L 89 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt.

(Informationsordning for motions- og fitnesscentre).

Af: Kulturminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 27-02-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l89_som_fremsat (html)

L 89 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt. (Informationsordning for motions- og fitnesscentre).

Fremsat den 27. februar 2008 af kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt

(Informationsordning for motions- og fitnesscentre)

§ 1

I lov nr. 1438 af 22. december 2004 om fremme af dopingfri idræt foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til § 9 indsættes efter »idrætsmiljøer«: »og straf«.

2. Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a . Motions- og fitnesscentre skal informere om, hvorvidt de har indgået samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark, jf. § 9. Informationen skal ske ved skiltning, der opsættes ved det enkelte centers indgangsparti på en sådan måde, at den er synlig for kunderne. Hvis centret har en hjemmeside, skal samarbejdsaftalen med Anti Doping Danmark ligeledes angives her.

Stk. 2. Anti Doping Danmark fastsætter efter kulturministerens godkendelse de nærmere krav til udformning af informationen.

Stk. 3. Med bøde straffes den, der undlader at informere efter stk. 1. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1. Indledning



Doping blandt motionister er et stadigt voksende sundhedsproblem.


Dopingbekæmpelse blandt eliteidrætsudøvere håndteres af Anti Doping Danmark (ADD), der i 2003 oprettede en ordning, som gjorde det muligt for motions- og fitnesscentre at indgå aftaler om gennemførelse af dopingkontrol. Hensigten med lovforslaget er at forpligte motions- og fitnesscentre til at offentliggøre på deres hjemmeside samt i selve centeret, om de har indgået aftale om dopingkontrol med ADD.


Det forventes, at lovforslaget vil kunne bidrage til, at der bliver flere centre, der tilknytter sig ADD's ordning om dopingkontrol.


 

2. Gældende ret



Kulturministeriet nedsatte i 1999 et udvalg, der skulle belyse dopingproblematikken i såvel motions- som eliteidrætsmiljøer. Resultatet af dette arbejde blev udarbejdelsen af hvidbogen »Doping i Danmark«, hvori det blandt andet blev anbefalet, at der oprettes et nationalt antidoping agentur. Det skete i år 2000, hvor Anti Doping Danmark (ADD) blev oprettet som en forsøgsordning frem til 2004.


Da denne udløb, blev ADD med vedtagelsen af lov nr. 1438 af 22. december 2004 om fremme af dopingfri idræt etableret som en selvejende institution, der har til opgave at fremme bekæmpelsen af doping i idræt. ADD's virksomhed omfatter:


1) dopingkontrol,

2) oplysningsvirksomhed,

3) forsknings- og udviklingsvirksomhed vedrørende bekæmpelse af doping,

4) deltagelse i internationalt samarbejde om bekæmpelse af doping og

5) rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i sager inden for ADD's virkeområde.



Dopingkontrol er et væsentligt element i det samlede antidopingarbejde, og ADD skal ifølge § 9 i lov om fremme af dopingfri idræt søge at indgå samarbejdsaftaler med ejere af relevante virksomheder og andre, som tilbyder idrætsaktiviteter eller hermed beslægtede aktiviteter, herunder offentlige institutioner, og sammenslutninger af idrætsudøvere uden tilknytning til de af § 8 omfattede idrætsorganisationer.


Ifølge § 3 i bekendtgørelse nr. 1681 af 12. december 2006 om fremme af dopingfri idræt fremgår det, at ADD skal søge at indgå samarbejdsaftaler med motions- og fitnesscentre m.v., som tilbyder idrætsaktiviteter eller hermed beslægtede aktiviteter, samt foreninger og sammenslutninger af idrætsudøvere uden tilknytning til den organiserede idræt. Aftalerne skal godkendes af Kulturministeriet.


 

3. Baggrund for lovforslaget



Det defineres i lov nr. 232 af 21. april 1999 om lov om forbud mod visse dopingmidler samt førnævnte bekendtgørelse om fremme af dopingfri idræt, hvad der er doping. En af den type dopingsubstanser, som er mest benyttede, er anabole androgene steroider, der oftest blot omtales steroider. Bivirkningerne ved misbrug af steroider er talrige. Det drejer sig om udvikling af leverskader, hurtig vægtforøgelse, hjerteanfald, stigning i kolesterolindholdet i blodet og nedsat forplantningsevne. Steroider importeres ofte ulovligt til landet, hvor de sælges gennem illegale kanaler.


Et af de væsentligste argumenter i kampen mod doping blandt eliteidrætsudøvere er at sikre lige konkurrence. Dette argument er ikke gældende, når man beskæftiger sig med dopingbekæmpelse blandt motionister i fitnesscentre, da der ikke eksisterer egentlig konkurrence. Derimod er der andre argumenter for en intensiveret dopingbekæmpelse. Det væsentligste af disse er sundhedsperspektivet, men det er også væsentligt, at man bekæmper ulovlig import af substanser.


For at begrænse doping i motions- og fitnesscentre etablerede ADD i 2003 en ordning, hvor motions- og fitnesscentre mod vederlag kan få gennemført dopingkontrol på medlemmer. Ordningen, der var den første af sin art i verden, giver motions- og fitnesscentre mulighed for at tage aktiv del i kampen mod doping.


En sådan ordning er en nødvendighed, hvis man vil bekæmpe motionsdoping. Mens omfanget af dopingmisbrug blandt eliteidrætsudøvere tilsyneladende har fundet et fast lavt niveau, synes antallet af personer, der benytter doping i landets motions- og fitnesscentre, fortsat at stige. De tests, som ADD gennemførte blandt medlemmerne i de kommercielle fitnesscentre, viste, at 20 % havde spor af doping i deres prøve eller afslog at deltage på trods af, at de tidligere havde accepteret det.


Dette er ikke ensbetydende med, at 20 % af personerne i fitness- og motionscentre er dopede. ADD udvælger de testede personer ud fra en række kriterier. Blandt disse er personens størrelse, da man ved, at et misbrug af f.eks. steroider skaber muskeltilvækst, og der er således foretaget en præselektion ved udvælgelsen for at teste de personer, hvor der vurderes at være størst risiko for, at personen har benyttet sig af steroider.


Mens antidopingarbejdet blandt medlemmer af klubber, der er organiseret i Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), er forholdsvis velfungerende, har der frem til 2007 kun i begrænset omfang været gennemført antidopingarbejde i de private kommercielle motions- og fitnesscentre. ADD har ultimo december 2007 indgået frivillige aftaler om dopingkontrol med 67 kommercielle fitnesscentre, og kan derudover også gennemføre kontroller i samtlige DIF-, DGI- og DFIF-motionscentre over hele landet.


De kommercielle centre, der har aftale med ADD, har givet udtryk for, at de er meget tilfredse med deres deltagelse. Således viser en undersøgelse foretaget af Idrættens Analyseinstitut (IDAN) i 2006, at ejerne af 9 ud af 10 fitnesscentre mener, at det gavner at have indgået aftale med ADD. Omkostningerne ved at deltage i ADD's testordning er ca. 12.000 kr. årligt, hvilket ifølge IDAN's undersøgelse svarer til det beløb, som 4-5 medlemmer årligt betaler i medlemsgebyr.


Der har ikke tidligere eksisteret en brancheforening for motions- og fitnesscentrene, hvilket har betydet, at en koordineret indsats mod doping har været problematisk at gennemføre. Men i august 2006 blev Dansk Fitness- & Helseorganisation (DFHO) oprettet. Et af de væsentlige elementer i oprettelsen var, at der var behov for at involvere sig i kampen mod doping, og DFHO deltager nu aktivt i kampen mod doping i centre over hele landet og er repræsenteret i ADD's bestyrelse.


DFHO har efterspurgt tiltag som dette lovforslag. Derudover har ADD og DFHO indgået aftale om, at der fra 2008 gennemføres dopingkontroller i alle de centre, der er medlemmer af DFHO. Aftalen mellem de to parter er en omfattende brancheaftale om intensiv dopingkontrol i samtlige fitnesscentre under DFHO. Aftalen betyder, at mere end 50 % af landets medlemmer af fitness- og motionscentre kan indkaldes til dopingkontrol.


 

4. Kulturministeriets overvejelser og forslag



ADD's ordning, hvor motions- og fitnesscentre kan tilmelde sig dopingkontrol, har været og er fortsat en succes. Der eksisterer imidlertid stadig et dopingproblem i landets motions- og fitnesscentre. I erkendelse af dette har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Kulturministeriet udarbejdet en trepunktsplan for bekæmpelse af doping i landets motions- og fitnesscentre. Initiativerne i planen, der blev offentliggjort i januar 2008, er:


1) Støtte til Anti Doping Danmarks oplysningskampagne til bekæmpelse af doping blandt motionister

2) Gennemførelse af en obligatorisk mærkningsordning af fitness- og motionscentre

3) Skærpelse af straffen i forbindelse med distribution af doping.



ADD, DIF, DGI og DFIF indgik som et led i motionsdopinghandlingsplanen aftale med Kulturministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om finansiering af punkt 1 i planen. Justitsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samarbejder om gennemførslen af planens punkt 3.


Nærværende lovforslag har til formål at udmønte punkt 2 i motionsdopinghandlingsplanen.


Motions- og fitnesscentre bør i stigende grad inddrages i bekæmpelsen af anvendelsen af doping blandt motionister. Det er Kulturministeriets hensigt med lovforslaget, at det skal blive nemt for forbrugerne at se, hvilke fitnesscenter de skal melde sig ind i, hvis de ønsker medlemskab i et center, der er aktivt i dopingbekæmpelsen. Ikke mindst hensynet til unge vejer tungt i denne sammenhæng. Det forventes yderligere, at lovforslaget vil kunne bidrage til, at der vil være flere centre, der knytter sig til ADD's ordning om dopingkontrol, og at ordningen vil give disse fitnesscentre et redskab, som kan benyttes i markedsføringen af centret.


Kulturministeriet overvejede i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag, om en autorisationsordning for fitnesscentre, der forpligtede alle ejere af centre til at gennemføre dopingkontrol, ville være en passende ordning. Kulturministeriet fandt imidlertid, at dette ville være for vidtgående.


Misbrug af dopingstoffer blandt motionister er et sundhedsproblem og alene et sundhedsproblem. Det kan man ikke kontrollere sig ud af. Det, der er behov for, er en forøget oplysningsindsats og en frivillig test­ord­ning. Begge elementer er dele af ovennævnte handlingsplan.


Derudover overvejer Kulturministeriet, om den i regeringsgrundlaget foreslåede ordning om mulighed for at såvel offentlige som private arbejdsgivere skal kunne tilbyde medarbejdere gratis motion i for eksempel fitnesscentre, uden at medarbejderne beskattes, udelukkende skal kunne tilbydes i motions- og fit­ness­cent­re, der har indgået aftale med ADD om gennemførsel af dopingkontrol. Der vil med indførelsen af et sådan krav være parallelitet mellem lovforslaget og § 8, stk. 1, i lov nr. 1438 af 22. december 2004 om fremme af dopingfri idræt, hvoraf det fremgår, at Kulturministeren fastsætter nærmere regler om DIF, DGI, DFIF og Team Danmarks pligt til at indføre og håndhæve bestemmelser om dopingkontrol og -sanktioner som forudsætning for ydelse af lovbestemte tilskud.


 

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige



Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken stat, regioner eller kommuner.


 

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet



Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.


 

7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne



Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.


 

8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser



Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


 

9. Forholdet til EU-retten



Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


 

10. Høring over lovforslaget



Udkastet til dette lovforslag er sendt i høring hos Team Danmark, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund, Danmarks Idræts-Forbunds Aktivkomité, Danske Elitesportsudøveres Forening, Dansk Professionelt Bokse Forbund, Dansk Fitness og Helse Organisation, virksomhederne Fitness.dk, SATS og Equinox Fitness, Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund, Rigsrevisionen, Danske regioner, KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Børne- og Kulturchefforeningen, Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Anti Doping Danmark, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Institut for idræt (Københavns Universitet), Center for idræt (Aarhus Universitet), Institut for Idræt og Biomekanik (Syddansk Universitet), Idrættens Analyseinstitut og Lokale- og Anlægsfonden.


 

11. Sammenfattende skema



 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at lovforslagets § 9 a indeholder en bestemmelse, der muliggør straf. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2, stk. 3.


Til nr. 2Til stk. 1
Forslaget går ud på, at motions- og fitnesscentre skal informere om, hvorvidt de har indgået samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark, jf. § 9. Informationen skal ske ved skiltning, der opsættes på centrets indgangsparti på en sådan måde, at den er synlig for kunderne, og ved angivelse på centrets hjemmeside.


Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om centret har en aftale med Anti Doping Danmark, eller om dette ikke er tilfældet. Det betyder, at såfremt et center ikke har indgået en samarbejdsaftale med Antidoping Danmark, skal centret ligeledes informere herom.


Et motions- og fitnesscenter skal forstås som en fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er tilgængelig for alle. Der er tale om et center, hvor man kan tilmelde sig fitness- og motionsaktiviteter ved at komme »ind fra gaden«. Der vil typisk være tale om et kommercielt center.


§ 9 a finder ikke anvendelse på de faciliteter, der er placeret i eksisterende idrætsanlæg og på arbejdspladser samt på uddannelsesinstitutioner. Det samme gælder faciliteter på hoteller samt på hospitaler og andre behandlingsinstitutioner i sundhedssektoren, som heller ikke er tilgængelige for alle.


§ 9 a gælder heller ikke i forhold til de foreningsbaserede motions- og fitnesscentre, som drives af idrætsorganisationer som Danmarks Idræts-Forbund eller Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Det skyldes, at sådanne centre ikke omfattes af lovens § 9 om frivillige samarbejdsaftaler i »andre idrætsmiljøer«, men omfattes af den obligatoriske bestemmelse om dopingkontrol og -sanktioner i lovens § 8. Anti Doping Danmark kan således udføre dopingkontrol i alle foreningsbaserede motions- og fitnesscentre på lige fod med almindelige idrætsklubber under idrættens organisationer.


Til stk. 2
Den nærmere udformning af informationen fastsættes af Anti Doping Danmark efter konsultationer med Dansk Fitness- & Helseorganisation efter Kulturministeriets godkendelse.


Til stk. 3
Lovforslaget fastsætter bødestraf for overtrædelse af forslaget til § 9 a, stk. 1.


Den strafbare handling består i at undlade at informere om, hvorvidt der er indgået samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark, og dermed, om der gennemføres dopingkontrol eller ej.


Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2008.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
Bekæmpelse af doping i andre idrætsmiljøer
 
1. I overskriften til § 9 indsættes efter »idrætsmiljøer«: »og straf«.
§ 9. Med det formål at hindre anvendelse af doping i idræt uden for de af § 8 omfattede idrætsorganisationer skal Anti Doping Danmark søge at indgå samarbejdsaftaler om bekæmpelse af doping med følgende parter:
  
1) ejere af relevante virksomheder og andre, som tilbyder idrætsaktiviteter eller hermed beslægtede aktiviteter, herunder offentlige institutioner, og
  
2) sammenslutninger af idrætsudøvere uden tilknytning til de af § 8 omfattede idrætsorganisationer.
  
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte samarbejdsaftaler skal sikre, at de omfattede parter gennemfører dopingkontrol og -sanktioner på en måde, der følger de retningslinjer, som gælder for idrætsorganisationerne, jf. § 8.
  
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for udformningen af de i stk. 1 nævnte samarbejdsaftaler.
  
   
  
2. Efter § 9 indsættes:
  
»§ 9 a. Motions- og fitnesscentre skal informere om, hvorvidt de har indgået samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark, jf. § 9. Informationen skal ske ved skiltning, der opsættes ved det enkelte centers indgangsparti på en sådan måde, at den er synlig for kunderne. Hvis centret har en hjemmeside, skal samarbejdsaftalen med Anti Doping Danmark ligeledes angives her.
  
Stk. 2. Anti Doping Danmark fastsætter efter kulturministerens godkendelse de nærmere krav til udformning af informationen.
  
Stk. 3. Med bøde straffes den, der undlader at informere efter stk. 1. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«