L 83 Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

(Undervisningspligtig børnehaveklasse m.v.).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 27-02-2008

Fremsættelsestale af lovforslag

20072_l83_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2008)

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Undervisningspligtig børnehaveklasse m.v.)

(Lovforslag nr. L 83). Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget om ændring af folkeskoleloven (Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger m.v.), som fremsættes samtidig. Efter lovforslaget bliver undervisning i børnehaveklassen fremover omfattet af kravene til, hvilken undervisning de frie grundskoler skal udbyde. Det foreslås, at de frie grundskoler for at kunne få tilskud sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin skal have mindst 32 elever pr. 5. september. Dog skal nyoprettede skoler kun have 14 elever i alt pr. 5. september det første skoleår og 24 elever i alt pr. 5. september det andet skoleår. Lovforslaget indeholder konsekvensrettelser i lov om frie kostskoler vedrørende optagelseskrav i efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2009. Dette er samme dato, som ændringen af folkeskoleloven er foreslået at skulle træde i kraft. Idet jeg henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.