L 68 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af straffeloven. (Skærpelse af straffen for ulovlig tvang i
forbindelse med indgåelse af ægteskab).
Fremsat den 6. februar 2008 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Skærpelse af straffen for ulovlig
tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1260 af 23. oktober 2007, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 260 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Tvinges nogen til at indgå ægteskab, kan straffen stige
til fængsel indtil 4 år.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at skærpe straffen
for ulovlig tvang efter straffelovens § 260 i forbindelse
med indgåelse af ægteskab. Med henblik herpå
foreslås det at indføre en forhøjet
strafferamme på 4 års fængsel for sådanne
tilfælde af ulovlig tvang. Den foreslåede
forhøjelse af strafferammen har til formål at afspejle
samfundets stærke afstandtagen fra
tvangsægteskaber.
2. Gældende ret
2.1. Efter straffelovens
§ 260 straffes med bøde eller fængsel indtil
2 år for ulovlig tvang den, som ved vold eller trussel om
vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse
eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller
ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet
tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre,
tåle eller undlade noget. Det samme gælder den, som ved
trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold
eller om at fremsætte sande ærerørige
beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller
undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses
tilbørlig begrundet ved det forhold, som truslen
angår.
Bestemmelsen fortolkes således, at truslerne om vold mv.
ikke behøver være udtrykkelige, men kan fremgå
af situationen.
Ulovlig tvang efter straffelovens § 260 er
fuldbyrdet, når tvangen har haft den tilsigtede virkning.
Hvis tvangen ikke har virket efter hensigten, kan der efter
omstændighederne straffes for forsøg på ulovlig
tvang, jf. herved straffelovens § 21.
Straffelovens § 260 omfatter tilfælde, hvor
nogen med de i bestemmelsen angivne midler tvinges til at
gøre, tåle eller undlade noget. Bestemmelsen omfatter
således en række forskelligartede tilfælde, idet
det ikke har betydning for afgrænsningen af det strafbare
område, hvad ofret tvinges til, men alene med hvilke midler
ofret tvinges.
Bestemmelsen omfatter bl.a. tilfælde, hvor en person ved
vold eller trussel om vold (herunder trussel om drab) tvinges til
at indgå ægteskab. Dette vil f.eks. kunne være
tilfældet, hvis en far truer sin datter med vold eller med at
slå hende ihjel, hvis hun ikke gifter sig med den mand, som
faren har valgt til hende.
Straffelovens § 260 omfatter endvidere alle, der ved
tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til den
ulovlige tvang, jf. herved straffelovens § 23. Dette vil
bl.a. kunne omfatte en far, der tilskynder sin søn til at
udøve vold eller fremsætte trusler om vold mod sin
datter for at tvinge hende til at indgå ægteskab.
2.2. Domfældelse for
overtrædelse af straffelovens § 260 sker i praksis
ofte i tilknytning til domfældelse for andre
straffelovsovertrædelser som f.eks. grov
narkotikakriminalitet, røveri eller frihedsberøvelse.
Sådanne sager er mindre egnede til at vurdere det
gældende strafniveau for overtrædelse af straffelovens
§ 260.
Rigsadvokaten har oplyst, at i sager, hvor der alene er sket
domfældelse for ulovlig tvang, eller hvor dette har
været hovedforholdet i sagen, må straffene for
overtrædelse af straffelovens § 260 i almindelighed
antages at ligge på mellem 40 dages og 6 måneders
fængsel afhængig af de konkrete omstændigheder i
sagen, herunder om der har været anvendt vold. Der er dog
også enkelte eksempler på sager, hvor straffen er
udmålt lavere, herunder til dagbøder, ligesom der er
enkelte eksempler på sager, hvor straffen er udmålt til
mere end 6 måneders fængsel.
Som eksempler på tilfælde, hvor straffen har
været udmålt til 6 måneders fængsel, kan
nævnes et forsøg på ved at true med en kniv at
tvinge en taxachauffør til at køre fra Odense til
Ålborg uden betaling, og et forsøg på ved at
gribe fat i en forbipasserende 15-årig pige at tvinge hende
ind i en bil. I den sidstnævnte sag blev der ved
strafudmålingen også lagt vægt på, at
gerningsmanden tidligere var straffet for ulovlig tvang.
Bortset fra en enkelt ældre sag (hvor den tiltalte blev
frifundet) ses der ikke i trykt retspraksis at være sager om
ulovlig tvang til at indgå ægteskab. Justitsministeriet
har ikke kendskab til konkrete straffesager i øvrigt, hvor
der er domfældt for ved ulovlig tvang at have tvunget nogen
til at indgå ægteskab.
Rigsadvokaten har oplyst, at der ved strafudmålingen i
en sag om anvendelse af ulovlig tvang med henblik på
indgåelse af ægteskab må forventes at ville blive
lagt vægt på, at tvangen indebærer et alvorligt
indgreb i den personlige frihed, som kan have meget
vidtrækkende og langvarige konsekvenser for den person, der
har været udsat for en sådan tvang. I øvrigt
må strafudmålingen vurderes i lyset af samtlige
omstændigheder i den konkrete sag. Det må således
bl.a. indgå, hvilken tvang der har været anvendt,
herunder om der har været anvendt vold eller trusler om vold
eller frihedsberøvelse, hvilket omfang og hvilken
tidsmæssig udstrækning den udøvede tvang har
haft, og om tvangen har resulteret i indgåelse af
ægteskab eller alene har været et forsøg
herpå. Også den tvungne persons alder og den
pågældendes afhængighed af den, der udøver
eller står bag tvangen, kan have indflydelse på
strafudmålingen, ligesom det har betydning, hvis flere
gerningsmænd har handlet i forening.
2.3. Ud over straffelovens
§ 260 om ulovlig tvang kan der være andre
bestemmelser i straffeloven, der er relevante, hvis nogen tvinges
til at indgå ægteskab.
Efter straffelovens § 266 straffes den, som på
en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig
frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer
med at foretage en strafbar handling, med bøde eller
fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen omfatter bl.a.
trusler om grov vold og trusler på livet. Det beror på
de nærmere omstændigheder, om strafansvaret efter
straffelovens § 266 absorberes af straffelovens
§ 260 (således at der kun straffes for
overtrædelse af § 260), eller om der straffes i
sammenstød for overtrædelse af de to bestemmelser
(således at der samtidig straffes for overtrædelse af
§ 260 og § 266).
Strafansvaret for vold efter straffelovens § 244
absorberes af straffelovens § 260 (således at der
ved samtidig overtrædelse af §§ 244 og 260 i
givet fald alene straffes for overtrædelse af
§ 260), hvorimod der straffes i sammenstød, hvis
der er tale om grov vold efter straffelovens §§ 245
og 246. Hvis der i forbindelse med ulovlig tvang er udøvet
grov vold, kan der således straffes for overtrædelse af
straffelovens § 260 om ulovlig tvang og for
overtrædelse af straffelovens §§ 245 eller 246
om grov vold.
I tilfælde, hvor der straffes både for
overtrædelse af straffelovens § 260 og for
straffelovens §§ 245 eller 246, fastsættes en
fælles straf inden for den strengeste strafferamme, der under
særdeles skærpende omstændigheder kan
forhøjes med indtil det halve, jf. straffelovens
§ 88. Strafferammen efter straffelovens § 245
er fængsel indtil 6 år, og strafferammen efter
straffelovens § 246 er fængsel indtil 10 år,
og det er derfor disse strafferammer, som bruges.
3. Lovforslagets udformning
3.1. Regeringen har iværksat
en række initiativer for at bekæmpe
tvangsægteskaber og lignende. Rigspolitiet har bl.a. i 2007
fremlagt en samlet strategi for politiets indsats over for
æresrelaterede forbrydelser, herunder tvangsægteskaber.
Formålet med strategien er at fastlægge en overordnet
ramme for den politimæssige håndtering af denne
kriminalitetsform både lokalt i landets 12 politikredse og
centralt i Rigspolitiet.
Rigspolitiet modtog i 2. halvår 2006 indberetning om ca.
95 sager om æresrelaterede forbrydelser. Sagerne er fordelt
over hele landet, og typisk vedrører sagerne unge piger af
anden etnisk oprindelse end dansk, der har fundet en anden
kæreste end den, som familien ønsker, at hun gifter
sig med. Pigen er hyppigt flyttet hjemmefra, når politiet
inddrages, og kæresten er i langt de fleste tilfælde
også af anden etnisk oprindelse end dansk, herunder i visse
tilfælde af samme etniske oprindelse som pigen. Ikke alle
sager er af alvorlig karakter, men nogle er meget alvorlige og
vedrører konkrete trusler på livet.
3.2. Som det fremgår af pkt.
2 ovenfor, er det strafbart ved ulovlig tvang at tvinge nogen til
at indgå ægteskab. Straffelovens § 260 kan
således bl.a. anvendes i tilfælde, hvor nogen f.eks.
med trusler om vold eller trusler på livet tvinges til at
indgå ægteskab.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør straffen for
tvang til indgåelse af ægteskab afspejle denne
forbrydelses grovhed og særligt indgribende betydning for
ofret. Der er således tale om, at ofret tvinges til at
påtage sig en i princippet livslang forpligtelse af en dybt
personlig karakter. Med henblik på at sikre en
strafudmåling i overensstemmelse hermed foreslås det
derfor at fastsætte en højere strafferamme for ulovlig
tvang, når der er tale om tvang til indgåelse af
ægteskab.
Det foreslås således at indsætte en
skærpet strafferamme (sidestrafferamme) i straffelovens
§ 260 om ulovlig tvang, som omfatter tilfælde, hvor
nogen tvinges til at indgå ægteskab. Der foreslås
en strafferamme på 4 års fængsel i disse
tilfælde, dvs. det dobbelte af normalstrafferammen for
ulovlig tvang.
Fastsættelsen af straffen i den enkelte sag vil som
hidtil bero på domstolenes konkrete vurdering af alle sagens
relevante omstændigheder. I betragtning af de alvorlige
konsekvenser for ofret i sager om tvangsægteskab bør
strafniveauet imidlertid ligge betydeligt over de højeste
straffe, der har været udmålt for overtrædelse af
straffelovens § 260 i hidtidig retspraksis, jf. pkt. 2.2
ovenfor. Som eksempler på omstændigheder, der herudover
kan virke i yderligere skærpende retning, kan nævnes,
at den ulovlige tvang er udøvet af flere gerningsmænd
i forening eller er udøvet gennem lang tid, at der er
udøvet grov vold, eller at ofret er meget ung.
Der henvises til lovforslagets § 1 (forslag til
straffelovens § 260, stk. 2).
3.3. Det har i forbindelse med
høringen over et udkast til lovforslaget været
anført, at kriminaliseringen af tvangsægteskaber
bør bygge på et bredere tvangsbegreb end de
tvangsmidler, der er omfattet af straffelovens § 260 om
ulovlig tvang.
Justitsministeriet skal i den anledning bemærke, at
formålet med lovforslaget er at skærpe straffen for
ulovlig tvang i form af f.eks. vold eller trusler om vold eller
frihedsberøvelse i forbindelse med indgåelse af
ægteskab. Der er efter Justitsministeriets opfattelse ikke
grundlag for at udvide området for strafbar ulovlig tvang i
forbindelse med indgåelse af ægteskab.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det således
være for vidtgående at kriminalisere andre former for
overtalelse eller pres i forbindelse med indgåelse af
ægteskab, f.eks. trusler om, at familien vil afbryde
forbindelsen til den pågældende, eller advarsler om,
hvor ødelæggende den pågældendes
adfærd er i forhold til familiens ry og rygte. Hertil kommer,
at det i givet fald ville være meget vanskeligt at udforme en
lovregel om en sådan kriminalisering med den grad af
præcision, som må kræves i bestemmelser om
straf.
4. Ligestillingsvurdering af lovforslaget
Det fremgår af ligestillingslovens § 4, at
offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde
for ligestilling i al planlægning og forvaltning.
Justitsministeriets andel af lovprogrammet for folketingsåret
2007-08 er i den forbindelse blevet gennemgået med henblik
på en vurdering af, hvilke lovforslag der er særligt
egnede til at gennemgå en ligestillingsvurdering. På
grundlag af denne vurdering er det besluttet at foretage en
ligestillingsvurdering af dette lovforslag.
Lovforslaget er umiddelbart kønsneutralt, idet det
bidrager til at værne om både kvinders og mænds
ret til frit at vælge ægtefælle.
Som det fremgår af pkt. 3.1 ovenfor, vedrører de
typiske sager om æresrelaterede forbrydelser imidlertid unge
piger af anden etnisk oprindelse end dansk, der har fundet en anden
kæreste end den, som familien ønsker, at hun gifter
sig med. I praksis er det i disse sager derfor ofte kvinden, der
har brug for en beskyttelse af retten til frit at vælge
ægtefælle.
På den anførte baggrund er det
Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget har positive
ligestillingsmæssige konsekvenser, da det bidrager til
ligestilling mellem kvinder og mænd i retten til frit at
vælge ægtefælle.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser mv.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
eller administrative konsekvenser for det offentlige af
betydning.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
og indeholder ikke EU-retlige aspekter.
6. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslaget har været sendt til
høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark,
Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater,
Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Dansk
Retspolitisk Forening, KL, Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre, Indvandrerrådgivningen,
Børnerådet, Børns Vilkår,
Kvinderådet, Migrantkvinder, Døgnkontakten i
København og NOOR.
7. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen af betydning |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I bilaget til lovforslaget er den
foreslåede bestemmelse sammenholdt med de gældende
regler.
Til § 1
Til nr. 1 (§ 260, stk. 2)
Strafferammen i straffelovens § 260 om ulovlig tvang
er i dag bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det foreslås at indføre en skærpet
strafferamme, som giver mulighed for at idømme indtil 4
års fængsel, hvis nogen ved ulovlig tvang tvinges til
at indgå ægteskab.
Den foreslåede skærpede sidestrafferamme anvendes
tilsvarende, hvis nogen ved ulovlig tvang tvinges til at
indgå registreret partnerskab, jf. § 3,
stk. 2, i lov om registreret partnerskab.
Der foreslås ingen ændringer af gerningsindholdet
i straffelovens § 260. Området for strafbar ulovlig
tvang ændres således ikke.
Endvidere vil der fortsat efter omstændighederne kunne
straffes for ulovlig tvang efter straffelovens § 260 i
sammenstød med bl.a. straffelovens § 266 (trusler)
og §§ 245 og 246 (grov vold).
Den foreslåede sidestrafferamme skal i givet fald
anvendes, selv om den konkret forskyldte straf ikke overstiger
normalstrafferammen på 2 års fængsel.
Det er forudsat, at der ved strafudmålingen i sager, der
er omfattet af det foreslåede stk. 2, tages udgangspunkt
i, at der skal ske en væsentlig forhøjelse af den
straf, der kunne forventes udmålt efter den gældende
strafferamme i straffelovens § 260. Strafudmålingen
i den enkelte sag vil som hidtil afhænge af de konkrete
omstændigheder. Det vil således bl.a. kunne have
betydning, hvilken tvang der har været anvendt, herunder om
der har været anvendt vold eller trusler om vold eller
frihedsberøvelse, og hvilket omfang og hvilken
tidsmæssig udstrækning den udøvede tvang har
haft. Også den tvungne persons alder og afhængighed af
den, der udøver tvangen, kan have indflydelse på
strafudmålingen, ligesom det kan have betydning, hvis flere
gerningsmænd har handlet i forening. Det vil også kunne
indgå i vurderingen, om tvangen har virket, således at
straffelovens § 260 er fuldbyrdet, eller om der alene
straffes for forsøg, jf. straffelovens § 21.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og
indebærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne
med de afvigelser, som de særlige færøske
forhold tilsiger.
Bilag
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | I straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1260 af 23. oktober 2007, foretages
følgende ændring: |
| | | |
§ 260.
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes for
ulovlig tvang den, som 1) ved vold eller ved trussel om vold, om
betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om
at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller
ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet
tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre,
tåle eller undlade noget, 2) ved trussel om at anmelde eller
åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte
sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at
gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt
fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det
forhold, som truslen angår. | | 1. I
§ 260 indsættes som stk. 2: |
| | | »Stk. 2. Tvinges nogen til at
indgå ægteskab, kan straffen stige til fængsel
indtil 4 år.« |