L 27 Forslag til lov om medie- og journalisthøjskolen.

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)

Udvalg: Uddannelsesudvalget

Samling: 2007-08 (2. samling)

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-11-2007

Lovforslag som fremsat

20072_l27_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 27 (som fremsat): Forslag til lov om medie- og journalisthøjskolen.

Forslag

til

Lov om medie- og journalisthøjskolen

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven gælder for medie- og journalisthøjskolen for videregående uddannelser inden for medieområdet og journalistik, jf. § 3.

Stk. 2. Medie- og journalisthøjskolen er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.

§ 2. Højskolens navn fastsættes i vedtægten, jf. § 10. Betegnelsen »højskole« skal indgå i navnet.

Kapitel 2

Medie- og journalisthøjskolens formål og opgaver

§ 3. Højskolen har til opgave inden for journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser, der på internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor.

§ 4. Højskolen skal inden for de uddannelsesområder, der er nævnt i § 3, dække behovet i hele landet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at højskolen for en eller flere af de nævnte uddannelser kun skal dække behovet i nærmere bestemte dele af landet.

Stk. 3. Højskolen skal medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer.

§ 5. Højskolen skal inden for sine områder, jf. § 3, udføre udviklings- og forskningsopgaver samt varetage videncenterfunktioner. Højskolen bidrager bl.a. gennem nationalt og internationalt samarbejde og viden- og kompetenceudvikling tillige til udvikling og vækst inden for de områder, som højskolen retter sig imod.

Stk. 2. Højskolen skal samarbejde med professionshøjskolerne. Den skal endvidere samarbejde med universiteterne og andre relevante forskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som højskolens uddannelser retter sig imod.

§ 6. Højskolen skal have et system til behandling af sager om merit og realkompetencevurdering, som er gennemskueligt og giver de studerende en ensartet og hurtig behandling af ansøgninger på området. Højskolens behandling af merit- og realkompetencesager sker i et enstrenget system, som sikrer tillid til resultatet af højskolens vurdering og tillid til kvalitet i løsningen af opgaven.

§ 7. Højskolen skal have systemer til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om kvalitet og resultater og informere nærmere herom.

§ 8. Højskolen kan efter aftale med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler, erhvervsakademier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1.

§ 9. Højskolen skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringsskik og må ikke påføre andre urimelig konkurrence.

Kapitel 3

Vedtægt

§ 10. Højskolens forhold reguleres i en vedtægt, der skal indeholde nærmere bestemmelser om bl.a. højskolens uddannelsesformål og fagområder, bestyrelsens sammensætning og funktionsperiode og højskolens organisation.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender vedtægten.

Bestyrelsens sammensætning

§ 11. Bestyrelsen består en formand, der er udpeget af undervisningsministeren, og af mindst 9 og op til 14 stemmeberettigede medlemmer. Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, som med deres erfaring med og faglige indsigt i medieproduktion og journalistik og arbejdsmarkedets behov for personer med uddannelser inden for medieområdet og journalistik skal kunne bidrage til at fremme højskolens strategiske virke og faglige mål indenfor uddannelsesområderne. Medlemmerne skal tillige repræsentere det faglige, have erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende.

Stk. 2. To medlemmer vælges af og blandt de studerende.

Stk. 3. To medlemmer vælges af og blandt medarbejderne. De af medarbejderne valgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 4. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til højskolen.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.v. til højskolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.v. til højskolen.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2. eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1

Stk. 5. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 4, nr. 1 - 4 ikke anvendelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Bestyrelsens opgaver og ansvar

§ 12. Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af højskolen og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af højskolen.

Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf. § 10, og indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren.

Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor højskolens organisatoriske opbygning, således at højskolen kan opfylde sine formål og varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf. lovens kapitel 2 og vedtægten, og således at de studerendes mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. § 17, stk. 2, og § 18.

Stk. 4. Bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som højskolen udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordninger.

Stk. 5. Bestyrelsen skal vedtage det årlige budget efter indstilling fra rektor.

Stk. 6. Bestyrelsen skal ansætte og afskedige rektor. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor ansætte og afskedige den øvrige øverste ledelse.

Stk. 7. Bestyrelsen skal fastsætte retningslinier for rektors og den øvrige øverste ledelses virksomhed.

§ 13. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere højskolen med et kompetencecenter for efter- og videreuddannelse og faglige hovedområder, fakulteter eller lignende.

Stk. 2. Bestyrelsen kan bestemme, at ledelsen af kompetencecentret efter rektors nærmere bestemmelse varetages af en centerdirektør, og at et fagligt hovedområde, fakultet eller lignende efter rektors nærmere bestemmelse varetages af en faglig områdechef, en dekan eller lignende.

§ 14. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for højskolens samlede virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte, at

1) bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2) bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i professionshøjskolens vedtægt.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer højskolens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i højskolens vedtægt.

§ 15. Bestyrelsen skal forvalte højskolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for højskolens formål.

Stk. 2. Højskolen er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Stk. 3. Højskolen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:

1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant,

2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3) som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS),

4) i værdipapirer fra et EU-/EØS- medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 4 . Bestyrelsen kan uanset stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som højskolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis højskolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

Rektor

§ 16. Højskolens øverste daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat, jf. dog § 44. Højskolens rektor deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Rektor eller den, som rektor anmoder herom, kan endvidere efter behov deltage i møder i andre kollektivt sammensatte organer i højskolen, der er nedsat af bestyrelsen.

Stk. 2. Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, ansætter og afskediger personalet, jf. dog § 12, stk. 6, 2. pkt.

Stk. 3. Rektor underskriver regnskabet.

Stk. 4. Rektor har over for bestyrelsen ansvar for

1) den faglige ledelse af uddannelserne,

2) at uddannelserne og andre opgaver gennemføres i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer uddannelserne eller opgaverne og de givne bevillinger,

3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og

4) at højskolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinier.

Stk. 5. Rektor tegner højskolen med undtagelse af dispositioner over fast ejendom.

Uddannelsesudvalg

§ 17. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor bestemme, at der for hvert af de faglige hovedområder, fakulteter eller lignende, indenfor hvilke højskolen er organiseret, jf. § 13, nedsættes et uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og den faglige områdechef eller dekan eller lignende om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget indstiller studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12, stk. 4.

Stk. 2. Uddannelsesudvalget sammensættes af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og personer med kendskab til arbejdsmarkedet.

Stk. 3. To medlemmer udpeges af og blandt de medarbejdere ved højskolen, der fortrinsvis er beskæftiget indenfor udvalgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 4. To medlemmer udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområder.

De studerendes råd

§ 18. De studerende har ret til på baggrund af valg at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som højskolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende.

Søgsmålskompetence

§ 19. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført højskolen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.

Kapitel 4

Tilskud, lån, vilkår m.v.

§ 20. Højskolen skal i sit virke være uafhængig, og højskolens midler må alene komme højskolens formål til gode.

§ 21. Højskolen disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for. Højskolen kan opspare tilskud til anvendelse til formål i følgende finansår.

Drifts- og anlægstilskud

§ 22. Undervisningsministeren skal yde højskolen et institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til andre opgaver, der varetages af højskolen, herunder udviklings- og forskningsopgaver, videncenterfunktioner og samarbejde med forskningsinstitutioner.

Stk. 3. Undervisningsministeren skal yde tilskud til højskolens administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Stk. 4 . Udenlandske studerende på videregående uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk. 1 og 3, hvis de pågældende

1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet, eller

3) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Stk. 5 . Højskolens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4, sker som indtægtsdækket virksomhed.

§ 23. Undervisningsministeren kan pålægge højskolen mod betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet til rådighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner.

§ 24. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med finansministeren pålægge højskolen for en periode at udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomhed.

§ 25. Tilskud efter loven ydes ikke til dækning af højskolens udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer højskolen for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som højskolen afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter loven.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en aconto-ordning for momskompensationen til højskolen.

§ 26. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til medie og journalisthøjskolen, hvis denne efter undervisningsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lån eller tilskud er betinget af, at højskolen følger undervisningsministerens krav til omlægning af højskolens aktivitet med henblik på genopretning af økonomien eller krav om, at der indgås en indsatsaftale.

Vilkår m.v.

§ 27. Undervisningsministeren fastsætter regler om aktivitetsindberetninger, opgørelsen af antal studenterårsværk, årselever og dimittender. Ministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.

§ 28. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om højskolens budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til højskolen. Ministeren fastsætter regler om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til højskolen stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler).

§ 29. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for højskolen end sædvanlige markedsvilkår.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

§ 30. Højskolen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold for højskolens ansatte.

Stk. 2. Tjenestemandslovens § 21, stk. 4, gælder for medlemmer af højskolens bestyrelse.

§ 31. Hvis højskolen ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler eller aftaler, jf. § 30, der fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, kan undervisningsministeren midlertidigt tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud til højskolen eller lade tilskud bortfalde, hvis der er indgivet konkursbegæring mod højskolen, hvis højskolen standser sine betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at højskolens virksomhed må indstilles.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Kapitel 5

Kapitalforvaltning, regnskab og revision

§ 32. Højskolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og rektor. I forbindelse med indsendelse af årsrapport til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 2. Højskolens regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevior om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.

Stk. 3. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de regler om intern revision, der er fastsat i medfør af stk. 2, 2. pkt., eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af årsrapporten og om højskolens regnskabsføring.

Stk. 5. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om revisors kontrol af højskolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

§ 33. Bestyrelsen påser, at den interne revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.v., som højskolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Kapitel 6

Ophør

§ 34. Undervisningsministeren kan efter høring af højskolens bestyrelse beslutte at nedlægge højskolen, hvis ministeren skønner, at højskolen efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller hvis der ikke længere er behov for højskolen.

§ 35. Formue hidrørende fra højskolen tilfalder statskassen ved ophør, jf. dog stk. 2. Gaver skænket til højskolen tilfalder statskassen, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

Stk. 2. Hvis der indgår nettoformue fra Den Grafiske Højskole, der den 31. december 1990 var en selvejende institution, anvendes den del af højskolens nettoformue, der svarer til institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til de formål, der var fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.

Stk. 3. Gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, der er skænket til Danmarks Journalisthøjskole eller Den Grafiske Højskole efter den 1. januar 1991 og indtil sammenlægning af de to institutioner, anvendes til de formål, der er fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1-3.

Kapitel 7

Tilsyn og kvalitetssikring

§ 36. Undervisningsministeren fører tilsyn med højskolen og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug.

Stk. 2. Hvis undervisningsministeren finder, at højskolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til højskolen om at ændre den pågældende virksomhed, jf. § 14, stk. 2 og 3, og § 31.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at kvaliteten i en højskoles undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.

§ 37. Hvis det af revisors beretning eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af højskolens midler, skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning.

§ 38. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetssikring af højskolen, herunder om kvalitetssikringssystemer.

Oplysningsforpligtelser

§ 39. Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra højskolen om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om højskolens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapport, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at højskolen skal anvende fælles administrative systemer. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om sådanne systemer.

§ 40. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem højskolen og Undervisningsministeriet, mellem højskolen og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning, samt mellem højskolen og brugerne heraf, herunder om anvendelse af digital signatur.

Stk. 2. Højskolen sikrer, at også andre informationer om højskolen på en let tilgængelig måde er oplyst på højskolens hjemmeside på internettet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Kapitel 8

De studerendes adfærd og klageadgang

§ 41. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om højskolens adgang til at fastsætte retningslinier om de studerendes adfærd, og om højskolens adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for de studerende, som ikke overholder de retningslinier, som højskolen fastsætter.

§ 42. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klager over højskolens afgørelser kan indbringes for undervisningsministeren, herunder om klagefrist eller om, at visse afgørelser ikke kan indbringes for undervisningsministeren.

Stk. 2. Retlige spørgsmål vedrørende afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 9

Ikrafttrædelse og overgang

§ 43. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens §§ 44 - 46 træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 3. Lov om Danmarks Journalisthøjskole ophæves.

Stk. 4. Regler, der er udstedt i medfør af lov om Danmarks Journalisthøjskole eller i medfør af lov om Centre for Videregående Uddannelser og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 44. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen godkende at § 16 fraviges med virkning indtil 31. december 2011.

§ 45. Regnskab vedrørende 2007 for Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole aflægges til undervisningsministeren af bestyrelsen for medie- og journalisthøjskolen. Regnskab vedrørende 2007 for Danmarks Journalisthøjskole skal tillige indeholde en åbningsbalance opgjort pr. 1. januar 2007. Aflæggelse af regnskab og revision for 2007 sker efter reglerne herom i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Stk. 2. For Danmarks Journalisthøjskoles udgifter fra og med 1. januar 2007 i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomhedsopgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som Danmarks Journalisthøjskole afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 9 i lov om Danmarks Journalisthøjskole, finder lovens § 25, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med sammenlægning af Den Grafiske Højskole med Danmarks Journalisthøjskole til medie- og journalisthøjskolen.

Tjenestemænd

§ 46. Tjenestemænd, der i forbindelse med Danmarks Journalisthøjskoles overgang til selveje har valgt at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd, bevarer deres status som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved medie- og journalisthøjskolen.

Stk. 2. Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af sammenlægningen af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole og har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne sammenlægning.

Stk. 3. Højskolen afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af højskolens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn af statskassen, hvis højskolen ikke har midler til at afholde udgiften.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med reformen af institutionsstrukturen for de videregående uddannelser.

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre indgik den 2. marts 2007 en aftale om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Aftalen er udmøntet i lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Med denne lov etableres 8 professionshøjskoler, som har til opgave at udbyde og udvikle praksisnære videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor.

Det blev i den forbindelse aftalt, at blandt andre Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole ikke skal indgå i en professionshøjskole. Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole har forud for processen om etablering af professionshøjskolerne begge ytret ønske om at sammenlægge institutionerne.

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser er der tillige medtaget ændringer af lov om Danmarks Journalisthøjskole. Der er heri tilvejebragt hjemmel til at Danmarks Journalisthøjskole kunne overgå til selveje inden for den offentlige forvaltning og hjemmel til en sammenlægning af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole.

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om Danmarks Journalisthøjskole, at undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelserne for de to uddannelsesinstitutioner kan tillade en sammenlægning af institutionerne til en selvejende uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning. Danmarks Journalisthøjskole, der hidtil har været en statsinstitution, skal forinden være overgået til selveje inden for den offentlige forvaltning. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.3. om sammenlægning af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole.

Hensigten med en sammenlægning er at samle kernekompetencer, som mediearbejdsmarkedet efterspørger, i et samlet uddannelses- og videncenter. Visionen for den nye institution vil være at udvikle et landsdækkende medieuddannelses- og videncenter med praksisorienteret undervisning.

Med fremsættelse af dette lovforslag sker der en opfølgning af en revisionsbestemmelse, der blev indsat i forbindelse med den oven for nævnte ændring af lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovens § 14. Baggrunden for revisionsbestemmelsen er, at med en sammenlægning af Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole bliver der etableret en ny uddannelsesinstitution, hvor lov om Danmarks Journalisthøjskole ikke kan finde anvendelse fuldt ud for den nye institution. Det er derfor hensigtsmæssigt at udarbejde et nyt lovgrundlag for den nye institution.

Den nye sammenlagte institution vil i sit grundlag adskille sig fra professionshøjskolerne ved, at institutionerne dækker arbejdsmarkedet inden for området i hele landet og ved selv at drive forskning i kontakt med velkendte forskningsinstitutioner.

Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som fremsættes i samme folketingssamling.

2. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget danner grundlaget for journalist- og mediehøjskolens virke efter en sammenlægning af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om den nye institutions formål og opgaver. Institutionen har til opgave at udbyde videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser inden for journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder. Institutionen skal endvidere varetage videncenterfunktion, udviklings- og forskningsopgaver inden for de nævnte uddannelsesområder.

Institutionen ledes af en bestyrelse, som bliver institutionens øverste myndighed. Bestyrelsens styringsredskab bliver en vedtægt, hvori institutionens forhold bliver reguleret.

Institutionens bestyrelse foreslås at bestå af 10-15 stemmeberettigede medlemmer. Bestyrelsen sammensætning skal kunne bidrage til fremme af institutionens strategiske virke og faglige mål inden for uddannelsesområderne. Ved udpegning af bestyrelsesmedlemmerne skal der således lægges vægt på, at det er personer med erfaring og faglige indsigt i medieproduktion og journalistik samt arbejdsmarkedets behov for personer med disse uddannelser. Der skal endvidere være personer med erfaring med og faglig indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi. Institutionens medarbejdere og studerende skal tillige være repræsenteret i bestyrelsen.

Formanden vælges blandt bestyrelsens medlemmer og udpeges af undervisningsministeren.

Bestyrelsens opgaver består først og fremmest i at varetage institutionens interesser inden for uddannelser, udbud og videncenterfunktion. Bestyrelsen har herudover en række ledelsesmæssige, organisatoriske og administrative opgaver. Det er således bestyrelsen, som ansætter og afskediger rektor og den øverste ledelse i øvrigt. Bestyrelsen kan i organiseringen af medie- og journalisthøjskolen oprette et kompetencecenter, uddannelsesudvalg, fakulteter eller lignende.

Der vil i lighed med andre selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område blive ydet statstilskud til medie- og journalisthøjskoles virksomhed. Endvidere vil institutionen være underlagt ministeriets tilsyn.

3. Gældende ret

3.1. Danmarks Journalisthøjskole

Danmarks Journalisthøjskoles forhold er reguleret i lov om Danmarks journalisthøjskole.

Danmarks Journalisthøjskole, der tidligere har været en statslig institution, er pr. 3. oktober 2007 overgået til selveje inden for den offentlige forvaltning. Den har en bestyrelse og en ansat ledelse. Danmarks Journalisthøjskole udbyder grunduddannelse som professionsbachelor i journalistik og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Danmarks Journalisthøjskole har siden 1971 haft til opgave at drive forskning inden for journalistik og beslægtede områder og har en særskilt bevilling hertil.

Danmarks Journalisthøjskoles overgang til selveje har ikke medført ændringer af opgaverne for højskolen. Den har fortsat til opgave at varetage videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse samt analyse, udviklings- og forskningsopgaver inden for journalistiske og beslægtede områder. Journalisthøjskolen udbyder grunduddannelse som professionsbachelor i journalistik og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil.

3.2. Den Grafiske Højskole

Den Grafiske Højskole er en privat, selvejende institution. Den Grafiske Højskole er ikke et Center for Videregående Uddannelse. Den Grafiske Højskole er imidlertid godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelser og andre selvejende institutioner m.v. Den Grafiske højskole har en bestyrelse og en ansat ledelse.

Den Grafiske højskole udbyder tre professionsbacheloruddannelser, som er kommunikation og grafisk design, medieproduktion og ledelse, og TV- og medietilrettelæggelse, samt efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil.

3.3. Sammenlægning af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole

Som nævnt under afsnit 1 om lovforslagets baggrund, blev der medtaget ændringer af lov om Danmarks Journalisthøjskole i forbindelse med fremsættelse af forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (L 188). Der blev i den forbindelse tilvejebragt hjemmel til, at højskolen kan overgå til selveje inden for offentlige forvaltning. Der blev i samme anledning tilvejebragt hjemmel til en sammenlægning af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole.

Bestemmelsen i lov om Danmarks Journalisthøjskoles § 13 fastsætter, at undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole efter overgang til selveje sammenlægges til en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning. Institutionerne skal senest den 1. november 2007 give ministeren meddelelse om, hvorvidt bestyrelserne har truffet beslutning om sammenlægning af institutionerne. Danmarks Journalisthøjskole er med Undervisningsministeriets godkendelse ved brev af 3. oktober 2007 overgået til selveje inden for den offentlige forvaltning. Bestyrelserne for de to selvejende institutioner har ved brev af 12. oktober 2007 ansøgt om en sammenlægning af de to institutioner. Sammenlægningen sker med virkning fra 1. januar 2008. Undervisningsministeriet agter at godkende denne sammenlægning med hjemmel i gældende lovgivning.

Nøgletal for Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole

(Tallene er hentet fra institutionernes årsrapporter for 2006)

Danmarks Journalist-højskole	Den Grafiske Højskole
- mio. kr. -

Indtægter i alt

102

29,6

Udgifter

107

31,0

Årets resultat

Antal Årselever

Ordinær uddannelse

Åben uddannelse

Egen kapital

-5

643,7

203,3

-12,4

-1,4

231

9,2

Overskudsgrad

-5,4

-2

Likviditetsgrad

28,6

154

Solidaritetsgrad

106,9

Finansieringsgrad

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De økonomiske vilkår for den fusionerede institution vil blive fastlagt med udgangspunkt i de to institutioners eksisterende økonomi, idet det bemærkes, at de økonomiske vilkår for Danmarks Journalisthøjskoles overgang til selveje på nuværende tidspunkt drøftes mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Journalisthøjskole og ventes endeligt fastlagt med ændringsforslag til Finanslov for 2008.

De samlede bevillinger til medie- og journalisthøjskolen vil blive afholdt inden for Undervisningsministeriets bevillingsmæssige rammer.

I forbindelse med etableringen af medie- og journalisthøjskolen kan institutionen få dækket ekstraordinære fusionsomkostninger. Undervisningsministeriet kan i den forbindelse inden for ministeriets ramme yde tilskud hertil op til 5 mio. kr. Midlerne tildeles efter ansøgning.

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for det offentlige.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

8. Høring

CVU Rektorkollegiet, Rektorkollegiet, CVU-Bestyrelsesforening, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Danske Dagblades Forening, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Grafisk Arbejdsgiverforening, Akademikernes Centralorganisation (AC), Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Journalistforbund, HK/Danmark, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes hovedorganisation, Det Kommunale Kartel, Statsansattes kartel, Erhvervsakademirådet, Rådet for mellemlange Videregående Uddannelser, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Blindesamfund, De samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Danske Regioner, KL, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Rigsrevisionen.

10. Sammenfattende skema

	Positive konsekvenser/ mindreudgifter	Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, region og kommune	Ingen	Undervisningsministeriet kan efter ansøgning yde fusionstilskud på op til 5. mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, region og kommune	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Kapitel 1

Lovens område

Til § 1

Bestemmelsen fastlægger lovens anvendelsesområde, som omfatter en medie- og journalisthøjskole inden for medieområdet og journalistik.

Efter bestemmelsens stk. 2 er højskolen en del af den offentlige forvaltning. Dette indebærer, at højskolen er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, lov om Folketingets Ombudsmand, statsbyggeloven, og lov om ligestilling af kvinder og mænd efter reglerne for statslige forvaltningsmyndigheder. Sidstnævnte indebærer f. eks., at bestyrelserne er omfattet af kravet om ligestilling. Endvidere gælder de særlige bestemmelser for den offentlige forvaltning i lov om behandling af personoplysninger.

Til § 2

Det foreslås, at institutionens navn bliver fastsat i vedtægten. Navnet anses for at en væsentlig del af institutionens identitet, hvorfor det gives institutionens bestyrelse stor frihed til fastsættelse af navnet. Det foreslås imidlertid tillige, at betegnelsen »højskole« skal indgå i navnet.

Kapitel 2

Formål og opgaver

Til § 3

Bestemmelsen fastslår, at højskolens primære opgave er at udbyde videregående uddannelser inden for journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder. Målet med højskolen er at forsyne mediearbejdsmarkedet med veluddannede dimittender til såvel specialist-, som ledelsesopgaver. Der skal være en kontinuerlig tilførsel til branchen af højt kvalificerede dimittender.

Til § 4

Bestemmelsen fastslår, at de uddannelser, som højskolen skal udbyde, skal være landsdækkende. Højskolens uddannelsesudbud skal dække arbejdsmarkedet inden for medieområdet og journalistik i hele landet. Højskolen viderefører uddannelsesopgaver fra Danmarks Journalisthøjskole, som har et nationalt udbud af praksisnære uddannelser inden for journalistik og beslægtede områder og uddannelsesopgaver fra Den Grafiske Højskole, som har et overvejende nationalt uddannelsesudbud inden for medieområdet.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2 og 3, at undervisningsministeren kan bestemmelse, at højskolen for en eller flere af de nævnte uddannelser kun skal dække uddannelsesbehovet i nærmere bestemte dele af landet. Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at begrænse det geografiske dækningsområde for højskolens udbud af uddannelser. Der kan være tale om, at en uddannelse kan være så speciel, at højskolen ikke har det faglige miljø til at kunne udbyde landsdækkende undervisning, men at uddannelsen udbydes i et samarbejde med en professionshøjskole. Højskolen skal endvidere medvirke til, at de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer bliver opfyldt. Dette sker ved, at højskolen sikrer en uddannelsesforsyning, der tager højde for, at såvel de uddannelsessøgendes, som branchens behov bliver opfyldt.

Til § 5

Bestemmelsen fastslår, at højskolen varetager videncenterfunktioner og udfører udviklings- og forskningsopgaver. Den nye institution skal forsyne mediebranchen med den nyeste viden inden for alle aspekter af mediekommunikation og - produktion. Endvidere skal institutionen intensivere samarbejdet med såvel danske, som internationale universiteter og forskningscentre. Institutionen skal udvikle landsdækkende medieuddannelses- og videncenter med praksisorienteret undervisning, der bygger på egne og andres forskningsaktiviteter, og med udvikling af et bredt spektrum af kompetencer inden for trykte, digitale og elektroniske medier.

Det foreslås i tilknytning hertil i stk. 2 tillige, at højskolen skal samarbejde med professionshøjskoler, universiteter og andre relevante forskningsmiljøer. Endvidere foreslås, at højskolen samarbejder med de erhverv og professioner, som institutionen retter sig imod. Højskolen skal forsyne mediebranchen med den nyeste viden og skal samtidig være en kvalificeret sparringspartner. Det er derfor af væsentlig betydning at intensivere det i forvejen omfattende samarbejde med såvel danske som internationale universiteter og forskningscentre. Højskolen skal for at tilgodese det praksisorienterede element fastholde det tætte samarbejde med mediebranchen og yderligere udbygge de fælles forsknings- og udviklingsprojekter. Det er således hensigten, at højskolen viderefører Danmarks Journalisthøjskoles samarbejde med Aarhus Universitet og udenlandske universiteter og at udbyde danske og internationale videregående uddannelser i journalistik.

Til § 6

Bestemmelsen foreslår, at højskolen skal have et system til meritgivning og kompetencevurdering.

Meritgivning og kompetencevurdering i form af vurdering af en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer er en væsentlig del af højskolens opgaver med at sikre, at uddannelsesudbuddet bliver relevant for den enkelte og en væsentlig opgave for højskolen at varetage i forhold til arbejdsmarkedet for at understøtte muligheden for livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.

Hensigten med bestemmelse er, at højskolen skal have det kvalitative grundlag for en forbedring på området i et enstrenget og effektivt system med bredere indsigt i uddannelsernes sammenhæng og relevans.

Reglerne om adgang til en professionsbacheloruddannelse er fastsat i medfør af uddannelseslovgivningen. Højskolen kan optage en ansøger på en professionsbacheloruddannelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, hvis ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. Det vil sige på baggrund af en realkompetencevurdering.

Reglerne om meritgivning (godskrivning) for allerede gennemførte dele af en uddannelse er ligeledes fastsat i uddannelseslovgivningen. Merit for dele af en professionsbacheloruddannelse gives på grundlag af formel dokumentation for gennemført undervisning i form af prøvebeviser, uddannelsesbeviser m.v. I lov nr. 556 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.), er der hjemmel til at gennemføre individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) på baggrund af en vurdering af en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Dette indebærer, at adgang til efter- og videreuddannelse på højskolen, f.eks. i form af en diplomuddannelse, og merit (godskrivning) for gennemførte dele af uddannelsen kan ske på grundlag af en realkompetencevurdering.

Til § 7

Det foreslås i bestemmelsen, at højskolen i lighed med den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område skal have systemer til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion. Det forudsætter, at højskolen har en formuleret strategi for kvalitetssikring og -udvikling, og at denne strategi er udmøntet i konkrete kvalitetsmål for de enkelte aktiviteter.

Et kvalitetssikringssystem skal dokumentere, at højskolen lever op til de fastsatte mål, og der skal være løbende og systematisk inddragelse af interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet. Kvalitetssikringen af de videregående uddannelser og højskolen sker gennem et samspil af forskellige styringsformer og kvalitetssikringsaktiviteter, herunder regulering af uddannelserne, censorinstitutionen, evalueringer, f.eks. i form af akkrediteringer og tilsyn.

Kvalitetssikringssystemet er det primære styringsredskab i forhold til kvaliteten af og resultater af en professionshøjskoles aktiviteter. Styringsredskaberne omfatter også udviklingskontrakter og ressourceregnskaber. Formålet med udviklingskontrakter er at understøtte højskolens strategiske arbejde ved at definere målsætninger og resultatkrav inden for udvalgte prioriterede indsatsområder. Formålet med ressourceregnskaber er at styrke informationsgrundlaget og skal kunne danne grundlag for det centrale tilsyn med højskolens kvalitet.

Bestemmelsen vil som udgangspunkt ikke ændre i det uddannelsesudbud, som overføres fra Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole i forbindelse med sammenlægningen. Ændringer i udbudsplaceringen vil kræve en akkreditering af højskolens faglige miljø, således at det sikres, at indholdet af højskolens uddannelsesudbud har den fornødne kvalitet og relevans.

Det foreslås endvidere i bestemmelsen, at højskolen bliver forpligtet til at offentliggøre oplysninger om kvalitetssikring og resultatvurderinger. Der gives bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om offentliggørelsen. Offentliggørelsen skal ske på en lettilgængelig måde.

Til § 8

Det foreslås, at højskolen efter aftale med professionshøjskoler, erhvervsakademier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Bestemmelsen findes også i Undervisningsministeriets øvrige institutionslovgivning. Den forudsættes anvendt ved, at institutionerne i fællesskab finder frem til en fælles løsning af de administrative opgaver. Det er et krav, at der er indgået en aftale, hvoraf det bl.a. skal fremgå, hvilken uddannelsesinstitution, der varetager opgaven. Endvidere skal det af aftalen fremgå, konsekvenser ved manglende opfyldelse af aftalen, adgang til udtræden af aftalen og opløsning af fællesskabet. Varetagelsen af administrative opgaver skal fremgå af vedtægten for højskolen.

Bestemmelsen i stk. 2 giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om indgåelse af aftaler om administrative fællesskaber med andre uddannelsesinstitutioner.

Krav til en samarbejdsaftale findes i bekendtgørelse nr. 50 af 27. januar 2006 om selvejende uddannelsesinstitutioners varetagelse af administrative opgaver for andre selvejende uddannelsesinstitutioner og om administrativt samarbejde mellem selvejende uddannelsesinstitutioner. Det er hensigten at fastsætte tilsvarende regler for højskolen.

Til § 9

Det foreslås i bestemmelsen, at højskolen ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed skal følge god markedsføringsskik og må ikke påføre andre urimelig konkurrence. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Kapitel 3

Vedtægt

Til § 10

I lighed med Undervisningsministeriets øvrige institutionslovgivning foreslås der med bestemmelsen, at højskolens forhold reguleres i en vedtægt. Vedtægten vil være det grundlæggende styringsredskab for bestyrelsen og danne grundlag for organiseringen af institutionen.

Vedtægten skal indeholde bestemmelser om bl.a. institutionens navn, organisation, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens funktionsperiode, udpegning af bestyrelsen, institutionens uddannelsesformål og fagområder. Vedtægten skal herudover tillige indeholde bestemmelser om bestyrelsens ansvar over Undervisningsministeriet, herunder for forvaltningen af statslige tilskud, tegningsret, regnskab og revision, formueopgørelse ved højskolens ophør, de studerendes råd samt krav til kvalificeret flertal f. eks. ved beslutning om nedlæggelse af institutionen.

Det bestemmes i stk. 2, at vedtægten skal godkendes af undervisningsministeren.

Bestyrelsens sammensætning

Til § 11

Det foreslås i bestemmelsen, at bestyrelsen kommer til at bestå af 10-15 stemmeberettigede medlemmer, hvilket antalsmæssigt svarer til størrelsen af bestyrelsen for professionshøjskoler. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende, det vil sige, at medlemmerne ikke på anden måde må være tilknyttet højskolen. Bestyrelsen er omfattet af kravet om ligestilling efter lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Bestyrelsens formand udpeges af undervisningsministeren. Baggrunden herfor er, at højskolen skal dække arbejdsmarkedet inden for højskolens faglige hovedområder i hele landet. Det er derfor af væsentlig betydning, at der ved udpegning af formanden lægges vægt på, at den rette person skal kunne løfte opgaven ved, at opgavevaretagelsen sker under respekt af mediernes særlige rolle og placering i et demokratisk samfund, samtidig med at overordnede nationale interesser i udbuddet og tilrettelæggelsen af uddannelserne på dette område kan sikres.

Bestyrelsens sammensætning skal afspejle højskolens samlede profil og opgaver. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de kompetencer, der er relevante for højskolens profil. Bestyrelsen sammensættes således af personer, som med deres erfaring med og faglige indsigt i medieproduktion og journalistik skal kunne bidrage til at fremme institutionens strategiske virke og faglige mål inden for uddannelsesområderne. Endvidere skal bestyrelsen bestå af personer med indsigt i arbejdsmarkedets behov for personer med uddannelser, som institutionen kommer til at udbyde. Der skal tillige være personer med indgående erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Da højskolens uddannelsesaktivitet er landsdækkende, jf. lovforslagets § 4, findes der ikke at være behov for repræsentation fra kommunalbestyrelser eller regionsråd.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 13, stk. 2 og 3, i lov om Danmarks Journalisthøjskole. Det bestemmes heri, at det er bestyrelserne for Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole, der i fællesskab udarbejder en vedtægt for den nye institution, der dannes efter sammenlægningen af de nævnte to institutioner. Der skal i den nye vedtægt optages bestemmelser om bl.a. bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens funktionsperiode og udpegning af medlemmer til bestyrelsen. Det er således bestyrelserne for de to institutioner, der udpeger bestyrelsen. Udpegningen skal ske i overensstemmelse med højskolens vedtægt, der godkendes af undervisningsministeren.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 fastsætter valg af repræsentanter for medarbejderne og studerende. Danmarks Journalisthøjskole er i dag placeret i Århus, og Den Grafiske Højskole er beliggende i København. For at sikre repræsentation fra begge steder, forventes det fastsat i institutionens vedtægt, at de to medarbejderrepræsentanter vælges af og blandt medarbejderne med en i Århus og en i København. Det samme forventes fastsat for de to repræsentanter for de studerende.

Som det er tilfældet med andre selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område, kan selvsupplering i et vist omfang finde sted. Dette skal imidlertid fremgå af højskolens vedtægt. Det er imidlertid ikke hensigten, at flertallet af udefrakommende bestyrelsesmedlemmer bliver udpeget ved selvsupplering. Det bør i vedtægten fastsættes begrænsninger for anvendelse af selvsupplering, f.eks. at medlemmer, fundet ved selvsupplering, bør kun sidde i højst to funktionsperioder.

Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter personkredsen for dem, der ikke kan være medlemmer af bestyrelsen. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen skal sikre, at bestyrelsesmedlemmerne alene varetager institutionens interesser som uddannelsesinstitution, idet bestyrelsesmedlemmerne ikke samtidig må repræsentere interesser, der er modsatrettede. Begrebet udleje i lovteksten omfatter også udleje i form af leasing.

Bestemmelsen i stk. 5 giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte en bagatelgrænse for udlejningsaktivitetens betydning for bestyrelsesmedlemmers inhabilitet. Det er antaget, at udlejningsaktivitet i meget begrænset omfang ikke indebærer en risiko for, at bestyrelsesmedlemmerne ikke varetager institutionens tarv. Det pågældende bestyrelsesmedlems habilitet vurderes efter forvaltningsloven, når spørgsmålet om udlejningsforholdet behandles i bestyrelsen.

Vederlag til bestyrelsen gives efter reglerne fastsat i Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v.

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Til § 12

Bestemmelsen fastlægger bestyrelsens opgaver. Bestyrelsen skal ved sin funktionsudøvelse varetage højskolens interesser og fastlægge institutionens virksomhed og dens virksomhed på længere sigt. Bestyrelsens opgaver er at varetage højskolens grundlæggende interesser, det vil sige uddannelser, udbud heraf og videncenterfunktion.

Bestyrelsen har endvidere en række ledelsesmæssige, organisatoriske og administrative opgaver.

Bestemmelserne i stk. 2-7 fastsætter, at bestyrelsen har til opgave at udarbejde en vedtægt for højskolen, indgå udviklingskontrakt med undervisningsministeren, fastsætte institutionens organisatoriske opbygning, og fastlægge det årlige budget. Endvidere har bestyrelsen til opgave at ansætte og afskedige rektor, ansætte og afskedige højskolens øvrige øverste ledelse og fastsættelse af retningslinier for rektors og den øvrige øverste ledelses virksomhed.

Til § 13

Bestemmelsen giver bestyrelsen hjemmel til, at højskolen organiseres i et kompetencecenter og i faglige hovedområder, fakulteter eller lignende. Højskolen skal have en hensigtsmæssig organisation og en smidig administration med klar ansvarsfordeling til varetagelse af den daglige administration og som skal fungere som bindeled mellem rektor og de faglige områder. Bestyrelsen kan organisere højskolen i eksempelvis faglige hovedområder med en profil som universiteternes fakulteter. Den samtidige tilknytning til mediearbejdsmarkedet sikrer vekselvirkning mellem højskolen og erhvervslivet. Endvidere sikres inddragelse af nyttig lokal og regional viden i udviklings- og planlægningsarbejdet. Bestemmelsen giver tillige hjemmel til at videreføre Center for Journalistik og Efteruddannelse, der i dag virker i regi af Danmarks Journalisthøjskole.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at ledelsen af et kompetencecenter, hovedområde, fakultet eller lignende kan varetages af en centerdirektør, henholdsvis en faglig områdechef, dekan eller lignende.

Til § 14

Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsen som institutionens øverste myndighed er ansvarlig overfor undervisningsministeren for højskolens samlede virksomhed, herunder forvaltningen af statslige tilskud.

Bestemmelsen i stk. 2 giver undervisningsministeren mulighed for at sætte højskolen under direkte administration af ministeriet, såfremt bestyrelsen for institutionen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold. Ministeriet påtager sig således ansvar for højskolens fortsatte videreførelse, indtil ny bestyrelse er udpeget. Ministeren har endvidere mulighed for at beslutte, at institutionens opgaver midlertidigt varetages af personer, som udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse vælges i overensstemmelse med institutionens vedtægt.

Bestemmelsen i stk. 3 giver ministeren bemyndigelse til at gribe ind og afsætte bestyrelsen, såfremt institutionens økonomiske situation på grund af bestyrelsens handlinger og undladelser er blevet af en sådan karakter, at institutionen trues af lukning. Ministeren har mulighed for at indsætte et midlertidigt styre, indtil der i overensstemmelse med institutionens vedtægt er udpeget en ny bestyrelse. Det skal bemærkes, at valg af ny bestyrelse skal ske, så snart det midlertidige styre har udført sin opgave i forhold til den opståede situation.

Det skal bemærkes, at anvendelse af bestemmelsens bemyndigelser udelukker ikke ministeren fra på ethvert tidspunkt i forløbet at anvende lovens øvrige muligheder, jf. bl.a. lovforslagets § 31 om tilbageholdelse eller bortfald af tilskud.

Til § 15

Bestemmelsen fastsætter bestyrelsens pligter om forsvarlig forvaltning af institutionens midler, vedligeholdelse af bygninger og anbringelse af likvide midler. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Det skal bemærkes, at i stk. 3, nr. 2, er »Kreditforeningen af Kommuner i Danmark«, som det er formuleret i den øvrige institutionslovgivning, ændret til »KommuneKredit«, jf. lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Det fremgår af forarbejderne til loven, jf. lovforslag nr. 165, folketingssamling 2005/2006, at den vedtagne lov ikke medfører ændringer af foreningens rettigheder og forpligtelser, herunder allerede indgåede låneaftaler, der fortsætter uændret under lov nr. 383 af 3. maj 2006.

Rektor

Til § 16

Bestemmelsen fastsætter, at den overordnede daglige ledelse af højskolen bliver varetaget af en rektor. Opgavevaretagelsen skal ske inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Rektor kan inden for de fastsatte retningslinier efter de almindelige forvaltningsretlige regler delegere opgaver til andre ansatte i højskolen. Det skal bemærkes, at der i lovforslagets § 44 er indsat hjemmel til, at undervisningsministeren i en overgangsperiode kan fravige denne bestemmelse, jf. nærmere herom de specielle bemærkninger til § 44.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 fastsætter rektors opgaver, som består i varetagelse af personaleadministrative og regnskabsmæssige opgaver. Rektor har udover de i bestemmelserne nævnte opgaver tillige andre opgaver i medfør af lovforslagets § 12. Rektor indstiller til bestyrelsens beslutning om ansættelse og afskedigelse af højskolens øverste ledelse og indstiller det årlige budget til bestyrelsens vedtagelse.

Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter rektors ansvar overfor bestyrelsen. Rektor har ansvaret for den faglige ledelse af uddannelserne, overholdelse af det af bestyrelsen godkendte budget, og at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinier.

Det fastsættes i stk. 5, at rektor tegner institutionen med undtagelse af dispositioner over fast ejendom.

Uddannelsesudvalg

Til § 17

Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan nedsætte et uddannelsesudvalg for hvert af de faglige hovedområder, som højskolen er godkendt til at udbyde uddannelser i. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og den faglige områdechef, dekanen eller lignende om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans og som uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene har tillige til opgave at foretage indstilling af studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at uddannelsesudvalgene sammensættes af personer med kompetencer inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og af personer med kendskab til arbejdsmarkedet. Dette indebærer, at udvalgene sammensættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked, personer med faglig indsigt, repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser, repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, repræsentanter for uddannelsens praktikområde samt personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3 og 4, at uddannelsesudvalgene tillige har medarbejder- og studenterrepræsentanter. Der udpeges to personer af og blandt de medarbejdere ved institutionen, der fortrinsvis er beskæftiget inden for det pågældende udvalgs uddannelsesområde. Der udpeges to personer af og blandt de studerende.

De studerendes råd

Til § 18

Bestemmelsen giver de studerende ved højskolen adgang til at danne et råd, som afspejler de studerendes synspunkter og yder rådgivning til bestyrelsen, rektor og områdecheferne. Der er tale om en fakultativ adgang for de studerende til at danne et sådant råd. Institutionen skal stille lokaler til rådighed for de studerendes råd og udlevere nødvendige materialer til brug for rådets arbejde. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Søgsmålskompetence

Til § 19

Bestemmelsen giver undervisningsministeren og højskolens bestyrelse bemyndigelse til at træffe beslutning om at anlægge søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen. Bestemmelsen findes i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen svarer til reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse foreninger. Bestemmelsen omhandler som i fondslovene alene erstatningssøgsmål i anledning af skade, som er tilføjet højskolen.

Ministeren vurderer på baggrund af tabets størrelse og den udviste adfærd, om søgsmål skal anlægges i det enkelte tilfælde. Søgsmålsadgangen vil kun finde anvendelse i grove tilfælde. Bestemmelsen indebærer ikke en skærpelse af bestyrelsesmedlemmernes ansvars- og hæftelsesforhold. For bestyrelsesmedlemmerne gælder som hidtil dansk rets almindelige erstatningsregler, men bestyrelsesmedlemmerne hæfter i øvrigt ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtelser.

Uden for bestemmelsen falder tilfælde, hvor udenforstående eller ansatte har lidt tab på grund af udvist adfærd overfor personer med tilknytning til institutionen. Disse personer vil som hidtil selv kunne rejse et selvstændigt krav over for den eller de ansvarlige.

Det er ikke hensigten, at bestemmelsen skal gøre udtømmende op med spørgsmålet om retlig interesse i forbindelse med en sags anlæggelse. Bestemmelsen skal alene præcisere, at undervisningsministeren og højskolens bestyrelse kan træffe beslutning om søgsmål.

Kapitel 4

Tilskud, lån, vilkår m.v.

Til § 20

Bestemmelsen fastsætter, at højskolen i sit virke skal være uafhængig, og institutionens midler må alene anvendes til institutionens formål. Uafhængigheden indebærer, at højskolen alene skal indrette sin virksomhed med henblik på at varetage institutionens interesser til gavn for de studerende, og at højskolen ikke kan indgå i nogen form for styret fællesskab, ud over den adgang den har til at lave fælles administration mellem flere forskellige typer af institutioner på forskellige niveauer efter § 8. Højskolen må ikke være styret af uvedkommende eller udefrakommende interesser. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Til § 21

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 20. Bestemmelsen fastsætter, at højskolen kan disponere frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et, forudsat at det sker inden for institutionens formål. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Drifts- og anlægstilskud

Til § 22

Bestemmelsen fastsætter, som det er tilfældet med de øvrige selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område, højskolens adgang til at modtage statstilskud. Tilskuddene ydes til brug for institutionens opgaveløsning.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at undervisningsministeren kan yde tilskud andre opgaver, der varetages af højskolen, herunder til udviklings- og forskningsopgaver, videncenterfunktioner og samarbejde med forskningsinstitutioner.

Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at undervisningsministeren yder tilskud til højskolens administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene ydes dels som et institutionstilskud til basisomkostninger, drift og øvrige opgaver, og dels af taxametertilskud. Taxametertilskud er sammensat af undervisningstaxameter, bygningstaxameter, fællesudgiftstaxameter samt færdiggørelsestaxameter. Tilskuddene og satserne fastsættes på de årlige finanslove.

Det skal bemærkes, at hjemlen til at udbetale tilskud til journalistuddannelsen findes i den gældende lov om Danmarks Journalisthøjskole. Hjemlen til at udbetale tilskud til direkte undervisningsudgifter vil fremover være hjemlet i lovgivningen om de pågældende uddannelser.

Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter den kreds af udenlandske studerende, der kan udløse statstilskud. Bestemmelsen indebærer, at højskolens udbud af uddannelse til udenlandske studerende, der ikke opfylder bestemmelsens nr. 1-3, kan ikke udløse statstilskud til højskolen.

Bestemmelsen i stk. 5 fastsætter, at højskolens udbud af uddannelse til udenlandske studerende, og som ikke er tilskudsberettiget, sker som indtægtsdækket virksomhed.

Til § 23

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 24

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Udskydelse af planlagte byggerier kan ske under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomheden. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 25

Til § 26

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at yde lån eller tilskud til højskolen, såfremt institutionen er kommet i en særlig økonomisk vanskelig situation. Bestemmelsen kan finde anvendelse i de tilfælde højskolen er lukningstruet, eller hvis institutionens situation kan medføre vanskeligheder med uddannelsesforsyningen. Det skal bemærkes, at berettigelse til tilskud efter denne bestemmelse beror på ministerens skøn af den institutionens særlige økonomisk vanskelige situation. Ministeren kan i den forbindelse stille krav om omlægning af institutionens aktivitet med henblik på genopretningen af økonomien, eller krav om indgåelse af en indsatsaftale.

Vilkår m.v.

Til § 27

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om aktivitetsindberetninger, opgørelse af antal af studenterårsværk, årselever og dimittender. Der skal i disse regler fastsættes, hvorledes antallet af studerende opgøres i forbindelse med udbetaling af tilskud. Opgørelsen foretages i antallet af studenterårsværk, årselever og dimittender, og tilgangen til uddannelserne fastlægges som altovervejende hovedregel af institutionen selv. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Til § 28

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af retten til at betinge tilskud af, at det skal fremme formålet i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Undervisningsministeren kan herefter stille krav om varetagelse af sociale hensyn som betingelse for at modtage tilskud (en social klausul). Det vil bero på ministerens vurdering, om og i givet fald hvilke sociale klausuler, der skal anvendes. En social klausul må imidlertid ikke få negative konsekvenser for undervisningen.

Til § 29

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at selvejende uddannelsesinstitutioner inden for den offentlige forvaltning i forbindelse med aftaler om husleje- og ejendomsaftaler ikke bliver stillet ringere end sædvanlige markedsvilkår. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 30

Til § 31

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen fastsætter, at undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist, hvis højskolen ikke følger lovens bestemmelser eller efterlever påbud udstedt af ministeren. Bestemmelsen giver endvidere ministeren bemyndigelse til at tilbageholde tilskud til institutionen eller lade tilskud bortfalde helt eller delvist, hvis der er indgivet konkursbegæring mod højskolen, eller hvis højskolen går i betalingsstandsning, eller når der i øvrigt er fare for, at institutionens virksomhed må indstilles.

Bestemmelsen i stk. 2 foreskriver adgang til at kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtigt.

Der kan fastsættes frist for højskolen til at rette op på forholdet, således at tilskuddet først standses, når fristen er udløbet. Bortfald af hele tilskuddet vil kun ske, hvis der er tale om grove eller gentagne tilfælde. Genoptagelse af tilskud vil kunne finde sted, når bestyrelsen klart kan dokumentere, at alle forhold er bragt i orden. I mindre grove tilfælde vil Undervisningsministeriet som udgangspunkt ikke tilbageholde eller lade tilskuddet bortfalde helt eller delvist, men udstede et påbud efter lovforslagets § 36, stk. 2, om at ændre den pågældende virksomhed. Efterkommes påbuddet ikke, kan tilskud tilbageholdes, bortfalde eller kræve tilbagebetalt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis højskolen efter at have modtaget påbud fortsat ikke efterlever aftaler eller regler om løn- og ansættelsesforhold. Tilskud, der er oppebåret uretmæssigt vil altid blive krævet tilbagebetalt.

Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Kapitel 5

Kapitalforvaltning, regnskab og revision

Til § 32

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen fastsætter, at højskolens regnskabsår er finansåret, og at der ved regnskabsårets udløb skal aflægges årsrapport til Undervisningsministeriet. Sammen med årsrapporten sendes det tilhørende revisionsprotokollat til ministeriet, og begge dele underskrives af alle stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne skal i forbindelse med regnskabsaflæggelse tillige afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne vil i den forbindelse være underlagt skærpet strafansvar efter straffelovens § 161.

Bestemmelsen stk. 2 fastsætter revision af institutionen af en intern revisor og revidering af regnskab af rigsrevisor.

Bestemmelserne i stk. 3 og 5 fastsætter reaktionsmuligheder i fælde af, at den interne revisor ikke udfører revisionsopgaven på tilfredsstillende vis, hvis revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene til revision, eller hvis vedkommende i øvrigt tilsidesætter sine pligter som revisor. Undervisningsministeren kan i den forbindelse pålægge bestyrelsen at udpege en anden revisor.

Bestemmelserne i stk. 4 og 6 giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvorledes regnskaber opstilles og aflægges, og bemyndigelse til at fastsætte regler om revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 33

Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsen påser, at den interne revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisor. Bestemmelsen præciserer en række tilfælde, hvor revisor vil være inhabil. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til lovforslagets § 11, stk. 4, om personer med interessesammenfald, som er uforenelige med varetagelse af bestyrelsespost for institutionen.

Bestemmelsen i stk. 2 giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår et lejeforhold er af uvæsentligt omfang. Bestemmelsen er videreført fra selvejelovens § 24 a, 3. pkt., som er udmøntet i § 8 i bekendtgørelse nr. 919 af 18. november 2003 om tilskudsbetaling m.v. til Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. Det fremgår af denne bestemmelse, at et lejeforhold, herunder leasing, er af uvæsentligt omfang, hvis lejen udgør 2,0 pct. eller derunder af institutionens samlede ejendomsudgifter inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger inkl. installationer. Denne praksis agtes videreført med dette lovforslag.

Kapitel 6

Ophør

Til § 34

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til efter høring af højskolens bestyrelse at nedlægge højskolen, hvis ministeren skønner, at højskolen efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller hvis at der ikke længere er behov for højskolen. Bestemmelsen vil kunne anvendes i det tilfælde, hvor højskolen ikke lever op lovforslagets krav om kvalitet, eller hvor højskolens økonomiske forhold nødvendiggør en sådan beslutning.

Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 35

Kapitel 7

Tilsyn og kvalitetssikring

Til § 36

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen fastsætter, at undervisningsministeren fører tilsyn med højskolen. Ministeren kan til brug herfor indhente alle nødvendige oplysninger hos højskolen.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at såfremt det konstateres, at institutionen i dens virksomhed ikke overholder lovens bestemmelser, regler der er fastsat, eller aftaler der er indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud om at ændre den pågældende virksomhed. Manglende efterlevelse af et påbud kan medføre bortfald af tilskud, jf. lovforslagets § 31, eller ministeren kan beslutte, at højskolen sættes under Undervisningsministeriets administration, jf. lovforslagets § 14, stk. 2 og 3.

Bestemmelserne i 3 giver ministeren adgang til anden reaktionsmulighed. Bestemmelserne fastsætter, at ministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå indsatsaftale med ministeren. Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.

Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 37

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning over for højskolen, såfremt det af revisors afrapportering eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af institutionens midler. Bestemmelsen skal ses i tilknytning til lovforslagets § 36 om Undervisningsministeriets tilsyn med uddannelsesinstitutionerne.

Til § 38

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om kvalitetssikring af højskolen, herunder om kvalitetssikringssystemer. Der kan fastsættes regler om den eksterne kvalitetssikring som f. eks. institutionsakkrediteringer, auditeringer og benchmarking. Der kan endvidere fastsættes regler om, at institutionerne skal anvende et kvalitetssikringssystem, som kan understøtte den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering.

Oplysningsforpligtelser

Til § 39

Bestemmelsen giver hjemmel til, at ministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger til brug for gennemførelse af tilsyn, fastlæggelse af regnskab, udarbejdelse af statistik m.v. Det vil være oplysninger, der vedrører højskolens forhold, som for eksempel oplysninger om uddannelsesaktivitet, personaleforhold og højskolens økonomi. Ministeren kan træffe bestemmelse om, at oplysningerne skal leveres i elektronisk form, herunder bestemme formatet. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler herom.

Behandlingen af oplysninger og regelfastsættelse vil ske under iagttagelse af persondataloven, og der vil ikke blive indhentet flere oplysninger end nødvendigt.

Der gives i stk. 2 ministeren bemyndigelse til at bestemme, at højskolen skal anvende fælles administrative systemer. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler herom.

Til § 40

Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om elektronisk kommunikation i alle funktioner og til at anvende digital signatur.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at de oplysninger, som ikke kommunikeres elektronisk, jf. stk. 1, og som har almen offentlig interesse, skal gøres tilgængelige på højskolens hjemmeside.

Kapitel 8

De studerendes adfærd og klageadgang

Til § 41

Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om højskolens adgang til at fastsætte retningslinier for de studerendes adfærd på højskolen. Reglerne vil tillige indeholde adgang til, at højskolen kan gennemføre disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5, stk. 3, i lov om mellemlange videregående uddannelser. Der er tale om en nyaffattelse, men bestemmelsen svarer i sit retlige indhold til den nævnte bestemmelse.

Der vil i reglerne blive fastsat bestemmelser om, at højskolen skal udarbejde et ordensreglement for de studerende på institutionen, hvori der opstilles krav og standarder for almindelig god opførsel som grundlag for et godt og aktivt studiemiljø. Der skal af ordensreglementet fremgå de foranstaltninger, som institutionen kan sætte i værk ved den studerendes uacceptable adfærd. Særligt i relation til konsekvenser forventes det, at der vil blive stillet krav om, at de af institutionen beskrevne konsekvenser ikke må gå videre, end formålet tilsiger, og derfor skal stå i rimeligt forhold til den forseelse eller adfærd, der er konstateret.

Til § 42

Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at klager over højskolens afgørelser kan indbringes for undervisningsministeren. Der kan i den forbindelse tillige fastsættes regler om procesforudsætninger, klagefrist m.v. Udgangspunktet er således, at der ikke er klageadgang for højskolens afgørelser, med mindre der er fastsat regler herom.

Bestemmelsen i stk. 2 modificerer dette udgangspunkt, således at retlige spørgsmål om afgørelser, som vedrører de studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 9

Ikrafttrædelse og overgang

Til § 43

Det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Baggrunden herfor er, at der ved den seneste ændring af lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. § 68 i lov nr. 562 af 6. juni 2007 er indsat en hjemmel til, at bestyrelserne for Danmarks Journalisthøjskole (efter overgang til selveje inden for den offentlige forvaltning) og Den Grafiske Højskole kan beslutte at lægge de to institutioner sammen til en ny institution. Bestyrelserne for de to institutioner skal i fællesskab udarbejde en sammenlægningsplan og en vedtægt for den nye institution. Sammenlægningsplanen og vedtægten skal godkendes af undervisningsministeren.

Undervisningsministeriet har ved brev af 3. oktober 2007 godkendt, at Danmarks Journalisthøjskole overgår til selveje inden for den offentlige forvaltning med virkning fra 1. januar 2007. Bestyrelserne for de to institutioner har med brev af 12. oktober 2007 anmodet om Undervisningsministeriets godkendelse af sammenlægning af de to institutioner med virkning fra 1. januar 2008.

Lovens ikrafttræden forudsætter derfor, at ministeren har godkendt sammenlægningsplan og vedtægt, hvorfor det findes mest hensigtsmæssigt, at tidspunktet fastsættes af ministeren.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter et særligt ikrafttrædelsestidspunkt for lovens §§ 44 - 46. Der er tale om overgangsbestemmelser, der er møntet på Danmarks Journalisthøjskoles overgang til selveje og sammenlægningen af Danmarks Journalisthøjskole med Den Grafiske Højskole.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 fastsætter konsekvensændringer i andre love og opretholdelse af administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de ophævede love.

Til § 44

Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren bemyndiges til i en overgangsperiode at kunne fravige lovforslagets bestemmelse om, at højskolens daglige ledelse varetages af en rektor.

Bestyrelserne for Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole har udtrykt ønske om i en overgangsperiode at kunne organisere højskolen på en anden måde end foreskrevet i lovforslagets § 16, hvorefter højskolens daglige ledelse varetages af en rektor. Institutionerne foreslår, at den daglige ledelse varetages af en direktion med repræsentation fra Den Grafiske Højskole, Danmarks Journalisthøjskole og kompetenceudviklingsområdet. Bestyrelsen udpeger et af direktionsmedlemmerne til at være højskolens øverste leder med det ansvar, som ifølge lovforslaget påhviler rektor.

Det er en afgørende forudsætning for den foreslåede model, at der udpeges en person, der tegner højskolen udadtil, og som vil være ansvarlig for højskolens samlede virke. Den foreslåede ledelsesmodel vil i så fald kunne rummes inden for lovforslagets nuværende ordlyd. Den foreslåede bestemmelse er imidlertid nødvendig, idet institutionernes forslag til en anden ledelsesmodel indebærer, at højskolen vil skulle kunne anvende en anden stillingsbetegnelse end rektor. Den foreslåede bestemmelse muliggør ministeriets adgang til i en overgangsperiode indtil 2012, det vil sige i bestyrelsens første funktionsperiode, at kunne ændre stillingsbetegnelsen.

Højskolen skal herefter fra en ny funktionsperiode organisere højskolen i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelse herom.

Til § 45

Bestemmelsen fastlægger regelsættet, som Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole skal aflægge regnskab efter i 2007. Det skal bemærkes, at Danmarks Journalisthøjskole, der hidtil har været en statsinstitution, efter overgang til selvejende institution inden for den offentlige forvaltning skal udpege en revisor til at varetage revisionsopgaver i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v. Det endvidere bemærkes, at Danmarks Journalisthøjskole i forbindelse med aflæggelse af regnskab for 2007 tillige skal udarbejde en åbningsbalance, som er opgjort pr. 1. januar 2007.

Bestemmelsen i stk. 2 indeholder hjemmel til at yde kompensation for Danmarks Journalisthøjskoles momsudgifter fra og med 1. januar 2007. Der vil være tale om ikke fradragsberettiget købsmoms, som Danmarks Journalisthøjskolen afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 9 i lov om Danmarks Journalisthøjskole. Hjemlen er nødvendiggjort af, at Danmarks Journalisthøjskole er overgået til selveje inden for den offentlige forvaltning med virkning fra 1. januar 2007.

Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at undervisningsministeren kan yde tilskud til udgifter i forbindelse med sammenlægning af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole. Der er tale om videreførelse af praksis ved sammenlægning af centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse. Bevillingen af tilskud ved fusion har været hjemlet i finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 172. Bestemmelsen i finansloven bortfalder i 2008, hvorfor bestemmelsen videreføres med lovforslaget på samme måde, som bestemmelsen er videreført i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Tjenestemænd

Til § 46

Bestemmelsen har til formål at afskære adgangen til ventepenge, rådighedsløn og pension for statstjenestemænd ansat ved Danmarks Journalisthøjskole som følge af Danmarks Journalisthøjskoles overgang til selveje, eller sammenlægning af Danmark Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole. Bestemmelsen medfører ikke indskrænkning af statstjenestemænds rettigheder ved afsked. Endvidere giver den planlagte omstrukturering heller ikke grundlag for afsked med rådighedsløn og/eller pension.

Statstjenestemænd ansat ved Danmarks Journalisthøjskole har imidlertid mulighed for at søge overgang til ansættelse efter de for den højskolen gældende ansættelsesregler, ligesom de kan søge overgang til ansættelse i forfremmelsesstillinger efter de samme regler.

For de statstjenestemænd, der ikke overgår til ansættelse ved højskolen, indebærer bestemmelsen ikke en forringelse af disses ansættelsesvilkår.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse i det omfang, der er tale om forflyttelse i tjenestemandslovens og Grundlovens forstand.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 27 Forslag til lov om medie- og journalisthøjskolen.

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-11-2007