L 28 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om valg til menighedsråd. (Elektronisk berigtigede
valglister og elektronisk brevstemmeafgivning m.v.).
Fremsat den 29. november 2007 af
kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech)
Forslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om valg
til menighedsråd
(Elektronisk berigtigede valglister og
elektronisk brevstemmeafgivning m.v.)
§ 1
I lov om valg til menighedsråd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 610 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 6, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.: »Valgbestyrelsen vælges
på menighedsrådets konstituerende
møde.«
2. I
§ 6, stk. 3,
indsættes efter »biskoppen,« »jf.,
§ 30«.
3.§ 7, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
4.§ 8 affattes
således:
»§ 8. Vælgerne optages
på valglisten i den menighedsrådskreds eller det sogn
eller kirkedistrikt, hvor de har fast bopæl.
På valglisten optages vælgere, der
senest 11.-dagen før valget er flyttet til
menighedsrådskredsen, og som senest på denne dag har
anmeldt dette til kommunens folkeregister.
Stk. 3.
Vælgere, der senest 11. dagen før valget er flyttet
fra én bopæl til en anden inden for samme
menighedsrådskreds, og som senest denne dag har anmeldt dette
til kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under
den nye bopæl.
Stk. 4.
Vælgere, der senere end 11. dagen før valgdagen er
flyttet fra en bopæl til en anden inden for samme
menighedsrådskreds, eller som senere end denne dag har
anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal forblive
optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
Stk. 5.
Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysninger i Det
Centrale Personregister (CPR).
Stk. 6.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om
udarbejdelse af valglister samt disses indretning, herunder om
udfærdigelse af elektronisk berigtigede valglister og
elektronisk afkrydsning af valglisten.«
5. I
§ 16, 1. pkt., ændres
»2 uger« til: »2 dage«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2008.
Stk. 2.
Kirkeministeren kan for menighedsrådsvalget 2008
fastsætte regler om muligheden for elektronisk
brevstemmeafgivning for vælgere, som er indehavere af en
digital signatur (OCES).
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1 | Indholdsfortegnelse | |
| | |
1 | Indholdsfortegnelse | |
2 | Indledning | |
3 | Lovforslagets
indhold | |
3.1 | Den nuværende procedure for
udfærdigelse af valglister | |
3.2 | Elektronisk berigtigelse af valglisten og
elektronisk afkrydsning af valglisterne (afskaffelse af hoved- og
supplementsvalglister) | |
3.3 | Elektronisk afgivelse af brevstemme
(e-brevstemme) | |
4 | De økonomiske og
administrative konsekvenser for staten, regioner og
kommuner | |
5 | De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet | |
6 | De administrative
konsekvenser for borgerne | |
7 | De
miljømæssige konsekvenser | |
8 | Forholdet til
EU-retten | |
9 | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | |
10 | Sammenfattende
skema | |
| Bemærkninger
til lovforslagets enkelte bestemmelser | |
| Til § 1 | |
| Til § 2 | |
| Til § 3 | |
2. Indledning
Hensigten med lovforslaget er, at en elektronisk berigtigelse
af de enkelte valglister skal lette valgbestyrelsernes
administrative arbejde op til valgdagen. Desuden afskaffes
begreberne hovedvalgliste og supplementsvalgliste, således at
valgbestyrelserne kun skal forholde sig til én valgliste
på valgdagen.
Formålet med de elektronisk berigtigede valglister er,
at de allerede, når valgbestyrelserne modtager valglisterne,
vil indeholde flere af de nødvendige oplysninger, end
valglisterne gør i dag. Det er oplysninger, som
valgbestyrelserne i dag er nødsaget til at berigtige
manuelt. Konsekvensen af lovforslaget og elektronisk berigtigede
valglister er derfor, at valgbestyrelsernes arbejdsbyrde op til
valgdagen mindskes betydeligt.
Endvidere gives vælgerne mulighed for til
menighedsrådsvalget i 2008 at afgive en elektronisk
brevstemme som et nyt alternativ til at møde op på
valgdagen eller afgive en almindelig brevstemme.
Baggrunden for lovforslaget er dels at imødekomme
ønsker om at gøre valgbestyrelsernes arbejde med
menighedsrådsvalg lettere og dels at indhente erfaringer med
elektroniske valg - i relation til muligheden for at afgive en
elektronisk brevstemme.
Lovforslaget skal også ses i lyset af, at
stemmeprocenten ved menighedsrådsvalgene fra 1980 og frem til
2004 har ligget mellem 15,5 - 17,5 pct., jf. nedenstående
tabel A. Forsøg med elektronisk brevstemmeafgivning vil
kunne være medvirkende til at give flere mulighed for at
deltage i valg til menighedsråd.
Menighedsrådsvalg 1980-2004
År | Samlet antal menighedsråd | Afstemningsvalg | antal | procent |
| Stemme-berettigede | Afgivne stemmer | Stemme-procent |
1980 | 2.180 | 378 | 17,3 | 1.261.548 | 195.163 | 15,5 |
1984 | 2.189 | 446 | 20,4 | 1.445.642 | 243.532 | 16,8 |
1988 | 2.196 | 395 | 18,0 | 1.351.916 | 241.281 | 17,8 |
1992 | 2.203 | 349 | 15,8 | 1.222.087 | 204.020 | 16,7 |
1996 | 2.219 | 331 | 14,9 | 1.136.954 | 183.472 | 16,1 |
2000 | 2.218 | 242 | 10,9 | 827.687 | 140.722 | 17,0 |
2004 | 2.217 | 198 | 8,9 | 639.857 | 112.200 | 17,5 |
Tabel A: Antal afstemningsvalg samt antal afgivne stemmer ved
menighedsrådsvalgene 1980-2004. Angivet i antal og
procent.
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L
17, der blev fremsat for Folketinget den 4. oktober 2007, jf.
Folketingstidende 2007-08, 1. samling, Tillæg A, side 408
ff., og som bortfaldt i forbindelse med afholdelse af valg til
folketinget den 13. november 2007. I det genfremsatte lovforslag er
der ikke foretaget ændringer.
3. Lovforslagets indhold
3.1 Den nuværende procedure for
udfærdigelse af valglister
I dag genereres de enkelte valglister på baggrund af
udtræk fra Det Centrale Personregister (CPR), som derefter
sendes til valgbestyrelserne i papirform. På valgdagen skal
valgbestyrelserne bruge valglisten til at markere, hvem der har
afgivet stemme på valgstedet.
Forud for valgdagen skal valgbestyrelserne imidlertid have
berigtiget valglisten, således at den indeholder
ajourførte oplysninger om, hvilke vælgere der har
valgret til menighedsrådet. Eftersom den valgliste, som
valgbestyrelserne har modtaget i papirform, kun beror på
oplysninger fra CPR, hvilket indebærer, at alle vælgere
på valglisten står opført under bopæl,
mangler valgbestyrelserne at berigtige listen med oplysninger om,
hvor sognebåndsløsere, indenpastoratsflyttere og
sognepræster har ønsket at udøve deres
valgret.
Valgbestyrelsernes administrative opgave omkring valglisterne
op til valgdagen består således i dag i manuel
berigtigelse vedrørende: Sognebåndsløsere,
personer der flytter til eller fra en menighedsrådskreds
inden for et pastorat,sognepræsters valgret, tilflyttere og
almindelige brevstemmer. Når valgbestyrelsen i dag modtager
en hovedvalgliste 8 dage før valgdagen, skal de
således manuelt berigtige valglisten.
For så vidt angår sognebåndsløsere,
som har bopæl i sognet, men som har valgt at udøve
deres valgret i sognebåndsløserpræstens
menighedsrådskreds, skal valgbestyrelsen slette disse af
listen. Ligeledes skal valgbestyrelsen i
sognebåndsløserpræstens menighedsrådskreds
tilføje en sognebåndsløser på
valglisten.
Hvad angår indenpastoratsflyttere skal valgbestyrelsen
tilføje de folkekirkemedlemmer, som flytter fra én
menighedsrådskreds til en anden inden for det samme pastorat,
men som har valgt at beholde deres valgret i den
pågældende menighedsrådskreds, på trods af
at de er flyttet. Omvendt skal valgbestyrelsen slette de
folkekirkemedlemmer, der er tilflyttet menighedsrådskredsen,
men som har valgt at udøve valgretten i deres hidtidige
menighedsrådskreds i pastoratet.
Sognepræsten har kun valgret i den
menighedsrådskreds, hvor vedkommende er ansat.
Sognepræster, der er ansat i flere menighedsrådskredse,
kan vælge, i hvilken kreds de vil udøve deres valgret.
Valgbestyrelsen skal derfor også håndtere disse
tilfælde.
Valgbestyrelsen modtager endvidere 5 dage før valget en
supplementsliste med de vælgere, der er flyttet til
menighedsrådskredsen, og som har anmeldt tilflytningen til
kommunens folkeregister senest 7 dage før valgdagen. Disse
skal også berigtiges på den endelige valgliste.
Inden valgdagen skal valgbestyrelsen ligeledes have berigtiget
både hovedvalgslisten og supplementsvalglisten med
markeringer ved vælgere, der har brevstemt.
3.2 Elektronisk berigtigelse af
valglisten og elektronisk afkrydsning af valglisterne (afskaffelse
af hoved- og supplementsvalglister)
Med lovforslagets § 1, nr. 4 gives der mulighed for
at indføre en elektronisk berigtiget valgliste, der allerede
ved valgbestyrelsens modtagelse af valglisten (papirform) er
forsynet med oplysninger om, hvor sognebåndsløsere,
indenpastoratsflyttere og sognepræster har valgt at
udøve deres valgret, og hvem der allerede har brevstemt
elektronisk. Dette vil indebære en væsentlig lettelse
af valgbestyrelsernes administrative håndtering af
valglisterne.
Valgbestyrelserne vil herefter alene skulle foretage manuel
markering af de vælgere, der har benyttet sig af muligheden
for at afgive en almindelig brevstemme til valget, foretage
eventuelle mindre berigtigelser efter valglistens modtagelse, samt
kontrollere de vælgere, der møder frem på
afstemningsstedet på valgdagen, f.eks. at de samme
vælgere ikke også har afgivet en elektronisk
brevstemme. Anskuet i samspil med, at valgbestyrelsen kun skal
forholde sig til én valgliste, letter den elektronisk
berigtigede valgliste valgbestyrelserne for en væsentlig del
af de administrative opgaver, som de udfører i forbindelse
med valget.
For at muliggøre ovenstående vil Kirkeministeriet
udvikle en elektronisk protokol (herefter benævnt
SBL-protokollen) til afløsning for de fysiske (papirform)
sognebåndsløserprotokoller.
Som konsekvens af den elektroniske protokol til registrering
af sognebåndsløsere og indenpastoratsflyttere vil det
fremover være sognepræsten, som modtager en
sognebåndsløser, der skal indtaste oplysninger om
sognebåndsløseren, herunder hvor denne ønsker
at udøve sin valgret. Tilsvarende skal sognepræsten, i
det hidtidige bopælssogn, indtaste oplysninger om
indenpastoratsflyttere, der ønsker at udøve
valgretten i det hidtidige bopælssogn. Disse opgaver, der
tids- og ressourcemæssigt er små, og som hidtil er
løst manuelt af præsten bliver reguleret nærmere
i bekendtgørelsen om stiftelse og ophør af
sognebåndsløsning samt om
sognebåndsløseres valgret til menighedsråd (nu
bek. nr. 300 af 26. marts 2007) samt i bekendtgørelsen om
valgret og valgbarhed ved flytning mellem menighedsrådskredse
i et pastorat (nu bek. nr. 209 af 29. marts 2004).
Stiftsadministrationen kan få adgang til SBL-protokollen
i forbindelse med f.eks. verificering af kandidatlister og
sognebåndsløseres udsættelse af
ophørstidspunktet i forbindelse med
sognebåndsløserpræstens forflyttelse,
afskedigelse eller død.
Det er ikke intentionen med lovforslaget, at valglisten skal
foreligge elektronisk på valgdagen i forbindelse med
menighedsrådsvalget i 2008. Men set i lyset af den hurtige
teknologiske udvikling anses det dog for hensigtsmæssigt, at
den nødvendige hjemmel for anvendelse af elektronisk
afkrydsning af valglisten tilvejebringes, således at der evt.
kan anvendes elektronisk afkrydsning af valglisten i forbindelse
med valg, der ligger efter menighedsrådsvalget i 2008.
3.3 Elektronisk afgivelse af
brevstemme (e-brevstemme ved menighedsrådsvalget 2008)
Med lovforslagets § 2, stk. 2, kan
kirkeministeren for menighedsrådsvalget i 2008
fastsætte regler for afgivelse af en elektronisk brevstemme.
Dette er udtryk for et ønske om øget borgerservice.
Erfaringer fra f.eks. ældrerådsvalg i Frederiksberg
kommune har vist, at brug af Internettet kan være med til at
øge stemmedeltagelsen.
E-brevstemmeafgivning er et supplement til almindelig
brevstemmeafgivning og er et yderligere alternativ til personligt
fremmøde på valgdagen. Det er et tilbud til alle
borgere, der har internetadgang og en digital signatur
(OCES).
Identiteten mellem den, der e-brevstemmer, og
opførelsen på valglisten (stemmeberettigelsen) sker
ved anvendelse af digital signatur (OCES). Teknisk set vil
vælgeren på afstemningswebstedet (valgsystemet), give
sig tilkende med sin digitale signatur. Signaturen kontrolleres af
det offentlige nøglecenter. Certifikatserveren kontrollerer
signaturens ægthed og vil, såfremt denne er gyldig,
returnere vælgerens cpr-nr, hvormed der herefter foretages et
opslag i CPR.
Ved opslaget i CPR konstateres det om vælgeren er medlem
af folkekirken. Såfremt det er tilfældet, vil systemet
- fra CPR - modtage oplysning om det sogn vælgeren har
bopæl i. Herefter foretager valgsystemet et opslag i
SBL-protokollen for at kontrollere om vælgeren eventuelt, og
i medfør af mulighederne for at udøve sin stemme
andetsteds, har valgret i et andet sogn, end det vælgeren har
bopæl i. Såfremt dette er tilfældet returnerer
SBL-protokollen denne oplysning til valgsystemet.
Valgsystemet ved nu hvilken menighedsrådskreds
vælgeren har valgret i. Herefter etablerer systemet adgang
til »stemmesedlen« og vælgeren kan nu afgive sin
stemme på en af de lister (herunder kandidater), der er
opstillet i den pågældende valgkreds. Alternativt kan
vælgeren, som ved det manuelle valg, stemme blankt.
I det øjeblik vælgeren stemmer og systemet
registrerer stemmen, sker der en irreversibel
(»envejsproces« - man kan kryptere, men ikke
dekryptere) kryptering af vælgerens cpr-nummer og samtidig
sender valgsystemet vælgerens cpr-nummer og koden for,
hvilken menighedsrådsvalgkreds, der er stemt i til et andet
system, hvor cpr-nummeret opsamles sammen med oplysning om, hvilken
menighedsrådsvalgkreds der er stemt i.
Når vælgerens stemme er registreret i valgsystemet
får vælgeren klar besked herom på
skærmbilledet. Skærmdialogen vil understøtte, at
vælgeren får den fornødne vejledning om, hvordan
afstemningen skal foretages herunder ikke efterlades i tvivl om, om stemmen er
registreret.
Valgsystemet, der er udviklet for IT- og Telestyrelsen, vil
være tilgængeligt på www.borger.dk.
Sikkerheden og valghemmeligheden sikres ved en lang
række forskellige foranstaltninger:
- Anonymitet og
valghemmelighed i forhold til den afgivne stemme sikres ved den
irreversible kryptering, der betyder, at der ikke er nogen teknisk
forbindelse mellem cpr-nummeret og stemmen. Når en
vælger har stemt gemmes vælgerens cpr-nummer og koden
for hvilken menighedsrådsvalgkreds, der er stemt i som det
ene, og som det andet gemmes vælgerens stemme. Teknisk set er
der ingen forbindelse mellem de to
elementer, der desuden ligger i to adskilte systemer. Antallet af cpr-numre kan og skal
afstemmes mod antallet af
elektroniske brevstemmer (e-brevstemmer). Cpr-nummerne skal desuden
anvendes til at berigtige den valgliste, der skal anvendes på
valgdagen, hvor det skal være markeret hvilke vælgere,
der har afgivet en e-brevstemme.
- Valgsystemets
dialog med vælgerens pc sikres mod uvedkommendes aflytning
ved anvendelse af eksempelvis SSL-kryptering.
- Driftssikkerheden
(valgsystemets tilgængelighed for vælgeren) sikres ved
at vigtige enheder i driftsmiljøet er dubleret i
driftsmiljøet (redundans).
-
Funktionsadskillelse, således at udviklings- og
driftsmiljøet holdes adskilt. De der har udviklet systemet
har ikke adgang til driftsmiljøet, der varetages af en anden
organisation et andet sted, og de der varetager driften har
tilsvarende ikke adgang til udviklingsmiljøet. Desuden ved
at valgmyndigheden (Kirkeministeriet og menighedsrådene)
får leveret valgfunktionaliteten af IT- og Telestyrelsen samt
ved at Kirkeministeriets IT-Kontor ikke har adgang til hverken
drifts- og eller udviklingsmiljøet.
- Certificering af
det færdige programmel og driftsmiljø af en uvildig
it-revisor forinden ibrugtagningen. Systemet er baseret på
Open Source og derved vil det i princippet være muligt for
enhver, der kan fortolke en sådan programmeringskode, at
verificere at systemet håndterer data korrekt.
Når e-brevstemmeafgivningen lukkes, vil
Kirkeministeriets IT-Kontor modtage udtræk fra systemet, som
dels er oplysningen om, hvilke vælgere der har afgivet en
e-brevstemme i en menighedsrådsvalgkreds med afstemningsvalg
og dels oplysning om, hvor mange e-brevstemmer, der er afgivet
på lister og kandidater.
Oplysningerne om hvem der har afgivet en elektronisk stemme
registreres på valglisterne, der printes og udsendes til
valgbestyrelserne. Oplysningerne om fordelingen af stemmer på
de opstillede lister og kandidater tilgår - ligesom de
brevstemmer, der er afgivet på kommunernes folkeregistre -
valgbestyrelsen i en forseglet kuvert, der brydes i forbindelse med
opgørelsen af valgets resultat.
Når e-brevstemmerne er opgjort og afsendt til
valgbestyrelserne tømmes valgsystemet fuldstændigt for
personhenførbare oplysninger, dvs. indenfor en periode af
20-30 dage inklusive de 10 dage systemet er åbent for
borgerne.
Det vil kun være muligt at afgive sin stemme én
gang i løbet af e-brevstemmeperioden. E-brevstemmen er
bindende og kan ikke ændres.
Bringes sognebåndsløsningen til ophør efter, at
der er afgivet en e-brevstemme i den menighedsrådsvalgkreds,
hvor sognebåndsløseren har valgt at udøve sin
valgret, er denne stemmeafgivelse bindende. Det betyder, at
sognebåndsløseren efter en opsigelse af sin
sognebåndsløsning, ikke efterfølgende kan
afgive en stemme i bopælssognet, såfremt der inden
sognebåndsløsningens ophør er afgivet en
elektronisk stemme i sognebåndsløsersognet.
Når valget er optalt indpakkes og forsegles
stemmesedlerne. Valgbestyrelsen afleverer pakkerne til
menighedsrådet, der opbevarer dem indtil klagefristen (1 uge
efter valgdagen) er udløbet, eller klage over valget
endeligt er afgjort, jf. valgcirkulæret. Endvidere afleverer
valgbestyrelsen valglister og valgkort til kommunens folkeregister
inden udgangen af november måned. Kommunen kvitterer for
modtagelsen og foranlediger derefter materialet makuleret.
Er der indgivet klage over valget, afleveres valglister og
valgkort dog først til folkeregisteret, når klagen er
endelig afgjort. Der vil i cirkulære nr. 31 om valg til
menighedsråd af 16. april 2004 blive indsat nærmere
bestemmelser herom. Disse bestemmelser i valgcirkulæret vil
blive suppleret med en bestemmelse om, at det print over
e-brevstemmernes fordeling, som valgbestyrelsen har modtaget til
brug for opgørelse af valgets resultat, skal afleveres til
menighedsrådet på samme vis som stemmesedlerne og
tilintetgøres på samme vis og samme tidspunkt som
disse. Da valgsystemet er tømt for personhenførbare
oplysninger er der således, kun efterladt oplysninger, som
hvis der var tale om manuelt afgivne brevstemmer.
I forbindelse med valgklagesager vil en valgklage, der
fremsættes af en vælger, der har afgivet en
e-brevstemme kunne behandles på de samme vilkår og
forudsætninger, som en klage over en stemme afgivet via en
almindelig brevstemme eller på valgdagen.
Muligheden for at e-brevstemme vil kunne være
medvirkende til at sætte øget fokus på valg til
menighedsråd, og vil samtidig kunne give værdifulde
erfaringer til brug for den rapport om elektroniske valg, som
Videnskabsministeren har ønsket udarbejdet. Endelig vil det
kunne være medvirkende til, at flere borgere anskaffer sig en
digital signatur (OCES) og derved også får mulighed for
at benytte sig af anden offentlig e-service.
Efter gennemførelsen af menighedsrådsvalget i
2008 er det hensigten, at Kirkeministeriet tager initiativ til, at
der iværksættes en evaluering af valgforløbet
omkring e-brevstemning.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
Udgiften til etablering af muligheden for at afgive
elektronisk e-brevstemme samt elektronisk registrering af
sognebåndsløsere, indenpastoratsflyttere og
sognepræsters valgret med henblik på afskaffelse af
hoved- og supplementsvalgliste forventes at være ca. 2,2 mio.
kr. (heraf kr. 200.000 til en foranalyse, hvorefter endeligt budget
fastlægges) og afholdes af Folkekirkens
fællesfond.
Til sammenligning koster det ca. 20 mio. kr. for de lokale
enheder tilsammen at afholde menighedsrådsvalget. Hvert af de
ca. 2.121 menighedsråd vil efter ordningens etablering kunne
spare udgiften til de manuelle
sognebåndsløserprotokoller, der koster henholdsvis kr.
310 (præstens protokol) og kr. 225 (valgbestyrelsens
protokol) - i alt ca. 1.134.735 kr.
Systemet vil administrativt betyde en lettelse for såvel
sognepræster som valgbestyrelser både generelt og i
forbindelse med valg til menighedsråd. Afhængig af
antallet af valgberettigede, der benytter sig af muligheden for at
e-brevstemme, vil kommunernes arbejdsbyrde i relation til
menighedsrådsvalg dog blive mindsket. Det sker som
følge af, at det er kommunernes folkeregistre, der i dag
varetager den almindelige brevstemmeafgivning.
5. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. De administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslagets mulighed for at afgive elektronisk brevstemme
vil gøre valgdeltagelsen lettere for alle borgere med adgang
til Internettet.
7. De miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har i perioden 18. maj til 1. juli 2007
været i høring hos følgende: Landets biskopper
og stifter, Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske
Præsteforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks
Kordegneforening, Kommunernes Landsforening, KMD A/S, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Videnskabsministeriet, Finansministeriet og
Datatilsynet.
Ved høringsfristens udløb var der modtaget svar
fra alle biskopper og stifter, Landsforeningen af
Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Danmarks
Provsteforening, Danmarks Kordegneforening, Kommunernes
Landsforening, KMD A/S, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Videnskabsministeriet, Finansministeriet, Datatilsynet, Nyborg
Provstiudvalg og 4 menighedsråd.
10. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Elektronisk brevstemme vil kunne afgives i
hjemmet uden, at borgeren skal henvende sig til det lokale
folkeregister derom. | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de gældende regler.
Til § 1
Til nr. 1
Med denne bestemmelse præciseres det, at valgbestyrelsen
skal nedsættes i forbindelse med menighedsrådets
konstituerende møde.
Til nr. 2
Med den foreslåede ændring præciseres det,
at en klage skal indgives skriftligt og senest ugedagen efter
valget. Med den foreslåede tilføjelse præciseres
valglovens § 6, stk. 3, så det udtrykkeligt
fremgår, at klagefristen ikke kun vedrører klager over
selve valget, men også klager over valgbestyrelsens
afgørelser i forbindelse med valget.
Til nr. 3
Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af
valglovens § 8.
Til nr. 4 (§ 8)
Stk. 1 viderefører den
gældende § 8, stk. 1. Bestemmelsen
fastlægger hvor vælgeren kan optages på
valglisten i forbindelse med menighedsrådsvalg.
Stk. 2 ændrer fristen
for, hvornår vælgeren kan optages på valglisten
fra 18 til 11 dage før valgdagen. Samtidig afskaffes
begrebet hovedvalgliste (og dermed også
supplementsvalgliste), således at valgbestyrelsen fremover
kun skal forholde sig til en valgliste, som er elektronisk
berigtiget ved valgbestyrelsens modtagelse.
Stk. 3 fastlægger at
vælgere, som flytter inden for menighedsrådskredsen og
senest anmelder adresseændring senest 11 dage før
valgdagen, skal opføres på valglisten under nye
bopælsadresse.
Stk. 4 fastlægger at
vælgere, som flytter inden for menighedsrådskredsen og
senere end 11 dage før valgdagen har anmeldt flytning, skal
opføres på valglisten under den hidtidige
bopælsadresse.
Stk. 5 viderefører den
gældende § 8, stk. 5, og fastslår at
valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysninger i
CPR.
Stk. 6 giver kirkeministeren
mulighed for administrativt at fastsætte regler om
udarbejdelse af valglister. Bestemmelsen giver således
mulighed for, at kirkeministeren kan beslutte at indføre
elektronisk berigtigede valglister. Endvidere skabes der mulighed
for, at kirkeministeren kan fastlægge regler om elektronisk
afkrydsning af valglisterne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 3.2.
Til nr. 5
I henhold til § 24 i lov om valg til
menighedsråd, har kirkeministeren i valgcirkulæret
fastsat, at udskrift af beslutningsprotokollen skal være
stiftsadministrationen i hænde senest to dage efter
valgdagen. Det gælder uanset om valget aflyses som
følge af, at der fire uger før valgdagen kun
foreligger én gyldig kandidatliste.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, harmoneres fristen for
indlevering af en særlig stedfortræderliste i
tilfælde af såkaldt »aftalevalg« med den i
valgcirkulæret fastsatte frist for aflevering af
beslutningsprotokol, idet bemærkes, at det skema som anvendes
som udskrift af beslutningsprotokollen giver mulighed for at angive
de særlige personlige stedfortrædere.
§ 2
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. marts
2008 og først finder anvendelse i forbindelse med de
ordinære valg til menighedsråd i november 2008.
Med lovforslagets § 2, stk. 2, skabes der
hjemmel til, at der som et nyt alternativ til almindelig
brevstemmeafgivning og afgivelse af stemme ved personligt
fremmøde kan gives mulighed for at borgerne, ved
menighedsrådsvalget i 2008, kan stemme over Internettet -
såkaldt e-brevstemme.
Almindelig brevstemmeafgivning er en mulighed for de
vælgere, som er forhindret i at møde frem på
afstemningsstedet i det tidsrum, afstemningen finder sted, jf.
§ 25 i lov om valg til menighedsråd.
Brevstemmeafgivning foregår ved, at man møder op,
på en hvilken som helst kommunes folkeregister, jf.
§ 26, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd.
Derudover er der mulighed for at vælgere, som er indlagt
på eller optaget i en række institutioner, boformer
m.v. kan brevstemme dér, jf. lovens § 26,
stk. 2, og at vælgere, der er indsat i en af
Kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan afgive
brevstemme efter regler, fastsat af kirkeministeren, jf. lovens
§ 26, stk. 4. Hertil kommer mulighed for, at
søfolk på danske skibe i udenrigsfart og personer
ansat på danske havanlæg kan stemme på
vedkommende skib eller havanlæg, jf. lovens § 26,
stk. 6, og at vælgere her i landet, der på grund
af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne
møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan
afgive brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at
stemme i en af de institutioner, boformer m.v., der er nævnt
i § 26, stk. 2, jf. lovens § 27.
Muligheden for at e-brevstemme skal, i modsætning til de
nugældende regler om brevstemning, gives til alle borgere med
en digital signatur (OCES) og ikke kun til borgere, der af de
grunde, der er opregnet i lovens § 26 og § 27,
er forhindret i at møde frem på afstemningsstedet,
herunder i det tidsrum, afstemningen finder sted.
For en nærmere beskrivelse af ordningen henvises der til
de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.
§ 3
Med bestemmelsen fastsættes det, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om valg til menighedsråd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 610 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 6.
Valget forberedes og ledes af i hver valgkreds af en
valgbestyrelse, der består af 3 medlemmer valgt efter
forholdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer. Deles en
menighedsrådskreds, vælger det hidtidige
menighedsråd valgbestyrelsen for den nyoprettede kreds blandt
dennes valgberettigede beboere. | | 1. I
§ 6 stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Valgbestyrelsen vælges på menighedsrådets
konstituerende møde.« |
Stk. 2.
Menighedsrådet vælger valgbestyrelsens formand blandt
dens medlemmer. | | 2. I
§ 6, stk. 3, indsættes efter
»biskoppen,« »jf., § 30«. |
Stk. 3.
Valgbestyrelsens afgørelser kan indbringes for
biskoppen. | | |
| | |
§ 7.
Forud for hvert valg udarbejder valgbestyrelsen en valgliste over
vælgerne i menighedsrådskredsen. Har flere sogne eller
kirkedistrikter fælles menighedsråd, udarbejdes
særskilt valgliste for hvert af de pågældende
sogne eller distrikter. Valglisten består af en
hovedvalgliste og en supplementsvalgliste. | | 3.§ 7,
stk. 1, 3. pkt., ophæves. |
Stk. 2.
Valgliste udarbejdes ikke, såfremt afstemning bortfalder
efter § 16. | | |
| | |
| | 4.§ 8
affattes således: |
»§ 8. Vælgerne optages på
valglisten i den menighedsrådskreds eller det sogn eller
kirkedistrikt, hvor de har fast bopæl. | | »§ 8. Vælgerne optages på
valglisten i den menighedsrådskreds eller det sogn eller
kirkedistrikt, hvor de har fast bopæl. |
Stk. 2.
På valglisten optages vælgere, der senest 18.-dagen
før valget er flyttet til menighedsrådskredsen, og som
senest på denne dag har anmeldt dette til
folkeregistret. | | Stk. 2.
På valglisten optages vælgere, der senest 11. dagen
før valget er flyttet til menighedsrådskredsen, og som
senest på denne dag har anmeldt dette til kommunens
folkeregister. |
Stk. 3.
På supplementsvalglisten optages vælgere, der ikke er
optaget på hovedvalglisten, og som senest 7.-dagen før
valget er flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest
på denne dag har anmeldt dette til folkeregistret. | | Stk. 3.
Vælgere, der senest 11. dagen før valget er flyttet
fra én bopæl til en anden inden for samme
menighedsrådskreds, og som senest denne dag har anmeldt dette
til kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under
den nye bopæl. |
Stk. 4.
Vælgere, der senest 18.-dagen før valget er flyttet
inden for menighedsrådskredsen, og som senest på denne
dag har anmeldt dette til folkeregistret, skal optages på
hovedvalglisten under den nye bopæl. | | Stk. 4.
Vælgere, der senere end 11. dagen før valgdagen er
flyttet fra en bopæl til en anden inden for samme
menighedsrådskreds, eller som senere end denne dag har
anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal forblive
optaget på valglisten under den hidtidige bopæl. |
Stk. 5.
Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i det
centrale personregister (CPR). | | Stk. 5.
Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysninger i Det
Centrale Personregister (CPR). |
Stk. 6.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om
udarbejdelse af valglisterne samt disses indretning. | | Stk. 6.Kirkeministeren fastsætter
nærmere regler om udarbejdelse af valglister samt disses
indretning, herunder om udfærdigelse af elektronisk
berigtigede valglister og elektronisk afkrydsning af
valglisten.« |
| | |
§ 16.
Foreligger der kl. 19 fire uger før valgdagen kun 1 gyldig
kandidatliste, aflyser valgbestyrelsen afstemningen, og der gives
stillerne adgang til senest 2 uger efter valgdagen at indlevere en
særlig liste over de personer, der ønskes som
stedfortrædere. I dette tilfælde kan
stedfortræderne anføres som personlige. | | 5. I
§ 16, 1. pkt., ændres »2 uger« til:
»2 dage«. |
| | |
| | § 2 |
| | Loven træder i kraft den 1. marts
2008. |
| | Stk. 2.
Kirkeministeren kan for menighedsrådsvalget 2008
fastsætte regler om muligheder for elektronisk
brevstemmeafgivning for vælgere, som er indehavere af en
digital signatur (OCES). |
| | § 3 |
| | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. |