L 89 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om fremme af dopingfri idræt. (Informationsordning for
motions- og fitnesscentre).
Fremsat den 27. februar 2008 af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af
dopingfri idræt
(Informationsordning for motions- og
fitnesscentre)
§ 1
I lov nr. 1438 af 22. december 2004 om fremme af
dopingfri idræt foretages følgende
ændringer:
1. I
overskriften til § 9
indsættes efter »idrætsmiljøer«:
»og straf«.
2.
Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9
a . Motions- og fitnesscentre skal informere om, hvorvidt de
har indgået samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark, jf.
§ 9. Informationen skal ske ved skiltning, der
opsættes ved det enkelte centers indgangsparti på en
sådan måde, at den er synlig for kunderne. Hvis centret
har en hjemmeside, skal samarbejdsaftalen med Anti Doping Danmark
ligeledes angives her.
Stk. 2. Anti Doping
Danmark fastsætter efter kulturministerens godkendelse de
nærmere krav til udformning af informationen.
Stk. 3. Med
bøde straffes den, der undlader at informere efter
stk. 1. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Doping blandt motionister er et stadigt voksende
sundhedsproblem.
Dopingbekæmpelse blandt eliteidrætsudøvere
håndteres af Anti Doping Danmark (ADD), der i 2003 oprettede
en ordning, som gjorde det muligt for motions- og fitnesscentre at
indgå aftaler om gennemførelse af dopingkontrol.
Hensigten med lovforslaget er at forpligte motions- og
fitnesscentre til at offentliggøre på deres hjemmeside
samt i selve centeret, om de har indgået aftale om
dopingkontrol med ADD.
Det forventes, at lovforslaget vil kunne bidrage til, at der
bliver flere centre, der tilknytter sig ADD's ordning om
dopingkontrol.
2. Gældende ret
Kulturministeriet nedsatte i 1999 et udvalg, der skulle belyse
dopingproblematikken i såvel motions- som
eliteidrætsmiljøer. Resultatet af dette arbejde blev
udarbejdelsen af hvidbogen »Doping i Danmark«, hvori
det blandt andet blev anbefalet, at der oprettes et nationalt
antidoping agentur. Det skete i år 2000, hvor Anti Doping
Danmark (ADD) blev oprettet som en forsøgsordning frem til
2004.
Da denne udløb, blev ADD med vedtagelsen af lov nr.
1438 af 22. december 2004 om fremme af dopingfri idræt
etableret som en selvejende institution, der har til opgave at
fremme bekæmpelsen af doping i idræt. ADD's virksomhed
omfatter:
1)
dopingkontrol,
2)
oplysningsvirksomhed,
3) forsknings- og
udviklingsvirksomhed vedrørende bekæmpelse af
doping,
4) deltagelse i
internationalt samarbejde om bekæmpelse af doping og
5) rådgivning
og bistand til offentlige myndigheder i sager inden for ADD's
virkeområde.
Dopingkontrol er et væsentligt element i det samlede
antidopingarbejde, og ADD skal ifølge § 9 i lov om
fremme af dopingfri idræt søge at indgå
samarbejdsaftaler med ejere af relevante virksomheder og andre, som
tilbyder idrætsaktiviteter eller hermed beslægtede
aktiviteter, herunder offentlige institutioner, og sammenslutninger
af idrætsudøvere uden tilknytning til de af
§ 8 omfattede idrætsorganisationer.
Ifølge § 3 i bekendtgørelse nr. 1681
af 12. december 2006 om fremme af dopingfri idræt
fremgår det, at ADD skal søge at indgå
samarbejdsaftaler med motions- og fitnesscentre m.v., som tilbyder
idrætsaktiviteter eller hermed beslægtede aktiviteter,
samt foreninger og sammenslutninger af idrætsudøvere
uden tilknytning til den organiserede idræt. Aftalerne skal
godkendes af Kulturministeriet.
3. Baggrund for lovforslaget
Det defineres i lov nr. 232 af 21. april 1999 om lov om forbud
mod visse dopingmidler samt førnævnte
bekendtgørelse om fremme af dopingfri idræt, hvad der
er doping. En af den type dopingsubstanser, som er mest benyttede,
er anabole androgene steroider, der oftest blot omtales steroider.
Bivirkningerne ved misbrug af steroider er talrige. Det drejer sig
om udvikling af leverskader, hurtig vægtforøgelse,
hjerteanfald, stigning i kolesterolindholdet i blodet og nedsat
forplantningsevne. Steroider importeres ofte ulovligt til landet,
hvor de sælges gennem illegale kanaler.
Et af de væsentligste argumenter i kampen mod doping
blandt eliteidrætsudøvere er at sikre lige
konkurrence. Dette argument er ikke gældende, når man
beskæftiger sig med dopingbekæmpelse blandt motionister
i fitnesscentre, da der ikke eksisterer egentlig konkurrence.
Derimod er der andre argumenter for en intensiveret
dopingbekæmpelse. Det væsentligste af disse er
sundhedsperspektivet, men det er også væsentligt, at
man bekæmper ulovlig import af substanser.
For at begrænse doping i motions- og fitnesscentre
etablerede ADD i 2003 en ordning, hvor motions- og fitnesscentre
mod vederlag kan få gennemført dopingkontrol på
medlemmer. Ordningen, der var den første af sin art i
verden, giver motions- og fitnesscentre mulighed for at tage aktiv
del i kampen mod doping.
En sådan ordning er en nødvendighed, hvis man vil
bekæmpe motionsdoping. Mens omfanget af dopingmisbrug blandt
eliteidrætsudøvere tilsyneladende har fundet et fast
lavt niveau, synes antallet af personer, der benytter doping i
landets motions- og fitnesscentre, fortsat at stige. De tests, som
ADD gennemførte blandt medlemmerne i de kommercielle
fitnesscentre, viste, at 20 % havde spor af doping i deres
prøve eller afslog at deltage på trods af, at de
tidligere havde accepteret det.
Dette er ikke ensbetydende med, at 20 % af personerne i
fitness- og motionscentre er dopede. ADD udvælger de testede
personer ud fra en række kriterier. Blandt disse er personens
størrelse, da man ved, at et misbrug af f.eks. steroider
skaber muskeltilvækst, og der er således foretaget en
præselektion ved udvælgelsen for at teste de personer,
hvor der vurderes at være størst risiko for, at
personen har benyttet sig af steroider.
Mens antidopingarbejdet blandt medlemmer af klubber, der er
organiseret i Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske
Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) og Dansk
Firmaidrætsforbund (DFIF), er forholdsvis velfungerende, har
der frem til 2007 kun i begrænset omfang været
gennemført antidopingarbejde i de private kommercielle
motions- og fitnesscentre. ADD har ultimo december 2007
indgået frivillige aftaler om dopingkontrol med 67
kommercielle fitnesscentre, og kan derudover også
gennemføre kontroller i samtlige DIF-, DGI- og
DFIF-motionscentre over hele landet.
De kommercielle centre, der har aftale med ADD, har givet
udtryk for, at de er meget tilfredse med deres deltagelse.
Således viser en undersøgelse foretaget af
Idrættens Analyseinstitut (IDAN) i 2006, at ejerne af 9 ud af
10 fitnesscentre mener, at det gavner at have indgået aftale
med ADD. Omkostningerne ved at deltage i ADD's testordning er ca.
12.000 kr. årligt, hvilket ifølge IDAN's
undersøgelse svarer til det beløb, som 4-5 medlemmer
årligt betaler i medlemsgebyr.
Der har ikke tidligere eksisteret en brancheforening for
motions- og fitnesscentrene, hvilket har betydet, at en koordineret
indsats mod doping har været problematisk at
gennemføre. Men i august 2006 blev Dansk Fitness- &
Helseorganisation (DFHO) oprettet. Et af de væsentlige
elementer i oprettelsen var, at der var behov for at involvere sig
i kampen mod doping, og DFHO deltager nu aktivt i kampen mod doping
i centre over hele landet og er repræsenteret i ADD's
bestyrelse.
DFHO har efterspurgt tiltag som dette lovforslag. Derudover
har ADD og DFHO indgået aftale om, at der fra 2008
gennemføres dopingkontroller i alle de centre, der er
medlemmer af DFHO. Aftalen mellem de to parter er en omfattende
brancheaftale om intensiv dopingkontrol i samtlige fitnesscentre
under DFHO. Aftalen betyder, at mere end 50 % af landets medlemmer
af fitness- og motionscentre kan indkaldes til dopingkontrol.
4. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
ADD's ordning, hvor motions- og fitnesscentre kan tilmelde sig
dopingkontrol, har været og er fortsat en succes. Der
eksisterer imidlertid stadig et dopingproblem i landets motions- og
fitnesscentre. I erkendelse af dette har Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse og Kulturministeriet udarbejdet en trepunktsplan for
bekæmpelse af doping i landets motions- og fitnesscentre.
Initiativerne i planen, der blev offentliggjort i januar 2008,
er:
1) Støtte
til Anti Doping Danmarks oplysningskampagne til bekæmpelse af
doping blandt motionister
2)
Gennemførelse af en obligatorisk mærkningsordning af
fitness- og motionscentre
3) Skærpelse
af straffen i forbindelse med distribution af doping.
ADD, DIF, DGI og DFIF indgik som et led i
motionsdopinghandlingsplanen aftale med Kulturministeriet og
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om finansiering af punkt 1
i planen. Justitsministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse samarbejder om gennemførslen af planens punkt
3.
Nærværende lovforslag har til formål at
udmønte punkt 2 i motionsdopinghandlingsplanen.
Motions- og fitnesscentre bør i stigende grad inddrages
i bekæmpelsen af anvendelsen af doping blandt motionister.
Det er Kulturministeriets hensigt med lovforslaget, at det skal
blive nemt for forbrugerne at se, hvilke fitnesscenter de skal
melde sig ind i, hvis de ønsker medlemskab i et center, der
er aktivt i dopingbekæmpelsen. Ikke mindst hensynet til unge
vejer tungt i denne sammenhæng. Det forventes yderligere, at
lovforslaget vil kunne bidrage til, at der vil være flere
centre, der knytter sig til ADD's ordning om dopingkontrol, og at
ordningen vil give disse fitnesscentre et redskab, som kan benyttes
i markedsføringen af centret.
Kulturministeriet overvejede i forbindelse med udarbejdelsen
af dette lovforslag, om en autorisationsordning for fitnesscentre,
der forpligtede alle ejere af centre til at gennemføre
dopingkontrol, ville være en passende ordning.
Kulturministeriet fandt imidlertid, at dette ville være for
vidtgående.
Misbrug af dopingstoffer blandt motionister er et
sundhedsproblem og alene et sundhedsproblem. Det kan man ikke
kontrollere sig ud af. Det, der er behov for, er en forøget
oplysningsindsats og en frivillig testordning. Begge
elementer er dele af ovennævnte handlingsplan.
Derudover overvejer Kulturministeriet, om den i
regeringsgrundlaget foreslåede ordning om mulighed for at
såvel offentlige som private arbejdsgivere skal kunne tilbyde
medarbejdere gratis motion i for eksempel fitnesscentre, uden at
medarbejderne beskattes, udelukkende skal kunne tilbydes i motions-
og fitnesscentre, der har indgået aftale med
ADD om gennemførsel af dopingkontrol. Der vil med
indførelsen af et sådan krav være parallelitet
mellem lovforslaget og § 8, stk. 1, i lov nr. 1438
af 22. december 2004 om fremme af dopingfri idræt, hvoraf det
fremgår, at Kulturministeren fastsætter nærmere
regler om DIF, DGI, DFIF og Team Danmarks pligt til at
indføre og håndhæve bestemmelser om
dopingkontrol og -sanktioner som forudsætning for ydelse af
lovbestemte tilskud.
5. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for hverken stat, regioner eller kommuner.
6. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Lovforslagets administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Lovforslagets
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Høring over
lovforslaget
Udkastet til dette lovforslag er sendt i høring hos
Team Danmark, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund, Danmarks
Idræts-Forbunds Aktivkomité, Danske
Elitesportsudøveres Forening, Dansk Professionelt Bokse
Forbund, Dansk Fitness og Helse Organisation, virksomhederne
Fitness.dk, SATS og Equinox Fitness, Dansk Bodybuilding og Fitness
Forbund, Rigsrevisionen, Danske regioner, KL, Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Børne- og
Kulturchefforeningen, Kulturministeriets Udvalg for
Idrætsforskning, Anti Doping Danmark, Dansk
Idrætsmedicinsk Selskab, Institut for idræt
(Københavns Universitet), Center for idræt (Aarhus
Universitet), Institut for Idræt og Biomekanik (Syddansk
Universitet), Idrættens Analyseinstitut og Lokale- og
Anlægsfonden.
11. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at
lovforslagets § 9 a indeholder en bestemmelse, der
muliggør straf. Der henvises til bemærkningerne til
nr. 2, stk. 3.
Til nr. 2Til stk. 1
Forslaget går ud på, at motions- og fitnesscentre
skal informere om, hvorvidt de har indgået samarbejdsaftale
med Anti Doping Danmark, jf. § 9. Informationen skal ske
ved skiltning, der opsættes på centrets indgangsparti
på en sådan måde, at den er synlig for kunderne,
og ved angivelse på centrets hjemmeside.
Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om centret har en
aftale med Anti Doping Danmark, eller om dette ikke er
tilfældet. Det betyder, at såfremt et center ikke har
indgået en samarbejdsaftale med Antidoping Danmark, skal
centret ligeledes informere herom.
Et motions- og fitnesscenter skal forstås som en fysisk
afgrænset træningsfacilitet, der er tilgængelig
for alle. Der er tale om et center, hvor man kan tilmelde sig
fitness- og motionsaktiviteter ved at komme »ind fra
gaden«. Der vil typisk være tale om et kommercielt
center.
§ 9 a finder ikke anvendelse på de
faciliteter, der er placeret i eksisterende idrætsanlæg
og på arbejdspladser samt på uddannelsesinstitutioner.
Det samme gælder faciliteter på hoteller samt på
hospitaler og andre behandlingsinstitutioner i sundhedssektoren,
som heller ikke er tilgængelige for alle.
§ 9 a gælder heller ikke i forhold til de
foreningsbaserede motions- og fitnesscentre, som drives af
idrætsorganisationer som Danmarks Idræts-Forbund eller
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Det skyldes, at
sådanne centre ikke omfattes af lovens § 9 om
frivillige samarbejdsaftaler i »andre
idrætsmiljøer«, men omfattes af den
obligatoriske bestemmelse om dopingkontrol og -sanktioner i lovens
§ 8. Anti Doping Danmark kan således udføre
dopingkontrol i alle foreningsbaserede motions- og fitnesscentre
på lige fod med almindelige idrætsklubber under
idrættens organisationer.
Til stk. 2
Den nærmere udformning af informationen fastsættes
af Anti Doping Danmark efter konsultationer med Dansk Fitness-
& Helseorganisation efter Kulturministeriets godkendelse.
Til stk. 3
Lovforslaget fastsætter bødestraf for
overtrædelse af forslaget til § 9 a,
stk. 1.
Den strafbare handling består i at undlade at informere
om, hvorvidt der er indgået samarbejdsaftale med Anti Doping
Danmark, og dermed, om der gennemføres dopingkontrol eller
ej.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2008.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
Bekæmpelse af doping i andre
idrætsmiljøer | | 1. I overskriften til § 9 indsættes
efter »idrætsmiljøer«: »og
straf«. |
§ 9.
Med det formål at hindre anvendelse af doping i idræt
uden for de af § 8 omfattede idrætsorganisationer
skal Anti Doping Danmark søge at indgå
samarbejdsaftaler om bekæmpelse af doping med følgende
parter: | | |
1) ejere af relevante virksomheder og
andre, som tilbyder idrætsaktiviteter eller hermed
beslægtede aktiviteter, herunder offentlige institutioner,
og | | |
2) sammenslutninger af
idrætsudøvere uden tilknytning til de af § 8
omfattede idrætsorganisationer. | | |
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte samarbejdsaftaler skal sikre, at de
omfattede parter gennemfører dopingkontrol og -sanktioner
på en måde, der følger de retningslinjer, som
gælder for idrætsorganisationerne, jf.
§ 8. | | |
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler for
udformningen af de i stk. 1 nævnte
samarbejdsaftaler. | | |
| | | |
| | | 2. Efter
§ 9 indsættes: |
| | | Ȥ 9
a. Motions- og fitnesscentre skal informere om, hvorvidt de
har indgået samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark, jf.
§ 9. Informationen skal ske ved skiltning, der
opsættes ved det enkelte centers indgangsparti på en
sådan måde, at den er synlig for kunderne. Hvis centret
har en hjemmeside, skal samarbejdsaftalen med Anti Doping Danmark
ligeledes angives her. |
| | | Stk. 2.
Anti Doping Danmark fastsætter efter kulturministerens
godkendelse de nærmere krav til udformning af
informationen. |
| | | Stk. 3.
Med bøde straffes den, der undlader at informere efter
stk. 1. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.« |