L 30 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse.

(Justering af fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne og i fleksydelsesordningen).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)

Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget

Samling: 2007-08 (2. samling)

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 05-12-2007

Lovforslag som fremsat

20072_l30_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 30 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse. (Justering af fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne og i fleksydelsesordningen).

Fremsat den 5. december 2007 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse

(Justering af fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne og i fleksydelsesordningen)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, som ændret ved § 5 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 74 m, stk. 1, 1. pkt., ændres »når medlemmets ret til efterløn ophører, jf. § 75 a« til: »når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden«.

2. I § 75, stk. 1, indsættes efter »jf. § 77, stk. 4,«: »i et sådant omfang, at medlemmet ikke vil kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3,«, og »jf. dog stk. 3 og 4« ændres til: »jf. dog stk. 5 og 6«.

3. I § 75 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1970, og som har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, kan tidligst tilmelde sig efterlønsordningen igen, jf. stk. 1, nr. 2, når der er forløbet mindst 2 år fra datoen for fravalget. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet efter fravalget har fået indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. § 77 a.

Stk. 4. Et medlem, som er omfattet af stk. 3, 1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde ret til bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kan tidligst genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udløbet af perioden i stk. 3, 1. pkt., er forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie perioder.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

4. I § 75, stk. 3, der bliver stk. 5, ophæves 2. pkt., og i stedet indsættes: »Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under et år medregnes i forhold til antal hele måneder.«

5. I § 75, stk. 4, der bliver stk. 6, ophæves 2. pkt., og i stedet indsættes: »Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under et år medregnes i forhold til antal hele måneder.«

6. I § 77, stk. 1, ændres »administrationsbidrag, jf. stk. 6« til: »administrationsbidrag, jf. stk. 7«, og »ATP, jf. stk. 7« ændres til: »ATP, jf. stk. 8«.

7. I § 77, stk. 6, indsættes som nr. 4 og 5:

»4) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan tilmelde sig efterlønsordningen, jf. § 75, stk. 3, 1. pkt.

5) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan indbetale efterlønsbidrag, jf. § 75, stk. 4.«

8. I § 77, stk. 8, 2. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

9. I § 77, stk. 9, ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-8«.

§ 2

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 a, stk. 1, indsættes som nyt nr. 1:

»1) ikke inden folkepensionsalderen vil kunne opfylde kravet om indbetaling af fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a,«

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.

2. I § 3 a, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »det antal år, personen«: »ved fleksydelsesalderen efter § 1 a«.

3.§ 3 a, stk. 5, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Nedsættelsen sker med 2 pct. af sygedagpengenes højeste beløb for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under et år medregnes i forhold til antal hele måneder.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 7, har virkning for medlemmer, der den 1. januar 2008 eller senere fravælger at indbetale efterlønsbidrag med den konsekvens, at de ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn efter § 74 a, stk. 4.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
1.	Indledning			3
2.	Indførelse af en karensperiode og justering af reduktionsreglerne i fortrydelsesordningen på efterlønsområdet			4
	2.1.	Gældende ret		4
	2.2.	Baggrund for forslagene		4
	2.3.	Lovforslagets indhold		5
		2.3.1.	Indførelse af en karensperiode på 2 år	6
		2.3.2.	Forbrug af uafholdte bidragsfri perioder	6
		2.3.3.	Ændring af reglerne om reduktion af efterlønssats og skattefri præmie	6
		2.3.4.	Konsekvenser af ændringerne	7
3.	Tidspunktet for opgørelse af skattefri præmie			7
4.	Justering af fortrydelsesordningen i fleksydelsesreglerne			8
	4.1.	Gældende ret		8
	4.2.	Lovforslagets indhold		8
5.	Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige			8
6.	Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet			9
7.	Miljømæssige konsekvenser			9
8.	Administrative konsekvenser for borgerne			9
9.	Forholdet til EU-retten			9
10.	Høring			9
11.	Sammenfattende skema			9

1. Indledning

Den del af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der vedrører ændringer i efterlønsordningen og dagpengeretten og særlige ordninger for ældre ledige, blev udmøntet ved lov nr. 1540 af 20. december 2006.

Ændringerne omfattede bl.a. forhøjelse af efterlønsalderen, indførelse af en fortrydelsesordning i efterlønsordningen, forhøjelse af anciennitetskravet for ret til ordinær efterløn med tilhørende overgangsregler og retten til bidragsfrie perioder. Fortrydelsesordningen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, giver personer med langvarigt medlemskab af en a-kasse, som har fravalgt efterlønsordningen, en mulighed for efterfølgende at tilmelde sig ordningen indtil 15 år før efterlønsalderen, dog med nedsat efterlønsydelse og nedsat skattefri præmie.

En tilsvarende fortrydelsesordning blev samtidig gennemført i fleksydelsesordningen ved lov nr. 1544 af 20. december 2006.

Det har imidlertid vist sig, at en kombination af de ovenfor nævnte regelændringer kan indebære, at der i visse tilfælde bliver mulighed for at opnå fuld efterlønsydelse eller skattefri præmie eller fuld fleksydelse efter fortrydelsesordningerne og samtidig opnå en besparelse ved at betale efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i kortere tid end efter de ordinære ordninger. Dette har ikke været tilsigtet.

Som følge heraf foreslås følgende justeringer af fortrydelsesordningerne:

- Indførelse af en karensperiode på 2 år for tilmelding til fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne for en afgrænset aldersgruppe.

- Forbrug af uafholdte bidragsfrie perioder efter tilmelding til fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne for samme aldersgruppe.

- Ændring af reglerne om reduktion af efterlønssats og skattefri præmie i fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne.

- Ændring af reglerne om reduktion af satsen i fortrydelsesordningen i fleksydelsesreglerne.

Som følge af indførelsen af en karensperiode er der behov for at tydeliggøre, at fortrydelsesordningerne i efterlønsreglerne og i fleksydelsesordningen er sekundære i forhold til de ordinære ordninger. Det foreslås derfor, at det præciseres i reglerne, at man kun kan benytte fortrydelsesordningerne, hvis man ikke kan opfylde kravet om betaling af efterløns- eller fleksydelsesbidrag i den ordinære efterløns- eller fleksydelsesordning inden folkepensionsalderen.

Herudover indeholder lovforslaget en præcisering af tidspunktet for opgørelse af den skattefri præmie samt få tekniske korrektioner.

2. Indførelse af en karensperiode og justering af reduktionsreglerne i fortrydelsesordningen på efterlønsområdet

2.1. Gældende ret

Efterlønsalderen er 60 år men forhøjes gradvist til 62 år. Forhøjelsen sker fra 2019 og er fuldt indfaset 2021, jf. lovens § 74, stk. 2, der træder i kraft den 1. juli 2009. Forhøjelsen af efterlønsalderen har betydning for personer, der er født efter den 30. juni 1960.

Efter § 74 a, stk. 1, er retten til efterløn som hovedregel bl.a. betinget af indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år.

Efter overgangsreglerne i lovens § 74 a, stk. 4, skal medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975, indbetale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, og den samlede indbetaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 25 år.

Som følge af, at medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1962, ikke vil kunne opfylde kravet om 25 års anciennitet, er det tilstrækkeligt, at de uafbrudt betaler efterlønsbidrag fra 1. juli 1999 til efterlønsalderen efter lovens § 74, og at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Medlemmer, der er født i perioden 1. juli 1962 til 31. december 1975, skal således betale efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. januar 2008 og i mindst 25 år. Hvis de har indbetalt efterlønsbidrag før det 35. år eller efter det 35. år har betalt efterlønsbidrag i 2007, kan de få bidragsfrie perioder svarende til indbetalingerne i de nævnte perioder, jf. § 74 a, stk. 5. Det er herved forudsat, at de kan opfylde det almindelige krav om betaling af efterlønsbidrag i 25 år ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74. De bidragsfrie perioder kan frit placeres efter den 1. januar 2008 og frem til medlemmets efterlønsalder.

Medlemmer, der tidligere har fravalgt at betale bidrag til efterlønsordningen eller som fremover ikke tilmelder sig efterlønsordningen rettidigt, og som derfor ikke kan optjene ret til efterløn efter de almindelige anciennitetsregler, kan opnå ret til efterløn, hvis de benytter fortrydelsesordningen efter lovens § 75. Personer, for hvilke der er et krav om uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag pr. 1. januar 2008 og frem til efterlønsalderen, men som ikke melder sig til den ordinære efterlønsordning pr. 1. januar 2008, anses også for at have fravalgt den ordinære efterlønsordning.

Fortrydelsesordningen kan benyttes af medlemmer, der er født den 1. juli 1960 eller senere, og som benytter sig af ordningen senest 15 år før efterlønsalderen efter lovens § 74.

Fortrydelsesordningen er sekundær i forhold til den ordinære efterlønsordning, jf. forarbejderne til lov nr. 1540 af 20. december 2006.

Medlemmer, der benytter fortrydelsesordningen, får nedsat efterlønnen med 2 pct. af dagpengenes højeste beløb for hvert hele års manglende bidragsbetaling, jf. § 75, stk. 3. Den skattefri præmie nedsættes med 4 pct. for hvert års manglende bidragsbetaling, jf. § 75, stk. 4.

2.2. Baggrund for forslagene

Samspillet mellem forhøjelsen af efterlønsalderen, anciennitetsreglerne, bidragsfrie perioder, fortrydelsesordningen samt reglerne om nedsættelse af efterlønnens størrelse og optjening af præmie indebærer, at en gruppe af de medlemmer, der skal opfylde et krav om 25 års anciennitet, kan fravælge den ordinære efterlønsordning og i stedet benytte sig af fortrydelsesordningen med den konsekvens, at de kan opnå fuld efterløn eller optjening af fuld skattefri præmie, selv om de kun indbetaler efterlønsbidrag i en kortere periode end krævet i den ordinære efterlønsordning. Gruppen består af medlemmer, der er født i perioden 1. juli 1963 til 31. december 1970.

Størstedelen af medlemmerne i den pågældende aldersgruppe skulle efter de anciennitetsregler, der gjaldt indtil 31. december 2006, betale bidrag i 25 år inden for de sidste 30 år, hvilket vil sige, at de som hovedregel senest er begyndt at betale bidrag fra deres 35. år. Det drejer sig om medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1964 til 31. december 1970. Medlemmer, der er født i perioden fra 1. juli 1963 til 30. juni 1964, skulle efter de hidtidige anciennitetsregler betale bidrag uafbrudt fra 1. juli 1999. Uden en bidragsfri periode ville de komme til at betale bidrag i 26-27 år, og efter fraregning af det års bidragsfri periode, de kan få på grundlag af indbetaling af efterlønsbidrag efter det 35. år i 2007, vil de komme til at betale bidrag i 25-26 år.

Et medlem, der benytter sig af fortrydelsesordningen, får nedsat efterlønnen med 2 pct. af dagpengenes højeste beløb for hvert hele års manglende bidragsbetaling. Nedsættelsen sker i forhold til det antal år, som medlemmet som minimum skulle betale efter de almindelige anciennitetsregler, hvilket for personer, der er født i perioden fra 1. juli 1963 til 31. december 1970, er 25 år.

Hvis et medlem, der er født i perioden 1. juli 1963 til 31. december 1970, efter den 1. januar 2008 fravælger at betale bidrag, kan medlemmet ikke opfylde betingelsen om uafbrudt indbetaling af bidrag fra den 1. januar 2008. Hvis medlemmet venter med at tilmelde sig efterlønsordningen via fortrydelsesordningen til indtil 2 år efter fravælgelsen af bidragsbetalingen, indebærer reglen om nedsættelse af efterlønnens størrelse eller optjeningen af skattefri præmie, at der, afhængig af medlemmets fødselsdato, ikke sker en nedsættelse, da medlemmet ikke mangler at betale bidrag i et helt år i forhold til kravet om bidragsbetaling.

Samspillet mellem reglerne fremgår af nedenstående eksempler:

Eksempel 1:

A er født den 1. august 1963. Han har betalt efterlønsbidrag fra 1. juli 1999, hvor han var 35 år og 11 måneder. Han når efterlønsalderen den 1. august 2025, hvor han fylder 62 år. Da han har betalt efterlønsbidrag efter sit 35. år i 2007, vil han have ret til ét bidragsfrit år. Efter fradrag for det bidragsfri år kommer han til at indbetale efterlønsbidrag i 25 år og 1 måned. Han skal - bortset fra perioder med bidragsfrihed - betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008.

Efter at have holdt en bidragsfri periode fra 1. februar 2008 til 31. januar 2009, meddeler han a-kassen den 1. februar 2009, at han ikke længere ønsker at betale efterlønsbidrag, og han er dermed ikke længere omfattet af den ordinære efterlønsordning. Den 1. februar 2010 meddeler han sin a-kasse, at han fortryder afbrydelsen af bidragsbetalingen, og at han ønsker at benytte sig af fortrydelsesordningen. Han betaler herefter uafbrudt, indtil han går på efterløn den 1. august 2025.

Ved overgangen til efterløn har han betalt bidrag i perioden

- 1. juli 1999 til 1. februar 2008, i alt 8 år og 7 måneder.

- 1. februar 2010 til 1. august 2025, i alt 15 år og 6 måneder.

Han har således betalt i alt 24 år og 1 måned. Da der i forhold til kravet om 25 års bidragsbetaling ikke mangler at blive betalt bidrag i et helt år, sker der ingen nedsættelse af efterlønnen.

A sparer således ét års bidragsbetaling i forhold til den ordinære ordning.

Eksempel 2:

B er født den 15. marts 1969. Hun har betalt efterlønsbidrag fra 15. marts 2004, hvor hun fyldte 35 år. Hun når efterlønsalderen den 15. marts 2031, hvor hun fylder 62 år. Da hun har betalt efterlønsbidrag efter sit 35. år i 2007, vil hun have ret til et bidragsfrit år. Efter fradrag for det bidragsfri år kommer hun til at indbetale efterlønsbidrag i 26 år. Hun skal - bortset for perioder med bidragsfrihed - betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008.

Efter at have holdt en bidragsfri periode fra 15. februar 2008 til 14. februar 2009, meddeler hun a-kassen den 15. februar 2009, at hun ikke længere ønsker at betale efterlønsbidrag, og hun er dermed ikke længere omfattet af den ordinære efterlønsordning. Den 1. februar 2011 meddeler hun sin a-kasse, at hun fortryder afbrydelsen af bidragsbetalingen, og at hun ønsker at benytte sig af fortrydelsesordningen. Hun betaler herefter uafbrudt, indtil hun går på efterløn den 15. marts 2031.

Ved overgangen til efterløn har hun betalt bidrag i perioden

- 15. marts 2004 til 15. februar 2008, i alt 3 år og 11 måneder.

- 1. februar 2011 til 15. marts 2031, i alt 20 år og 1 måned og 15 dage.

Hun har således betalt i alt 24 år og 15 dage. Da der i forhold til kravet om 25 års bidragsbetaling ikke mangler at blive betalt bidrag i et helt år sker der ingen nedsættelse af efterlønnen.

B sparer således knap to års bidragsbetaling i forhold til den ordinære ordning.

2.3. Lovforslagets indhold

Forslaget indeholder følgende 3 elementer:

- Indførelse af en karensperiode på 2 år.

- Forbrug af uafholdte bidragsfrie perioder.

- Ændring af reglerne om reduktion af efterlønssats og skattefri præmie.

2.3.1. Indførelse af en karensperiode på 2 år

Det foreslås, at der for medlemmer født i perioden 1. juli 1963 til 31. december 1970 indføres en karensperiode i fortrydelsesordningen, hvorefter et medlem tidligst kan tilmelde sig fortrydelsesordningen 2 år efter fravalget af den ordinære efterlønsordning.

En karensperiode på 2 år sikrer, at man ikke kan opnå samme efterlønssats mv. efter fortrydelsesordningen som efter den ordinære efterlønsordning.

Indførelse af en karensperiode vil som udgangspunkt ikke få betydning for selve retten til efterløn, men vil få betydning for størrelsen af efterlønnen eller optjeningen af præmie for medlemmer, der benytter sig af fortrydelsesordningen. Karensperioden kan dog få betydning for selve retten til efterløn, hvis et medlem fravælger den ordinære efterlønsordning efter sit 45. år. Pågældende vil ikke kunne nå at benytte sig af fortrydelsesordningen senest 15 år før efterlønsalderen, jf. lovens § 74. Dette gælder dog kun, hvis pågældende ikke har fået sine indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. forslaget til § 75, stk. 3, sidste pkt.

Som følge af indførelsen af en karensperiode er der behov for at tydeliggøre, at fortrydelsesordningen er sekundær i forhold til den ordinære efterlønsordning. Det foreslås derfor, at det præciseres i reglerne, at man kun kan benytte fortrydelsesordningen, hvis man ikke kan opfylde kravet om betaling af efterlønsbidrag i den ordinære efterlønsordning.

2.3.2. Forbrug af uafholdte bidragsfrie perioder

Reglerne om bidragsfrie perioder er indført for at sikre, at medlemmerne ikke kommer til at betale mere end nødvendigt for at opnå ret til ordinær efterløn. De bidragsfrie perioder er derfor en integreret del af anciennitetskravene i den ordinære ordning. Ancienniteten i fortrydelsesordningen skal derfor måles op mod ancienniteten i den ordinære ordning inkl. de bidragsfrie perioder.

Hvis et medlem fravælger at betale efterlønsbidrag i en periode, der er kortere end den periode, pågældende havde ret til bidragsfrihed i, vil medlemmet ikke have behov for at benytte fortrydelsesordningen, der som nævnt er sekundær i forhold til den ordinære ordning.

Ophør med bidragsbetaling betragtes derfor kun som framelding fra den ordinære ordning, hvis de indbetalte bidrag betales tilbage, eller hvis afbrydelsen i bidragsbetalingen er så lang, at pågældende herefter ikke kan opfylde kravet til indbetaling af bidrag. Det bemærkes i den sammenhæng, at det efter lovens § 75, stk. 5, ikke er muligt at efterbetale manglende efterlønsbidrag i fortrydelsesordningen. Hensigten med reglen er, at det ikke skal være muligt »at købe sig til en bedre ret«.

For at fastholde fortrydelsesordningens sekundære rolle i forhold til den ordinære ordning foreslås derfor, at medlemmer i den i pkt. 2.3.1. nævnte aldersgruppe, som inden fravalget af betaling af efterlønsbidrag havde ret til bidragsfrie perioder, som de ikke havde afholdt, først kan begynde betalingen af bidrag efter fortrydelsesordningen, når der efter karensperiodens udløb er forløbet en periode svarende til uafholdte bidragsfrie perioder.

2.3.3. Ændring af reglerne om reduktion af efterlønssats og skattefri præmie

Efter de gældende regler nedsættes efterlønnen med 2 pct. af højeste dagpengesats og den skattefri præmie med 4 pct. for hvert hele års manglende bidragsbetaling. Et medlem, som i den ordinære efterlønsordning skulle indbetale efterlønsbidrag i mindst 25 år, men som overgår til fortrydelsesordningen og indbetaler bidrag i 24 år og 1 måned, anses for at have betalt i 25 år. Tilsvarende gælder for alle aldersgrupper og uanset pågældendes anciennitetskrav. Alle vil således som følge af denne afrundingsregel kunne opnå en besparelse på indbetaling af efterlønsbidrag med op til næsten ét år uden tilsvarende reduktion i efterlønssats eller skattefri præmie.

For at sikre, at der er et rimeligt forhold mellem den manglende betaling af bidrag og nedsættelsen af efterlønnens størrelse eller den skattefri præmie, foreslås det, at der ved manglende betalinger på mindre end et år sker en forholdsvis nedsættelse i forhold til antal hele måneder.

Ved beregning af nedsættelsen rundes den samlede anciennitet således op til nærmeste antal hele måneder.

Ændringen kommer til at omfatte alle, der skal have nedsat deres efterlønssats eller skattefri præmie efter fortrydelsesordningen.

Efter de gældende regler vil en manglende indbetaling af efterlønsbidrag på fx 1 år og 6 måneder medføre en nedsættelse af efterlønnen med 2 pct. af højeste dagpenge og en nedsættelse af den skattefri præmie med 4 pct. Forslaget betyder, at en manglende indbetaling i det omtalte tilfælde medfører en nedsættelse af efterlønnen med 2 pct. + 1 pct., i alt 3 pct. af højeste dagpenge og en nedsættelse af den skattefri præmie med 4 pct. + 2 pct., i alt 6 pct.

2.3.4. Konsekvenser af ændringerne

Samlet set betyder de 3 elementer, at medlemmer ikke vil kunne opnå fuld efterløn eller optjening af skattefri præmie ved en reduceret indbetaling af bidrag ved at fravælge den ordinære efterlønsordning og i stedet benytte sig af fortrydelsesordningen.

Eksempel 1:

A er født den 1. august 1963. Han har betalt efterlønsbidrag fra 1. juli 1999, hvor han var 35 år og 11 måneder. Han når efterlønsalderen den 1. august 2025, hvor han fylder 62 år. Da han har betalt efterlønsbidrag efter sit 35. år i 2007, vil han have ret til et bidragsfrit år. Uden fradrag for det bidragsfri år kommer han dermed til at indbetale efterlønsbidrag i 26 år og 1 måned. Han skal - bortset fra perioder med bidragsfrihed - betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008.

Han holder ikke sin bidragsfri periode, og den 1. februar 2008 meddeler han, at han ikke længere ønsker at betale efterlønsbidrag, og han er derefter ikke længere omfattet af den ordinære efterlønsordning.

Den 1. februar 2009 meddeler han sin a-kasse, at han fortryder afbrydelsen af bidragsbetalingen, og at han ønsker at benytte sig af fortrydelsesordningen.

Da karensperioden på to år efter fravælgelsen af bidragsbetalingen ikke er udløbet, kan han først tilmeldes fortrydelsesordningen den 1. februar 2010. Da der først skal gå en periode på 1 år, svarende til den uafholdte bidragsfri periode, kan han dog først begynde at betale efterlønsbidrag den 1. februar 2011. Han betaler herefter uafbrudt, indtil han går på efterløn den 1. august 2025.

Ved overgangen til efterløn har han betalt bidrag i perioden

- 1. juli 1999 til 1. februar 2008, i alt 8 år og 7 måneder.

- 1. februar 2011 til 1. august 2025, i alt 14 år og 6 måneder.

Han har således betalt i alt 23 år og 1 måned. I forhold til kravet om 25 års bidragsbetaling mangler han at betale bidrag i 1 år og 11 måneder, hvilket svarer til en nedsættelse af efterlønnen med 3,83 pct. af højeste dagpenge.

Eksempel 2:

B er født den 15. marts 1969. Hun har betalt efterlønsbidrag fra 15. marts 2004, hvor hun fyldte 35 år. Hun når efterlønsalderen den 15. marts 2031, hvor hun fylder 62 år. Da hun har betalt efterlønsbidrag efter sit 35. år i 2007, vil hun have ret til et bidragsfrit år. Uden fradrag for det bidragsfri år kommer hun dermed til at indbetale efterlønsbidrag i 27 år. Hun skal - bortset fra perioder med bidragsfrihed - betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008.

Hun holder ikke sin bidragsfri periode, og den 15. februar 2008 meddeler hun, at hun ikke længere ønsker at betale efterlønsbidrag, og hun er derefter ikke længere omfattet af den ordinære efterlønsordning.

Den 15. februar 2009 meddeler hun sin a-kasse, at hun fortryder afbrydelsen af bidragsbetalingen, og at hun ønsker at benytte sig af fortrydelsesordningen.

Da karensperioden på to år efter fravælgelsen af bidragsbetalingen ikke er udløbet, kan hun først tilmeldes fortrydelsesordningen den 15. februar 2010. Hun kan dog først begynde at betale den 15. februar 2011, da der først skal gå en periode på 1 år, svarende til den bidragsfri periode hun havde ret til.

Hun betaler herefter uafbrudt, indtil hun går på efterløn den 15. marts 2031.

Ved overgangen til efterløn har hun betalt bidrag i perioden

- 15. marts 2004 til 15. februar 2008, i alt 3 år og 11 måneder.

- 15. februar 2011 til 15. marts 2031, i alt 20 år og 1 måned.

Hun har således betalt i alt 24 år. I forhold til kravet om 25 års bidragsbetaling mangler hun at betale bidrag i 1 år, hvilket svarer til en nedsættelse af efterlønnen på 2 pct. af højeste dagpengesats.

3. Tidspunktet for opgørelse af skattefri præmie

Ved udmøntningen af velfærdsreformen blev arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 m affattet på ny. Lovændringen medførte visse konsekvensændringer af § 74 m som følge af en højere efterløns- og folkepensionsalder, indførelse af en fortrydelsesordning i efterlønsreglerne og lempeligere regler om fradrag for arbejde (30.000 kroners reglen). Desuden blev det præciseret i § 74 m, stk. 3, at der højst kan medregnes 5.772 timer til optjening af skattefri præmie med fradrag for udbetalt efterløn eller dagpenge.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen herudover er uændret i forhold til den dagældende bestemmelse (§ 74 k).

Bestemmelsen i stk. 1 blev imidlertid sprogligt tilrettet som følge af indførelsen af § 75 a, hvorefter retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43.

I § 43 blev det som noget nyt fastsat i loven, at medlemskabet af en a-kasse ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen eller ved medlemmets død.

Efter reglerne i den daværende lovs § 74 k, optjente medlemmet ». ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden.«. I den sammenhæng bemærkes, at efterløn - såvel efter de dagældende som nugældende regler - kan udbetales indtil udgangen af den måned, hvori pågældende når folkepensionsalderen.

Den nye formulering af § 74 m, stk. 1, kan fortolkes på den måde, at et medlem kan optjene skattefri præmie indtil udgangen af den måned, hvori pågældende når folkepensionsalderen, dvs. også i den periode, der ligger efter datoen for folkepensionsalder. En sådan fortolkningsmulighed har ikke været tilsigtet med lovændringen.

Det foreslås derfor, at § 74 m, stk. 1, præciseres således, at den skattefri præmie kun kan optjenes frem til den dato, hvor pågældende når folkepensionsalderen eller afgår ved døden. Dermed bliver ordlyden i bestemmelsen i overensstemmelse med den hidtidige retstilstand på området. Samtidig sikres, at alle medlemmer uanset fødselsdato får samme periode til at optjene skattefri præmie, nemlig højst 3 år.

4. Justering af fortrydelsesordningen i fleksydelsesreglerne

4.1. Gældende ret

Efter formålet med fleksydelsesordningen skal personer, der er omfattet af fleksydelsesordningen, så vidt muligt have samme vilkår og rettigheder som personer i efterlønsordningen.

Anciennitetsreglerne i efterlønsordningen og fleksydelsesordningen er derfor så vidt muligt ens, og indbetalte bidrag i efterlønsordningen kan medregnes til ancienniteten i fleksydelsesordningen og omvendt.

Der er dog forskel på reglerne om indbetaling af bidrag. I efterlønsordningen skal der betales medlemsbidrag og efterlønsbidrag indtil udstedelsen af efterlønsbeviset, hvilket sker, når efterlønsalderen nås, eller kravet til anciennitet er opfyldt. Derefter betales der kun medlemsbidrag. I fleksydelsesordningen betales der ikke medlemsbidrag, men kun et fleksydelsesbidrag, der svarer til efterlønsbidraget. Da der ikke betales medlemsbidrag i fleksydelsesordningen, fortsætter man med at betale fleksydelsesbidrag, efter man har nået fleksydelsesalderen, opfylder anciennitetskravet eller er overgået til fleksydelse.

Fortrydelsesordningen i fleksydelsesordningen er så vidt muligt den samme som i efterlønsordningen.

Efter reglerne i fortrydelsesordningen i efterlønsordningen udstedes efterlønsbeviset ved den efterlønsalder, der gælder for personens aldersgruppe. Der kan således ikke optjenes yderligere anciennitet efter dette tidspunkt.

På samme måde som i efterlønsordningen får personer, der har benyttet sig af fortrydelsesordningen i fleksydelsesordningen, nedsat fleksydelsen med 2 pct. af højeste sygedagpenge for hvert hele år, personen mangler at betale bidrag i forhold til det tidspunkt, hvor der opnås ret til fleksydelse efter den ordinære fleksydelsesordning.

Der er dog den forskel på de to fortrydelsesordninger, at fortrydelsesordningen i fleksydelsesreglerne kun kan anvendes ved første tilmelding til fleksydelsesordningen. Der er således ikke mulighed for at ophøre med at betale fleksydelsesbidrag til den ordinære fleksydelsesordning for derefter at benytte sig af fortrydelsesordningen i fleksydelsesreglerne.

Der er derfor ikke den samme mulighed for at opnå fuld ydelse med en reduceret indbetaling af fleksydelsesbidrag.

4.2. Lovforslaget indhold

For at opnå parallelitet med reglerne i efterlønsordningen foreslås det, at der ved opgørelse af den anciennitet, der skal ligge til grund for nedsættelse af fleksydelsen, alene kan medregnes bidragsbetaling indtil den fleksydelsesalder, der gælder for personens aldersgruppe.

Det foreslås endvidere, at nedsættelsen af fleksydelsens størrelse ved manglende betalinger på mindre end et år sker ved en forholdsvis nedsættelse i forhold til et antal hele måneder. Ved beregning af nedsættelsen rundes den samlede anciennitet således op til nærmeste antal hele måneder.

Det vil betyde, at en manglende indbetaling på fx 1 år og 6 måneder medfører et fradrag på 2 pct. + 1 pct., i alt 3 pct. af højeste sygedagpenge.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under pkt. 2.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om indførelse af en karensperiode for visse aldersgrupper i fortrydelsesordningen i efterlønsordningen og justering af reduktionsreglerne i ordningen på efterløns- og fleksydelsesområdet har ikke nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Forslaget sikrer, at fortrydelsesordningen ikke anvendes utilsigtet. Derved forhindres et fremtidigt utilsigtet provenutab.

Forslaget vedrørende præcisering af opgørelsestidspunktet for den skattefri præmie har ingen nævneværdige økonomiske konsekvenser for borgerne og tilsvarende heller ikke for det offentlige.

De økonomiske konsekvenser af lovforslagets § 2 skal forhandles med kommunerne.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været til høring i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer (tidligere De Samvirkende Invalideorganisationer) og Det Centrale Handicapråd.

11. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser/ Mindreudgifter	Negative konsekvenser/ Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ingen	Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Forslaget har ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget

Til § 1

Til nr. 1

Ændringerne af efterlønsreglerne ved lov nr. 1540 af 20. december 2006 medførte en upræcis formulering af lovens § 74 m, stk. 1, vedrørende tidspunktet for opgørelse af den skattefri præmie.

Formuleringen kan fortolkes på den måde, at et medlem kan optjene skattefri præmie indtil udgangen af den måned, hvori pågældende når folkepensionsalderen, dvs. også i den periode, der ligger efter datoen for pågældendes folkepensionsalder. En sådan fortolkningsmulighed har ikke været tilsigtet med ændringen i lov nr. 1540 af 20. december 2006.

Det foreslås, at § 74 m, stk. 1, præciseres således, at den skattefri præmie kun kan optjenes frem til den dato, hvor pågældende når folkepensionsalderen eller afgår ved døden. Dermed bliver ordlyden i bestemmelsen i overensstemmelse med den hidtidige retstilstand på området, hvorefter der for alle - uanset fødselsdato - er højst 3 hele år til at optjene præmien.

Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1540 af 20. december 2006, hvorved fortrydelsesordningen blev indført, at ordningen er sekundær i forhold til den ordinære efterlønsordning.

Som følge af indførelsen af en karensperiode, jf. forslagets § 1, nr. 3, ad ny § 75, stk. 3, er der behov for at tydeliggøre, at fortrydelsesordningen er sekundær i forhold til den ordinære efterlønsordning. Det foreslås derfor, at det præciseres i loven, at man kun kan benytte fortrydelsesordningen, hvis man ikke kan opfylde kravet om betaling af efterlønsbidrag i den ordinære efterlønsordning inden folkepensionsalderen.

Herudover foreslås, at henvisningen i § 75, stk. 1, til stk. 3 og 4 ændres som konsekvens af forslaget om indsættelse af 2 nye stykker i § 75, jf. forslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3-5

Nogle medlemsgrupper kan ved at benytte fortrydelsesordningen få fuld efterløn, selvom de kun betaler efterlønsbidrag i en væsentlig kortere periode, end der kræves i den ordinære ordning. Samme problem gør sig gældende i relation til optjening af den skattefri præmie. Dette har ikke været tilsigtet.

Situationen opstår som følge af en kombination af reglerne om forhøjet efterlønsalder, overgangsreglerne ved forhøjelse af anciennitetskravet for ret til ordinær efterløn, retten til bidragsfrie perioder og det forhold, at der i fortrydelsesordningen sker nedsættelse af efterlønssats og skattefri præmie i forhold til hele års manglende bidragsbetaling.

Med henblik på at præcisere fortrydelsesordningens sekundære rolle i forhold til den ordinære ordning foreslås videre, at medlemmer, som inden fravalget af betaling af efterlønsbidrag havde ret til bidragsfrie perioder, som de ikke havde afholdt, først kan begynde betalingen af bidrag efter fortrydelsesordningen, når der efter karensperiodens udløb er forløbet en periode svarende til de bidragsfrie perioder.

For at sikre, at medlemmer, som retter henvendelse om tilmelding til fortrydelsesordningen før udløb af karensperiode, bliver tilmeldt så hurtigt som muligt, vil der med i hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 77, stk. 9, blive fastsat administrative regler om, at a-kassen ved udløbet af karensperioden skal tilmelde pågældende til fortrydelsesordningen.

Det foreslås videre, at der ved manglende betalinger på mindre end et år sker en forholdsvis nedsættelse i forhold til et antal hele måneder. Ved beregning af nedsættelsen, rundes den samlede anciennitet således op til nærmeste antal hele måneder. Med hjemmel i gældende lovs § 75, stk. 6, vil der blive fastsat nærmere regler herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i de almindelige bemærkninger

Til nr. 6, 8 og 9

Ved lov nr. 1540 af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.) blev der i arbejdsløshedsforsikringslovens § 77 indsat et nyt stk. 5 om størrelsen af bidraget til efterlønsordningen for fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen vil kunne opnå ret til efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede.

Tidligere § 77, stk. 5-10, er herefter blevet til § 77, stk. 6-11.

Ved en fejl blev henvisningerne i § 77, stk. 1, til stk. 6 og stk. 7 ikke samtidig konsekvensrettet. Det samme gælder henvisningen i § 77, stk. 8 (tidligere stk. 7), til stk. 9, og henvisningen i § 77, stk. 9 (tidligere stk. 8), til stk. 2-7.

Det foreslås derfor i nr. 6, at henvisningen i § 77, stk. 1, til bestemmelsens stk. 6 ændres til stk. 7, og at henvisningen samme sted til bestemmelsens stk. 7 ændres til stk. 8.

Endvidere foreslås i nr. 8, at henvisningen i § 77, stk. 8, til stk. 9 ændres til stk. 10, og i nr. 9 foreslås, at henvisningen i § 77, stk. 9, til bestemmelsens stk. 2-7 ændres til stk. 2-8.

Til nr. 7

Ifølge lovens § 77, stk. 4, opkræves efterlønsbidrag som udgangspunkt af alle medlemmer fra det fyldte 30. år. Efter § 77, stk. 6, kan a-kasserne dog ikke opkræve efterlønsbidrag af visse medlemsgrupper.

I lovforslagets § 1, nr. 3, er foreslået, at medlemmer født i perioden 1. juli 1963 til 31. december 1970, som har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, tidligst kan tilmelde sig fortrydelsesordningen, når der er forløbet mindst 2 år fra datoen for fravalget af den ordinære efterlønsordning (karensperiode). Det er videre foreslået, at tilmeldte medlemmer i aldersgruppen, som forud for fravalget havde ret til bidragsfrie perioder, der ikke er afholdt, først kan genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, når der - efter udløbet af karensperioden - er forløbet en tid svarende til den bidragsfri periode.

Som følge heraf foreslås, at der i lovens § 77, stk. 6, indsættes bestemmelser, som sikrer, at der fremover ikke bliver opkrævet efterlønsbidrag af medlemmer, som midlertidigt er afskåret fra at tilmelde sig fortrydelsesordningen i medfør af forslaget til ny § 75, stk. 3, 1. pkt., eller af medlemmer, som midlertidigt ikke kan genoptage indbetaling af efterlønsbidrag i medfør af forslaget til ny § 75, stk. 4.

Til § 2

Til nr. 1

Formålet med fortrydelsesordningen er, at personer, der inden tilmeldingen til fleksydelsesordningen havde fravalgt at betale efterlønsbidrag, og som derfor ikke ville kunne optjene ret til fleksydelse efter de almindelige anciennitetsregler inden folkepensionsalderen, får mulighed for at fortryde fravalget og alligevel opnå ret til fleksydelse.

Med forslaget præciseres det, at fortrydelsesordningen er sekundær i forhold til optjening af ret til fleksydelse efter de almindelige anciennitetsregler, og at fortrydelsesordningen kun kan anvendes, hvis personen ikke kan optjene ret til fleksydelse efter den ordinære fleksydelsesordning inden folkepensionsalderen.

Til nr. 2.

Til nr. 3

Efter de gældende regler nedsættes fleksydelsen for personer, der har benyttet sig af fortrydelsesordningen i lovens § 3 a, med 2 pct. af sygedagpengenes højeste beløb for hvert hele års manglende bidragsbetaling. Nedsættelsen sker i forhold til det antal år, som den pågældende skulle betale efter de almindelige anciennitetsregler.

Bestemmelsen svarer til de gældende regler for nedsættelse af efterløn i forbindelse med benyttelse af fortrydelsesordningen i efterlønsordningen.

I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under et år medregnes i forhold til antal hele måneder. Ved beregning af nedsættelsen rundes den samlede anciennitet op til nærmeste antal hele måneder.

For at opnå parallelitet med reglerne i efterlønsordningen foreslås det at ændre bestemmelsen om nedsættelse af fleksydelsen ved benyttelse af fortrydelsesordningen, så den svarer til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til § 3

Som følge af pausen i Folketingets arbejde på grund af folketingsvalget den 13. november 2007 kan det ikke forventes, at lovforslaget vedtages inden 1. januar 2008. Det foreslås derfor, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dermed sikres, at loven træder i kraft hurtigst muligt efter 1. januar 2008.

Med henblik på at forhindre, at formålet med lovforslaget fortabes, foreslås imidlertid i § 3, stk. 2, at forslagene om karensperiode, uafholdte bidragsfrie perioder og ændringen af bestemmelsen om opkrævning af efterlønsbidrag i lovens § 77, stk. 6, jf. forslagets § 1, nr. 3 og 7, får virkningstidspunkt fra 1. januar 2008.

Et virkningstidspunkt før lovens kundgørelse er bydende nødvendigt med henblik på at fastholde formålet med lovændringen og sikre, at fortrydelsesordningen forbliver sekundær i forhold til den ordinære efterlønsordning, og at staten ikke får et betydeligt provenutab. Det skyldes følgende forhold:

Hensigten med lovforslaget er at undgå, at nogle medlemsgrupper kan opnå fuld efterlønsydelse eller skattefri præmie, selvom de betaler efterlønsbidrag i kortere tid end efter den ordinære ordning og derved opnår en besparelse, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1 og 2.2. Det samme gælder for fleksydelsesordningen.

Lovforslagets målgruppe er medlemmer født i perioden 1. juli 1963 til 31. december 1970. For at få ret til ordinær efterløn skal de indbetale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, og den samlede indbetaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 25 år, jf. gældende lovs § 74 a, stk. 4.

Medlemmer, der tidligere har fravalgt at betale bidrag til efterlønsordningen, eller som fremover ikke tilmelder sig efterlønsordningen rettidigt, og som derfor ikke kan optjene ret til efterløn efter de almindelige anciennitetsregler, kan opnå ret til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75. Personer, for hvilke der efter gældende ret er et krav om uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag pr. 1. januar 2008 og frem til efterlønsalderen, men som ikke har meldt sig til den ordinære efterlønsordning pr. 1. januar 2008, anses også for at have fravalgt den ordinære efterlønsordning. Fortrydelsesordningen er sekundær i forhold til den ordinære efterlønsordning. Der henvises til beskrivelsen i pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Datoen 1. januar 2008 har derfor efter gældende ret stor betydning for retten til ordinær efterløn for målgruppen, idet gruppen først kan siges endegyldigt at have fravalgt den ordinære efterlønsordning ved ikke at have opfyldt kravet om uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag efter denne dato.

Det foreslåede virkningstidspunkt vedrørende lovforslagets § 1, nr. 3 og 7, indebærer, at den del af loven får virkning for medlemmer, der fravælger at indbetale efterlønsbidrag til den ordinære efterlønsordning den 1. januar 2008 eller senere.

Det betyder, at medlemmer, som før 1. januar 2008 har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag i et sådant omfang, at de ikke vil kunne opfylde det almindelige anciennitetskrav for ret til efterløn, fortsat vil være omfattet af de hidtil gældende regler.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1
		I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, som ændret ved § 5 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende ændringer:

§ 74 m. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmets ret til efterløn ophører, jf. § 75 a. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.		1. I § 74 m, stk. 1, 1. pkt., ændres »når medlemmets ret til efterløn ophører, jf. § 75 a« til: »når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden«.
Stk. 2-9. ---

§ 75. Et medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, kan få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n, jf. dog stk. 3 og 4, hvis den pågældende		2. I § 75, stk. 1, indsættes efter »jf. § 77, stk. 4,«: »i et sådant omfang, at medlemmet ikke vil kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3,«, og »jf. dog stk. 3 og 4« ændres til: »jf. dog stk. 5 og 6«.
1) har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse
a) senest fra det 24. år, hvis medlemmet er født den 1. januar 1973 eller senere, eller
b) senest fra den 1. januar 1997, hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973,
2) har tilmeldt sig efterlønsordningen skriftligt senest 15 år før, medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, jf. dog stk. 2, og
3) har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år.
Stk. 2. ---		3. I § 75 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
		»Stk. 3. Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1970, og som har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, kan tidligst tilmelde sig efterlønsordningen igen, jf. stk. 1, nr. 2, når der er forløbet mindst 2 år fra datoen for fravalget. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet efter fravalget har fået indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. § 77 a.
		Stk. 4. Et medlem, som er omfattet af stk. 3, 1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde ret til bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kan tidligst genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udløbet af perioden i stk. 3, 1. pkt., er forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie perioder.«
		Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

Stk. 3. Efterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert hele års manglende bidragsbetaling.		4. I § 75, stk. 3, der bliver stk. 5, ophæves 2. pkt., og i stedet indsættes: »Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under et år medregnes i forhold til antal hele måneder.«

Stk. 4. Den skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert hele års manglende bidragsbetaling.		5. I § 75, stk. 4, der bliver stk. 6, ophæves 2. pkt., og i stedet indsættes: »Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under et år medregnes i forhold til antal hele måneder.«
Stk. 5-6. ---

§ 77. Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et administrationsbidrag, jf. stk. 6, samt et bidrag til finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk. 7.		6. I § 77, stk. 1, ændres »administrationsbidrag, jf. stk. 6« til: »administrationsbidrag, jf. stk. 7«, og »ATP, jf. stk. 7« ændres til: »ATP, jf. stk. 8«.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bidrag til efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper:
1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.
2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.
3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.		7. I § 77, stk. 6, indsættes som nr. 4 og 5:
		»4) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan tilmelde sig efterlønsordningen, jf. § 75, stk. 3, 1. pkt.
		5) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan indbetale efterlønsbidrag, jf. § 75, stk. 4.«
Stk. 7. ---
Stk. 8. Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kassen opkræve et særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og af medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter stk. 9.		8. I § 77, stk. 8, 2. pkt. ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-7, herunder om efterbetaling af bidrag til efterlønsordningen.		9. I § 77, stk. 9, ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-8«.
Stk. 10-11. ---

		§ 2
		I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007, foretages følgende ændringer:

§ 3 a. En person, der tilmeldes fleksydelsesordningen, og som forud for tilmeldingen har fravalgt at betale bidrag til efterlønsordningen, kan opnå ret til fleksydelse efter denne lov, hvis den pågældende		1. I § 3 a, stk. 1, indsættes som nyt nr. 1: »1) ikke inden folkepensionsalderen vil kunne opfylde kravet om indbetaling af fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a,«.
1) indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen uafbrudt har været medlem af en arbejdsløshedskasse		Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.
a) senest fra det 24. år, hvis personen er født den 1. januar 1973 eller senere, eller
b) senest fra den 1. januar 1997, hvis personen er født før den 1. januar 1973, og
2) har indbetalt fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmelding til fleksydelsesordningen indtil fleksydelsesalderen.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Fleksydelsens størrelse fastsættes efter bestemmelserne i § 17, dog således, at fleksydelsen nedsættes i forhold til det antal år, personen ikke har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a. Nedsættelsen sker med 2 pct. af sygedagpengenes højeste beløb for hvert hele års manglende bidragsbetaling. Stk. 6-7. ---		2. I § 3 a, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »det antal år, personen«: »ved fleksydelsesalderen efter § 1 a«. 3.§ 3 a, stk. 5, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: »Nedsættelsen sker med 2 pct. af sygedagpengenes højeste beløb for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under et år medregnes i forhold til antal hele måneder.«

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 30 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse.

(Justering af fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne og i fleksydelsesordningen).

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 05-12-2007