L 64 Forslag til lov om omklassificering af visse veje.

Af: Transportminister Carina Christensen (KF)
Udvalg: Trafikudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 30-01-2008

Fremsættelse: 30-01-2008

Fremsættelsestale af lovforslag

20072_l64_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (30. januar 2008)

Transportministeren (Carina Christensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om omklassificering af visse veje

(Lovforslag nr. L 64).

Lovforslaget er en opfølgning på kommunalreformen, der på vejområdet har medført, at amternes hidtidige veje er blevet fordelt mellem staten og kommunerne.


Der er tale om et teknisk lovforslag om vejklassificering.


Med lovforslaget præciseres statens myndighedsansvar for en række nye veje, der er planlagt og påbegyndt i amtsligt regi, og som staten har overtaget fra amterne i forbindelse med kommunalreformen. Samtidig foreslås en bemyndigelse til transportministeren til at nedklassificere en række statslige veje (hovedlandeveje) til kommuneveje i forbindelse med færdiggørelsen af de nye veje, som staten har overtaget fra amterne samt åbningen af visse andre nye statsveje. Endelig foreslås en bemyndigelse til transportministeren til at optage nogle kommuneveje, der fremover vil indgå i det overordnede vejnet, som statsveje.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.