Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Regeringen iværksatte i 2006 en uvildig analyse af fødevarekontrollen under ledelse af en ekspertgruppe. Ekspertgruppen afgav i december 2006 rapporten "Undersøgelse af fødevarekontrollen". Som opfølgning herpå blev der i januar 2007 nedsat en ministeriel arbejdsgruppe, der skulle komme med oplæg til en politisk beslutning om den fremtidige indretning af fødevarekontrollen. På baggrund af arbejdsgruppens forslag indgik regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 31. maj 2007 et treårigt forlig om fødevarekontrollen.

De overordnede mål for udmøntningen af initiativerne i forliget er, at færre mennesker bliver syge af den mad, de spiser, og at flere virksomheder overholder reglerne. Borgerne skal i højere grad føle sig trygge ved de fødevarer, de køber i butikker og på restauranter. Der lægges vægt på en fødevarekontrol af høj kvalitet. Det er fortsat fødevarevirksomhedernes ansvar at overholde lovgivningen, men fødevarekontrollen skal sikre en effektiv indsats overfor de virksomheder, der ikke har vilje eller evne hertil. Et væsentligt element i forliget er, at der i fremtiden skal fokuseres mere på kontrol på problemområder og med problemvirksomheder. Dette fokus forventes at kunne medvirke til styrket fødevaresikkerhed i Danmark både i relation til importerede produkter og produkter fremstillet i Danmark.

Forliget indeholder forslag til en lang række tiltag, der skal iværksættes. Enkelte af tiltagene kræver ændring af lovgivningen, hvilket er baggrunden for dette lovforslag.

Med lovforslaget åbnes der således mulighed for administrativt at fastsætte bestemmelser om dels nye sanktionsmuligheder i form af påbud om rådgivning og uddannelse overfor virksomheder, der overtræder fødevarelovgivningen, dels på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater (smiley-rapporter) tilgængelige for offentligheden.

Forliget om fødevarekontrollen indeholder desuden flere elementer, der kan implementeres uden lovændring. Det drejer sig bl.a. om oprettelse af en klagemyndighed, som er uafhængig af Fødevarestyrelsen, brug af påbud om underretning af tilsynsmyndigheden inden anvendelse eller markedsføring af partier af fødevarer, ekstra kontrol som opfølgning på indskærpelser samt indførelse af et henholdsvis mere risiko- og behovsorienteret tilsynskoncept og en elite-smiley. Da implementeringen af disse elementer indebærer en ændring af den praksis, der følger af fødevaremyndighedernes nuværende administration af bestemmelser i fødevareloven, er det fundet hensigtsmæssigt at beskrive visse af elementerne i lovforslaget. Der henvises til pkt. 1.3. nedenfor.

Udover forslag til bestemmelser, der skal sikre udmøntningen af initiativer i forliget om fødevarekontrollen, indeholder lovforslaget forslag til udvidelse af virksomhedsområdet for og ændret sammensætning af Fødevarekontroludvalget og præcisering af bemyndigelsen til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser om privates indførsel af fødevarer fra udlandet til eget brug.

Det foreslås, at der som supplement til de eksisterende påbudsmuligheder i fødevareloven kan meddeles påbud om rådgivning og uddannelse. Denne påbudsmulighed tænkes eksempelvis anvendt, når en virksomheds overtrædelse af fødevarelovgivningen vurderes hovedsageligt at skyldes manglende viden om eksempelvis hygiejneregler og egenkontrol. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at kombinere de traditionelle sanktioner med muligheden for at styrke virksomhedernes uddannelsesniveau og viden om hygiejne m.v., således at lovovertrædelser i højere grad undgås, og den enkelte virksomhed bibringes en bedre forståelse for de gældende regler og deres formål.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter den gældende fødevarelov fastsætte regler om, hvordan kontrolresultater offentliggøres på kontrolstedet. I forliget om fødevarekontrollen er det fastlagt, at kontrolresultater skal være mere synlige og tilgængelige for forbrugerne, og at virksomheder med særlig lav kontrolfrekvens kan fritages fra pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige. Det foreslås derfor, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse erstattes af en ny bestemmelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder med særlig lav kontrolfrekvens kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.

Det fremgår af forliget om fødevarekontrollen, at der skal oprettes en uafhængig klageinstans. Formålet hermed er at styrke Fødevarestyrelsens vejledningsindsats og sikre, at ens sager behandles ens. Det er på denne baggrund hensigten at oprette en klageenhed.

Det er hensigten, at klageenheden skal behandle klager over afgørelser, der er truffet af Fødevarestyrelsens regioner og hovedkontor m.fl., ligesom den vil kunne behandle klager over afgørelser truffet af andre institutioner under Fødevareministeriet. Udover faglige, administrative afgørelser på fødevare- og veterinærområdet er det hensigten, at enheden skal behandle klager over afgørelser, der træffes som led i sagsbehandlingen, herunder afgørelser om aktindsigt, partsstatus, mv.

Det fremgår af forliget om fødevarekontrollen, at kontrollen med importører, der trods indskærpelser fortsat overtræder lovgivningen, skal øges, og at påbudsmulighederne skal udvides til at omfatte påbud om at anmelde ankomsten af de næste tre partier af fødevarer til Fødevarestyrelsen og påbud om at dokumentere partiernes mikrobiologiske og kemiske status.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i medfør af fødevarelovens § 52, stk. 1 træffe de afgørelser, herunder meddele de påbud og forbud, som anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af de krav, der er fastsat i fødevarelovgivningen eller i Det Europæiske Fællesskabs forordninger og direktiver.

Som led i udmøntningen af forliget om fødevarekontrollen vil der fremover i medfør af denne bestemmelse - i det omfang der måtte være behov herfor - blive meddelt påbud, dels om at virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden, inden den påbegynder anvendelse eller markedsføring af partier af fødevarer, dels om at virksomheden inden anvendelse eller markedsføring af disse partier skal dokumentere fødevarernes status. Formålet med påbudene, der vil indgå som led i den almindelige sanktionsanvendelse, er at sikre, at virksomhederne forbedrer deres egenkontrol og dermed sikkerheden af de fødevarer, de anvender og markedsfører.

Tilsynsmyndigheden vil anvende de pågældende påbud efter behov både overfor danske virksomheder, der modtager varer fra udlandet, og overfor danske virksomheder, der modtager varer fra andre danske virksomheder, samt både overfor virksomheder, der tidligere har modtaget en indskærpelse, og overfor virksomheder, der ikke tidligere har modtaget en indskærpelse. Det er hensigten, at påbudene skal omfatte op til de næste tre partier af fødevarer eller op til de næste tre partier af fødevarer af en bestemt karakter.

Påbud om dokumentation for fødevarernes status vil især være relevant i situationer, hvor der er risiko for mikrobiologisk eller kemisk forurening af fødevarerne, men vil også blive anvendt, hvis der er grund til at være opmærksom på f.eks. mærkningsmæssige forhold m.v.

Fødevaremyndighederne kan allerede i dag med hjemmel i den gældende lovs § 52, stk. 1, beslutte, at der skal foretages ekstra kontrolbesøg med henblik på at sikre, at en virksomhed retter op på et eller flere forhold. Efter gældende administrativ praksis anvendes opfølgende gebyrfinansierede kontrolbesøg i forbindelse med, at en virksomhed meddeles et påbud, forbud, administrativt bødeforelæg eller der indgives politianmeldelse, men derimod ikke i forbindelse med, at en virksomhed får en indskærpelse. Det er imidlertid i forliget om fødevarekontrollen fastlagt, at der - med henblik på at sikre overholdelsen af fødevarelovgivningen - som udgangspunkt også skal gennemføres gebyrfinansierede opfølgende kontrolbesøg i tilfælde, hvor en virksomhed har fået en indskærpelse som følge af problemer i relation til fødevaresikkerheden. Denne ændring af administrativ praksis med hensyn til, at indskærpelser i almindelighed skal opfølges af gebyrfinansierede kontrolbesøg, kan gennemføres inden for rammerne af den gældende lovgivning.

Den nævnte ændring af administrativ praksis vil blive gennemført således, at en indskærpelse, der gives som følge af problemer i relation til fødevaresikkerheden - og som vil indebære opfølgende gebyrfinansieret kontrolbesøg - vil blive meddelt virksomheden mundtligt under det kontrolbesøg, der udløser indskærpelsen. I den forbindelse vil fødevaremyndighederne sørge for, at den pågældende virksomhed mundtligt bliver hørt om de forhold, der udløser indskærpelsen, og at virksomhedens eventuelle bemærkninger i fornødent omfang bliver noteret. Endvidere vil den omhandlede indskærpelse af bevismæssige hensyn blive angivet på den kontrolrapport, som udleveres til virksomheden ved kontrolbesøgets afslutning. Endelig vil fødevaremyndighederne på kontrolrapporten give virksomheden klagevejledning og nærmere information om, at virksomheden - inden 14 dage efter, at virksomheden har modtaget indskærpelsen - kan forlange at få en skriftlig begrundelse for indskærpelsen.

For at tilpasse Fødevarekontroludvalget til krav i EU's kontrolforordning om auditering af kontrollen med dyresundheds- og dyrevelfærdsområdet foreslås det, at udvalgets virksomhedsområde udvides i overensstemmelse hermed. Udvalgets virksomhedsområde omfatter i dag alene kontrol med fødevareområdet. Det foreslås endvidere, at udvalgets sammensætning ændres, således at der sker tilpasning til de nye opgaver og funktioner.

Endelig foreslås en præcisering af fødevarelovens bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser om privates indførsel af fødevarer fra udlandet til eget brug.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler i medfør af fødevarelovens § 52, stk. 1, de påbud, der anses nødvendige for at sikre overholdelsen af fødevarelovgivningen og EU-forordninger og -direktiver. Muligheden for at meddele påbud om at søge rådgivning eller deltage i uddannelse er ikke indeholdt i bestemmelsen.

Den gældende fødevarelovgivning indeholder endvidere en række krav, som skal sikre den nødvendige viden i virksomhederne. Der er således for detailområdet krav om hygiejnekursus for de ansatte, og for engrosområdet er der i EU-reglerne krav om, at de ansatte skal have den nødvendige viden og instruktion til at kunne varetage opgaverne, jf. herved art. 5, stk. 1, og bilag II, kapitel XII, i hygiejneforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne). Manglende overholdelse af disse pligter kan sanktioneres på sædvanlig vis med påbud, forbud og/eller bøder.

Det er i art. 54 i kontrolforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes) fastlagt, at fødevarekontrollen skal have de nødvendige administrative sanktioner til rådighed, hvis der konstateres manglende overholdelse af lovgivningen. Det fremgår af kontrolforordningens art. 54, stk. 2, at der blandt andet skal være mulighed for at meddele påbud og forbud, foretage beslaglæggelse, kræve destruktion samt suspendere eller fratage autorisation. I bestemmelsens litra h nævnes muligheden for andre passende foranstaltninger.

Den seneste ændring af fødevareloven (lov nr. 1549 af 20. december 2006, der gennemfører den politiske aftale om nul-tolerance på fødevareområdet) signalerer den alvor, hvormed der ses på overtrædelser af fødevarelovgivningen og tilsidesættelse af fødevaresikkerheden. Det kan imidlertid ikke forventes, at traditionelle sanktioner, eksempelvis i form af bøder, altid vil have den fornødne præventive effekt. Dette kunne eksempelvis være tilfældet, når overtrædelsen skyldes virksomhedens manglende viden. I disse situationer vil der være risiko for, at den manglende viden fører til, at samme fejl begås igen. Der kan være tale om manglende viden til løsning af et konkret problem eller mere generelt mangelfuld viden, eksempelvis om principperne for egenkontrol. De gældende regler giver i disse situationer kun i begrænset omfang mulighed for en fremadrettet forebyggende indsats.

Derfor bør de mere traditionelle sanktioner kombineres med muligheden for at pålægge en virksomhed at søge kvalificeret bistand og uddannelse, således at overtrædelserne i højere grad undgås, og virksomheden bibringes en bedre forståelse for de gældende regler og deres formål. Hvis virksomhederne får redskaber til at undgå at begå de samme fejl, vil fødevaresikkerheden blive forbedret og behovet for sagsopfølgning blive formindsket.

Påbud om rådgivning og uddannelse vil kunne anvendes enten alene eller i kombination med fødevarekontrollens øvrige virkemidler.

Endvidere vil der kunne meddeles påbud om at søge rådgivning eller deltage i uddannelse både i tilfælde af konkrete overtrædelser af fødevarelovgivningen og i tilfælde, hvor virksomhedens handlinger viser, at der ikke er den krævede viden til stede om eksempelvis hygiejne eller egenkontrol.

Et påbud om rådgivning kan være relevant i forhold til virksomheder, der enten ikke har etableret et egenkontrolprogram eller ikke følger programmet som forudsat. Det kan også være relevant i tilfælde, hvor det konstateres, at den planlagte egenkontrol ikke har tilstrækkelig effekt, og hvor der derfor konstateres overtrædelser af regler. Den påbudte rådgivning vil i disse situationer skulle sigte på forbedring af virksomhedens egenkontrolprocedurer. På grundlag af en konkret vurdering vil rådgivning om andre forhold imidlertid også kunne komme på tale. Rådgivningen kan varetages af private konsulenter.

Udover rådgivning kan utilstrækkelig egenkontrol m.v. efter den foreslåede bestemmelse tillige udløse påbud om uddannelse, eksempelvis i egenkontrol og hygiejne, hvorunder indehaveren eller andre skal gennemføre en uddannelse efter Fødevarestyrelsens nærmere anvisning.

For at sikre at bestemmelsens formål opnås, herunder at rådgivningen og uddannelsen har den fornødne kvalitet, vil der blive fastsat nærmere regler om, hvilke konsulenter og uddannelsessteder virksomhederne kan benytte.

Der findes en bestemmelse svarende til den foreslåede i § 77 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med senere ændringer, hvorefter Arbejdstilsynet kan meddele påbud om, at der skal indhentes bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Efter § 56 kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om offentliggørelse af kontrolresultater og eventuelle sanktioner som følge heraf. Ministeren kan herudover blandt andet fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden på kontrolstedet. Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1127 af 15. december 2003 om offentliggørelse af kontrolresultater.

Det er i forliget om fødevarekontrollen fastlagt, at smiley-ordningen skal tilpasses det nye risiko- og behovsorienterede tilsynskoncept. Heri indgår blandt andet, at offentliggørelsen af kontrolrapporten skal være mere synlig, og at kontrolrapporter fra virksomheder med ultralav kontrolfrekvens ikke længere skal offentliggøres.

Der er løbende blevet gennemført undersøgelser af forbrugernes og virksomhedernes holdninger til offentliggørelsen af kontrolresultater. Undersøgelserne viser, at forbrugerne bruger smiley'en i forbindelse med valg af virksomheder. For at understøtte dette, er det i forliget om fødevarekontrollen besluttet, at kontrolresultaterne skal være mere synlige og tilgængelige for forbrugerne både i virksomhederne og på internettet.

Internettet har en stadig stigende betydning som informationskilde for forbrugerne, og der bør tages højde herfor i offentliggørelsesordningen. Ud over selve smiley-hjemmesiden er det i dag alene virksomheder med postordresalg eller salg over internettet, der har pligt til at vise smiley'en på deres hjemmeside, såfremt virksomheden i forvejen har en sådan, eller fremsende den på forlangende. På frivillig basis er der dog allerede en betydelig interesse for at anvende oplysninger fra offentliggørelsesordningen mere aktivt på internettet. Således er kontrolresultaterne allerede tilgængelige på enkelte internetportaler. Fødevarestyrelsen har understøttet dette ved at gøre det muligt at hente dagligt opdaterede udtræk af smiley-data.

Det vil være en fordel for forbrugerne at kunne se kontrolresultatet på alle fødevarevirksomheders hjemmesider, og der er mellem forligsparterne enighed om, at tiden er inde til en sådan mere aktiv udnyttelse af internettet i offentliggørelsesordningen.

Det foreslås på denne baggrund, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse udvides til også at kunne fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre deres kontrolresultater tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder, der af Fødevarestyrelsen er placeret i gruppen af ultralavrisikovirksomheder (eksempelvis materialister, apotekere, keramikere, vinhandlere m.fl.), kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.

Fødevarekontroludvalget er nedsat for at understøtte ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i arbejdet med at overvåge, at intentionerne bag fødevareloven bliver opfyldt. Udvalget består af seks fagkyndige medlemmer, som udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indstilling.

Udvalgets virksomhedsområde er fastsat i den gældende fødevarelovs § 55. Det fremgår heraf, at udvalget er nedsat med den opgave at overvåge, om fødevarekontrollen udføres i overensstemmelse med fødevarelovgivningen, kontrolstrategien og kontrolplanerne samt på en ressourcemæssigt hensigtsmæssig måde. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udarbejder i medfør af fødevarelovens § 55, stk. 5, en årlig afrapportering til Folketinget om fødevarekontrollen.

EU's kontrolforordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes), som har skullet anvendes siden 1. januar 2006, stiller nye og øgede krav til audit (systematisk kontrol af virksomhedens egenkontrolprogram, handlinger og egenkontrolresultater) af fødevarekontrollen. Kontrolforordningen indeholder kravene til auditering, dvs. kontrol med den offentlige kontrol i tilknytning til foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelser. Forordningen kræver, at kontrolmyndigheden skal foretage audit på hele kontrolforordningens område fra 1. januar 2006, herunder på områderne vedrørende dyresundhed og dyrevelfærd.

På denne baggrund bør Fødevarekontroludvalgets ansvarsområde udvides til også at omfatte audit af kontrollen med dyresundheds- og dyrevelfærdsområdet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil udvalgets virksomhedsområde således - udover kontrol med den kontrol, der foretages i tilknytning til bestemmelser i fødevarelovgivningen - omfatte kontrol med veterinærkontrollen, jf. lov om hold af dyr, dyrlægeloven, dyreværnsloven, fællesskabsforordninger m.v.

Den foreslåede udvidelse af Fødevarekontroludvalgets virksomhedsområde indebærer tillige, at udvalgets sammensætning bør tilpasses de nye funktioner og opgaver. Derfor foreslås det, at sammensætningen af udvalget ændres, således at udvalget fremover består af 8 fagkyndige medlemmer, hvoraf 4 medlemmer udpeges af dyrebeskyttelsesorganisationer og forbrugerorganisationer og 4 medlemmer af relevante brancheorganisationer.

Herudover foreslås det, at den årlige afrapportering til Folketinget, som omtalt ovenfor under pkt. 2.3.1., afspejler udvidelsen af Fødevarekontroludvalgets virksomhedsområde.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er efter fødevarelovens § 39 bemyndiget til at fastsætte regler om bl.a. import af fødevarer. Ministeren er endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om fødevarer, der føres gennem landet som transitgods eller oplagres som transitgods.

Den tidligere fødevarelov, lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m., anvendte begreberne indførsel og udførsel. Begrebet indførsel er et samlebegreb, der omfatter import, samhandel, genindførsel, transit og privates indførsel til eget brug.

Af bemærkningerne til § 39 i den gældende fødevarelov, lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer, fremgår bl.a., at den "foreslåede bestemmelse i stk. 1 viderefører den gældende fødevarelovs § 54, stk. 2, ." og, at det er hensigten at give hjemmel til at regulere "privat import til eget brug af animalske fødevarer fra tredjelande".

Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til den gældende lov, at det kapitel i loven, der bl.a. omfatter § 39, indeholder hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri "kan fastsætte regler vedrørende ind- og udførsel fra Danmark, herunder i særlige eller i hastende tilfælde."

Da begrebet indførsel, som nævnt ovenfor, blandt andet omfatter privates indførsel til eget brug, regulerede fødevareloven fra 1998 dette område såvel med hensyn til animalske og vegetabilske fødevarer som med hensyn til indførsel fra andre EU-lande og tredjelande.

Som det fremgår af de ovenfor gengivne forarbejder til den gældende lov, var det hensigten at videreføre reguleringen af privates indførsel i den gældende lov. Terminologien i den gældende lov er dog ændret således, at begrebet indførsel ikke anvendes. Loven opregner i stedet i § 39 og § 41 de enkelte former for indførsel, f.eks. import.

Privates indførsel til eget brug er ikke særskilt nævnt i bestemmelserne, men når private indfører fødevarer fra udlandet, må disse ikke sælges eller gives væk som gaver. Fødevarerne er alene til eget brug. Dette betyder, at fødevarerne ikke kan beskrives som importerede, idet der ved begrebet import forstås fødevarer, der overgår til fri omsætning i EU. Denne forståelse af begrebet er i overensstemmelse med kontrolforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes).

Det foreslås at præcisere fødevarelovens § 39, stk. 2, således at den efter ordlyden udtrykkeligt kommer til at indeholdte hjemmel for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om fødevarer, der indføres til eget brug.

Lovforslaget er en udmøntning af flere punkter fra det treårige forlig om fødevarekontrollen af 31. maj 2007 mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Der er i forliget taget stilling til finansiering af initiativerne i aftalen. De elementer af forliget, der udmøntes ved dette lovforslag, medfører ikke merudgifter. Der skønnes ikke at være økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner som følge af denne del af lovforslaget.

Der skønnes ikke i øvrigt at være økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner som følge af lovforslaget.

Med lovforslagets § 1, nr. 6 foreslås en bemyndigelse til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater tilgængelige for offentligheden. Det er hensigten, at der med hjemmel i denne bestemmelse vil blive fastsat regler, der forpligter virksomhederne til at gøre kontrolresultaterne tilgængelige på internettet. Denne forpligtelse vil være relevant i tilfælde, hvor en virksomhed har sin egen hjemmeside på internettet. Det vurderes, at en virksomhed med egen hjemmeside vil kunne oprette et link til virksomhedens kontrolresultat på Fødevarestyrelsens hjemmeside på ca. 5 minutter. Fødevarestyrelsen er ikke bekendt med, hvor mange virksomheder ud af de ca. 60.000, der er underlagt Fødevarestyrelsens kontrol, som har egen hjemmeside, men det skønnes at være mindre end halvdelen. På den baggrund anslås de samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet at være under 2.500 timer.

Der skønnes ikke i øvrigt at være økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med lovforslaget.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Udkast til lovforslaget har i juli 2007 været i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Adipositasforeningen, Advokat Richard Sand, Advokaterne Hovedvagtsgade 6, Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere, Arbejdstilsynet, Astma-Allergi Forbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Beagle, BFID Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Bioteknologisk Institut, Brancheforeningen for Danske Frysehuse, Bryggeriforeningen, COOP A/S - Centrallaboratoriet, Dansk Pelsdyrfoderforening, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeriundesøgelser, Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Frugthandlere, Danmarks Gedeavlerforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Kaninavlerforening, Danmarks Krebseavlerforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Røgeriejerforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Ægproduktforening, Dansk Akvakultur, Dansk Åleproducentforenings Sekretariat, Dansk Biavl, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfjerkræ, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fødevareråd, Dansk Havbrugerforening, Dansk Isindustri, Dansk Kvæg, Dansk landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Slagtefjerkræ, Dansk Supermarked, Dansk Toksikologi Center, Dansk Transport og Logistik, Dansk Varefakta Nævn, Danske Fugleforeninger, Danske Helsekostforretningers Brancheforening, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Slagtermestres Landsforening, Danske Svineproducenter, Danske Veterinærhygiejnikeres Organisation (DVO), De Samvirkende Købmænd, Den danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening, Det Økologiske Fødevareråd, Det Økologiske Råd og Selskab, Det Veterinære Sundhedsråd, DFO - Dansk Flavour Organisation, Diabetesforeningen, Direktoratet for FødevareErhverv, DMA - Danish Meat Association, Emballage- og Transportinstituttet, Emballageindustrien, Farve- og lakindustrien, FDB, Fiskeridirektoratet, FødevareIndustrien, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af autoriserede vildtbehandlingsvirksomheder, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Dagligvaregrossister, Foreningen af Danske Fiskefoderfabrikanter, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Foretningsdrivende i Københavns Kødby, Foreningen af Frugtimportører i Danmark, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen Servicehunde til Handicappede - STH, Frederiksberg Kommune, Frugtindustriforeningen, Gigtforeningen, Greenpeace, Grønlands Hjemmestyre, Grønne Familier, Hjerteforeningen, Håndværksrådet, Helsebranchens Leverandørforening, HORESTA, Indenrigs- og sundhedsministeriet, International Transport Danmark, Kaffe- & Teimportørforeningen, Kantineledernes Landsklub, Kartonage- og bølgepapindustriens arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Kopenhagenfur, Kost & Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, KVL, Lægemiddelstyrelsen, Landboforeningerne, Landbrugsrådet, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landskontoret for Heste, Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, Landsudvalget for Svin, LIF, Lægemiddelindustriforeningen, Mejeriforeningen, MIFU, Margarine Industri Foreningen, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Motions- og Ernæringsrådet, Nærbutikkernes Landsforening, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, NOAHs Sekretariat, NOPALAX, Øgruppen - Dansk Økologileverandørforening, Økologisk Landsforening, Økonomi- og erhvervsministeriet, Organisationen Dansk Aquakultur, Ostehandlerforeningen for Danmark, Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening, PCG - Producenter af Komprimerede Gasser, Plantedirektoratet, Plastindustrien i Danmark, RBF RestaurationsBranchens Forbund, Rigsombudsmanden i Grønland, Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger, Sammenslutningen af Danske Havne, Sammenslutningen af etniske Erhvervsdrivende, Scan, Scanpharm A/S, SEDAN, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Slagteriernes Forskningsinstitut, SPF-Danmark, Sundhedsstyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, Udenrigsministeriet, Veterinærmedicinsk Industriforening, VSOD.

Den forslåede ændring medfører, at det tydeliggøres, at tilfælde hvor private indfører fødevarer fra udlandet falder ind under anvendelsesområdet for bestemmelsen i fødevarelovens § 39. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Den foreslåede § 52 a giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndigelse til at meddele påbud om indhentelse af bistand fra en rådgiver og om deltagelse i uddannelse. Ministeren får desuden hjemmel til at fastsætte nærmere regler om rådgivningen og uddannelsen, herunder indhold, omfang og varighed og om de nærmere vilkår for de nævnte påbud. Der vil således i en bekendtgørelse blive fastsat rammer for anvendelsen af påbud om at søge rådgivning eller om at modtage uddannelse. Der vil endvidere som nævnt blive fastsat regler om, hvilke rådgivere og uddannelsessteder man vil kunne benytte i tilfælde af påbud herom. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer en udvidelse af Fødevarekontroludvalgets virksomhedsområde til - udover fødevarekontrollen - at omfatte kontrollen med dyresundheds- og dyrevelfærdsområdet.

Fødevarekontroludvalget består i dag af seks fagkyndige medlemmer, som udpeges af fødevarer, landbrug og fiskeri efter indstilling. Forbrugerrådet indstiller tre medlemmer, mens erhvervssiden bestående af Landbrugsraadet, Dansk Industri, Coop Danmark og Dansk Erhverv i fællesskab indstiller tre medlemmer.

Som følge af den foreslåede udvidelse af Fødevarekontroludvalgets virksomhedsområde foreslås det med ændringen af stk. 2, at udvalgets sammensætning tilpasses de nye funktioner og opgaver.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om udvalgets forretningsorden m.v. foreslås udskilt til et nyt stk. 3 i fødevarelovens § 55. Der er ikke hermed tilsigtet en ændring af den hidtidige praksis. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Det foreslås, at udvidelsen af Fødevarekontroludvalgets virksomhedsområde afspejles i den årlige afrapportering til Folketinget. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Hjemlen til at fastsætte detaljerede regler for, hvor og hvordan virksomhederne skal gøre kontrolresultater tilgængelige, foreslås udvidet således, at der bliver mulighed for at fastsætte regler om, på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater (smiley-rapporter) tilgængelige for offentligheden. På denne måde tilpasses offentliggørelsesordningen det nye risiko- og behovsorienterede tilsynskoncept, der er et af elementerne i forliget om fødevarekontrollen. Det foreslås, at hjemlen bliver udskilt til et selvstændigt stykke. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Den foreslåede bestemmelse giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndigelse til at fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre deres kontrolresultater tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder med særlig lav kontrolfrekvens kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.

Efter de gældende regler har den enkelte virksomhed pligt til at sikre, at kontrolrapporten hænger synligt og læsbart. Det er således som udgangspunkt virksomheden, der vurderer, om kravet er opfyldt. I praksis har dette spørgsmål givet anledning til mange diskussioner mellem virksomheder og tilsynsførende, som de gældende regler ikke umiddelbart giver mulighed for at løse. For at sikre at kontrolrapporter altid placeres på en for forbrugerne synlig måde, er det i forliget fastlagt, at reglerne skal ændres således, at kontrolrapporter i fremtiden skal placeres synligt ved indgangspartiet til detailvirksomhederne, således at forbrugerne kan orientere sig om virksomhedens standard, inden de går ind i forretningen. Det er desuden hensigten at give fødevarekontrollen hjemmel til at anvise, hvor kontrolrapporten skal anbringes i den konkrete virksomhed.

I situationer hvor fødevarekontrollen midlertidigt lukker en virksomhed, f.eks. på grund af skadedyr eller hygiejneproblemer, er det hensigten med hjemmel i bestemmelsen at fastsætte regler om offentliggørelse af denne oplysning. Ud over at oplysningen vil fremgå af smiley-hjemmesiden (www.fvst.dk/smiley), er det fastlagt i forliget, at den skal fremgå af en streamer ved indgangspartiet til forretningen.

Det er hensigten at forpligte virksomhederne til at gøre kontrolresultaterne tilgængelige på internettet. Dette skal som minimum ske ved, at der på en virksomheds hjemmeside skal være et link til oplysningerne om virksomheden på smiley-hjemmesiden. Det er som udgangspunkt kun nødvendigt at oprette dette link én gang.

Kravet retter sig mod virksomheder, som markedsfører sig via egen hjemmeside på internettet. Bestemmelsen medfører ikke krav om, at virksomhederne etablerer en sådan hjemmeside.

Under forudsætning af, at det ikke forringer tilgængeligheden for brugerne, kan virksomhederne vælge at hente oplysningerne ind på deres egen hjemmeside. Dette forudsætter, at virksomheden sikrer løbende opdatering, hvilket for de større detailhandelskæder typisk vil indebære behov for daglige opdateringer.

Den foreslåede bestemmelse indeholder som nævnt tillige hjemmel til at fritage virksomheder med særlig lav kontrolfrekvens fra pligten til at ophænge kontrolrapporter. Baggrunden herfor er det nye kontrolkoncept, der indgår i forliget om fødevarekontrollen, og som vil indebære, at virksomheder, der af Fødevarestyrelsen er placeret i gruppen af ultralavrisikovirksomheder, vil få en standard kontrolfrekvens på 0,2, dvs. kontrolbesøg i gennemsnit hvert femte år. For disse virksomheder vil kontrolrapportens informationsværdi for forbrugerne være meget begrænset. Det er derfor fastlagt i forliget, at kontrolrapporterne for ultralavrisikovirksomheder ikke længere skal offentliggøres, og at disse virksomheder i stedet skal ophænge en standardblanket, som oplyser, at virksomhederne er undtaget fra reglerne om offentliggørelse. Oplysningen vil desuden fremgå af smiley-hjemmesiden. Det er hensigten, at ophængning af blanketten og link på virksomhedernes eventuelle hjemmesider skal være underlagt samme regler, som i øvrigt gælder for kontrolrapporter. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel til at straffe undladelse af at efterkomme påbud og forbud meddelt i medfør af lovens § 52 a, jf. lovforslagets § 1 nr. 2. Bestemmelserne strafpålægges for at sikre, at meddelte afgørelser efterkommes. For så vidt angår den foreslåede § 52 a vil der senere blive fastsat regler for ordningens nærmere indhold og grænserne herfor. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1 (§ 52 a).

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2008.

Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at de foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Fødevareområdet er et færøsk særanliggende, og fødevareloven kan derfor ikke sættes i kraft for Færøerne.