L 56 Forslag til lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen

(avu-loven).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 24-01-2008

Fremsættelse: 24-01-2008

Fremsættelsestale af lovforslag

20072_l56_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (24. januar 2008)

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse og fag i hf-uddannelsen og uddannelsen til studentereksamen. (avu-loven).

(Lovforslag nr. L 56).

Lovforslaget indebærer en reform af almen voksenuddannelse (avu) og skal ses i sammenhæng med de behov for ændringer, som bl.a. Danmarks Evalueringsinstitut påpegede i sin evaluering i 2005. Lovforslaget er endvidere et led i regeringens indsats for at sikre, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang afslutter en ungdomsuddannelse. Med lovforslaget sker der en øget målretning af uddannelsen mod de unge voksne, der har forladt folkeskolen med et resultat, der ikke eller kun delvist gør dem i stand til at gennemføre videre uddannelse. Samtidigt giver reformen de modne voksne bedre mulighed for at styrke deres grundlæggende faglige forudsætninger med henblik på uddannelse, jobskifte mv.


Lovforslaget indeholder på den baggrund en række nyskabelser:


Der skabes mulighed for, at kursisterne som noget nyt kan erhverve en almen forberedelseseksamen. En almen forberedelseseksamen omfatter beståede prøver i 5 fag, hvoraf dansk, engelsk og matematik på niveau D altid skal indgå. En almen forberedelseseksamen vil på nærmere vilkår give krav på optagelse på den 2-årige hf-uddannelse.


Avu vil som i dag omfatte kernefag og tilbudsfag. Fagrækken justeres ved blandt andet at indføre flere fag på basisniveau, som niveaumæssigt ligger under folkeskolens 9. klasse, samt fag på niveauerne G, F, E og D. Herved løftes det afsluttende niveau i kernefagene til niveau D, og overgangen til hf-uddannelsen i forlængelse af en almen forberedelseseksamen bliver den tættest mulige, idet niveau C er laveste gymnasiale niveau. Der vil blive lagt vægt på klare målbeskrivelser i de enkelte fag, der vil understøtte sammenhængen mellem avu og hf.


Med henblik på tosprogede uden tilstrækkelige danskkundskaber udbygges faget dansk som andetsprog, så det føres igennem fra basisniveau til niveau D.


Kursisterne kan aflægge prøver efter niveau G og D, og der vil blive lagt vægt på, at aflæggelse af prøve skal ses som en naturlig afslutning på et undervisningsforløb. Niveauerne F og E afsluttes med anden form for faglig dokumentation. Kursister, som undlader at aflægge prøve, eller som afslutter uddannelsen på et niveau, der ikke afsluttes med prøve, har krav på et deltagerbevis, hvis krav om aktiv deltagelse i undervisningen er opfyldt,


Undervisningens organisering og tilrettelæggelse vil kunne ske mere fleksibelt for at imødekomme kursisternes behov, hvilket fx kan ske ved at udbyde de enkelte fag i mindre elementer. Hertil kommer krav om løbende evaluering såvel af undervisningen som af den enkelte kursist, og institutionerne vil som noget nyt skulle udarbejde regler om kursisternes aktive deltagelse.


Endvidere indføres hjemmel til, at unge under 18 år på særlige betingelser og mod økonomisk kompensation fra kursistens bopælskommune kan optages på avu. Forslaget er en delvis videreførelse af nuværende praksis.


Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2009.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.