Forslag

til

Lov om medie- og journalisthøjskolen

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven gælder for medie- og journalisthøjskolen for videregående uddannelser inden for medieområdet og journalistik, jf. § 3.

Stk. 2. Medie- og journalisthøjskolen er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.

§ 2. Højskolens navn fastsættes i vedtægten, jf. § 10. Betegnelsen »højskole« skal indgå i navnet.

Kapitel 2

Medie- og journalisthøjskolens formål og opgaver

§ 3. Højskolen har til opgave inden for journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser, der på internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor.

§ 4. Højskolen skal inden for de uddannelsesområder, der er nævnt i § 3, dække behovet i hele landet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at højskolen for en eller flere af de nævnte uddannelser kun skal dække behovet i nærmere bestemte dele af landet.

Stk. 3. Højskolen skal medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer.

§ 5. Højskolen skal inden for sine områder, jf. § 3, udføre udviklings- og forskningsopgaver samt varetage videncenterfunktioner. Højskolen bidrager bl.a. gennem nationalt og internationalt samarbejde og viden- og kompetenceudvikling tillige til udvikling og vækst inden for de områder, som højskolen retter sig imod.

Stk. 2. Højskolen skal samarbejde med professionshøjskolerne. Den skal endvidere samarbejde med universiteterne og andre relevante forskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som højskolens uddannelser retter sig imod.

§ 6. Højskolen skal have et system til behandling af sager om merit- og realkompetencevurdering, som er gennemskueligt og giver de studerende en ensartet og hurtig behandling af ansøgninger på området. Højskolens behandling af merit- og realkompetencesager sker i et enstrenget system, som sikrer tillid til resultatet af højskolens vurdering og tillid til kvalitet i løsningen af opgaven.

§ 7. Højskolen skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om kvalitet og resultater og informere nærmere herom.

§ 8. Højskolen kan efter aftale med profes­sionshøjskoler, ingeniørhøjskoler, erhvervsakademier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1.

§ 9. Højskolen skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringsskik og må ikke påføre andre urimelig konkurrence.

Kapitel 3

Vedtægt

§ 10. Højskolens forhold reguleres i en vedtægt, der skal indeholde nærmere bestemmelser om bl.a. højskolens uddannelsesformål og fagområder, bestyrelsens sammensætning og funktionsperiode og højskolens organisation.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender vedtægten.

Bestyrelsens sammensætning

§ 11. Bestyrelsen består af en formand, der er udpeget af undervisningsministeren, og af mindst 9 og op til 14 stemmeberettigede medlemmer. Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, som med deres erfaring med og faglige indsigt i medieproduktion og journalistik og arbejdsmarkedets behov for personer med uddannelser inden for medieområdet og journalistik skal kunne bidrage til at fremme højskolens strategiske virke og faglige mål inden for uddannelsesområderne. Medlemmerne skal tillige repræsentere det faglige, have erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende.

Stk. 2. 2 medlemmer vælges af og blandt de studerende.

Stk. 3. 2 medlemmer vælges af og blandt medarbejderne. De af medarbejderne valgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 4. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

Stk. 5. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 4, nr. 1-4 ikke anvendelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Bestyrelsens opgaver og ansvar

§ 12. Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af højskolen og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af højskolen.

Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf. § 10, og indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren.

Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor højskolens organisatoriske opbygning, således at højskolen kan opfylde sine formål og varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf. lovens kapitel 2 og vedtægten, og således at de studerendes mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. § 17, stk. 2, og § 18.

Stk. 4. Bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som højskolen udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordninger.

Stk. 5. Bestyrelsen skal vedtage det årlige budget efter indstilling fra rektor.

Stk. 6. Bestyrelsen skal ansætte og afskedige rektor. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor ansætte og afskedige den øvrige øverste ledelse.

Stk. 7. Bestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for rektors og den øvrige øverste ledelses virksomhed.

§ 13. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere højskolen med et kompetencecenter for efter- og videreuddannelse og faglige hovedområder, fakulteter el.lign.

Stk. 2. Bestyrelsen kan bestemme, at ledelsen af kompetencecenteret efter rektors nærmere bestemmelse varetages af en centerdirektør, og at et fagligt hovedområde, fakultet eller lignende efter rektors nærmere bestemmelse varetages af en faglig områdechef, en dekan el.lign.

§ 14. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for højskolens samlede virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte, at

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer højskolens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i højskolens vedtægt.

§ 15. Bestyrelsen skal forvalte højskolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for højskolens formål.

Stk. 2. Højskolen er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Stk. 3. Højskolen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:

Stk. 4 . Bestyrelsen kan uanset stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som højskolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis højskolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

Rektor

§ 16. Højskolens øverste daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat, jf. dog § 44. Højskolens rektor deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Rektor eller den, som rektor anmoder herom, kan endvidere efter behov deltage i møder i andre kollektivt sammensatte organer i højskolen, der er nedsat af bestyrelsen.

Stk. 2. Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, ansætter og afskediger personalet, jf. dog § 12, stk. 6, 2. pkt.

Stk. 3. Rektor underskriver regnskabet.

Stk. 4. Rektor har over for bestyrelsen ansvar for

Stk. 5. Rektor tegner højskolen med undtagelse af dispositioner over fast ejendom.

Uddannelsesudvalg

§ 17. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor bestemme, at der for hvert af de faglige hovedområder, fakulteter el.lign., inden for hvilke højskolen er organiseret, jf. § 13, nedsættes et uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og den faglige områdechef eller dekan el.lign. om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget indstiller studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12, stk. 4.

Stk. 2. Uddannelsesudvalget sammensættes af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og personer med kendskab til arbejdsmarkedet.

Stk. 3. 2 medlemmer udpeges af og blandt de medarbejdere ved højskolen, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 4. 2 medlemmer udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområder.

De studerendes råd

§ 18. De studerende har ret til på baggrund af valg at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som højskolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende.

Søgsmålskompetence

§ 19. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført højskolen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.

Kapitel 4

Tilskud, lån, vilkår m.v.

§ 20. Højskolen skal i sit virke være uafhængig, og højskolens midler må alene komme højskolens formål til gode.

§ 21. Højskolen disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for. Højskolen kan opspare tilskud til anvendelse til formål i følgende finansår.

Drifts- og anlægstilskud

§ 22. Undervisningsministeren skal yde højskolen et institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til andre opgaver, der varetages af højskolen, herunder udviklings- og forskningsopgaver, videncenterfunktioner og samarbejde med forskningsinstitutioner.

Stk. 3. Undervisningsministeren skal yde tilskud til højskolens administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Stk. 4 . Udenlandske studerende på videregående uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk. 1 og 3, hvis de pågældende

Stk. 5 . Højskolens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4, sker som indtægtsdækket virksomhed.

§ 23. Undervisningsministeren kan pålægge højskolen mod betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet til rådighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner.

§ 24. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med finansministeren pålægge højskolen for en periode at udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomhed.

§ 25. Tilskud efter loven ydes ikke til dækning af højskolens udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer højskolen for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som højskolen afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter loven.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til højskolen.

§ 26. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til medie og journalisthøjskolen, hvis denne efter undervisningsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situa­tion. Lån eller tilskud er betinget af, at højskolen følger undervisningsministerens krav til omlægning af højskolens aktivitet med henblik på genopretning af økonomien eller krav om, at der indgås en indsatsaftale.

Vilkår m.v.

§ 27. Undervisningsministeren fastsætter regler om aktivitetsindberetninger, opgørelsen af antal studenterårsværk, årselever og dimittender. Ministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.

§ 28. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om højskolens budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til højskolen. Ministeren fastsætter regler om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til højskolen stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler).

§ 29. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for højskolen end sædvanlige markedsvilkår.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

§ 30. Højskolen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold for højskolens ansatte.

Stk. 2. Tjenestemandslovens § 21, stk. 4, gælder for medlemmer af højskolens bestyrelse.

§ 31. Hvis højskolen ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler eller aftaler, jf. § 30, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, kan undervisningsministeren midlertidigt tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud til højskolen eller lade tilskud bortfalde, hvis der er indgivet konkursbegæring mod højskolen, hvis højskolen standser sine betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at højskolens virksomhed må indstilles.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Kapitel 5

Kapitalforvaltning, regnskab og revision

§ 32. Højskolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og rektor. I forbindelse med indsendelse af årsrapport til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 2. Højskolens regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevior om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.

Stk. 3. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de regler om intern revision, der er fastsat i medfør af stk. 2, 2. pkt., eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af årsrapporten og om højskolens regnskabsføring.

Stk. 5. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angivet frist at udpege en anden revisor.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om revisors kontrol af højskolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

§ 33. Bestyrelsen påser, at den interne revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.v., som højskolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Kapitel 6

Ophør

§ 34. Undervisningsministeren kan efter høring af højskolens bestyrelse beslutte at nedlægge højskolen, hvis ministeren skønner, at højskolen efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller hvis der ikke længere er behov for højskolen.

§ 35. Formue hidrørende fra højskolen tilfalder statskassen ved ophør, jf. dog stk. 2. Gaver skænket til højskolen tilfalder statskassen, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

Stk. 2. Hvis der indgår nettoformue fra Den Grafiske Højskole, der den 31. december 1990 var en selvejende institution, anvendes den del af højskolens nettoformue, der svarer til institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til de formål, der var fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.

Stk. 3. Gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, der er skænket til Danmarks Journalisthøjskole eller Den Grafiske Højskole efter den 1. januar 1991 og indtil sammenlægning af de to institutioner, anvendes til de formål, der er fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1-3.

Kapitel 7

Tilsyn og kvalitetssikring

§ 36. Undervisningsministeren fører tilsyn med højskolen og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug.

Stk. 2. Hvis undervisningsministeren finder, at højskolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til højskolen om at ændre den pågældende virksomhed, jf. § 14, stk. 2 og 3, og § 31.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at kvaliteten i en højskoles undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.

§ 37. Hvis det af revisors beretning eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af højskolens midler, skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning.

§ 38. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetssikring af højskolen, herunder om kvalitetssikringssystemer.

Oplysningsforpligtelser

§ 39. Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra højskolen om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om højskolens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapport, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at højskolen skal anvende fælles administrative systemer. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om sådanne systemer.

§ 40. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem højskolen og Undervisningsministeriet, mellem højskolen og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning, samt mellem højskolen og brugerne heraf, herunder om anvendelse af digital signatur.

Stk. 2. Højskolen sikrer, at også andre informationer om højskolen på en let tilgængelig måde er oplyst på højskolens hjemmeside på internettet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Kapitel 8

De studerendes adfærd og klageadgang

§ 41. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om højskolens adgang til at fastsætte retningslinjer om de studerendes adfærd og om højskolens adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for de studerende, som ikke overholder de retningslinjer, som højskolen fastsætter.

§ 42. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klager over højskolens afgørelser kan indbringes for undervisningsministeren, herunder om klagefrist eller om, at visse afgørelser ikke kan indbringes for undervisningsministeren.

Stk. 2. Retlige spørgsmål vedrørende afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 9

Ikrafttræden og overgang

§ 43. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens §§ 44-46 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Lov om Danmarks Journalisthøjskole ophæves.

Stk. 4. Regler, der er udstedt i medfør af lov om Danmarks Journalisthøjskole eller i medfør af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 44. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen godkende, at § 16 fraviges med virkning indtil den 31. december 2011.

§ 45. Regnskab vedrørende 2007 for Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole aflægges til undervisningsministeren af bestyrelsen for medie- og journalisthøjskolen. Regnskab vedrørende 2007 for Danmarks Journalisthøjskole skal tillige indeholde en åbningsbalance opgjort pr. 1. januar 2007. Aflæggelse af regnskab og revision for 2007 sker efter reglerne herom i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Stk. 2. For Danmarks Journalisthøjskoles udgifter fra og med den 1. januar 2007 i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomhedsopgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som Danmarks Journalisthøjskole afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 9 i lov om Danmarks Journalisthøjskole, finder lovens § 25, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med sammenlægning af Den Grafiske Højskole med Danmarks Journalisthøjskole til medie- og journalisthøjskolen.

Tjenestemænd

§ 46. Tjenestemænd, der i forbindelse med Danmarks Journalisthøjskoles overgang til selveje har valgt at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd, bevarer deres status som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved medie- og journalisthøjskolen.

Stk. 2. Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af sammenlægningen af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole og har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne sammenlægning.

Stk. 3. Højskolen afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af højskolens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn af statskassen, hvis højskolen ikke har midler til at afholde udgiften.