L 66 Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

(Adgang til kortnumre og bestemmelser om it- og teleberedskabet).

Af: Videnskabsminister Helge Sander (V)
Udvalg: Udvalget for Videnskab og Teknologi
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 31-01-2008

Fremsat: 31-01-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l66_som_fremsat (html)

L 66 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. (Adgang til kortnumre og bestemmelser om it- og teleberedskabet).

Fremsat den 31. januar 2008 af videnskabsministeren (Helge Sander)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

(Adgang til kortnumre og bestemmelser om it- og teleberedskabet)

§ 1

I lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 26, nr. 2, affattes således:

»2) En fælles telefonlinje til offentlige myndigheder.«

2. I § 86, stk. 1, ændres »telekommunikation« til: »elektronisk kommunikation«.

3. I § 86 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke 2:

»Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til formidling af offentlige elektroniske kommunikationstjenester, uden omkostninger for staten skal

1) udarbejde beredskabsplaner baseret på en dokumenteret risikostyringsproces,

2) sikre beskyttelse af kritisk elektronisk infrastruktur og

3) planlægge og deltage i øvelsesaktivitet.«



4. I § 86, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

5. I § 86 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. IT- og Telestyrelsen koordinerer og prioriterer beredskabsmyndighedernes behov for samfundsvigtig elektronisk kommunikation. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler herom.«

6. Efter § 86 indsættes:

»§ 86 a. IT- og Telestyrelsen sikkerhedsgodkender medarbejdere hos eller repræsentanter for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, når hensynet til beskyttelse af elektronisk infrastruktur og informationer i relation til planlægning og varetagelse af beredskabet på it- og teleområdet taler herfor.

Stk. 2. Ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til formidling af offentlige elektroniske kommunikationstjenester, skal sikre, at medarbejdere hos eller repræsentanter for ejerne, der varetager kontakten til IT- og Telestyrelsen i relation til beredskabet på it- og teleområdet, sikkerhedsgodkendes af IT- og Telestyrelsen til at håndtere klassificerede informationer.

Stk. 3. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller ejere af elektroniske kommunikationsnet omfattet af stk. 1 eller 2, hvis medarbejdere eller repræsentanter for disse sikkerhedsgodkendes, skal sikre overholdelse af IT- og Telestyrelsens angivelser vedrørende sikkerhedsforskrifter om behandling, opbevaring eller destruktion af klassificerede informationer.

Stk. 4. IT- og Telestyrelsen kan tilbagekalde en sikkerhedsgodkendelse, når betingelserne for sikkerhedsgodkendelse ikke længere er til stede.

Stk. 5. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller ejere af elektroniske kommunikationsnet omfattet af stk. 1 eller 2, skal uden ophold underrette IT- og Telestyrelsen, når sikkerhedsgodkendte personer ikke længere varetager de opgaver for udbyderen, som var årsag til sikkerhedsgodkendelsen.«

7.§ 87 affattes således:

»§ 87. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af §§ 85 og 86. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udførelse af tilsynet, herunder om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale til brug for tilsynet.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, at meddele IT- og Telestyrelsen alle oplysninger, der skønnes nødvendige i forbindelse med administrationen af bestemmelserne i dette afsnit samt regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan meddele påbud til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, om overholdelse af § 86 a, stk. 2, 3 og 5, regler fastsat i medfør af stk. 1 og §§ 85 og 86. Påbud om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 86, stk. 2, kan omfatte anvisning om konkrete sikringstiltag.

Stk. 4. IT- og Telestyrelsens afgørelser truffet på grundlag af regler fastsat i medfør af § 86, og i medfør af § 86 a, stk. 1 og 4, kan påklages til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.«

8. I § 101, stk. 1, nr. 12, ændres »samt« til: »,«.

9. I § 101, stk. 1, indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:

»13) IT- og Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af regler fastsat i henhold til § 111 a og«

Nr. 13 bliver herefter nr. 14.


10. I § 101, stk. 1, nr. 13, der bliver til nr. 14, ændres: »nr. 1-12.« til: »nr. 1-13.«.

11. I § 112, nr. 1, ændres »eller § 64,« til: »§ 64 eller § 86 a, stk. 2, 3 og 5,«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2008.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

Lovforslaget omhandler to af hinanden uafhængige forhold, som er reguleret i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Dels adgangen til kortnumre til brug for bestemte formål - en fælles telefonlinje til offentlige myndigheder - og dels it- og teleberedskabet. Herudover omhandler lovforslaget en mindre ændring af teknisk karakter om indbringelse af klager for Teleklagenævnet.


 

1. Adgangen til kortnumre til brug for bestemte formål (fælles telefonlinje til offentlige myndigheder)



I dag er der mange telefoniske indgange til den offentlige sektor, hvilket for borgerne kan virke uoverskueligt, specielt hvis borgerne er i tvivl om, hvor de skal henvende sig med en konkret forespørgsel. For at afhjælpe dette kan der eksempelvis etableres en fælles samlet telefonlinje til offentlige myndigheder, der kan bruges som en vejviser til den offentlige sektor. Dette kan muliggøre, at borgerne nemmere kan finde den rette myndighed eller den relevante information.


Af bestemmelse i den gældende § 26, nr. 2, fremgår det, at kortnumre kan afsættes til »en samlet indgangsportal til offentlige myndigheder«. Lovbemærkningerne til bestemmelsen angiver særligt, at der til dette formål vil blive tale om at anvende et 4-cifret kortnummer. Dermed kan en fælles samlet telefonlinje til offentlige myndigheder i dag forudsætningsvis alene etableres på et 4-cifret kortnummer.


Af hensyn til kommunikationen til borgerne om adgangen til den fælles samlede telefonlinje kan begrænsningen til alene at kunne anvende et 4-cifret kortnummer være uhensigtsmæssig. Den foreslåede ændring af § 26, nr. 2, indebærer, at denne begrænsning fjernes, således at en fælles samlet telefonlinje også vil kunne etableres på andre kortnumre, herunder for eksempel 3-cifrede kortnumre.


Et kortnummer er et 3-, 4-, 5- eller 6-cifret nummer fra den danske nummerplan, der kan benyttes til særlige formål.


 

2. It- og teleberedskabet



I juni 2005 offentliggjorde regeringen beredskabspolitikken »Et robust og sikkert samfund, regeringens politik for beredskabet i Danmark«, som omhandler forebyggelse og håndtering af samt genopretning efter større ulykker og katastrofer. Der peges i politikken på, at regeringen ønsker et robust og sikkert samfund med et velfungerende beredskab, der kan modstå de nye udfordringer og risici, som det moderne samfund står over for.


I regeringens beredskabspolitik peges konkret på en række prioriterede områder som forebyggelse, beredskabsplanlægning, uddannelse og øvelser, opbygning af viden og analyser samt internationalt samarbejde. Hvad angår forebyggelse fremhæves it- og teleområdet med henvisning til, at der består en afhængighed af it og tele for alle samfundets sektorer. I relation til forebyggelse lægger regeringen i øvrigt særlig vægt på arbejdet med løbende sårbarhedsvurderinger i sektorerne.


Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med regeringens politik for beredskabet i Danmark og er samtidig opfølgning på et analysearbejde på området i regi af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med henblik på at få skabt rammerne for et effektivt og tidssvarende it- og teleberedskab. IT- og Telestyrelsen sendte i november 2005 rapporten »Rammerne for et fremtidigt og styrket beredskab på it- og teleområdet« i høring i staten og telebranchen m.fl. Rapporten, som er baseret på en række konsekvens- og sårbarhedsanalyser hos udvalgte beredskabsmyndigheder og teleudbydere, indeholder en række anbefalinger om beredskabet på it- og teleområdet.


Lovforslaget tager udgangspunkt i et it- og teleberedskab hos teleudbyderne og dermed i relation til samfundets offentlige teleforsyning. Samfundets fundamentale og stigende afhængighed af it-anvendelse og elektronisk kommunikation medfører et behov for at sikre den elektroniske infrastruktur, der ligger til grund for det offentlige udbud af teletjenester. Såvel borgere, som virksomheder og myndigheder har generelt høje forventninger til en stabil og sikker elektronisk infrastruktur.


Beredskabet på it- og teleområdet har navnlig til formål at sikre, at samfundsvigtig it-anvendelse og elektronisk kommunikation kan finde sted i en beredskabssituation. Dette med henblik på, at samfundskritiske funktioner, som måtte være afhængige heraf, kan opretholdes.


Det er generelt ikke hensigten med lovforslaget at fastsætte bestemmelser eller give bemyndigelse til at fastsætte regler om sikringstiltag relateret til specifikke trusler. Hensigten med lovforslaget er et teknologineutralt og skalerbart beredskab, som løbende og fleksibelt kan tilpasses den teknologiske udvikling og det aktuelle trusselsbillede. Det er hensigten, at der løbende skal ske en revurdering af behovet for en effektivisering af beredskabet på it- og teleområdet. Udviklingen i trusler og sårbarheder på it- og teleområdet skal følges blandt andet via sårbarhedsvurderinger hos teleudbyderne.


For så vidt angår lovforslagets it- og teleberedskabsdel omhandler lovforslaget tre hovedområder: Et styrket beredskab, sikkerhedsgodkendelser og nedlæggelse af forvaltningsorganet NALLA (National Long Lines Agency).


 

2.1 Et styrket beredskab



Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling er ifølge den gældende bestemmelse i § 86, stk. 1, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre samfundsvigtig telekommunikation i beredskabssituationer og i andre ekstraordinære situationer. Bestemmelsen er ikke afgrænset til en bestemt type teleudbydere eller et bestemt tjenesteudbud.


Bemyndigelsen giver mulighed for, at der fastsættes regler vedrørende pligter for teleudbyderne i forbindelse med teleberedskabet inden for hovedområderne: Prioriteringer i telenet og teletjenester, fysisk beskyttelse af telenet og teletjenester og tilvejebringelse og opretholdelse af samfundsvigtig telekommunikation.


Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har i bekendtgørelse nr. 1045 af 13. december 2001 om teleberedskab på den baggrund fastsat regler, der har til formål at sikre planlægning og gennemførelse af det civile beredskab på it- og teleområdet med henblik på under kriser, krig eller større ulykker og katastrofer i samfundet i fredstid at videreføre samfundets funktioner og at yde støtte til landets samlede forsvar. Bekendtgørelsen udgør i vidt omfang grundlaget for IT- og Telestyrelsens beføjelser på området.


IT- og Telestyrelsen har med hjemmel i ovennævnte bekendtgørelse om teleberedskab udstedt bekendtgørelse nr. 1056 af 14. december 2001 om sikring af offentlige telenet og teletjenester. Sikringen giver abonnenter, der er særligt udpeget af beredskabsmyndighederne, en fortrinsstilling ved adgangen til at benytte offentlige taletelefonitjenester i faste telenet. IT- og Telestyrelsen har desuden udstedt bekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 2002 om faste kredsløb til beredskabsmæssige formål. Der er p.t. ikke udstedt regler om fysisk beskyttelse af telenet og teletjenester.


Bekendtgørelse om teleberedskab indeholder i øvrigt regler om teleudbydernes beredskabspligt. Teleudbyderne skal planlægge og sikre, at det nødvendige personale er til rådighed ved gennemførelse af beredskabet. Herved forudsættes det, at teleudbyderne har foretaget en beredskabsplanlægning, men der er ikke fastsat nærmere krav til karakteren og omfanget heraf.


I rapporten »Rammerne for et fremtidigt og styrket beredskab på it- og teleområdet« vurderes det, at infrastrukturen i sektoren generelt er robust og driftsstabil i forhold til uheld og andre tilsvarende hændelser. Der er generelt en høj grad af forsyningssikkerhed i forhold til hændelser, der er utilsigtede, tilfældige og hændelige som f.eks. tekniske eller menneskelige fejl og mindre kritiske vejrfænomener. Infrastrukturen er imidlertid sårbar over for direkte og bevidste angreb som terror- og krigshandlinger samt større naturkatastrofer.


Med liberaliseringen af telemarkedet og den teknologiske udvikling er der tale om en bredere vifte af teleudbydere med et udvalg af teletjenester baseret på forskellige teknologier. Det giver naturligt en større valgfrihed for telebrugerne, og dermed alt andet lige en større robusthed for den elektroniske infrastruktur i samfundet som sådan. Telemarkedet, som det ser ud i dag, medfører dog samtidig en række udfordringer for beredskabet på it- og teleområdet. Teletjenester udbydes i et vist omfang fra udlandet, infrastrukturen er grænseoverskridende, og beslutninger om beredskabet er underlagt markedsmekanismerne.


Det er på den baggrund hensigten med lovforslaget at fastholde og sikre en robust elektronisk infrastruktur hos teleudbyderne. Det er ikke hensigten, at der fastsættes meget detaljerede krav til beredskabsplanlægningen og til en robust elektronisk infrastruktur. Omdrejningspunktet for bestemmelserne om krav til teleudbyderne er en risikostyringsproces, et overordnet kvalitetskrav til beredskabsplanlægning og en robust infrastruktur samt krav relateret til dokumentation af sikringsniveauet. Det er således centralt at overvåge sårbarheder og risici og træffe beslutninger om sikringstiltag på et oplyst og bevidst grundlag.


Det er hensigten at opretholde bestemmelsen i § 86, stk. 1, med den mindre ændring, at »telekommunikation« ændres til »elektronisk kommunikation« med henblik på en sproglig præcisering af, at enhver form for elektronisk kommunikation er omfattet af bestemmelsen. Det er således fortsat hensigten, at der om nødvendigt kan fastsættes nærmere regler om teleudbydernes beredskabsplanlægning uanset hvilken type udbud af teletjenester, der er tale om.


Lovforslaget indeholder som noget nyt et forslag til en bemyndigelse til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til herudover at fastsætte nærmere regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet udarbejder beredskabsplaner baseret på en dokumenteret risikostyringsproces, sikrer beskyttelse af kritisk elektronisk infrastruktur samt planlægger og deltager i øvelsesaktivitet. Bestemmelsen vedrører kun de kommunikationsnet, der anvendes til formidling af offentlige elektroniske kommunikationstjenester. Der er i forhold til bemyndigelsen i lovens § 86 stk. 1, således tale om en skærpelse af kravene til beredskabet, for så vidt angår de teleudbydere der er ejere af sådanne elektroniske kommunikationsnet. Der er herved taget hensyn til, at der ikke stilles unødigt høje krav til samtlige teleudbydere, hvilket ellers kunne påvirke konkurrencen på telemarkedet i negativ retning.


Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse udstedes nærmere regler om en risikostyringsproces, som navnlig omfatter løbende sårbarhedsvurderinger og risikoanalyser, som lægges til grund for den videre beredskabsplanlægning. Der forventes i den forbindelse desuden udstedt nærmere regler om et overordnet kvalitetskrav eller minimumskrav til en robust elektronisk infrastruktur - herunder i form af fysisk beskyttelse af infrastrukturen, redundans (alternativ fremføring) i nettene og nødstrømsforsyning etc. Der vil desuden skulle planlægges og gennemføres øvelser, herunder i relevant omfang på tværs af teleudbydernes infrastruktur.


I den gældende lovs § 86, stk. 2, bemyndiges ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte tilsvarende regler om beredskabsplanlægning som nævnt i § 86, stk. 1, for offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder og institutioner. Med det foreslåede gives ministeren formelt samme bemyndigelse med hensyn til at skærpe kravene til beredskabet over for offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder og institutioner. Dette er begrundet i, at afvikling af samfundsvigtig elektronisk kommunikation forudsætter såvel en robust elektronisk infrastruktur hos den offentlige teleudbyder som hos de pågældende kritiske telebrugere. Hensigten med ændringen er imidlertid ikke en skærpelse ved indførelse af nye regler rettet mod offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder og institutioner, med mindre der senere måtte foreligge konsekvens- og sårbarhedsanalyser m.v., der påviser et sikkerhedsmæssigt behov herfor.


Det foreslås endvidere at bemyndige IT- og Telestyrelsen til at fastsætte nærmere regler om styrelsens udførelse af tilsynet på området, herunder om oplysningspligt og indsendelse af materiale som grundlag for tilsynet. Det er hermed hensigten, at der blandt andet fastsættes nærmere regler om teleudbydernes periodevise redegørelse for beredskabsplanlægningen og om, at IT- og Telestyrelsen i relevant omfang kan rekvirere detailplaner for beredskabsplanlægningen. Det er desuden hensigten med lovforslaget, at IT- og Telestyrelsen kan give teleudbyderne påbud om overholdelse af regler om beredskabsplanlægning m.v., som kan omfatte anvisning om konkrete sikringstiltag, hvis det overordnede kvalitetskrav ikke overholdes.


 

2.2 Sikkerhedsgodkendelser



Medarbejdere hos teleudbydere eller repræsentanter for disse, der forestår kontakten til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. lov om rettens pleje kapitel 71, sikkerhedsgodkendes af Rigspolitiet til at håndtere klassificerede oplysninger i medfør af bekendtgørelse nr. 1144 af 20. november 2006 om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden (sikkerhedsgodkendelse af personale i telebranchen). Der findes ingen tilsvarende hjemmel i telelovgivningen til at sikkerhedsgodkende medarbejdere hos teleudbydere, der forestår kontakten til IT- og Telestyrelsen i relation til planlægning og varetagelse af et beredskab på it- og teleområdet. IT- og Telestyrelsen har hidtil sikkerhedsgodkendt medarbejdere hos teleudbydere efter et statsministerielt cirkulære og på baggrund af en mangeårig praksis efter aftale med den nationale sikkerhedsmyndighed (Politiets Efterretningstjeneste).


Baggrunden for forslaget er således behovet for, at der kan ske sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere hos eller repræsentanter for teleudbydere til at håndtere klassificerede informationer og informationer, der er beskyttelsesværdige i relation til planlægning og varetagelse af beredskabet på it- og teleområdet og beskyttelse af elektronisk infrastruktur. Trusselsbilledet i samfundet i relation til navnlig terror medfører et øget behov for at kunne beskytte informationer af betydning for rigets sikkerhed og samfundets offentlige teleforsyning.


Lovforslaget indeholder derfor et forslag, der indebærer en lovfæstet adgang for IT- og Telestyrelsen til at sikkerhedsgodkende medarbejdere hos og repræsentanter for teleudbyderne uden for ovennævnte bekendtgørelses område. Det foreslås konkret at sikre en hjemmel til, at IT- og Telestyrelsen i relevant omfang kan sikkerhedsgodkende medarbejdere hos eller repræsentanter for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, når hensynet til beskyttelse af elektronisk infrastruktur og informationer i relation til planlægning og varetagelse af beredskabet på it- og teleområdet taler herfor. Det er ikke hensigten, at der sikkerhedsgodkendes flere end efter den hidtidige praksis. Der vil derimod skulle ske en nøje vurdering af formålet med sikkerhedsgodkendelsen under iagttagelse af, at der sikkerhedsgodkendes så få som muligt.


Det foreslås desuden, at ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til formidling af offentlige elektroniske kommunikationstjenester, skal sikre, at medarbejdere hos eller repræsentanter for disse, der varetager kontakten til IT- og Telestyrelsen i relation til planlægning og varetagelse af beredskabet på it- og teleområdet, sikkerhedsgodkendes af IT- og Telestyrelsen til at håndtere klassificerede informationer.


Det foreslås at give IT- og Telestyrelsen beføjelse til at angive sikkerhedsforskrifter om behandling, opbevaring eller destruktion af klassificerede informationer, som teleudbyderne skal sikre overholdelsen af. IT- og Telestyrelsen vil skulle give vejledning til teleudbyderne med udgangspunkt i PET's vejledninger på området.


Af lovforslaget fremgår endelig regler om tilbagekaldelse eller ophør af en sikkerhedsgodkendelse og teleudbydernes oplysningspligt i den sammenhæng.


 

2.3 Nedlæggelse af forvaltningsorganet NALLA



Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling er i § 87, stk. 2 og 3, i den gældende lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om NALLA's organisering og virke. Der er udstedt nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 1045 af 13. december 2001 om teleberedskab.


NALLA er et forvaltningsorgan, der er oprettet til at varetage beredskabsmyndighedernes behov for »anvendelse af telekommunikationsnet under kriser og krig«.


NALLA kan aktiveres på ordre fra regeringen eller ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. NALLA kan desuden aktiveres efter kongelig anordning ved uvarslede angreb på landet eller under krig.


NALLA består af en komité og et sekretariat. Sekretariatet virker i fredstid og er placeret i IT- og Telestyrelsen. NALLA-komiteen består af en formand og en repræsentant for telebrugerne, der begge udpeges af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, en repræsentant for forsvarschefen, en repræsentant for NATO samt en repræsentant for Beredskabsstyrelsen.


Når NALLA aktiveres, afgiver IT- og Telestyrelsen kompetence til NALLA. Det betyder, at det er NALLA, der koordinerer og prioriterer beredskabsmyndighedernes behov for samfundsvigtig elektronisk kommunikation i krise eller krig. NALLA-komiteen overtager i den forbindelse den samlede ledelse af beredskabet på it- og teleområdet og herunder IT- og Telestyrelsens kriseledelsesrolle i relation til samfundets offentlige teleforsyning samt tilsynsmyndigheden på området.


Med henblik på at kunne koordinere og prioritere beredskabsmyndighedernes behov for samfundsvigtig telekommunikation under krise og krig, registrerer IT- og Telestyrelsen i NALLA-sekretariatet beredskabsmyndighedernes faste kredsløb til beredskabsmæssige formål. Teleudbydere af disse kredsløb er i medfør af bekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 2002 om faste kredsløb til beredskabsmæssige formål, som er udstedt af IT- og Telestyrelsen med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1045 af 13. december 2001 om teleberedskab, blandt andet forpligtet til at prioritere fejlretning eller reetablering af disse kredsløb forud for andre teleforbindelser.


I Rapporten »Rammerne for et fremtidigt og styrket beredskab på it- og teleområdet« er det konkluderet, at den nuværende sammensætning af NALLA-komiteen, som aldrig har været aktiveret, er utidssvarende. Trusselsbilledet i samfundet er ændret, og sammensætningen af NALLA-komiteen afspejler navnlig ikke de seneste års ændrede fokus for samfundets beredskab på fredstidsrelaterede trusler og på den civile sektors beredskab. Den civile sektors beredskab er ikke tilstrækkeligt repræsenteret i komiteen.


NALLA udspringer af et samarbejde med NATO, og området er i sin tid overført fra Forsvarsministeriet til IT- og Telestyrelsen. Forsvarsministeriet har i forbindelse med en høring af ovennævnte rapport tilsluttet sig nedlæggelsen af NALLA. Samarbejdet med NATO på området vil ved en nedlæggelse af NALLA kunne fortsætte som hidtil, idet der i NATO-regi alene forudsættes tilstedeværelse af et kontaktpunkt i medlemslandet, der varetager registrering af faste kredsløb til beredskabsmæssige formål - herunder kredsløb mellem medlemslandene. I praksis har IT- og Telestyrelsen udgjort kontaktpunktet for NALLA.


Med lovforslaget er det hensigten, at NALLA nedlægges. Herefter varetages den samlede opgaveløsning på it- og teleberedskabsområdet af samme aktør såvel ved hændelser i fredstid som under kriser og krig. Det vil desuden være i harmoni med sektoransvarsprincippet i § 24, stk. 1, i lov om beredskab, og en styrke for beredskabet, at den samlede opgaveløsning på området varetages af den samme aktør, som i det daglige har kompetencen og viden på teleområdet i forhold til regeludstedelse, tilsyn og samarbejde med teleudbyderne og beredskabsmyndighederne. Med det foreslåede sikres således også en forenkling af organiseringen af beredskabet på it- og teleområdet. Beredskabsplanlægning anbefales generelt baseret på princippet om »enstrengethed«, hvor der er størst mulig lighed mellem en given organisation under normale forhold og i tilfælde af ekstraordinære hændelser.


Der vil fortsat være behov for et bredere operativt samarbejde mellem IT- og Telestyrelsen og beredskabsmyndighederne ved håndtering af større ulykker og katastrofer mv., der påvirker samfundets offentlige teleforsyning. Der skal sikres koordination i forhold til beredskabsmyndighedernes (forskellige) behov for adgang til it-anvendelse og elektronisk kommunikation i en beredskabssituation.


Kriseledelsen på it- og teleområdet og samarbejdet med beredskabsmyndighederne ved større ulykker og katastrofer mv. vil skulle finde sted i overensstemmelse med det nationale krisehåndteringssystem og navnlig rammerne for Den Nationale Operative stab. Når Den Nationale Operative stab aktiveres, varetager staben den overordnede koordination i forhold til beredskabet og indsatsen i de forskellige sektorer i samfundet, som måtte være berørt af en beredskabssituation. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling eller IT- og Telestyrelsen forventes at blive indkaldt til staben, hvis der indtræffer en større ulykke eller katastrofe m.m., der påvirker samfundets offentlige teleforsyning.


IT- og Telestyrelsen har desuden nedsat et samarbejdsforum - »Beredskabsforum for it og tele« - der i relation til planlægning af et it- og teleberedskab kan koordinere beredskabsmyndighedernes behov for elektronisk kommunikation i en beredskabssituation.


Som konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af NALLA vil ministeren for videnskab, teknologi og udvikling udstede en ny bekendtgørelse om teleberedskab, som skal træde i kraft samtidig med den foreslåede lovændring. Det er hensigten hermed at opretholde bestemmelserne om IT- og Telestyrelsens beføjelser i relation til navnlig kriseledelse og koordinering og prioritering af beredskabsmyndighedernes behov for elektronisk kommunikation i en beredskabssituation, hvorimod NALLA's beføjelser i forhold til den gældende bekendtgørelse nr. 1045 af 13. december 2001 om teleberedskab udgår.


Det er desuden fortsat hensigten, at der hos IT- og Telestyrelsen skal ske en registrering af beredskabsmyndighedernes faste kredsløb til beredskabsmæssige formål. IT- og Telestyrelsen vil derfor som en konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af NALLA ophæve bekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 2002 om faste kredsløb til beredskabsmæssige formål og udstede en ny bekendtgørelse herom, som skal træde i kraft samtidig med den foreslåede lovændring, og hvori IT- og Telestyrelsen fuldt ud tillægges NALLA's beføjelser.


 

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner



Hvad angår den foreslåede ændring af lovens § 26, nr. 2, er der allerede i dag etableret en national oplysningstjeneste »1881«, som er en del af borger.dk. Der anvendes isoleret set 4,5 ÅV (2,25 mio.) på denne opgave, idet »1881« også løser andre opgaver f.eks. vedrørende Statstidende.dk.


Ændringen er af lovteknisk karakter og vil derfor ikke have økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.


Hvad angår de foreslåede bestemmelser om it- og teleberedskabet, vurderes de økonomiske og administrative konsekvenser for staten som følge af lovforslaget at være begrænsede, og finansieres af IT- og Telestyrelsen inden for den nuværende økonomiske ramme. Der vil i medfør af den kommende udmøntning af loven ved bekendtgørelse primært være behov for et øget samarbejde mellem IT- og Telestyrelsen og teleudbyderne om risiko- og sårbarhedsvurderinger i sektoren og eventuelt et skærpet tilsyn. Det følger af telelovgivningen, at teleudbyderne skal foretage beredskabsplanlægning uden omkostninger for staten.


Der kan som følge af lovforslaget og den kommende udmøntning i bekendtgørelsesform alt andet lige blive tale om en økonomisk gevinst for stat, regioner og kommuner i takt med sikringen af den offentlige teleforsyning og i og med, at der består en grundlæggende afhængighed af den elektroniske infrastruktur. Gevinsten kan dog ikke opgøres nærmere, idet den blandt andet afhænger af omfanget af afbrydelser i teleforsyningen i dag, hvilket der ikke foreligger opgørelser over, og afbrydelser fremover.


 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet



Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) vurderer, at lovforslaget medfører økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med kravene til teleudbyderne på beredskabsområdet.


Kravet om beskyttelse af kritisk infrastruktur medfører således økonomiske konsekvenser. Omfanget af byrden vil afhænge af hvilke regler, der nærmere udstedes på området. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil der dog primært skulle sikres fastholdelse af det eksisterende sikringsniveau samt en systematisk overvågning af sårbarheder og risici fremover.


Kravene om beredskabsplaner, planlægning og deltagelse i øvelsesaktivitet samt sikkerhedsgodkendelse af relevante medarbejdere medfører øgede administrative byrder for de berørte teleudbydere. Omfanget af byrden vil afhænge af hvilke regler, der nærmere udstedes på området. Med lovforslaget er der dog taget hensyn til, at skærpede krav til beredskabet kun stilles til de teleudbydere, der vurderes som kritiske for beredskabet på it- og teleområdet og ikke til samtlige teleudbydere.


Der kan som følge af lovforslaget og den kommende udmøntning i bekendtgørelsesform alt andet lige blive tale om en økonomisk gevinst for erhvervslivet som sådan i takt med sikringen af den offentlige teleforsyning og i og med, at samfundet grundlæggende er afhængigt af den elektroniske infrastruktur. Gevinsten kan dog ikke opgøres nærmere, idet den blandt andet afhænger af omfanget af afbrydelser i teleforsyningen i dag, hvilket der ikke foreligger opgørelser over, og afbrydelser fremover.


Lovforslaget forventes ikke i øvrigt at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.


 

5. Administrative konsekvenser for borgerne



Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.


 

6. Miljømæssige konsekvenser



Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


 

7. Forholdet til EU-retten



Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.


 

8. Hørte myndigheder og organisationer m.fl.



Udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos:


A+, ACN Europe, Advice Digital ApS, Becom, Beredskabsstyrelsen, Bolignet A/S, Bolignetforeningen, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen Forbrugerelektronik, Brancheforum Digitale Medier, Bredbånd Nord I/S, Broadcom ApS, Butler Networks A/S, Canal Digital Danmark A/S, CBB Mobil A/S, CIAC Holding/DK4, Cirque Bredbånd A/S, Cisco Systems Danmark ApS, Colt, Comflex, ComX Networks A/S, Connecta, Consorte Danmark A/S, CPH-Metronet, Crossroads Copenhagen, CSC Danmark A/S, Cybercity A/S, DanCell, Danmarks Radio (DR), Dansk Beredskabskommunikation A/S, Dansk Bredbånd A/S, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Danske eWIRE A/S, Danske Regioner, Danske Telecom A/S, Datatilsynet, Debitel Danmark A/S, DIFO, Dansk InternetForum, Diginet Øresund, Digital Rights, DK-Hostmaster A/S, Dong Energy, ELFO, Elro Erhverv A/S, Ementor Danmark A/S, Energistyrelsen, Equant Danmark A/S, Ericsson, Facilicom A/S, Faroese Telecom, FasCom A/S, FDA, Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM), Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Frogne A/S, Fullrate A/S, Fødevarestyrelsen, Global Connect A/S, Global Crossing, Hi3G Denmark ApS, IBM Danmark, IT-Branchen, ITEK, IT-politisk Forening, Jay.net A/S, Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrencestyrelsen, Lebera Mobile Danmark, M1, MidtVest Bredbånd A/S, Mira Internet, MobilCash ApS, Motorola A/S, NM Net ApS, Nokia, Nordic Connect, Nordisk Mobiltelefon, Orza PLC, Philips Danmark, Phonofile, PMR-brugergruppen, Politiets Efterretningstjeneste, Redspot ApS, Rigspolitiet, Sammenslutning af Lokale Radio- og TV-stationer, Siemens, Social Square, Sonofon, Statens Serum Institut (CBB), Sundhedsstyrelsen, TDC A/S, Tele 2 A/S, Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI), Telia Danmark, Telia Stofa, Telmore, Teloqic, Telsome ApS, TetraStar A/S, TV2, UNI-C, Universal Telecom, Unotel A/S, Unwire, Updata Danmark A/S, Ventelo Webpartner, Verizon business Danmark, WorldCom telecommunications A/S.


 

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget



 
Positive
konsekvenser/mindre udgifter
Negative
Konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Der kan som følge af lovforslaget og den kommende udmøntning i bekendtgørelsesform alt andet lige blive tale om en økonomisk gevinst for stat, regioner og kommuner i takt med sikringen af den offentlige teleforsyning og i og med, at der består en grundlæggende afhængighed af den elektroniske infrastruktur. Gevinsten kan dog ikke opgøres nærmere, idet den blandt andet afhænger af omfanget af afbrydelser i teleforsyningen i dag, hvilket der ikke foreligger opgørelser over, og afbrydelser fremover.
Hvad angår de foreslåede bestemmelser om it- og teleberedskabet vurderes de økonomiske konsekvenser for staten at være begrænsede, og finansieres af IT- og Telestyrelsen inden for den nuværende økonomiske ramme. Der vil i medfør af den kommende udmøntning af loven ved bekendtgørelse primært være behov for et øget samarbejde mellem IT- og Telestyrelsen og teleudbyderne om risiko- og sårbarhedsvurderinger i sektoren og eventuelt et skærpet tilsyn.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Begrænsede og finansieres af IT- og Telestyrelsen inden for den nuværende økonomiske ramme.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Der kan som følge af lovforslaget og den kommende udmøntning i bekendtgørelsesform alt andet lige blive tale om en økonomisk gevinst for erhvervslivet i takt med sikringen af den offentlige teleforsyning og i og med, at samfundet grundlæggende er afhængigt af den elektroniske infrastruktur. Gevinsten kan dog ikke opgøres nærmere, idet den blandt andet afhænger af omfanget af afbrydelser i teleforsyningen i dag, hvilket der ikke foreligger opgørelser over, og afbrydelser fremover.
Kravet om beskyttelse af kritisk infrastruktur medfører økonomiske konsekvenser. Omfanget af byrden vil afhænge af hvilke regler, der nærmere udstedes på området. Der vil dog primært skulle sikres fastholdelse af det eksisterende sikringsniveau samt en systematisk overvågning af sårbarheder og risici fremover.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Kravene på beredskabsområdet medfører øgede administrative byrder. Omfanget af byrden vil afhænge af hvilke regler, der nærmere udstedes på området. Med lovforslaget er der dog taget hensyn til, at skærpede krav til beredskabet kun stilles til de teleudbydere, der vurderes som kritiske for beredskabet på it- og teleområdet og ikke til samtlige teleudbydere.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1
I dag udbydes en samlet indgangsportal til offentlige myndigheder på kortnummeret 1881. Som lovgivningen er affattet, vil der kun kunne benyttes 4-cifrede kortnumre til en sådan tjeneste. Med den foreslåede bestemmelse vil denne begrænsning blive fjernet, således at en fælles samlet telefonlinje til offentlige myndigheder vil kunne blive etableret på andre kortnumre, herunder 3-cifrede kortnumre.


Til nr. 2
Det foreslås at præcisere bestemmelsen i § 86, stk. 1 ved at ændre »telekommunikation« til »elektronisk kommunikation«. Hermed præciseres det, at enhver form for elektronisk kommunikation er omfattet af bestemmelsen. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring. Det er således fortsat hensigten, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling i relevant omfang skal kunne fastsætte nærmere regler om teleudbyderes beredskabsplanlægning, uanset hvilken type udbud af teletjenester, der er tale om, jf. bemærkningerne til nr. 3 nedenfor. Bemyndigelsen giver således fortsat mulighed for, at der kan fastsættes regler vedrørende pligter for teleudbyderne i forbindelse med teleberedskabet inden for hovedområderne: Prioriteringer i telenet og teletjenester, fysisk beskyttelse af telenet og teletjenester og tilvejebringelse og opretholdelse af samfundsvigtig elektronisk kommunikation.


Til nr. 3
Med den foreslåede bestemmelse er det som noget nyt hensigten at forpligte ejere af elektroniske kommunikationsnet til at udarbejde beredskabsplaner baseret på en dokumenteret risikostyringsproces, sikre beskyttelse af kritisk elektronisk infrastruktur samt til at planlægge og deltage i øvelsesaktivitet. Bestemmelsen vedrører kun ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til formidling af offentlige elektroniske kommunikationstjenester, det vil sige tjenester, som udbydes til en ikke på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere, enten af ejeren selv eller af en anden teleudbyder. Der er i forhold til bestemmelsen i lovens § 86 stk. 1, således alene tale om en skærpelse af kravene til beredskabet, for så vidt angår de teleudbydere, der er ejere af sådanne elektroniske kommunikationsnet, og som er kritiske for beredskabet på it- og teleområdet.


Med bestemmelsen gives ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til ved bekendtgørelse at udstede nærmere regler om en risikostyringsproces, som navnlig omfatter løbende sårbarhedsvurderinger og risikoanalyser, som lægges til grund for udarbejdelsen af sikkerhedspolitikker og den videre beredskabsplanlægning. Det foreslås, at ministeren desuden i den forbindelse gives hjemmel til at udstede nærmere regler om et overordnet kvalitetskrav til en robust elektronisk infrastruktur - herunder i form af fysisk beskyttelse af infrastrukturen, redundans (alternativ fremføring) i nettene og nødstrømsforsyning etc. Det er desuden hensigten, at hjemlen udnyttes til at fastlægge nærmere regler om teleudbydernes planlægning og deltagelse i øvelser, herunder i relevant omfang på tværs af teleinfrastrukturen. For så vidt angår de løbende sårbarhedsvurderinger, er det hensigten, at ministeren fastsætter nærmere regler, som bemyndiger IT- og Telestyrelsen til at udarbejde et koncept for sårbarhedsvurderinger inden for teleudbydernes forretningsområde, således at der løbende og systematisk kan indhentes oplysninger om beredskabet og sårbarheder i den elektroniske infrastruktur på den mest omkostningseffektive måde for såvel teleudbyderne som IT- og Telestyrelsen.


Til nr. 4
I den gældende § 86, stk. 2, bemyndiges ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte tilsvarende regler om beredskabsplanlægning som nævnt i § 86, stk. 1, for offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder og institutioner. Med den foreslåede ændring bemyndiges ministeren også til at fastsætte tilsvarende regler som nævnt i den foreslåede § 86, stk. 2, om beredskabsplanlægning og en robust elektronisk infrastruktur samt om øvelsesaktivitet over for offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder og institutioner. Bestemmelsen medfører ikke en afgrænsning til infrastruktur, der anvendes til formidling af offentlige elektroniske kommunikationstjenester.


Til nr. 5
Som en konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af NALLA foreslås det, at det fremover alene er IT- og Telestyrelsen, som koordinerer og prioriterer beredskabsmyndighedernes behov for samfundsvigtig elektronisk kommunikation. Det slås samtidig fast, at IT- og Telestyrelsen har denne bemyndigelse. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring i forhold til gældende lovgivning, idet dette allerede lå implicit i bestemmelsen, som er flyttet fra § 87 til § 86.


Til nr. 6
Med den foreslåede bestemmelse i § 86 a, stk. 1, lovfæstes generelt den hidtidige praksis for sikkerhedsgodkendelse på området. IT- og Telestyrelsen bemyndiges til i relevant omfang på eget initiativ eller på opfordring at kunne sikkerhedsgodkende medarbejdere hos eller repræsentanter for udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester, når hensynet til beskyttelse af elektronisk infrastruktur og informationer i relation til planlægning og varetagelse af beredskabet på it- og teleområdet taler herfor. Det er hensigten, at sikkerhedsgodkendelsen skal ske med henblik på, at de pågældende personer kan håndtere klassificerede informationer og informationer, der er beskyttelsesværdige i relation til planlægning og varetagelse af beredskabet på it- og teleområdet, eller beskyttelse af elektronisk infrastruktur.


IT- og Telestyrelsen bemyndiges med den foreslåede § 86 a, stk. 1, til at træffe afgørelse om sikkerhedsgodkendelse på grundlag af en konkret vurdering af alle foreliggende oplysninger om vedkommende, hvorved der skal lægges vægt på, om vedkommende har udvist ubestridt loyalitet og har en sådan adfærd og karakter, herunder vaner, forbindelser og diskretion, at der ikke kan være tvivl om den pågældendes pålidelighed i forbindelse med håndtering af klassificerede eller beskyttelsesværdige informationer i øvrigt. Der kan ved afgørelsen tilsvarende lægges vægt på oplysninger om en ægtefælles eller samlevers adfærd og karakter. Afgørelsen vil som efter den hidtidige praksis skulle baseres på en sikkerhedsundersøgelse foretaget af PET.


Det foreslås desuden som noget nyt med bestemmelsen i § 86 a, stk. 2, at ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til formidling af offentlige elektroniske kommunikationstjenester, på eget initiativ skal sikre, at medarbejdere hos eller repræsentanter for disse, der varetager kontakten til IT- og Telestyrelsen i relation til planlægning og varetagelse af beredskabet på it- og teleområdet, sikkerhedsgodkendes af IT- og Telestyrelsen.


Med den foreslåede bestemmelse i § 86 a, stk. 3, gives IT- og Telestyrelsen desuden beføjelse til at angive sikkerhedsforskrifter om behandling, opbevaring eller destruktion af klassificerede informationer, som teleudbyderne som noget nyt pålægges at sikre overholdelsen af. IT- og Telestyrelsen har allerede i dag pligt til at udarbejde supplerende forskrifter som vejledning til Statsministeriets cirkulære nr. 204 af 7. december 2001 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer, hvad angår styrelsens håndtering af klassificerede informationer.


Med bestemmelsen i § 86 a, stk. 4, bemyndiges IT- og Telestyrelsen til at tilbagekalde en sikkerhedsgodkendelse, hvis grundlaget herfor ikke længere er til stede, f.eks. hvis en medarbejder ikke længere beskæftiger sig med den type opgaver hos teleudbyderen, der kræver sikkerhedsgodkendelse. PET vil desuden rette fornyet henvendelse til IT- og Telestyrelsen, hvis vedkommende begår et strafbart forhold, hvorefter sikkerhedsgodkendelsen vil kunne tilbagekaldes.


Med bestemmelsen i § 86 a, stk. 5, pålægges teleudbyderne som noget nyt at oplyse IT- og Telestyrelsen herom, såfremt de sikkerhedsgodkendte personer uanset årsagen hertil ikke længere varetager de opgaver for udbyderen, som udgjorde formålet med sikkerhedsgodkendelsen.


Til nr. 7
Med den foreslåede ændring nedlægges forvaltningsorganet NALLA (National Long Lines Agency). Hermed udgår også ministeren for videnskab, teknologi og udviklings bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om NALLA's koordinering og prioritering af totalforsvars- og beredskabsmyndighedernes behov for samfundsvigtig telekommunikation og om NALLA's organisation og virke. Med ændringen udgår desuden NALLAs tilsynsbeføjelse.


Med ændringen foreslås det vedrørende tilsynet at bemyndige IT- og Telestyrelsen til at fastsætte nærmere regler om styrelsens udførelse af tilsynet på området, herunder om oplysningspligt og pligt til fremsendelse af materiale til brug for tilsynet. Bemyndigelsen omfatter blandt andet fastsættelse af nærmere regler om teleudbydernes periodevise redegørelse for beredskabsplanlægningen, og om at IT- og Telestyrelsen i relevant omfang kan rekvirere detailplaner for beredskabsplanlægningen, navnlig hvis det vurderes, at regler fastsat i medfør af den foreslåede § 86, stk. 2, ikke overholdes. Der forudsættes dog alene en overordnet redegørelse om på hvilke områder, der er foretaget beredskabsplanlægning og til imødegåelse af hvilke trusler og sårbarheder. Det er hensigten, at ansvaret for udarbejdelse af beredskabsplaner for eget forretningsområde fortsat skal påhvile teleudbyderne, og at beredskabsplaner og sikkerhedspolitikker m.v. ikke vil skulle indsendes til tilsynsmyndighedens godkendelse.


I medfør af den gældende § 87, stk. 5, kan IT- og Telestyrelsen meddele påbud til teleudbydere om overholdelse af regler fastsat i medfør af lovens §§ 85 og 86. Med den foreslåede ændring kan der tillige gives påbud om overholdelse af § 86 a, stk. 2, 3 og 5 og regler fastsat i medfør af § 87, stk. 1. Ændringen medfører desuden, at påbud om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 86, stk. 2, kan omfatte anvisning om konkrete sikringstiltag. Anvisningerne, som skal ske på baggrund af en dialog med den pågældende teleudbyder, må ikke være mere byrdefulde, end formålet nødvendiggør. Formålet med anvisningerne om sikringstiltag skal desuden afvejes i forhold til den mulige konkurrenceforvridning mellem teleudbydere på samme marked.


Hvad angår tvangsbøder med henblik på gennemtvingelse af påbud og udpantningsret for beløbene, følger mulighederne herfor allerede af lovens § 111.


Med ændringen af § 87 kan endelig IT- og Telestyrelsens afgørelser på grundlag af regler fastsat i medfør af § 86, samt på grundlag af den foreslåede § 86 a, stk. 1 og 4 påklages til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.


Til nr. 8
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede § 101, stk. 1, nr. 13.


Til nr. 9
Ændringen er alene en præcisering af Teleklagenævnets kompetence.


I den gældende § 111 a er ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiget til at fastsætte supplerende regler i relation til anvendelsen her i landet af forordninger udstedt af EU på telelovgivningens område. Med den foreslåede bestemmelse i § 101, stk. 1, kan IT- og Telestyrelsens afgørelser, der er truffet i medfør af sådanne regler fastsat i henhold til § 111 a, indbringes for Teleklagenævnet. Det findes mest hensigtsmæssigt, at regler om klageadgang fremgår samlet af § 101, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, i stedet for i forskellige bekendtgørelser udstedt med hjemmel i § 111 a, som det er tilfældet i dag med bekendtgørelse nr. 860 af 4. juli 2007 om international roaming.


Til nr. 10
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 101, stk. 1, nr. 13. Med bestemmelsen fastslås, at klager over IT- og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med afgørelser som nævnt i den foreslåede 101, stk. 1, nr. 13, også vil kunne indbringes for Teleklagenævnet.


Til nr. 11
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede § 86 a om sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere m.fl. hos teleudbyderne, jf. bemærkningerne til nr. 6. Med bestemmelsen fastslås, at overtrædelse af lovens § 86 a, stk. 2, 3 og 5 kan medføre bødestraf.


Til § 2

Det forslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2008.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, foretages følgende ændringer:
   
§ 26 - - -
 
1.§ 26, nr. 2, affattes således:
2) En samlet indgangsportal til offentlige myndigheder.
 
»2) En fælles telefonlinje til offentlige myndigheder.«
   
§ 86. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre samfundsvigtig telekommunikation i beredskabssituationer og i andre ekstraordinære situationer, herunder pligt til etablering af særlige faciliteter uden omkostninger for staten.
 
2. I § 86, stk. 1, ændres »telekommunikation« til: »elektronisk kommunikation«.
   
  
3. I § 86 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke 2:
  
»Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til formidling af offentlige elektroniske kommunikationstjenester, uden omkostninger for staten skal
  
1) udarbejde beredskabsplaner baseret på en dokumenteret risikostyringsproces,
  
2) sikre beskyttelse af kritisk elektronisk infrastruktur og
  
3) planlægge og deltage i øvelsesaktivitet.«
   
Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 for offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder og institutioner.
 
4. I § 86, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
   
  
5. I § 86 indsættes som stk. 4:
  
»Stk. 4. IT- og Telestyrelsen koordinerer og prioriterer beredskabsmyndighedernes behov for samfundsvigtig elektronisk kommunikation. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler herom.«
   
  
6. Efter § 86 indsættes:
  
»§ 86 a. IT- og Telestyrelsen sikkerhedsgodkender medarbejdere hos eller repræsentanter for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, når hensynet til beskyttelse af elektronisk infrastruktur og informationer i relation til planlægning og varetagelse af beredskabet på it- og teleområdet taler herfor.
  
Stk. 2. Ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til formidling af offentlige elektroniske kommunikationstjenester, skal sikre, at medarbejdere hos eller repræsentanter for ejerne, der varetager kontakten til IT- og Telestyrelsen i relation til beredskabet på it- og teleområdet, sikkerhedsgodkendes af IT- og Telestyrelsen til at håndtere klassificerede informationer.
  
Stk. 3. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller ejere af elektroniske kommunikationsnet omfattet af stk. 1 eller 2, hvis medarbejdere eller repræsentanter for disse sikkerhedsgodkendes, skal sikre overholdelse af IT- og Telestyrelsens angivelser vedrørende sikkerhedsforskrifter om behandling, opbevaring eller destruktion af klassificerede informationer.
  
Stk. 4. IT- og Telestyrelsen kan tilbagekalde en sikkerhedsgodkendelse, når betingelserne for sikkerhedsgodkendelse ikke længere er til stede.
  
Stk. 5. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller ejere af elektroniske kommunikationsnet omfattet af stk. 1 eller 2, skal uden ophold underrette IT- og Telestyrelsen, når sikkerhedsgodkendte personer ikke længere varetager de opgaver for udbyderen, som var årsag til sikkerhedsgodkendelsen.«
   
  
7.§ 87 affattes således:
§ 87. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af §§ 85 og 86. Hvis National Long Lines Agency (NALLA) aktiveres, overgår beføjelsen til at føre tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af § 86 til NALLA.
 
»§ 87. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af §§ 85 og 86. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udførelse af tilsynet, herunder om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale til brug for tilsynet.
Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om IT- og Telestyrelsens og NALLA's koordinering og prioritering af totalforsvars- og beredskabsmyndighedernes behov for samfundsvigtig telekommunikation.
 
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, at meddele IT- og Telestyrelsen alle oplysninger, der skønnes nødvendige i forbindelse med administrationen af bestemmelserne i dette afsnit samt regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler for NALLA's sammensætning, funktioner og organisation.
 
Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan meddele påbud til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, om overholdelse af § 86 a, stk. 2, 3 og 5, regler fastsat i medfør af stk. 1 og §§ 85 og 86. Påbud om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 86, stk. 2, kan omfatte anvisning om konkrete sikringstiltag.
Stk. 4. IT- og Telestyrelsen og NALLA kan pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, at meddele IT- og Telestyrelsen og NALLA alle oplysninger, der skønnes nødvendige i forbindelse med administrationen af bestemmelserne i dette afsnit samt regler fastsat i medfør heraf.
 
Stk. 4. IT- og Telestyrelsens afgørelser truffet på grundlag af regler fastsat i medfør af § 86, og i medfør af § 86 a, stk. 1 og 4, kan påklages til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.«
Stk. 5. IT- og Telestyrelsen og NALLA kan meddele påbud til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, om overholdelse af regler fastsat i medfør af §§ 85 og 86. IT- og Telestyrelsen og NALLA kan anvende tvangsbøder med henblik på gennemtvingelse heraf. Der er udpantningsret for beløbene.
  
Stk. 6. IT- og Telestyrelsens og NALLA's afgørelser på grundlag af regler fastsat i medfør af § 86 kan påklages til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.
  
   
§ 101. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over
 
8. I § 101, stk. 1, nr. 12, ændres »samt« til: »,«.
---
  
12) IT- og Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i anden lovgivning eller regler fastsat i medfør heraf og IT- og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, i det omfang en sådan klageadgang er fastlagt ved lov eller i henhold til lov samt
  
  
9. I § 101, stk. 1, indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:
  
»13) IT- og Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af regler fastsat i henhold til § 111 a og«.
  
Nr. 13 bliver herefter nr. 14.
   
13) IT- og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med afgørelser i sager som nævnt i nr. 1-12.
 
10. I § 101, stk. 1, nr. 13, der bliver til nr. 14, ændres: »nr. 1-12.« til: »nr. 1-13.«.
   
§ 112. Med bøde straffes
 
11. I § 112, nr. 1, ændres »eller § 64,« til: »§ 64 eller § 86 a, stk. 2, 3 og 5,«.
1) den, der overtræder § 13, stk. 1, § 15, stk. 3, § 15, stk. 4, § 15 c, § 34, stk. 3-6, eller § 64,
  
---
  
   
  
§ 2
  
Loven træder i kraft den 1. juni 2008.