L 80 Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere, der udfører grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren.

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 27-02-2008

Fremsat: 27-02-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l80_som_fremsat (html)

L 80 (som fremsat): Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere, der udfører grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren.

Fremsat den 27. februar 2008 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere, der udfører grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren 1)

§ 1. Rådets direktiv 2005/47/EF af 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Trans­­portarbejder­for­bund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for an­ven­delse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænse­over­skriden­de tjenester i jernbanesektoren, jf. bilag 1 og 2, gælder her i landet.

§ 2. Ved »natarbejde« i henhold til det i § 1 nævnte direktiv forstås i denne lov et­hvert arbejde på mindst 3 timer, som udføres i natperioden fastsat til tids­rummet mellem kl. 23.00-06.00 i det efterfølgende døgn.

§ 3. En lønmodtager, hvis rettigheder i henhold til denne lov er krænket, har krav på en godtgørelse.

Stk. 2. Afskediges en lønmodtager, fordi denne har rejst krav i henhold til denne lov, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.

§ 4. Denne lov finder ikke anvendelse for lønmodtagere, der i medfør af kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der svarer til de i det i § 1 nævnte direktiv angivne rettigheder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. For lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, der sikrer de i stk. 1 nævnte rettigheder, finder denne lov ikke anvendelse, hvis det skriftligt aftales i det enkelte ansættelsesforhold, at lønmodtageren er sikret disse rettigheder i henhold til en nærmere angiven kollektiv over­ens­komst, som er gældende på den virksomhed, hvor lønmodtageren er ansat, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst som nævnt i stk. 1, kan sager om krænkelse af rettighederne efter sådan en overens­komst, herunder om en godtgørelse svarende til de i § 3 nævnte, som ikke bliver behandlet ad fagretlig vej, afgøres ved de civile domstole.

§ 5. Loven træder i kraft den 27. juli 2008.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1. Baggrunden



Lovforslaget gennemfører direktiv 2005/47/EF af 18. juli 2005 vedrø­ren­de aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Euro­pæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingel­serne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable græn­se­overskridende tjenester i jernbanesektoren. Dette direktiv er vedtaget i henhold til EF-Traktatens artikel 139, stk. 2, hvorefter en aftale mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan kan kodificeres i direktivform. Direktivet og aftalen er optrykt som henholdsvis bilag 1 og 2 til dette lovforslag og vil blive optrykt som bilag til loven.


Da direktivet således gør en partsaftale til fællesskabsregulering uden at ændre noget indholdsmæssigt, er det i meget høj grad aftalen og dens forud­sætninger, som vil udstikke rammerne for, hvordan direktivet fortolkes. Den opfattelse, som aftaleparterne har haft af aftalens forskellige elementer på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået, må tillægges betydning konkret i forbindelse med anvendelsen af aftalen, hvilket også antoges i forbindelse med vedtagelsen af direktivet. På baggrund af aftaleparternes oplysninger præciserede Kommissionen således i et bilag til direktivforslaget, hvordan for­skel­lige aftalepunkter skal forstås. Bemærkningerne til dette lovforslag ligger i forlængelse heraf, idet udgangspunktet for fortolkningen af di­rek­tivet og den tilgrundliggende aftale også i øvrigt må være de forud­sæt­ninger og den fælles forståelse, som parterne på europæisk plan har opereret med, da de indgik aftalen. Aftalebilagene er optrykt i dansk oversættelse som bilag til dette lovforslag:


- Bilag I: Liste over officielle grænsestationer, som er beliggende mere end 15 km fra grænsen, og hvor hvilke denne aftale er frivillig.

- Bilag II: Oplysninger fra Kommissionen.



Parternes helt centrale rolle i forbindelse med vedtagelsen af direktivet førte sammen med reguleringens særdeles tekniske karakter til, at det faste implementeringsudvalg i Beskæftigelsesministeriet nedsatte en arbejds­grup­pe, hvor de relevante parter inden for jernbanesektoren deltog. Arbejds­grup­pen fik til opgave at sikre, at gennemførelseslovgivningen udformedes hen­sigts­mæssigt. De forholdsvis få punkter, hvor der i henhold til aftalen og dermed direktivet konkret forudsættes en national stillingtagen - det gælder særligt placeringen af natperioden - har således været genstand for drøftelse i denne arbejdsgruppe.


 

2. Gældende ret



De lønmodtagere, hvis arbejdstid foreslås reguleret i dette lovfor­slag, er omfattet af det generelle arbejdstidsdirektiv (direktiv 2003/88/EF) og dermed af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004 (i det omfang, det fremgår af denne lovs § 1), af arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, herunder bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fri­døgn mv. Det vil de pågældende lønmodtagere også være efter vedta­gel­sen af dette lovforslag, for så vidt angår arbejdstidsspørgsmål, der ikke reguleres af lovforslaget. Det betyder for eksempel, at der således fortsat i medfør af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivets § 4 er fastsat et loft på 48 timer over de pågældende lønmodtageres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.


I forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse af arbejdstiden for disse lønmodtagere har det især været de kollektive overenskomster på området, der har haft betydning. I forhold hertil udgør den indgåede parts­aftale - og dermed direktivet og lovforslaget - efter det af parterne i Dan­mark oplyste ikke nogen omfattende forandring. Det er således mere de regu­lerings­mæs­sige rammer end den konkrete arbejdstilrettelæggelse, der ændres med en vedtagelse af dette lovforslag.


 

3. Lovforslagets indhold



Bortset fra natperioden, der foreslås fastsat til tidsrummet 23.00-06.00, findes de materielle bestemmelser i partsaftalen, som foreslås optrykt som bilag til loven. Ud over at bestemme anvendelsesområde samt definitioner indeholder aftalen bestemmelser om hvil, pauser, køretid og kontrol. I for­bindelse med hvil sondres mellem hviletid i og uden for hjemmet, og løn­modtagerne har ret til såvel daglige som ugentlige hvileperioder.


Partsaftalens forskellige elementer og hvordan de enkelte bestemmelser heri skal forstås vil blive gennemgået nærmere umiddelbart nedenfor, hvor også Kommissionens bilag om aftaleparternes op­lys­ninger til fortolkningen af aftalen inddrages. Her skal alene fremhæves, at aftalen ikke indeholder bestemmelser om maksimal ugentlig arbejdstid, om ferie eller om ret til gratis helbredskontrol af natarbejdere, hvorfor der henvises til den øvrige lovgivning, for så vidt angår disse spørgsmål.


 

3.1. Partsaftalens anvendelsesområde og personkreds:



Ifølge artikel 1 gælder aftalen for mobile lønmodtagere i jernbanesektoren, som er beskæftiget med interoperable grænseoverskridende tjenester, der udføres af jernbanevirksomheder. Med »interoperable grænseoverskridende tjenester« forstås der ifølge aftalens artikel 2, nr. 1, grænseoverskridende tjeneste­ydelser, for hvilke der af jernbanevirksomheden kræves to sikker­heds­­­certifikater, som defineret i direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om bl.a. sikkerhedscertificering (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfra­struktur­kapa­citet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering).


Ifølge artikel 2, nr. 2 skal der ved »mobil arbejdstager, der udfører interoperable grænse­over­skridende tjenester,« forstås ethvert medlem af togpersonalet, der er beskæftiget med interoperable grænse­overskridende tjenester i mere end 1 time på daglig basis. Aftaleparterne har under forhandlingerne af direktivet tilkendegivet, at tallet skal forstås absolut og også omfatter personale, der ikke udfører denne type arbejde jævnligt.


Begrebet »togpersonalet« er ikke defineret i aftalen eller direktivet. Aftaleparterne har dog under forhandlingerne af direktivet oplyst, at det ikke har været hensigten at dække rengørings- og cateringpersonale, som ifølge parterne normalt er ansat uden for jernbanevirksomhederne. Typisk togpersonale er herefter togførere, lokomotivførere og eventuelt andet togpersonale med arbejds­opgaver af betydning for sikkerheden.


 

3.2. Undtaget grænsetrafik:



Ifølge aftalens artikel 1 er anvendelsen af aftalen frivillig, for så vidt angår:


- lokal og regional grænseoverskridende passagerbefordring,

- grænseoverskridende godstransport på højst 15 km fra grænsen samt

- trafik mellem officielle grænsestationer (Oplistet i Bilag I).



Under forhandlingerne af direktivet oplyste parterne, at det ikke har været hensigten at bryde ind i allerede eksisterende aftaler på lokalt niveau ved­rørende jernbanestrækninger mellem grænsenære byer, selv når sådanne aftaler afveg fra partsaftalen. Aftalen skal derfor i henhold til dette lovfor­slag og som konsekvens af det almindelige princip om minimums­imple­men­tering ikke gælde, hvor aftalen alene er frivillig, herunder hvor lønmod­tager­vilkårene allerede er reguleret i eksisterende lokalaftaler, som det har været aftaleparternes ønske at friholde fra ny regulering.


 

3.3. Daglig hviletid:



Ifølge artikel 3 har den mobile lønmodtager ret til mindst 12 timers sam­men­­hængende hvileperiode i hjemmet pr. hver 24-timers-periode. Hvile­tiden kan dog nedbringes til 9 sammenhængende timer én gang pr. hver 7-dages-periode. I så tilfælde skal de timer, der svarer til forskellen mellem den nedsatte hviletid og de 12 timer lægges til den efterfølgende daglige hvileperiode i hjemmet. En betydelig nedsættelse af den daglige hviletid må dog ikke foretages mellem 2 daglige hvileperioder uden for hjemmet.


Aftaleparterne oplyste under direktivforhandlingerne, at der med nedsat daglig hviletid forstås enhver ned­brin­gelse af den sammenhængende hviletid på mindst 12 timer, uanset om der er tale om 3 timer eller 5 minutter, mens selv en betydelig nedsættelse dog ikke giver adgang til at operere med hvileperioder, der ligger under minimumsgrænsen på de 9 timer. Aftaleparterne gav endvidere udtryk for, at artikel 3 skal forstås således, at hviletiden kun én gang pr. hver 7-dages­periode kan nedbringes, uanset længden af nedsættelsen.


Hvis den mobile lønmodtager skal tilbringe hviletiden uden for hjemmet, har lønmodtageren ret til, at hvileperioden udgør mindst 8 sammenhæn­gen­de timer pr. hver 24-timersperiode, jf. aftalens artikel 4. En hvileperiode uden for hjemmet skal dog følges af en daglig hvileperiode i hjemmet.


Aftaleparterne har i en fodnote til aftalen bemærket, at der kan indledes forhandlinger om en anden efterfølgende hvileperiode uden for hjemmet samt om kompensation for hvileperioder uden for hjemmet enten på jern­bane­virksomhedsniveau eller på nationalt plan. På europæisk niveau gen­forhandles spørgsmålet om antallet af på hinanden følgende hvile­perioder uden for hjemmet og om kompensation for hvileperioder uden for hjemmet to år efter underskrivelsen af aftalen. I forlængelse heraf forklarede parterne under forhandlingerne af direktivet, at der ikke med aftalen er pålagt en pligt til at yde kompensation, men aftalen udelukker omvendt heller ikke sådanne lokale eller nationale bestemmelser. Ved kompensation forstås der såvel økonomisk som tidsmæssig kompensation. Aftaleparterne understregede dog, at formålet med aftalen er at beskytte lønmodtagernes sundhed og sikkerhed, og dette mål er vigtigt for fortolkningen af begrebet (kompen­sation). Samtidig gjorde aftaleparterne det klart, at artikel 4 udelukker mere end 2 hvileperioder i træk uden for hjemmet, da dette var et resultat af indgående forhandlinger. Resultatet af de bebudede europæiske forhand­linger kendes endnu ikke, men vil kunne medføre ændringer i aftalen.


 

3.4. Pauser:



Hvis en førers arbejdstid overstiger 8 timer, skal den pågældende kunne holde en pause på mindst 45 minutter i løbet af arbejdsdagen, jf. aftalens artikel 5. Hvis arbejdstiden er på mellem 6 og 8 timer, skal vedkommende kunne holde en pause på mindst 30 minutter i løbet af arbejdsdagen. Tidspunktet på dagen og pausens varighed skal være tilrettelagt således, at lønmodtageren reelt kan hvile. Pauserne kan tilpasses i løbet af arbejds­dagen i tilfælde af forsinkelser. En del af pausen skal holdes mellem den tredje og den sjette arbejdstime. Hele bestemmelsen (artikel 5 a) finder dog ikke anvendelse, hvis der er to førere. Ved "fører" forstås der i medfør af aftalens artikel 2, nr. 8, enhver arbejdstager, der fører et lokomotiv. Det øvrige togpersonale skal kunne holde pause på 30 minutter, hvis arbejds­tiden overstiger 6 timer, jf. artikel 5 b.


Under forhandlingerne af direktivet oplyste aftaleparterne, at aftalen ikke er til hinder for, at en pause splittes op i flere dele, når dette sker i overens­stemmelse med formålet, nemlig at lønmodtageren reelt skal kunne hvile. Til place­rin­gen af en pause mellem den tredje og sjette arbejdstime bemærkede aftale­parterne yderligere, at dette ikke måtte forstås så tvingende, at toget selv ved uforudsete begivenheder skulle gøre holdt, blot for at personalet derved fik sin pause. Dette indikerer altså en vis margin for fleksibilitet ved uforudsete begivenheder, som der ikke er muligt at plan­lægge sig ud af. Det ses heller ikke at være i strid med formålet, at en mobil lønmodtager kan holde pause i et kørende tog, når blot lønmodtageren reelt kan hvile.


 

3.5. Ugentlig hviletid:



Alle mobile lønmodtagere har for hver 7-dagesperiode ret til en sammen­hængende minimumshvileperiode på 24 timer ud over de 12 timers daglig hviletid, jf. artikel 6. Alle mobile lønmodtagere har ret til 104 hvileperioder årligt af 24 timer, inkl. 24-timers-perioderne i de 52 ugentlige hvileperioder. Dette omfatter:


- 12 dobbelte hvileperioder (på 48 timer plus den daglige hvileperiode på 12 timer), der omfatter lørdag og søndag

- 12 dobbelte hvileperioder (på 48 timer plus den daglige hvileperiode på 12 timer) uden garanti for, at dette omfatter en lørdag eller en søndag.



Aftalen betyder i et givent år på 52 uger, at den mobile lønmodtager i gennemsnit skal kunne holde 2 fridøgn om ugen (udover den daglige hviletid). Dette giver samlet 104 hvileperioder - af hver 24 timer, hvor der dog i beregningen korrigeres for perioder med ferie. Aftaleparterne oplyste således under direk­tivforhandlingerne, at hvis en mobil lønmodtager har 4 ugers ferie, arbejder lønmodtageren reelt 48 uger og har herefter ret til 96 hvileperioder. Over 52 uger svarer dette til:


- 12 uger om året, hvor lønmodtageren har ret til 60 sammenhængende timers hvil, der omfatter lørdag og søndag og

- 12 uger om året, hvor lønmodtageren har ret til andre 60 sammen­hængende timers hvil uden garanti for, at disse placeres en lørdag eller en søndag.



Aftaleparterne oplyste, at lønmodtageren i de resterende uger mindst har ret til 36 timers sammen­hængende hvil, dog samlet i gennemsnit ret til 36 + 24 timers hvil pr. uge. Selv om hver mobil lønmodtager har ret til i gennem­snit at holde 2 fridøgn pr. uge over et år, garanterer aftalen kun i en specifik uge en minimumshvileperiode på 24 timer (fridøgn) + den daglige hviletid på 12 timer, i alt 36 timer.


Hvor en ansættelse løber i mindre end et år, vil aftalen gælde pro-rata. Af­taleparterne bemærkede hertil, at nærmere regulering af tilfælde, hvor en løn­modtager i mindre end 1 år er beskæftiget med interoperable tjenester, ordnes nationalt.


 

3.6. Køretid:



Ifølge artikel 7 er køretiden begrænset til ni timer ved dagarbejde og otte timer ved natarbejde mellem to daglige hvileperioder. Den maksimale køretid må dog højst udgøre 80 timer i en 2-ugersperiode. Ved "køretid" forstås der i medfør af aftalens artikel 2, nr. 9, tidsrummet for en planmæssig aktivitet, hvorunder føreren er ansvarlig for at køre et lokomotiv; hertil medregnes ikke den planmæssige tid til opstart og standsning af lokomotivets motor(er). Køretiden omfatter dog de planmæssige afbrydelser, hvor føreren stadig er ansvarlig for lokomotivet.


Aftaleparterne understregede under direktivforhandlingerne, at bestem­melsen alene angik planlagt køretid. Hvis køretiden forlænges som følge af noget uforudset, eller hvis køretiden kombineres med andre arbejdsopgaver, er dette ikke reguleret af den indgåede partsaftale, men vil skulle bedømmes efter relevante bestemmelser i det generelle arbejdstidsdirektiv (2003/88/EF).


 

3.7. Andet:



Aftalens artikel 8 angiver, at der skal føres en fortegnelse over lønmod­tagernes daglige arbejds- og hvileperioder, at denne fortegnelse skal være tilgængelig, og at den skal opbevares i virksomheden i mindst et år. Herud­over hedder det i aftalens artikel 9, at aftalen under ingen omstændigheder kan begrunde forringelser af det generelle beskyttelsesniveau for de pågæl­dende lønmodtagere. Endelig indeholder aftalen bestemmelser om opfølg­ning, evaluering og revision af aftalen.


 

4. Forholdet til anden lovgivning



Dette lovforslag skal betragtes som speciel lovgivning i forhold til gene­relle lovregler såsom lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf. lov­be­kendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004, og arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005. Førstnævnte lov giver eksem­pelvis i § 1, stk. 4, mulighed for, at særlig lovgivning eller forskrifter med hjemmel heri kan finde anvendelse i stedet for de generelle regler, og af den for det nævnte direktiv 2005/47/EF tilgrundliggende aftale fremgår, at visse af be­stemmelserne i det generelle arbejdstidsdirektiv fortsat skal tages i betragt­ning ved siden af de i aftalen fastsatte særregler om arbejdstid i jernbane­sektoren. Det er anført afslutningsvis i aftalens artikel 1, at "for så vidt angår mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseover­skri­dende tjenester, finder direktiv 93/140/EF ikke anvendelse på de aspekter, hvor andet er aftalt specifikt i denne aftale". Aftalens artikel 3 og 4 om daglige hvileperioder og artikel 6 om ugentlig hvileperiode finder derfor anvendelse frem for arbejdsmiljølovens bestemmelser af tilsvarende karakter som angivet i aftalen.


Der er dog ikke adgang til at undtage lønmodtagere fra beskyttelsen i de generelle regler om arbejdstid uden, at det derved sikres, at sær­lige regler i stedet dækker de pågældende lønmodtagere. Det skyldes, at hensigten med vedtagelse af et sektordirektiv som direktiv 2005/47/EF ikke har været at svække lønmodtagerbeskyttelsen, men at fastlægge arbejdstids­regler, der særligt har fokus på netop det specifikke arbejde i denne sektor. Hvis en lønmodtager også udfører arbejde, der falder uden for det i aftalens artikel 1 angivne anvendelsesområde, vil de generelle regler, herunder eksempelvis arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser, finde anvendelse i relation til dette arbejde.


 

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige



Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning. Såvel antallet af lønmodtagere omfattet af lovforslaget som omfanget af ændringer i arbejdstilrettelæggelsen, der herved nødvendig­gøres, vurderes at være af beskedent omfang, som det ikke af de relevante parter på arbejdsmarkedet har været muligt at kvalificere yderligere.


 

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.



Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning. Såvel antallet af lønmodtagere omfattet af lovforslaget som omfanget af ændringer i arbejdstilrettelæggelsen, der herved nødvendig­gøres, vurderes at være af beskedent omfang, som det ikke af de relevante parter på arbejdsmarkedet har været muligt at kvalificere yderligere.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


 

7. Administrative konsekvenser for borgerne



Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.


 

8. Forslagets miljømæssige konsekvenser



Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


 

9. Forholdet til EU-retten



Lovforslaget gennemfører Rådets direktiv 2005/47/EF af 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejder­for­bund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører inter­ope­rable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren (EF-Tidende 2005, nr. L 195, s. 15).


 

10. Høring



Lovforslaget har været sendt til høring hos Kommunernes Lands­fore­ning, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Land­brugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiver­forening, Kristelig Arbejds­giver­fo­re­ning, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademi­ker­nes Centralorganisation, Kristelig Fagbevægelse, Ledernes Hoved­organisation, Central­organi­sa­ti­o­ner­nes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Advokatrådet, Personale­sty­relsen og Dommer­foreningen.


 

11. Sammenfattende skema over lovforslagets konsekvenser



 
Positive konsekvenser / mindreudgifter
Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner 
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører Rådets direktiv 2005/47/EF af 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejder­for­bund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mo­bile arbejdstagere, der udfører inter­ope­rable grænseover­skri­den­de tjenester i jernbanesektoren (EF-Tidende 2005, L 195, s. 15).


Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § 1

I § 1 foreslås det, at direktivet med partsaftalen mellem de europæiske parter i jernbanesektoren, der foreslås optrykt som bilag til loven, skal være gældende her i landet. I medfør af bestemmelsen vil aftalen med lovkraft gælde for de lønmodtagere, der er om­fattet af aftalen, og som ikke er sikret de i direktiv 2005/47/EF inde­holdte rettigheder gennem kollektiv overens­komst eller en skriftlig aftale, der henviser til en sådan på virksomheden gældende kollektiv over­enskomst.


Til § 2

Det foreslås, at "natarbejde" defineres som ethvert arbejde på mindst 3 timer, som udføres i natperioden fastsat til tidsrummet mellem kl. 23.00-06.00. Det er således i aftalen forudsat, at placeringen af natperioden sker nationalt, og forslaget til placering heraf bygger på en indstilling fra den lovforberedende arbejdsgruppe, hvori de relevante danske parter inden for jernbanesektoren deltog.


Til § 3

Det foreslås, at lønmodtagere, hvis rettigheder efter loven krænkes, skal kunne tilkendes en godtgørelse. I lignende lovgivning, herunder lov om gen­nemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, findes der tilsvarende godt­gø­rel­sesbestemmelser, og tilsvarende kendes viktimiserings­bestem­mel­sen i stk. 2 også fra lignende lovgivning.


Godtgørelsesniveauet foreslås fastsat gennem praksis, hvor det vil være nærliggende at antage, at domstolene vil tilkende godtgørelser på et niveau, der kendes fra tilsvarende lovgivning, som nævnte lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet eller fx lov nr. 395 af 1. juni 2005 om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.


Til § 4

I bestemmelsens stk. 1 og 2 foreslås, at loven ikke finder an­vendelse for lønmodtagere, der i medfør af en kollektiv overens­komst eller en skriftlig aftale, der henviser til en på virksomheden gældende kollektiv overenskomst, er sikret de rettigheder, som denne i medfør af direktiv 2005/47/EF har krav på. En så­dan kollektiv overenskomst vil fx kunne operere med en anden natperiode end lovforslagets og have gjort brug af de undtagel­ses­mu­lig­heder, der ligger i aftalen og dermed direktivet. Samtidig sikres det i stk. 3, at lønmod­tagere, hvis rettigheder i henhold til en kollektiv overenskomst som nævnt i stk. 1 krænkes, kan tilkendes en godtgørelse, hvis sagen ikke behandles fagretligt. Bestemmelsen er i øvrigt udformet i overensstemmelse med den almindelige lovgivningspraksis omkring implementering ved kollektiv overenskomst, således som det kendes fra tilsvarende anden arbejdsretlig lovgivning.


Til § 5

Der foreslås en ikrafttrædelsesdato den 27. juli 2008, hvilket er direktivets implementeringsfrist.


Til § 6

Loven foreslås alene at dække de dele af riget, hvor direktivet er gældende.




Bilag 1

Rådets direktiv 2005/47/EF af 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren -

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -


under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 139, stk. 2,


under henvisning til forslag fra Kommissionen, og


ud fra følgende betragtninger:


(1) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er anerkendt som de generelle principper for fællesskabsretten, og skal især sikre overholdelse af artikel 31 i charteret om grundlæggende rettigheder, ifølge hvilken enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold og til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige og ugentlige hvileperioder samt til årlig ferie med løn.


(2) Arbejdsmarkedets parter kan i henhold til traktatens artikel 139, stk. 2, i fællesskab anmode om, at aftaler, der indgås på fællesskabsplan, iværksættes ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen.


(3) Rådet har vedtaget direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden 1). Bl.a. jernbanesektoren var dog undtaget fra nævnte direktivs anvendelsesområde. Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktiv 2000/34/EF 2)om ændring af direktiv 93/104/EF for at dække de sektorer og aktiviteter, som tidligere var undtaget.


(4) Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden 3)er direktiv 93/104/EF blevet kodificeret og ophævet.


(5) Direktiv 2003/88/EF giver mulighed for at fravige dets artikel 3, 4, 5, 8 og 16 for så vidt angår arbejdstagere i jernbanetransportsektoren, som arbejder om bord på tog.


(6) Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) har meddelt Kommissionen, at de har til hensigt at gennemføre forhandlinger i overensstemmelse med traktatens artikel 139, stk. 1.


(7) Den 27. januar 2004 indgik disse organisationer en aftale om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester, i det følgende benævnt »aftalen«.


(8) Aftalen indeholder en fælles anmodning til Kommissionen om at iværksætte aftalen ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen, i henhold til traktatens artikel 139, stk. 2.


(9) Direktiv 2003/88/EF finder anvendelse på mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester, medmindre nærværende direktiv eller aftalen i bilaget indeholder mere specifikke bestemmelser.


(10) For så vidt angår traktatens artikel 249, bør aftalen implementeres ved hjælp af et direktiv.


(11) Med henblik på gennemførelsen af det indre marked i jernbanetransportsektoren og i betragtning af de konkurrencevilkår, der gælder i den pågældende sektor, kan direktivets målsætninger om at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.


(12) Udviklingen i den europæiske jernbanesektor nødvendiggør en nøje overvågning af nuværende og nye aktørers rolle, så der sikres en harmonisk udvikling i hele Fællesskabet. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan inden for dette område bør afspejle denne udvikling og i størst muligt omfang tage hensyn til den.


(13) De begreber, der anvendes i aftalen, men som ikke er særskilt defineret deri, kan medlemsstaterne selv definere i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, således som det også er tilfældet ved andre direktiver på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område, hvori der anvendes lignende udtryk, når blot de pågældende definitioner er i overensstemmelse med aftalen.


(14) Kommissionen har udarbejdet sit forslag til direktiv i overensstemmelse med sin meddelelse af 20. maj 1998 om tilpasning og fremme af den sociale dialog på fællesskabsplan under hensyntagen til de kontraherende parters repræsentative status samt lovmæssigheden af hver enkelt bestemmelse i aftalen. De parter, der har underskrevet aftalen, har en samlet repræsentationsevne, der er tilstrækkelig stor til, at de kan repræsentere mobile arbejdstagere, som har til opgave at udføre de interoperable grænseoverskridende tjenester, der udføres af jernbanevirksomheder.


(15) Kommissionen har udarbejdet sit direktivforslag i overensstemmelse med traktatens artikel 137, stk. 2, hvorefter det i direktiver på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område skal undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.


(16) I direktivet og aftalen fastsættes minimumsforskrifter. Medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter kan dog opretholde eller indføre mere gunstige bestemmelser.


(17) Kommissionen har underrettet Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, idet den har tilsendt dem forslaget til direktiv om gennemførelse af aftalen.


(18) Europa-Parlamentet vedtog den 26. maj 2005 en beslutning om arbejdsmarkedets parters aftale.


(19) Gennemførelsen af aftalen vil bidrage til gennemførelse af de mål, der er omhandlet i traktatens artikel 136.


(20) I henhold til punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning 4)vil medlemsstaterne blive tilskyndet til, i både egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne sammenligningstabeller, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne -


UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:


Artikel 1

Formålet med dette direktiv er at gennemføre aftalen, indgået den 27. januar 2004 mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF), om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester.


Aftalen er knyttet som bilag til dette direktiv.


Artikel 2

1. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser, der er gunstigere end dem, der er fastsat i nærværende direktiv.


2. Gennemførelsen af dette direktiv kan under ingen omstændigheder udgøre en tilstrækkelig begrundelse for en forringelse af det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne på de områder, der er omfattet. Dette er ikke til hinder for, at medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter på baggrund af ændrede forhold kan vedtage love og administrative bestemmelser eller overenskomstmæssige bestemmelser, som afviger fra de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for vedtagelsen af dette direktiv, når blot minimumskravene i dette direktiv overholdes.


Artikel 3

Med forbehold af bestemmelserne i aftalen om de kontraherende parters evaluering og revision aflægger Kommissionen senest den 27. juli 2011 efter at have hørt arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktivet på baggrund af udviklingen i jernbanesektoren.


Artikel 4

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af direktivet, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne anvendes. Sanktionerne skal være effektive, rimelige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 27. juli 2008 Kommissionen meddelelse om sådanne bestemmelser, og enhver senere ændring meddeles omgående.


Artikel 5

Medlemsstaterne sætter efter høring af arbejdsmarkedets parter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 27. juli 2008 eller sikrer sig, at arbejdsmarkedets parter inden denne dato har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej. De tilsender straks Kommissionen teksten til sådanne bestemmelser.


Medlemsstaterne træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige, for at de på et hvilket som helst tidspunkt er i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.


Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.


Artikel 6

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.


Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.


Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2005.


På Rådets vegne


M. Beckett


Formand


Bilag 2

Aftale mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester

DER ER UD FRA FØLGENDE BETRAGTNINGER:


- jernbanetransportsektorens fremtid forudsætter en modernisering af systemet og en udvikling af den transeuropæiske trafik og dermed af de interoperable tjenester


- det er nødvendigt at udvikle en sikker grænseoverskridende trafik og beskytte de mobile arbejdstageres sundhed og sikkerhed under udførelse af interoperable grænseoverskridende tjenester


- det er vigtigt at undgå konkurrence udelukkende baseret på forskelle i arbejdsvilkår


- det er vigtigt at forbedre jernbanetransporten inden for EU


- disse mål kan kun nås ved at fastlægge fælles regler vedrørende minimumsstandardbetingelserne for anvendelse af personale, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester


- antallet af berørte ansatte vil formentlig stige i de kommende år


- traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal tages i betragtning, særlig artikel 138 og artikel 139, stk. 2


- direktiv 93/104/EF (ændret ved direktiv 2000/34/EF) skal tages i betragtning, særlig artikel 14 og 17


- konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (Rom, 19. juni 1980), skal tages i betragtning


- traktatens artikel 139, stk. 2, fastslår, at iværksættelsen af aftaler, der indgås på fællesskabsplan, finder sted efter fælles anmodning fra de underskrivende parter ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen


- de kontraherende parter fremsætter hermed denne anmodning


INDGÅET FØLGENDE AFTALE MELLEM DE KONTRAHERENDE PARTER:


Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne aftale finder anvendelse på mobile arbejdstagere i jernbanesektoren, som er beskæftiget med interoperable grænseoverskridende tjenester, der udføres af jernbanevirksomheder.


For så vidt angår lokal og regional grænseoverskridende passagerbefordring, grænseoverskridende godstransport på højst 15 km fra grænsen samt trafik mellem de officielle grænsestationer, som fremgår af listen i bilaget, er anvendelsen af denne aftale frivillig.


Aftalen er ligeledes frivillig for togtrafik over grænserne, som udgår fra og ender på den samme medlemsstats infrastruktur og blot anvender en anden medlemsstats infrastruktur uden stop (hvilket derfor kan betragtes som nationalt transportarbejde).


For så vidt angår mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester, finder direktiv 93/140/EF ikke anvendelse på de aspekter, hvor andet er aftalt specifikt i denne aftale.


Artikel 2

Definitioner

I denne aftale forstås der ved:


1) »interoperable grænseoverskridende tjenester«: grænseoverskridende tjenesteydelser, for hvilke der af jernbanevirksomhederne kræves to sikkerhedscertifikater, som defineret i direktiv 2001/14/EF


2) »mobil arbejdstager, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester«: ethvert medlem af togpersonalet, der er beskæftiget med interoperable grænseoverskridende tjenester i mere end en time på daglig basis


3) »arbejdstid«: det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står til rådighed for arbejdsgiveren under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis


4) »hvileperiode«: ethvert tidsrum, der ikke er arbejdstid


5) »natperiode«: et tidsrum på mindst 7 timer, som fastsat ved national lovgivning, der under alle omstændigheder omfatter tidsrummet mellem 24.00 og 05.00


6) »natarbejde«: ethvert arbejde på mindst 3 timer, der udføres i natperioden


7) »hvileperiode uden for hjemmet«: daglig hviletid, der ikke tilbringes på den mobile arbejdstagers sædvanlige bopæl


8) »fører«: enhver arbejdstager, der fører et lokomotiv


9) »køretid«: tidsrummet for en planmæssig aktivitet, hvorunder føreren er ansvarlig for at køre et lokomotiv; hertil medregnes ikke den planmæssige tid til opstart og standsning af lokomotivets motor(er). Køretiden omfatter dog de planmæssige afbrydelser, hvor føreren stadig er ansvarlig for lokomotivet.


Artikel 3

Daglig hvileperiode i hjemmet

Den daglige hvileperiode i hjemmet udgør mindst 12 sammenhængende timer pr. 24-timers-periode.


Hviletiden kan nedbringes til 9 sammenhængende timer én gang pr. 7-dages-periode. I så tilfælde skal de timer, der svarer til forskellen mellem den nedsatte hviletid og de 12 timer, lægges til den efterfølgende daglige hvileperiode i hjemmet.


Der må ikke foretages en betydelig nedsættelse af en daglig hvileperiode mellem to daglige hvileperioder uden for hjemmet.


Artikel 4

Daglig hvileperiode uden for hjemmet

Hvileperioden uden for hjemmet udgør mindst 8 sammenhængende timer pr. 24-timers-periode.


En hvileperiode uden for hjemmet skal følges af en daglig hvileperiode i hjemmet 1).


Det anbefales at sørge for bekvemmelige indkvarteringsforhold for mobile arbejdstagere i forbindelse med hvileperioder uden for hjemmet.


Artikel 5

Pauser

a) Førere


Hvis en førers arbejdstid overstiger 8 timer, skal den pågældende kunne holde en pause på mindst 45 minutter i løbet af arbejdsdagen.


Eller


Hvis arbejdstiden er på mellem 6 og 8 timer, skal vedkommende kunne holde en pause på mindst 30 minutter i løbet af arbejdsdagen.


Tidspunktet på dagen og pausens varighed skal være tilrettelagt således, at arbejdstageren reelt kan hvile.


Pauserne kan tilpasses i løbet af arbejdsdagen i tilfælde af forsinkelser.


En del af pausen skal holdes mellem den tredje og den sjette arbejdstime.


Artikel 5 a) finder ikke anvendelse, hvis der er to førere. I så fald fastsættes bestemmelserne om pauser nationalt.


b) Togpersonale


Togpersonale skal kunne holde en pause på 30 minutter, hvis arbejdstiden overstiger 6 timer.


Artikel 6

Ugentlig hvileperiode

Enhver arbejdstager, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester, har for hver syv-dages-periode ret til en sammenhængende minimumshvileperiode på 24 timer ud over de 12 timers daglig hviletid, jf. artikel 3.


Mobile arbejdstagere har ret til 104 hvileperioder årligt af 24 timer inkl. 24-timers-perioderne i de 52 ugentlige hvileperioder.


Dette omfatter:


- 12 dobbelte hvileperioder (på 48 timer plus den daglige hvileperiode på 12 timer), der omfatter lørdag og søndag


og


- 12 dobbelte hvileperioder (på 48 timer plus den daglige hvileperiode på 12 timer) uden garanti for, at dette omfatter en lørdag eller en søndag.


Artikel 7

Køretid

Køretidens varighed, jf. artikel 2, er begrænset til 9 timer for dagarbejde og 8 timer for natarbejde mellem to daglige hvileperioder.


Den maksimale varighed af køretiden pr. to-ugers-periode er begrænset til 80 timer.


Artikel 8

Kontrol

Der skal føres en fortegnelse over de daglige arbejds- og hvileperioder for det mobile personale for at sikre, at bestemmelserne i denne aftale overholdes. Oplysningerne om det reelle antal arbejdstimer skal være tilgængelige. Fortegnelsen opbevares i virksomheden i mindst et år.


Artikel 9

Garanti mod forringelser

Gennemførelsen af denne aftale kan under ingen omstændigheder begrunde forringelser af det generelle beskyttelsesniveau for mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester.


Artikel 10

Opfølgning af aftalen

De underskrivende parter følger gennemførelsen og anvendelsen af aftalen inden for rammerne af sektordialogudvalget for jernbanesektoren, som er oprettet i henhold til Kommissionens afgørelse 98/500/EF.


Artikel 11

Evaluering

Parterne foretager en evaluering af aftalens bestemmelser to år efter aftalens undertegnelse på baggrund af de første erfaringer med udvikling af interoperabel grænseoverskridende transport.


Artikel 12

Ændring

Parterne tager de ovenstående bestemmelser op til revision to år efter afslutningen af den gennemførelsesperiode, der fastsættes i Rådets afgørelse om indgåelse af denne aftale.


Bruxelles, den 27. januar 2004.


For CER


Giancarlo Cimoli


Formand


Johannes Ludewig


Administrerende direktør


Francesco Forlenza


Formand for gruppen af direktører for menneskelige ressourcer


Jean-Paul Preumont


Konsulent for arbejdsmarkedsforhold og sociale anliggender


For ETF


Norbert Hansen


Formand for jernbanesektionen


Jean-Louis Brasseur


Næstformand for jernbanesektionen


Doro Zinke


Generalsekretær


Sabine Trier


Politisk sekretær


Bilag I

LISTE OVER OFFICIELLE GRÆNSESTATIONER, SOM ER BELIGGENDE MERE END 15 KM FRA GRÆNSEN, OG FOR HVILKE DENNE AFTALE ER FRIVILLIG

RZEPIN (PL)


TUPLICE (PL)


ZEBRZYDOWICE (PL)


DOMODOSSOLA (I)


Bilag II

OPLYSNINGER FRA KOMMISSIONEN

På grundlag af oplysninger fra arbejdsmarkedets parter har Kommissionen givet følgende oplysninger:


Artikel 1

Anvendelsesområde

Aftalen finder anvendelse på mobile arbejdstagere i jernbanesektoren, som er beskæftiget med interoperable grænseoverskridende tjenester. En arbejdstager i jernbanesektoren har til opgave at udføre denne type arbejde mere end en time om dagen. Beregningen af, i hvor mange timer dette arbejde udføres, baseres derfor ikke på et gennemsnitligt antal timer over en periode, men på et samlet antal timer. Denne aftale finder følgelig også anvendelse på arbejdstagere i jernbanesektoren, der ikke udfører denne type arbejde jævnligt. Arbejdsmarkedets parter ønsker at overlade det til medlemsstaterne at fastsætte de nærmere bestemmelser for dem, der både udfører arbejdet nationalt og grænseoverskridende.


Det er i visse tilfælde valgfrit at anvende aftalen. Arbejdsmarkedsparternes hensigt er ikke at gennemtvinge denne aftale i stedet for allerede gældende aftaler, uanset om disse eventuelt afviger fra denne aftale. Sådanne afvigende aftaler skal blive ved med at være gældende, da omfanget af interoperable grænseoverskridende tjenester er begrænset.


Artikel 2

Definitioner

Arbejdsmarkedets parter ønsker ikke med denne aftale at dække personale, der beskæftiger sig med rengøring og catering. Sådant personale er normalt ikke ansat af jernbanevirksomhederne.


Artikel 3

Daglig hvileperiode i hjemmet

Arbejdsmarkedets parter præciserer, at »nedsættelse af den daglige hvileperiode« betyder et hvilket som helst tidsrum, der fratrækkes mindst 12 sammenhængende timer pr. 24-timersperiode: uanset om det drejer sig om tre timer eller fem minutter, skal det betragtes som en nedsættelse af den dag-lige hvileperiode. Arbejdsmarkedets parter overlader det til de nationale myndigheder at definere »betydelig nedsættelse af en daglig hvileperiode«, når blot man overholder aftalens bestemmelse om »9 sammenhængende timer en gang pr. 7-dagesperiode«. Parterne udtrykte også klart, at artikel 3 skal fortolkes således, at den kun giver mulighed for én nedsættelse pr. 7-dagesperiode, uanset længden af denne nedsættelse.


Artikel 4

Daglig hvileperiode uden for hjemmet

Aftalen giver mulighed for en hvileperiode uden for hjemmet på mindst 8 timer pr. 24-timersperiode. Arbejdsmarkedets parter præciserer, at selv om denne bestemmelse ikke gør kompensatoriske hvileperioder obligatoriske, udelukker den heller ikke muligheden for at tage dem med. De nationale myndigheder skønner selv, hvorvidt de ved gennemførelsen af aftalen skal tage kompenserende hvileperiode med.


Artiklen udelukker dog mere end to hvileperioder uden for hjemmet. Begrænsningen på to hvileperioder er resultatet af indgående forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og er en del af den samlede aftale.


Arbejdsmarkedets parter præciserer, at udtrykket »négociations« i fodnote 14 (i den franske udgave) betyder, at de berørte parter går ind i forhandlinger, der fører frem til en aftale. Aftalen kan være en kollektiv overenskomst eller en overenskomst, der indgås med virksomheden. I samme fodnote bør udtrykket »compensation« forstås sådan, at det omfatter både økonomisk og tidsmæssig kompensation, afhængig af forhandlingernes udfald. Arbejdsmarkedets parter understreger dog, at formålet med aftalen er at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, og at dette mål er vigtigt for fortolkningen af begrebet.


Arbejdsmarkedets parter præciserer, at deres mål ikke var at være mere restriktive end arbejdstidsdirektivet, og at udtrykket »social partner« i en fodnote bør forstås som »the two sides of industy« ligesom i arbejdstidsdirektivet.


Artikel 5

Pauser

Ifølge aftalen kan en pause splittes op i flere dele. Antallet og længden af disse dele er ikke præciseret i aftalen og kan derfor fastsættes nationalt. Dette skal naturligvis være i overensstemmelse med målet om, at »arbejdstageren reelt kan hvile«.


Ordet »devrait« (i den franske udgave) skal forstås sådan, at toget i tilfælde af uforudsete begivenheder, der indvirker på planlægningen af pauserne, ikke standser, så personalet kan få sin pause.


Artikel 6

Ugentlig hvileperiode

Ifølge aftalen skal en arbejdstager i et givet år med 52 arbejdsuger have gennemsnitligt 2 hviledage om ugen (ud over den daglige hvileperiode). Dette udgør 104 hvileperioder på hver 24 timer. Hvis en arbejdstager har fire ugers ferie, vil den pågældende således arbejde 48 uger og derfor have ret til 96 hvileperioder.


I løbet af 52 arbejdsuger svarer det til:


- 12 uger om året, hvis en arbejdstager har ret til 60 sammenhængende timers hvile, herunder weekenden (lørdag og søndag)

- 12 uger om året, hvis en arbejdstager har ret til 60 sammenhængende timers hvile, hvor med-regningen af weekenden ikke er sikret.



I resten af ugerne har arbejdstageren ret til mindst 36 timers sammenhængende hvile (en ugentlig hviletid og en daglig hviletid). Generelt skal den gennemsnitlige hviletid være på 36 + 24 timer om ugen.


Selv om hver arbejdstager har ret til gennemsnitligt 2 hviledage om ugen over en etårig periode, sikrer aftalen for en given uge kun en minimumshvileperiode på 24 timer og en daglig hvileperiode på 12 timer, hvilket i alt udgør 36 timer om ugen.


For så vidt angår kontrakter med en varighed på mindre end et år anvendes aftalen tilsvarende i forhold til kontraktens varighed. De nærmere bestemmelser for en arbejdstager, der udfører interoperable tjenester i mindre end et år, fastlægges nationalt.


Artikel 7

Køretid

I denne artikel forstås der ved køretid planmæssig køretid. Det er muligt at kombinere køretid med andre opgaver indtil grænsen for den tilladte arbejdstid er nået. Hvis køretiden forlænges som følge af uforudsete begivenheder, eller fordi køretiden kombineres med andre opgaver, vil den maksimale ugentlige arbejdstid være reguleret af arbejdstidsdirektivet og ikke af denne aftale.


Artikel 8

Kontrol

Efter arbejdsmarkedsparternes opfattelse skal de fortegnelser, der føres, gøres tilgængelige for arbejdstagerne og de nationale myndigheder. Det er de nationale myndigheder, der afgør, hvor fortegnelserne skal opbevares. Fortegnelserne skal sikre, at alle artikler i aftalen overholdes, herunder køretid.


Artikel 10

Opfølgning af aftalen

I forbindelsc med denne aftale betyder »kontraherende parter« og »parter« det samme.


Med denne aftale har arbejdsmarkedets parter forpligtet sig til at følge op på gennemførelsen og anvendelsen af aftalen i medlemsstaterne og til at udveksle oplysninger om dette spørgsmål. Denne aktivitet er uafhængig af Kommissionens forpligtelse til at kontrollere gennemførelsen af Rådets direktiv.


Artikel 11

Evaluering

Med hensyn til evaluering forpligter de kontraherende parter sig også til at følge udviklingen inden for interoperabel grænseoverskridende transport.


Ifølge arbejdsmarkedets parter påbegyndes evalueringen i 2006, selv om januar 2006 kan forekomme at være for tæt på. Formålet med evalueringen er at følge udviklingen på det interoperable grænseoverskridende marked og evaluere aftalens artikler på baggrund af de første erfaringer.


Artikel 12

Ændring

Revisionsklausulen er en standardrevisionsklausul i denne type aftaler.


Officielle noter

1) Loven gennemfører Rådets direktiv 2005/47/EF af 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejder­for­bund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren (EF-Tidende 2005 nr. L 195, s. 15).

1) EFT L 307 af 13.12.1993, s. 18. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/34/EF.

2) EFT L 195 af 1.8.2000, s. 41.

3) EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.

4) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

1) Parterne er enige om, at der kan indledes forhandlinger om en anden efterfølgende hvileperiode uden for hjemmet samt om kompensation for hvileperioder uden for hjemmet enten på jernbanevirksomhedsniveau eller på nationalt plan. På europæisk niveau genforhandles spørgsmålet om antallet af på hinanden følgende hvileperioder uden for hjemmet og om kompensation for hvileperioder uden for hjemmet to år efter underskrivelsen af denne aftale.