L 55 Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter. (Nedsættelse af grænsen for virksomheders anvendelse af kreditter).

Af: Klima- og energiminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 16-01-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l55_som_fremsat (html)

L 55 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter. (Nedsættelse af grænsen for virksomheders anvendelse af kreditter).

Fremsat den 16. januar 2008 af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om CO2-kvoter

(Nedsættelse af grænsen for virksomheders anvendelse af kreditter)

§ 1

I lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO2-kvoter, som ændret ved lov nr. 410 af 1. juni 2005, § 63 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 71 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 10 i lov nr. 571 af 9. juni 2006 og lov nr. 554 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 26, stk. 3, ændres »6,99 pct.« til: »6,51 pct.« og »32,46 pct.« til: »28,73 pct.«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1. Lovforslagets baggrund



Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets CO2-kvotedirektiv (2003/87/EF af 13. oktober 2003) skal medlemslandenes udkast til plan for tildeling af gratis CO2-kvoter, godkendes af Europa-Kommissionen. Danmarks kvotetildelingsplan for 2008-2012 blev godkendt af Kommissionen den 31. august 2007 på betingelse af, at den mængde kreditter, som virksomhederne kan anvende i EU's kvoteordning, reduceres.


Da den mængde kreditter, som virksomhederne kan anvende, udtrykkeligt er angivet i lov om CO2-kvoter, er det nødvendigt at ændre loven på dette punkt for at opfylde Europa-Kommissionens betingelse for godkendelse af tildelingsplanen. Lovforslaget indeholder ikke andre ændringer.


 

1.1. Europa-Kommissionens godkendelse



Danmark fremsendte den 7. marts 2007 et forslag til en national kvotetildelingsplan for 2008-2012 til Europa-Kommissionen. Planen viser, hvordan Danmark vil leve op til sit reduktionsmål for drivhusgasudledningen i perioden 2008-2012 efter Kyotoprotokollen og EU's interne byrdefordeling.


Af tildelingsplanen fremgår det bl.a., at Danmark foreslår at tildele 24,5 mio. CO2-kvoter til danske kvoteomfattede virksomheder, inklusive en pulje til nye virksomheder på 0,5 mio. CO2-kvoter. Det fremgår endvidere, at de kvoteomfattede virksomheder samlet set kan benytte kreditter fra Clean Development Mechanism (CDM) og Joint Implementation (JI) klimaprojekter i andre lande, herunder fra det tidligere Østeuropa og fra udviklingslandene, op til et loft, der svarer til 19 pct. af de gratis tildelte CO2-kvoter. Planen angiver endvidere en række nationale tiltag, som ikke vedrører kvotetildelingen, men som skal nedsætte CO2-udledningen fra sektorer, der ikke er omfattet af kvoteordningen.


Europa-Kommissionen stillede en række spørgsmål til den danske nationale allokeringsplan, som Danmark skulle besvare senest med udgangen af juni 2007. Spørgsmålene vedrørte især de nationale reduktionstiltag på 1,3 mio. tons som det var forudsat, at en kommende energiaftale skulle levere. Da der ikke blev indgået en ny energiaftale inden svarfristen til Europa-Kommissionen udløb, meddelte regeringen Kommissionen, at gennemførelsen af nogle af de nationale klimatiltag i planen, som ikke vedrører selve kvotetildelingen, blev reduceret til ca. 0,95 mio. tons CO2 årligt. Der ville til gengæld blive gennemført ekstra statslige køb af yderligere 0,5 mio. JI/CDM-kreditter årligt. En opjustering af de statslige kreditkøb kræver en tilsvarende nedjustering af virksomhedernes maksimalt tilladte kreditkøb fra (gennemsnitligt) ca. 19 pct. af kvotetildelingen til ca. 17 pct.


Kommissionen godkendte herefter planen den 31. august 2007. Betingelsen i godkendelsen om en reduktion af loftet for kreditanvendelse var derfor forventelig.


 

1.2. Lovforslagets indhold



Ifølge den gældende lov om CO2-kvoter (herefter kvoteloven) kan virksomhederne under nærmere angivne betingelser returnere CDM- og JI-kreditter i stedet for CO2-kvoter. Kreditterne stammer fra reduktionsprojekter gennemført i andre lande og skal godkendes efter FN´s regler, ligesom den ansvarlige danske minister skal godkende, at kreditterne anvendes i det danske kvotesystem. Anvendelse af kreditter i stedet for CO2-kvoter kan indebære en økonomisk fordel for virksomhederne, da prisen på kreditter forventes at være lavere end prisen på CO2-kvoter. Det skyldes, at der kan være en vis usikkerhed og dermed økonomisk risiko forbundet med fremskaffelse og godkendelse af kreditterne. Det skal dog understreges, at der knytter sig stor usikkerhed til vurderingen af den fremtidige prisforskel mellem CO2-kvoter og kreditter.


I afgørelsen af den 31. august 2007 pålægger Kommissionen Danmark at nedsætte det samlede kreditloft fra ca. 19 pct. til 17,01 pct. I den gældende kvotelov er der ikke direkte angivet et kreditloft på 19 pct., idet loftet i tildelingsplanen og i den kvotelovændring, som blev gennemført i foråret 2007 (lov nr. 554 af 6. juni 2007), er differentieret mellem virksomhederne. Loftet er mere lempeligt for elproducenterne, fordi tildeling af gratis kvoter er reduceret mere for elsektoren end for resten af de omfattede sektorer. Elproduktionens loft er i den nationale allokeringsplan og i kvoteloven sat til ca. 32,5 pct., mens kreditloftet for øvrig produktion er sat til ca. 7 pct. Det giver et gennemsnitligt loft på ca. 19 pct.


Med lovforslaget opretholdes balancen mellem elproduktion og øvrig produktion, idet reduktionen sker ligeligt mellem virksomhederne. Summen af gratis tildelte CO2-kvoter og summen af de kreditter, der kan anvendes under loftet, udgør efter forslaget for alle sektorer ca. 96,3 pct. af det forventede behov mod ca. 98,2 pct. i den nationale kvotetildelingsplan.


 

2. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.



Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner. Lovforslaget sikrer staten mulighed for at øge indkøbet af kreditter


Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.


 

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet



Reduktionen af virksomhedernes mulighed for anvendelse af kreditter kan betyde, at virksomhederne får større udgifter til kvotekøb i perioden 2008-2012, hvis prisen for EU's CO2-kvoter i 2008-2012 (som antaget) bliver højere end prisen på CDM- og JI-kreditter.


Det forventes, at de fleste virksomheder vil blive berørt af loftet, idet virksomhederne forventes at udnytte prisforskellen mellem CDM- og JI-kreditter og EU kvoter. Selv om det vil være de færreste danske kvotebelagte virksomheder, som selv vil deltage i klimaprojekter i udlandet, så er markedet for sekundære kreditter via mellemhandlere og kvotebanker efterhånden så veludviklet, at virksomhederne vil kunne bytte EU-kvoter med billigere, registrerede CDM- eller JI-kreditter og tjene på ombytningen.


Hvis det antages, at samtlige virksomheder bliver berørt af nedsættelse af loftet, og det lægges til grund, at virksomhederne kan købe CDM- og JI-kreditter på det sekundære marked til 30-40 kr. under markedsprisen for en EU kvote, kan lovforslaget indebære at danske virksomheder samlet set får ekstra omkostninger på op til 15-20 mio. kr. årligt. Det kan desuden ikke udelukkes, at enkelte danske kvotebelagte virksomheder allerede kan have købt flere CDM- og JI-kreditter, end de vil kunne benytte, hvorfor visse virksomheder eventuelt kan imødese et tab som følge af behovet for at frasælge kreditter. Virksomhederne kan dog uden begrænsninger sælge kreditterne videre til andre eller overføre disse til næste periode inden for en vis grænse.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at forslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.


 

4. Administrative konsekvenser for borgerne



Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


 

5. Miljømæssige konsekvenser



En begrænsning af virksomhedernes adgang til at anvende kreditter i kvoteordningen kan give et større incitament til at foretage CO2-reduktioner på virksomheden i form af besparelser, brændselsomlægninger m.v. Sådanne tiltag vil alt andet lige have en positiv miljømæssig virkning. Virksomhederne vil imidlertid som alternativ hertil have mulighed for at købe CO2-kvoter på markedet til dækning af deres udledninger, og valget mellem disse virkemidler vil således afhænge af økonomiske vurderinger.


 

6. Forholdet til EU-retten



Lovforslaget fremsættes som konsekvens af Europa-Kommissionens krav om en begrænsning af virksomhedernes adgang til at anvende kreditter. Kravet blev stillet som betingelse for godkendelse af den danske kvotetildelingsplan for 2008-2012.


 

7. Hørte virksomheder, organisationer, myndigheder m.v.



Lovforslaget har været i høring hos berørte virksomheder, organisationer og myndigheder i perioden fra den 23. oktober 2007 til den 12. november 2007.


Høringsliste:


Aalborg Portland


Advokatrådet - Advokatsamfundet


AI-Rådet


Altinex Oil Denmark A/S


Amerada Hess Aps.


Affald Danmark


Arbejderbevægelsens Erhvervsråd


Brancheforeningen for Biogas


Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme


Bureau Veritas Quality International, BVQI


CO-industri


Danish Offshore Industry (Jens Holst-Nielsen)


Danmarks Miljøundersøgelser


Danmarks jordbrugsforening


Danmarks Naturfredningsforening


Danmarks Vindmølleforening


Dansk Energi


Dansk Erhvervsgartnerforening


Dansk Fjernvarme


Danak


Dansk Gartneri


Dansk Gasteknisk Center (DGC)


Dansk Handel & Service


Dansk Industri


Dansk Landbrug


Dansk Standard


Danske Fjernvarmeværkers Forening


Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet (tidl. Danmarks Jordbrugsforskning)


Det Norske Veritas, DNV


DONG Energy A/S


Dong E&P


Eksport Kreditfonden (EKF)


Elsparefonden


Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark


Foreningen Danske Kraftvarmeværker


Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR)


Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)


Foreningen for Slutbrugere af Energi


Foreningen af Statsautoriserede Revisorer


Forskningscenter Risø


Naturgas Midt-Nord (MN)


Fællessekretariatet for Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNGN) og Naturgas Midt-Nord (MN)


Greenpeace Danmark


Hess ApS


HNG


HTSi


Håndværksrådet


Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri


Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)


Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU)


Investeringsfonden for Østlandene (IØ)


IT-Branchen


Kalk- og Teglværksforeningen


KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte


Landbrugsraadet


Landsorganisationen i Danmark (LO)


LLoyd


Mærsk Olie og Gas AS


Naturgas Fyn


Naturgas Midt-Nord


Nordjysk Elhandel A/S


NSOC-D (North Sea Operators Committee - Denmark)


Oliebranchens Fællesrepræsentation


Organisationen for Vedvarende Energi


Realkreditrådet


RenoSam


SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere


Samvirkende Energi- og Miljøkontorer


Vattenfall Danmark


Vindmølleindustrien


WWF Verdensnaturfonden


Danske Regioner


KL - Økonomisk sekretariat


Høringssvarene er fremsendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som høringssvarende giver anledning til.


 

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser



 
Positive konsekvenser / mindreudgifter
Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Kan medføre mindre, negative økonomiske konsekvenser virksomhederne
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Kan have visse miljømæssige fordele
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører et krav stillet af Europa-Kommissionen.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(§ 26, stk. 3)


Det foreslås, at der foretages en ligelig reduktion af elproducenters og andre driftslederes mulighed for at anvende kreditter i EU's kvoteordning.


Elproducenternes loft sænkes fra tidligere 32,46 pct. til 28,73 pct. Loftet for øvrige virksomheder sænkes fra 6,99 pct. til 6,51 pct. Ændringsforslaget opretholder den hidtidige balance, idet reduktionen sker ligeligt mellem virksomhederne. Disse kan således forsat dække samme procentdel af deres forventede behov for kvotekøb med kreditter.


Baggrunden for beregningen af reduktionen er følgende:


Danmarks fremskrevne gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser i perioden 2008-2012 er 72,50 millioner tons (Mt.), som opgjort i Europa-Kommissionens fremskridtsrapport af 2006. Den danske klimamålsætning er en årlig udledning på højst 54,77 Mt. Der skal således reduceres med 17,73 Mt. Kravet i Kyoto protokollen om, at kreditter kun må være et supplement til hjemlige tiltag, er af Europa-Kommissionen blevet fastlagt således, at medlemslandene og disses omfattede virksomheder tilsammen højst må købe CDM- og JI-kreditter for halvdelen af reduktionsforpligtelsen dvs. for Danmark kreditter for halvdelen af 17,73 MT, altså 8,87 Mt, som derfor er det samlede nationale loft.


Danmark har i den seneste udmelding til Kommissionen tilkendegivet, at ville købe kreditter for 4,7 Mt. mod 4,2 Mt. i den version af tildelingsplanen, som lå til grund for ændringen af kvoteloven i foråret 2007 (lov nr. 554 af 6. juni 2007). Virksomhedernes loft må derfor sænkes til samlet 4,17 Mt. (mod tidligere 4,67 Mt.). Loftet differentieres på elproducenter og andre virksomheder således at summen af gratiskvoter og kreditloft for begge udgør 96,3 pct. af behovet (mod tidligere 98,2 pct). Herved opfyldes Kommissionens krav om, at loftet højst må være 17,01 pct. af de tildelte kvoter.


Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.


Den danske kvotetildelingsplan blev - med forbehold for EU-godkendelsen - gennemført som dansk lov ved ændring af lov om CO2-kvoter den 6. juni 2007. Loven er - bortset fra spørgsmålet om kreditloftet - i fuld overensstemmelse med EU-godkendelsen, og vil blive sat i kraft med virkning fra 1. januar 2008.


Ændringen, som foreslået med dette lovforslag, kan træde i kraft i løbet af foråret 2008 uden at dette giver nævneværdige problemer for virksomhederne, da ændringen vedrører vilkår for returneringen af kvoter og kreditter for året 2008, dvs. den returnering, som finder sted primo 2009.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
§ 1
I lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO2-kvoter, som ændret ved lov nr. 410 af 1. juni 2005, § 63 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 71 i lov nr. 434 af 6. juni 2005, § 10 i lov nr. 571 af 9. juni 2006 og lov nr. 554 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
§ 26. .
Stk. 3. Til opfyldelse af forpligtelsen til returnering af kvoter efter stk. 1 og 2 kan en driftsleder i 2. periode anvende CDM- og JI-kreditter, jf. § 26 a, stk. 1, svarende til 6,99 pct. af de tildelte kvoter til produktionsenheden. For driftsledere for kraft- og kraft-varme-produktionsenheder, som primært har til formål at sælge el til de kollektive net, er grænsen for anvendelse af kreditter dog 32,46 pct. af de kvoter, som i perioden er tildelt til produktionsenheden til fossil elproduktion efter § 17, stk. 1, og § 19.
 
1. I § 26, stk. 3, ændres »6,99 pct.« til: »6,51 pct.« og »32,46 pct.« til »28,73 pct.«.
  
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.