Fremsat den 5. december 2007 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af momsloven og forskellige
andre love 1)
(Flymoms, salg til interesseforbundne
parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til
energibeskatningsdirektivet m.v.)
§ 1
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1416 af 21. december 2005,
§ 1 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 14 i lov
nr. 515 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 517 af 7. juni
2006 og § 1 i lov nr. 518 af 7. juni 2006, foretages
følgende ændringer:
1. I
note 1 til momsloven indsættes
efter »L 272«: », nr. 2006/69/EF, EU-Tidende
2006, L 221, nr. 2006/112/EF, EU-Tidende 2006, L 347«.
2. I
§ 6, stk. 1, 3. pkt., og
§ 7, stk. 1, 2. pkt. ,
ændres »75.000 kr.« til: »100.000
kr.«
3. § 28, stk. 2 og 3, affattes
således:
»Stk. 2. Ved levering af varer i
form af overførsel til et andet EU-land er afgiftsgrundlaget
indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. stk. 1.
Stk. 3. For varer
og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri m.v., og hvoraf
der skal betales afgift efter §§ 6 og 7, er
afgiftsgrundlaget normalværdien fastsat som hele det
beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det,
hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie
konkurrencevilkår skulle have betalt på dette tidspunkt
for de pågældende varer eller ydelser til en
selvstændig leverandør her i landet. Hvis der ikke kan
fastsættes nogen sammenlignelig levering af varer eller
ydelser, er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller
fremstillingsprisen, jf. stk. 1, og den avance, der i
almindelighed indgår ved levering af varer og ydelser af den
pågældende art. Tilsvarende gælder for varer og
ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter
§ 5, stk. 4, når udtagningen sker til andre
formål end privat brug for virksomhedens indehaver eller
dennes personale.«
4. § 29 affattes således:
Ȥ 29. Foretages en leverance
af en vare eller ydelse, hvor modværdien er lavere end
indkøbs- eller fremstillingsprisen, og modtageren af
leveringen eller ydelsen ikke har fuld fradragsret i henhold til
§ 37, stk. 1, skal afgiftsgrundlaget
fastsættes på den i § 28, stk. 3,
anførte måde, når der mellem leverandør
og modtager er et interessefællesskab som omhandlet i
stk. 3. I tilfælde, hvor der ikke er en sammenlignelig
levering af varer og ydelser, jf. § 28, stk. 3, 2.
pkt., fastsættes afgiftsgrundlaget dog uden tillæg af
sædvanlig avance.
Er der mellem
leverandør og modtager et interessefællesskab, som
omhandlet i stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen
påbyde, at afgiftsgrundlaget fastsættes på den i
§ 28, stk. 3, anførte måde dog uden
sædvanlig avance, såfremt:
1) Modværdien
for en leverance af en vare eller ydelse er lavere end
indkøbs- eller fremstillingsprisen, og leverandøren
ikke har fuld fradragsret i henhold til § 37,
stk. 1, og leverancen er omfattet af en fritagelse i henhold
til § 13, stk. 1, eller
2) modværdien
for en leverance af en vare eller ydelse er højere end
normalværdien, og leverandøren ikke har fuld
fradragsret i henhold til § 37, stk. 1.
Stk. 3. Der anses
at være et interessefællesskab mellem en
leverandør og en modtager i følgende
tilfælde:
1)
Leverandør og modtager er nært forbundet gennem
familie eller andre nære personlige bindinger.
2)
Leverandør og modtager er nært forbundet gennem
retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige
bindinger.
3) Når
leverandør eller modtager har økonomisk interesse i
den anden parts virksomhed eller ejendom.
Stk. 4.
Skatteministeren kan for grupper af virksomheder bestemme, at varer
og ydelser, der afgiftsberigtiges efter reglerne i § 28,
stk. 1, kan afgiftsberigtiges med et standardbeløb. I
tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget opgøres på
grundlag af en kalkulation, kan skatteministeren tilsvarende
bestemme, at afgiftsberigtigelsen skal foretages efter
standardbeløb.««
5. § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»»Ved
punktafgiftspligtige varer forstås energiprodukter, alkohol
og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak som defineret
i fællesskabsbestemmelserne, men ikke gas, der leveres gennem
distributionssystemet for naturgas, eller
elektricitet.««
6. § 34, stk. 1, nr. 7-9,
ophæves, og i stedet indsættes:
»»7)
Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og
udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 eller en
bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra
lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og
vedligeholdelse af disses faste udstyr.
8)
Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på
skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og ydelser,
der præsteres for sådanne skibe samt deres ladning.
9) Leveringer af
varer bestemt som brændstof til skibe omfattet af nr. 8 og
forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord eller
til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens
regler.
10) Salg,
ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af
luftfartøjer, som anvendes af luftfartsselskaber, der mod
betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, samt levering,
udlejning, reparation og vedligeholdelse af disse
luftfartøjers faste udstyr.
11)
Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord i
luftfartøjer omfattet af nr. 10, samt ydelser, der
præsteres for sådanne luftfartøjer samt deres
ladning.
12) Levering af
varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder
proviant, til luftfartøjer omfattet af nr. 10 i
overensstemmelse med toldlovens regler.
13) Salg,
ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af
luftfartøjer, som benyttes af statsinstitutioner, samt af
genstande, der er indbygget i eller anvendes ved udnyttelse af
disse luftfartøjer.««
Nr. 10-16 bliver herefter nr. 14-20.
7. § 34, stk. 1, nr. 16, der
bliver nr. 20, ophæves.
8. I
§ 34 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»»
Stk. 2. Et luftfartsselskab
er i et bestemt kalenderår omfattet af stk. 1, nr. 10,
når selskabets udenrigstrafik udgør mere end 55 pct.
af dets samlede flytrafik beregnet på baggrund af
omsætning og antal fløjne kilometer i det senest
afsluttede regnskabsår. Skatteministeren kan fastsætte
de nærmere regler.««
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
9. I
§ 38, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »75.000 kr.« til: »100.000
kr.«
10. I
§ 43, stk. 2, nr. 1 og
3, ændres »75.000 kr.« til: »100.000
kr.«
11. § 46, stk. 1, nr. 2 og 3,
affattes således:
»»2)
aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der får
leveret og installeret eller monteret varer her i landet af en
virksomhed, der er etableret i udlandet, eller for dennes
regning,
3) aftageren er en
afgiftspligtig person her i landet, der modtager en af de i
§ 15, stk. 2 og 3, § 16, stk. 2, og
§§ 17-21 nævnte ydelser fra en virksomhed, der
er etableret i udlandet,««
12. I
§ 46 indsættes som
stk. 10:
»»
Stk. 10. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at
aftageren er betalingspligtig efter
stk. 1.««
13. § 57, stk. 5, affattes
således:
»»
Stk. 5. En afgiftspligtig
person, der har flere virksomheder registreret hver for sig i
henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt., kan anvende
kvartalet som afgiftsperiode, hvis den afgiftspligtige persons
samlede afgiftspligtige leverancer for de registrerede virksomheder
ikke overstiger grænsen i § 57, stk. 3. En
afgiftspligtig person, der har flere virksomheder registreret hver
for sig i henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt., kan
anvende halvåret som afgiftsperiode, hvis den afgiftspligtige
persons samlede afgiftspligtige leverancer for de registrerede
virksomheder ikke overstiger grænsen i § 57,
stk. 4.««
14. I
§ 65, stk. 1,
ændres »§ 46, stk. 1, nr. 3, 2.
pkt.« til: »§ 46, stk. 1, nr. 2 og
3«.
§ 2
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes
således:
»»Der betales
afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften
udgør for
| | Ved dagtemperatur | Ved 15o C |
1) Gas- og dieselolie, | | |
der anvendes som
motorbrændstof | 278,7 øre pr. l | 277,1 øre pr. l |
2) Anden gas- og dieselolie | 185,7 øre pr. l | 184,6 øre pr. l |
3) Let dieselolie | | |
(svovlindhold højst 0,05
pct.) | 268,7 øre pr. l | 267,1 øre pr. l |
4) Svovlfattig dieselolie | | |
(svovlindhold højst 0,005
pct.) | 250,7 øre pr. l | 249,2 øre pr. 1 |
5) Svovlfri diesel (svovlindhold
højst 0,001 pct.) i perioden fra 1. januar 2005 til 31.
december 2008 | 248,7 øre pr. l | 247,2 øre pr. l |
fra 1. januar 2009 | 250,7 øre pr. l | 249,2 øre pr. l |
6) Fuelolie | 209,2 øre pr. kg | - |
7) Fyringstjære | 188,8 øre pr. kg | - |
8) Petroleum, der anvendes | | |
som motorbrændstof | 278,7 øre pr. l | 277,1 øre pr. l |
9) Anden petroleum | 185,7 øre pr. l | 184,6 øre pr. l |
10) Blyholdig benzin | | |
(blyindhold over 0,013 g pr. l) | 447,0 øre pr. l | 443,4 øre pr. l |
11) Blyfri benzin | | |
(blyindhold højst 0,013 g pr.
l) | 382,0 øre pr. l | 378,9 øre pr. l |
12) Autogas (LPG) | 174,6 øre pr. l | - |
13) Anden flaskegas (LPG), | | |
der anvendes som
motorbrændstof | 321,0 øre pr. kg | - |
14) Anden flaskegas (LPG) og gas | | |
(bortset fra LPG), der fremkommer ved
raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) | 237,9 øre pr. kg | - |
15) Karburatorvæske | 407,0 øre pr. l | 403,6 øre pr. l |
2. § 1, stk. 9,
ophæves.
3. § 9, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»»2)
varer til brug i luftfartøjer, der anvendes
erhvervsmæssigt,«.«
4. § 9, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8-12 bliver herefter stk. 7-11.
5. I
§ 9, stk. 12, 3. pkt.,
udgår », og for brug af brændstof efter
stk. 7«.
6. I
§ 13 stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 9, stk. 10« til:
»§ 9, stk. 9«.
7. § 14, stk. 3, 3. pkt.,
ophæves.
§ 3
I lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august
2006, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 7, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »og i luftfartøjer«:
», der anvendes erhvervsmæssigt,«.
2. I
§ 7, stk. 5, nr. 1, 1.
pkt. ændres », der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, til sejlads« til: »til
erhvervsmæssig sejlads«.
3. § 7, stk. 5, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4-5 bliver herefter nr. 3-4.
§ 4
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.
lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, foretages
følgende ændringer:
1. § 9 ophæves.
2. I
§ 28, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§§ 8, 9 eller 10« til:
»§§ 8 eller 10«.
§ 5
I lov om afgift af svovl, jf.
lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 8, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »luftfartøjer« : »,
der anvendes erhvervsmæssigt,«.
§ 6
I lov om afgift af spildevand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998, som
ændret ved § 26 i lov nr. 380 af 2. juni 1999,
§ 19 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 42 i
lov nr. 1029 af 22. november 2000 og § 61 i lov nr. 428
af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1. I
§ 11, stk. 1,
ændres »97 pct.« til: »80 pct.«
§ 7
I lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes
finansiering, som ændret ved § 31 i lov nr. 499 af
7. juni 2006, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 23 indsættes:
»»§ 23 a. For årene 2008-2009
gælder en overgangsordning, som indebærer, at regioner
med en beregnet gevinst ved en bloktilskudskompensation for
merudgifter til dieselafgift ved buskørsel som følge
af, at brændstof til offentlig lokal transport i Danmark fra
2008 ikke vil være afgiftsfritaget, betaler til regioner med
et beregnet tab ved samme. Regioner med et beregnet tab vil i 2008
modtage et tilskud svarende til det beregnede tab og i 2009 et
tilskud på halvdelen af det beregnede tab. Tilsvarende skal
regioner med en beregnet gevinst betale et bidrag svarende til den
beregnede gevinst i 2008, og i 2009 et bidrag på halvdelen af
den beregnede gevinst.
Tab og gevinster
for den enkelte region, jf. stk. 1, beregnes af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Tilskud og bidrag afregnes som en regulering
af bloktilskuddet til finansiering af regionernes
udviklingsopgaver.««
§ 8
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, 9 og 10, har virkning fra den 1. januar
2008.
Stk. 3.
§ 1, nr. 11-14, træder i kraft den 1. januar
2009.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 3, 4 og 6-8,
§ 2, nr. 4-6, § 3, nr. 3, §§ 4,
6 og 7.
§ 9
Stk. 1. Til og med
den 31. december 2009 kan der ske momsfri levering efter hidtil
gældende regler i momslovens § 34, stk. 1, nr.
7-9, til virksomheder, der driver pilotuddannelse momsfritaget
efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Påregnes
en levering delvist anvendt til anden momsfritaget virksomhed, der
ikke i sig selv giver ret til momsfri levering, eller til privat
brug, skal virksomheden angive og betale moms af den del af
leveringens købspris, der forholdsmæssigt
vedrører denne anden anvendelse.
Stk. 2. Er der
indgået en skriftlig kontrakt om salg af luftfartøjer,
bortset fra sportsfly, og fast udstyr til sådanne
luftfartøjer inden datoen for ikrafttræden af denne
lovs § 1, nr. 6-8, kan der ske momsfri levering efter
hidtil gældende regler i momslovens § 34,
stk. 1, nr. 7 og 8, uanset at selve leveracen først
finder sted i løbet af 2008.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
Lovforslaget har hovedsageligt til formål at sikre, at
momsloven, lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas
og bygas, lov om afgift af svovl og lov om afgift af spildevand
kommer i overensstemmelse med Rådets direktiv nr. 2006/112/EF
af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet) og Rådets
direktiv nr. 2003/96 /EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
(energibeskatningsdirektivet), samt at EU´s regler om
statsstøtte overholdes. I lovforslaget foreslås
endvidere udnyttet nogle muligheder, der er indeholdt i
momssystemdirektivet for at indføre særlige nationale
bestemmelser dels med henblik på at forebygge og forhindre
svig og misbrug af momsreglerne, dels for at lette
momsopkrævningen.
Forslaget er en genfremsættelse af L 27 fremsat den 11.
oktober 2007, og desuden indeholder forslaget en tilretning af
momsloven til rådets direktiv 2006/112/EU af 28. november
2006, således at reglerne i momslovens § 28,
stk. 2, om anvendelse af et særligt afgiftsgrundlag ved
byttehandler ophæves.
2. Baggrund for og indhold af de
enkelte dele af lovforslaget.
2.1. Ændringer i momsloven
2.1.1. Flymoms
Gældende regler
I Danmark er personbefordring momsfritaget. For befordring med
flys vedkommende betyder det, at såvel udenrigsflyvninger som
indenrigsflyvninger er momsfritaget. Denne regel anvendte Danmark
før vedtagelsen af Rådets sjette direktiv nr.
77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (6.
momsdirektiv), og Danmark har ifølge momsdirektivsystemet,
artikel 371, jf. bilag X, del B, nr. 10, lov til at beholde reglen,
indtil der kommer fælles EU-regler på
området.
Momssystemdirektivet indeholder i artikel 148, litra e-g,
regler for momsfri leverancer af og til visse fly. Disse regler er
gennemført i momsloven, hvor der efter gældende regler
sondres mellem, om det konkrete fly flyver i udenrigstrafik eller i
indenrigstrafik. Indkøb til brug for fly i udenrigstrafik
kan efter den gældende momslovs § 34, stk. 1,
nr. 7-9 og 16, ske momsfrit. For indenrigsflyene er der kun delvis
momsfri leverancer, idet der ikke kan ske momsfri levering af
nødvendigt udstyr samt af proviant og andre
fornødenheder (herunder brændstof) til
indenrigsflyene. Bortset fra sportsfly kan alle fly leveres og
udlejes momsfrit.
For udenrigsflyvningerne medfører de gældende
bestemmelser, at der i realiteten er 0-moms, idet der er momsfri
leverancer til flyene, og selve flyvningerne er momsfritaget. For
indenrigsflyvninger er der kun delvis 0-moms, idet
luftfartsselskaberne ikke har fradragsret for indkøbsmoms
på nødvendigt udstyr, brændstof m.v. til
indenrigsflyene, da selve personbefordringen er momsfritaget.
Baggrund for forslaget
EF-Domstolen har den 16. september 2004 i sag C-382/02 (Cimber
Air mod Skatteministeriet) fastslået, at ordlyden i den
gældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 7,
vedrørende momsfri leverancer af og til fly ikke er i
overensstemmelse med ordlyden i momssystemdirektivets tilsvarende
bestemmelse. Momsloven vedrører som omtalt momsfri
leverancer af og til »fly i udenrigstrafik«, mens
direktivet vedrører momsfri leverancer til
»luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i
udenrigstrafik«.
For det første betyder dommen, at momsloven skal
tilpasses direktivet således, at luftfartsselskaber, der
hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, kan få momsfri
leverancer af og til deres indenrigsfly i samme omfang, som de
får til deres udenrigsfly. Tilsvarende betyder dommen, at de
luftfartsselskaber, der hovedsagelig flyver i indenrigstrafik, ikke
længere skal kunne få momsfri leverancer af og til
deres fly.
For så vidt angår indenrigsselskabernes
udenrigsflyvninger, kan 0-momsen dog opretholdes, idet
indenrigsselskaberne i stedet for momsfri leverancer kan få
godtgørelse af indkøbsmomsen efter lovens
§ 45, stk. 3.
Forslagets indhold
EF-Domstolen fastlagde ikke den nærmere fortolkning af,
hvornår et luftfartsselskab flyver hovedsageligt i
udenrigstrafik. Denne fortolkning skal fastsættes nationalt.
Vestre Landsrets dom af 9. november 2005 (offentliggjort i
SKM2005.469.VLR) angår spørgsmålet, men
fastlægger ikke direkte en fortolkning af, hvornår et
selskab er i udenrigsfart, eller hvad der skal indgå af
parametre i beregningen heraf, og sagen er senere blevet forligt.
Det foreslås fastsat, at et luftfartsselskab flyver
hovedsagelig i udenrigstrafik, når selskabets udenrigstrafik
udgør mere end 55 pct. af dets samlede flytrafik beregnet
på baggrund af omsætning og antal fløjne
kilometer.
Momsreglerne nu og efter
forslaget
| | | »Udenrigsselskaber« | »Indenrigsselskaber« |
Gældende regler | Udenrigsflyvninger Indenrigsflyvninger | 0-moms Delvis momsfritagelse og delvis
0-moms | 0-moms Delvis momsfritagelse og delvis
0-moms |
Regler ved gennemførelse af
EU-dommen som foreslået | Udenrigsflyvninger Indenrigsflyvninger | 0-moms 0-moms | 0-moms Momsfritagelse |
0-moms = Ingen moms på salget
(billetterne) og enten ikke moms på levering eller
godtgørelse af købsmoms. Momsfritagelse = Moms på
indkøb, der ikke er fradragsret for, idet salg af billetter
er momsfri. |
For det andet betyder EF-Domstolens dom, at det kun er
luftfartsselskaber, der flyver mod betaling, der kan få
momsfri leverancer. En tilpasning af momslovens regler til
momssystemdirektivet vil derfor betyde, at den gældende regel
om momsfri leverancer af og til private fly og fly ejet af
almindelige erhvervsvirksomheder bortfalder, uanset om de anvendes
til udenrigs- eller indenrigsflyvninger.
Dette vil ikke få nogen reel betydning for almindelige
momsregistrerede virksomheder, der indkøber et fly til brug
for virksomhedens momspligtige aktiviteter, idet disse vil have
fradragsret for købsmomsen, da flyet anses for at være
et driftsmiddel. For ikke-momsregistrerede virksomheder og
registrerede virksomheder, hvor flyene anvendes til momsfri
virksomhed, vil der derimod blive tale om en økonomisk
belastning, idet disse virksomheder ikke har fradragsret for
købsmomsen.
Forslaget vil sikre, at de danske momsregler for leverancer af
og til fly svarer til EU-reglerne.
Forsvaret er en statslig institution og har dermed ikke
fradragsret for indkøbsmoms. For ikke at stille forsvaret
dårligere end i dag, foreslås indsat en bestemmelse,
hvorefter leverancer af og til fly, der bruges af
statsinstitutioner, kan ske momsfrit. Bestemmelsen har hjemmel i
momssystemdirektivets bilag X, del B, nr. 11.
2.1.2. Interesseforundne parter og
normalværdi
Gældende regler
En hovedregel i momssystemet er, at en virksomhed har
fradragsret for moms af indkøb, der skal anvendes til brug
for virksomhedens momspligtige omsætning af varer og ydelser.
Momsen, der skal betales, beregnes af det vederlag, som
virksomheden modtager ved afsætning af sine varer og ydelser
- dvs. hovedsagelig salgsprisen. Er der ingen salgspris, fordi
varerne f.eks. foræres bort, er der enten ikke fradragsret
for momsen af indkøbet af varerne eller, hvis virksomheden
har taget fradragsret, fordi man ikke på
indkøbstidspunktet vidste, at indkøbet skulle
anvendes til ikke fradragsberettigede formål, skal der
betales udtagningsmoms af indkøbs- eller fremstillingsprisen
eller af den almindelige eller kalkulerede salgspris.
Baggrund for forslaget
Disse regler kan interesseforbundne parter imidlertid udnytte
til egen fordel ved at lade varer og ydelser prisfastsætte
kunstigt lavt, sådan at momsfradrag for indkøb
bevares, og momsindbetalingen til staten minimeres, idet momsen
beregnes ud fra den kunstigt lave pris. Der er tale om
interesseforbundne parter, hvis leverandør og modtager er
nært forbundet familiemæssigt, økonomisk eller
gennem ansættelsesforhold og lignende.
Nedenfor i eksempel 1-3 vises forskellige eksempler på
metoder til værdiansættelse af virksomhedskantiners
salg af mad til de ansatte, og hvordan momsreglerne kan udnyttes
til at minimere momsbetalingen til staten.
Eks. 1 Salg af mad til
markedspris
Kr. pr. person om måneden | Momsfradrag | Salgspris | Moms til staten |
Indkøb af mad m.v. 1.250 Løn m.v. 500 | 250 | 1.875 | 375 |
Udgift virksomhed: 0 kr. Udgift medarbejder: 1875 kr. Samlet udgift for virksomhed og
medarbejdere: 1.875 kr. Momsindtægt stat: 125 kr. |
Eks. 2 Salg af mad under
indkøbs- eller fremstillingspris - virksomheden giver 1.000
kr. i tilskud til at nedsætte prisen på
kantinemaden
Kr. pr. person om måned | Momsfradrag | Salgspris | Moms til staten |
Indkøb af mad m.v. 1.250 Løn m.v. 500 "Tilskud " 1.000 | 250 | 625 | 125 |
Udgift virksomhed: 1.000 kr. Udgift medarbejder: 625 kr. Samlet udgift for virksomhed og
medarbejdere: 1.625 kr. Momsindtægt stat: - 125 kr. |
Som det ses af eksempel 1 og 2 kan salgsprisen for maden i
kantinen nedsættes med mere end de 1.000 kr., som
virksomheden vil give i tilskud, fordi momsindbetalingerne til
staten falder jo lavere salgsprisen er.
Medarbejderne opnår derfor en økonomisk fordel
ved en prisnedsættelse på kantinemad frem for
lønforhøjelse. En fordel, der reelt er endnu
større på grund af direkte indkomstskat af
lønindtægten. Ved at nedsætte prisen på
kantinemad nedsættes de samlede udgifter for virksomhed og
medarbejdere, og derved er der et incitament for begge parter til
at søge en sådan løsning.
Virksomheden kunne også vælge at gøre
kantinemaden helt gratis for medarbejderne. Men, som det
fremgår af eks. 3 nedenfor, er dette en dyr løsning
for virksomheden, og samlet set dyrere for virksomhed og
medarbejdere, end ordningen med tilskud til nedsættelse af
kantinemadsprisen.
Eks. 3 Gratis kantinemad
Kr. pr. person om måneden | Momsfradrag | Salgspris | Moms til staten |
Indkøb af mad m.v. 1.250 1 Løn m.v. 500 »Tilskud« 1.750 | 0 | 0 | 0 |
1 Hvis momsfradrag på 250 kr. er
taget ved indkøb, skal der betales udtagningsmoms. Udgift virksomhed: 1.750 kr. Udgift medarbejder: 0 kr. Samlet udgift for virksomhed og
medarbejder: 1.750 kr. Momsindtægt stat: 250 kr. (jf. note
1 i skemaet) |
Eksemplerne viser, at momsbetalingen til staten minimeres i
eksempel 2 ved at sætte salgsprisen på maden til de
ansatte lavere end fremstillingsprisen, og samtidig ses det, at
parterne samlet set har interesse heri.
For at undgå en sådan momstænkning er der i
gældende momslovs § 29, stk. 1, en regel om,
at SKAT kan påbyde, at afgiftsgrundlaget - det vil sige det
beløb momsen beregnes af - sættes til
markedsværdien i stedet for den lavere pris, som de
nært forbundne parter har fastsat. Reglen blev indtil
år 2000 hovedsageligt anvendt til at forhøje
afgiftsgrundlaget for virksomhedskantiners salg af mad m.v. til
virksomhedens ansatte.
Fra dansk side måtte det imidlertid i 2000 erkendes, at
den praksis, som var dannet på baggrund af reglen i
§ 29, stk. 1, ikke var i overensstemmelse med
EU-reglerne i 6. momsdirektiv (77/388/EØF af 17. maj 1977).
Efter direktivet skulle salgsmomsen beregnes af det faktiske
vederlag, og afgiftsgrundlaget kunne derfor som udgangspunkt ikke
forhøjes, blot fordi prisen var sat lavt. Det
medførte en ændret retsstilling for bl.a.
virksomhedskantiner, og virksomhederne har siden kunnet
prisfastsætte mad m.v. lavt, og alene betale moms af
salgsprisen ved salg til virksomhedens medarbejdere.
Ved Rådets direktiv nr. 2006/69/EF af 12. august 2006,
som senere er blevet indarbejdet i momssystemdirektivet
(2006/112/EF af 28. november 2006), er det imidlertid blevet
fastsat, at medlemslandene kan fastsætte nationale regler om,
at momsgrundlaget er normalværdien i visse tilfælde af
salg til nært forbundne parter. For eksempel i
tilfælde, hvor prisen er lavere end normalværdien, og
køber ikke har fuld fradragsret. Formålet med
bestemmelsen er at give medlemslandene mulighed for at forebygge
momssvig og -unddragelse.
I EU-reglerne præciseres, at normalværdien er
salgsprisen ved levering af den pågældende vare eller
ydelse i fri konkurrence, hvilket vil sige, at sælger
virksomheden ikke selv varen eller ydelsen til andre end f.eks.
interesseforbundne parter, skal det vurderes, om der findes en pris
på det fri marked for en tilsvarende vare eller ydelse. I
momsloven er den kalkulerede salgspris - det vil sige prisen i
tilfælde, hvor virksomheden ikke sælger varen til
normal pris - hidtil defineret som alle virksomhedens omkostninger
til at købe eller fremstille varen tillagt normal avance. En
sådan kalkuleret salgspris vil normalt svare til prisen i fri
konkurrence. I modsætning til en sådan kalkuleret
salgspris indebærer den nye EU-definition af
normalværdien, at der kan være tilfælde, hvor der
ikke findes en almindelig salgspris på det fri marked.
Tages virksomhedskantinerne som eksempel - og virksomheden
ikke sælger mad m.v. til andre end virksomhedens ansatte m.v.
til lav pris - skal virksomheden efter momssystemdirektivet
fastlægge, om der på et frit marked sælges samme
ydelse af andre leverandører, f.eks.
smørrebrødsudsalg, frokostrestauranter, cafeterier og
lignende virksomheder. Umiddelbart er de nævnte
leverandører dog ikke sammenlignelige med
virksomhedskantinerne, som ud over at have salg af mad og
drikkevarer for eksempel også fungerer som frokoststuer, hvor
personalet kan indtage egen medbragt mad og blot købe
drikkevarer. Det vil derfor næppe være muligt at
fastlægge en »normalværdi« på et frit
marked for kantinens varer og ydelser.
Et andet eksempel kan være udlejning til personalet af
en båd eller bil. Her vil sandsynligvis være andre
leverandører, der udlejer disse varer på et frit
marked på samme tidspunkt til ikke nært forbundne
kunder. Det må forudses, at der i visse situationer kan
opstå tvivl om fastlæggelse af en konkret
normalværdi, men virksomhederne kan anmode om bindende svar
efter gældende regler.
Momssystemdirektivets nye definition af normalværdien
fastsætter derfor, at findes en sådan almindelig
salgspris eller pris på det frie marked ikke, kan
medlemslandene fastsætte normalværdien, dog sådan
at den mindst udgør indkøbs- eller
fremstillingsprisen på tidspunktet for transaktionen. For
ydelser gælder dog, at normalværdien udgør
mindst en værdi svarende til udgifterne til levering af
ydelsen.
Forslagets indhold
Det foreslås, at der indføres en regel i
momsloven om, at afgiftsgrundlaget ved leverancer mellem
interesseforbundne parter er leverancens normalværdi, hvis
den faktiske salgspris er fastsat så lavt, at den er under
indkøbs- eller fremstillingsprisen, og modtageren ikke har
fuld fradragsret for momsen. Da reglen har til formål at
forebygge og hindre momsmisbrug og momssvig, anses den for at kunne
indføres som en berettiget undtagelse fra
skattestoppet.
Det foreslås endvidere, at momslovens begreber tilpasses
momssystemdirektivet på en sådan måde, at der ved
salg af en vare eller ydelse til en interesseforbundne part
fastsættes, at findes der ikke en almindelig salgspris
på det fri marked, så er normalværdien lig med
indkøbs- eller fremstillingsprisen - dvs. uden normal
avance.
I ovennævnte tilfælde, hvor modtageren af ydelsen
eller varen ikke har fuld fradragsret, foreslås reglen om
forhøjet afgiftsgrundlag udformet objektivt og at
gælde i alle tilfælde.
Der kan også være mere sjældne
tilfælde, hvor en leverance mellem interesseforbundne parter
prisfastsættes under indkøbs- eller
fremstillingsprisen, når leverandøren ikke har fuld
fradragsret, og leverancen er omfattet af en momsfritagelse, eller
hvor prisen fastsættes højere end normalværdien,
i tilfælde hvor leverandøren ikke har fuld
fradragsret.
Det foreslås, at der for sådanne tilfælde
indsættes en regel i momsloven om, at SKAT i konkrete
tilfælde kan påbyde, at afgiftstilsvaret er
normalværdien. En sådan løsning vil være
målrettet situationer, hvor det konstateres, at der med
henblik på »moms- eller likviditetsbesparelse«
fastsættes en kunstig pris. Reglen skønnes kun at
blive anvendt i meget få tilfælde.
2.1.3. Omvendt betalingspligt
Gældende regler
Hovedreglen i momsloven er, at det er leverandøren af
en vare eller ydelse, som er ansvarlig for, at der bliver betalt
moms af enhver momspligtig transaktion, jf. momslovens
§ 46, stk. 1. Hovedreglen finder imidlertid i flere
tilfælde ikke anvendelse, når sælgeren af den
momspligtige vare eller ydelse er etableret i udlandet.
Betalingspligten vendes derimod om, således at det er den
herværende aftager, som skal afregne og betale momsen for
ydelsen eller varen (omvendt betalingspligt).
Den omvendte betalingspligt gælder allerede i forhold
til en lang række ydelser såsom konsulentbistand fra
rådgivningsvirksomheder, advokater og revisorer, og ved
grænseoverskridende transport og lastning af varer, jf.
momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Endvidere er det
sådan, at virksomhederne ved køb af varer fra
virksomheder i andre EU-lande og 3. lande er ansvarlige for
angivelse og afregning af henholdsvis erhvervelses- og
importmoms.
Med Rådets direktiv nr. 2000/65/EF af 17. oktober 2000,
som nu er indarbejdet i momssystemdirektivet, blev reglerne om
fiskale repræsentanter for udenlandske virksomheder
afskaffet, og samtidig blev der åbnet mulighed for, at
medlemslandene kan vælge at udvide det eksisterende
anvendelsesområde for omvendt betalingspligt.
EU-reglerne fra år 2000 giver medlemslandene mulighed
for at anvende omvendt betalingspligt i videre omfang end de
områder, hvor direktivet fastsætter obligatorisk brug
af reglen. Danmark har dog hidtil kun i yderligere ét
tilfælde valgt at anvende reglen om udvidet omvendt
betalingspligt, nemlig i forbindelse med levering og installering
eller montering af varer her i landet. Efter momslovens
§ 46, stk. 1, nr. 2, er den danske aftager
således altid betalingspligtig, når denne er
momsregistreret i Danmark, og leverancen udføres af en
virksomhed etableret i et andet EU-land, eller for dennes regning.
Det er imidlertid et problem, at der i det omfang den udenlandske
virksomhed efterfølgende skal foretage eftersyn eller
reparation af den installerede vare, gælder der ikke omvendt
betalingspligt, og den udenlandske virksomhed skal derfor
momsregistreres her i landet og angive og afregne momsen her.
Reglen om omvendt betalingspligt anvendes i dag alene på
salg til afgiftspligtige personer, dvs. virksomheder, hvor det er
muligt at gennemføre en efterfølgende afgiftskontrol.
Private købere er således ikke omfattet af
reglen.
Baggrund for forslaget
Med baggrund i direktiv nr. 2000/65/EF om blandt andet udvidet
brug af omvendt betalingspligt blev der fremsat lovforslag herom
ved L 19 af 3. oktober 2001, men på grund af folketingsvalget
i november 2001 bortfaldt lovforslaget. Da Danmark var forpligtiget
til at gennemføre direktivets bestemmelser om afskaffelse af
den fiskale repræsentant senest 1. januar 2002, blev
lovforslaget genfremsat i reduceret form og vedtaget uden regler om
udvidet brug af omvendt betalingspligt.
Brug af omvendt betalingspligt har til formål at sikre,
at den betalingspligtige befinder sig indenfor rækkevidde af
de nationale skattemyndigheders jurisdiktionsområde. Hermed
sikres staten mod indtægtstab ved manglende afregning og
indbetaling af moms, som ellers ville påhvile den udenlandske
leverandør. Den omvendte betalingspligt fritager endvidere
skattemyndighederne for den vanskeligere og mere
ressourcekrævende direkte kommunikation med de udenlandske
virksomheder, idet virksomhederne siden 1. januar 2002 ikke har
skullet være repræsenteret ved en herboende
repræsentant.
Her i landet varetages opgaven med udenlandske virksomheders
registrering og afregning ved Skattecenter Tønder.
Skattecenteret har oplevet en voldsom stigning i antallet af
udenlandske virksomheder, som er registreret her, der i dag
overstiger 3.500. Der er stor usikkerhed om, hvorvidt
virksomhederne angiver korrekt, ligesom der er stigende problemer
med restancer, som skal inddrives via bistandsaftaler, hvilket
både er ressource- og tidskrævende for SKAT.
Forslagets indhold
Det foreslås, at brugen af omvendt betalingspligt
udvides således, at den omvendte betalingspligt bliver
hovedreglen, når det gælder udenlandsk etablerede
virksomheders momspligtige salg af ydelser til virksomheder her i
landet. Reglen foreslås at være obligatorisk,
både når den danske virksomhed er en momspligtig og
momsfri virksomhed samt omfatte ydelser købt fra såvel
virksomheder i andre EU-lande som i 3. lande.
Det foreslås samtidig af kontrolhensyn, at feltet
på momsangivelsen »varekøb i udlandet
m.v.« opsplittes i to felter, henholdsvis 1) varekøb i
udlandet og 2) køb af ydelser, hvor virksomheden er
betalingspligtig. Papirudgaven af momsangivelsen (girokort) er i
forvejen helt fyldt op med felter og kan ikke udvides med et ekstra
felt. Derfor foreslås, at en bestemmelse indsættes i
momsbekendtgørelsen om, at momsangivelse skal ske
elektronisk (på TastSelv). Momsangivelse vil stadig efter
anmodning kunne ske på papir.
Omvendt betalingspligt vil for den udenlandske virksomhed
betyde, at den ikke skal momsregistreres for de transaktioner, hvor
den danske virksomhed, som aftager ydelsen, er gjort
betalingspligtig. I stedet kan myndighederne henvende sig til den
indenlandske aftager, der forventes at være mere fortrolig
med den nationale lovgivning og administration.
Udvidelsen af anvendelsesområdet for den omvendte
betalingspligt får generelt set den største betydning
for udenlandske virksomheders leverancer af byggeydelser her i
landet, f.eks. håndværkere. En række af disse
virksomheder vil kunne afmeldes fra momsregistrering, idet
forpligtelsen til at afregne moms overgår til den danske
aftager. Kun i det omfang de udenlandske virksomheder
afsætter ydelser til private, skal de bibeholde deres
registreringsforhold, idet det dog vil være sådan, at
uanset registreringen er de omfattet af omvendt betalingspligt for
deres salg af ydelser til afgiftspligtige personer her i
landet.
Anvendelsesområdet for den omvendte betalingspligt i
momslovens § 46, stk. 1, foreslås også
at komme til at gælde salg til danske virksomheder, der ikke
er momsregistreret (driver momsfri virksomhed). Det betyder, at
f.eks. en tandlæge vil skulle afregne momsen, hvis denne
får leveret og installeret eller monteret et nyt apparat af
en udenlandsk leverandør. Dette vil medføre en
administrativ byrde for virksomheden, men denne skønnes ikke
at blive særlig stor, idet momsfrie virksomheder allerede i
dag er betalingspligtige, hvis de indkøber varer fra
virksomheder i andre EU-lande for over 80.000 kr. årligt.
Desuden vil disse som regel være registreret med andre
pligter overfor SKAT. Myndighederne vil i forbindelse med
kontrollen af f.eks. lønsumsafgiften samtidig kunne
gennemføre en momskontrol hos disse virksomheder.
Det foreslås endvidere, at reglen om omvendt
betalingspligt for levering og installering eller montering af
varer samt modtagelse af ydelser, jf. momslovens § 46,
stk. 1, nr. 2 og 3, skal gælde for leverancer fra
både EU-lande og lande uden for EU. Hidtil har alene
køb fra EU-virksomheder været omfattet af reglen om
omvendt betalingspligt. Ved også at lade de omhandlede
leverancer fra tredjelande være omfattet af reglen om omvendt
betalingspligt udelukkes risikoen for misforståelser i
situationer, hvor den danske virksomhed får leveret og
installeret eller monteret varer eller modtager ydelser fra
virksomheder fra lande både i og udenfor EU.
På grund af den relativt store usikkerhed om, hvorvidt
de udenlandske virksomheder angiver korrekt, samt et stadig
stigende problem med restancer, foreslås det, at reglerne om
omvendt betalingspligt bliver obligatoriske, således at
staten bedst muligt sikres mod indtægtstab ved manglende
afregning og indbetaling af moms fra de udenlandske
virksomheder.
Det skønnes, at reglen styrker de danske virksomheders
retssikkerhed, da de selv er ansvarlige for momsbetalingen og
derved kan undgå, at de involveres i sager, hvor der rejses
tvivl om momsindbetalingen.
Forslagene i relation til omvendt betalingspligt kræver
ændringer i SKAT´s elektroniske momsangivelsessystem
(TastSelv), som ikke kan være klar før 1. januar 2009.
Det foreslås derfor, at forslaget træder i kraft 1.
januar 2009.
2.1.4. Andre ændringer i
momsloven
Momsloven fastsætter, at for større anskaffelser
(investeringsgoder) skal der ske regulering af det oprindelige
momsfradrag, som virksomheden har foretaget på tidspunktet
for købet eller ibrugtagningen af godet, hvis der sker
ændringer i anvendelsen af godet inden for 5 år - dog
op til 10 år for fast ejendom.
Reglerne om regulering af momsfradragsretten for
investeringsgoder har baggrund i, at i modsætning til, hvad
der er det skattemæssige udgangspunkt, hvor sådanne
goder afskrives over brugstiden, så opnår virksomheden
»straksfradrag« for købsmomsen på
anskaffelses- eller ibrugtagningstidspunktet. Reguleringen sikrer,
at fradragsretten, i stedet for kun at afspejle godets brug
på anskaffelsestidspunktet, tilpasses eventuelle
ændringer i brugen inden for reguleringsperioden. Dermed kan
reguleringsreglerne tillige opfattes som et værn mod
utilsigtet udnyttelse af momsfradragsretten.
Det foreslås at forhøje værdigrænsen
for regulering for investeringsgoder og registreringsgrænsen
for reparation og vedligeholdelsesarbejder på egne bygninger.
Begge beløbsgrænser blev senest ændret i 1996
fra 50.000 kr. til 75.000 kr. og foreslås nu forhøjet
til 100.000 kr. Forslaget vil give virksomhederne en
besparelse.
Det foreslås, at denne ændring, som er en fordel
for virksomhederne, får virkning allerede fra 1. januar
2008.
Det foreslås desuden at ændre afregningsperioden
for delregistrerede virksomheder, der fører separat
regnskab. Gældende regler siger, at hvis en person har to
virksomheder og ønsker at føre separate regnskaber
for virksomhederne, kan de blive momsregistreret hver for sig.
Imidlertid skal begge virksomheder benytte månedsafregning
uanset virksomhedernes omsætning. Reglen er indført
for at undgå, at virksomheder splittes op for at undgå
månedsafregning og i stedet for anvende
kvartalsafregning.
Forslaget vil betyde, at virksomhederne kan bruge
halvårsafregning, hvis den samlede afgiftspligtige
omsætning i virksomhederne er under 1 mio. kr. og
kvartalsafregning, hvis den samlede afgiftspligtige omsætning
er mellem 1 og 15 mio. kr. årligt.
Forslaget kræver ændringer i SKAT´s
maskinelle omregistreringssystem, og da den årlige
omregistrering af virksomheder foretages i november måned,
foreslås det, at ændringen for de delregistrerede
virksomheder først træder i kraft den 1. januar
2009.
Herudover foreslås, at det eksplicit fastsættes i
momsloven, at overfører en afgiftspligtig person varer til
et andet EU-land til brug for dennes virksomhed i det andet
EU-land, er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller
fremstillingsprisen. I gældende lov henvises blot til
EU-regler, som imidlertid også indeholder transaktioner, der
ikke anses for overførsel af varer, og af momsvejledningen,
D.8, fremgår, at værdien af de pågældende
varer er virksomhedens almindelige pris ved salg af de
pågældende varer. Findes en sådan salgspris ikke,
skal virksomheden anvende en kalkuleret salgspris. I
momssystemdirektivet er det i artikel 76 fastsat udtrykkeligt, at
afgiftsgrundlaget ved overførsel af varer er indkøbs-
eller fremstillingsprisen.
Desuden foreslås en tilretning af momsloven,
således at reglerne i momslovens § 28, stk. 2,
om anvendelse af et særligt afgiftsgrundlag ved byttehandler,
ophæves. Ligesom det er tilfældet efter EU-reglerne vil
afgiftsgrundlaget for byttehandler herefter skulle fastsættes
efter hovedreglen for opgørelsen af afgiftsgrundlaget,
hvilket i momsloven vil sige efter § 27. Forslaget
skønnes ikke at have nævneværdig praktisk
betydning.
Endelig indeholder lovforslaget en tilpasning af momslovens
definition af punktafgiftspligtige varer til momssystemdirektivet,
som erstatter 6. momsdirektiv, og skal være gennemført
den 1. januar 2008. I definitionen fastsættes udtrykkeligt,
at den ikke omfatter gas, der leveres gennem distributionssystemet
for naturgas, eller elektricitet, hvilket vil sige, at gassen og
elektriciteten behandles som almindelige momspligtige varer, uanset
at det også er punktafgiftspligtige varer. Tilpasningen har
ingen praktisk betydning.
2.2. Tilpasninger til
energibeskatningsdirektivet
Baggrund for forslaget
Kommissionen har i en meddelelse til Rådet angivet
(Kommissionens meddelelse til Rådet for så vidt
angår gennemgang af de undtagelser i bilag II og III til
Rådets direktiv 2003/96/EF, som udløber med udgangen
af 2006 (KOM(2006) 342.END)), at samtlige medlemslandes undtagelser
for afgifter, som er anført i bilaget (bilag II) til
Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om
omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af
energiprodukter og elektricitet (energibeskatningsdirektivet) er
bortfaldet med udløbet af 2006. Kommissionen har hørt
de medlemsstater, der er berørt af undtagelserne og har
derefter analyseret samtlige undtagelser. I meddelelsen
gennemgår Kommissionen undtagelserne og konkluderer, at
direktivets almindelige bestemmelser i fornødent omfang
tager højde for de fleste forhold, hvor der kan være
behov for national særbehandling, og at undtagelserne derfor
ikke længere er nødvendige.
I lighed med de øvrige berørte medlemslande har
Danmark efterfølgende anmodet Kommissionen om
forlængelse af sine undtagelser efter proceduren i
energibeskatningsdirektivets artikel 19. Efter at have
undersøgt medlemslandenes anmodninger er det fortsat
Kommissionens opfattelse, at der ikke er nogen begrundelse for
undtagelserne, og Kommissionen har derfor - i så godt som
alle tilfælde - besluttet ikke at fremsætte forslag til
Rådet om videreførelse af undtagelserne.
Ophøret af Danmarks undtagelser fra
energibeskatningsdirektivet skal derfor implementeres i dansk lov,
der hermed bringes i overensstemmelse med EU-retten. Efter
forhandlinger med Kommissionen, har Kommissionen accepteret, at
undtagelsernes ophør får virkning i dansk lovgivning i
2008, idet lovgivningsprocessen ikke kunne gennemføres
hurtigere.
De danske undtagelser fra energibeskatningsdirektivet
er:
- Afgiftsfritagelse
- i form af en efterfølgende afgiftsgodtgørelse - for
motorbrændstoffer til køretøjer, der anvendes
til lokal offentlig passagerbefordring.
- Anvendelse af
differentierede afgiftssatser for henholdsvis benzin leveret fra
tankstationer udstyret med genindvindingssystem for benzindampe og
benzin leveret fra andre tankstationer, såfremt de
differentierede satser er i overensstemmelse med kravene i
energibeskatningsdirektivet, især minimumssatserne for
punktafgifter på mineralolier.
- Afgiftsfritagelse
for brændstoffer til ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning.
Hovedparten af undtagelserne i bilag II til
energibeskatningsdirektivet blev oprindeligt indført med
henvisning til artikel 8, stk. 4, i Rådets direktiv
92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for mineralolier. Dette direktiv blev sammen
med Rådets direktiv nr. 92/82/EØF af 19. oktober 1992
om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for
mineralolier ophævet ved energibeskatningsdirektivet.
Undtagelserne blev senest forlænget i 2001 ved Rådets
beslutning af 12. marts 2001 (6505/01) om
punktafgiftsnedsættelser og -fritagelser for visse
mineralolier, når disse anvendes til særlige
formål, og blev videreført i
energibeskatningsdirektivet.
Konsekvensen af ophøret af Danmarks undtagelser vil
blandt andet være, at brændstof til lokal offentlig
transport i Danmark ikke længere er afgiftsfritaget, hvilket
isoleret set medfører risiko for prisstigninger på
offentlig rutebiltransport. Diesel til togdrift kan fortsat
fritages for afgift.
Der er derfor blevet nedsat et tværministerielt udvalg
bestående af repræsentanter fra Finansministeriet,
Skatteministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Økonomi- og Erhvervsministeriet og Transport- og
Energiministeriet, som har haft til opgave at finde en
kompensationsmodel, der skal imødegå stigninger i
billetpriserne på den kollektive trafik.
På baggrund af udvalgets arbejde foreslås en
kompensationsordning, hvor udbydere af kollektiv trafik kompenseres
over bloktilskuddet til kommuner og regioner.
Kompensation til regionerne for merudgifterne til diesel til
buskørsel over statens tilskud på
udviklingsområdet (der f.eks. består af tilskud til
erhvervsudvikling og tiltag mod jordforurening) vurderes på
det foreliggende grundlag at kunne indebære økonomiske
tab for enkelte regioner i størrelsesordenen 4-5 pct. af det
modtagne statslige tilskud til udviklingsområdet. Med henblik
på at regionerne har mulighed for at tilpasse
økonomien på udviklingsområdet, indføres
derfor en overgangsordning for årene 2008-2009, som
indebærer, at regionerne i 2008 kompenseres svarende til den
beregnede merudgift og i 2009 opnår 50 pct. af det beregnede
tab eller den beregnede gevinst. Fra 2010 vil
kompensationsordningen således være fuldt indfaset og
overgangsordningen ophørt.
2.2.1. Afgiftsfritagelse for
motorbrændstoffer til lokal offentlig passagerbefordring
Gældende ret
Reglerne findes i mineralolieafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006,
kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17.
august 2006, og gasafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
298 af 3. april 2006.
Der ydes fuld afgiftsgodtgørelse ved anvendelse af
svovlfri og -fattig dieselolie, LPG, og gas, der anvendes i
personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om
buskørsel anvendes til rutekørsel.
Rådet vedtog i 2001, at Danmark kan opretholde en
ordning om afgiftsfritagelse for så vidt angår
køretøjer, som anvendes til lokal offentlig
transport. Undtagelsen blev videreført uændret i
energibeskatningsdirektivet.
Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve afgiftsfritagelsen ved
anvendelse af svovlfri og -fattig dieselolie, LPG og gas, der
anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse
efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel.
Herved ligestilles afgiftssatsen for svovlfri og - fattig
dieselolie, LPG og gas, der anvendes til dette formål med
standardafgiftssatserne for disse brændstoffer, hvorefter
afgiftsbestemmelserne i mineralolieafgiftsloven,
kuldioxidafgiftsloven og gasafgiftsloven bringes i overensstemmelse
med EU-retten.
Anvendelsen af svovlfri dieselolie bliver obligatorisk fra den
1. januar 2009. Den almindelige standard i Danmark i dag er
imidlertid allerede svovlfri dieselolie, hvorfor den
miljømæssige begrundelse for at opretholde undtagelsen
ikke er tilstede.
2.2.2. Differentierede afgiftssatser
for benzin leveret fra tankstationer udstyret med
genindvindingssystem (dampretur)
Gældende ret
Reglerne findes i mineralolieafgiftslovens § 1,
stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april
2006.
Bestemmelsen indeholder angivelser af afgiftens
størrelse for forskellige mineralolieprodukter. De lavere
afgiftssatser for blyholdig og blyfri benzin, udleveret fra
benzinstationer udstyret med dampretur, fremgår af nr. 12 og
13 i stk. 1. Lempelsen er på 3 øre pr. liter
benzin.
Afgiftsdifferentieringen blev indført ved lov nr. 235
af 6. april 1995. Ændringen var led i regeringens
bestræbelser på at begrænse udslippet af flygtige
forbindelser til atmosfæren.
Lovforslagets indhold
Det forslås at ophæve afgiftsdifferentieringen i
mineralolieafgiftsloven på 3 øre pr. liter benzin for
afgift for blyholdig og blyfri benzin udleveret fra benzinstationer
udstyret med dampretur i forhold til standardsatsen på
blyholdig og blyfri benzin.
I betragtning af, at ca. 95 pct. af benzinsalget i dag sker
fra benzinstationer med dampretur, foreslås det samtidig at
ændre afgiftssatserne for blyholdig og blyfri benzin,
således at de fremover svarer til de nuværende satser
for benzinstationer med dampretur. For 5 pct. af benzinsalget sker
der således en afgiftsreduktion på 3 øre pr.
liter. Herved bringes afgiftsbestemmelserne i overensstemmelse med
EU-retten.
2.2.3. Afgiftsfritagelse for
brændstoffer til ikke-erhvervsmæssig privatflyvning
Gældende ret
Reglerne findes i mineralolieafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006,
kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17.
august 2006, og svovlafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
78 af 8. februar 2006.
Efter bestemmelserne er der afgiftsfrihed, når der sker
levering af afgiftspligtige varer til brug i luftfartøjer.
Der er således i dag ingen sondring mellem
erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig flyvning.
Af energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra
b, fremgår det, at der skal ske fritagelse for beskatning af
bl.a. energiprodukter, der leveres til anvendelse som
flybrændstof, medmindre der er tale om
ikke-erhvervsmæssig privatflyvning.
Artikel 14, stk. 1, litra b, trådte oprindeligt i
kraft i 1993 i medfør af artikel 8, stk. 1, litra b, i
mineralolieafgiftsdirektivet. Ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning var således ikke omfattet af den obligatoriske
fritagelse, der gjaldt for kommerciel luftfart, eller af
fakultative beskatningsmæssige fordele i medfør af
direktiverne. I alt ti medlemsstater fik en undtagelse fra disse
regler med henvisning til særlige politiske hensyn. For
Danmarks vedkommende var begrundelsen for afgiftsfritagelsen fra
reglerne, at de administrative omkostninger ved at differentiere
mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning ikke står i rimeligt forhold til
afgiftsprovenuet ved den private flyvning.
Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve afgiftsfritagelsen,
når der sker levering af afgiftspligtige varer til brug i
luftfartøjer, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning. Ved ikke-erhvervsmæssig privatflyvning
forstås ejerens eller en fysisk eller juridisk persons
anvendelse af et luftfartøj, som den pågældende
har rådighed over enten ved leje eller på anden
måde, til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig
andre formål end personbefordring og godstransport eller
levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige
formål.
Ikke-erhvervsmæssig privatflyvning har som sit
primære sigte flyvning af rekreativ art og omfatter
således ikke:
- Firma- og
forretningsmæssig flyvning.
- Skole og
træningsflyvning.
- Flyvning med
henblik på transport af personer eller gods.
- Flyvning, der har
til formål at sprøjte afgrøder,
trafikovervågning, fotoflyvning etc.
Herved sker der differentiering af afgiftsbelastningen efter
mineralolieafgiftsloven, kuldioxidafgiftsloven og svovlafgiftsloven
mellem afgiftspligtige varer, der anvendes til henholdsvis
erhvervsmæssig flyvning og til ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning, hvorefter bestemmelserne i mineralolieafgiftsloven,
kuldioxidafgiftsloven og svovlafgiftsloven bringes i
overensstemmelse med EU-retten.
2.3. Godtgørelse af CO2-afgift
vedr. sejlads med andre fartøjer end lystfartøjer
Gældende ret
I medfør af kuldioxidafgiftslovens § 7,
stk. 5, nr. 1, tilbagebetales afgiften for afgiftspligtige
varer, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, til
sejlads med skibe og fiskefartøjer.
Baggrund for forslaget
Mineralolie-, svovl- og kuldioxidafgiften er EU-harmoniserede
punktafgifter, hvorfor de danske bestemmelser herom skal fortolkes
i overensstemmelse med EU's regler, herunder således
energibeskatningsdirektivet.
Efter direktivets artikel 14, stk. 1, litra c, skal
medlemsstaterne fritage energiprodukter, der anvendes som
motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande for
beskatning, bortset fra sejlads med fritidsfartøjer.
Sidstnævnte er defineret i 2. afsnit som anvendelse til
ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål
end bl.a. offentlige formål.
Efter de eksisterende bestemmelser i mineralolieafgiftslovens
§ 9, stk. 4, nr. 1, og svovlafgiftslovens
§ 9, stk. 5, er den tilsvarende fritagelse betinget
af, at der er tale om »erhvervsmæssig sejlads«.
Dette udtryk må som nævnt ovenfor fortolkes i
overensstemmelse med direktivet.
Særligt for så vidt angår
kuldioxidafgiftsloven har Landsskatteretten i kendelse af 5.
december 2002, offentliggjort i SKM 2003.46, fastslået, at
kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 4 (nu stk. 5),
ikke er i overensstemmelse med det tidligere direktiv
92/81/EØF's artikel 8, stk. 1, litra c, for så
vidt som bestemmelsen i kuldioxidafgiftsloven krævede, at der
var tale om en momsregistreret virksomhed. Klageren kunne i denne
sag støtte ret direkte på direktivbestemmelsen.
Lovforslagets indhold
Det foreslås at præcisere bestemmelsen i
§ 7, stk. 5, nr. 1, i kuldioxidafgiftsloven,
således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med
energibeskatningsdirektivet og de tilsvarende bestemmelser i
mineralolie- og svovlafgiftsloven, derved at afgiften efter
kuldioxidafgiftsloven tilbagebetales til erhvervsmæssig
sejlads med skibe og fiskefartøjer, der ikke er omfattet af
bestemmelsen i § 7, stk. 1, dog bortset fra
lystfartøjer.
2.4. Ændring af lov om
spildevandsafgift
Gældende ret
I medfør af lov om afgift af spildevand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998, opkræves
der generelt afgift af udledningen af nitrogen (N), fosfor (P) og
organisk materiale (BI5). Afgiften opkræves af fælles
rensningsanlæg, industrielle egenudledere og ejendomme uden
for kloaknettet. Afgiften udgør 11 kr. pr. kg. BI5, 20 kr.
pr. kg N og 110 kr. pr. kg. P.
Der er i loven etableret afgiftslempelser for 6 særlige
spildevandsintensive produktioner. Lempelsesordningen har til
hensigt at give særlig spildevandsintensive virksomheder
adgang til delvis godtgørelse af spildevandsafgiften.
Begrundelsen for at indføre lempelsesordningen er, at en
fuld afgiftsbelastning for branchens virksomheder ville
indebære alvorlige konsekvenser for konkurrenceevnen.
Da afgiftslempelserne i spildevandsafgiftslovgivningen blev
indført i 1996, skete der samtidig anmeldelse til
Kommissionen efter EU's statsstøtteregler af lempelserne. De
elementer i loven, som anses for statsstøtte, er reglerne
om, at virksomheder inden for 6 brancher kan få godtgjort
henholdsvis 70 pct. (organisk pigment, pectin og vitaminer) og 97
pct. (fiskeforarbejdning, cellulose og sukker) af afgiften over
20.000 kr.
Efter rammebestemmelserne for statsstøtte til
miljøbeskyttelse (EF-rammebestemmelser for
statsstøtte til miljøbeskyttelse (2001/K 37/03)) vil
Kommissionen kunne godkende afgiftsdifferentieringer i
miljøafgifter, hvis de har en miljøeffekt, og hvis
der enten er indgået aftaler med virksomhederne om
nedbringelse af miljøbelastningen, eller hvis den nedsatte
afgift enten er over EU's minimumsafgifter, eller den udgør
en betydelig del (20 pct.) af den fulde nationale afgift.
Den nuværende lempelsesordning, der blev godkendt af
Kommissionen i 2002 (KOM(2002)1200 END om delvis tilbagebetaling af
spildevandsafgiften), udløb den 31. december 2006. Ordningen
er derfor blev genanmeldt overfor Kommissionen med henblik på
uændret videreførelse. I den form, som ordningen
foreligger nu, har Kommissionen under notifikationsproceduren
oplyst, at den ikke vil kunne acceptere en uændret
forlængelse. Kommissionen har derudover tilkendegivet, at den
vil kunne godkende ordningen, hvis de virksomheder, som efter de
gældende regler belastes med 3 pct. af afgiftssatsen,
fremover belastes med en betydelig del af den normale sats. Efter
Kommissionens praksis svarer en betydelig del til 20 pct.
Lovforslagets indhold
Der stilles derfor forslag om at nedsætte
godtgørelsessatserne fra 97 pct. til 80 pct. indenfor
brancherne fiskeforarbejdning, cellulose og sukker med henblik
på at imødekomme Kommissionens krav for at godkende
ordningen. Hertil kommer, at det sikres, at lempelsen for de danske
virksomheder bevares om end i modificeret form.
Hermed bringes spildevandsafgiftslovens lempelsesordning for
særligt forurenende virksomheder i overensstemmelse med
Kommissionens niveau for godkendelse af statsstøtte.
Som en alternativ løsning på problemet har
muligheden for at indgå aftaler med virksomhederne om
nedbringelse af miljøbelastningen været
undersøgt, bl.a. via drøftelser med
Miljøstyrelsen og Kommissionen. Det har imidlertid vist sig,
at en betingelse for godkendelse i denne situation er, at det
sikres, at der opnås yderligere reduktioner end dem, der er
foreskrevet i reglerne på miljøområdet om
anvendelse af »Best avaliable technology«, hvilket
næppe forekommer muligt.
3. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
3.1. Ændringerne i
momsloven
Flymoms
Forslaget om flymoms skønnes med en vis usikkerhed at
medføre et årligt provenutab for staten på
mellem 175 og 200 mio. kr. I finansåret 2008 skønnes
et tab på mellem 160 og 185 mio. kr.
Interesseforbundne parter
Forslaget om interesseforbundne parter blev i L 27
skønnet at medføre et merprovenu til staten på
ca. 200 mio. kr. årligt. Dette provenuskøn tog
udgangspunkt i de tilbagebetalinger, der fandt sted efter den
såkaldte kantinemomssag i 2001, efter at den daværende
praksis (som nu foreslås genindført) blev kendt
ugyldig. Efter fremsættelsen af L 27 blev
provenuskønnene anfægtet. Det skyldes bl.a., at
virksomhederne i højere grad end først antaget har
udnyttet de gældende regler med henblik på at betale
mindre moms.
Det har betydet, at virksomheder, der ikke selv ønsker
at stå for kantinedrift, bruger egentlige kantinevirksomheder
som underleverandører og selv står for salget af mad
mv. til de ansatte. Virksomhederne indkøber derfor mad mv.
fra kantinevirksomhederne med moms, der er fradragsret for, og
sælger selv maden til ansatte og betaler kun moms af den
faktiske salgspris. Dermed vil den foreslåede ændring i
realiteten også vedrøre salget fra egentlige
kantinevirksomheder, hvilket der ikke var taget højde for i
L 27.
Der er derfor foretaget et revideret provenuskøn og det
vurderes nu, med betydelig usikkerhed, at merprovenuet for staten
vil være i størrelsesordenen 500 mio. kr.
årligt.
Investeringsgoder m.v.
Forslaget om investeringsgoder m.v. skønnes at
medføre et årligt provenutab for staten på
mellem 5 og 10 mio. kr.
Delregistrerede virksomheder
Forslaget om delregistrerede virksomheder skønnes at
medføre et årligt provenutab for staten på ca. 2
mio. kr. I finansåret 2009 skønnes forslaget dog at
medføre et engangstab på ca. 45 mio. kr., som
følge af at momsindbetalinger, der efter gældende
regler vil finde sted i 2009, med forslaget forskydes til 2010,
når virksomhederne ændrer afregningsperiode.
De øvrige ændringer i momsloven skønnes
ikke at have nævneværdige økonomiske
konsekvenser for statskassen. Forslagene har ikke økonomiske
konsekvenser for regioner eller kommuner.
3.2. Ændringer i
afgiftslovene
Motorbrændstoffer til lokal
offentlig transport
Når fritagelsen for anvendelse af svovlfri- og fattig
dieselolie samt LPG fjernes i den lokale offentlige transport, vil
det medføre et merprovenu, som dog i vidt omfang vil blive
tilbageført til den kollektive trafik for at modvirke
prisstigninger som følge af afgiftsstigningerne. Forslaget
medfører en årlig provenustigning på ca. 348
mio. kr. i dieselafgift og ca. 32 mio. kr. i CO2-afgift. Hertil
kommer en afledt momsindtægt på 95 mio. kr., dvs. i alt
475 mio. kr. For finansåret 2008 bliver provenuvirkningerne
ca. 318 mio. kr. i dieselafgift, 29 mio. kr. i CO2-afgift og 88
mio. kr. i afledt momsindtægt, dvs. i alt ca. 435 mio.
kr.
Afgiftsstigningerne skønnes på det foreliggende
grundlag at medføre merudgifter til buskørsel hos
kommuner og regioner på samlet 450 mio. kr. Heraf
skønnes kommunerne at have merudgifter på 350 mio. kr.
og regionerne på 100 mio. kr. Kommunerne og regionerne
kompenseres for merudgifter ved en tilsvarende forhøjelse af
bloktilskuddet til kommunerne henholdsvis regionerne. Det
bemærkes, at der udestår en endelig forhandling af
kompensationsbeløbet med KL og Danske Regioner.
For regionerne vurderes kompensationsmodellen på de
foreliggende oplysninger at kunne indebære økonomiske
virkninger for enkelte regioner på op til i
størrelsesordenen 4-5 pct. af det modtagne statslige tilskud
til udviklingsområdet. Med henblik på at give
regionerne mulighed for at tilpasse økonomien på
udviklingsområdet, indføres derfor en overgangsordning
for årene 2008-2009, som indebærer, at regionerne i
2008 kompenseres svarende til den beregnede merudgift og i 2009
opnår 50 pct. af det beregnede tab eller den beregnede
gevinst.
I nedenstående tabel er vist en beregning af de enkelte
regioners merudgifter vedr. dieselafgift. I beregningen er taget
udgangspunkt i den foreliggende vurdering af de samlede merudgifter
for regionerne på 100 mio. kr. samt de foreliggende
oplysninger til brug for fordeling af merudgiften på de
enkelte regioner.
Den samlede vurderede regionale merudgift på 100 mio.
kr. er på denne baggrund fordelt på de enkelte regioner
efter trafikselskabernes planlagte køreplantimer i 2007, som
oplyst af Danske Regioner. Med udgangspunkt heri samt i den
udmeldte fordeling af bloktilskud til udviklingsområdet for
2008 er foretaget en foreløbig beregning af
bloktilskudsreguleringer og gevinst/tab ved
overgangsordningen.
Mio. kr. | Skøn for
merudgift vedr. dieselafgift | Samlet
bloktilskudsregulering og gevinst/ tab | 2008 | 2009 | 2010 |
Region Hovedstaden | 15,1 | Samlet regulering | 15,1 | 23,7 | 32,3 | Beregnet gevinst/
tab | 0,0 | 8,6 | 17,3 |
|
Region Sjælland | 10,2 | Samlet regulering | 10,2 | 15,3 | 20,4 | Beregnet gevinst/
tab | 0,0 | 5,1 | 10,2 |
|
Region Syddanmark | 27,8 | Samlet regulering | 27,8 | 22,3 | 16,8 | Beregnet gevinst/
tab | 0,0 | -5,5 | -11,0 |
|
Region Midtjylland | 34,6 | Samlet regulering | 34,6 | 27,1 | 19,6 | Beregnet gevinst/
tab | 0,0 | -7,5 | -15,0 |
|
Region Nordjylland | 12,4 | Samlet regulering | 12,4 | 11,6 | 10,9 | Beregnet gevinst/
tab | 0,0 | -0,7 | -1,5 |
|
Dampretur
Af den samlede mængde solgt benzin udgør
mængden af benzin udleveret fra tankstationer uden dampretur
ca. 4 pct. Det skønnes, at der i 2008 vil blive solgt ca.
2,5. mia. liter benzin i alt fra danske benzinstationer. Ved
indførelsen af en afgiftslempelse på 3 øre pr.
liter benzin ved salg af benzin fra benzinstationer uden
dampretursystem skønnes et årligt provenutab for
staten på ca. 3 mio. kr. i 2008.
Ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at de
provenumæssige konsekvenser ved ikke at opretholde
fritagelsen for ikke-erhvervsmæssig privatflyvning er et
årligt merprovenu i størrelsesordenen ca. 5 mio.
kr.
Ændringer i reglerne for
lempelse for spildevandsafgiften
Med forslaget om at ændre spildevandsafgiftsloven
således, at satserne for godtgørelse af
spildevandsafgift nedsættes fra 97 pct. til 80 pct. indenfor
brancherne fiskeforarbejdning, cellulose og sukker opnås
øgede statslige indtægter fra spildevandsafgiften. Fra
2008 skønnes den årlige provenugevinst at ligge
på ca. 5 mio. kr.
Ændringerne vedrørende dampretur,
ikke-erhvervsmæssig privatflyvning og ændringerne i
reglerne for lempelse for spildevandsafgiften har ikke
økonomiske konsekvenser for regioner eller kommuner.
3.3. Samlet provenuvirkning ved
ændringerne i momsloven og afgiftslovene
Regeringens skattestop har den virkning, at hvis det af hensyn
til EU-retten er nødvendigt at indføre eller
forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således,
at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en
anden skat eller afgift.
Ændringerne i momsloven skønnes samlet og med
betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca.
300 mio. kr. årligt, medens der skønnes at være
en provenugevinst på 32 mio. kr. ved ændringerne i
afgiftslovene. I overensstemmelse med principperne i regeringens
skattestop vil merprovenuet på ca. 332 mio. kr. blive
tilbageført ved lempelser andre steder i skatte- og
afgiftslovgivningen.
4. Administrative konsekvenser for
det offentlige
4.1. Ændringer i momsloven
Forslaget om omvendt betalingspligt skønnes at give
SKAT en besparelse på ca. 4 årsværk til
løbende administration, kontrol og inddrivelse samt ca. 10
årsværk løbende til behandling af momsangivelser
uden for TastSelv. Forslaget skønnes desuden at
medføre en mindre administrativ besparelse for det
offentlige ved færre momsregistreringer af udenlandske
virksomheder og omkostninger ved inddrivelse af moms hos
udenlandske virksomheder.
Forslaget om omvendt betalingspligt og krav om, at
momsangivelsen skal indberettes via TastSelv (bortset fra enkelte
tilfælde, hvor en papirangivelse er nødvendig)
skønnes at medføre en engangsudgift på 3,7 mio.
kr. til systemtilretning.
Forslaget skønnes endvidere at medføre en
engangsudgift på ca. 1,6 mio. kr. til ændring af det
maskinelle omregistreringsprogram samt information.
Forslagets øvrige dele til ændring af momsloven
skønnes ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser for det offentlige.
4.2. Ændringer i
afgiftslovene
Det må forventes, at de administrative byrder i SKAT ved
ikke at opretholde fritagelsen for ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning vil øges. Begrundelsen for at bibeholde den
hidtidige praksis har netop været, at det ville afstedkomme
uforholdsmæssige administrative omkostninger at opdele mellem
erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning.
For så vidt angår forslagene om at fjerne
fritagelsen for afgift på motorbrændstoffer i den
lokale offentlige transport og afgiftsdifferentieringen mellem
benzin udleveret fra henholdsvis benzinstationer med og uden
dampretursystem skønnes det, at der vil blive tale om en
mindre administrativ lettelse for SKAT.
En gennemførelse af lovforslaget vil umiddelbart bl.a.
medføre udgifter til justeringer af diverse afgiftssatser i
tilknytning til Erhvervssystemets værdisæt og
angivelsesudskrivning. Udgiften hertil skønnes til 50.000
kr.
Forslagets satsændringer skønnes at
medføre engangsudgifter til tilretning af
punktafgiftsopkrævningssystemet (Økonomisystemet
SAP38s SD-modulet) på indtil 10.000 kr. Størrelsen af
beløbene er behæftet med en vis usikkerhed, og det kan
ikke udelukkes, at der er andre udgifter end anført
ovenfor.
5. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5.1. Ændringer i momsloven
Flymoms
Forslaget skønnes med en vis usikkerhed at
medføre, at luftfartselskaber, der hovedsageligt flyver i
udenrigstrafik, får en økonomisk gevinst på
mellem 175 og 200 mio. kr. årligt, som vil kunne
medføre et prisfald på ca. 7 % for selskabernes
indenrigsflyvninger. Det antages, at forslaget vil betyde, at der i
fremtiden kun helt undtagelsesvis vil være selskaber der
flyver mindre end 55 pct. i udenrigstrafik og derfor i
momsmæssig henseende vil være
»indenrigsluftfartsselskaber«. Sådanne
»indenrigsluftfartsselskaber« vil få en
meromkostning i relation til indenrigsflyvningerne, der kan betyde
stigende billetpriser på ca. 10 % for disse flyvninger.
Herudover vil virksomheder, der sælger, udlejer, reparerer og
vedligeholder fly til især private miste
omsætning.
Interesseforbundne parter
Forslaget om interesseforbundne parter skønnes at give
virksomhederne (overvejende i forbindelse med kantiner) en
meromkostning på ca. 500 mio. kr. årligt.
Omvendt betalingspligt
Forslaget om omvendt betalingspligt skønnes at
medføre en mindre likviditetsgevinst for virksomhederne.
Likviditetsgevinsten opstår, fordi betalingsfristen i forhold
til de udenlandske virksomheder oftest er kortere end kredittiden
ved momsafregningen i forhold til de danske
skattemyndigheder.
Investeringsgoder m.v.
Forslaget om investeringsgoder m.v. og delregistrering
skønnes at give virksomhederne en økonomisk gevinst
på henholdsvis mellem 5 og 10 mio. kr. og 2 mio. kr.
årligt.
De øvrige ændringer i momsloven skønnes
ikke at have nævneværdige økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
5.2. Ændringer i
afgiftslovene
For så vidt angår de økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet henvises der til ovenstående
bemærkninger under offentlige økonomiske konsekvenser
vedrørende provenuvirkningerne.
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige konsekvenser for konkurrencen.
6. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
6.1. Ændringer i momsloven
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget indeholder både
lettelser og løbende byrder, men at omfanget heraf dog ikke
berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et
virksomhedspanel.
Omfanget af de enkelte konsekvenser vil blive opgjort i
forbindelse med AMVAB-opdateringen (AMVAB = Aktivitetsbaseret
Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) i
efteråret 2008. Dog sker opdateringen først i
efteråret 2009 for så vidt angår udvidelsen af
omvendt betalingspligt og ændringen for delregistrerede
virksomheder.
6.2. Ændringer i
afgiftslovene
Oplagshavere kan med de gældende regler levere
brændstof afgiftsfrit til luftfartøjer, uden at disse
har en bevilling til afgiftsfrihed. Leverandørerne skal
fremover til at skelne mellem erhvervsmæssig og ikke
erhvervsmæssig anvendelse af luftfartøjerne. Der vil
derfor skulle ske en justering af den hidtidige ordning, evt. ved
en generel indførelse af bevillinger. Det vil være
nødvendigt at drøfte dette med de berørte
brancher.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget
bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
7. Miljømæssige
konsekvenser
7.1. Ændringer i momsloven
Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for
miljøet.
7.2. Ændringer i
afgiftslovene
Forslaget medfører en forhøjelse af oliepriserne
for rutebiler. Dette vil ved en priselasicitet på -0.15
medføre en reduktion i olieforbruget på ca. 10 mio.
liter diesel og en reduktion i CO2-udledningerne på ca. 27
000 tons.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
9.1. Ændringer i momsloven
Forslaget gennemfører direktiv 2006/112/EF af 28.
november 2006 (momssystemdirektivet), idet definitionen af
punktafgiftspligtige varer ændres. Endvidere bringes
momslovens bestemmelser om momsfri leveringer af varer og ydelser
til luftfartsselskaber i overensstemmelse med momssystemdirektivets
regler. Herudover anvendes alle momssystemdirektivets muligheder
for at bruge omvendt betalingspligt ved køb af ydelser fra
udlandet, og direktiv 2006/69/EF af 24. juni 2006
gennemføres ved at bruge normalværdien ved levering af
visse varer og ydelser mellem interesseforbundne parter (direktiv
2006/69/EF er indarbejdet i momssystemdirektivet
2006/112/EF).
9.2. Ændringer i
afgiftslovene
Forslaget som helhed bringer dele af det danske skatte- og
afgiftssystem i overensstemmelse med EU-retten.
Ophør af
energibeskatningsdirektivets undtagelser
Som angivet ovenfor er forslaget en konsekvens af, at
Kommissionen har meddelt Danmark, at Danmarks undtagelser i bilaget
til energibeskatningsdirektivet er bortfaldet pr. 1. januar
2007.
Ophøret af undtagelserne skal derfor implementeres i
dansk lov, der herved bringes i overensstemmelse med EU-retten.
Efter forhandlinger med Kommissionen, har Kommissionen accepteret,
at undtagelsernes ophør får virkning i dansk
lovgivning i 2008, idet lovgivningsprocessen ikke kunne
gennemføres hurtigere.
Ændringer i reglerne for
lempelse for spildevandsafgiften
Forslaget skal notificeres for Kommissionen i medfør af
EU's statsstøtteregler. Skatteministeren bemyndiges til at
sætte ændringerne i kraft, når Kommissionens
godkendelse foreligger.
10. Høring
Forslaget om at ophæve de særlige bestemmelser for
anvendelse af afgiftsgrundlag for byttehandel var ikke en del af
det tidligere fremsatte forslag (L 27) og sendes i høring
samtidig med lovforslagets fremsættelse.
Ændringerne til de
øvrige ændringer i momsloven har været sendt i
høring hos:
Advokatsamfundet, Alpha A/S, Amtsrådsforeningen i
Danmark, AOPA Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Cimber Air, DANSAM, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Handel og Service (HTS), Dansk Industri, Dansk Landbrug,
Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, DAT, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning,
Finansministeriet, Foreningen af Danske Flyrelaterede Virksomheder,
Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen Danske
Revisorer, HORESTA, HTS-A Arbejdsgiverforeningen, HTSi,
Håndværksrådet, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening,
Kongelig Dansk Aeroklub, Konkurrencestyrelsen, Landbrugsraadet, OPM
Aviation Services ApS, SAS, SKAT, SKATS´s retssikkerhedschef,
Skatterevisorforeningen, Statens Luftfartsvæsen, Sterling
Airways A/S, Sun Air, Trafikministeriet og Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
Ændringerne til afgiftslovene
har været sendt i høring hos:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Autobranchens Handels-og Industriforening i
Danmark, Autoriserede Danske Flyværksteder (ADF), Benzin- og
Oliebranchens Arbejdsgiverforening (AL-BOA), Business Danmark,
Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Cabin Attendants Union
(CAU), Danish Airtaxi Association (DAA), Danmarks Motor Union,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Motor Flyverunion, Dansk
Pilotforening, Dansk Told & Skatteforbund, Dansk Vand- og
Spildevandsforening, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik,
Danske Andelsselskaber, Danske Busvognmænd, Danske
Kloakmestre, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det
Økologiske Råd, Domstolsstyrelsen, ETA Danmark,
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk,
Finans og Leasing, Finansministeriet, Finansrådet,
Flyvebranchens Personale Union, Flyveskolen, Forbrugerrådet,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af danske
Skatteankenævn, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsvarsministeriet,
Frederiksberg Kommune, Fællesudvalget for kollektiv trafik,
Greenpeace Danmark, Landsorganisationen i Danmark (LO), HTS Handel
Transport og Service, Håndværksrådet, Indenrigs-
og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kgl. Dansk Aeroklub,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Landbrugsrådet, Landsskatteretten, Lederne,
Luftfartsfunktionærerne (LFF), Luftfartskolen,
Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Mineralolie
Brancheforeningen, Noah, Oliebranchen i Danmark, OSS Olie- og
gasbrænder Service Sammenslutningen, RenoSam,
Retssikkerhedschefen i SKAT, Sikringsstyrelsen, Statsministeriet,
Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, SKAT, Skov- og
Naturstyrelsen, Service-Stationernes Arbejdsgiverforening,
Spildevandsteknisk Forening, Statens Luftfartsvæsen,
Teknologisk Institut, Trafikselskabet Movia, Transport- og
Energiministeriet, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening,
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen og WWF.
De indkomne høringssvar er kort gengivet og kommenteret
i notater oversendt til Folketingets Skatteudvalg den 11. oktober
2007 (Bilag 1 - L 27).
11. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ændringer til
momsloven Forslaget vedrørende
interesseforbundne parter skønnes at medføre et
merprovenu for staten på ca. 500 mio. kr. årligt. Ændringer til
afgiftslovene Forslaget skønnes at medføre
en samlet provenugevinst på ca. 32 mio. kr. | Ændringer til
momsloven Forslaget vedrørende flymoms
skønnes at medføre et provenutab for staten på
mellem 175 og 200 mio. kr. Forslagene om investeringsgoder m.v. og
delregistrerede virksomheder skønnes at medføre
provenutab på henholdsvis mellem 5 - 10 mio. kr. og 2 mio.
kr. årligt. |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ændringer til
momsloven Forslaget om omvendt betalingspligt og
krav om indberetning via TastSelv skønnes at medføre
en løbende administrativ besparelse for SKAT på ca. 14
årsværk. Ændringer til
afgiftslovene Dele af forslaget skønnes at betyde
en mindre administrativ lettelse for SKAT. | Ændringer til
momsloven Forslaget om omvendt betalingspligt og
krav om indberetning via TastSelv skønnes at medføre
en engangsudgift på ca. 3,7 mio. kr. til
systemtilretning. Forslaget om delregistrerede virksomheder
skønnes at medføre en engangsudgift i SKAT på
1,6 mio. kr. til systemtilretning og information. Ændringer til
afgiftslovene Dele af forslaget indebærer
engangsudgifter på ca. 60.000 kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ændringer i
momsloven Forslaget skønnes at
medføre, at udenrigsflyselskaberne får en
økonomisk gevinst på mellem 175 og 200 mio. kr. Forslagene om investeringsgoder og
delregistrerede virksomheder skønnes at give virksomhederne
en økonomisk gevinst på henholdsvis mellem 5 -10 mio.
kr. og 2 mio. kr. årligt. Ændringer i
afgiftslovene Der henvises til de økonomiske
konsekvenser for stat, regioner og kommuner. | Ændringer i
momsloven. Forslaget om interesseforbundne parter
skønnes at øge virksomhedernes omkostninger med ca.
500 mio. kr. årligt. Ændringer i
afgiftslovene Der henvises til de økonomiske
konsekvenser for stat, regioner og kommuner. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ændringer i momsloven Ingen der kræver umiddelbar
opgørelse. Ændringer i
afgiftslovene Ingen. | Ændringer i momsloven Ingen der kræver umiddelbar
opgørelse. Ændringer i
afgiftslovene Dele af lovforslaget indebærer en
mindre byrde for erhvervslivet. |
Miljømæssige
konsekvenser | Forslaget vil ved en priselasicitet
på -0.15 medføre en reduktion i olieforbruget på
ca. 10 mio. liter diesel og en reduktion i CO2-udledningerne
på ca. 27 000 tons. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Ændringerne i
momsloven Forslaget gennemfører momsdirektiv
2006/112/EF (momssystemdirektivet). Endvidere anvendes
momssystemdirektivets muligheder for at bruge omvendt
betalingspligt, og direktiv 2006/69/EF af 24. juni 2006
gennemføres ved brugen af normalværdien ved levering
af visse varer og ydelser mellem interesseforbundne parter. Ændringerne i
afgiftslovene Ændringerne i
spildevandsafgiftsloven notificeres i medfør af EU's
statsstøtteregler. |
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
(Momsloven)
Til nr. 1
Momsloven indeholder en fodnote, hvori der skrives hvilke
direktiver, som gennemføres ved bestemmelser i loven. Da
lovforslaget indeholder bestemmelser der gennemfører
Rådets direktiv nr. 2006/112/EF (momssystemdirektivet), og
Rådets direktiv nr. 2006/69/EF, foreslås en henvisning
til dette direktiv indsat i noten.
Til nr. 2
Efter lovens §§ 6 og 7 skal der betales afgift
af byggeri, ombygning og modernisering m.v. for egen regning.
Reparations- og vedligeholdelsesarbejder behandles som ombygnings-
eller moderniseringsarbejde, når dette arbejde har en samlet
værdi af mere end 75.000 kr. inden for et år. Denne
beløbsgrænse blev senest forhøjet i 1996, og
det foreslås, at den forhøjes til 100.000 kr.
Til nr. 3
I den gældende momslov fastslås i § 10,
at EU´s regler anvendes ved fastlæggelse af, om en
afgiftspligtig persons overførsel af en vare til et andet
medlemsland til brug for dennes virksomhed i det andet EU-land skal
sidestilles med en levering af en vare, som er momspligtig. I
momsloven fastsættes ikke udtrykkeligt, hvilket
afgiftsgrundlag der skal bruges ved momsberegningen, idet det dog
implicit må være EU´s regler herfor.
Momssystemdirektivets artikel 76 fastsætter, at
afgiftsgrundlaget er fremstillings- eller købsprisen. Det
foreslås, at dette også indskrives i momsloven som
§ 28, stk. 2.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdig
praktisk betydning, og det vil ikke berøre
eksportdelregistreringsordningen.
Den gældende lovs § 28, stk. 2
fastsætter afgiftsgrundlaget i situationer, hvor der enten
ikke er en faktisk salgspris, eller hvor denne salgspris ikke skal
anvendes som basis for momsberegningen.
I Rådets direktiv 2006/69/EF, hvor blandt andet
muligheden for at indføre andet afgiftsgrundlag for
interesseforbundne parter indgår, jf. bemærkningerne
til nr. 4, blev fastsat en ny definition af dette afgiftsgrundlag
under betegnelsen »normalværdien« .
Normalværdien svarer i det store hele til de hidtidige
EU-regler i 6. momsdirektiv om det afgiftsgrundlag, som i den
danske momslov er udtrykt som »almindelig eller kalkuleret
salgspris«. Definitionen fra direktivet er senere blevet
indarbejdet i momssystemdirektivet (2006/112/EF) artikel 72.
Det foreslås, at den nye definition af normalværdi
indføres i momsloven, jf. den foreslåede
§ 28, stk. 3. Det foreslås i den forbindelse,
at det bestemmes, at findes en sammenlignelig salgspris på
det frie marked ikke, skal afgiftsgrundlaget være
indkøbs- eller fremstillingsprisen og den avance, der i
almindelighed indgår ved levering af varer og ydelser af den
pågældende art. At avancen indgår betyder, at
lovens gældende regler for beregning af kalkuleret salgspris
i forbindelse med byggeri for egen regning m.v. forbliver
uændrede. Reglerne for byggeri for egen regning står i
den gældende momslovs § 28, stk. 3, men
foreslås flyttet op i stk. 2.
I den gældende § 28, stk. 2, er fastsat,
at der i forbindelse med byttehandel også skal bruges det
særlige afgiftsgrundlag. Imidlertid findes en tilsvarende
bestemmelse ikke i EU-reglerne, og der foreslås derfor, at
reglen om det særlige afgiftsgrundlag for byttehandel
ophæves, således at der fremover skal anvendes de
almindelige regler i § 27 for fastsættelse af
afgiftsgrundlaget for byttehandler.
Ved byttehandler er momsgrundlaget for det, der gives i bytte,
værdien af det, der tages i bytte. Efter EF-Domstolens
praksis skal momsgrundlaget kunne opgøres i penge og have en
konkret værdi, og ved byttehandel er momsgrundlaget
værdien af den faktisk modtagne modydelse (den subjektive
værdi) og ikke en værdi fastsat efter objektive
kriterier. I tilfælde, hvor en virksomhed betaler for en
tjenesteydelse med en vare, udgøres momsgrundlaget for begge
transaktioner af varens normalværdi, når virksomheden i
øvrigt sælger samme varer mod vederlag i penge. Hvis
ingen af parterne i en byttehandel har en normal salgspris for de
varer eller ydelser, der udveksles, skal momsgrundlaget
fastsættes til indkøbs- eller fremstillingsprisen for
den vare eller ydelse, for hvilken prisen kan fastslås.
Modtages der både penge og varer eller ydelser som vederlag
for en leverance, er momsgrundlaget den samlede værdi af
pengebeløbet og de modtagne varer eller ydelser.
Der er tale om en tilretning til EU-reglerne, der ikke
skønnes at have nævneværdig praktisk
betydning.
For så vidt angår afgiftsgrundlaget ved leverancer
mellem interesseforbundne parter henvises til bemærkningerne
til nr. 4.
Til nr. 4
En hovedregel i momssystemet er, at en virksomhed har
fradragsret for moms af indkøb, der skal anvendes til brug
for virksomhedens momspligtige omsætning af varer og ydelser,
jf. lovens §§ 37 og 38. Momsen, der skal betales,
beregnes af det vederlag, som virksomheden modtager ved
afsætning af sine varer og ydelser - dvs. hovedsagelig
salgsprisen, jf. § 27. Er der ingen salgspris, fordi
varerne f.eks. foræres bort, er der enten ikke fradragsret
for momsen af indkøbet af varerne, jf. § 42,
eller, hvis virksomheden har taget fradragsret, fordi den ikke
på indkøbstidspunktet viste, at indkøbet skulle
anvendes til ikke fradragsberettigede formål, f.eks. som gave
eller indehaverens private brug, skal der betales udtagningsmoms
efter § 5, stk. 2 og 3, af indkøbs- eller
fremstillingsprisen, jf. § 28, stk. 1.
Som momsreglerne er i dag kan, interesseforbundne parter
udnytte momsreglerne til egen fordel, ved at lade varer og ydelser
prisfastsætte lavt, sådan at momsfradrag for
indkøb bevares, og momsindbetalingen til staten minimeres.
Fastsættes prisen under indkøbs- eller
fremstillingsprisen, kan staten komme til at betale et
»tilskud« i form af den moms, virksomheden
sparer.
En sådan lav prisfastsættelse kan foretages
fordelagtigt i forbindelse med alle personalegoder, hvor der
opkræves betaling. Eksempler fra blandt andet andre lande
viser imidlertid, at ordningen med en lav prisfastsættelse
også anvendes i visse andre situationer, f.eks. udlejning af
investeringsgoder som lystfartøjer og biler, salg af brugt
edb-udstyr m.v. og i byggesektoren, hvor et byggeselskab (A) med
fuld fradragsret opfører ejendomme til kunstig lav pris og
dermed nedsat momsbetaling for et selskab (B) - der ejes af
virksomhed A - og som sælger ejendommene momsfrit.
For at undgå dette foreslås det, at der bruges en
mulighed i Rådets direktiv 2006/69/EF om, at
afgiftsgrundlaget i sådanne tilfælde, hvor salgsprisen
er under indkøbs- eller fremstillingsprisen, kan
fastsættes til normalværdien, jf. den foreslåede
§ 29, stk. 1 og 2.
I for eksempel detailhandlen er det ofte tilfældet, at
ansatte får en særlig rabat, når de køber
virksomhedens varer. Så længe prisen, efter at den
særlige rabat er fratrukket, er over indkøbsprisen for
varen, vil momsgrundlaget fortsat være den faktisk betalte
pris. Kun i tilfælde, hvor den faktisk betalte pris er under
købsprisen, vil forslaget betyde, at momsen skal beregnes af
varens normalværdi.
I ovennævnte tilfælde, hvor modtageren af ydelsen
eller varen ikke har fuld fradragsret, foreslås reglen om
forhøjet afgiftsgrundlag at være objektiv og
gælde i alle tilfælde, jf. den foreslåede
§ 29, stk. 1.
Der kan også være mere sjældne
tilfælde, hvor en leverance mellem interesseforbundne parter
sættes kunstigt lavt, når leverandøren ikke har
fuld fradragsret, og leverancen er omfattet af en momsfritagelse,
eller prisen fastsættes højere end
normalværdien, i tilfælde, hvor leverandøren
ikke har fuld fradragsret. Som eksempel på det første
kan være en virksomhed, der leverer både en momspligtig
vare og momsfri ydelse og derfor ikke har fuld fradragsret.
Sælges ydelserne for eksempel samlet i en pakke til en
virksomhed med fuld fradragsret, kan det være en fordel for
sælger at prisfastsætte den momspligtige vare
højt og den momsfri ydelse lavt. Resultatet vil nemlig
være, at den momsfri omsætning gøres lav, og
derved får virksomheden en højere delvis fradragsret.
Da køberen har fuld fradragsret for sin købsmoms,
interesserer denne sig kun for pakkens samlede indkøbspris.
Et eksempel på overpris kan være en virksomhed på
halvårsafregning, der sælger en vare til overpris til
en forbunden virksomhed, som er på månedsafregning.
Købervirksomheden vil opnå fradrag for eller
tilbagebetaling af den betalte købsmoms til
sælgervirksomheden, før sælgervirksomheden skal
indbetale momsen til staten. Samlet opnår de to virksomheder
hermed en likviditetsgevinst.
Det foreslås derfor, at der i § 29,
stk. 2, indsættes en regel om, at SKAT i sådanne
sjældnere tilfælde kan påbyde, at
afgiftstilsvaret er normalværdien. En sådan
løsning vil være målrettet situationer, hvor det
konstateres, at der med henblik på »moms- eller
likviditetsbesparelse« fastsættes en kunstig
pris.
Det foreslås endvidere, at i alle tilfælde, hvor
momsen efter § 29 skal fastsættes anderledes end
den faktiske salgspris, skal afgiftsgrundlaget være
normalværdien, dog uden den sædvanlige avance i
tilfælde af, at afgiftsgrundlaget baseres på
indkøbs- eller fremstillingsprisen. For kantiners
vedkommende vil dette betyde, at afgiftsgrundlaget skal
opgøres på baggrund af indkøbene til
kantinedriften samt lønninger. Vedrørende beskrivelse
af afgiftsgrundlaget henvises til i øvrigt til
bemærkningerne til nr. 3.
Endelig foreslås, at momssystemdirektivets definition af
interesseforbundne parter (direktivets artikel 80) indsættes
i momsloven som § 29, stk. 3. Interesseforbundne
parter er leverandører og modtagere mellem hvem, der findes
personlige, retlige, ledelsesmæssige eller
medlemsmæssige bindinger samt ejendomsretlige, finansielle
eller andre nære bindinger. Nære retlige bindinger
omfatter også forholdet mellem en arbejdsgiver og
arbejdstager.
Forslagets § 29, stk. 4, svarer til den
gældende lovs § 29, stk. 2.
Til nr. 5
Det foreslås, at momslovens definition af
punktafgiftspligtige varer tilpasses momssystemdirektivet
(EC/112/2006), som erstatter 6. momsdirektiv (67/377/EF) og skal
være gennemført den 1. januar 2008. I definitionen
fastsættes udtrykkeligt, at den ikke omfatter gas, der
leveres gennem distributionssystemet for naturgas, eller
elektricitet. Ændringen har ingen praktisk betydning.
Til nr. 6
De foreslåede nye nr. 7-9 i lovens § 34,
stk. 1, vedrører afgiftsfri levering af varer og
ydelser til skibe. Bortset fra en præcisering i nr. 9, svarer
disse bestemmelser til de regler vedrørende skibe, der er i
den gældende lovs § 34, stk. 1, nr. 7-9 og
16.
I den gældende § 34, stk. 1, nr. 16,
står, at »levering af proviant og andre
fornødenheder til skibe« er fritaget for afgift. Den
danske sprogversion af momssystemdirektivet, som afspejler den
danske momslovs ordlyd, svarer imidlertid ikke til ordlyden i den
franske og engelske sprogudgaves tilsvarende bestemmelse i
direktivet (artikel 148). Det foreslås, at bestemmelsen
tilpasses ordlyden i de engelske og franske sprogudgaver
således, at følgende ordlyd anvendes:
»leveringer af varer bestemt som brændstof og
forsyninger, herunder proviant, til skibe«. Herved
præciseres, at levering af brændstof til skibe i
udenrigsfart kan leveres momsfrit. Ændringen berører
ikke praksis.
De foreslåede nye nr. 10-12 i lovens § 34,
stk. 1, indeholder nye regler for momsfri leveringer af og til
fly. Forslaget tilpasser disse regler til momssystemdirektivet og
er en følge af en EU-dom, jf. de almindelige
bemærkninger.
I overensstemmelse med dommen foreslås i paragraffens
nr. 10, at det kun er luftfartsselskaber, der flyver mod betaling,
der kan få momsfri leveringer. Dette medfører, at det
ikke fremover vil være muligt at få momsfri leveringer
af varer og ydelser til private fly og fly ejet af almindelige
erhvervsvirksomheder (uanset om de flyver udenrigs- eller
indenrigs). Selve flyene vil heller ikke kunne leveres eller lejes
momsfrit.
Dette vil ikke få nogen reel betydning for almindelige
momsregistrerede virksomheder, der indkøber et fly til brug
for virksomhedens momspligtige aktiviteter, idet disse vil have
fradragsret for købsmomsen på normal vis, fordi flyet
anses for at være et driftsmiddel. Grundet fradragsretten vil
disse virksomheder ikke lide et økonomisk tab. For
ikke-momsregistrerede virksomheder og registrerede virksomheder,
hvor flyene anvendes til momsfri virksomhed, vil der derimod blive
tale om en meromkostning, idet disse virksomheder ikke har
fradragsret for købsmomsen.
For det andet foreslås, jf. paragraffens nye nr. 10 og
11, at momsloven tilpasses momssystemdirektivet således, at
kun luftfartsselskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigstrafik,
kan få momsfri leverancer af og til deres fly. Denne
ændring er i overensstemmelse med dommen og indebærer,
at disse »udenrigsluftfartsselskaber« kan få
momsfri leverancer til deres indenrigsflyvninger i samme omfang,
som de kan få til deres udenrigsflyvninger. Denne
ændring medfører, at de selskaber, der hovedsagelig
flyver i indenrigstrafik, ikke længere kan få momsfri
leveringer af og til deres fly, uanset om de bruges til indenrigs-
eller udenrigsflyvninger.
For så vidt angår indenrigsflyselskabernes
udenrigsflyvninger, kan selskaberne dog i stedet for momsfri
leveringer få godtgørelse af indkøbsmomsen
efter lovens § 45, stk. 3.
På linie med den foreslåede nr. 9 i
§ 34, stk. 1, foreslås i paragraffens nr. 12
en tilpasning af ordlyden vedrørende momsfri leveringer af
»proviant og andre fornødenheder til
luftfartøjer« til den engelske og franske sprogversion
således, at luftfartøjer omfattet af nr. 10 kan
få momsfri levering af »brændstof og andre
forsyninger, herunder proviant«.
Forsvaret er en statslig institution og har dermed ikke
fradragsret for indkøbsmoms. For ikke at stille forsvaret
dårligere end i dag, foreslås indsat en bestemmelse -
ny § 34, stk. 1, nr. 13 - hvorefter leveringer af og
til fly, der bruges af statsinstitutioner kan ske momsfrit.
Bestemmelsen har hjemmel i momssystemdirektivets Bilag X, del B,
nr. 11.
Til nr. 7
§ 34, stk. 1, nr. 16 ophæves som
konsekvens af, at reglerne om momsfri levering af proviant,
herunder brændstof, til skibe og fly er indsat i
§ 34, stk. 1, nr. 9 og nr. 12, jf.
bemærkningerne til nr. 6.
Til nr. 8
EF-Domstolen fastlagde ikke den nærmere fortolkning af,
hvornår et luftfartsselskab flyver hovedsageligt i
udenrigstrafik. Denne fortolkning skal fastsættes nationalt.
Vestre Landsrets dom af 9. november 2005 fastlægger ikke
direkte en fortolkning af, hvornår et selskab hovedsagelig er
i udenrigsfart, eller hvilke parametre, der skal indgå i
beregningen heraf, og sagen er senere blevet forligt. Det
forslås, at det fastsættes, at et luftfartsselskab
flyver hovedsagelig i udenrigstrafik, når selskabets
udenrigstrafik udgør mere end 55 pct. af dets samlede trafik
beregnet på baggrund af omsætning og antal
fløjne kilomenter.
Det foreslås endvidere, at det overlades til
skatteministeren at fastsætte de nærmere bestemmelser,
herunder omkring indlevering af oplysninger m.v.
Til nr. 9
Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr.
10.
Til nr. 10
Momsloven fastsætter, at for investeringsgoder skal der
ske regulering af det oprindelige momsfradrag, som virksomheden har
foretaget på tidspunktet for købet eller
ibrugtagningen af godet, hvis der sker ændringer i
anvendelsen af godet inden for 5 år - dog op til 10 år
for fast ejendom.
Værdigrænsen for investeringsgoder, herunder de
årlige reparations- og vedligeholdelser af fast ejendom, blev
senest ændret fra 50.000 kr. til 75.000 kr. den 1. januar
1996.
Det foreslås, at værdigrænsen for
investeringsgoder, herunder de årlige reparations- og
vedligeholdelser af fast ejendom, forhøjes fra 75.000 kr.
til 100.000 kr.
Til nr. 11
Det forslås, at reglerne for omvendt betalingspligt i
momslovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, udvides
således, at for ydelser nævnt i momslovens
§§ 15, stk. 2 og § 17-21, er
aftageren altid betalingspligtig, når den momspligtige
leverance foretages af en virksomhed etableret i et andet land, og
aftageren er en virksomhed her i landet.
Af kontrolhensyn vil skatteministeren i forbindelse med loven
opsplitte feltet på momsangivelsen »varekøb i
udlandet m.v.« i to felter, henholdsvis 1) varekøb i
udlandet og 2) køb af ydelser, hvor virksomheden er
betalingspligtig. Da papirudgaven af momsangivelsen (girokort) ikke
kan udvides med et ekstra felt, foreslås samtidig, at en
bestemmelse indsættes i momsbekendtgørelsen om, at
momsangivelse skal ske elektronisk (på TastSelv).
Momsangivelse vil stadig efter anmodning kunne ske på
papir.
Udvidelsen af reglen om omvendt betalingspligt betyder, at
følgende ydelser vil blive omfattet af reglen om omvendt
betalingspligt:
- Byggeydelser.
- Aktiviteter inden
for kunst og kultur, sport, underholdning, undervisning, videnskab
og lignende.
- Sagkyndig
vurdering og arbejde udført på
løsøregenstande.
- Transportydelser
og ydelser tilknyttet transport.
Som eksempler på byggeydelser, der vil blive
berørt, kan nævnes VVS, tømrer-, murer- og
snedkerarbejde udført af udenlandske håndværkere
i forbindelse med opførelse, reparation og vedligeholdelse
af ejendomme her i landet, jf. momslovens § 17.
Aktiviteter inden for kunst og kultur, sport, underholdning,
undervisning, videnskab og lignende vil typisk være
arrangementer i form af f.eks. kunstudstillinger, konferencer eller
optræden for et publikum, f.eks. ballet- og
teaterforestillinger og koncerter, jf. momslovens § 18,
stk. 1, nr. 1.
Sagkyndig vurdering og arbejde udført på
løsøregenstande omfatter vurderinger foretaget af
syns- og skønsmænd etableret i udlandet, og
reparationsarbejder, servicering eller montering af varer i eller
på køretøjer, fartøjer eller andre
løsøregenstande her i landet, foretaget af
virksomheder, der er etableret i udlandet, jf. momslovens
§ 18, stk. 1, nr. 2 og 3.
Transportydelser omfatter som udgangspunkt alle former for
transport af både passagerer og varer, jf. momslovens
§ 19. Udvidelsen af den omvendte betalingspligt skal ses
i sammenhæng med, at reglen allerede gælder i de
tilfælde, hvor varer transporteres mellem to forskellige
EU-lande, og aftageren er registreret her i landet, jf. momslovens
§ 19, stk. 2 og 3. Udvidelsen indebærer for
det første, at i tilfælde, hvor varer transporteres
mellem to EU-lande, og afgangsstedet for transporten er her i
landet, vil betalingspligten yderligere påhvile aftageren,
når denne er en ikke registreret afgiftspligtig person som er
etableret her i landet og transporten udføres af en
virksomhed, der er etableret i udlandet. For det andet vil
udvidelsen indebære omvendt betalingspligt for alle interne,
ikke grænseoverskridende transporter af varer, udført
af transportører, som er etableret i udlandet.
Ved ydelser knyttet til transport drejer det sig typisk om
lastning, losning, omladning og lignende, jf. momslovens
§ 20, stk. 1. Udvidelsen skal også her ses i
sammenhæng med, at reglen om den omvendte betalingspligt
allerede gælder i de tilfælde, hvor ydelsen knytter sig
til en transport af varer med afgang og ankomst i to forskellige
EU-lande, og hvor aftageren er registreret her i landet, jf.
momslovens § 20, stk. 2.
Ved samtidigt salg til såvel private som afgiftspligtige
virksomheder vil den udenlandske virksomhed stadig være
betalingspligtig for den del af momsen, som vedrører salg
til private. En sådan udenlandsk virksomhed med salg til
private kan af den grund ikke undgå at blive
momsregistreret.
Det foreslås, at den omvendte betalingspligt i
momslovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, også
kommer til at gælde salg til danske virksomheder, der ikke er
momsregistreret (driver momsfri virksomhed). Det betyder, at f.eks.
en tandlæge vil skulle afregne momsen, hvis denne får
leveret og installeret eller monteret et nyt apparat af en
udenlandsk leverandør.
Det foreslås endvidere, at reglen om omvendt
betalingspligt for ydelser samt for levering og installation eller
montering af varer skal gælde for leverancer fra både
EU-lande og lande uden for EU. Hidtil har alene leverancer fra
EU-virksomheder været omfattet af reglen om omvendt
betalingspligt, men ved også at lade leverancer fra
tredjelande være omfattet af reglen udelukkes risikoen for
misforståelser i situationer, hvor den danske virksomhed
får leverancer fra virksomheder fra lande både i og
udenfor EU. Forslaget betyder, at en dansk virksomhed, der f.eks.
får leveret og installeret eller monteret et apparatur, kan
være sikker på, at det, uanset om leverancen kommer fra
Mexico eller Tyskland, altid er virksomheden, der som køber
skal afregne momsen til de danske skattemyndigheder.
På grund af den relativt store usikkerhed om, hvorvidt
de udenlandske virksomheder angiver det de skal, samt et stadig
stigende problem med restancer, foreslås det, at ordningen
bliver obligatorisk, således at staten bedst muligt sikres
mod indtægtstab ved manglende afregning og indbetaling af
moms fra de udenlandske virksomheder.
Til nr. 12
Efter gældende momslovs § 46, stk. 1, nr.
2, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om
dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig, når
aftageren er en momsregistreret virksomhed, der får leveret
og installeret eller monteret varer her i landet af en virksomhed,
der er etableret i udlandet eller for dennes regning. I
momsbekendtgørelsen er der med hjemmel i denne bestemmelse
bl.a. fastsat krav om, at den udenlandske sælger på
fakturaen skal anføre, at aftageren er
betalingspligtig.
Som en konsekvens af forslaget om at udvide brugen af omvendt
betalingspligt, jf. bemærkningerne til nr. 11, foreslås
indsat som § 46, stk. 10, en hjemmel til
skatteministeren til at fastsætte lignende regler for
dokumentation i alle de tilfælde, hvor aftageren er
betalingspligtig.
Til nr. 13
I henhold til momslovens § 47, stk. 3, 2 pkt.,
kan en person, som har to virksomheder og ønsker at
føre separate regnskaber for virksomhederne, momsregistrere
hver virksomhed for sig. Imidlertid betyder dette efter lovens
§ 57, stk. 5, at begge virksomheder skal benytte
månedsafregning uanset virksomhedernes omsætning.
Reglen er indført for at undgå, at virksomheder
splittes op for at undgå månedsafregninger i stedet for
kvartalsafregninger.
Det foreslås, at reglen ændres således, at
er virksomhedernes samlede årlige afgiftspligtige
omsætning ikke over 1 mio. kr., kan de bruge
halvårsafregning, og er den samlede årlige
omsætning mellem 1 mio. kr. og 15 mio. kr., kan de bruge
kvartalsafregning.
Til nr. 14
Lovens § 65 indeholder regler for, hvordan
virksomheder, som omfattes af omvendt betalingspligt for
indkøb af ydelser, men som ikke er momsregistreret, skal
føre regnskab med disse indkøb samt angive og betale
afgiften. Ændringen er en konsekvens af den foreslåede
udvidede betalingspligt for ydelse indkøb fra virksomheder i
udlandet, jf. bemærkningerne til nr. 11.
Til § 2
(Lov om
energiafgift af mineralolieprodukter)
Til nr. 1
Efter bestemmelsen ophæves afgiftsdifferentieringen
på 3 øre pr. liter benzin for afgift på
blyholdig og blyfri benzin udleveret fra benzinstationer
henholdsvis med og uden dampretursystem. Den lavere afgiftssats
på benzin udleveret fra benzinstationer udstyret med
dampretur bliver dermed standardafgiftssatsen på
benzin.
Som konsekvens af ophævelsen ændres nummereringen
i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
forslagets § 2, nr. 1.
Til nr. 3
Efter bestemmelsen ophæves afgiftsfritagelsen, når
der sker levering af afgiftspligtige varer til brug i
luftfartøjer, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning. Der sker herefter differentiering af
afgiftsbelastningen mellem afgiftspligtige varer, der anvendes til
henholdsvis erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning.
Til nr. 4
Efter bestemmelsen ophæves muligheden for
godtgørelse af afgiften ved anvendelse af svovlfri og
-fattig dieselolie, samt LPG, der anvendes i
personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om
buskørsel anvendes til rutekørsel. Hermed ligestilles
afgiftssatsen til dette formål med
standardafgiftssatserne.
Til nr. 5 og 6
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
forslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 7
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
forslagets § 2, nr. 1.
Til § 3
(Lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter)
Til nr. 1
Efter bestemmelsen ophæves afgiftsfritagelsen, når
der sker levering af afgiftspligtige varer til brug i
luftfartøjer, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning. Der sker herefter differentiering af
afgiftsbelastningen mellem afgiftspligtige varer, der anvendes til
henholdsvis erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning.
Til nr. 2
Det forslås at ændre lovteksten, således at
afgiften tilbagebetales til erhvervsmæssig sejlads med skibe
og fiskefartøjer, der ikke er omfattet af bestemmelsen i
§ 7, stk. 1, dog bortset fra
lystfartøjer.
Herved bringes kuldioxidafgiftsloven i overensstemmelse med de
tilsvarende bestemmelser i mineralolie- og svovlafgiftsloven, og
dermed tilsvarende i overensstemmelse med
energibeskatningsdirektivets bestemmelser.
Ved »lystfartøjer« forstås et hvert
fartøj, som ejeren eller en fysik eller juridisk person
anvender, og som den pågældende har rådighed over
enten ved leje eller på anden måde til
ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål
end personbefordring og godstransport eller levering af
tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlig
formål.
Til nr. 3
Efter bestemmelsen ophæves muligheden for
tilbagebetaling af afgiften ved anvendelse af svovlfri og -fattig
dieselolie LPG og gas samt elektricitet, der anvendes i
personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om
buskørsel anvendes til rutekørsel. Hermed ligestilles
afgiftssatsen til dette formål med
standardafgiftssatserne.
Til § 4
(Lov om afgift
af natur og bygas)
Til nr. 1
Efter bestemmelsen ophæves muligheden for
godtgørelse af afgiften ved anvendelse af gas i
personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om
buskørsel anvendes til rutekørsel. Hermed ligestilles
afgiftssatsen til dette formål med
standardafgiftssatserne.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
forslagets § 4 nr. 1.
Til § 5
(Lov om afgift
af svovl)
Efter bestemmelsen ophæves afgiftsfritagelsen, når
der sker levering af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til
brug i luftfartøjer, der anvendes til
ikke-erhvervsmæssig privatflyvning. Der sker herefter
differentiering af afgiftsbelastningen mellem afgiftspligtige
varer, der anvendes til henholdsvis erhvervsmæssig og
ikke-erhvervsmæssig privatflyvning.
Til § 6
(Lov om afgift
af spildevand)
Med bestemmelsen ændres satserne for godtgørelse
af spildevandsafgiften fra 97 pct. til 80 pct. inden for brancherne
fiskeforarbejdning, cellulose og sukker.
Til § 7
(Lov om
regionernes finansiering)
Til nr. 1
Ophøret af Danmarks undtagelse til EU's
energibeskatningsdirektiv vedrørende motorbrændstoffer
til bustransport i 2008 må påregnes at medføre
meromkostninger for trafikselskaberne og derigennem at
forøge kommuner og regioners udgifter til driften af den
kollektive trafik. Kommuner og regioner kompenseres for de
øgede udgifter over bloktilskuddet.
Merudgiften vurderes imidlertid ikke at være jævnt
fordelt mellem de enkelte regioner og kommuner set i forhold til
fordelingen af kompensationsbeløb. Regionerne har en
afgrænset økonomi på udviklingsområdet,
hvor udgifterne til kollektiv trafik udgør en relativ stor
andel. For at undgå utilsigtede økonomiske virkninger,
herunder i forhold til taksterne i den kollektive trafik,
foreslås derfor, at der for regionerne etableres en
overgangsordning, som muliggør en gradvis tilpasning af
regionernes økonomi på udviklingsområdet.
Med den foreslåede bestemmelse om indsættelse af
§ 23 a i lov om regionernes finansiering etableres
således en overgangsordning for regionerne for årene
2008-2009. Overgangsordningen indebærer, at regioner med en
beregnet gevinst ved en bloktilskudskompensation for merudgifter
til dieselafgift for buskørsel betaler til regioner med et
beregnet tab ved samme. Tab og gevinster ved kompensationen fordelt
efter statens udviklingstilskud til regionerne set i forhold til
regionernes merudgifter til dieselafgift for buskørsel
beregnes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. forslaget til
§ 23 a, stk. 2.
Udgangspunktet vil være, at de skønnede samlede
regionale merudgifter fordeles på de enkelte regioner efter
køretimer. Beregningen foretages af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet på baggrund af det endeligt aftalte
kompensationsbeløb til regionerne, oplysninger fra Danske
Regioner om den relevante fordeling af køretimer samt
udmeldingen af statens tilskud til regionerne for 2008.
Den foreslåede overgangsordning indebærer, at
regioner med et beregnet tab i 2008 vil modtage et tilskud svarende
til det beregnede tab og i 2009 et tilskud på halvdelen af
det beregnede tab.
Tilsvarende skal regioner med en beregnet gevinst i 2008
betale et bidrag svarende til den beregnede gevinst og i 2009 et
bidrag på halvdelen af den beregnede gevinst.
Til § 8
Til stk. 1
Med henblik på at bringe de danske regler i
overensstemmelse med EU-retten foreslås det undtagelsesvis,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Til stk. 2
Uanset at ikrafttræden med tilbagevirkende kraft som
udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt, foreslås det
undtagelsesvis, at forhøjelsen af værdigrænsen
for regulering for investeringsgoder og registreringsgrænsen
for reparation og vedligeholdelsesarbejder på egne bygninger
får virkning allerede fra 1. januar 2008, idet det af
administrative årsager er hensigtsmæssigt, at denne
ændring træder i kraft ved et årsskifte og
ændringen er en fordel for virksomhederne.
Til stk. 3
Ændringen vedrørende de delregistrerede
virksomheder i lovens § 47, stk. 3, 2. pkt.,
kræver ændringer i SKAT´s maskinelle
omregistreringssystem, og da den årlige omregistrering af
virksomheder foretages i november måned, foreslås det,
at ændringen for de delregistrerede virksomheder først
træder i kraft den 1. januar 2009.
En udvidelse af reglerne om omvendt betalingspligt
kræver ændring af det elektroniske
momsangivelsessystem. En ændring af systemet før 1.
januar 2008 vil indebærer store omkostninger, og det
foreslås derfor, at systemændringen foretages sammen
med den igangværende systemmodernisering i SKAT. Forslaget
foreslås på den baggrund først at træde i
kraft den 1. januar 2009.
Til stk. 4
Forslagene om ændrede regler for flymoms,
afgiftsgrundlaget for interesseforbundne parter og reglerne i
energiafgiftslovene vedrørende motorbrændstoffer i den
lokale offentlige passagerbefordring samt den tilhørende
kompensationsmodel bør af praktiske grunde træde i
kraft ved et måneds- eller kvartalsskifte, og
skatteministeren bemyndiges derfor til at fastsætte
ikrafttrædelsestidspunktet for disse ændringer.
Forslaget om ændrede satser på spildevandsafgift
skal statsstøttenotificeres for Kommissionen i medfør
af EU's statsstøtteregler. Skatteministeren bemyndiges til
at sætte ændringerne i kraft, når Kommissionens
godkendelse foreligger.
Til § 9
Til stk. 1
Virksomheder, der driver momsfritaget uddannelse af
trafikpiloter vil med forslaget få forøgede
omkostninger, fordi der kommer moms på indkøb af fly,
fast udstyr til flyene og reparationer af dem, og de ikke har
fradragsret for købsmoms. Uddannelsen til trafikpilot tager
ca. 2 år og for at undgå, at allerede optagne elever
bliver mødt med krav om stigende elevbetaling på grund
af de ændrede momsregler, foreslås det, at der til
flyskoler med momsfritaget pilotundervisning kan leveres momsfrit
efter de hidtil gældende regler indtil 31. december
2009.
Endvidere foreslås, at hvis flyskoler bruger de
indkøbte fly m.v. til anden momsfritaget virksomhed som for
eksempel indenrigspersonbefordring, som ikke giver ret til momsfri
levering efter forslaget, eller til privat brug skal de angive og
betale moms af den del af leveringens købspris, der
forholdsmæssigt vedrører denne anden anvendelse.
Til stk. 2
Fly og fast udstyr til dem er relativt dyre og derfor
sjældent en lagervare. Der indgås derfor ofte
kontrakter om levering af fly og fast udstyr til dem flere
måneder, før selve den fysiske levering kan finde
sted. For at undgå, at hverken sælgere eller aftagere
af fly og fast udstyr til dem kommer til at lide økonomisk
tab på allerede indgåede kontrakter, foreslås
det, at hvis der er der indgået en skriftlig kontrakt om salg
af fly, bortset fra sportsfly, og fast udstyr til sådanne
fly, inden de nye regler træder i kraft, men til levering i
løbet af 2008, kan gældende regler om momsfri levering
anvendes.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | |
| | | I lov om merværdiafgift (momsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1416 af 21. december 2005,
§ 1 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 14 i lov nr. 515 af
7. juni 2006, § 1 i lov nr. 517 af 7. juni 2006 og § 1 i
lov nr. 518 af 7. juni 2006, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiver: nr. 67/227/EØF,
EF-Tidende 1967, nr. 68/221/EØF, EF-Tidende 1968, L 115, nr.
69/463/EØF, EF-Tidende 1969, L 320, nr. 77/388/EØF,
EF-Tidende 1977, L 145, nr. 79/1072/EØF, EF-Tidende 1979, L
331, nr. 80/368/EØF, EF-Tidende 1980, L 90, nr.
83/181/EØF, EF-Tidende 1983, L 105, nr. 86/560/EØF,
EF-Tidende 1986, L 326, nr. 91/680/EØF, EF-Tidende 1991, L
376, nr. 92/77/EØF, EF-Tidende 1992, L 316, nr.
92/111/EØF, EF-Tidende 1992, L 384, nr. 94/4/EF, EF-Tidende
1994, L 60, nr. 95/7/EF, EF-Tidende 1995, L 102, nr. 98/80/EF,
EF-Tidende 1998, L 102/31, nr. 99/59/EF, EF-Tidende 1999, L 162/63,
nr. 2001/4/EF, EF-Tidende 2001, L 26/40, nr. 2001/115/EF,
EF-Tidende 2002, L 15/24, nr. 2002/38/EF, EF-Tidende 2002, L
128/41, nr. 2003/92/EF, EF-Tidende 2003, L 272. | | 1. I note 1til momsloven indsættes efter
»L 272«: », nr. 2006/69/EF, EU-Tidende 2006,
L221, nr. 2006/112/EF, EU-Tidende 2006, L 347«. |
| | | |
§ 6. Der
betales afgift af afgiftspligtige personer bortset fra offentlige
institutioner m.v. omfattet af § 3 , stk. 2, nr. 2 og 3, der for egen regning
på egen, lejet eller lejers grund opfører bygninger
til salg eller udlejning, eller som på egne eller lejede
bygninger udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde
med henblik på salg eller udlejning, hvis den
pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde
ved projekteringen, opførelsen eller ombygnings- eller
moderniseringsarbejdet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, når
bygningen efter opførelsen, ombygningen eller
moderniseringen anvendes til privat brug for virksomhedens
indehaver, medmindre opførelsen, ombygningen eller
moderniseringen sker med henblik på salg som led i
næring eller erhvervsmæssig udlejning. Reparations-
eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end
75.000 kr. årligt sidestilles med ombygnings- eller
moderniseringsarbejde. Stk. 2. - -
- | | 2.§ 6, stk. 1,3. pkt., og § 7, stk. 1, 2.
pkt., ændres »75.000
kr.« til: »100.000 kr.« |
| | | |
§ 7. Der
betales afgift af afgiftspligtige personer bortset fra offentlige
institutioner mv. omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, der for
egen regning på egen eller lejet grund lader bygninger
opføre til virksomhedens brug, eller som udfører
ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede
bygninger til virksomhedens brug, hvis den pågældendes
ansatte udfører arbejde ved projekteringen,
opførelsen eller ombygnings- eller moderniseringsarbejdet.
Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet
værdi af mere end 75.000 kr. årligt sidestilles med
ombygnings- eller moderniseringsarbejde. Stk. 2. - -
- | | |
| | | |
| | | 3.§ 28, stk. 2 og 3, affattes således: |
Stk. 2. For
varer og ydelser, der helt eller delvis leveres mod anden betaling
end penge (byttehandel), er afgiftsgrundlaget virksomhedens
almindelige pris ved levering af den pågældende vare
eller ydelse. Findes der ikke en sådan almindelig salgspris,
er afgiftsgrundlaget en kalkuleret salgspris, der skal omfatte
samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed
indgår ved leveringen af varer og ydelser af den
pågældende art. Kan begge parter fuldt ud fradrage
afgiften af det modtagne, kan afgiften beregnes på grundlag
af forskelsbeløbet. Stk. 3. For
varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri mv., og
hvoraf der skal betales afgift efter §§ 6 og 7 , fastsættes afgiftsgrundlaget
på den i stk. 2 anførte måde. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der skal
betales afgift ved udtagning efter § 5 , stk. 4, når udtagningen sker til
andre formål end privat brug for virksomhedens indehaver
eller dennes personale. Stk. 4. - -
- | | »Stk.
2. Ved levering af varer i form
af overførsel til et andet EU-land er afgiftsgrundlaget
indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. stk. 1. Stk. 3. For
varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri m.v., og
hvoraf der skal betales afgift efter §§ 6 og 7, er
afgiftsgrundlaget normalværdien fastsat som hele det
beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det,
hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie
konkurrencevilkår skulle have betalt på dette tidspunkt
for de pågældende varer eller ydelser til en
selvstændig leverandør her i landet. Hvis der ikke kan
fastsættes nogen sammenlignelig levering af varer eller
ydelser, er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller
fremstillingsprisen, jf. stk. 1, og den avance, der i almindelighed
indgår ved levering af varer og ydelser af den
pågældende art. Tilsvarende gælder for varer og
ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter §
5, stk. 4, når udtagningen sker til andre formål end
privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes
personale.« |
| | | |
| | | 4.§ 29
affattes således: |
| | | |
§ 29.
Består der mellem leverandøren og aftageren af varer
og ydelser et interessefællesskab, f.eks. således, at
den ene har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed
eller ejendom, kan told- og skatteforvaltningen påbyde, at
afgiftsgrundlaget skal fastsættes på den i §
28 , stk. 2, anførte måde. | | »§
29. Foretages en leverance af en
vare eller ydelse, hvor modværdien er lavere end
indkøbs- eller fremstillingsprisen, og modtageren af
leveringen eller ydelsen ikke har fuld fradragsret i henhold til
§ 37, stk. 1, skal afgiftsgrundlaget fastsættes på
den i § 28, stk. 3, anførte måde, når der
mellem leverandør og modtager er et
interessefællesskab som omhandlet i stk. 3. I tilfælde,
hvor der ikke er en sammenlignelig levering af varer og ydelser,
jf. § 28, stk. 3, 2. pkt., fastsættes afgiftsgrundlaget
dog uden tillæg af sædvanlig avance. |
Stk. 2.
Skatteministeren kan for grupper af virksomheder bestemme, at varer
og ydelser, der afgiftsberigtiges efter reglerne i § 28 , stk. 1, kan afgiftsberigtiges efter
standardbeløb. I tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget
opgøres på grundlag af en kalkulation, kan
skatteministeren tilsvarende bestemme, at afgiftsberigtigelsen skal
foretages efter standardbeløb. | | Stk. 2. Er der
mellem leverandør og modtager et interessefællesskab,
som omhandlet i stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen
påbyde, at afgiftsgrundlaget fastsættes på den i
§ 28, stk. 3, anførte måde dog uden
sædvanlig avance, såfremt: |
| | | 1) Modværdien for en leverance af en
vare eller ydelse er lavere end indkøbs- eller
fremstillingsprisen, og leverandøren ikke har fuld
fradragsret i henhold til § 37, stk. 1, og leverancen er
omfattet af en fritagelse i henhold til § 13, stk. 1,
eller |
| | | 2) modværdien for en leverance af en
vare eller ydelse er højere end normalværdien, og
leverandøren ikke har fuld fradragsret i henhold til §
37, stk. 1. |
| | | Stk. 3. Der anses at være et
interessefællesskab mellem en leverandør og en
modtager i følgende tilfælde: 1) Leverandør og modtager er
nært forbundet gennem familie eller andre nære
personlige bindinger. |
| | | 2) Leverandør og modtager er
nært forbundet gennem retlige, ledelsesmæssige eller
medlemsmæssige bindinger. |
| | | 3) Når leverandør eller
modtager har økonomisk interesse i den anden parts
virksomhed eller ejendom. |
| | | Stk. 4. Skatteministeren kan for grupper af
virksomheder bestemme, at varer og ydelser, der afgiftsberigtiges
efter reglerne i § 28, stk. 1, kan afgiftsberigtiges med et
standardbeløb. I tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget
opgøres på grundlag af en kalkulation, kan
skatteministeren tilsvarende bestemme, at afgiftsberigtigelsen skal
foretages efter standardbeløb.« |
| | | |
| | | 5.§ 34, stk. 1, nr. 3,2. pkt., affattes således: |
§ 34. - -
- | | |
3) Levering af punktafgiftspligtige varer,
der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning
forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når der
skal betales punktafgift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen
sker i overensstemmelse med reglerne for handel med
punktafgiftspligtige varer. Ved punktafgiftspligtige varer
forstås de varer, der er omfattet af EF's fælles regler
om punktafgiftspligtige varer. Fritagelsen omfatter dog ikke
levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel
17. 4)-6) - - - | | »Ved punktafgiftspligtige varer
forstås energiprodukter, alkohol og alkoholholdige
drikkevarer samt forarbejdet tobak som defineret i
fællesskabsbestemmelserne, men ikke gas, der leveres gennem
distributionssystemet for naturgas, eller
elektricitet.« |
| | | |
| | | 6.§ 34, stk. 1, nr. 7-9,ophæves, og
i stedet indsættes: |
7) Nødvendigt udstyr, der leveres
til brug om bord i fly og på skibe i udenrigsfart, bortset
fra sportsfly og lystfartøjer, samt ydelser, der
præsteres for sådanne fly og skibe samt deres
ladning. | | »7) Salg, ombygning, reparation,
vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en
bruttotonnage på 5 eller en bruttoregistertonnage på 5
t eller derover bortset fra lystfartøjer, og levering,
udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste
udstyr. |
| | | |
8) Salg og udlejning af fly og af skibe
med en bruttotonnage på 5 eller en bruttoregistertonnage
på 5 ton eller derover bortset fra sportsfly og
lystfartøjer. | | 8) Nødvendigt udstyr, der leveres
til brug om bord på skibe i udenrigsfart, bortset fra
lystfartøjer, og ydelser, der præsteres for
sådanne skibe samt deres ladning. |
| | | |
9) Reparation, vedligeholdelse og
ombygning på de af nr. 8 omfattede fly og skibe samt
levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste
udstyr. | | 9) Leveringer af varer bestemt som
brændstof til skibe omfattet af nr. 8 og forsyninger,
herunder proviant, til skibe til brug om bord eller til salg til
passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler. |
| | | |
10)-15) - - - | | 10) Salg, ombygning, reparation,
vedligeholdelse, befragtning og udlejning af luftfartøjer,
som anvendes af luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt
flyver i udenrigstrafik, samt levering, udlejning, reparation og
vedligeholdelse af disse luftfartøjers faste udstyr. |
| | | |
| | | 11) Nødvendigt udstyr, der leveres
til brug om bord i luftfartøjer omfattet af nr. 10, samt
ydelser, der præsteres for sådanne luftfartøjer
samt deres ladning. |
| | | |
| | | 12) Levering af varer bestemt som
brændstof og forsyninger, herunder proviant, til
luftfartøjer omfattet af nr. 10 i overensstemmelse med
toldlovens regler. |
| | | |
| | | 13) Salg, ombygning, reparation,
vedligeholdelse, befragtning og udlejning af luftfartøjer,
som benyttes af statsinstitutioner, samt af genstande, der er
indbygget i eller anvendes ved udnyttelse af disse
luftfartøjer.« |
| | | |
| | | Nr. 10-16 bliver herefter nr.14-20. |
| | | |
16) Levering af proviant og andre
fornødenheder til skibe eller fly til brug om bord eller til
salg til passagerer mv. i overensstemmelse med toldlovens
regler. | | 7.§ 34, stk. 1, nr. 16, der bliver nr. 20,ophæves. |
| | | |
§ 34. - -
- Stk.
3-5. | | 8. I § 34,
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: |
| | | »Stk. 2.
Et luftfartsselskab anses i et givent kalenderår for at
være omfattet af stk. 1, nr. 10, når selskabets
udenrigstrafik udgør mere end 55 pct. af dets samlede
flytrafik beregnet på baggrund af omsætning og antal
fløjne kilometer i det senest afsluttede regnskabsår.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for
denne beregning.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. |
| | | |
§ 38. For
varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender både
til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden,
kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der
forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den
registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af
omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der
vedrører levering af investeringsgoder, som har været
benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner,
inventar og andre driftsmidler, hvis salgspris ekskl. afgiften
efter denne lov overstiger 75.000 kr. Der ses endvidere bort fra
omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner
vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb,
som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder
enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og
mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra
købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er
indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af
egne varer. Stk. 2-4. - -
- | | 9. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres
»75.000 kr.« til: »100.000 kr.« |
| | | |
§ 43. - -
- | | |
Stk. 2. Som
investeringsgode efter stk. 1 betragtes 1) maskiner, inventar og andre
driftsmidler, hvis anskaffelsespris ekskl. afgiften efter denne lov
overstiger 75.000 kr., og som er undergivet
værdiforringelse, 2) - - - 3) reparation og vedligeholdelse af fast
ejendom til et samlet beløb af mere end 75.000 kr.
årligt. 4)-5) - - - | | 10. I§ 43, stk. 2,nr. 1og3, ændres »75.000 kr.« til:
»100.000 kr.« |
| | | |
§ 46.
Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som
foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i
landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller
ydelser, når 1) - - - | | 11. § 46,
stk. 1, nr. 2 og nr. 3, affattes således: |
2) aftageren er en registreret virksomhed,
der får leveret og installeret eller monteret varer her i
landet af en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, eller
for dennes regning. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er
betalingspligtig, | | »2) aftageren er en afgiftspligtig
person her i landet, der får leveret og installeret eller
monteret varer her i landet af en virksomhed, der er etableret i
udlandet, eller for dennes regning, |
3) aftageren er en registreret virksomhed,
der modtager en af de i § 16
, stk. 2, § 21
nævnte ydelser
fra en virksomhed, der er etableret i udlandet. Det samme
gælder, når en afgiftspligtig aftager modtager en af de
i § 15
, stk. 2 og 3,
nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i
udlandet, 4)-5) - - -9) | | 3) aftageren er en afgiftspligtig person
her i landet, der modtager en af de i § 15, stk. 2
og 3, § 16, stk. 2, og §§ 17-21 nævnte
ydelser fra en virksomhed, der er etableret i
udlandet,«. |
| | | |
| | | 12. I § 46 indsættes som stk. 10: »Stk. 10.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig efter
stk. 1.« |
| | | |
§ 57. - -
- | | 13. § 57,
stk. 5, affattes således: |
Stk. 5.
Anvendelsen af kvartalet eller kalenderhalvåret som
afgiftsperioder efter stk. 3 og 4 er betinget af, at virksomheden
ikke er registreret efter § 47 , stk. 3, 2. pkt. Hvis virksomheden er
registreret efter denne bestemmelse, skal virksomheden anvende
kalendermåneden som afgiftsperiode efter stk. 2. Stk. 6-7. - -
- | | Stk. 5. En
afgiftspligtig person, der har flere virksomheder registreret hver
for sig i henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt., kan anvende
kvartalet som afgiftsperiode, hvis den afgiftspligtige persons
samlede afgiftspligtige leverancer for de registrerede virksomheder
ikke overstiger grænsen i § 57, stk. 3. En
afgiftspligtig person, der har flere virksomheder registreret hver
for sig i henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt., kan anvende
halvåret som afgiftsperiode, hvis den afgiftspligtige persons
samlede afgiftspligtige leverancer for de registrerede virksomheder
ikke overstiger grænsen i § 57, stk. 4.« |
| | | |
§ 65.
Afgiftspligtige aftagere, der ikke er registreret, men som er
betalingspligtige for køb af ydelser i udlandet efter §
46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., skal | | 14. I § 65, stk. 1,ændres »§
46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.« til: »§ 46, stk. 1,
nr. 2 og 3«. |
1) føre et regnskab, der kan danne
grundlag for opgørelsen af den afgift, der skal betales for
de pågældende ydelser for hver afgiftsperiode, som er
det kvartal, i hvilket de pågældende ydelser er
leveret, og for kontrollen med afgiftens betaling, | | |
2) senest 1 måned og 10 dage efter
udløbet af afgiftsperioden, når der er foretaget
betalingspligtige køb i perioden, til told- og
skatteforvaltningen angive størrelsen af det
afgiftsbeløb, der skal betales for afgiftsperioden.
Opkrævningslovens §§ 4 og 6-8, finder tilsvarende
anvendelse. | | |
Stk. 2-3. - -
- | | |
| | | |
| | | § 2 |
| | | |
| | | I lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af
3. april 2006, foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 1. | | 1.
§ 1, stk. 1, affattes således: |
Se skema 1a til § 1, stk. 1,
nedenfor. Stk. 2-9. - -
- | | »Der betales afgift af
mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør
for |
| | | |
| | | Se skema 1b til
§ 1, stk. 1, nedenfor. |
| | | |
Stk. 9. De i
stk. 1, nr. 12 og 13, nævnte afgiftssatser finder anvendelse
for benzin, som udleveres fra benzinstationer, hvor udstyr til
genindvinding af dampe ved benzinpåfyldning af
motorkøretøjer (dampretur) er installeret. Udstyret
skal opfylde kravene i Miljøministeriets
bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved
benzinpåfyldning af motorkøretøjer og skal i
overensstemmelse med bekendtgørelsen være anmeldt over
for kommunalbestyrelsen. | | 2. § 1,
stk. 9, ophæves. |
| | | |
§ 9. Der
sker afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer 1) - - - 2) varer til brug i
luftfartøjer, 3)-4) - - - | | 3. § 9,
stk. 1, nr. 2, affattes således: »2) varer til brug i
luftfartøjer, der anvendes
erhvervsmæssigt,«. |
| | | |
§ 9. - -
- Stk. 7. For
svovlfri og -fattig dieselolie samt LPG, der anvendes i
personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om
buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af
16. marts 1992 om fælles regler for international
personbefordring med bus anvendes til rutekørsel efter
regler fastsat af skatteministeren, ydes fuld godtgørelse,
jf. stk. 10. Stk. 8-11. - - - | | 4.§ 9, stk.
7, ophæves. Stk. 8-12 bliver herefter stk. 7-11. |
Stk. 12.Skatteministeren kan
fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for
afgiftsfritagelse og -godtgørelse samt tilskud og betinge
afgiftsfriheden af et årligt mindsteforbrug.
Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren
kan endvidere fastsætte de nærmere regler for
opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2 og 3,
og for brug af brændstof efter stk. 7. Skatteministeren
kan endvidere fastsætte nærmere regler for valg og
godkendelse af referenceværk som nævnt i
stk. 2. | | 5. I § 9, stk. 12,3. pkt., udgår », og for brug af
brændstof efter stk. 7«. |
| | | |
§ 13.
Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres
fra steder uden for EU eller indføres fra visse
områder, der ikke er omfattet af de pågældende
EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en
oplagshaver eller er fritaget efter § 9, stk. 10.
Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog
stk. 3 og 4. | | 6. I § 13 stk. 1,1. pkt.,ændres »§ 9,
stk. 10« til: »§ 9, stk. 9«. |
| | | |
§ 14. - -
- Stk. 3.
Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i
§ 4, stk. 7, og repræsentanter, der er
godkendt efter § 4, stk. 5 og 8, skal føre
regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte
virksomheder og repræsentanter skal endvidere føre en
fortegnelse over, hvor varerne er leveret. Der skal for hver
benzinstation med dampretur føres regnskab over tilgang og
udlevering af varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1,
stk. 1, nr. 12 og 13. Stk. 4-11. - - - | | 7. § 14,
stk. 3, 3. pkt., ophæves. |
| | | |
| | | § 3 I lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august
2006, foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 7.
Fritaget for afgift er 1) afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14, der
leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har
bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til
brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer
med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en
bruttoregistertonnage på 5 t og derover og i
luftfartøjer, | | 1. I § 7, stk. 1, nr. 1, indsættes
efter »og i luftfartøjer«: », der anvendes
erhvervsmæssigt,«. |
| | | |
§ 7, stk. 1-4. - - - Stk. 5. Afgiften tilbagebetales for 1)afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-13, der anvendes af en
virksomhed, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,
til sejlads med skibe og fiskerfartøjer, der ikke er
omfattet af stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer, eller
anvendes på anden måde end som motorbrændstof
eller brændstof til fremstilling af varme eller anvendes til
fremstilling af elektricitet, som ikke er fritaget for afgift efter
stk. 2. Andelen af afgiftspligtige varer, som er forbrugt til
produktionen af elektricitet i kraftvarmeværker, der
afsætter elektricitet, opgøres efter reglerne i
§ 9, stk. 2, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 1, i lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 8,
stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas. Afgiften
tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for
indgående merværdiafgift for varerne, | | 2. I § 7, stk. 5, nr. 1, 1.pkt.
ændres», der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, til sejlads« til: »til
erhvervsmæssig sejlads«. |
2) - - - | | |
3) svovlfri og -fattig dieselolie, LPG
samt gas og elektricitet, der anvendes i
personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om
buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af
16. marts 1992 om fælles regler for international
personbefordring med bus anvendes til rutekørsel efter
regler fastsat af skatteministeren, jf. lov om afgift af
elektricitet § 11 b, stk. 3, lov om afgift af
naturgas og bygas § 9, stk. 2, og lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 9,
stk. 11, 4)-5) - - - | | 3. § 7,
stk. 5, nr. 3, ophæves. Nr. 4-5 bliver herefter nr. 3-4. |
| | | |
| | | § 4 |
| | | |
| | | I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.
lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, foretages
følgende ændringer: |
| | | |
§ 9.
For gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med
tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets
forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for
international personbefordring med bus anvendes til
rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren, ydes
fuld godtgørelse af afgiften, jf. stk. 2. | | 1. §9
ophæves. |
Stk. 2.Skatteministeren kan
fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for
afgiftsgodtgørelsen. Afgiftsbeløb under 50 kr.
udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de
nærmere regler for brug af brændstof efter
stk. 1 | | |
| | | |
§ 28. Den,
der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf
der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt
efter loven, skal betale afgift af gassen. Afgiften afkræves
til betaling senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende
gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort
beløb i godtgørelse efter stk. 8, 9 eller
10. Stk. 3-4. - -
- | | 2. I § 28, stk. 1, 3. pkt., ændres
»§§ 8, 9 eller 10« til: »§§ 8
eller 10«. |
| | | |
| | | § 5 |
| | | |
| | | I lov om afgift af svovl, jf.
lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006, foretages
følgende ændring: |
| | | |
§ 8. -
- - Stk. 2.Fritaget for afgift er
registrerede virksomheders leverancer af | | |
1) varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold til brug i luftfartøjer og 2) - - - Stk. 3-4. - -
- | | 1. I §8, stk. 2, nr.
1, indsættes efter »luftfartøjer«:
», der anvendes erhvervsmæssigt,«. |
| | | |
| | | § 6 |
| | | |
| | | I lov om afgift af spildevand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998, som
ændret ved § 26 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 19
i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 42 i lov nr. 1029 af 2.
november 2000 og § 61 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændring: |
| | | |
§ 11.
Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,
kan få godtgjort 97 pct. af den del af afgiften, der
årligt overstiger 20.000 kr., og som vedrører
virksomhedens afgiftspligtige udledning af spildevand efter §
2, stk. 2, eller afledning af spildevand til spildevandsanlæg
omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgiften
kan henføres til 1) forarbejdningen af fisk, krebsdyr,
bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf
eller 2) fremstillingen af cellulose eller 3) fremstillingen af rør- og
roesukker på baggrund af sukkerroer og
sukkerrør. Stk. 2. - -
- | | 1. I § 11, stk. 1, ændres »97 pct.« til:
»80 pct.« |
| | | |
| | | § 7 I lov nr. 543 af 24. juni 2005 om
regionernes finansiering som ændret ved § 31 i lov nr.
499 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring: |
| | | |
§ 23. - -
- | | 1. Efter §
23 indsættes: »§ 23
a. For årene 2008-2009 gælder en
overgangsordning, som indebærer, at regioner med en beregnet
gevinst ved en bloktilskudskompensation for merudgifter til
dieselafgift ved buskørsel som følge af, at
brændstof til offentlig lokal transport i Danmark fra 2008
ikke vil være afgiftsfritaget, betaler til regioner med et
beregnet tab ved samme. Regioner med et beregnet tab vil i 2008
modtage et tilskud svarende til det beregnede tab og i 2009 et
tilskud på halvdelen af det beregnede tab. Tilsvarende skal
regioner med en beregnet gevinst betale et bidrag svarende til den
beregnede gevinst i 2008, og i 2009 et bidrag på halvdelen af
den beregnede gevinst. Stk. 2. Tab og
gevinster for den enkelte region, jf. stk. 1, beregnes af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilskud og bidrag afregnes som
en regulering af bloktilskuddet til finansiering af regionernes
udviklingsopgaver.« |
Bilag
Skema 1a -
Gældende formulering § 1.
Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet.
Afgiften udgør for |
| Ved dagtemperatur | Ved 15o
C |
1) Gas- og dieselolie, | | |
der anvendes som
motorbrændstof | 278,7 øre pr. l | 277,1 øre pr. l |
2) Anden gas- og dieselolie | 185,7 øre pr. l | 184,6 øre pr. l |
3) Let dieselolie | | |
(svovlindhold højst 0,05
pct.) | 268,7 øre pr. l | 267,1 øre pr. l |
4) Svovlfattig dieselolie | | |
(svovlindhold højst 0,005
pct.) | 250,7 øre pr. l | 249,2 øre pr. 1 |
5) Svovlfri diesel (svovlindhold
højst 0,001 pct.) i perioden fra 1. januar 2005 til 31.
december 2008 | 248,7 øre pr. l | 247,2 øre pr. l |
fra 1. januar 2009 | 250,7 øre pr. l | 249,2 øre pr. l |
6) Fuelolie | 209,2 øre pr. kg | - |
7) Fyringstjære | 188,8 øre pr. kg | - |
8) Petroleum, der anvendes | | |
som motorbrændstof | 278,7 øre pr. l | 277,1 øre pr. l |
9) Anden petroleum | 185,7 øre pr. l | 184,6 øre pr. l |
10) Blyholdig benzin | | |
(blyindhold over 0,013 g pr. l) | 450,0 øre pr. l | 446,3 øre pr. l |
11) Blyfri benzin | | |
(blyindhold højst 0,013 g pr.
l) | 385,0 øre pr. l | 381,9 øre pr. l |
12) Blyholdig benzin | | |
(blyindhold over 0,013 g pr. l) | | |
udleveret fra benzinstationer udstyret med
dampretur | 447,0 øre pr. l | 443,4 øre pr. l |
13) Blyfri benzin | | |
(blyindhold højst 0,013 g pr.
l) | | |
udleveret fra benzinstationer udstyret med
dampretur | 382,0 øre pr. l | 378,9 øre pr. l |
14) Autogas (LPG) | 174,6 øre pr. l | - |
15) Anden flaskegas (LPG), | | |
der anvendes som
motorbrændstof | 321,0 øre pr. kg | - |
16) Anden flaskegas (LPG) og gas | | |
(bortset fra LPG), der fremkommer ved
raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) | 237,9 øre pr. kg | - |
17) Karburatorvæske | 407,0 øre pr. l | 403,6 øre pr. l |
Bilag
Skema 1b -
Lovforslaget 1.§ 1, stk. 1, affattes
således: »Der betales afgift af
mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør
for |
| Ved dagtemperatur | Ved 15o
C |
1) Gas- og dieselolie, | | |
der anvendes som
motorbrændstof | 278,7 øre pr. l | 277,1 øre pr. l |
2) Anden gas- og dieselolie | 185,7 øre pr. l | 184,6 øre pr. l |
3) Let dieselolie | | |
(svovlindhold højst 0,05
pct.) | 268,7 øre pr. l | 267,1 øre pr. l |
4) Svovlfattig dieselolie | | |
(svovlindhold højst 0,005
pct.) | 250,7 øre pr. l | 249,2 øre pr. 1 |
5) Svovlfri diesel (svovlindhold
højst 0,001 pct.) i perioden fra 1. januar 2005 til 31.
december 2008 | 248,7 øre pr. l | 247,2 øre pr. l |
fra 1. januar 2009 | 250,7 øre pr. l | 249,2 øre pr. l |
6) Fuelolie | 209,2 øre pr. kg | - |
7) Fyringstjære | 188,8 øre pr. kg | - |
8) Petroleum, der anvendes | | |
som motorbrændstof | 278,7 øre pr. l | 277,1 øre pr. l |
9) Anden petroleum | 185,7 øre pr. l | 184,6 øre pr. l |
10) Blyholdig benzin | | |
(blyindhold over 0,013 g pr. l) | 447,0 øre pr. l | 443,4 øre pr. l |
11) Blyfri benzin | | |
(blyindhold højst 0,013 g pr.
l) | 382,0 øre pr. l | 378,9 øre pr. l |
12) Autogas (LPG) | 174,6 øre pr. l | - |
13) Anden flaskegas (LPG), | | |
der anvendes som
motorbrændstof | 321,0 øre pr. kg | - |
14) Anden flaskegas (LPG) og gas | | |
(bortset fra LPG), der fremkommer ved
raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) | 237,9 øre pr. kg | - |
15) Karburatorvæske | 407,0 øre pr. l | 403,6 øre pr. l |
Bilag 1
Bilag 1
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 2006/69/EF af 24. juni
2006 om ændring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til
visse foranstaltninger, der skal forenkle momsopkrævningen og
bidrage til bekæmpelse af svig eller unddragelser og om
ophævelse af visse beslutninger om tilladte fravigelser (
EU-Tidende 2006, L 221, s. 9) og Rådets direktiv 2006/112/EF
af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem ( EU-Tidende 2006, L 347, s. 1).
««