L 67 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab.

(Ægteskab mellem to personer af samme køn).

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Bortfaldet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 05-02-2008

Fremsættelse: 05-02-2008

Fremsættelsestale af lovforslag

20072_l67_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (5. februar 2008)

Lone Dybkjær (RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab. (Ægteskab mellem to personer af samme køn).

(Lovforslag nr. L 67).

Lovforslaget gør det muligt for to personer af samme køn at indgå ægteskab og hermed blive omfattet af alle ægteskabets retsvirkninger.


Herved ændrer lovforslaget på to afgørende måder den eksisterende retstilstand:


- Der bliver mulighed for kirkelig vielse af to personer af samme køn. Dette tillader lovgivningen ikke i dag, selv om præsten er indstillet på at foretage en sådan vielse. Det skal dog være muligt for præster, der ikke ønsker det, at undlade at foretage en vielse af to personer af samme køn.


- Faderskabsreglerne i børneloven kan finde anvendelse på børn, der fødes af en kvinde, der har indgået ægteskab med en anden kvinde


Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.