Med det formål at reducere antallet af skader på nedgravede ledninger som følge af gravearbejder samt at lette administrationen for erhvervslivet vedtog Folketinget enstemmigt i 2004 at etablere det internetbaserede Ledningsejerregister (LER). Siden 1. september 2005 har det været lovpligtigt for alle graveaktører (entreprenører, kloakmestre, gartnere m.fl.) at forespørge i LER, inden der graves i offentlige og private fællesveje, ligesom ledningsejere (bl.a. kommuner, vandværker og teleselskaber) har pligt til at indberette og opdatere deres forsyningsområder i registret.

Ved vedtagelsen af lov om registrering af ledningsejere i 2004 blev fristen for fremsendelse af ledningsoplysninger for ledningsejerne fastsat til 14 dage. Erfaringer blandt graveaktørerne har dog vist, at en frist på 14 dage i praksis er for lang tid. Efter dialog med repræsentanter fra graveaktører og ledningsejere foreslås fristen for fremsendelse af ledningsoplysninger forkortet til 5 hverdage af hensyn til den praktiske planlægning og gennemførsel af gravearbejder.

Dette lovforslag har endvidere til formål at ændre gebyrstrukturen i forbindelse med anvendelse af LER, samt at præcisere at de nødvendige ledningsoplysninger skal være indhentet, inden gravearbejdet påbegyndes.

Efter de gældende regler skal ledningsejere, som modtager forespørgsel om ledningsoplysninger, snarest muligt og senest 14 dage efter, at forespørgslen er modtaget, fremsende de nødvendige ledningsoplysninger til forespørgeren eller indgå aftale med denne om påvisning på stedet, jf. lovens § 8.

Økonomi- og erhvervsministeren kan efter de gældende regler i lovens § 11, stk. 1, fastsætte nærmere regler om betaling for brugernes adgang til registret, herunder til dækning af omkostningerne ved registrets administration, drift og vedligeholdelse og tilsyn i forbindelse med loven, idet gebyret dog maksimalt kan udgøre 30.000 kr. om året pr. bruger, jf. § 11, stk. 2.

LER er brugerfinansieret og provenuneutralt. Det er efter den nuværende gebyrstruktur alene graveaktørerne, som betaler for anvendelsen af registret og dermed dækker udgifterne til drift af registret.

Den nuværende gebyrstruktur er opbygget således, at gebyret pr. m2, der forespørges på i LER, falder i takt med omfanget af forespurgte m2 pr. år. Større graveaktører kan således opnå en betydelig lavere gennemsnitsomkostning pr. m2-forespørgsel i LER i forhold til de mindre graveaktører. Derudover vil større graveaktører tidligt på året have ramt det årlige gebyrloft og vil derefter kunne anvende registret gratis.

Ved vedtagelsen af lov om registrering af ledningsejere i 2004 var det ikke muligt præcist at vurdere anvendelsen af registret i forhold til antal brugere og deres forespørgselsmønster. På trods af den lovpligtige forespørgselspligt viser den faktiske anvendelse, at der er meget store forskelle mellem graveaktørerne. Det anslås, at registret benyttes i forbindelse med 85 % af det samlede gravearbejde og af alle større graveaktører. Derimod er anvendelsesgraden blandt mindre graveaktører under 50 %, hvilket oftest forklares med henvisning til den eksisterende gebyrstruktur.

Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at alle brugertyper i højere grad betaler en relativ lige andel af driftsomkostningerne.

For at sikre at alle brugertyper fremover betaler et samlet gebyr, der bedre svarer til de reelle omkostninger forbundet med ydelsen, indføres ved bekendtgørelse en gebyrstruktur med en fast pris per m2, der forespørges på i LER.

Lovforslaget åbner envidere mulighed for, at brancheorganisationer eller enkeltaktører på sigt helt eller delvist kan pålægges finansieringen af LER. En sådan ændring af gebyrstrukturen vil alene blive fastsat, hvis der efter forhandling med den eller de pågældende aktører kan opnås enighed om en finansieringsmodel. Udover brancheorganisationer kunne finansieringen f.eks. pålægges enkeltakører såsom private ledningsejere.

Lovforslaget medfører, at loftet for gebyrbetalingen pr. bruger pr. år med virkning fra 1. marts 2008 alene fastsættes i bekendtgørelse. Ved fastsættelse af loftet for gebyrbetalingen i bekendtgørelsesform vil det være muligt at sikre driften og udvikling af registret i forhold til brugernes ønsker og anvendelsen af registret.

Lovforslaget medfører endvidere, at fristen for fremsendelse af ledningsoplysninger ændres fra de nuværende 14 dage til 5 hverdage.

Lovforslaget indebærer derudover en præcisering af, at de nødvendige ledningsoplysninger skal være indhentet, inden gravearbejdet påbegyndes.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, region eller kommuner. Gebyromlægningen er provenuneutral for staten, og gebyrerne vil alene dække omkostningerne ved LER.

På baggrund af aktiviteten i 2006 vurderes det, at godt 70 % af graveaktørerne vil opleve et fald i gebyrbetaling, mens knap 10 % af graveaktørerne vil opleve en forøget gebyrbetaling. Der er i 2006 registret knap 950 aktive graveaktører i LER.

Det vurderes, at lovforslaget samlet set ikke har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Det forventes, at omlægningen af gebyrstrukturen for LER vil medføre øget anvendelse af registret blandt de mindre graveaktører. Flere brugere af LER vil betyde færre graveskader. Det vurderes derfor, at ændringsforslaget vil have positive miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Følgende organisationer m.v. er blevet hørt over et udkast til lovforslag:

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Affald danmark, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Arkitektforbundet, Banedanmark, BAT-Kartellet, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, CO-industri, CPR-kontoret, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center (naturgasselskaberne), Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Landbrug, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Olie- og Naturgas A/S, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vejforening, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Digitale Taskforce, Det kommunale Kartel, Domstolsstyrelsen, DSB, Ejendomsforeningen Danmark, Elfor Dansk eldistribution, Elsam, Eltra amba, EnergiE2, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Farvandsvæsenet, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerstyrelsen, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I, Foreningen af Vandværker i Danmark Øst, Foreningen for Energi og Miljø, Forsikring og Pension, Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste, Forsvarsministeriet, Fællessekretariatet for HNG I/S og Midt-Nord I/S, Geoforum Danmark, GN Store Nord, Greenpeace Danmak, Grundejernes Landsorganisation, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Indukraft-Sekretariatet Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark, IT- og Telestyrelsen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kort- og Matrikelstryelsen, Kulturministeriet, Kystdirektoratet, Landbrugsrådet, Landsforeningen Danske Maskinstationer, Landsorganisationen i Danmark, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Miljøteknisk Brancheforening, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab og Teknologisk Udvikling, Mærsk Olie & Gas A/S, Naturgas Fyn I/S, NESA A/S, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, Parcelhusejernes Landsforening, Realkreditrådet, Reno-Sam, Rigspolitiet, Bygningsafdelingen, Rigsrevisionen, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Skatteministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Socialministeriet, Sonofon, Statens Byggeforskningsinstitut, Statens Lufthavnsvæsen, Statsministeriet, TDC, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Telia, Told- og Skattestyrelsen, Transport- og Energiministeriet, Transport- og Energiministeriet, TRE-FOR Vand, Undervisningsministeriet, Vejdirektoratet, Vestre Landsret, WWF Verdensnaturfonden, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Østre Landsret.

Det foreslås, at fristen i § 8 for fremsendelse af de nødvendige ledningsoplysninger til forespørgeren ændres fra 14 dage til 5 hverdage af hensyn til den praktiske planlægning og gennemførsel af gravearbejder. Det foreslås endvidere fastsat, at lørdage, grundlovsdag, den 24. december og den 31. december ikke anses for hverdage ved beregning af fristen.

Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 1, indeholder i forhold til den nuværende formulering en præcisering af, at de nødvendige ledningsoplysninger skal være indhentet, inden gravearbejdet påbegyndes. Gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger.

§ 11, stk. 1, 1. pkt., er stort set uændret i forhold til den nugældende lov og indeholder hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling for brugernes benyttelse af registret til dækning af omkostningerne til administration, drift og vedligeholdelse samt tilsyn i forbindelse med loven.

De betalende brugere omfatter navnlig offentlige og private entreprenører, anlægsgartnere og andre, der skal forespørge i registret i forbindelse med gravearbejder. Brugerne af registret omfatter derudover rådgivende ingeniører og offentlige myndigheder, som i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter har behov for at benytte registret.

Efter § 11, stk. 1, 2. pkt., kan der fastsættes regler om, at omkostningerne ved registrets administration, drift og vedligeholdelse betales af brancheorganisationer eller enkeltaktører, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den gældende lovs § 11, stk. 2, foreslås ikke videreført. Det indebærer, at det maksimale årlige gebyr pr. bruger ikke som hidtil fastsættes i loven. Bemyndigelsen til økonomi- og erhvervsministeren i § 11, stk. 1, vil i den forbindelse blive anvendt til at fastsætte det maksimale årlige gebyr pr. bruger i en bekendtgørelse i sammenhæng med omlægningen af gebyrstrukturen, hvorved der betales en fast pris pr. m2, der forespørges på i LER. På sigt vil der dog endvidere være mulighed for, at brancheorganisationer eller enkelte aktører efter forhandling kan pålægges finansieringen af LER, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter forslaget til § 11, stk. 2, kan der opkræves et gebyr på 75 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter stk. 1. Beløbet på 75 kr. svarer til det beløb, som ville skulle betales efter de gældende regler med årlige indeksreguleringer. Der tilsigtes således ingen ændring af gebyrstrukturen for erindringsskrivelser. Udsendelsen af erindringsskrivelser vil blive administreret således, at der skal gives skyldneren en rimelig frist til at betale gebyret for forespørgslen i LER, før erindringsskrivelsen fremsendes. Morarente opkræves efter de almindelige regler i renteloven.

I henhold til § 11, stk. 3, indeksreguleres gebyret for erindringsskrivelser ligesom efter de gældende regler pr. 1. januar efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i oktober måned året før det år, som reguleringen vedrører. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2009.

Efter § 11, stk. 4, kan ubetalte gebyrer inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter reglerne i opkrævningsloven. Lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer finder i øvrigt anvendelse.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2008. Loven vil finde anvendelse på forespørgsler i ledningsejerregistret, der foretages efter den 1. marts 2008.

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.