EØS, eller fordi ordningen er oprettet inden for
EU/EØS men ikke kan godkendes efter § 15 D,
urimeligt. Konsekvensen af en ophævelse af lovens
§ 53 B ville blive, at ordningen skal behandles efter
reglerne i lovens § 53 A.
Den foreslåede udvidelse af fradragsretten til at
gælde for indbetalinger til pensionsordninger oprettet inden
for EU/EØS, kan ikke begrunde, at en vandrende arbejdstager
med en pensionsordning oprettet uden for EU/EØS fremover
skal beskattes af afkastet af pensionsordningen. Det vil endvidere
formentlig i mange tilfælde forekomme, at afkastet er
fritaget for beskatning efter skattereglerne i det land, hvor
pensionsordningen er oprettet.
Når en vandrende arbejdstager med en pensionsordning,
der ikke er oprettet inden for EU/EØS, flytter til Danmark,
vil ordningen som udgangspunkt være omfattet af lovens
§ 53 A. Hvis ordningen opfylder betingelserne i lovens
§ 53 B, vil ordningen skulle behandles efter denne
bestemmelse. Det indebærer som nævnt, at der sker
beskatning af udbetalinger fra ordningen, og at det løbende
afkast fra ordningen fritages for beskatning.
En vandrende arbejdstager med en pensionsordning oprettet
inden for EU/EØS, der flytter til Danmark, kan undlade at
søge ordningen skattemæssigt anerkendt efter lovens
§ 15 D. Det indebærer, at ordningen i stedet vil
være omfattet af lovens § 53 A, medmindre ordningen
opfylder betingelserne i lovens § 53 B. Det vil
også kunne forekomme, at ganske vist er den
pågældende ordning oprettet inden for EU/EØS,
men den kan ikke godkendes efter lovens § 15 D. I stedet
vil ordningen være omfattet af § 53 A, medmindre
den opfylder betingelserne i lovens § 53 B.
En vandrende arbejdstager, der har en pensionsordning oprettet
inden for EU/EØS, kan ved tilflytning til Danmark derfor
vælge mellem enten at søge ordningen
skattemæssigt godkendt efter lovens § 15 D, eller
at henføre ordningen til beskatning efter lovens
§ 53 A eller, såfremt betingelserne er opfyldt,
§ 53 B.
Opretholdelsen af lovens § 53 B sikrer
således, at vandrende arbejdstagere med pensionsordninger,
der ikke er oprettet inden for EU/EØS, kan opretholde den
nuværende beskatning af den udenlandske pensionsordning,
samtidig med, at vandrende arbejdstagere med pensionsordninger
oprettet inden for EU/EØS kan vælge den samme
skattemæssige behandling af pensionsordningen som vandrende
arbejdstagere med pensionsordninger, der ikke er oprettet inden for
EU/EØS, kan opnå for deres pensionsordninger.
Til nr. 34
For pensionsordninger oprettet her i landet eller i udlandet
uden fradragsret, foretages den løbende afkastbeskatning
på individniveau efter reglerne i lovens § 53 A,
stk. 3. Beskatningen foretages af tilvæksten i
pensionsordningens kapitalværdi fra primo til ultimo og
medregnes i personens kapitalindkomst. Ved det samtidig hermed
fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov (L 10),
foreslås en omlægning af pensionsafkastskatten,
således at det ikke længere er forsikringsselskabet
mv., der er skattepligtigt efter loven, men de enkelte
pensionsopsparere. Som en følge heraf er det
nærliggende at opgøre beskatningsgrundlaget efter
lovens § 53 A efter de samme regler som for
pensionsordninger i øvrigt.
Når det er muligt at anvende samme beskatningsgrundlag
både for ordninger med fradragsret og ordninger uden
fradragsret, vil det være enklere for udenlandske
forsikringsselskaber mv. at administrere pensionsordninger godkendt
efter § 15 C, herunder at sætte sig ind i, hvilke
oplysninger der kræves af dem - specielt i den situation,
hvor forsikringsselskabet har pensionsopsparere, der er omfattet af
begge typer ordninger.
Samtidig vil afkastopgørelsen ikke afhænge af den
skatteretlige kvalifikation af pensionsordningen. En eventuel
ændring af denne kvalifikation vil hermed ikke få
betydning for afkastopgørelsen. Eksempelvis vil
afkastbeskatningen i en ordning, der oprindeligt er nægtet
godkendt, men som efterfølgende påklages, og hvor
pensionsopspareren får medhold, alene skulle korrigeres
satsmæssigt. Indberetningen af afkastet på ordningen
skal ikke ændres efterfølgende, idet
afkastopgørelsen er ens.
Det foreslås derfor, at afkastet af ordningerne omfattet
af den foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A
opgøres efter de foreslåede bestemmelser i
pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5,
således at der skabes et ensartet beskatningsgrundlag af det
løbende afkast for alle pensionsordninger. Afkastet
medregnes til kapitalindkomsten. Af den foreslåede
bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 21
stk. 2, fremgår det, at opkrævningen af
pensionsafkastskat i forsikrings- og pensionskasseordninger
foretages umiddelbart forud for tilskrivningen af afkast til
depotet eller særlige bonushensættelser. I den
foreslåede bestemmelse i § 4 i
pensionsafkastbeskatningsloven, som vedrører
opgørelsen af det skattepligtige afkast i forsikrings- og
pensionskasseordninger, er der således korrigeret for den
betalte afkastskat ved, at skattebeløb indeholdt efter
lovens § 21, stk. 2, er tillagt.
Samme forhold gør sig imidlertid ikke gældende
for ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53
A, hvor skatten, som hviler på afkastet, som udgangspunkt
betales af personens frie midler. Opgørelsen af afkastet
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 skal derfor
modificeres således, at der alene skal medregnes forskellen
mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets
udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og
værdien af forsikringens depot ved indkomstårets
begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4. I
indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller
ophører, er indkomståret den del af
kalenderåret, hvori skattepligten har bestået. I
tilfælde, hvor skattepligt indtræder f.eks. den 31.
marts 2010, opgøres beskatningsgrundlaget i
indkomståret i 2010 på grundlag af det skattepligtige
formueafkast, der kan henføres til perioden 31. marts 2010 -
31. december 2010. Ved ophør af skattepligten i løbet
af kalenderåret omfatter beskatningsgrundlaget i det sidste
indkomstår det formueafkast, der kan henføres til
perioden fra 1. januar til tidspunktet for skattepligtens
ophør.
Ved opgørelsen af afkast på en livsforsikring
eller en pensionskasseordning, der i løbet af
indkomståret stilles til sikkerhed for et løfte om
pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller
dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold,
jf. § 53 A, stk. 1, nr. 6, eller hvor
sikkerhedsstillelsen ophører, træder værdien af
forsikringens depot på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen
henholdsvis ophøret i stedet for værdien af
forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse henholdsvis
udgang
Ved opgørelsen af det skattepligtige afkast i
øvrigt kan der henvises til det samtidig hermed fremsatte
forslag til pensionsafkastbeskatningslov (L 10).
Hvis en udenlandsk pensionsordning ikke kan godkendes efter
reglerne i de foreslående bestemmelser i lovens
§§ 15 C og 15 D, skyldes dette, at ordningen f.eks.
ikke opfylder kriterierne om, at ordningen skal være en
opsparing til alderdom eller sikring af sig selv eller
nærtstående, men snarere er en ganske almindelig
opsparingsordning. Det anses derfor for rimeligt, at afkast fra
sådanne ordninger beskattes som kapitalindkomst, ligesom
anden fri opsparing. Tilsvarende gælder efter den
gældende bestemmelse i lovens § 53 A.
Herudover foreslås det, at udbetalinger fra
pensionsordninger mv. til dækning af beskatningen af det
løbende afkast ikke skal medregnes til den skattepligtige
indkomst, jf. i øvrigt forslagets § 1, nr. 35,
hvorefter der i lovens § 53 A skabes hjemmel til
beskatning af visse udbetalinger fra sådanne
pensionsordninger. For pensionsordninger, som omfattes af
pensionsafkastbeskatningsloven, fratrækkes
pensionsafkastskatten på ordningen uden skattemæssige
konsekvenser. Ved indførelsen af denne bestemmelse, vil der
således gives adgang til ligestilling for disse udenlandske
pensionsordninger, således at der skabes mulighed for at
undgå, at der foretages dobbeltbeskatning af afkastet.
Først på det tidspunkt, hvor pensionsopspareren har
modtaget årsopgørelsen, vil det være muligt for
personen at få udbetalt beløb til dækning af
skatten. Ved beregningen af skattebeløbet anses afkastet fra
pensionsordninger omfattet af lovens § 53 A at være
de sidst tjente kroner i kapitalindkomsten. Udbetaling af
beløbet til dækning af skatten skal foretages senest
året efter det år, hvori afkastet er optjent.
Således vil det ikke efter bestemmelsen være muligt at
opsamle beskatningen til senere år.
Til nr. 35
Som følge af, at området for ordninger, der
omfattes af lovens § 53 A, udvides til også at
omfatte pensionsordninger, som har været godkendt af SKAT
efter lovens § 15 D, er det nødvendigt, at der i
lovens § 53 A skabes hjemmel til beskatning af
udbetalinger fra sådanne pensionsordninger. Den
foreslåede bestemmelse i stk. 5 fører til, at den
del af udbetalingen fra en pensionsordning, som der er opnået
hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for enten i
Danmark eller i udlandet, skal beskattes på
udbetalingstidspunktet.
Princippet bag den foreslåede bestemmelse er delvist
(jf. om den skattemæssige behandling af
værditilvæksten nedenfor) det samme som i den
foreslåede bestemmelse i lovens § 20, stk. 4,
jf. lovforslagets § 1, nr. 17, om beskatning af
udbetalinger fra ordninger omfattet af lovens afsnit I, samt den
foreslåede bestemmelse i lovens § 32, jf.
lovforslagets § 1, nr. 23, om afgifter af udbetalinger
fra ordninger omfattet af lovens afsnit I.
Der kan være forsikringstagere mv., som efter den
gældende beskatningsregel i lovens § 53 A,
stk. 5, ikke beskattes af udbetalinger fra ordninger omfattet
af lovens § 53 A, også selvom der i et vist omfang
har været fradragsret eller bortseelsesret for
indbetalingerne i et andet land. Forslaget betyder, at der fremover
vil være symmetri mellem den skattemæssige behandling
af ind- og udbetalinger for disse personer.
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 53
B, stk. 6, 2. pkt., medregnes udbetalinger fra ordninger
svarende til danske kapitalpensionsordninger med 75 pct., når
udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet efter, at
efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., ved ejerens invaliditet, ved
indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens
død. Det foreslås, at denne lempelige beskatning
også skal finde anvendelse for udbetalinger, der sker efter
den foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A,
stk. 5. Der foreligger en formodning for, at der har
været enten fradragsret eller bortseelsesret for alle
indbetalinger til pensionsordningen. Det er således op til
indehaveren af pensionsordningen at dokumentere eller
sandsynliggøre, at der ikke har været fradrags- eller
bortseelsesret for indbetalingerne. Dette gælder også,
hvor indbetalingerne ligger langt tilbage i tid, hvor det kan
være vanskeligt for indehaveren at fremskaffe
dokumentationen, som for eksempel en erklæring herom fra
udenlandske skattemyndigheder.
Det er kun den del af udbetalingen, der svarer til
indbetalinger (opgjort efter et krone til krone princip), som
personen har foretaget, og som der har været fradrag for
enten her eller i udlandet, som skal beskattes. Det vil sige, at
den del af udbetalingen, der svarer til indbetalinger (opgjort
efter et krone til krone princip, som personen har foretaget, og
som der ikke har været fradrag for enten her eller i
udlandet, ikke skal beskattes.
Den del af udbetalingen, der hidrører fra
værditilvæksten på ordningen, skal heller ikke
medregnes i den skattepligtige indkomst. Det gælder
såvel værditilvæksten på indbetalinger, som
der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, som
værditilvæksten på indbetalinger, der har
været skattebegunstigede.
Afkastet fra ordningen beskattes på linje med afkast af
fri opsparing. Der er således ikke nogen fordel ved at
indskyde ledig likviditet på en ordning omfattet af
§ 53 A i forhold til en almindelig bankkonto. Der er
derfor ikke behov for, at udbetaling af afkast medregnes i den
skattepligtige indkomst.
For at illustrere virkningerne af den foreslåede
bestemmelse kan følgende eksempel opstilles:
En person, som ejer en udenlandsk pensionsordning, hvor der i
udlandet har været fradragsret i en periode på 10
år med årlige indbetalinger på 50.000 kr.,
flytter til Danmark, hvor personen ikke kan få godkendt
ordningen efter §§ 15 C eller 15 D. Ordningen
opfylder heller ikke betingelserne for at være omfattet af
lovens § 53 B. Personen fortsætter med at foretage
indbetalinger uden fradragsret i en periode på 5 år med
årlige indbetalinger på 50.000 kr. Samlet
indestående på pensionsordningen på
opgørelsestidspunktet er inkl. værditilvæksten
1.000.000 kr., hvoraf de 500.000 kr. svarer til indbetalinger
foretaget med fradragsret, som herefter vil være
skattepligtige ved udbetalingen.
Pensionsordningen udbetales. Den del på 500.000 kr. (af
den samlede ordning), som vedrører perioden med fradragsret,
skal medregnes til den skattepligtige indkomst, fordi denne del
hidrører fra indbetalinger foretaget med fradragsret. Resten
af udbetalingen er skattefri.
Hvis det ikke er muligt at foretage en begrundet
opgørelse af, hvilken del af ordningen, der hidrører
fra indbetalingerne, som der ikke har været fradragsret eller
bortseelsesret for, må skattemyndighederne være
berettiget til at foretage en skønsmæssig opdeling af
ordningen ud fra de foreliggende oplysninger.
For så vidt angår livsforsikring mv., der er
stillet til sikkerhed for et løfte om pension
(pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes
efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf.
§ 53 A, stk. 1, nr. 6, videreføres den
gældende regel i § 53 A, stk. 5, 2. pkt.,
hvorefter direktøren er skattefri af arbejdsgiverens
udbetalinger, i det omfang udbetalingerne modsvarer
sikkerhedsstillelsen eller den tidligere sikkerhedsstillelse, jf.
nærmere § 2, nr. 12, i lov nr. 423 af 6. juni
2005.
Til nr. 36
Bestemmelsen i lovens § 54, stk. 2,
foreslås præciseret således, at det
tydeliggøres, at der alene kan opnås fradrag for
forfaldne eller indbetalte forsikringspræmier mv., foretaget
mens ejeren er fuldt skattepligtig her i landet.
Når der gives adgang til fradragsret for indbetalinger
til medbragte udenlandske pensionsordninger vil der generelt kunne
rejses flere spørgsmål i forhold til, hvorledes der
skal tages hensyn til den periode, som ligger forud for
tilflytningen til landet, såfremt den pågældende
pensionsopsparer måtte anmode om godkendelse af
pensionsordningen efter den foreslåede § 15 C. For
at imødegå eventuel fortolkningstvivl, foreslås
bestemmelsen i lovens § 54, stk. 2, præciseret
således, at der ikke er fradrag for forfaldne eller
indbetalte præmier mv. på en pensionsordning foretaget
på et tidspunkt, hvor ejeren ikke er skattepligtig her til
landet.
Hvis en person med sit forsikringsselskab mv. har aftalt en
præmie- eller bidragsperiode på mindre end 10 år,
fordeles fradragsretten efter reglerne i lovens § 18,
stk. 4, over en 10-årig periode, dog således at
der alene kan opnås fradrag for forfaldne eller indbetalte
præmier mv., mens personen er fuldt skattepligtig her til
landet. Hvis en person eksempelvis i år 1 i et selskab mv.
beliggende i et land inden for EU/EØS opretter en
pensionsordning med en aftalt præmieperiode på 5
år med årlige indbetalinger på 100.000 kr., og
denne først fra og med år 3 bliver fuldt skattepligtig
her til landet, vil personen i en sådan situation have
fradragsret her i landet fra og med år 3 med årligt
50.000 kr., jf. lovens § 18, stk. 4, indtil der er
fradraget i alt op til 300.000 kr., jf. lovens § 54,
stk. 2, svarende til det beløb, som denne indbetaler
mens denne er skattepligtig her til landet.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
indsættelsen af det nye stykke i arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets
§ 2, nr. 5.
Til nr. 2
Ved en forglemmelse er der ved indsættelsen af
arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 1, litra i,
jf. lov nr. 1066 af 17. december 2002 om ændring af lov om
social service, lov om aktiv socialpolitik,
pensionsbeskatningsloven, lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension og lov om en arbejdsmarkedsfond (Forbedring af
regler om pasning i hjemmet af børn med handicap), ikke
indsat en henvisning til den nugældende bestemmelse i
§ 11, stk. 5, i arbejdsmarkedsbidragsloven. Det
foreslås, at denne henvisning indsættes, ligesom
henvisningen udvides med en henvisning til den foreslåede
bestemmelse i det nye stykke i lovens § 11, stk. 6,
jf. nærmere lovforslagets § 2, stk. 5.
Til nr. 3, 6-10 og 12-15
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
indsættelsen af det nye stykke i arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets
§ 2, nr. 5. Ved indsættelsen heraf bliver lovens
§ 11, stk. 6-9, til § 11,
stk. 7-10.
Til nr. 4 og 11
Da den foreslåede bestemmelse i det nye stykke i
arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 6, jf.
nærmere lovforslagets § 2, nr. 5, er en undtagelse
til bestemmelsen i lovens § 11, stk. 5, hvorefter
det er penge- og pensionsinstituttet, som opgør
bidragsgrundlaget efter loven og beregner bidragets
størrelse, foreslås dette tilkendegivet i bestemmelsen
ved at indsætte »jf. dog stk. 6«.
Til nr. 5
Arbejdsgiveren opgør efter arbejdsmarkedsbidragsloven
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse af enhver udbetaling af løn, vederlag,
honorar mv.
For indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en
arbejdstagers pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens
kapitel 1, opgør forsikringsselskabet mv. i dag på
grundlag af arbejdsgiverens oplysninger om bidragsgrundlaget
bidragets størrelse. Arbejdsmarkedsbidraget fragår i
det indbetalte beløb til penge- og pensionsinstituttet og
formindsker derved det pensionsbeløb, som senere kommer til
udbetaling. Til gengæld betales der ikke arbejdsmarkedsbidrag
af udbetalte pensionsbeløb.
I arbejdsmarkedsbidragsloven og tilhørende
bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december 2006 om
arbejdsmarkedsbidrag er der fastsat specifikke regler om
indberetning, opgørelse af bidragsgrundlag, angivelse og
indbetaling samt regnskabsaflæggelse. De forventede bidrag
for kalenderåret skal indbetales sidst i kalenderåret.
Endelig afregning med modregning af de foreløbigt afregnede
bidrag sker i første halvdel af det efterfølgende
kalenderår.
Ved indførelse af fradragsret/bortseelsesret for
indbetalinger til udenlandske pensionsordninger vil reglerne om
selskabernes administration af arbejdsmarkedsbidraget principielt
kunne udstrækkes til også at gælde for disse
ordninger. Dette ville dog alene gælde den foreslåede
bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 15 C. Det
vurderes imidlertid ikke hensigtsmæssigt at udstrække
de udenlandske institutters pligter til også at omfatte
opgørelse og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag - ligesom
de udenlandske institutter slet ikke er forpligtet i situationer
omfattet af § 15 D (vandrende arbejdstagere) - hvorfor
det foreslås, at opgørelse og indberetning af
arbejdsmarkedsbidrag foretages af arbejdsgiveren.
En sådan metode har ikke nogen økonomiske
konsekvenser for arbejdstagerne. Tager man således
udgangspunkt i allerede indgåede ansættelseskontrakter,
hvor parterne ønsker, at pensionsopsparing fremover skal ske
i udlandet, kan vederlaget deles op i kontantløn og eventuel
indbetaling på en pensionsordning. Arbejdsgiveren skal
herefter beregne arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af
kontantlønnen og beregne arbejdsmarkedsbidrag på 8
pct. af indbetalingen til det udenlandske penge- og
pensionsinstitut. Den aftalte indbetaling til pensionsordningen
fratrukket 8 pct. arbejdsmarkedsbidrag indbetales herefter til det
udenlandske selskab mv.
Til § 3
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven efter det
samtidigt hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov
(L 10) foreslås omlagt til individniveau, således at
det ikke længere er forsikringsselskabet mv., som er
skattepligtigt efter loven, men den enkelte pensionsberettigede i
pensionsordningen. Ved forslaget bliver de pensionsberettigede
efter ordninger i kapitalfonde og pensionsfonde, der opfylder
betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, således
skattepligtige af pensionsafkastet.
For kapitalfonde vil dette efter de gældende regler
betyde, at disse fonde omfattes af skattepligten efter
fondsbeskatningsloven, da disse fonde ikke længere er
omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, jf.
fondsbeskatningslovens § 1, stk. 2.
Da pensionsafkastet, som disse fonde genererer, ikke
både skal beskattes efter fondsbeskatningsloven og hos den
enkelte pensionsberettigede efter pensionsordningen i
pensionsafkastbeskatningsloven, foreslås det, at disse fonde
fortsat fritages for beskatning efter fondsbeskatningsloven. Dette
sker ved, at fondsbeskatningslovens § 1, stk. 2,
udvides, således at skattepligten efter lovens § 1,
stk. 1, nr. 1, ikke omfatter fonde, der omfattes af
pensionsafkastbeskatningsloven, samt fonde, der udbyder
pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 1.
For pensionsfonde gælder der det særlige, at disse
fonde efter de foreslåede ændringer til
pensionsafkastbeskatningsloven fortsat vil være
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven for så
vidt angår det afkast, der kan henføres til
egenkapitalen. Disse fonde vil fortsat ikke være omfattet af
fondsbeskatningsloven som følge af henvisningen i
fondsbeskatningslovens § 1, stk. 2, til fonde, der
omfattes af pensionsafkastbeskatningsloven.
Til § 4
Til nr. 1-3
Ved nr. 2 foreslås det, at § 3, stk. 1,
nr. 7, i lov om et indkomstregister ophæves.
Efter bestemmelsen skal der foretages indberetning til
indkomstregisteret af indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede
svenske pensionsordninger, jf. skattekontrollovens § 8
E.
Den indberetning om indskud i svenske pensionsordninger, der
foretages til indkomstregisteret, er indberetning om disse
indbetalingers størrelse og om det arbejdsmarkedsbidrag, som
arbejdsgiveren har indeholdt i indbetalingen.
Imidlertid er indberetning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag
og bidragsgrundlagets størrelse (indbetalingens
størrelse) omfattet af § 20 i
bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag
(bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december 2006). Denne
bestemmelse er fastsat i medfør af
arbejdsmarkedsbidragslovens § 21. Denne bestemmelse er
ikke begrænset til at omfatte indbetalinger til svenske
pensionsordninger, men andre udenlandske arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger, hvor indbetalingen efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke medregnes til den
skattepligtige indkomst i Danmark. Da indberetningen om indskud i
arbejdsgiveradministrerede svenske pensionsordninger således
er en indberetning efter arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 21, er den omfattet af § 3, stk. 1, nr.
8, i lov om et indkomstregister.
Hjemlen til indberetning til indkomstregisteret om indskud i
udenlandske arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og
arbejdsmarkedsbidraget heraf findes dermed i § 3,
stk. 1, nr. 8, i lov om et indkomstregister. Dermed har den
nugældende § 3, stk. 1, nr. 7, i samme lov
ikke nogen betydning i praksis.
Reglerne om indberetning af arbejdsmarkedsbidrag ved
indbetaling til en arbejdsgiveradministreret udenlandsk ordning
efter de foreslåede regler vil ligeledes blive fastsat i
medfør af arbejdsmarkedsbidragsloven. Det foreslås
derfor, at § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om et
indkomstregister ophæves.
Nr. 1 er en konsekvensændring som følge
heraf.
Ved nr. 3 præciseres det, at indberetningen til
indkomstregisteret af oplysninger omfattet af indberetningsregler
udstedt med hjemmel i arbejdsmarkedsbidragslovens § 21
ikke alene omfatter oplysninger om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag
men også andre oplysninger, som f.eks. oplysninger om
bidragsgrundlagets størrelse.
Ved nyaffattelsen af nr. 3 er der samtidigt foretaget en
konsekvensændring som følge af afskaffelsen af
Arbejdsmarkedsfonden ved lov nr. 1235 af 24. oktober 2007.
Til § 5
Til nr. 1
Såfremt en person med en udenlandsk fradragsberettiget
pensionsordning flytter til udlandet, vil personen efter
gældende ret ikke være begrænset skattepligtig af
udbetalingerne fra pensionsordningen. Det fremgår af
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 9, sammenholdt
med samme lovs § 2, stk. 8, nr. 2.
Da sådanne udbetalinger i visse situationer kan
være skattepligtige efter pensionsbeskatningsloven, jf. den
foreslåede § 15 C i pensionsbeskatningsloven,
foreslås det, at sådanne udbetalinger omfattes af den
begrænsede skattepligt efter kildeskattelovens
§ 2.
Til nr. 2
En forudsætning for godkendelse af en udenlandsk
pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 15 C er
blandt andet, at det udenlandske penge- og pensionsinstitut
indvilliger i at påtage sig de forpligtelser mv., der stilles
til forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger
omfattet af kapitel 1 her fra landet. Det betyder blandt andet, at
instituttet skal indeholde kildeskat af pensionsudbetalingerne. Det
foreslås på denne baggrund at ændre
kildeskattelovens § 44, litra b, således at
skattepligtig indkomst fra pensionsordninger, der er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 15 C, anses for
A-indkomst.
Til § 6
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af det
samtidigt hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov
(L 10), jf. de foreslåede bestemmelser i
pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 og 7.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
omlægningen af pensionsafkastbeskatningen, jf. det samtidigt
hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov (L 10),
hvorved livsforsikringsselskaber ikke længere er
skattepligtige i henhold til den foreslåede
pensionsafkastbeskatningslov. Rettelsen medfører ikke nogen
ændringer for livsforsikringsselskaberne, som fortsat i
forhold til deres skattepligt efter selskabsskatteloven skal
anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab
på fastforrentede fordringer.
Til nr. 3
Bestemmelserne i de gældende § 41,
stk. 18 og 19, i kursgevinstloven er overgangsregler, som har
haft virkning til og med indkomståret 2002. Bestemmelserne
har således ikke længere virkning og foreslås
derfor ophævet.
Til § 7
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
indsættelsen af det nye stykke i arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets
§ 2, nr. 5. Ved indsættelsen heraf bliver lovens
§ 11, stk. 6-9, til § 11,
stk. 7-10.
Til nr. 2
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvor en fast ejendom er taget i brug, efter, at
der er opnået ibrugtagningstilladelse efter
byggelovgivningen, kan skattepligtige efter selskabsskatteloven
under visse betingelser fradrage et beløb svarende til
anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov om fremme
af privat udlejningsbyggeri, som affattet ved lov nr. 903 af 17.
november 2003, for nyopført fast ejendom, der udelukkende er
bestemt til udlejning som helårsbeboelse. Lov om fremme af
privat udlejningsbyggeri er ophævet, men finder fortsat
anvendelse på endelige tilsagn om andel i investeringsrammen
for 2003 eller om andel i bevillingsrammen for 2004 eller
2005.
Ligningslovens § 8 R, stk. 2, regulerer bl.a.
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
pensionsafkastskattepligtige livsforsikringsselskaber. Der er
imidlertid ingen livsforsikringsselskaber, der har fået
tilsagn om andel af investeringsrammen, hvorfor bestemmelsens
regler om opgørelse af den skattepligtige indkomst for
pensionsafkastskattepligtige livsforsikringsselskaber
foreslås at udgå.
Til nr. 3
Det foreslås at fjerne henvisningen til
pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2, i den
almindelige lempelsesregel i ligningslovens § 33. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af, at
fordelingsreglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 19,
stk. 2, ikke videreføres i det samtidig hermed
fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov (L 10).
Livsforsikringsselskaber skal således ikke længere
foretage en forholdsmæssig fordeling af lempelsen for
udenlandsk skat mellem selskabsskatten og pensionsafkastskatten. I
stedet foreslås det i det samtidig hermed fremsatte forslag
til pensionsafkastbeskatningslov (L 10) i § 21,
stk. 4, at livsforsikringsselskaber frit kan vælge, om
de vil fradrage den udenlandske skat i pensionsafkastskatten eller
selskabsskatten.
Til § 8
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at
skattepligten for livsforsikringsselskaber efter det samtidigt
hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov (L 10) er
flyttet fra § 1, stk. 1, til § 1,
stk. 2.
Til nr. 2
Selskabsskattelovens § 3 A medfører, at
ejendomsdatterselskaber, der ejes af skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven (PAL), under visse betingelser anses
for at være skattemæssigt transparente. Det er en
betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om et
aktieselskab, der i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes
af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond - eller en flerhed af disse. Det er desuden en
betingelse, at ejendomsaktieselskabets aktiver i gennemsnit over
indkomståret for mindst 90 pct.s vedkommende består af
fast ejendom.
Den skattemæssige transparens indebærer, at
ejendomsdatterselskabets indkomst skal betragtes som indtjent i
samme indkomstår af det livsforsikringsselskab, den
pensionskasse eller den pensionsfond, der er den nærmeste
direkte eller indirekte ejer af selskabet. Hvis
ejendomsdatterselskabet ejes af et livsforsikringsselskab,
medregnes ejendomsdatterselskabets indkomst ved opgørelsen
af livsforsikringsselskabets indkomst. Hvis ejendomsselskabet ejes
af en pensionskasse eller en pensionsfond, der er undtaget fra
skattepligt efter selskabsskatteloven, vil ejendomsselskabets
indkomst også være undtaget fra skattepligt.
Selskabsskattelovens § 3 A indeholder ingen regler
for behandlingen af udskudt skat, der hviler på ejendommene i
aktieselskabet ved overgangen til beskatning efter bestemmelsen, og
overgangen udløser ikke i sig selv nogen beskatning. Det har
betydning i de tilfælde, hvor indkomsten beskattes anderledes
hos den PAL-pligtige end hos ejendomsselskabet inden
overgangen.
Livsforsikringsselskaber er skattepligtige efter
selskabsskatteloven og er som udgangspunkt også omfattet af
de almindelige regler i afskrivningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven. Livsforsikringsselskaber er
imidlertid også omfattet af de særlige
fradragsbegrænsningsregler. Disse regler indebærer, at
værdistigninger på fast ejendom løbende
begrænser selskabets fradrag for hensættelser til
dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser over for
de forsikrede.
Anvendelsen af lagerprincippet betyder, at der må
korrigeres i fradragsbegrænsningen, hvis fortjeneste er
skattepligtig, når aktier eller ejendomme sælges.
Opstår der en skattepligtig fortjeneste, når aktier
eller ejendomme afstås, reducerer fortjenesten derfor
fradragsbegrænsningen i afståelsesåret. Derved
undgås, at der sker beskatning ved salget for beløb,
som allerede er beskattet gennem lagerprincippet.
Ved anvendelsen af ovennævnte
fradragsbegrænsningsregler gælder et
transparensprincip, således at også ejendomme i
sambeskattede datterselskaber indgår ved opgørelsen af
fradragsbegrænsningen i livsforsikringsselskabet. For
livsforsikringsselskaber er der derfor ikke nogen væsentlig
forskel på, om der er tale om et »almindeligt«
datterselskab eller et § 3 A-datterselskab.
I begge tilfælde vil værdistigninger på
datterselskabets ejendomme nedsætte selskabets fradrag for
hensættelser til de forsikrede. Hvis ejendommen sælges,
beregnes eventuelle genvundne afskrivninger og en skattepligtig
fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, der enten
beskattes i datterselskabet (»almindeligt«
datterselskab) eller hos livsforsikringsselskabet (§ 3
A-datterselskab). Den del af fortjenesten, der vedrører
tiden efter livsforsikringsselskabets indirekte anskaffelse af
ejendommen, nedbringer i begge tilfælde
fradragsbegrænsningen - dvs. tilbagefører fortjeneste,
der tidligere er medregnet som følge af
lagerprincippet.
Det forholder sig anderledes, hvis der er tale om en
pensionskasse eller en pensionsfond, der ikke er skattepligtig
efter selskabsskatteloven. I disse tilfælde vil latent
fortjeneste i form af genvundne afskrivninger og ejendomsavance
ikke komme til beskatning, hvis ejendommen sælges efter
overgangen til beskatning efter selskabsskattelovens § 3
A, idet indkomst i pensionskassen eller pensionsfonden er
skattefri.
Det er uhensigtsmæssigt, at grundlaget for at beskatte
en ejendomsavance eller genvundne afskrivninger kan forsvinde,
fordi aktierne i et ejendomsaktieselskab ejes af en pensionskasse
mv., der ikke er skattepligtig. Med henblik på at forhindre
dette, foreslås det, at der opgøres en
skatteforpligtelse, som udløses, hvis ejendomsaktieselskabet
afhænder ejendomme, mens selskabet ejes af en pensionskasse
og er undergivet beskatning efter selskabsskattelovens
§ 3 A.
Efter forslaget opgøres skatteforpligtelsen som
skatteværdien af den skattepligtige fortjeneste, der ville
opstå, hvis ejendomsselskabet havde afhændet sine
ejendomme på tidspunktet for overgangen til beskatning efter
selskabsskattelovens § 3 A. Den skattepligtige
fortjeneste omfatter både genvundne afskrivninger og egentlig
ejendomsavance. Skatteværdien beregnes med den
selskabsskatteprocent, som gælder for det første
indkomstår, hvor ejendomsselskabet omfattes af
selskabsskattelovens § 3 A.
Der opgøres ikke et skatteaktiv, hvis ejendommen ville
være afstået med tab ved overgangen til beskatning
efter selskabsskattelovens § 3 A.
Hvis ejendommen er faldet i værdi, mens
ejendomsselskabet har været omfattet af selskabsskattelovens
§ 3 A, anvendes den faktiske afståelsessum ved
opgørelsen af skatteforpligtelsen. Det vil sige, at
afståelsessummen anvendes ved opgørelsen af
fortjenesten i stedet for handelsværdien ved overgangen til
beskatning efter selskabsskattelovens § 3 A. Derimod
beregnes skatteværdien uændret med skatteprocenten for
det første indkomstår under § 3
A-beskatning.
Det er ejendomsaktieselskabet, som skal afregne
skatteforpligtelsen, hvis ejendommen sælges.
Skatteforpligtelsen behandles efter forslaget som et almindeligt
skattebeløb og skal afregnes af selskabet på samme
måde som selskaber, der ikke er omfattet af
selskabsskattelovens § 3 A, afregner deres skat. Det
betyder bl.a., at skattebeløbet kan pålægges
restskattetillæg efter selskabsskattelovens § 29 B,
stk. 4.
Efter forslaget udløses skatteforpligtelsen kun, hvis
ejendomsaktieselskabet afhænder dets ejendom(me), mens det
beskattes efter selskabsskattelovens § 3 A, og kun i det
omfang aktierne i ejendomsselskabet på
afhændelsestidspunktet ejes af en pensionskasse eller
pensionsfond, der er skattefri. Hvis pensionskassen afhænder
aktierne i selskabet og selskabet ikke længere omfattes af
selskabsskattelovens § 3 A, bortfalder
skatteforpligtelsen. Det skyldes, at et salg af selskabets
ejendom(me) i så fald udløser »almindelig«
beskatning.
Eksempel: En pensionskasse erhverver den 15.
november 2007 50 pct. af aktierne i et ejendomsaktieselskab, hvis
indkomstår følger kalenderåret. De øvrige
50 pct. af aktierne ejes af et livsforsikringsselskab, og
ejendomsselskabet vil derfor blive omfattet af selskabsskattelovens
§ 3 A fra og med indkomståret 2008 - dvs. fra og
med 1. januar 2008. Hvis ejendomsselskabet havde solgt alle
sine ejendomme den 1. januar 2008, ville der opstå en
skattepligtig fortjeneste på 100 mio. kr. Skatteforpligtelsen
vil i så fald udgøre: 25 pct. af 100 mio. kr. = 25
mio. kr. Den 1. juli 2011 sælger
ejendomsselskabet ejendommene med en beregnet (skattepligtig)
fortjeneste på 150 mio. kr. Som følge heraf skal
ejendomsaktieselskabet betale selskabsskat på 12,5 mio. kr.
svarende til pensionskassens andel af skatteforpligtelsen på
afståelsestidspunktet. Hvis ejendomsselskabet ved salget kun
opnår en beregnet (skattepligtig) fortjeneste på 80
mio. kr., vil selskabsskatten blive 10 mio. kr. - pensionskassens
andel af 20 mio. kr. (25 pct. af 80 mio. kr.). |
Til nr. 3
Det foreslås, at selskabsskattelovens § 12
ophæves. Herved opnås, at principperne for
indkomstopgørelsen bliver ens for alle filialtyper i
Danmark.
Efter selskabsskattelovens § 12 skal danske filialer
af udenlandske forsikringsselskaber opgøre deres indkomst
efter den »indirekte metode«. Det vil sige som en andel
af selskabets samlede indkomst baseret på forholdet mellem
selskabets brutto-præmieindtægt i Danmark og selskabets
samlede brutto-præmieindtægt.
Ophævelsen af selskabsskattelovens § 12
betyder, at indkomsten for danske filialer af udenlandske
forsikringsselskaber altid skal opgøres efter den
»direkte metode«. Det vil sige, at filialerne ved
indkomstopgørelsen skal betragtes som om, de var
selvstændige foretagender med egne indtægter og
udgifter. Dette medfører samtidig, at transaktioner mellem
hovedsædet og filialen (det faste driftssted) skal
foregå på markedsmæssige vilkår
(armslængdevilkår).
Den foreslåede omlægning af
pensionsafkastbeskatningen indebærer, at skattepligten for
pensionsordninger i livsforsikringsselskaber placeres hos de
enkelte pensionsopsparere, hvor skattepligten i dag påhviler
livsforsikringsselskabet. På et enkelt punkt vil
livsforsikringsselskaber dog fortsat være skattepligtige
på institutniveau (efter pensionsafkastbeskatningsloven),
idet de fortsat vil være skattepligtige af tilvæksten i
de ufordelte kollektive hensættelser.
Livsforsikringsselskaber vil fortsat være
selskabsskattepligtige. Ved opgørelsen af indkomsten efter
selskabsskatteloven vil livsforsikringsselskabet fortsat have
fradrag for disse hensættelser til pensionsopsparerne.
Fradraget indikerer, at en del af formueafkastet i selskabet vil
tilgå pensionsopsparerne og dermed, at dette afkast skal
pensionsafkastbeskattes.
Den indirekte metode i selskabsskatteloven passer reelt ikke
sammen med de oven for beskrevne foreslåede regler for
livsforsikringsselskaberne. Hertil kommer, at der pågår
et arbejde i OECD, som forventes at resultere i en ny udformning af
artikel 7 i OECD's modeloverenskomst med tilhørende nye
kommentarer. Artikel 7 omhandler fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed.
Efter den nuværende artikel 7 er den primære
metode til fordeling af indkomst mellem hovedsædet og det
faste driftssted den direkte metode. Efter artikel 7, stk. 4,
er der dog mulighed for, at den indirekte metode kan anvendes,
såfremt der har været sædvane herfor i den
pågældende stat, og den indirekte metode fører
til resultater, som er i overensstemmelse med principperne i den
direkte metode.
Betingelserne for anvendelse af den indirekte metode i forhold
til dobbeltbeskatningsoverenskomster kan imidlertid ikke overholdes
i praksis, da metoden ikke tager hensyn til, at visse funktioner
ikke varetages i alle dele af selskabet, men f.eks. i stedet samles
ét sted.
Den nye udformning af artikel 7, der arbejdes på i OECD,
er udelukkende baseret på den direkte metode. Det vil sige
uden en videreførelse af den nuværende artikel 7,
stk. 4. Til det faste driftssted skal således kunne
henføres den fortjeneste, som det faste driftssted kunne
forventes at have opnået, hvis det havde været et frit
og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller
lignede virksomhed på samme eller lignede vilkår og som
under fuldstændigt frie forhold afsluttede forretninger med
det selskab, hvis faste driftssted det er. Det er derudover
hensigten, at der i artiklen skal indgå en formulering om, at
der ved fordeling af fortjenesten skal tages hensyn til de
funktioner, der udføres, de aktiver, der benyttes, og den
risiko, der påtages af selskabet gennem det faste driftssted
og gennem andre dele af selskabet.
Med baggrund i ovenstående foreslås det, at de
danske skatteregler tilpasses den forventede udvikling inden for
OECD med en ophævelse af selskabsskattelovens § 12.
Samtidig er en tilpasning også relevant i lyset af den
foreslåede omlægning af
pensionsafkastbeskatningen.
Til nr. 4
Efter de gældende regler er udgangspunktet, at den del
af et livsforsikringsselskabs formueafkast, der fordeles til
egenkapitalen, skal beskattes efter selskabsskatteloven, og den del
af afkastet, der fordeles til pensionshensættelserne, skal
beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven.
I dag indrømmes livsforsikringsselskaber derfor
på selskabsskattesiden fradrag i den skattepligtige indkomst,
for hensættelser til de forsikrede, samt årets
pensionsafkastskat, jf. selskabsskattelovens § 13,
stk. 2, ligesom der i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 14 modsvarende gives et nedslag i
pensionsafkastbeskatningsgrundlaget for en del af den
selskabsskattepligtige indkomst.
Det er forsikringsselskabet, der ejer de aktiver, der ligger
til grund for de ordninger, der findes i selskabet. I unit linked
ordninger tilhører de underliggende aktiver ligeledes
forsikringsselskabet. Hermed vil det være
forsikringsselskaberne, der er skattepligtige af afkastet efter
selskabsskattelovens regler. I forhold til pensionsafkastskatten er
det ligeledes i dag selskaberne, der er skattepligtige af afkastet
af aktiverne. Hvis der ikke var fradragsret for
hensættelserne til pensionsopsparerne og
pensionsafkastskatten ville der således ske dobbeltbeskatning
ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst.
Efter det samtidigt hermed fremsatte forslag til
pensionsafkastbeskatningslov (L 10) vil livsforsikringsselskaber
fortsat være skattepligtige på institutniveau af
tilvæksten i ufordelte hensættelser, jf. forslagets
§ 8. Efter forslaget kan livsforsikringsselskaberne
fradrage den PAL-skat, der vedrører beskatningsgrundlaget
opgjort efter PAL § 8 for det indkomstår, der
svarer til indkomståret efter denne lov. Det foreslås
dog, at fradraget kun kan opnås i det omfang,
indkomstårets skat efter § 8 har reduceret
indkomstårets hensættelser eller ydelser til de
forsikrede. Dette må sædvanligvis antages at være
tilfældet som følge af de regler, som Finanstilsynet
har fastlagt for fordelingen af det realiserede resultat mv. mellem
egenkapitalen og de forsikrede.
Efter det samtidigt hermed fremsatte forslag til
pensionsafkastbeskatningslov (L 10) vil pensionsopsparerne i et
livsforsikringsselskab også blive omfattet af skattepligten,
jf. forslagets § 1, stk. 1. Den PAL-skat, der herved
pålægges pensionsopsparerne, jf. forslagets
§ 4, vedrører ikke livsforsikringsselskabet,
hvorfor selskabet ikke har fradragsret for denne skat efter denne
bestemmelse. Selskabet vil dog fortsat skulle have fradrag for
hensættelser til pensionsopsparerne, idet det er et udtryk
for, at noget af afkastet er tilgået de forsikrede og hermed
ikke skal selskabsbeskattes, men derimod
pensionsafkastbeskattes.
Til nr. 5
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
ændringen af selskabsskattelovens § 13,
stk. 2, jf. lovforslagets § 8, nr. 4. Ved
ændringerne fjernes henvisningen til den pensionsafkastskat,
der er omtalt i lovens § 13, stk. 2.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
omlægningen af pensionsafkastbeskatningen, jf. det samtidigt
hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov (L 10).
Princippet i den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 13 B for pengeinstitutter er at sikre
skattemæssig ligestilling for pengeinstituttet mellem
puljebaseret opsparing og individuel pensionsopsparing i
særskilt depot. Denne ligestilling fastholdes i den
foreslåede bestemmelse.
Til nr. 7
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
§ 13 F. Selskabsskattelovens § 13 F blev
indført ved lov nr. 1181 af 12. december 2005 for at fjerne
de barrierer, som opgørelsesprincipperne i
pensionsafkastbeskatningsloven udgjorde for pensionsinstitutternes
investeringer i unoterede aktier.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt hermed fremsatte
forslag til pensionsafkastbeskatningslov (L 10), hvori det
foreslås at omlægge pensionsafkastbeskatningen fra
institut- til individniveau, dog vil livsforsikringsselskaber
være skattepligtige af tilvæksten i ufordelte
hensættelser, jf. forslagets § 8. Med
omlægningen af pensionsafkastskatten er
livsforsikringsselskaber ikke længere skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven af afkast fra en andel i en juridisk
person, der efter danske skatteregler ikke udgør et
selvstændigt skattesubjekt, men kun efter
selskabsskatteloven. Da livsforsikringsselskaber ikke længere
skal være skattepligtige af ovennævnte afkast
efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan de ikke længere
anvende den gældende § 12 a i
pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås,
at livsforsikringsselskaber får mulighed for fortsat at
anvende nettoopgørelsesprincippet.
Til § 9
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 8, nr. 3.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den
ændrede afkastbeskatning af ordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. nærmere
lovforslagets § 1, nr. 34.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 4, nr. 2.
Til nr. 5
Det præciseres i bestemmelsen, at alle former for
pensionsopsparing i udlandet omfattet af pensionsbeskatningslovens
afsnit II A omfattes af bestemmelsen. Eksempelvis vil en person,
som har en pensionsordning oprettet i et udenlandsk kreditinstitut,
også være omfattet af bestemmelsen.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at
det løbende afkast fremover ikke opgøres i forhold
til ordningens kapitalværdi. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34.
Til nr. 7-10 og 12
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
lovforslagets § 9, nr. 2.
Til nr. 11
Den foreslåede affattelse af skattekontrollovens §
11 C, stk. 5, er en konsekvens af lovforslagets § 9, nr.
2.
Den foreslåede affattelse af skattekontrolovens §
11 C, stk. 4, er en konsekvensrettelse som følge af den
ændrede afkastbeskatning af ordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. nærmere
lovforslagets § 1, nr. 34. Afkastet fra ordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A skal
fremover opgøres efter reglerne i
pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5. Af det
samtidig hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov
(L 10) fremgår det af den foreslåede bestemmelse i
lovens § 21, stk. 2, at opkrævningen af
pensionsafkastskat i forsikrings- og pensionskasseordninger
foretages umiddelbart forud for tilskrivningen af afkast til
depotet eller særlige bonushensættelser. I den
foreslåede bestemmelse i § 4 i
pensionsafkastbeskatningsloven, som vedrører
opgørelsen af det skattepligtige afkast i forsikrings- og
pensionskasseordninger, er der således korrigeret for den
betalte afkastskat ved, at skattebeløb efter lovens
§ 21, stk. 2, er tillagt depotets værdi ved
indkomstårets udgang.
Samme forhold gør sig imidlertid ikke gældende
for ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53
A, hvor beskatningen af afkastet som udgangspunkt betales af
personens frie midler. Opgørelsen af afkastet efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 4 skal derfor
modificeres således, at der alene skal medregnes forskellen
mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets
udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og
værdien af forsikringens depot ved indkomstårets
begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4.
Som følge af den foreslåede udbetalingsbeskatning
i § 53 A, stk. 5, i pensionsbeskatningsloven er det
fremover relevant at modtage oplysninger om årets
udbetalinger. Det foreslås derfor, at der skal afgives
oplysninger herom.
Baseret på oplysningerne om ordningens værdi,
årets udbetalinger samt årets afkast vurderes det, at
SKAT er i stand til at vurdere, om ordningen skal undersøges
nærmere. Således har SKAT, som af personen har
fået fuldmagt til indseende i den pågældende
ordning, mulighed for at rette henvendelse til forsikringsselskabet
mv., om at specificere opgørelsen af afkastet mv.
nærmere.
Til § 10
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
indsættelsen af det nye stykke i arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets
§ 2, nr. 5.
Til § 11
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-12.
Til stk. 2
Det foreslås, at de i § 1, nr. 1, 2, 6, 7, 9,
11-16 og 31, § 2, § 7, nr. 1, og § 10
foreslåede ændringer skal have virkning for
pensionsordninger, der oprettes den 1. januar 2008 eller senere.
Dog har den foreslåede bestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, 4.
pkt., som affattet ved § 1, nr. 6, jf. stk. 8,
virkning fra og med den 1. januar 2008. Endvidere har den
foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens
§ 15 D, som affattet ved § 1, nr. 15, jf.
stk. 9, virkning for personer, der bliver fuldt skattepligtige
efter kildeskattelovens § 1, og som efter bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende
i Danmark, den 1. januar 2008 eller senere.
Til stk. 3
Det foreslås, at ændringerne i § 1, nr.
5, 8, 10, 17, 23, 24, 26-30 og 36, § 4, § 5, og
§ 9, nr. 3-5, skal have virkning fra og med den 1. januar
2008.
Til stk. 4
Det foreslås, at ændringerne i § 1, nr.
20-22 og 25, § 3, nr. 1, § 6, § 7,
nr. 2 og 3, og § 8, nr. 1 og 4-7, skal have virkning fra
og med indkomståret 2010, jf. dog stk. 5. Det
foreslåede virkningstidspunkt er begrundet med, at det
samtidig hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov
(L 10) får virkning for danske pensionsinstitutter fra og med
indkomståret 2010, og at den gældende
pensionsafkastbeskatningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075
af 5. november 2006, i det væsentlige ophæves med
virkning fra indkomståret 2010.
Til stk. 5
Det foreslås, at ændringerne i § 1, nr.
20-22 og 25, for pensionsordninger oprettet i et andet land i
EU/EØS end Danmark har virkning fra og med
indkomståret 2008.
Til stk. 6
Det foreslås, at § 1, nr. 32, og
§ 9, nr. 6-12, har virkning fra og med den 1. januar
2010. Det foreslåede virkningstidspunkt skyldes, at det
samtidigt hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov
(L 10) får virkning for danske pensionsinstitutter fra og med
indkomståret 2010, og at den gældende
pensionsafkastbeskatningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075
af 5. november 2006, i det væsentlige ophæves med
virkning fra indkomståret 2010.
Til stk. 7
Det foreslås, at ændringerne i § 1, nr.
33-35, samt § 9, nr. 2, skal have virkning for
pensionsordninger, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar
1992 eller senere, fra og med den 1. januar 2010. Det
foreslåede virkningstidspunkt skyldes, at det samtidigt
hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov (L 10)
først får virkning for danske pensionsinstitutter fra
og med indkomståret 2010 og, at den gældende
pensionsafkastbeskatningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075
af 5. november 2006, i det væsentlige ophæves med
virkning fra indkomståret 2010. Der indsættes en
bestemmelse om, at de foreslåede bestemmelser ikke finder
anvendelse, såfremt en forsikring erhverves ved arv den 1.
januar 2010 eller senere, når forsikringen er oprettet
før den 18. februar 1992. Reglen indebærer, at den nye
affattelse af pensionsbeskatningslovens § 53 A ikke har
virkning for arv, der falder fra og med den 1. januar 2010,
når forsikringen er oprettet før den 18. februar 1992.
Hermed sikres, at disse forsikringer fortsat vil være
fritaget for beskatning af afkastet, jf. § 6,
stk. 1, i lov nr. 569 af 24. juni 1992.
Til stk. 8
Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, 4. pkt., som
affattet ved § 1, nr. 6, skal have virkning fra og med
den 1. januar 2008.
Til stk. 9
Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 15 D, som affattet ved
§ 1, nr. 15, skal have virkning for personer, der bliver
fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og som
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for
hjemmehørende i Danmark, den 1. januar 2008 eller
senere.
Til stk. 10
Forslagets § 8, nr. 2, har til formål at
justere bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3 A,
så udskudt skat på ejendomme i ejendomsaktieselskaber
ikke kan forsvinde, hvis ejendomsselskabet overdrages til en
pensionskasse, der ikke er skattepligtig. Denne
uhensigtsmæssighed bør fjernes hurtigst muligt. Derfor
foreslås, at forslaget får virkning for selskaber, som
overgår til beskatning efter selskabsskattelovens
§ 3 A med virkning for indkomståret 2007 eller
senere indkomstår, og som afstår fast ejendom den 28.
november 2007 eller senere, dvs. datoen for fremsættelsen af
lovforslaget.
Til stk. 11
Det foreslås, at selskabsskattelovens § 12 om
en særlig indkomstopgørelsesmetode for filialer af
udenlandske forsikringsselskaber (lovforslagets § 8, nr.
3) og skattekontrollovens § 3 B, stk. 9, 1. pkt., om
disse filialers undtagelse fra dokumentationspligten i forhold til
transfer pricing (lovforslagets § 9, nr. 1) ophæves
med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
januar 2010 eller senere. Det foreslåede virkningstidspunkt
skyldes, at det samtidigt hermed fremsatte forslag til
pensionsafkastbeskatningslov (L 10) får virkning for danske
pensionsinstitutter fra og med indkomståret 2010.
Til stk. 12
Det foreslås, at fysiske eller juridiske personer, som
pr. 31. december 2009 er omfattet af skattekontrollovens
§ 11 C, og som fra og med den 1. januar 2010 omfattes af
skattekontrollovens § 11 C, som affattet ved
§ 9, nr. 6-12, senest den 1. oktober 2010 skal fremsende
fuldmagt og erklæring til SKAT efter skattekontrollovens
§ 11 C, stk. 4. Således skal personen
fremsende en fuldmagt om, at SKAT må få indseende i
ordningen samt en erklæring fra forsikringsselskabet mv.,
hvor det påtager sig hvert år at fremsende oplysninger
til brug for afkastberegningen. Såfremt SKAT allerede er i
besiddelse af en fuldmagt, jf. skattekontrollovens § 11
C, stk. 4, nr. 1, og denne stadig er virksom, skal fuldmagten
ikke fremsendes på ny.
Bestemmelsen får virkning for personer, der i henhold
til den gældende bestemmelse i lovens § 53 A,
stk. 3, har indsendt erklæring vedrørende
opgørelse af kapitalværdiafkast.
Fristen den 1. oktober 2010 skønnes at være
passende tid for personen til at indhente den omtalte
erklæring fra forsikringsselskabet mv.
Bilag 1
Høringssvar og kommentarer hertil
Organisationer | Bemærkninger i
høringssvar | Kommentar til bemærkninger |
Advokatrådet | Advokatrådet har ingen
bemærkninger til lovforslaget. | |
AErådet | Det er AErådets opfattelse, at der
skal være en sammenhæng i beskatningen
vedrørende pensionsopsparing, således at fradrag for
indbetalingen modsvares af beskatning ved udbetaling. | |
| | |
| AErådet kan derfor tilslutte sig
lovforslagets hovedsigte, der går ud på, at der ved
indbetalingen med fradragsret til pensionsordninger i lande inden
for EU/EØS skal ske en beskatning ved udbetalingen. | |
Akademikernes Centralorganisation
(AC) | AC anerkender behovet for at omlægge
pensionsbeskatning som følge af EF-Domstolens dom af 30.
januar 2007. | |
| | |
| AC bemærker, at der ikke tydeligt
fremgår af lovforslaget, hvorledes eventuelle tilgodehavender
i udenlandske selskaber, der ikke overholder de aftalte
forpligtelser, tænkes inddrevet. | Se bemærkningerne til
Finansforbundet nedenfor |
ATP | ATP har ingen bemærkninger til
lovforslaget. | |
Danmarks Rederiforening | Danmarks Rederiforening har ingen
bemærkninger til lovforslaget. | |
Dansk Erhverv | Dansk Erhverv har ingen bemærkninger
til lovforslaget. | |
Danish Venture Capital and Private Equity
Association | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Dansk Aktionærforening | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Dansk Erhverv | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Dansk Industri | Dansk Industri støtter som
udgangspunkt et forslag, hvorefter der indføres mulighed
for, at danske pensionsopsparere kan få fradrag for
pensionsindbetalinger til en udenlandsk pensionsordning, samt at
vandrende arbejdstagere kan fortsætte indbetalingerne til en
allerede etableret pensionsordning i udlandet. | |
| | |
| I tilknytning til ovenstående
bemærker DI, at det i alle tilfælde må sikres, at
skattereglerne ikke virker forvridende på konkurrencen mellem
danske og udenlandske virksomheder, hvorfor skattereglerne skal
sikre en egentlig skatteneutralitet. Endvidere må
skattereglerne ikke medføre, at incitamentet til at spare op
til pension påvirkes i negativ retning. | DI har ikke peget på konkrete regler
i lovforslaget, der efter DI's opfattelse kan virke forvridende
på konkurrencen. Det er Skatteministeriets vurdering, at
lovforslaget sikrer så ens konkurrencevilkår for danske
og udenlandske penge- og pensionsinstitutter som muligt. Forslaget er en konsekvens af
EF-Domstolens dom af 30. januar 2007, hvorved de danske regler for
fradrag for pensionsindbetalinger blev underkendt. Forslaget
ændrer ikke grundlæggende på beskatningen ved
ind- og udbetaling. Lovforslaget sikrer til gengæld, at
Danmark kan bevare dette enestående pensionssystem
intakt. |
| | |
| Herudover må det i lyset af
skattestoppet naturligvis sikres, at beskatningen af
pensionsopsparinger fastholdes på det nuværende niveau,
således at ændringerne af pensionsbeskatningen ikke
medfører en højere beskatning for enten institutter
eller individer, dvs. pensionsopsparere. | Med hensyn til det anførte om
skattestoppet følger det af skattestoppets overordnede
principper, at hvis Danmark bliver nødt til at sænke
en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller
internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem
forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det
forudsættes, at en sådan omlægning er
provenuneutral. |
Dansk Landbrugsrådgivning | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Dansk Told- og Skatteforbund | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Den Danske Skatteborgerforening | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Finansforbundet | Overordnet er Finansforbundet af den
opfattelse, at det er nødvendigt at ændre den danske
pensionsbeskatningslov som følge af EF-Domstolens dom af 30.
januar 2007. Det er afgørende for Finansforbundet, at der
sker en konkurrencemæssig ligestilling af udenlandske og
danske pensionsordninger. | |
| | |
| Finansforbundet finder det vigtigt, at de
betingelser, standarder, anbefalinger om god skik, hyrdebreve mm.,
der udstikkes af Finanstilsynet for danske finansielle
virksomheder, også kommer til at gælde for udenlandske
finansielle virksomheders udøvelse af pensionsvirksomhed i
Danmark. Finansforbundet savner således regler om, at de
udenlandske pensionsudbydere - udover pensionsbeskatningsloven -
tillige skal opfylde danske udmøntninger af
direktivbestemmelser, bekendtgørelser og anbefalinger
udstedt af Finanstilsynet. Fradragsretten bør alene
følge institutter, der er reelt ligestillede i en
konkurrencesituation. | Udenlandske penge- og pensionsinstitutter
kan med lovforslaget opnå skattemyndighedernes godkendelse
til at udbyde fradragsberettigede pensionsordninger i Danmark. Det
udenlandske penge- eller pensionsinstitut skal opfylde de
betingelser, der stilles til sådanne institutter, og skal
påtage sig de forpligtelser, der stilles til penge- og
pensionsinstitutter, der udbyder pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningsloven. Reglerne i lov om finansiel virksomhed og
bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i denne lov,
samt andre regler fastsat ved lov eller bekendtgørelse,
finder ikke anvendelse for udenlandske pensionsinstitutter. I det omfang der er fastsat EU-direktiver
på området, vil der i de respektive EU/EØS-lande
gælde nationalt fastsatte regler, der udmønter disse
direktiver, for pensionsinstitutternes virksomhed. Disse direktiver
er ligeledes gennemført i dansk lovgivning. |
| | |
| Det er uklart for Finansforbundet, hvilke
sanktionsmuligheder den danske stat/skattemyndighederne med
lovændringen vil få over for et efter dansk lovgivning
godkendt udenlandsk selskab, der ikke overholder sine forpligtelser
vedrørende indeholdelse af skatter og afgifter. Det er i den
forbindelse anført, at det udenlandske selskabs manglende
overholdelse af sine forpligtelser kan medføre, at kravet
kan søges inddrevet hos pensionsopspareren, hvilket
Finansforbundet ikke kan tilslutte sig. | Hvis et udenlandsk penge- eller
pensionsinstitut ikke overholder aftalen med de danske
skattemyndigheder, vil fradrag for yderligere indbetalinger kunne
blive afvist for selskabets danske kunder. Disse
sanktionsmuligheder må forventes at indebære, at
forsikringsselskabet mv. reelt ikke længere kan udbyde
fradragsberettigede pensionsordninger i Danmark, hvis aftalerne
ikke overholdes. Imidlertid kan man principielt forestille
sig, at et udenlandsk forsikringsselskab mv. ikke er villig til af
egen drift at overholde aftalen om indeholdelse og betaling af
skat, hvis penge- eller pensionsinstituttet er ophørt med at
udbyde pensionsordninger i Danmark, f.eks. fordi dette af
kommercielle grunde ikke længere vurderes at være
attraktivt. I en sådan situation er afskæring af
fradrag for nye indbetalinger i sagens natur ikke længere en
virkningsfuld sanktion. |
| | I en sådan situation indebærer
aftalemodellen efter den foreslåede bestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 15 C, at den danske stat har
et krav på pensionsopspareren, som det udenlandske penge- og
pensionsinstitut hæfter solidarisk for, og som vil kunne
søges inddrevet hos instituttet. Inddrivelse af
indkomstskattefordringer i andre EU-lande er understøttet af
fælles regler, som i givet fald vil blive anvendt.
Alternativt kan den danske stat søge kravet inddrevet hos
pensionsopspareren. |
Finansrådet | Finansrådet finder, at der i
bemærkningerne skal tages stilling til, om
»kreditinstitut« omfatter de samme typer virksomheder
som »pengeinstitut«, eller begrebet er bredere. | Når der i lovforslaget anvendes
udtrykket »kreditinstitut« er begrundelsen, at dette
udtryk anvendes i de relevante EU-direktiver. Kreditinstitutter i
Danmark er både penge- og realkreditinstitutter. Da
realkreditinstitutter kun kan drive realkreditvirksomhed, er de
fleste direktivregler for kreditinstitutter kun relevante for
pengeinstitutter. Eksempelvis kan et realkreditinstitut ikke
tilbyde puljepensionsordninger. |
| | |
| Finansrådet foretrækker, at
Finanstilsynets såkaldte puljebekendtgørelse
afskaffes. Finansrådet ønsker, at der skabes lige
konkurrencevilkår for danske og udenlandske
pensionsinstitutter, og har noteret sig, at de foreslåede
regler i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr.
1, 4.-8. pkt., sigter på, at puljebekendtgørelsens
regler kommer til at gælde for alle. Finansrådet er
imidlertid usikker, idet forslaget indeholder en bestemmelse om, at
midlerne endvidere skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i
§§ 50-51 i lov om finansiel virksomhed, hvilket
efter Finansrådets opfattelse må gælde for
såvel danske som udenlandske pensionsinstitutter. | Det ville give anledning til utilsigtet
udnyttelse af skattereglerne for pensionsopsparing, såfremt
midlerne i opsparingsordninger kunne anbringes helt frit.
Eksempelvis ville midlerne kunne anbringes i fast ejendom, som
pensionsopspareren anvender til boligformål. Forslaget
indebærer, at de foreslåede regler i
pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 4.-8.
pkt., skal anvendes for pensionsordninger i udenlandske
pensionsinstitutter. Den foreslåede regel i
høringsudkastet om, at midlerne endvidere skal anbringes i
overensstemmelse med reglerne i §§ 50 og 51 i lov om
finansiel virksomhed er ændret. Reglen i lovforslaget er
ændret til, at midlerne i en opsparing i et penge- eller
kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal
anbringes i overensstemmelse med reglerne i §§ 50 og
51 i lov om finansiel virksomhed. Denne regel vil ligesom den
gældende regel kun finde anvendelse for opsparingsordninger i
danske pengeinstitutter, idet lov om finansiel virksomhed ikke
finder anvendelse for udenlandske pensionsinstitutter. |
| | |
| | De foreslåede regler i
pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 4.-8.
pkt., for midler i opsparing i udenlandske pengeinstittutter
indeholder de væsentligste regler, men i tillempet form, for
placering af midlerne i opsparingsordninger, således at
Finansrådets ønske om lige konkurrencevilkår for
danske og udenlandske pengeinstitutter - under hensyntagen til, at
forslaget skal være i overensstemmelse med EU-retten -
tilgodeses i så høj grad som det er muligt. |
| | |
| Det er dobbeltkonfekt, at der for danske
pensionsinstitutter udover reglerne i pensionsbeskatningslovens
§ 12, stk. 1, nr. 1, 4.-8. pkt., også
gælder puljebekendtgørelsen.
Puljebekendtgørelsen skal jo følges allerede efter
pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 8.
pkt. Det samme gælder jo for udenlandske
pensionsinstitutter. | Den foreslåede regel i
pensionsbeskatningslovens § 12 er i lovforslaget
ændret, således at det klart fremgår, at
puljebekendtgørelsen ikke også skal finde anvendelse
for udenlandske pensionsinstitutter. Af hensyn til at sikre, at
opsparingen tjener et pensionsformål og dermed som led i
fastlæggelsen af, hvad der er en fradragsberettiget
pensionsordning, stilles der imidlertid visse krav til placering af
midlerne i rate- og kapitalpensioner i udenlandske
pengeinstitutter. |
| | |
| Finansrådet foreslår derfor,
at de foreslåede regler udgår og i stedet erstattes med
en regel om, at midlerne endvidere skal anbringes i
overensstemmelse med reglerne i §§ 50-51 i lov om
finansiel virksomhed, subsidiært, at reglerne på
følgende tre punkter bringes i overensstemmelse med
puljebekendtgørelsen: | Det er ikke en brugbar løsning at
erstatte de foreslåede regler med en regel om, at midlerne i
opsparingsordninger endvidere skal anbringes i overensstemmelse med
reglerne i §§ 50 og 51 i lov om finansiel
virksomhed. Finansrådets forslag svarer til gældende
ret. Finansrådets forslag ville skabe risiko for en
utilsigtet udnyttelse af skattereglerne ved placering
pensionsopsparing i udenlandske pengeinstitutter, for hvilke lov om
finansiel virksomhed ikke kan finde anvendelse. |
| | |
| For det første er der i
bestemmelsen ikke nogen sondring mellem noterede og unoterede
aktier, idet 20 pct.s reglen både gælder for noterede
og unoterede aktier. | Det bemærkes, at sondringen fremover
ikke går mellem noterede og unoterede aktier, jf. nye regler
i Økonomi- og Erhvervsministeriets lov nr. 108 af 7. februar
2007. Lovteksten i forslaget er ændret således, at det
fremgår, at 20 pct.s reglen gælder for aktier, der
handles på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet. |
| For det andet mangler der et
»ikke« i lovteksten. | Lovteksten er ændret. |
| For det tredje foreslår
Finansrådet en regel om, at der kan investeres 43.100 kr. (i
2007) i en enkelt noteret aktie, således at forslaget bringes
i overensstemmelse med puljebekendtgørelsen. | Der indsættes en sådan regel i
forslaget. |
| Finansrådet finder det positivt, at
det fremgår af bemærkningerne, at udenlandske
pensionsordninger skal have samme begunstigelsesregler som de
danske pensionsordninger. Finansrådet finder det endvidere
positivt, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger,
at begrebet »tarifmæssigt opbygget« ikke finder
anvendelse på pengeinstitutordninger. | |
| | |
| Finansrådet finder det
uhensigtsmæssigt, at det ikke fremgår af lovteksten, om
der kan oprettes pensionsordninger i udenlandske pengeinstitutter,
men udelukkende af bemærkningerne. | Efter forslaget kan udenlandske
kreditinstitutter i EU/EØS fremover drive
kreditinstitutvirksomhed og udbyde fradragsberettigede
pensionsordninger her i landet uden at skulle etablere et fast
driftssted, blot de har tilladelse til at drive
kreditinstitutvirksomhed, og ordningen og instituttet kan godkendes
efter de foreslåede regler i pensionsbeskatningslovens
§ 15 C og § 15 D. Det fremgår af
bemærkningerne til de foreslåede ændringer af
bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens §§ 11 A
og 12, at kreditinstitutterne i EU/EØS i henhold til 2.
banksamordningsdirektiv endvidere vil være underlagt et
tilsyn svarende til det, som det danske Finanstilsyn
foretager. Der ses således ikke at være
behov for yderligere lovbestemmelser om, at pensionsordninger
oprettet i i udenlandske pengeinstitutter kan godkendes efter
§ 15 C. |
| | |
| Finansrådet antager, at det bliver
muligt at oprette kapitalpensioner i udlandet pga. EU-dommen, og at
hjemlen hertil er § 15 C. Rådet antager, at det
skyldes, at kapitalpensioner pålægges afgift. | Det kan bekræftes, at der kan
oprettes pensionsordninger i udenlandske pengeinstitutter, der
opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
Hjemlen til, at der kan oprettes rate- og kapitalpensioner i
udenlandske pengeinstitutter med fradragsret for indbetalingerne,
er dels reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 11 A
og 12, dels reglerne i §§ 15 C og 15 D om
godkendelse af ordningen og instituttet. At kapitalpensioner
pålægges afgift ved udbetalingen har i øvrigt
ingen selvstændig betydning for udvidelse af fradragsretten.
Der henvises i øvrigt i det hele til kommentaren
ovenfor. |
| | |
| Finansrådet ser gerne, at det bliver
muligt at modregne evt. udenlandsk skat i den danske afgift ved
udbetaling af kapitalpensionen. Efter den gældende
bestemmelse er det kun muligt at modregne udenlandsk skat i dansk
skat men ikke i PBL-afgift. | Forslaget til pensionsbeskatningslovens
§ 15 C, stk. 4, i høringsudgaven af
lovudkastet gik ud på, at når Danmark beskatter
udbetalinger fra en ordning, der er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 15 C, finder ligningslovens
§ 33, stk. 1, anvendelse. Den foreslåede regel
er ændret i det fremsatte forslag. Forslaget går ud
på, at ligningslovens § 33, stk. 1, finder
tilsvarende anvendelse, hvis pensionsopspareren er
skattemæssigt hjemmehørende, herunder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, i en anden stat end den stat, hvor
pensionsordningen er oprettet, og den sidstnævnte stat
opkræver skat af udbetalingen. Udbetalinger fra
kapitalordninger (kapitalforsikring og opsparing i
pensionsøjemed) samt ophævelser af pensionsordninger i
utide medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, men
pålægges i stedet en afgift. Afgifter omfattet af
pensionsbeskatningsloven er ikke reguleret i de
dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået.
PBL-afgiften tilfalder dermed i alle tilfælde Danmark.
Skatteministeriet kan ikke imødekomme ønsket om at
lempe for eventuel udenlandsk skat i den danske PBL-afgift. |
| | |
| Finansrådet finder det uklart i
§ 15 C, stk. 4, om de indbetalinger, der
indgår ved opgørelsen af den forholdsmæssige del
af udbetalingen, der skal beskattes, alene omfatter indbetalinger,
der har påvirket opgørelsen af den danske
skattepligtige indkomst, eller tillige opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i andre lande. | Den foreslåede regel i
§ 15 C i høringsudgaven af lovudkastet er
ændret. Forslaget til pensionsbeskatningslovens
§ 15 C, stk. 4, vedrører bl.a. den
særlige situation, hvor en person, der har oprettet en
pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 15 C, ikke er skattepligtig til Danmark på det
tidspunkt, hvor pensionsordningen udbetales, jf. § 15 C,
stk. 1, nr. 3. Efter den foreslåede bestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 3,
litra a, skal pensionsopspareren for, at en pensionsordning kan
omfattes af § 15 C, for det første indvillige i at
blive beskattet af udbetalinger, der modtages efter, at personen
ikke længere er skattepligtig til Danmark, i det omfang
Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
personens bopælsland ville kunne have beskattet udbetalingen
som følge af, at forsikringsselskabet mv. havde haft
hjemsted her i landet. For det andet skal personen indvillige i at
blive beskattet af udbetalinger i det omfang, Danmark efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor ordningen er
oprettet, ville kunne have beskattet udbetalingen som følge
af, at pensionsinstituttet havde haft hjemsted her i landet. |
| | Den foreslåede regel i
§ 15 C, stk. 4, i lovforslaget går ud
på, at når Danmark beskatter efter stk. 1, nr. 3,
medregnes udbetalinger, der svarer til indbetalinger, som der ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har
været fradragsret eller bortseelsesret for her i landet, ikke
til den skattepligtige indkomst. |
| | |
| Finansrådet antager, at ordninger,
der kan godkendes efter forslaget i pensionsbeskatningslovens
§ 15 D, ikke skal være
arbejdsgiveradministreret ordning, men også kan være en
privat ordning. | Det kan bekræftes, at privat tegnede
pensionsordninger kan godkendes efter forslaget til
pensionsbeskatningslovens § 15 D. Det afgørende
er, at ordningen opfylder de fastsatte betingelser. Forslaget
indeholder således ikke nogen betingelse om, at ordningen
skal være en arbejdsgiveradministreret ordning. Dette
præciseres i bemærkningerne til forslaget. |
| | |
| Finansrådet finder, at der med det
omfattende lovforslag er anledning til at ændre
pensionsbeskatningslovens § 30 således, at den
bringes i overensstemmelse med praksis, som den er beskrevet i
bemærkninger til den foreslåede ændring af
pensionsbeskatningslovens § 41. | Det fremgår af
pensionsbeskatningslovens § 30 bl.a., at der betales en
afgift på 60 pct. ved en ændring af
udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte
udbetalingstidspunkt for første udbetaling. Det
fremgår af bemærkningerne til den foreslåede
ændring af pensionsbeskatningslovens § 41,
stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, at der
i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 2. pkt.,
er praksis for, at udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens
længde og udbetalingsforløbet kan ændres, indtil
første rateudbetaling finder sted. |
| | Lovforslaget indeholder en ændring
af pensionsbeskatningslovens § 30, hvorefter den praksis,
der er nævnt ovenfor, lovfæstes. Den
pågældende praksis fremgår i øvrigt af
Ligningsvejledningen. |
| | |
| Finansrådet ser gerne, at der i
bemærkningerne til den foreslåede ændring af
pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3,
gøres rede for proceduren for overførsler af danske
pensionsordninger til udenlandske, særligt fsva. den
dokumentation, der er nødvendig for, at pensionsinstituttet
kan have sikkerhed for at overføre pensionsordningen efter
pensionsbeskatningslovens § 41 og således ikke skal
indeholde afgift af ordningen. | Forslaget i pensionsbeskatningslovens
§ 41, stk. 1, nr. 3, vedrører ikke specifikt
adgangen til at flytte en dansk pensionsordning til en udenlandsk
pensionsordning. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at
beskrive proceduren for en skatte- og afgiftsfri overførsel
af en dansk pensionsordning til en udenlandsk pensionsinstitut i
bemærkningerne til denne bestemmelse. Efter pensionsbeskatningslovens
§ 41 kan en pensionsordning på nærmere
vilkår overføres til en anden pensionsordning uden, at
overførslen skal betragtes som ud- og indbetaling. En
ordning vil efter denne bestemmelse således kunne
overføres til en ordning, der er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens 15 C. Der skal foreligge dokumentation
for, at pensionsordningen er godkendt efter § 15 C. De
procedurer, der anvendes ved overførsel af danske ordninger,
vil formentlig som udgangspunkt kunne anvendes ved
overførsel til en udenlandsk pensionsordning. Kunden
må over for sit pensionsinstitut dokumentere, at det
modtagende udenlandske pensionsinstitut og pensionsordningen er
godkendt efter § 15 C. En nærmere beskrivelse af
den praktiske procedure for overførsler til udenlandske
pensionsordninger ligger uden for hvad bemærkningerne til
bestemmelsen med rimelighed bør indeholde. |
| | |
| Finansrådet hilser med tilfredshed
forslaget om, at ratepensioner under udbetaling på
nærmere vilkår kan flyttes til en anden
rateordning. | |
| | |
| Finansrådet spørger, om det
er muligt, idet pensionsbeskatningslovens § 53 A
ifølge forslaget omfatter pengeinstitutordninger, at
undgå omberegning efter pensionsbeskatningslovens
§ 18 A ved i stedet at vælge ordningen
henført til beskatning efter § 53 A. | Hvis en person har en fradragsberettiget
pensionsordning og flytter til udlandet inden for den periode, hvor
fradragsfordelingsreglerne i pensionsbeskatningslovens
§ 18 finder anvendelse, er det ikke muligt at undgå
omberegning efter pensionsbeskatningslovens § 18 A ved at
stoppe indbetalingerne til ordningen og i stedet henføre
ordningen til pensionsbeskatningslovens § 53 A.
Omberegning efter § 18 A kan dog undgås, hvis
indbetalingerne efter fraflytningen fortsætter som
oprindeligt aftalt, men der er ikke, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 54, stk. 1, fradragsret for indbetalingerne. |
| | |
| Finansrådet peger på, at der i
det tilfælde, hvor indkomstkilden er i land 1, bopælen
er i land 2, og Danmark som land 3 har beskatningsretten, kan
opstå konflikter. Det skal sikres, at nedslaget efter
ligningslovens § 33, stk. 1, bliver det rigtige,
herunder at der mellem land 1 og 2 er foretaget den
nødvendige lempelse efter den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Administrationen må anses for
at blive administrativt byrdefuld. | Forslaget er ændret i forhold til
høringsudgaven af lovudkastet. Udgangspunktet er normalt, at
det er bopælslandet, der giver credit for udenlandske
skatter. Den foreslåede regel i § 15 C,
stk. 4, går ud på, at ligningslovens
§ 33, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvis
pensionsopspareren er skattemæssigt hjemmehørende,
herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, i en anden stat
end den stat, hvor pensionsordningen er oprettet, og den
sidstnævnte stat opkræver skat af udbetalingen. I denne
situation vil pensionsopspareren være skattepligtig af
udbetalingen til det land, hvori pensionsordningen er oprettet, til
Danmark, og endelig til det land, som den pågældende er
hjemmehørende i. Bestemmelsen sikrer, at personen i den
danske skat vil kunne modregne skat, der er betalt til det land,
hvori pensionsordningen er oprettet. Om personen i den skat, som
personen skal betale til sit bopælsland, vil kunne modregne
skatten betalt til det land, hvori pensionsordningen er oprettet,
vil afhænge af bopælslandets regler. Skatten vil ikke
kunne modregnes i skat betalt til Danmark. |
Foreningen Danske Revisorer (FDR) | Foreningen af Danske Revisorer har ingen
bemærkninger til lovforslaget. | |
Foreningen Registrerede Revisorer | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Foreningen af Firmapensionskasser | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
(FSR) | Ad lovforslagets
§ 1, nr. 14 FSR er usikker på, hvad der menes
med udtrykket »opsparingen« og foreslår derfor en
præcisering. | Med udtrykket »opsparing«
menes opsparing i rate- og kapitalpensioner i samme pengeinstitut
placeret på kontantforrentede indlånskonti samt i
særskilte depoter. Dette præciseres i lovteksten. |
| | |
| Ad lovforslagets
§ 1, nr. 16 (ny § 15 C,
stk. 2) | |
| FSR anfører, at efter den
foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens
§ 15 C, stk. 2, nr. 2, skal forsikringsselskabet
»opfylde de betingelser, som stilles til sådanne
forsikringsselskaber mv. i kapitel 1«. Det ser ud til, at et
udenlandsk pensionsinstitut skal opfylde betingelserne i PBL
§ 3 og § 4. Forslaget til
pensionsbeskatningslovens § 3 og § 4 indeholder
en henvisning til pensionsinstitutter, der har hjemsted i et land
inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive
pensionskasse- henholdsvis livsforsikringsvirksomhed, »jf.
§§ 15 C-15 D«. FSR finder det usikkert, hvad
der menes hermed, og foreslår tydeliggjort, at henvisningerne
i den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens
§ 15 C, stk. 2, nr. 2, ikke indebærer, at det
udenlandske pensionsinstitut skal opfylde de danske
tilsynsmyndigheders krav til pensionsinstituttet og dets
pensionsprodukter. Tydeliggørelsen bør kunne ske ved
i forslaget til pensionsbeskatningslovens § 3 og
§ 4 at fjerne henvisningerne til §§ 15
C-15 D, så cirkelhenvisninger undgås. | Det kan bekræftes, at udenlandske
forsikringsselskaber, pensionskasser og kreditinstitutter, der har
hjemsted i et land inden for EU/EØS og dér har
tilladelse til at drive livsforsikrings-, pensionskasse- eller
kreditinstitutvirksomhed, ikke skal opfylde de danske
tilsynsmyndigheders krav til instituttet og dets pensionsprodukter.
Skatteministeriet kan ikke umiddelbart se, at henvisningen i
forslaget til pensionsbeskatningslovens § 3 og
§ 4, kan skabe usikkerhed om, hvorvidt der måtte
gælde et sådant krav. Skatteministeriet er dog enig med
FSR i, at forslaget indeholder cirkelhenvisninger. Henvisningen i
forslaget til pensionsbeskatningslovens § 3 og
§ 4 til §§ 15 C og 15 D udgår derfor
af lovforslaget. |
| | |
| Ad lovforslagets
§ 1, nr. 16 (ny § 15 C,
stk. 3) | |
| FSR anfører, at
bemærkningerne til bestemmelsen ikke indeholder nogen
begrundelse for, at det skulle være rimeligt eller
nødvendigt at udstrække en tilbagekaldelse til et
pensionsinstitut, der er koncernforbundet med et selskab, hvis
godkendelse kan trækkes tilbage. Det bør således
eksempelvis ikke komme pensionsopsparerne i et svensk
pensionsinstitut til skade, hvis dets italienske
søsterselskab ikke overholder reglerne. | Skatteministeriet er efter fornyede
overvejelser enig med FSR i, at der ikke er behov for at
udstrække en tilbagekaldelse af en godkendelse til også
at kunne gælde for selskaber, der er koncernforbundne med det
pågældende pensionsinstitut. Det afgørende for,
om der kan ske tilbagekaldelse af godkendelsen af et
pensionsinstitut, bør alene være, at det
pågældende pensionsinstitut selv ikke længere
opfylder betingelserne og ikke, om et koncernforbundet selskab ikke
længere opfylder betingelserne. |
| | |
| | Bestemmelsen om, at tilbagekaldelse af
godkendelsen kan udstrækkes til også at gælde
koncernforbundne selskaber, udgår derfor af forslaget. |
| | |
| Ad lovforslagets
1, nr. 16 (ny § 15 D) | |
| FSR finder reglen om, at alle udbetalinger
fra en ordning omfattet af forslaget i pensionsbeskatningslovens
§ 15 D er skatte- eller afgiftspligtige, uanset om
personen alene har opnået delvis fradrag i personens
hjemland, urimelig. Et lille skattenedslag kan dermed
medføre en høj skattebetaling. Såfremt en
person undlader at søge godkendelse af en ordning, omfattes
den i stedet af pensionsbeskatningslovens § 53 A
(medmindre betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 53
B opfyldes). Da beskatningen af udbetalinger fra ordninger i
pensionsbeskatningslovens § 53 A ændres
således, at de er indkomstskattepligtige i det omfang, de
modsvares af indbetalinger, som der har været hel eller
delvis fradragsret for her i landet eller i udlandet, bliver
udbetalingen fuldt ud skattepligtig til Danmark, selvom ordningen
ikke på noget tidspunkt søges godkendt som
skattebegunstiget i Danmark. Det forekommer unødigt
vidtgående, ligesom det lægger yderligere hindringer i
vejen for yderligere indstationering af medarbejdere. | Når en vandrende arbejdstager kommer
her til landet og har en pensionsordning i udlandet, skal
vedkommende tage stilling til, om ordningen skal søges
godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 D. Hvis den
pågældende fravælger en sådan godkendelse,
eller betingelserne ikke opfyldes, er ordningen automatisk omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 53 A, eller hvis
betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 53 B er
opfyldt, da af denne regel. Når ordningen er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 15 D indrømmer Danmark
fradragsret for indbetalingerne, selvom ordningen ikke fuldt ud
opfylder betingelserne i lovens kapitel 1. Afkastet af ordningen
skal hverken beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven eller
som kapitalindkomst efter personskatteloven. Såfremt den pågældende
på det tidspunkt, hvor ordningen udbetales, ikke er skattepligtig til Danmark, sker der
ingen indkomstbeskatning til fordel for Danmark. Skatteministeriet
finder således, at forslaget i pensionsbeskatningslovens
§ 15 D i høj grad tilgodeser personer, der i
indtil 5 år indstationeres i en dansk virksomhed og på
udbetalingstidspunktet ikke er skattepligtig til Danmark. |
| | Det er vanskeligt at udforme regler for
dansk beskatning af udbetalinger, der tager højde for omfanget af skattebegunstigelsen af
indbetalingerne i det pågældende land. Der kan
være betydelige forskelle landene imellem vedrørende
skattebegunstigelsen af indbetalinger til pensionsordninger. Hvis
en person med en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 53 A er skattepligtig til Danmark på det
tidspunkt, hvor der sker udbetalinger, skal den del af
udbetalingen, som der er opnået hel eller delvis fradrag for
her i landet eller i udlandet, beskattes til fordel for Danmark.
På tilsvarende måde vil udlandet som udgangspunkt
også beskatte en derboende person af udbetalinger fra en
pensionsordning oprettet i Danmark, og for hvilken Danmark har
indrømmet fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingen.
I det omfang udlandet også beskatter den del af udbetalingen,
som der er opnået fradrags- eller bortseelsesret for i
udlandet (dvs. Danmark), må dobbeltbeskatningen løses
via dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det
pågældende udland eller via interne
lempelsesregler. |
| | |
| Ad lovforslagets
§ 1, nr. 18 (§ 20, stk. 4 og
5) | |
| Efter pensionsbeskatningslovens
§ 20, stk. 4, er udbetalinger fra ordninger med
løbende udbetalinger og ratevise udbetalinger skattefrie i
det omfang de modsvares af indbetalinger, som er godtgjort som
fradragsberettigede. Det gælder dog ikke indbetalinger til en
kapitalpension, der overstiger den årlige
indskudsgrænse (43.100 kr. i 2007). Det virker forkert at
omtale overskydende kapitalpensionsindbetalinger, idet
§ 20 udelukkende omfatter løbende og ratevise
udbetalinger men ikke udbetalinger fra kapitalpension. | Kommentaren til den nævnte
undtagelse er ikke længere relevant, da undtagelsen er
udgået af forslaget af andre årsager. |
| | |
| Ad lovforslagets
§ 1, nr. 26 (§ 41) | |
| Der mangler formentlig et
»ikke« i bemærkningerne. | Det manglende »ikke« er indsat
i lovforslagets bemærkninger. |
| | |
| Ad lovforslagets
§ 1, nr. 31 (§ 53 A, stk. 3) | |
| Det anførte i bemærkningerne
om, at udbetaling af beløbet til dækning af skatten
skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet
er optjent, synes at være lovgivning i bemærkningerne.
Bemærkningen savner hjemmel i lovteksten. | Skatteministeriet er enig i, at der
mangler en lovbestemmelse om, at udbetaling af beløb til
dækning af skatten skal ske senest året efter det
år, hvori afkastet er optjent. Der er indsat en sådan
bestemmelse i lovforslaget. |
| | |
| Ad lovforslagets
§ 1, nr. 32 (§ 53 A, stk. 5) | |
| Udbetalinger efter
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, bør
ikke nævnes specifikt, idet de vil kunne risikere kun at
blive beskattet med 75 pct. af udbetalingen, jf. § 53 A,
stk. 5, 3. pkt. Henvisningen kan undgås ved at
ændre systematikken og præcisere, at de særlige
udbetalingsregler kun gælder for indbetalinger, der ikke har
kunnet fradrages eller bortses fra pga. manglende subjektiv
skattepligt til Danmark. | Henvisningen i den foreslåede
bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 53 A til
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, udgår
af lovforslaget. |
| | |
| Ad lovforslagets
§ 10, stk. 7 | |
| Den nye affattelse af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, herunder beskatningen
af udbetalinger, har virkning fra og med 1. januar 2009 for
pensionsordninger, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar
1992 eller senere. En overgangsbestemmelse om bevarelse af
skattefrihed for afkast ved arveovergang er tilsyneladende gledet
ud, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af 24. juni 1992.
Det bør derfor præciseres i § 10,
stk. 7, at nyaffattelsen af pensionsbeskatningslovens
§ 53 A ikke har virkning for arv faldet den 18. februar
1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne
dato. | Skatteministeriet er enig i, at der
mangler en overgangsbestemmelse vedrørende arv af
forsikringer, der er oprettet før den 18. februar 1992 for
at kunne opretholde den gældende retstilstand. Der
indsættes derfor en bestemmelse i lovforslagets regler for
ikrafttræden om, at den nye affattelse af
pensionsbeskatningslovens § 53 A ikke gælder for
arv, der falder den 1. januar 2010 eller senere, af en forsikring
oprettet før den 18. februar 1992. |
| | |
| Generelt om
udbetalinger | |
| Efter pensionsbeskatningslovens
§ 15 C beskattes udbetalingerne i det omfang personen har
haft fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen af den
danske skattepligtige indkomst (men tilsyneladende ikke i
udenlandsk indkomst). Pensionsbeskatningslovens § 15 D
indeholder ikke regler om udbetaling, idet udbetalingerne i stedet
efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5,
beskattes i det omfang, personen har haft fradrags- eller
bortseelsesret ved opgørelsen af dansk eller udenlandsk
skattepligtig indkomst. | Af den foreslåede bestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4,
følger, at ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregnes udbetalinger, der svarer til indbetalinger, som
ikke har været skattebegunstigede her i landet eller i
udlandet, ikke til den skattepligtige indkomst. Dette modificeres dog i de
beskatningssituationer, der er omfattet af reglen i den
foreslåede § 15 C, stk. 1, nr. 3, hvorefter
der alene sker beskatning af udbetalinger i det omfang, personen
har haft fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark. |
| Pensionsbeskatningslovens § 20,
stk. 4, indeholder en generel udbetalingsregel, der som
modstykke til de nævnte udbetalingsregler indrømmer
skattefrihed for udbetalinger, der ikke har været helt eller
delvist fradrags- eller bortseelsesberettigede her i landet eller i
udlandet. Tilsvarende bestemmelse er indsat i § 32,
stk. 1. Denne fremgangsmåde virker efter
FSRs opfattelse ustruktureret og åbner for fortolkningstvivl.
Der forekommer således en sammenblanding af afsnit I og
afsnit II A ordninger, som gør det vanskeligt at
henføre konkrete ordninger til den relevante
bestemmelse. | Reglerne for udbetaling i
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, omhandler
bl.a. ordninger, der har været godkendt efter ligningslovens
§ 15 D, jf. den foreslåede bestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 8. Det
vil sige, at reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 5, omhandler udbetaling fra ordningen på et
tidspunkt, hvor ordningen er henført til
pensionsbeskatningslovens afsnit II A. |
| Følgende kan fremhæves: - Det forekommer strukturelt forkert at
indsætte en regel om udbetalinger fra § 15 D
ordninger i § 53 A, stk. 5, idet § 15 D er
en afsnit I ordning. Reglen bør derfor som for
§ 15 C ordninger fremgå som et stykke i
§ 15 D. - De særlige udbetalingsbestemmelser
for § 15 C- og § 15 D-ordninger bør
henvise til de almindelige udbetalingsregler i § 20 og
§§ 25 - 29 C således, at det klart
fremgår, at der gælder samme regler som for danske
ordninger f.eks. ved udbetaling til de begunstigede efter
død. - En udtrykkelig skattefritagelse i
§ 20, stk. 4, af den del af udbetalingerne, der
modsvares af indbetalinger, som der ikke har været hel eller
delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i
udlandet, synes uhensigtsmæssig. Reglen bør i stedet
fremgå af §§ 15 C og 15 D. Ved at placere
reglen i § 20 kommer den også til at omfatte
pensionsordninger oprettet i Danmark under afsnit I, hvor
pensionsopspareren pga. midlertidig opgivelse af fuld dansk
skattepligt ikke kan få gavn af fradragsretten i en periode.
Disse ordninger henføres efter de gældende regler
under § 53 A. Bestemmelsen vil f.eks. også komme
til at omfatte indbetalinger til ophørspension efter
§ 15 A ud over maksimumsgrænsen og ikke fradragne
beløb efter fradragsfordelingsreglerne i § 18,
stk. 7, 2. pkt., selv om et resterende beløb også
fratrækkes ved afgiftsberegningen efter § 35. | For så vidt angår udbetalinger
fra en ordning på et tidspunkt, hvor den er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 15 D, gælder reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 20. Reglen i
pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4, om
skattefritagelse af den del af udbetalingerne, der modsvares af
indbetalinger, som der ikke har været hel eller delvis
fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet,
er helt generel, jf. dog ovenfor om den foreslåede
bestemmelse i § 15 C, stk. 1, nr. 3. Efter den
gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens
§ 20 medregnes udbetalinger fra visse pensionsordninger,
uanset om der har været fradrags- eller bortseelsesret for
indbetalingerne. Med forslaget sker der en indskrænkning af
reglens rækkevidde i forhold til i dag. Med forslaget
indføres der en generel regel om, at der kun sker beskatning
af udbetalinger fra pensionsordninger, for hvilke der er
indrømmet fradrags- eller bortseelseseret for indbetalinger.
Reglen i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4,
gælder således ikke kun for ordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 15 C og § 15 D, men
også for alle andre ordninger omfattet af afsnit I. Reglen i
§ 20, stk. 4, kommer dermed også til at
gælde for indbetalinger til ophørspension efter
pensionsbeskatningslovens § 15 A ud over
maksimumsgrænsen og for ikke-fradragne beløb efter
fradragsfordelingsreglerne i § 18, stk. 7, 2.
pkt. Ordninger omfattet af forslaget til
pensionsbeskatningslovens § 15 C og § 15 D
inden for 60-måneders perioden er omfattet af
pensionsbeskatningslovens afsnit I. Udbetalinger fra afsnit I
ordninger følger reglerne i pensionsbeskatningslovens
§ 20 og §§ 25-29 C. Det præciseres i
bemærkningerne. I forslaget til pensionsbeskatningslovens
§ 15 D indsættes en regel om, at når
60-måneders perioden udløber, omfattes ordningen af
pensionsbeskatningslovens § 53 A. |
| Princippet om, at udbetalinger altid skal
beskattes fuldt ud her i landet, når der er givet helt eller
delvist fradrag her eller i udlandet, forekommer af flere grunde at
være alt for vidtgående og indebærer en
unødvendig skærpelse af beskatningen, som ikke kan
begrundes i EF-Domstolens dom. - EF-dommen vedrører ikke lande
uden for EU/EØS. Det forekommer derfor urimeligt,
unødigt vidtgående og i modstrid med skattestoppet at
indføre skat på udbetalingerne fra pensionsordninger i
tredjelande, blot fordi en minimal del af indbetalingerne har
været omfattet af en lokal skattebegunstigelse, eller
pensionsopspareren ikke kan løfte bevisbyrden for, at der
ikke har været givet fradrags- eller bortseelsesret for
indbetalingerne. Når pensionsbeskatningen ikke er
harmoniseret på globalt niveau, må manglende beskatning
af tidligere foretagne fradrag i udlandet løses ved
fraflytningsbeskatning i det relevante land. - Princippet om, at der foreligger en
formodning for, at der har været enten fradrags- eller
bortseelsesret for alle indbetalinger, medmindre pensionsopspareren
kan dokumentere eller sandsynliggøre det modsatte, selv om
indbetalingerne ligger langt tilbage i tid, er voldsomt belastende
og vil føre til helt urimelige resultater f.eks. for
personer, der flytter hertil fra udlandet som pensionister. | Vandrende arbejdstagere, der kommer her
til landet fra et land uden for EU/EØS, bliver ikke stillet
ringere med forslaget. Når en sådan arbejdstager kommer
her til landet, vil den pågældendes udenlandske
pensionsordning være omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 53 A, medmindre ordningen opfylder betingelserne i
pensionsbeskatningslovens § 53 B. Lovforslaget
ændrer ikke på pensionsbeskatningslovens § 53
B. Bestemmelsen omfatter pensionsordninger, hvor der har
været fradrags- eller bortseelsesret for samtlige
indbetalinger, der er foretaget, medens den pågældende
ikke har været fuldt skattepligtig respektivt
hjemmehørende her i landet. Når en ordning er omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 53 B indebærer
dette, at det løbende afkast af ordningen ikke beskattes i
Danmark, og at der sker beskatning af udbetalinger fra ordningen,
som modsvares af indbetalinger, som der har været fradrags-
eller bortseelsesret for i udlandet. Danmark har ingen indflydelse
på udformningen af skattereglerne uden for EU/EØS
således, at Danmark eksempelvis kan pålægge
udlandet at indføre beskatning af ordningen ved flytning fra
det pågældende land. Danmark kan i stedet tilbyde den
facilitet, som pensionsbeskatningslovens § 53 B
udgør. |
| | Det må erkendes, at det i praksis i
nogle tilfælde kan være vanskeligt at dokumentere, at
der for indbetalinger til en pensionsordning ikke har være
fradrags- eller bortseelsesret. Der ses imidlertid ikke at
være andre end pensionsopspareren selv, der kan løfte
bevisbyrden for, at der ikke er givet fradrags- eller
bortseelsesret for indbetalingerne. Alternativet ville være,
at pensionsopspareren kun skal beskattes i det omfang,
pensionsopspareren dokumenterer, at der er givet fradrag eller
bortseelse for indbetalingen. En sådan retsstilling ville
være uacceptabel. |
| | |
| Generelt om
vandrende arbejdstagere | |
| Pensionsbeskatningssystemet er
uhensigtsmæssigt for indstationerede arbejdstagere, der
opholder sig midlertidigt i Danmark. FSR foreslår derfor
regler, hvorefter der ikke opkræves beskatning af
tilvækst af pensionsordninger i hjemlandet, når
arbejdstageren maksimalt opholder sig f.eks. 3 år i
Danmark. | Skatteministeriet finder, at
pensionsbeskatningssystemet i tilstrækkelig grad tilgodeser
behovet for indstationerede arbejdstagere, der opholder sig
midlertidigt her i landet i f.eks. 3 år, og som dermed ikke
er skattepligtige til Danmark på det tidspunkt, hvor
ordningen udbetales. Den skattemæssige behandling, som FSR
gerne ser, kan således opnås med de foreslåede
regler. |
| | |
| | Vandrende arbejdstagere fra et andet
EU/EØS-land kan få en udenlandsk ordning godkendt
efter pensionsbeskatningslovens § 15 D uanset, at
ordningen ikke fuldt ud opfylder betingelserne i
pensionsbeskatningslovens afsnit I. Det indebærer, at der er
fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne, og at
afkastet af ordningen ikke beskattes i godkendelsesperioden
på 60 måneder. Når ordningen til sin tid
udbetales efter de aftalte vilkår for udbetaling, sker der
ingen beskatning til fordel for Danmark, hvis den
pågældende på dette tidspunkt ikke er
skattepligtig til Danmark. |
| | |
| | Den vandrende arbejdstager kan også
fravælge at få ordningen godkendt efter § 15
D. Ordningen bliver i stedet omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 53 A eller § 53 B, såfremt
betingelserne herfor er opfyldt. Er ordningen omfattet af
§ 53 A, er der ingen fradragsret for indbetalingerne, og
der betales skat af afkastet som kapitalindkomst. Er den
pågældende ikke skattepligtig til Danmark på det
tidspunkt, hvor der sker udbetaling fra ordningen, sker der ingen
beskatning til fordel for Danmark. Opfylder ordningen betingelserne
i § 53 B er der ikke fradrags- eller bortseelsesret for
indbetalingerne, og afkastet beskattes ikke. Er den
pågældende ikke skattepligtig til Danmark på det
tidspunkt, hvor der sker udbetaling fra ordningen, sker der ingen
beskatning til fordel for Danmark. |
| | |
| Generelt om
kapitaltilvækst | |
| FSR foreslår, at det både i
loven og bemærkningerne præciseres, hvornår
kapitaltilvæksten beskattes efter
pensionsafkastbeskatningsloven, efter personskatteloven som
kapitalindkomst eller er skattefrit. | Skatteministeriet ser ikke behov for nye
bestemmelser om, hvorledes afkastet skal beskattes.
Skatteministeriet er dog enig med FSR i, at der kan være
behov for i bemærkningerne at redegøre for, hvorledes
afkastet af de forskellige typer af ordninger skal beskattes. I
lovforslaget er der derfor indsat et afsnit, der gør rede
for beskatningen af afkastet af de forskellige typer af
ordninger. |
| | |
| Ifølge bemærkningerne til
§ 1, nr. 18, og § 1, nr. 23, bør den del
af værditilvæksten på en ordning, som
hidrører fra indbetalinger, som der ikke har været
fradrags- eller bortseelsesret for, heller ikke medregnes i den
skattepligtige indkomst, da der ikke er sket nogen
skattebegunstigelse af indbetalingen. Det må bl.a. betyde, at
afkastet af ikke-skattebegunstigede indbetalinger, som udbetales
skattefrit efter § 20, heller ikke undergives
løbende afkastbeskatning. Herved åbnes der for
placering af store indbetalinger f.eks. på en dansk
ratepension efter midlertidig fraflytning og opgivelse af fuld
dansk skattepligt uden afkastbeskatning, når personen vender
hjem. Dette er næppe tilsigtet. Endvidere harmonerer det ikke
f.eks. med pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5,
hvor der muligvis stadig skal ske tilvækstbeskatning efter
§ 53 A, stk. 3. | Skatteministeriet er ikke enig i, at
afkastet af ordninger, hvorpå der er foretaget
ikke-skattebegunstigede indbetalinger, som udbetales skattefrit
efter pensionsbeskatningslovens § 20, ikke løbende
afkastbeskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven. Efter
pensionsafkastbeskatningsloven er ordningen i sin helhed
skattepligtig, selvom der på ordningen er foretaget
indbetalinger, som der ikke har været fradragsret eller
bortseelsesret for. Når en person, der har oprettet en
fradragsberettiget ordning, fraflytter Danmark, er ordningen
fortsat omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven. Foretages
der indbetalinger på ordningen under udlandsopholdet, er der
ikke fradrag for indbetalingerne. Hvis personen igen bliver fuldt
skattepligtig til Danmark, er ordningen i sin helhed skattepligtig
efter pensionsafkastbeskatningsloven. |
| | |
| Både § 20, stk. 4,
§ 32, stk.1, og § 53 A, stk. 5, benytter
dog udtrykket »udbetalinger, der modsvares af indbetalinger,
som personen ----«, selv om værditilvæksten
på ikke skattebegunstigede indbetalinger tilsyneladende
behandles forskelligt i de nævnte bestemmelser. | Skatteministeriet finder imidlertid, at
forslaget i høringsudgaven af lovudkastet kunne give
anledning til skattespekulation på en lidt anden måde
end den, FSR mener, der er tale om. På en fradragsberettiget
ordning ville der kunne foretages indbetalinger uden fradragsret,
eksempelvis under ophold i udlandet og med lav beskatning af
afkastet til følge. Derfor er den foreslåede regel i
§ 20, stk. 4, i forhold til høringsudgaven af
lovudkastet ændret således, at udbetalinger af afkast,
der hidrører fra indbetalinger, som personen ikke har
opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for
her i landet eller i udlandet, medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. |
Forsikring & Pension (F&P) | Overordnet kan F&P fuldt ud
støtte, at tilpasningen af pensionsbeskatningsloven, der er
affødt af EF-Domstolens dom af 30. januar 2007, så
vidt muligt baseres på den kendte beskatningsmodel. | |
| | |
| Vedrørende den foreslåede
bestemmelse i § 15 C, stk. 1, nr. 1, anfører
F&P, at det forudsættes, at godkendte udenlandske
pensionsordninger skal opfylde reglerne i pensionsbeskatningslovens
kapitel 1 såvel på godkendelsestidspunktet som i tiden
derefter, f.eks. hvor der siden foretages ændringer i den
udenlandske ordning. De omhandlede udenlandske selskaber skal
således på samme måde som danske selskaber
løbende iagttage og overholde reglerne i
pensionsbeskatningslovens kapitel 1 og evt. ændringer heri.
F&P finder, at dette bør præciseres i
lovforslaget, herunder bør det fremgå, at der er reel
kontrol i denne henseende. | Det kan bekræftes, at godkendte
udenlandske pensionsordninger skal opfylde reglerne i
pensionsbeskatningslovens kapitel 1 såvel på
godkendelsestidspunktet som i tiden derefter. Hvis en ordning ikke
længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens
kapitel 1, skal der betales en afgift på 60 pct. af
ordningen. Skatteministeriet finder ikke, at der er behov for at
præcisere dette i lovforslaget, da det følger af
pensionsbeskatningslovens § 30. Efter
pensionsbeskatningslovens § 30 skal der ved dispositioner
mv., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder
betingelserne i kapitel 1, betales en afgift på 60 pct. af
det beløb, som kunne være udbetalt ved ophævelse
af ordningen. |
| | |
| Vedrørende de foreslåede
bestemmelse i § 15 C, stk. 4, og § 15 D,
bemærker F&P, at § 15 C, stk. 4,
forstås på den måde, at bestemmelsen tillader
overførsel mellem to § 15 C-godkendte udenlandske
ordninger, jf. kravene i pensionsbeskatningslovens
§§ 41-44. | Det kan bekræftes, at den
foreslåede bestemmelse i § 15 C, stk. 4,
tillader overførsel mellem to udenlandske ordninger, der er
godkendt efter § 15 C, uden at dette betragtes som ud- og
indbetaling af ordningen. |
| | |
| Videre anfører F&P, at det af
Skatteministeriets notat af 22. juni 2007, »Drøftelser
om udkast til lovforslag om opfølgning på
EF-domstolens dom i pensionssagen«, pkt. 10,
pensionsbeskatningsloven, fremgår, at det efter forslaget er
muligt skattefrit at overføre en pensionsordning til
udlandet, blot den udenlandske ordning kan godkendes efter
§ 15 C. F&P vil gerne have oplyst, hvor hjemlen er
til at overføre en kapitel 1-ordning oprettet i et dansk
pensionsinstitut til en ordning godkendt efter § 15
C. | En udenlandsk pensionsordning kan
godkendes som omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1,
når en række betingelser er opfyldt. Hjemlen til at
overføre en dansk pensionsordning omfattet af kapitel 1 i
pensionsbeskatningsloven til en udenlandsk pensionsordning godkendt
efter den foreslåede bestemmelse i § 15 C
følger af pensionsbeskatningslovens § 41. |
| | |
| F&P bemærker, at det i
§ 36 i udkast til lovforslag om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven synes at fremgå, at det er
muligt at overføre til en udenlandsk ordning. | Den foreslåede regel i
§ 37 i forslaget til pensionsafkastbeskatningslov er en
overgangsregel i indkomståret 2008 og 2009. Reglen
gælder i de situationer, hvor en dansk pensionsordning, der
er undergivet institutbeskatning, overføres til en
udenlandsk ordning, hvor beskatningen sker på individniveau.
Reglen forhindrer, at der sker dobbeltbeskatning i
indkomståret 2008 og 2009 som følge af overgangen fra
institut- til individbeskatning, idet der alene sker beskatning
på individniveau fra tidspunktet for overførslen. Det
kan bekræftes, at en overførsel efter § 37 i
forslag til pensionsafkastbeskatningslov forudsætter, at der
er tale om en overførsel til en ordning omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 15 C. |
| | |
| F&P anfører, at det af notatet
af 22. juni 2007 ses, at overførsel fra udlandet til Danmark
ikke umiddelbart reguleres af danske regler. Det fremgår ikke
nærmere, hvad der menes hermed. Under alle
omstændigheder bør der efter F&P's opfattelse
skabes hjemmel til at overføre en § 15 C-godkendt
ordning til en kapitel 1-ordning oprettet i et dansk
pensionsinstitut. Det synes uproblematisk at regulere
overførsel mellem udenlandske ordninger, der har
»PBL-status« og kapitel 1-ordninger oprettet i et dansk
pensionsinstitut i pensionsbeskatningslovens regler om
overførsel. | Da en udenlandsk ordning godkendt efter
den foreslåede bestemmelse i § 15 C har
»PBL-status«, er der hjemmel i
pensionsbeskatningslovens § 41 til at overføre en
pensionsordning godkendt efter § 15 C til en kapitel
1-ordning, der er oprettet i et dansk penge- og
pensionsinstitut. |
| | |
| Endelig finder F&P, at det bl.a. af
hensyn til personer, der flytter hjem, og som har en mindre
udenlandsk pensionsordning omfattet af § 15 D, bør
være muligt at overføre den udenlandske ordning til en
kapitel 1-ordning oprettet i et dansk pensionsinstitut. I så
fald skal dette kun kunne ske med skattemyndighedernes
godkendelse. | Den foreslåede bestemmelse i
§ 15 D er møntet på vandrende arbejdstagere,
der i udlandet har oprettet en pensionsordning, der ikke fuldt ud
harmonerer med danske pensionsbeskatningsregler. En række
betingelser skal opfyldes for, at ordningen kan omfattes af den
foreslåede bestemmelse i § 15 D. En udenlandsk
ordning omfattet af § 15 D får
»PBL-status«, hvorefter der er hjemmel i
pensionsbeskatningslovens § 41 til at overføre
pensionsordningen til en kapitel 1-ordning, der er oprettet i et
dansk pensionsinstitut. |
| | |
| F&P har en række redaktionelle
bemærkninger til lovforslaget. | I overensstemmelse med F&P's
bemærkninger, er der foretaget en række redaktionelle
ændringer i lovforslaget. |
Forvaltningshøjskolen | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
FTF | FTF finder det positivt, at lovgivningen
ændres, og at udenlandske pensionsordninger sidestilles med
danske pensionsordninger. | |
| | |
| Det er anført, at udenlandske
selskaber, der godkendes i henhold til den danske lovgivning,
forpligter sig til at indeholde skatter og afgifter efter
pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven. Det er
uklart for FTF, hvilke sanktionsmuligheder den danske
stat/skattemyndighederne har over for et udenlandsk selskab, der
ikke overholder sine forpligtelser (udover at tilbagekalde
selskabets godkendelse). | Se bemærkningerne til
Finansforbundet ovenfor. |
HTS - Handel, Transport og Service | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Håndværksrådet | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
InvesteringsForeningsRådet | Investeringsforeningsrådet har ingen
bemærkninger til lovforslaget. | |
Kommunernes Landsforening (KL) | KL har ingen bemærkninger til
lovforslaget. | |
LO | LO's overordnede betragtning er, at det er
vigtigt, at lovændringerne ikke medfører øgede
administrative byrder for pensionsselskaber og pensionsopsparere.
Samtidig er det af afgørende betydning, at tilskyndelsen til
at spare op til pension bevares. Tilskyndelsen til at spare op til
egen pensionering indebærer også, at enkelte selskaber
ikke skal forfordeles i forhold til andre. Lovændringerne
må således ikke føre til, at
konkurrenceforholdene ændres til fordel for enkelte
selskaber, herunder også at danske selskaber sikres
skatteneutralitet i forhold til udenlandske selskaber. | Det er Skatteministeriets helt generelle
vurdering, at lovændringerne er udformet på en
sådan måde, at de under hensyn til, at forslaget skal
være i overensstemmelse med EU-retten, medfører
så få administrative byrder som muligt. Endvidere
sikrer lovforslaget, at tilskyndelsen til at spare op til pension
bevares, at ingen selskaber forfordeles, og at danske selskaber
sikres skatteneutralitet i forhold til udenlandske selskaber. |
Lønmodtagernes Dyrtidsfond | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
OMX, Den Nordiske Børs,
København | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
SKATs Retssikkerhedschef | SKAT's Retssikkerhedschef bemærker,
at skatteministeren i den foreslåede bestemmelse i
§ 15 C, stk. 6, kan fastsætte regler om
godkendelse af pensionsordninger efter stk. 1 og 2 samt regler
om tilbagekaldelse efter stk. 3. | |
| | |
| Retssikkerhedschefen forudsætter, at
disse bemyndigelser udnyttes på en sådan måde, at
der vil blive tale om en retssikkerhedsmæssig vurdering i
forbindelse med udstedelsen. | Skatteministeriet vil ved udnyttelsen af
bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler for
godkendelse af udenlandske pensionsordninger samt regler for
tilbagekaldelse af godkendelser inddrage
retssikkerhedsmæssige hensyn på samme måde som
ved udformningen af lovregler. |
Skatterevisorforeningen | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Ældre Sagen | Ældre Sagen har ingen
bemærkninger til lovforslaget. | |
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 6
i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 347 af 18.
april 2007, § 2 i lov nr. 398 af 30. april 2007 og senest
ved § 10 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 3.
Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal
enten | | 1.§ 3
affattes således: »§ 3. Pensionskasser som
nævnt i § 2, nr. 4, skal |
1. have hjemsted her i landet eller
udøve virk somhed her i landet gennem et fast driftssted og
have Finanstilsynets tilladelse til at drive
pensionskassevirksomhed eller livsforsikringsvirk somhed her i
landet eller | | 1) have hjemsted her i landet eller
udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og
have Finanstilsynets tilladelse til at drive
pensionskassevirksomhed eller livsforsikringsvirksomhed her i
landet, |
2. udøve virksomhed her i landet
gennem et fast driftssted og have tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, jf.
§ 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel
virksomhed. | | 2) udøve virksomhed her i landet
gennem et fast driftssted og have tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, jf. § 30, stk. 1, 4 og
7-10, i lov om finansiel virksomhed, og § 21 b i lov om
tilsyn med firmapensionskasser, eller |
| | 3) have hjemsted i et land inden for
EU/EØS og her have tilladelse til at drive
pensionskassevirksomhed.« |
| | |
§ 4.
Forsikringer som nævnt i § 2, nr. 4, skal enten
være oprettet i | | 2.§ 4,
stk. 1, affattes således: »Forsikringer som nævnt i
§ 2, nr. 4, skal være oprettet i
livsforsikringsselskaber, der |
1. livsforsikringsselskaber, der har
hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed
her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets
tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet,
eller | | 1) har hjemsted her i landet eller
udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed her i landet, |
2. livsforsikringsselskaber, som efter
tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale
med på det finansielle område, udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, j
f. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel
virksomhed. | | 2) efter tilladelse i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, udøver livsforsikringsvirksomhed
her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30,
stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, eller |
--- | | 3) har hjemsted i et land inden for
EU/EØS og her har tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed.« |
| | |
§ 6.
Skatteministeren kan bestemme, at reglerne for pensionsordninger
med løbende udbetalinger anvendes på pensionskasser,
pensionsfonds eller lignende, der virker her i landet og har til
formål at udbetale pension som nævnt i § 2,
men som ikke opfylder betingelserne i § 3, og på
tontineordninger, der går ud på at sikre deltagerne
alderdomsforsørgelse, og som er oprettet i banker,
sparekasser eller andre institutioner, der virker her i
landet. | | 3.§ 6
affattes således: »§ 6. Skatteministeren kan
bestemme, at reglerne for pensionsordninger med løbende
udbetalinger anvendes på pensionskasser, pensionsfonde eller
lignende, der har til formål at udbetale pension som
nævnt i § 2, men som ikke opfylder betingelserne i
§ 3.« |
| | |
§ 7.
En pensionsordning, der er oprettet før denne lovs
ikrafttræden enten ved medlemskab af en pensionskasse, der er
omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller ved
tegning af livrente-, overlevelsesrente- eller invalideforsikring i
et forsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller
udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive
forsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de
øvrige betingelser i § 2, nr. 4, jf. § 3
og § 4, er opfyldt, efter reglerne for pensionsordninger
med løbende udbetalinger, hvis ordningen ved lovens
ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra
c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 314 af 1. juli 1970. Det samme
gælder en tontineordning, der er godkendt efter
§ 1, stk. 3, i nævnte lov. | | 4.§ 7,
stk. 1, 2. pkt., ophæves. |
--- | | |
| | |
§ 8.
En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde
bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater
over mindst 10 år, jf. dog stk. 3 og § 15 B,
stk. 5, og at rater, der kommer til udbetaling, medens
forsikrede lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende
betingelser være opfyldt: | | 5. I
§ 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »og
§ 15 B, stk. 5,«til: », § 15
B, stk. 5, og § 41, stk. 1, nr.
3,«. |
| | 6.§ 8,
stk. 1, nr. 1, affattes således: |
1. Policen skal være oprettet i et
livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i
landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession
til at drive livsforsikringsvirksomhed, eller i et livs- eller
pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et land inden
for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som
har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og
3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed
her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4
og 7-10, i lov om finansiel virksomhed. Livs- og
pensionsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i
udlandet, i Grønland eller på Færøerne,
skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver,
der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer.
Policen skal være oprettet inden det tidspunkt, hvor
forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.. Policen kan dog
oprettes efter det tidspunkt, hvor forsikrede når
efterlønsalderen, hvis forsikrede på
oprettelsestidspunktet er ejer af en anden rateforsikring i
pensionsøjemed eller kontohaver i en rateopsparing i
pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for
den pågældende police eller konto ikke er
indtrådt. Oplysning om oprettelsen af en police som
nævnt i 4. pkt. skal påføres den tidligere
police eller konto. En police som nævnt i 4. pkt. kan
højst oprettes med en forsikringssum, der ved samme
udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring
udgør halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum, jf.
dog 7. pkt. Der kan i stedet for det i 6. pkt. anførte
forhøjelsesgrundlag vælges et
forhøjelsesgrundlag, hvorefter indbetalingerne i alt
højst kan udgøre et beløb svarende til
halvdelen af den oprindelige ordnings værdi på det
tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen, samt
et beløb svarende til halvdelen af de på dette
tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde, hvor
den oprindelige ordning er en rateopsparing i
pensionsøjemed, anvendes det i 7. pkt. nævnte
forhøjelsesgrundlag. | | »1. Policen skal være oprettet
i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i
landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse
til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs-
eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land
inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, og udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,
jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel
virksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der
har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har
tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed. Policen skal
være oprettet inden det tidspunkt, hvor forsikrede når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Policen kan dog oprettes efter
det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen,
hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden
rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en
rateopsparing i pensionsøjemed og afgiftspligt eller
indkomstskattepligt for den pågældende police eller
konto ikke er indtrådt. Sker oprettelsen ved
overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3, er det
dog ikke et krav, at der ikke må være indtrådt
afgiftspligt eller indkomstskattepligt for policen eller kontoen.
Oplysning om oprettelsen af en police som nævnt i 3. pkt.
skal påføres den tidligere police eller konto. En
police som nævnt i 3. pkt. kan højst oprettes med en
forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den
tidligere forsikring udgør halvdelen af den tidligere
aftalte forsikringssum, jf. dog 7. pkt. Der kan i stedet for det i
6. pkt. anførte forhøjelsesgrundlag vælges et
forhøjelsesgrundlag, hvorefter indbetalingerne i alt
højst kan udgøre et beløb svarende til
halvdelen af den oprindelige ordnings værdi på det
tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen, samt
et beløb svarende til halvdelen af de på dette
tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde, hvor
den oprindelige ordning er en rateopsparing i
pensionsøjemed, anvendes det i 7. pkt. nævnte
forhøjelsesgrundlag.« |
--- | | |
| | |
§ 10.
En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal opfylde
følgende betingelser: | | 7.§ 10, stk. 1, nr. 1, 1. og 2.
pkt., ophæves, og i stedet indsættes: |
1. Policen skal være oprettet i et
livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i
landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession
til at drive livsforsikringsvirksomhed, eller i et livs- eller
pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et land inden
for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som
har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og
3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed
her i landet gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed
§ 211. Livs- eller pensionsforsikringsselskaber, der er
hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på
Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig
udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de her i
landet tegnede forsikringer. Policen skal være oprettet inden
det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen,
jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Policen kan dog oprettes efter det tidspunkt, hvor forsikrede
når efterlønsalderen, hvis forsikrede på
oprettelsestidspunktet er ejer af en anden kapitalforsikring i
pensionsøjemed eller kontohaver i en opsparing i
pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for
den pågældende forsikring eller konto ikke er
indtrådt. | | »Policen skal være oprettet i
et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i
landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse
til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs-
eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land
inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, og udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,
jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel
virksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der
har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har
tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed.« |
--- | | |
| | |
§ 11
A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde
bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i
rater over mindst 10 år, jf. dog § 15 B,
stk. 6, og at rater, der kommer til udbetaling, medens
kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal
følgende betingelser være opfyldt: | | 8. I
§ 11 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»§ 15 B, stk. 6,«: »og
§ 41, stk. 1, nr. 3,«. |
| | 9.§ 11
A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., affattes således: |
1. Opsparingen skal være
påbegyndt før kontohaveren når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., i et pengeinstitut, der af
Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk
kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til at udøve
virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale
med på det finansielle område, udøver virksomhed
her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4,
5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, eller med told- og
skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution her i
landet. Vilkårene for ordningen, herunder
indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige
indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet
og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt
arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage
indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører
med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det
år, hvori første rateudbetaling vil finde sted. | | »Opsparingen skal være
påbegyndt, før kontohaveren når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., enten i et pengeinstitut, der
af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der
efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, udøver virksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9
og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der
efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS
udøver kreditinstitutvirksomhed, eller med told- og
skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution inden for
EU/EØS.« |
2. Efter at efterlønsalderen er
nået, jf § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan en rateopsparing i
pensionsøjemed kun oprettes, hvis kontohaveren på
oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden rateopsparing i
pensionsøjemed eller ejer af en rateforsikring i
pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for
den pågældende konto eller police ikke er
indtrådt. Oplysning om oprettelsen af en rateopsparing i
pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. skal
påføres den oprindelige konto eller police.
Indbetalingerne til en konto som nævnt i 1. pkt. kan i alt
højst udgøre et beløb svarende til halvdelen
af den oprindelige ordnings værdi på det tidspunkt,
hvor kontohaveren når efterlønsalderen, samt et
beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt
aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde, hvor den
oprindelige ordning er en rateforsikring i pensionsøjemed,
finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse. | | 10. I
§ 11 A, stk. 1, nr. 2, indsættes efter 1.
pkt.: »Sker oprettelsen ved
overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3, er der
dog ikke krav om, at der ikke må være indtrådt
afgiftspligt eller indkomstskattepligt for policen eller
kontoen.«, og i 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres
»3. pkt.« til: »4. pkt.« |
3. De opsparede midler skal
indsættes på indlånskonto i det
pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes
anbringelse finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1,
4. og 5. pkt., tilsvarende anvendelse. | | 11. I
§ 11 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »
4. og 5. pkt.« til: »4.-9. pkt.« |
| | |
§ 12.
En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende
betingelser: 1. Opsparingen skal være
påbegyndt før kontohaveren når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., i et pengeinstitut, der af
Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk
kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til at udøve
virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale
med på det finansielle område, udøver virksomhed
her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4,
5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, eller med told- og
skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution her i
landet. Opsparingen kan dog påbegyndes efter, at kontohaveren
når efterlønsalderen, hvis kontohaveren på dette
tidspunkt er kontohaver i en anden opsparing i
pensionsøjemed eller ejer af en kapitalforsikring i
pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for
den pågældende konto eller police ikke er
indtrådt. De opsparede midler skal indsættes på
indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v.
Midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i
§§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed.
Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af
opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1.
pkt. | | 12.§ 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
affattes således: »Opsparingen skal være
påbegyndt, før kontohaveren når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., enten i et pengeinstitut, der
af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der
efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, udøver virksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9
og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der
efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS
udøver kreditinstitutvirksomhed, eller med told- og
skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution inden for
EU/EØS.« 13.§ 12, stk. 1, nr. 1, 4. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes: »Midlerne i en opsparing i et penge-
eller kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier mv.,
der har som formål eller som et af sine formål at give
brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet, eller i
andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Ved
anbringelse af særskilte depoter i aktier mv., der er optaget
til handel på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer
udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Et
beløb svarende til det, der efter § 16
årligt højst kan anvendes til kapitalforsikring i
pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, kan dog
altid anbringes i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.
Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier mv., der ikke
er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og
anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25
pct. eller mere af aktierne mv. i selskabet, og investeringen i
hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr.
Værdien af aktier mv., der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle område,
må højst udgøre 20 pct. af den del af
opsparingen i samme pengeinstitut placeret på
kontantforrentede indlånskonti, i puljer, eller i
særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst
50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og
højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr.
Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet
af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse
med §§ 50 og 51 i lov om finansiel
virksomhed.« |
| | |
15 B. --- Stk. 3.
De samlede indbetalinger til en ordning som nævnt i
stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb
på i alt 935.100 kr. reguleret efter personskattelovens
§ 20 i indkomståret for den sidste indbetaling, jf.
dog stk. 6, 10. pkt. Ved opgørelsen af de samlede
indbetalinger bortses fra arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en
arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5. | | 14. I
§ 15 B, stk. 3, 2. pkt., ændres
»§ 11, stk. 5« til:
»§ 11, stk. 5 og 6«. |
| | |
| | 15. Efter
§ 15 B indsættes før overskriften
»Fælles bestemmelser«: |
| | »Pensionsordninger oprettet i
udlandet |
| | § 15
C. Personer, som har oprettet en pensionsordning i et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller et kreditinstitut
med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark,
der i sit hjemland har tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller
kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen
om at godkende pensionsordningen som omfattet af kapitel 1.
Godkendelse sker, når følgende betingelser er
opfyldt: |
| | 1) Pensionsordningen skal opfylde
betingelserne i kapitel 1. |
| | 2) Pensionsordningen skal være
tarifmæssigt opbygget. |
| | 3) Personen skal indvillige i |
| | a) at blive beskattet af udbetalinger fra
pensionsordningen, der modtages efter, at personen ikke
længere er skattepligtig efter kildeskattelovens
§ 1 eller hjemmehørende i Danmark efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, efter reglerne
i denne lov, i det omfang Danmark efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og personens
bopælsland ville kunne have beskattet udbetalingen som
følge af, at forsikringsselskabet mv. havde haft hjemsted
her i landet, |
| | b) at blive beskattet af udbetalinger fra
pensionsordningen efter reglerne i denne lov, i det omfang Danmark
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor
ordningen er oprettet, ville kunne have beskattet udbetalingen som
følge af, at forsikringsselskabet mv. havde haft hjemsted
her i landet, og |
| | c) at livsforsikringsselskabet,
pensionskassen eller kreditinstituttet påtager sig
forpligtelserne i nr. 4. |
| | 4) Livsforsikringsselskabet,
pensionskassen eller kreditinstituttet skal opfylde de betingelser,
som stilles til sådanne forsikringsselskaber mv. i kapitel 1,
og indvillige i at påtage sig de forpligtelser mv., der
stilles til forsikringsselskaber mv., som udbyder pensionsordninger
omfattet af kapitel 1 her fra landet. |
| | 5) Livsforsikringsselskabets,
pensionskassens eller kreditinstituttets godkendelse må ikke
være tilbagekaldt. |
| | 6) Det skal være muligt via
direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente
myndigheder inden for området direkte skatter, visse
punktafgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af
oplysninger at verificere livsforsikringsselskabets,
pensionskassens eller kreditinstituttets dokumentation
vedrørende forpligtelserne som nævnt i nr. 4. |
| | Stk. 2.
Livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter
med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark,
der i hjemlandet har tilladelse til at drive livsforsikrings-,
pensionskasse- eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og
skatteforvaltningen om at godkende forsikringsselskabet mv. til at
udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Godkendes
forsikringsselskabet, vil pensionsordningen på tidspunktet
for oprettelsen være godkendt for personen, i det omfang
livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet
på vegne af told- og skatteforvaltningen indhenter en
erklæring som nævnt i stk. 1, nr. 3. Godkendelse
af forsikringsselskabet mv. til at udbyde pensionsordninger
omfattet af kapitel 1 sker, når følgende betingelser
er opfyldt: |
| | 1) Pensionsordningen skal opfylde
betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2. |
| | 2) Livsforsikringsselskabet,
pensionskassen eller kreditinstituttet skal opfylde de betingelser,
som stilles til sådanne forsikringsselskaber mv. i kapitel 1,
og indvillige i at påtage sig de forpligtelser mv., der
stilles til forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger
omfattet af kapitel 1. |
| | 3) Det skal være muligt via
direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente
myndigheder inden for området direkte skatter, visse
punktafgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af
oplysninger at verificere livsforsikringsselskabets,
pensionskassens eller kreditinstituttets dokumentation
vedrørende forpligtelserne mv. som nævnt i nr.
2. |
| | Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde en godkendelse efter
stk. 1 eller 2, hvis betingelserne for godkendelse ikke
længere er opfyldt. |
| | Stk. 4.
Hvis Danmark efter stk. 1, nr. 3, beskatter udbetalingen,
medregnes ikke udbetalinger, der svarer til indbetalinger, som der
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har
været fradrags- eller bortseelsesret for her i landet. Ved
beskatning efter stk. 1, nr. 3, litra a, hvor personen er
skattemæssigt hjemmehørende, herunder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, i en anden stat end den stat, hvori
den i stk. 1 nævnte pensionsordning er oprettet, og
sidstnævnte stat opkræver kildeskat af udbetalingen,
finder ligningslovens § 33, stk. 1, tilsvarende
anvendelse. En overførsel af ordningen til en anden ordning
for samme person behandles ikke som en udbetaling, hvis
overførslen ville have været omfattet af
§§ 41-44, hvis personen havde været
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 uden at
være anset for hjemmehørende i en fremmed stat,
Grønland eller på Færøerne efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er dog en
betingelse, at den anden bestående eller nyoprettede ordning
kan godkendes efter stk. 1 eller 2. |
| | Stk. 5.
Omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indberetning af
indbetalinger og indeholdelse af indkomstskat og afgift af
udbetalinger efter denne lov sker til Nationalbankens middelkurs
på forfalds- eller indbetalingstidspunktet, jf.
§ 18, stk. 1, henholdsvis indeholdelsestidspunktet.
Ved indberetning og indbetaling af skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven sker omregningen til Nationalbankens
middelkurs ved udgangen af indkomståret. |
| | Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte regler om godkendelse af
pensionsordninger efter stk. 1 og 2. Skatteministeren kan
fastsætte regler om tilbagekaldelse efter stk. 3,
herunder fastsætte en periode, hvorefter personer kan flytte
pensionsordninger til et andet forsikringsselskab mv., uden at
§ 30, stk. 1, finder anvendelse. |
| | |
| | § 15
D. For personer, der i forbindelse med deres tilflytning til
Danmark er omfattet af pensionsordninger, der er oprettet i
livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter i
lande inden for EU/EØS, og som ved tilflytningen bliver
fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 og efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for
hjemmehørende i Danmark, kan told- og skatteforvaltningen
for en periode på 60 måneder godkende pensionsordningen
som omfattet af kapitel 1, selvom ordningen ikke opfylder
betingelserne i kapitel 1, når følgende betingelser er
opfyldt: |
| | 1) Pensionsordningen skal på
oprettelsestidspunktet have kvalificeret til nedslag i personens
skattepligtige indkomst. |
| | 2) Personen skal før tilflytningen
til Danmark have deltaget i og bidraget til pensionsordningen i
mindst 1 år. |
| | 3) Personen må ikke inden for de
seneste 3 år forud for tilflytningen have været
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, § 2,
stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2. |
| | 4) Pensionsordningen skal i hovedsagen
svare til en ordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1. |
| | 5) Det skal være muligt via
direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente
myndigheder inden for området direkte skatter, visse
punktafgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af
oplysninger at verificere personens dokumentation vedrørende
pensionsordningen. |
| | Stk. 2.
Pensionsordningen som nævnt i stk. 1 skal være
oprettet, mens personen |
| | 1) ikke var skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, eller |
| | 2) var skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ansås for hjemmehørende
i en fremmed stat, Grønland eller på
Færøerne. |
| | Stk. 3.
Den periode på 60 måneder, der er nævnt i
stk. 1, regnes fra og med den dato, hvor personen bliver fuldt
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 og efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for
hjemmehørende i Danmark. Efter udløbet af perioden
på 60 måneder omfattes ordningen ikke længere af
kapitel 1, jf. dog stk. 5. Efter udløbet af perioden
på 60 måneder omfattes ordningen af § 53 A.
§ 30, stk. 1, finder ikke anvendelse, når
ordningen ikke længere omfattes af kapitel 1, jf. 2.
pkt. |
| | Stk. 4.
Kan pensionsordningen godkendes, behandles ordningen i
skattelovgivningen efter reglerne for den pensionsordning i kapitel
1, som ordningen ligner mest, jf. dog 2. og 3. pkt. Reglerne i
afsnit I finder tilsvarende anvendelse for sådanne ordninger,
i det omfang reglerne er anvendelige på disse ordninger.
Bidrag og præmier til pensionsordningen er alene fradrags-
eller bortseelsesberettigedet i det omfang, de ville være
fradrags- eller bortseelsesberettigede efter lovgivningen i det
land, hvis lovgivning kvalificerede til nedslag i personens
skattepligtige indkomst på oprettelsestidspunktet, jf.
stk. 1, nr. 1. Reglerne i § 18, stk. 1, 4.
pkt., og stk. 2-8, og §§ 19 A-E, finder ikke
anvendelse. Indtræder der afgiftspligt, skal personen
indbetale afgiften til statskassen under overholdelse af fristerne
i § 38. |
| | Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for
grænsegængere omfattet af kildeskattelovens afsnit I A.
Perioden på 60 måneder regnes dog fra og med den dato,
hvor den pågældende bliver omfattet af reglerne i
kildeskattelovens afsnit I A. |
| | Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
godkendelse af pensionsordninger efter stk. 1.« |
| | |
§ 16.
--- Stk. 2.
Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan
anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og
renter m.v., overførsel efter § 49 A, stk.4, og
§ 49 B, stk. 4, samt arbejdsmarkedsbidrag efter lov
om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5. Hvor midlerne
i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på
indlånskonto i pengeinstitut m.v., gælder det samme med
hensyn til fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af
værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af
likvidationsprovenu eller lignende. | | 16. I
§ 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om en
arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5« til:
»lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 5 og
6«. |
| | |
| | 17. I
§ 20 indsættes som stk. 4 og 5: |
| | »Stk. 4. Den del af udbetalinger
fra pensionsordninger som nævnt i stk. 1, der svarer til
indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen, som
den pågældende kan godtgøre, at der ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har
været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her
i landet eller i udlandet, medregnes ikke til den skattepligtige
indkomst. |
| | Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den
del af udbetalingen, der efter stk. 4 er fritaget for
skat.« |
| | |
§ 30.
Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant
samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en
pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring
eller rateopsparing i pensionsøjemed eller en
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke
længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift
på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for
dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens
ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice
eller lignende, jf. dog § 30 B. Samme afgift svares ved
ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring
eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte
tidspunkt for første udbetaling. Foretages dispositionen
m.v. efter den tidligere ejers død, udgør afgiften
dog 40 pct. af det afgiftspligtige beløb. Af dispositioner
m.v. som nævnt i 1. pkt. over en indeksordning svares en
afgift på 40 pct. af det beløb, som på
tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved
ordningens ophævelse. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på overførsler fra en konto i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, som ikke er omfattet af § 41, stk. 1,
nr. 8, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. | | 18. I
§ 30, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: »Dog kan udbetalingstidspunktet,
udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet
ændres, indtil første rateudbetaling finder
sted.« |
--- | | |
Stk. 9.
En beslutning truffet af Finanstilsynet eller en tilsvarende
tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union
eller et andet land, som har gennemført Rådets 3.
skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, om at tage
et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en
pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration
anses ikke for at være en disposition m.v., der
medfører, at en pensionsordning med løbende
udbetalinger, en rateforsikring eller en kapitalforsikring ikke
længere opfylder betingelserne i kapitel 1. | | 19. I
§ 30, stk. 9, ændres »har
gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv« til: »Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle
område«. |
| | |
§ 30 B.
--- Stk. 2.
Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som
nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A
giver oplysninger om værdierne som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, finder
reglerne i § 30, stk. l, herefter tilsvarende
anvendelse for det beløb i ordningen, der kan
henføres til de kapitalandele, der er placeret i det
unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved
ophævelse af ordningen. Såfremt kontohaveren ikke inden
udløbet af fristen som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger
som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a,
finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende
anvendelse for det beløb i ordningen, der kan
henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller
kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved
ophævelse af ordningen. | | 20. I
§ 30 B, stk. 2, 1. pkt., ændres
»pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver
oplysninger om værdierne som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7«
til: »pensionsafkastbeskatningslovens § 30 giver
oplysninger om værdierne som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 15,
stk. 7«. 21. I
§ 30 B, stk. 2, 2. pkt., ændres
»pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver
oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 13 a« til: »pensionsafkastbeskatningslovens
§ 30 giver oplysninger som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 16«. |
Stk. 3.
Falder den samlede værdi af rateopsparinger og opsparinger i
pensionsøjemed i pengeinstituttet, bortset fra den del af
opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller
anpartsselskab, andele af et kommanditaktieselskab og
kommanditselskab, jf. stk. l, til under 350.000 kr. den 30.
november i kalenderåret, skal kontohaveren inden 3
måneder efter dette tidspunkt enten afstå de unoterede
aktier og anparter , andele i kommanditaktieselskabet og
kommanditselskabet eller erhverve de pågældende aktier
og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet
for frie midler. Såfremt kontohaveren ikke inden
udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og
anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet
eller erhverver de pågældende aktier og anparter,
andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie
midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til
pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1,
finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i
ordningen, der kan henføres til de andele, der er placeret i
det unoterede selskab, i kommanditaktieselskabet og
kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved
ophævelse af ordningen. | | 22. I
§ 30 B, stk. 3, 1. pkt., ændres »den 30.
november i kalenderåret« til: »den 31.
december«. |
| | |
§ 32.
Der svares afgift, selv om ejeren af ordningen ikke har været
skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til
ordningen har fundet sted. --- | | 23. I
§ 32, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Der skal dog ikke betales afgift af
den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der svarer
til indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen,
når den pågældende kan godtgøre, at der
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har
været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret her i
landet eller i udlandet for indbetalingerne.« |
| | |
| | 24. I
§ 32 indsættes som stk. 3: |
| | »Stk. 3. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om den del af udbetalingen,
der efter stk. 1, 2. pkt., er fritaget for
afgift..« |
| | |
§ 41.
Overførsel af en hel ordning eller en delvis
overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller
lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf.
§ 7 i pensionsafkastbeskatningsloven, eller en
opsparingsordning, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs
§ 7, stk. 7, til en anden bestående eller
nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som ud- og
indbetaling, hvis overførslen sker: | | 25. I
§ 41, stk. 1, ændres »§ 7 i
pensionsafkastbeskatningsloven« til: »§ 10 i
pensionsafkastbeskatningsloven«, »§ 7,
stk. 7« ændres til: »§ 10,
stk. 1«, og efter »behandles ikke som ud- og
indbetaling« indsættes: », jf. dog
stk. 9«. |
--- | | |
3. fra en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring
eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter
lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre
overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af
ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling,
jf. § 30, stk. 1, 2. pkt., eller kun én af
pensionsordningerne omfattes af § 15 A, | | 26.§ 41, stk. 1, nr. 3, affattes
således: »3. fra en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring
eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter
lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre kun
én af pensionsordningerne omfattes af § 15 A,
eller overførslen sker efter første rateudbetaling
fra en af ordningerne, idet overførsel dog kan ske, hvis et
påbegyndt udbetalingsforløb i en af ordningerne kan
fortsætte på samme vilkår,«. |
---- | | |
8. fra en konto i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, til en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted
inden det fyldte 60. år, til en kapitalforsikring eller
opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens
ikrafttræden, til en pensionsordning med løbende
udbetalinger eller til en SP, jf. lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, eller | | 27. I
§ 41, stk. 1, nr. 8, udgår
»eller«. |
9. fra den del af en pensionsordning med
løbende udbetalinger omfattet af § 2, nr. 4, eller
§ 7, der udgøres af en supplerende engangsydelse,
til en kapitalforsikring i pensionsøjemed, når
overdragelsen sker som led i en overførsel af
pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med
firmapensionskasser eller som led i en bestandsoverdragelse efter
lov om finansiel virksomhed §§ 233-235. | | 28. I
§ 41, stk. 1, nr. 9, ændres
»§§ 233-235« til:
»§§ 233-235, eller«. |
| | 29. I
§ 41, stk. 1, indsættes som nr. 10: |
| | »10. under andre
omstændigheder, hvor udbetalingen i forbindelse med
overførslen til en ordning omfattet af kapitel 1 ikke har
skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser for den
pågældende person.« |
| | |
§ 49 A.
--- | | 30. I
§ 41 indsættes som stk. 9: |
Stk. 5.
Ved overførsel af efterlønsbidrag efter
§ 77 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. til en udenlandsk
pensionsordning medregnes det overførte beløb i den
skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i
stk. 3, 2. | | »Stk. 9. Stk. 1 finder ikke
anvendelse, hvis indbetalingen i forbindelse med overførslen
til en ordning omfattet af kapitel 1, jf. § 15 C og
§ 15 D, er skattebegunstiget i udlandet.« |
| | |
§ 49 B.
--- Stk. 5.
Ved overførsel af fleksydelsesbidrag efter § 31,
stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse til en udenlandsk
pensionsordning medregnes det overførte beløb i den
skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i
§ 49 A, stk. 3, 2. | | 31. I
§ 49 A, stk. 5, og § 49 B, stk. 5,
indsættes efter »udenlandsk pensionsordning«:
», der ikke er godkendt af told- og toldskatteforvaltningen
efter § 15 C, «. |
| | |
§ 53.
I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling af en
kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er
indtrådt, skal forskellen mellem på den ene side
forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med
tillæg af eventuelle udbetalinger i årets løb og
på den anden side forsikringens kapitalværdi ved
indkomstårets begyndelse medregnes i den skattepligtige
indkomst som kapitalindkomst. | | 32.§ 53 affattes således: »§ 53. I tilfælde af
ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, for
hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt, medregnes
afkastet af forsikringen ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Afkastet opgøres efter
§§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven og medregnes
i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1.
pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af
forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter
§ 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot
ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4,
stk. 4. |
| | Stk. 2.
Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den
pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller
den første pensionsberettigedes død er berettiget til
udbetalinger fra ordningen. Er der flere berettigede, fordeles det
opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes
andele af indeståendet på ordningen ved
indkomstårets udgang.« |
| | |
§ 53
A. Reglerne i stk. 2-5 gælder for 1. livsforsikring, der ikke omfattes af
kapitel 1, 2. livsforsikring, der opfylder
betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved
ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter
reglerne i afsnit I, 3. pensionskasseordning, der ikke omfattes
af kapitel 1, 4. pensionskasseordning, der opfylder
betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved
ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter
reglerne i afsnit I, 5. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af
den forsikrede, og 6. ivsforsikring, der omfattes af nr. 1,
eller pensionskasseordning, der omfattes af nr. 3, men som er
stillet til sikkerhed for et løfte om pension
(pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes
efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt
garantiforsikring eller lignende, som er oprettet med en
direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser
fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om
pension. --- | | 33.§ 53 A, stk. 1, affattes
således: »Reglerne i stk. 2-5
gælder for 1) livsforsikring, der ikke omfattes af
kapitel 1, | | 2) livsforsikring, der opfylder
betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved
ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter
reglerne i afsnit I, | | 3) pensionskasseordning, der ikke omfattes
af kapitel 1, | | 4) pensionskasseordning, der opfylder
betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved
ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter
reglerne i afsnit I, | | 5) syge- og ulykkesforsikring, der ejes af
den forsikrede, | | 6) livsforsikring, der omfattes af nr. 1,
eller pensionskasseordning, der omfattes af nr. 3, men som er
stillet til sikkerhed for et løfte om pension
(pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes
efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt
garantiforsikring eller lignende, som er oprettet med en
direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser
fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om
pension, | | 7) pensionsordning oprettet i
pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af
kapitel 1, og |
|
| | 8) pensionsordning, som har været
godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i
det omfang pensionsordningen ikke omfattes af § 53
B.« |
| | |
| | 34.§ 53 A, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes
afkastet af livsforsikrings- og pensionsordninger som nævnt i
stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den
pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller
den første pensionsberettigedes død er berettiget til
udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af
stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den
pågældende direktør eller den eller dem, der
efter direktørens død er berettiget til udbetalinger
af eller fra ordningen. Afkastet opgøres som forskellen
mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved
indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i
årets løb og på den anden side ordningens
kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med
tillæg af indbetalinger i årets løb. Ved
opgørelsen af afkast på en livsforsikring eller en
pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret
stilles til sikkerhed for et løfte om pension
(pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes
efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf.
stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører,
træder kapitalværdien på tidspunktet for
sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i stedet for
ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse
henholdsvis udgang. Er der efter 2. pkt. flere berettigede,
fordeles det efter 4. pkt. opgjorte afkast efter forholdet mellem
kapitalværdien af de pågældendes respektive dele
af ordningen. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i
det pågældende indkomstårs og de følgende
indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt
afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår,
hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere
indkomstår. | | »Stk. 3. Ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger
som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler
ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter
ejerens eller den første pensionsberettigedes død er
berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I
tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, påhviler
indkomstskattepligten den pågældende direktør
eller den eller dem, der efter direktørens død er
berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet
opgøres efter §§ 3-5 i
pensionsafkastbeskatningsloven. Efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1.
pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af
forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter
§ 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot
ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4,
stk. 4. I indkomstår, hvor skattepligten indtræder
eller ophører, er indkomståret den del af
kalenderåret, hvori skattepligten har bestået. Ved
opgørelsen af afkast på en livsforsikring eller en
pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret
stilles til sikkerhed for et løfte om pension
(pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes
efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf.
stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører,
træder værdien af forsikringens depot på
tidspunktet for sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i
stedet for værdien af forsikringens depot ved
indkomstårets begyndelse henholdsvis udgang. Er der efter 2.
pkt. flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter
forholdet mellem de pågældendes andele af
indeståendet på ordningen ved indkomstårets
udgang. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det
pågældende indkomstårs og de følgende
indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt
afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår,
hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere
indkomstår. Udbetalinger fra pensionsordninger mv. som
nævnt i stk. 1 til dækning af beskatningen af det
løbende afkast medregnes ikke til den skattepligtige
indkomst. Udbetaling af beløb til dækning af skatten
skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet
er optjent. |
--- | | |
Stk. 5.
Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i
stk. 1 medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder arbejdsgiverens
udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf.
stk. l, nr. 6, i den udstrækning de foretagne
udbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tidligere
sikkerhedsstillelse. --- | | 35.§ 53 A, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5. Udbetalinger fra
pensionsordninger mv. som nævnt i stk. 1 medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, de
modsvares af indbetalinger, som personen har foretaget på
ordningen, og som der ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller
bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Dog medregnes
udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalforsikringer
og opsparinger i pensionsøjemed med 75 pct., når
udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet efter, at
ejeren har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ved ejerens
invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller
ved ejerens død. Arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til
et løfte om pension, jf. stk. 1, nr. 6, medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i den
udstrækning de foretagne indbetalinger modsvarer
sikkerhedsstillelsen eller den tidligere
sikkerhedsstillelse.« |
| | |
§ 54.
--- Stk. 2.
Fradragsretten efter § 18 og § 49, stk. 1,
tilkommer ejeren af den pågældende forsikring m.v.,
uanset hvem der har foretaget indbetalingen. | | 36. I § 54, stk. 2, indsættes
efter »indbetalingen: «, og er begrænset til
forfaldne eller indbetalte forsikringspræmier mv., mens
ejeren er fuldt skattepligtig her i landet« |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 516 af 7. juni 2006,
§ 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 2 i
lov nr. 347 af 18. april 2007 og senest ved § 1 i lov nr.
1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 8.
For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf.
§ 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget: | | 1. I
§ 8, stk. 1, litra c, f og h, ændres
»jf. § 11, stk. 5« til: »jf.
§ 11, stk. 5 og 6«. |
--- | | |
c) indbetalinger, som arbejdsgiveren eller
en tidligere arbejdsgiver foretager til en ordning omfattet af
§ 19 i pensionsbeskatningsloven, herunder indbetalinger
til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende
arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel, jf. § 11,
stk. 5, | | |
--- | | |
f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, bortset fra indbetalinger som nævnt i
stk. 5, som foretages for modtagere af dagpenge i henhold til
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af
delpension i henhold til lov om delpension, modtagere af
førtidspension i henhold til lov om social pension eller
§ 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om
ændring af lov om social pension og andre love
(Førtidspensionsreform), modtagere af kontanthjælp,
revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter
§§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik,
modtagere af ydelser efter §§ 42 og 43 i lov om
social service, modtagere af introduktionsydelse efter
§ 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven), modtagere af fleksydelse efter lov om
fleksydelse, modtagere af dagpenge og aktiveringsydelse efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtagere af
godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, modtagere
af efterløn i henhold til lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af
uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller
aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og modtagere af
jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. § 11, stk. 5, | | |
--- | | |
h) indbetalinger til en supplerende
arbejdsmarkedspension efter §§ 33 b-33 e i lov om
social pension, som er omfattet af § 19, stk. 4, i
pensionsbeskatningsloven, jf. § 11, stk. 5, | | |
i) indbetalinger, som de kommunale
myndigheder foretager til en ordning omfattet af § 19 i
pensionsbeskatningsloven for en person, der modtager hjælp
efter § 42 i lov om social service, | | 2. I
§ 8, stk. 1, litra i, indsættes efter
«lov om social service«: «, jf. § 11,
stk. 5 og 6«. |
--- | | |
| | |
§ 11.
For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8,
stk. 1, litra a, samt litra b og e i det omfang, indkomsterne
er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens
§ 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver
udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v.
bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog
stk. 2-4 og 8. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens
§ 43, stk. 1, og fri bil indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i
grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte
meddelelse om bidragets størrelse. | | 3. I
§ 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog
stk. 2-4 og stk. 8« til: »jf. dog
stk. 2-4 og stk. 9«. |
--- | | |
Stk. 5.
For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1,
litra c, f, h og i, opgør pensionskassen, herunder
Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller
pengeinstituttet, bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse. I de i § 8, stk. 1, litra c og i,
nævnte tilfælde sker opgørelsen på
grundlag af arbejdsgiverens m.v. oplysninger om bidragspligtige
beløb. I de i § 8, stk. 1, litra f og h,
nævnte tilfælde sker opgørelsen på
grundlag af oplysninger om bidragspligtige beløb, som gives
af den offentlige myndighed eller andre, som foretager indbetaling
til Arbejdsmarkedets Tillægspension, et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Bidragsgrundlaget
udgør de samlede indbetalinger, som en arbejdsgiver m.v.
foretager for en arbejdstager m.v. til ordninger, der er omfattet
af § 19 i pensionsbeskatningsloven. Pensionsinstituttet
giver for hvert kalenderår oplysning til den bidragspligtige
om bidragenes størrelse for året. | | 4. I
§ 11, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter
»bidragets størrelse«: », jf. dog
stk. 6«. |
--- | | |
| | 5. I
§ 11 indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 6. For indbetalinger som
nævnt i § 8, stk. 1, litra c, f, h og i, der
indbetales til et udenlandsk forsikringsselskab, pensionskasse
eller kreditinstitut, som efter tilladelse i et land inden for
EU/EØS udøver livsforsikringsvirksomhed,
pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed dér,
opgør arbejdsgiveren mv. bidragsgrundlaget og beregner
bidragets størrelse. Arbejdsgiveren mv. giver den
bidragspligtige oplysning om bidragets
størrelse.« |
| | Stk. 6-9 bliver herefter
stk. 7-10. |
| | |
Stk. 9.
Den, der efter stk. 1, 5 og 6 opgør bidragsgrundlag, er
pligtig til at indeholde bidrag. | | 6. I
§ 11, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres
«stk. 1, 5 og 6,« til: «stk. 1 og
5-7,«. |
| | |
§ 12.
For personer omfattet af § 10 samt for personer, for hvem
told- og skatteforvaltningen opgør bidragsgrundlaget og
bidragets størrelse efter § 11, stk. 4 og 8,
opkræves der i et kalenderår løbende
foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige
arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte bidragspligtige så
vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11,
stk. 7, henholdsvis § 11, stk. 4 og 8. | | 7. I
§ 12, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 11, stk. 4 og 8« til:
»§ 11, stk. 4 og 9«. 8. I
§ 12, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 11, stk. 7, henholdsvis § 11,
stk. 4 og 8« til: »§ 11, stk. 8,
henholdsvis § 11, stk. 4 og 9«. |
Stk. 2.
De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i
arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 4, 7 og
8. | | 9. I
§ 12, stk. 2, og § 13, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 3, ændres »§ 11,
stk. 4, 7 og 8« til: »§ 11, stk. 4,
8 og 9«. |
--- | | |
| | |
§ 13.
Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
finder anvendelse ved opkrævning af bidrag, der skal
opgøres og indeholdes efter § 11, stk. 1, 5,
6 og 9, med de undtagelser, der følger af denne bestemmelses
stk. 2 og 9 og regler, der er udstedt i medfør af disse
bestemmelser. Bidrag efter § 11, stk. 4, 7 og 8,
opkræves efter reglerne i denne lov. | | 10. I
§ 13, stk. 1,1. pkt., ændres
»§ 11, stk. 1, 5, 6 og 9« til:
»§ 11, stk. 1, 5-7 og 10«. |
Stk. 2.
Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5,
indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af
pensionsindbetalinger den 1. september. Indbetaling sker til told-
og skatteforvaltningen. Pensionskasser m.v. skal senest den 1.
april i året efter udløbet af kalenderåret
indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag, dog med modregning af
de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt.
Overskydende bidrag indbetales til told- og skatteforvaltningen,
der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget
betalt bidrag. Skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler til gennemførelse af reglerne i dette
stykke. | | 11. I
§ 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»1. september«: », jf. dog § 11,
stk. 6«. |
--- | | |
Stk. 8.
Afgår en person omfattet af § 7, stk. 1 eller
2, ved døden, anses betalingen af indeholdte bidrag efter
§ 11, stk. 1 og 6, og betalingen af
foreløbige bidrag efter § 12, som forfaldt
før dødsfaldet, for endelige for afdøde for
det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse for det indkomstår, der
ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har
fundet sted, såfremt boet efter afdøde er sluttet ved
boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af
dødsboer. Er der ikke sket betaling af foreløbige
bidrag efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i
dødsboskattelovens § 88, stk. 1 | | 12. I
§ 13, stk. 8, 1. pkt., ændres
»§ 11, stk. 1 og 6« til:
»§ 11, stk. 1 og 7«. |
Stk. 9.
Skatteministeren kan fastsætte regler om fremrykket afregning
af indeholdt bidrag for nedennævnte indeholdelsespligtige
efter § 11, stk. 1 og 6: | | 13. I
§ 13, stk. 9, ændres »§ 11,
stk. 1 og 6« til: »§ 11, stk. 1, 6
og 7«. |
1) Ministerier og institutioner, hvis
driftsbudgetter er optaget på statens bevillingslove. | | |
2) Institutioner, foreninger og fonde,
hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2,
i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens
regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse. | | |
3) Ikke-statslige institutioner, hvor
staten yder tilskud til dækning af institutionens
driftsudgifter på halvdelen eller mere. | | |
4) Regionerne og kommunerne. | | |
5) Kommunale fællesskaber, jf.
§ 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene
deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes
regnskab. | | |
6) Selvejende institutioner med
driftsoverenskomst med en region eller kommune. | | |
| | |
§ 14.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og efterse
regnskabsmateriale om opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos
bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og
indeholdelsespligtige som nævnt i § 11,
stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er
registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse
oplysninger også en elektronisk adgang hertil. Forvaltningens
adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til
kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra den
bidragspligtige eller den indeholdelsespligtige driver
virksomheden, samt i transportmidler, der anvendes
erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 3. pkt. kan dog
ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til
privatbolig eller fritidsbolig. | | 14. I
§ 14, stk. 1,1. pkt., ændres
»§ 11, stk. 9« til:
»§ 11, stk. 10«. |
--- | | |
§ 15.
Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11,
stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt
beløb, skal den bidragspligtige efter § 7,
stk. 1, indbetale det manglende beløb til told- og
skatteforvaltningen. Det samme gælder for bidragspligtige
efter § 7, stk. 1 eller 2, såfremt der af
anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling af bidrag er
sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et
for stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat
efter kildeskattelovens § 61, stk. 3-6, og
§ 62 A, stk. 1, 1. og 3. pkt., samt eventuelle
tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens
§ 62 A, stk. 2, forinden udbetaling af
beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog ikke
modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en
overførsel af restskat til det følgende år, der
er sket efter kildeskattelovens § 61, stk. 3. Krav
på udbetaling af overskydende bidrag m.v. kan ikke overdrages
før udløbet af det indkomstår, kravet
vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er
ugyldige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om modregning samt om indbetaling, udbetaling og forrentning af
sådanne beløb, herunder regler om, at indbetaling,
udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige
skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget
ændres som følge af ændringer i den
skattepligtige indkomst. | | 15. I
§ 15, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 11, stk. 1, 5 eller 6« til:
»§ 11, stk. 1 eller 5-7«. |
--- | | |
| | § 3 |
| | |
| | I lov om beskatning af fonde og visse
foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1192 af 11. oktober 2007, foretages følgende
ændring: |
| | |
§ 1.
--- Stk. 2.
Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde
omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. | | 1. I
§ 1, stk. 2, indsættes efter
»pensionsafkastbeskatningsloven«: »eller fonde,
der udbyder pensionsordninger omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 1«. |
| | |
| | § 4 |
| | |
| | I lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et
indkomstregister foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 2.
Indberetningspligten efter denne lov påhviler fysiske eller
juridiske personer, som er indberetningspligtige efter de i
§ 3, stk. 1, nr. 1-11, nævnte
bestemmelser. | | 1. I
§ 2 ændres »nr. 1-11« til: »nr.
1-10«. |
| | |
§ 3.
--- 7) Oplysninger om indskud til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i svenske
pensionsinstitutter, jf. skattekontrollovens § 8 E. | | 2.§ 3,
stk. 1, nr. 7, ophæves. |
8) Oplysning om indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens
§ 21. | | 3.
§ 3, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 7, affattes
således: »7) Oplysning om indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag og andre oplysninger, jf. § 21 i lov
om arbejdsmarkedsbidrag.« |
| | Nr. 8-11 bliver herefter nr. 7-10. |
| | |
| | § 5 |
| | |
| | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006,
§ 3 i lov nr. 560 af 7. juni 2006, § 3 i lov
nr. 345 af 18. april 2007 og senest ved § 10 i lov nr.
1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 2.
--- Stk. 8.
En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-29,
når den udbetales af: | | 1. I
§ 2, stk. 8, ændres »9-29« til:
»10-29«. |
1) Fremmede magters herværende
diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne
samt fremmede magters herværende udsendte konsuler. | | |
2) En fysisk eller juridisk person, der
ikke har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning
udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men
udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er
skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af
stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-29. | | |
| | |
§ 44.
En indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen
foretages af: | | |
--- | | |
b) Personer, dødsboer, selskaber,
foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet,
medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1,
nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
a. | | 2. I
§ 44, litra b, indsættes efter
«selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
a«: », eller der er tale om skattepligtig indkomst fra
pensionsordninger godkendt efter pensionsbeskatningslovens
§ 15 C«. |
| | |
| | § 6 |
| | |
| | I lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978
af 28. september 2006, som ændret ved § 5 i lov nr.
343 af 18. april 2007, § 4 i lov nr. 344 af 18. april
2007 og § 11 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 8.
Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf.
§ 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber, jf.
selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, skal ikke
medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1,
eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 3, nr. 5, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på
fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af
gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere
beløb end fordringens værdi for kreditor på
tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitor er
skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens
§ 31 D 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved
gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne
selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede
selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf.
selskabsskattelovens § 31 A, såfremt kreditor efter
§ 4, stk. 1, eller efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5,
ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen,
hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det
godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er
fradragsberettiget. | | 1. I
§ 8, 1. og 3. pkt., ændres
»pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3,
nr. 5,« til: »pensionsafkastbeskatningslovens
§§ 6 eller 7«. |
| | |
§ 28.
Selskaber, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 1, skal anvende lagerprincippet, jf.
§ 33, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og
tab på fordringer. | | 2. I
§ 28 ændres »Selskaber, der er omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,«
til: »Livsforsikringsselskaber«. |
| | |
§ 41.
--- Stk. 18.
Selskaber som nævnt i § 28, som for
indkomstårene 2000 og 2001 anvender
opgørelsesprincipperne i § 4, stk. 3 og 4, i
realrenteafgiftsloven ved opgørelsen af gevinst og tab
på fastforrentede fordringer, skal anvende de samme
principper ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I
tilfælde, hvor realiserede gevinster medregnes fuldt ud i
pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 35, stk. 4, nr. 2, skal samme realiserede
gevinster medtages fuldt ud ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst uden at medtages på saldoen. | | 3.§ 41, stk. 18 og 19,
ophæves. |
Stk. 19.
Et selskab som nævnt i § 28, der ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et givet
indkomstår skifter til lagerprincippet ved opgørelsen
af gevinst og tab på fordringer, medtager ultimoværdien
for de pågældende fordringer i indkomståret forud
for det indkomstår, hvori skiftet sker, som primoværdi
i det indkomstår, hvori skiftet sker. Ultimoværdien for
indkomståret forud for det indkomstår, hvori skiftet
sker, opgøres efter de indkomstskattemæssige regler,
der gælder for selskabet for det pågældende
år. En eventuel resterende saldo for de
pågældende fordringer ved udgangen af det
indkomstår, der går forud for det år, hvori
skiftet sker, medregnes i den skattepligtige indkomst i det
år, hvori skiftet sker. | | |
| | |
| | § 7 |
| | |
| | I lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061
af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 8 i
lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 7 L.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst
omfattet af kildeskattelovens § 48 E, stk. 4 og 5,
medregnes ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i
§ 11, stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond for
personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens
§ 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1. | | 1. I
§ 7 L, stk. 1, ændres »§ 11,
stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond« til:
Ȥ 11, stk. 10, i lov om
arbejdsmarkedsbidrag«. |
| | |
§ 8 R.
--- | | 2.§ 8
R, stk. 2, affattes således: |
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der tillige er
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt
aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A.
Skattepligtige, der tillige er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven, kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage et beløb svarende til det
fradrag i beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven, som den skattepligtige i det
pågældende indkomstår har foretaget efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk. 1-3,
ganget med satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2, stk. 1. Hvis fradraget efter 2. pkt. beregnes
på grundlag af fradraget efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk. 3,
fradrages dog et beløb, der ikke tager hensyn til
nedsættelsen efter § 5 b, stk. 3, 2. pkt. Ved
opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom
omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b
anvender skattepligtige som nævnt i 2. pkt. en
anskaffelsessum opgjort efter almindelige regler fratrukket det
beløb, som er nævnt i 2. og 3. pkt. | | »Stk. 2. Stk. 1 gælder
ikke for aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens
§ 3 A.« |
| | |
§ 33.
Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til
Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder
dér, det være sig ved direkte påligning eller
ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og
kommune der skal svares af denne indkomst i Danmark, jf. dog
pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2.
Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den
samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat,
i Grønland eller på Færøerne beskattede
del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder
på førstnævnte del af indkomsten. | | 3. I
§ 33, stk. 1, 1. pkt., udgår »jf. dog
pensionsafkastbeskatningslovens § 19,
stk. 2«. |
--- | | |
| | § 8 |
| | |
| | I lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber mv. (Selskabsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2007, som
ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 3 A.
For et aktieselskab som nævnt i § 1, stk. 1,
hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes af et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der
er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 1, og hvis aktiver i gennemsnit over
indkomståret for mindst 90 pct.'s vedkommende består af
fast ejendom, gælder reglerne i stk. 2-7. Med fuldt
direkte ejerskab sidestilles fuldt indirekte ejerskab via et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der
er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven eller et
aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En flerhed af skattepligtige
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,
der udøver virksomhed på grundlag af fælles
aftale, anses i denne relation for at udgøre ét
selskab. | | 1. I
§ 3 A, stk. 1, 1. og 3. pkt., og § 3 A,
stk. 4, 2. pkt., ændres
»pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 1,« til: »pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 2,«. |
--- | | |
Stk. 4.
Ejes det i stk. l, 1. pkt., omhandlede aktieselskab fuldt ud
af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent
af aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår
af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den
pensionsfond, der er nærmeste direkte eller indirekte ejer af
aktieselskabet. Ejes aktieselskabet fuldt ud af en flerhed af
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. l, jf. stk. 1, 3. pkt., skal en til den
gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der i
indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som
indtjent i samme indkomstår af hver af ejerne, jf. dog 3.
pkt. Hvis en ejer har valgt opgørelse efter § 13
F, medregnes indkomst, der i indkomståret er indtjent af
aktieselskabet, til ejerens indkomst efter § 13 F. | | |
| | 2. I
§ 3 A indsættes som stk. 8: |
| | »Stk. 8. Når et
ejendomsaktieselskab overgår til beskatning efter denne
paragraf, opgøres en skatteforpligtelse svarende til
skatteværdien af den skattepligtige fortjeneste, som ville
opstå, hvis aktieselskabets faste ejendomme var solgt til
handelsværdien på tidspunktet for overgangen.
Skatteværdien beregnes med den skatteprocent, der i henhold
til § 17, stk. 1, gælder for det første
indkomstår med beskatning efter denne paragraf. I det omfang
aktieselskabet ejes af en pensionskasse eller en pensionsfond, der
ikke er skattepligtig efter denne lov, og aktieselskabet
afstår fast ejendom som nævnt i 1. pkt., behandles
skatteforpligtelsen som et skattebeløb, der skal betales af
aktieselskabet for det pågældende indkomstår.
Hvis afståelsessummen for ejendommen er mindre end
handelsværdien ved overgangen til beskatning efter denne
paragraf, anvendes afståelsessummen ved opgørelsen af
skatteforpligtelsen. Skatteforpligtelsen bortfalder, når
aktieselskabet ophører med at være omfattet af denne
paragraf eller ejendommen afstås.« |
| | |
§ 12.
For udenlandske forsikringsselskaber, der driver
forsikringsvirksomhed her i landet, fastsættes indkomsten her
i landet til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort efter
skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem
dets brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede
brutto-præmieindtægt falder på
brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige
forhold gør sig gældende, kan told- og
skatteforvaltningen efter indstilling fra Skatterådet tillade
en anden opgørelsesmåde anvendt. | | 3.§ 12
ophæves. |
| | |
§ 13.
--- Stk. 2.
Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-14 eller
§ 13 F fradrage beløb, der er medgået til
skat efter pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det
indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne
lov, og beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelserne over for de forsikrede i form af
forsikringsmæssige hensættelser og lovpligtige
udjævningsreserver inden for kredit- og
kautionsforsikring. | | 4. I
§ 13, stk. 2, ændres
»pensionsafkastbeskatningsloven« til:
»pensionsafkastbeskatningslovens § 8 i det omfang
indkomstårets skat efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 8 har reduceret indkomstårets hensættelser
eller ydelser til de forsikrede«. |
--- | | |
Stk. 8.
Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til
et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet
datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter, der
er skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses i
størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til
de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte
hensættelser og til skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven, før disse beløb
fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer
vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede
datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets,
moderselskabets, opgørelse af de nævnte udbytter og
avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom
sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort
efter 1. og 2. pkt. med en skattepligtig fortjeneste ved salget.
Summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt.
tillægges et fradragsberettiget tab ved salg af aktier eller
fast ejendom i det indkomstår, hvori tabet anvendes til
modregning. Et selskabs uudnyttede fradragsberettigede tab ved
udgangen af det sidste indkomstår, hvori udbytter og avancer
i det pågældende selskab kan reducere fradragsretten i
forsikringsselskabet, tillægges ved forsikringsselskabets
opgørelse af summen af udbytter og avancer efter 1. og 2.
pkt. for det efterfølgende indkomstår. 4. og 5. pkt.
gælder dog kun, i det omfang tabet har påvirket summen
af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. i forsikringsselskabet i
tidligere indkomstår. Hvis ikke samtlige aktier i et
sambeskattet datterselskab ejes direkte eller indirekte af
forsikringsselskabet, medregnes den del af de skattefri og
lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskabet, der
svarer til forsikringsselskabets gennemsnitlige ejerandel af
datterselskabets aktiekapital i indkomståret. | | 5.I
§ 13, stk. 8, 1. pkt., § 13, stk. 11,
4. pkt., § 13, stk. 12, 1. pkt., og § 13,
stk. 13, 1. pkt., ændres
»pensionsafkastbeskatningsloven« til:
»pensionsafkastbeskatningslovens § 8«. |
--- | | |
Stk. 11.
Hvis et forsikringsselskab i hele indkomståret direkte eller
indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller flere selskaber, der
ikke er omfattet af sambeskatning, medregner forsikringsselskabet,
moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9
tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i
datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer
til moderselskabets gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets
aktiekapital i indkomståret. Udbytter og avancer
vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne
medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede
udbytter og avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber,
efter stk. 8 og 9 er anset for medgået til udbetalinger
til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte
hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven
i disse selskaber, skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1.
og 2. pkt. For faste driftssteder i udlandet, som driver
forsikringsvirksomhed, og som ikke er omfattet af international
sambeskatning, finder 4. pkt. tilsvarende anvendelse. | | |
Stk. 12.
Hvis summen af udbytter og avancer opgjort efter stk. 8, 10 og
11 for et livsforsikringsselskab overstiger udbetalinger,
hensættelser og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven som
nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det overskydende
beløb til selskabets skattepligtige indkomst. Hvis summen er
negativ for livsforsikringsselskabet, fradrages beløbet ved
opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst. Fradraget
foretages før fremførsel af eventuelle uudnyttede
underskud vedrørende tidligere indkomstår og kan ikke
gøre selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et
eventuelt resterende negativt sumbeløb fragår i
udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for
efterfølgende indkomstår. Ved undtagelse fra
beskatning efter § 3 kan selskabet få udbetalt
skatteværdien beregnet med den i § 17, stk. 1,
nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb
efter 4. pkt. vedrørende det sidste indkomstår, hvor
selskabet er skattepligtigt. Det udbetalte beløb er ikke
skattepligtigt. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor
selskabet får taget livsforsikringsbestanden under
administration efter §§ 253-258 i lov om finansiel
virksomhed, idet et resterende negativt sumbeløb efter 4.
pkt. dog tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som
har påvirket opgørelsen af sumbeløbet for det
indkomstår, hvor aktier eller fast ejendom er solgt. Disse
uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven eller
ejendomsavancebeskatningsloven. | | |
Stk. 13.
Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de
forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og
til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8
nævnte avancer opgøres som forskellen mellem
værdien ved indkomstårets udløb og værdien
ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved
køb og salg i løbet af indkomståret
indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved
opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1.
pkt. Ligningslovens § 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. | | |
| | |
§ 13
B. Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af værdipapirer,
der ligger til grund for puljeindlån, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og
stk. 3, nr. 3, eller beløb, der efter
pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra
indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast.
Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved tilskrivning af
puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti. | | 6. I
§ 13 B, stk. 1, ændres », jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og
stk. 3, nr. 3« til: »og som beskattes efter
pensionsafkastbeskatningsloven«. |
| | |
§ 13
F. Livsforsikringsselskaber, der vælger at
opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk
person, der efter danske skatteregler ikke udgør et
selvstændigt skattesubjekt, efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a, skal
opgøre det skattepligtige afkast som summen af udlodningerne
fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter
stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2.
Gevinst og tab på en andel i en juridisk person som
nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem
værdien af andelen ved indkomstårets udløb og
værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet).
Ved køb af andelen i løbet af indkomståret
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien
af andelen ved indkomstårets udløb og andelens
anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret,
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens
afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets
begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme
indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen
mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum. | | 7.§ 13
F affattes således: »§ 13
F. Livsforsikringsselskaber kan opgøre det
skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person som summen
af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen
opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, når den
juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et
selvstændigt skattesubjekt. Det er en betingelse, at den
skattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret
er koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i
lov om finansiel virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvis investeringen sker via en kontoførende
investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af
medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. | | Stk. 2.
Gevinst og tab på en andel i en juridisk person som
nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem
værdien af andelen ved indkomstårets udløb og
værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet).
Ved køb af andelen i løbet af indkomståret
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien
af andelen ved indkomstårets udløb og andelens
anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret,
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens
afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets
begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme
indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen
mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum. |
|
Stk. 3.
Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til
Færøerne eller til Grønland i skat efter denne
lov efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og
2, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller
til Grønland er tillagt den skattepligtige indkomst efter
stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige
opgør en skat til fradrag efter reglerne i ligningslovens
§ 33, stk. 1 og 2, for samtlige indkomster fra samme
land. Stk. 4.
Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med
en forholdsmæssig del af den værdistigning på
andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges
udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den
juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1
tillægges en forholdsmæssig del af det fald i
værdien af andelen i den juridiske person, der modsvarer den
skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den
juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1
skal tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske
persons tab på fordringer på selskaber, der er
koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2. | | | | Stk. 5.
Opgøres det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk
person efter stk. 1, finder § 13, stk. 8-14,
ikke anvendelse. Stk. 6.
Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet før den 1.
januar 1998 beskattes den del af skattepligtig fortjeneste eller
tab, der vedrører perioden fra erhvervelsestidspunktet til
den 1. januar 1998, efter reglerne i afskrivningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven. Afskrivninger foretaget efter
indkomståret 1997 tillægges den skattepligtige indkomst
efter stk. 1. Stk. 7.
Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet den 1. januar 1998
eller senere tillægges foretagne afskrivninger den
skattepligtige indkomst efter stk. 1. | |
| Stk. 3.
Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland i skat efter
ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, hvis skatten er
tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en
betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag
efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, for samtlige
indkomster fra samme land. Stk. 4.
Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med
en forholdsmæssig del af den værdistigning på
andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges
udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den
juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1
tillægges en forholdsmæssig del af det fald i
værdien på andelen i den juridiske person, der
modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie,
fordi de kan henføres til transaktioner mellem den
skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst
efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del
af den juridiske persons tab på fordringer på
selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Stk. 5.
Vælger den skattepligtige at opgøre skattepligtige
afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, er dette
valg bindende for den skattepligtige, så længe
opsparingen er anbragt i andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Er
betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke længere opfyldt, kan
den skattepligtige ikke på et senere tidspunkt vælge
opgørelse efter stk. 1. |
| Stk. 6.
Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet før den 1.
januar 1998 beskattes den del af skattepligtig fortjeneste eller
tab, der vedrører perioden fra erhvervelsestidspunktet til
den 1. januar 1998 efter reglerne i afskrivningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven. Afskrivninger foretaget efter
indkomståret 1997 tillægges den skattepligtige indkomst
efter stk. 1. Stk. 7.
Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet den 1. januar 1998
eller senere tillægges foretagne afskrivninger den
skattepligtige indkomst efter stk. 1. Stk. 8.
Opgøres det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk
person efter stk. 1, finder § 13, stk. 8-14,
ikke anvendelse.« |
| | |
| | § 9 |
| | |
| | I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006 og senest ved
§ 10 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 3
B.--- Stk. 9.
Stk. 1-8 finder ikke anvendelse for udenlandske
forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i
landet, og som opgør den skattepligtige indkomst her i
landet efter selskabsskattelovens § 12. | | 1.§ 3
B, stk. 9, 1. pkt., ophæves. |
| | |
§ 8 B.
Forsikringsselskaber skal efter nærmere regler, der
fastsættes af skatteministeren, hvert år uden
opfordring give told- og skatteforvaltningen oplysninger til
identifikation af forsikringstager samt oplysning om | | 2.§ 8
B, stk. 1, nr. 5, affattes således: »5) indestående og afkast af
pensionsordninger mv. omfattet af § 53 A, stk. 1 og
3, i nævnte lov uden at være omfattet af stk. 4 i
nævnte paragraf,« |
--- | | |
5) kapitalværdien og afkast af
pensionsordninger m.v. omfattet af § 53 A, stk. 1 og
3, i nævnte lov uden at være omfattet af stk. 4 i
nævnte paragraf, | | |
| | |
§ 8 E.
Enhver arbejdsgiver, der har etableret eller fremtidig etablerer en
pensionsordning, der omfattes af afsnit I i lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v., er pligtig efter skatteministerens
nærmere bestemmelse at give såvel told- og
skatteforvaltningen som det forsikringsselskab eller pengeinstitut
m.v., gennem hvilket pensionsordningen forvaltes, alle oplysninger
om dennes nærmere indhold, herunder om størrelsen af
arbejdsgiverens og den pensionsberettigedes årlige bidrag til
ordningen samt om eventuelle ændringer i denne. | | 3. I
§ 8 E udgår », indkomstregisteret« og
«eller månedlige«. |
| | |
§ 9 A.
Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter § 7
F, § 7 G, § 7 K, § 8 A, § 8
B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8
Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 8
Æ, § 9 B, § 10, § 10 A eller
§ 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis
denne dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag. Tilsvarende gælder for indberetning
efter § 8 E, som ikke skal foretages til
indkomstregisteret. | | 4. I
§ 9 A, stk. 1, indsættes efter
«§ 8 B,«: «§ 8 E,«, og
2. pkt. ophæves. |
| | |
§ 11
C. Ved besiddelse af livs- eller pensionsforsikring samt
syge- og ulykkesforsikring hos forsikringsselskaber i udlandet skal
forsikringstageren opfylde betingelserne som nævnt i
stk. 3 og 4, jf. stk. 2. Dette gælder dog ikke
begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at
afkastet stedse er negativt og at et års indbetalinger
anvendes til samme års udbetalinger, således at
ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse på den, der efter ejerens
død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er
berettiget til udbetaling af forsikringen. | | 5.§ 11
C, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »Ved besiddelse af pensionsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A hos
forsikringsselskaber mv. i udlandet skal forsikringstageren mv.
opfylde betingelserne i stk. 3 og 4, jf.
stk. 2.« 6. I
§ 11 C, stk. 1, 2. pkt., udgår »,
således at ordningen ikke har nogen
kapitalværdistigning«. |
--- | | |
Stk. 3.
Ved tegning af en forsikring som nævnt i stk. 1, 1.
pkt., eller ved indtræden af fuld skattepligt her til landet
skal ejeren afgive en erklæring til told- og
skatteforvaltningen om dispositionens foretagelse med oplysning
om: | | 7. I
§ 11 C, stk. 3, 1. pkt., ændres
»forsikring« til: »ordning«, og efter
»stk. 1, 1. pkt.,« indsættes: »ved
udløbet af perioden som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 15 D,
stk. 1,«. |
1) Ejerens navn, adresse og personnummer
(CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer
(CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men
stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren
hverken CPR- nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses
fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person.
Tilsvarende skal oplysning gives om eventuelt andre forsikrede
eller begunstigede efter policen. | | |
2) Forsikringsselskabets navn og
adresse. 3) Oplysninger til identifikation af
forsikringen, herunder oplysning om forsikringens art samt policens
litra og nummer eller lignende identifikation. | | 8. I
§ 11 C, stk. 3, nr. 2, ændres
»Forsikringsselskabets« til:
»Selskabets«. | | 9. I
§ 11 C, stk. 3, nr. 3, ændres
»forsikringen« til: »ordningen«, og
»forsikringens« ændres til:
«ordningens«. |
|
4) Størrelsen af de aftalte
præmier eller bidrag, forsikringssummen,
indbetalingsperiodens længde og udbetalingstidspunktet. | | 10. I
§ 11 C, stk. 3, nr. 4, ændres
»forsikringssummen« til:
»pensionsydelsen«. |
| | |
Stk. 4.
Den i stk. 3 nævnte erklæring skal, når den
tegnede forsikring ikke omfattes af pensionsbeskatningslovens
§ 53 A, stk. 4, og forsikringen ikke er tegnet under
omstændigheder som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 53 B, stk. 2, være vedlagt 1) fuldmagt fra forsikringstageren til
told- og skatteforvaltningen til indseende i forsikringen i det
udenlandske forsikringsselskab, 2) erklæring fra det udenlandske
forsikringsselskab, hvori det påtager sig hvert år af
egen drift inden den 1. februar til told- og skatteforvaltningen at
sende følgende oplysninger vedrørende forsikringen
det foregående kalenderår: a) Kapitalværdien af forsikringen
ved årets udgang. b) Årets afkast af forsikringen
opgjort som forskellen mellem på den ene side forsikringens
kapitalværdi ved årets udgang med tillæg af
udbetalinger i årets løb og på den anden side
forsikringens kapitalværdi ved årets begyndelse med
tillæg af indbetalinger i årets løb. Stk. 5.
Indsender det udenlandske forsikringsselskab ikke indberetningen
til told- og skatteforvaltningen rettidigt og med de krævede
oplysninger, kan told- og skatteforvaltningen pålægge
den eller dem, der råder over forsikringen i forhold til
forsikringsselskabet, at opsige forsikringen. Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan fritage for kravet efter
stk. 4, nr. 2, hvis særlige forhold begrunder, at
forsikringen tegnes i udlandet, og told- og skatteforvaltningen er
bekendt med, at forsikringsselskaber i det pågældende
land ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke
må påtage sig en indberetningsforpligtelse. Fritagelsen
er i givet fald betinget af, at ejeren sammen med den årlige
selvangivelse indsender de i stk. 4, nr. 2, nævnte
oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed til
told- og skatteforvaltningen. | | 11.
§ 11 C, stk. 4 og 5, affattes således: »Stk. 4. Den i stk. 3
nævnte erklæring skal, når den tegnede ordning
ikke omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 4, og ordningen ikke er tegnet under omstændigheder
som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 B,
stk. 2, være vedlagt: | | 1) Fuldmagt fra forsikringstageren mv. til
told- og skatteforvaltningen til indseende i ordningen i det
udenlandske selskab. | | | | | | | | 2) Erklæring fra det udenlandske
selskab, hvori det påtager sig hvert år af egen drift
inden den 1. februar til told- og skatteforvaltningen at sende
følgende oplysninger vedrørende ordningen det
foregående kalenderår: a) Ordningens indestående ved
indkomstårets udgang. b) Årets udbetalinger fra
ordningen. c) Årets skattepligtige afkast
opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens
§§ 3-5. Efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes
forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved
indkomstårets udgang korrigeret efter § 4,
stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved
indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4,
stk. 4. | | Stk. 5.
Indsender det udenlandske selskab ikke indberetning til told- og
skatteforvaltningen rettidigt og med de krævede oplysninger,
kan told- og skatteforvaltningen pålægge den eller dem,
der råder over ordningen i forhold til selskabet, at opsige
ordningen.« | | 12. I
§ 11 C, stk. 6, 1. pkt., ændres
«forsikringen« til: »ordningen«, og
»forsikringsselskaber« ændres til:
»selskaber«. |
|
| | |
| | § 10 |
| | |
| | I lov om pristalsreguleret
alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf.
lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | |
Stk. 4.
Retten til indekstillæg efter § 6, stk. 2,
bevares i uændret omfang, uanset om den årlige
indbetaling efter stk. 3 reduceres med bidrag til
arbejdsmarkedsfonden, som forsikringsselskaber og pengeinstitutter
efter § 11, stk. 5, i lov om en arbejdsmarkedsfond
skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver. Den
årlige indbetaling på en indekskontrakt kan dog
højst reduceres med et beløb, der svarer til
arbejdsmarkedsbidraget af den for kontrakten fastsatte
indbetaling. | | 1. I
§ 5, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: »Tilsvarende gælder
arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes af arbejdsgiveren efter
§ 11, stk. 6, i lov om
arbejdsmarkedsbidrag.« |
Stk. 5.
Den årlige indbetaling efter stk. 3 kan forhøjes
med et beløb svarende til størrelsen af eventuelle
bidrag til arbejdsmarkedsfonden, som måtte blive indeholdt af
forsikringsselskaber og pengeinstitutter, jf. stk. 4.
Indbetalingen kan dog ikke forhøjes med mere, end hvad der
svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for den enkelte kontrakt
fastsatte indbetaling. | | 2. I
§ 5, stk. 5, ændres
»forsikringsselskaber og pengeinstitutter« til:
»forsikringsselskaber, pengeinstitutter og arbejdsgivere
mv.« |
Officielle noter