Forslag
til
Lov om ændring af momsloven 1)
(Salg til interesseforbundne parter og
byttehandel)
§ 1
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1416 af 21. december 2005,
§ 1 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 14 i lov
nr. 515 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 517 af 7. juni
2006 og § 1 i lov nr. 518 af 7. juni 2006, foretages
følgende ændringer:
1.§ 28, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. Ved levering
af varer i form af overførsel til et andet EU-land er
afgiftsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf.
stk. 1.
Stk. 3. For varer
og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri m.v., og hvoraf
der skal betales afgift efter §§ 6 og 7, er
afgiftsgrundlaget normalværdien fastsat som hele det
beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det,
hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie
konkurrencevilkår skulle have betalt på dette tidspunkt
for de pågældende varer eller ydelser til en
selvstændig leverandør her i landet. Hvis der ikke kan
fastsættes nogen sammenlignelig levering af varer eller
ydelser, er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller
fremstillingsprisen, jf. stk. 1, og den avance, der i
almindelighed indgår ved levering af varer og ydelser af den
pågældende art. Tilsvarende gælder for varer og
ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter
§ 5, stk. 4, når udtagningen sker til andre
formål end privat brug for virksomhedens indehaver eller
dennes personale.«
2.§ 29 affattes
således:
Ȥ 29. Foretages en
leverance af en vare eller ydelse, hvor modværdien er lavere
end indkøbs- eller fremstillingsprisen og modtageren af
leveringen eller ydelsen ikke har fuld fradragsret i henhold til
§ 37, stk. 1, skal afgiftsgrundlaget
fastsættes på den i § 28, stk. 3,
anførte måde, når der mellem leverandør
og modtager er et interessefællesskab som omhandlet i
stk. 3. I tilfælde, hvor der ikke er en sammenlignelig
levering af varer og ydelser, jf. § 28, stk. 3, 2.
pkt., fastsættes afgiftsgrundlaget dog uden tillæg af
sædvanlig avance.
Stk. 2. Er der
mellem leverandør og modtager et interessefællesskab
som omhandlet i stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen
påbyde, at afgiftsgrundlaget fastsættes på
tilsvarende måde som anført i stk. 1,
såfremt
1) modværdien
for en leverance af en vare eller ydelse er lavere end
indkøbs- eller fremstillingsprisen, og leverandøren
ikke har fuld fradragsret i henhold til § 37,
stk. 1, og leverancen er omfattet af en fritagelse i henhold
til § 13, stk. 1, eller
2) modværdien
for en leverance af en vare eller ydelse er højere end
normalværdien, og leverandøren ikke har fuld
fradragsret i henhold til § 37, stk. 1.
Stk. 3. Der anses
at være et interessefællesskab mellem en
leverandør og en modtager i følgende
tilfælde:
1)
Leverandør og modtager er nært forbundet gennem
familie eller andre nære personlige bindinger.
2)
Leverandør og modtager er nært forbundet gennem
retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige
bindinger.
3)
Leverandør eller modtager har økonomisk interesse i
den anden parts virksomhed eller ejendom.
Stk. 4.
Skatteministeren kan for grupper af virksomheder bestemme, at varer
og ydelser, der afgiftsberigtiges efter reglerne i § 28,
stk. 1, kan afgiftsberigtiges med et standardbeløb. I
tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget opgøres på
grundlag af en kalkulation, kan skatteministeren tilsvarende
bestemme, at afgiftsberigtigelsen skal foretages efter
standardbeløb.«
3. I
§ 37, stk. 1, ændres
»stk. 5« til: »stk. 4«.
4.§ 37, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 2
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Officielle noter
1) Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2006/69/EF af 24. juni 2006 om ændring af direktiv
77/388/EØF med hensyn til visse foranstaltninger, der skal
forenkle momsopkrævningen og bidrage til bekæmpelse af
svig eller unddragelser og om ophævelse af visse beslutninger
om tilladte fravigelser (EU-Tidende 2006 L 221, s. 9) og
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det
fælles merværdiafgiftssystem (EU-Tidende 2006 L 347, s.
1).