L 41 Forslag til lov om Ligebehandlingsnævnet.

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 12-12-2007

Fremsættelsestale af lovforslag

20072_l41_fremsaettelsestale (html)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om Ligebehandlingsnævnet

(Lovforslag nr. L 41).

Det fremgår af regeringsgrundlaget "Mulighedernes samfund" fra november 2007, at regeringen vil forbedre klagemulighederne i sager vedrørende overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på og udenfor arbejdsmarkedet.


Formålet med dette lovforslag er at skabe en mere ensartet adgang for den enkelte til at få behandlet en klage over forskelsbehandling. Lovforslaget udmønter således en del af regeringsgrundlaget.


Dansk lov indeholder forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk oprindelse, religion, tro, seksuel orientering, politisk anskuelse, social eller national oprindelse, alder og handicap på en række områder. De beskyttede kriterier er ligeværdige kriterier, men dette afspejler sig imidlertid ikke i de muligheder, der i dag er for at klage over forskelsbehandling.


Det foreslås derfor, at der oprettes et fælles administrativt klagenævn for alle de beskyttede kriterier, hvilket vil gøre det både lettere og billigere for den enkelte, der mener sig forskelsbehandlet, at få behandlet sin sag.


Ligebehandlingsnævnet får kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling både uden for arbejdsmarkedet og på arbejdsmarkedet, i det omfang den nuværende lovgivning indeholder et forbud mod forskelsbehandling.


Hvis der er indgået kollektiv overenskomst om beskyttelse mod forskelsbehandling, kan Ligebehandlingsnævnet kun behandle en klage, hvis fagforeningen ikke vil føre sagen i det fagretlige system. Dette svarer til Ligestillingsnævnets nuværende kompetence.


Ligebehandlingsnævnet kan træffe afgørelser og tilkende godtgørelse, hvis forbuddet mod forskelsbehandling er overtrådt. Ligebehandlingsnævnet kan også føre sager ved de almindelige domstole, hvis nævnets afgørelse ikke efterleves.


Som konsekvens af lovforslaget foreslås Ligestillingsnævnet nedlagt, og den del af Institut for Menneskerettigheders aktiviteter, der vedrører klagesagsbehandling efter § 10, stk. 2-4, i lov om etnisk ligebehandling og § 8 a i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., foreslås overført til Ligebehandlingsnævnet.


Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2009.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.