L 71 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
(Kompetenceudviklings- og uddannelsesfonde).
Fremsat den 6. februar 2008 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension
(kompetenceudviklings- og
uddannelsesfonde)
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som
ændret bl.a. ved lov nr. 1537 af 20. december 2006, lov nr.
577 af 6. juni 2007 og senest ved lov nr. 1235 af 24. oktober 2007
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 23, stk. 4,
ændres »§ 26 b, stk. 3 og 4« til:
»§ 26 b, stk. 3-5 og 7«.
2. I
§ 23, stk. 5,
ændres »§ 26 b, stk. 5« til:
»§ 26 b, stk. 6«.
3. I
§ 26 b indsættes efter
stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Midlerne kan placeres i et særskilt etableret eller
eksisterende datterselskab, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at
levere administrative ydelser til overenskomstbaserede
kompetenceudviklings- og uddannelsesfonde og sammenslutninger af
sådanne eller levere tilsvarende ydelser til
administrationsvirksomheder for sådanne aftagere. Et
eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
til et sådant selskab skal ske efter reglerne i
§ 23, stk. 4.«
Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.
4. I
§ 26 c, stk. 2,
ændres »§ 26 b, stk. 3-6« til:
»§ 26 b, stk. 3-7«.
5. I
§ 26 e, stk. 5,
ændres »§ 26 b, stk. 3-6« til:
»§ 26 b, stk. 3-7«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2008.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Lovforslagets indhold og
baggrund
Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk
Arbejdsgiverforening (DA) har i fællesskab anmodet
Beskæftigelsesministeriet om at give Arbejdsmarkedets
Tillægspension hjemmel til at yde teknisk og administrativ
bistand til driften af kompetenceudviklingsfonde og
uddannelsesfonde, der aftales mellem DA og LO eller andre
overenskomstparter.
Arbejdsmarkedets parter har gennem en længere
årrække varetaget betydelige uddannelsesmæssige
opgaver og har haft fokus på nødvendigheden af en
fortsat videreuddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. En
del af disse tiltag har hidtil været organiseret i
fondsregi.
LO og DA har ved de seneste overenskomstforhandlinger i
foråret 2007 aftalt at oprette en central
LO/DA-kompetenceudviklingsfond. Fondens bestyrelse
sammensættes med lige ret for LO og DA.
LO/DA-kompetenceudviklingsfonden har til formål - inden
for de rammer der fastlægges af fondens bestyrelse - at yde
tilskud til medlemsvirksomhedernes omkostninger i forbindelse med
individuel kompetenceafklaring for den enkelte medarbejder,
afklaring af tilstrækkelige grundlæggende læse-,
skrive- eller regnefærdigheder for den enkelte medarbejder
samt medarbejdernes deltagelse i selvvalgt efter- og
videreuddannelse i op til 2 uger om året.
Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomhederne
indbetaler i alt 520 kr. om året pr. fuldtidsansat
medarbejder (dog 260 kr. i 2008) til
kompetenceudviklingsfonden.
På de overenskomstområder, hvor
overenskomstparterne er enige herom, kan parterne vælge at
oprette tilsvarende egne kompetenceudviklingsfonde eller at
tilslutte sig fælles kompetenceudviklingsfonde eller en
kompetenceudviklingsfond på et andet relevant
overenskomstområde, som i givet fald træder i stedet
for den centrale kompetenceudviklingsfond.
Kompetenceudviklingsfonde er en overbygning og
videreførelse på de allerede eksisterende fonde med
uddannelsesmæssige formål og andre
lønmodtagerudviklende tiltag i øvrigt. Disse fonde
hidrører fra aftaler mellem DA og LO og andre
overenskomstparter. Med oprettelsen af kompetenceudviklingsfondene,
som en overbygning og videreudvikling af uddannelsesaftalerne, vil
der med nærværende lovhjemmel kunne ydes teknisk
administrativ bistand til såvel de kompetenceudviklende
tiltag som de uddannelsesmæssige tiltag, der aftales i mellem
DA og LO eller andre relevante overenskomstparter.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har allerede i dag
hjemmel til at tilbyde administrative ydelser til
pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af
alderdomssikring, efterløn, ordninger om udligning af
arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med barsel og finansiel
virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed, bortset fra
pengeinstitut-, realkreditinstitut- og forsikringsvirksomhed. Der
findes 11 datterselskaber under ATP-koncernen. Ni af dem er
investeringsselskaber, mens to er administrationsselskaber.
Arbejdsmarkedets parters ønske om at lade ATP
administrere kompetenceudviklings- og uddannelsesfondene,
kræver en selvstændig lovhjemmel, idet denne
opgave/virksomhed ikke er omtalt i ATP´s eksisterende
muligheder for at tilbyde administrative ydelser, herunder at
udskille en sådan virksomhed i et datterselskab, der ejes
fuldt ud af ATP.
Hjemlen omfatter alene varetagelse af administrativ og teknisk
bistand til overenskomstbaserede fonde eller sammenslutninger af
sådanne med kompetence- og uddannelsesmæssige
formål, som er oprettet ved kollektive aftaler enten mellem
DA og LO eller andre lønmodtager- og
arbejdsgiverorganisationer i fællesskab.
Nærværende forslag imødekommer
arbejdsmarkedets parters ønske til at lade ATP yde
teknisk/administrativ bistand til kompetenceudviklings- og
uddannelsesfondene.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring i Dansk
Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF,
Akademikernes Centralorganisation, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Ledernes Hovedorganisation, Kristelig Fagforening, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark og ATP.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser
/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget indeholder dels konsekvensrettelser som følge
af ændringen i nr. 3, dels en tydeliggørelse af ATP's
levering af ydelser til investeringsdattervirksomheder og hertil
tilknyttede managementselskaber.
ATP har i en årrække leveret administrative
ydelser til sine investeringsdattervirksomheder omfattet af
§ 26 b, stk. 6 i den nugældende lov. Der er
tale om administrative ydelser naturligt knyttet til en række
fællesfunktioner inden for bogføring, koncernregnskab,
bankfunktioner, it-systemer, personale og juridiske funktioner samt
lejeforhold.
Med tilføjelsen af henvisningen i forslagets
§ 23, stk. 4, til § 26 b, stk. 7,
(stk. 6 i den nugældende lov) tydeliggøres det i
loven, at salg af disse administrative ydelser finder sted.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
ændringen i nr. 3.
Til nr. 3
Med ændringen får ATP mulighed for via
datterselskaber at yde teknisk/administrativ bistand til både
LO/DA's kompetenceudviklingsfond og tilsvarende decentrale
overenskomstbaserede kompetenceudviklingsfonde. Ligeledes
medfører ændringen, at ATP via datterselskab kan yde
teknisk/administrativ bistand til LO/DA´s uddannelsesfonde
eller tilsvarende decentrale overenskomstbaserede
uddannelsesfonde.
ATP har igennem en længere årrække haft
hjemmel til at sælge administrative ydelser til
pensionskasser og tilsvarende ordninger i
livsforsikringsselskaber.
Senest ved lov nr. 1370/2004 fik ATP muligheden for at levere
administrative ydelser til barselsudligningsordninger via et
datterselskab, som ATP ejer fuldt ud. Herved sikres en
økonomisk adskillelse i forhold til ATP's øvrige
aktivitet.
Med bestemmelsens henvisning til § 23, stk. 4,
sikres det, at ATP´s salg af ydelser til selskabet skal ske i
henhold til reglerne om indtægtsdækket
virksomhed.
Med tilføjelsen af "sammenslutninger af sådanne"
sigtes der til, at datterselskabet kan yde bistand til
sammenslutninger og lignende af kompetenceudviklingsfonde og
uddannelsesfonde i den organisations-/selskabsform, som
arbejdsmarkedets parter måtte vælge for fondene.
Endelig får datterselskabet mulighed for at yde
tilsvarende bistand til eventuelle
administrationsfællesskaber eller
administrationsvirksomheder, som efter aftale med en eller flere
kompetenceudviklings- og uddannelsesfonde får til opgave at
bistå disse. Med tilsvarende ydelser sigtes til, at der kan
leveres samme bistand, som kan leveres direkte til
kompetenceudviklings- eller uddannelsesfondene.
Hjemlen for ATP's leverance af administrative ydelser vil
omfatte alle nødvendige funktioner i forbindelse med
levering af administration, herunder primært
bidragsopkrævning hos omfattede virksomheder, modtagelse af
ansøgninger om udbetaling af refusion fra virksomhederne,
vurdering af refusionsgrundlag med henblik på godkendelse
eller afslag i overensstemmelse med retningslinjerne fastsat af
kompetenceudviklings- eller uddannelsesfondens bestyrelse samt
anvisning af betaling af refusion. Det forventes ikke, at der i
kompetenceudviklings- eller uddannelsesfondene opbygges en egentlig
formue.
Til nr. 4
Konsekvensrettelser som følge af ændringen i nr.
3.
Til nr. 5
Konsekvensrettelser som følge af ændringen i nr.
3.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
§ 23. | | |
§ 23,
stk. 2. | | |
§ 23,
stk. 3. | | |
Stk. 4.
Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge
administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter
§ 26 b, stk. 3 og 4. Salget skal ske efter
tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket
virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed
skal regnskabsmæssigt være adskilt fra Arbejdsmarkedets
Tillægspensions øvrige regnskab.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om vilkår og tilsyn. | | 1. I
§ 23, stk. 4, ændres »§ 26 b,
stk. 3 og 4« til »§ 26 b, stk. 3-5
og 7«. |
| | |
Stk. 5.
Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge ydelser
til et datterselskab, der er oprettet efter § 26 b,
stk. 5. Ydelserne leveres i henhold til Arbejdsmarkedets
Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og
på markedsbaserede vilkår. | | 2. I
§ 23, stk. 5, ændres »§ 26 b,
stk. 5« til: »§ 26 b,
stk. 6«. |
| | |
§ 26
b. | | |
§ 26
b, stk. 2. | | |
§ 26
b, stk. 3. | | |
§ 26
b, stk. 4. | | |
Stk. 5.
Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at
drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed,
bortset fra pengeinstitut-, realkreditinstitut- og
forsikringsvirksomhed. | | 3. I
§ 26 b indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Midlerne kan placeres i et særskilt
etableret eller eksisterende datterselskab, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at
levere administrative ydelser til overenskomstbaserede
kompetenceudviklings- og uddannelsesfonde og sammenslutninger af
sådanne samt til at levere tilsvarende ydelser til
administrationsvirksomheder for sådanne aftagere. Et
eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
til et sådant selskab skal ske efter reglerne i
§ 23, stk. 4.« |
Stk. 6.
Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har en dattervirksomhed,
hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte
investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens
aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle
lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter
stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets
aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den
ejede andel af egenkapitalen. | | Stk. 5-6 bliver herefter
stk. 6-7. |
| | |
§ 26
c. | | |
§ 26
c, stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved
anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 26 b,
stk. 3-6. | | 4. I
§ 26c, stk. 2, ændres »§ 26 b,
stk. 3-6« til »§ 26 b,
stk. 3-7«. |
| | |
§ 26
e. | | |
§ 26
e, stk. 2. | | |
§ 26
e, stk. 3. | | |
§ 26 e, stk. 4. | | |
§ 26
e, stk. 5. Stk. 1, nr. 5, og stk. 3 finder
ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der
er omfattet af § 26 b, stk. 3-6, eller på
investeringer i virksomheder, hvis aktivitet efter
vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer
i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3. I
sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til
bestemmelserne i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt
§ 26 d, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henføres til
§ 26 b, stk. 1, nr. 1-3. | | 5. I
§ 26 e, stk. 5 ændres »§ 26 b,
stk. 3-6« til »§ 26 b,
stk. 3-7«. |