L 26 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. og forskellige andre love. (Omlægning
af ansvaret for befordring til brobygning, ny befordringsordning
ved korte forløb, elektronisk ansøgning m.v.).
Fremsat den 28. november 2007 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og
forskellige andre love
(Omlægning af ansvaret for befordring
til brobygning, ny befordringsordning ved korte forløb,
elektronisk ansøgning m.v.)
§ 1
I lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lov nr.
578 af 9. juni 2006, som ændret ved lov nr. 1224 af 6.
december 2006, § 32 i lov nr. 551 af 6. juni 2007,
§ 3 i lov nr. 559 af 6. juni 2007 og § 15 i lov
nr. 561 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer:
1.§ 2, stk. 1, nr. 7,
ophæves.
Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.
2. I
§ 3, stk. 3,
ændres »§ 2, stk. 1, nr. 8« til:
»§ 2, stk. 1, nr. 7«, og »lov om
aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik« ændres til: »lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«.
3.§ 3, stk. 5,
ophæves.
4. I
§ 6 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om en
øvre og nedre grænse for rabat.«
5.§ 7, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Egenbetalingen på 9,50 kr. reguleres én gang
årligt på et tidspunkt fastsat af
undervisningsministeren. Egenbetalingen ved
befordringsgodtgørelse efter §§ 9 og 9 a
reguleres dog én gang årligt den 1. januar.
Stk. 3.
Egenbetalingen reguleres efter udviklingen i indeks for
bustransport fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks med
ændringen i indekset fra august 2 år før til
august året før. Reguleringen sker på grundlag
af den på reguleringstidspunktet gældende
beløbsgrænse. Det regulerede beløb afrundes til
nærmeste ørebeløb.«
6. I
§ 8, stk. 2, udgår
»de befordringsansvarliges«.
7. I
§ 9, stk. 1,
indsættes efter »jf. stk. 2 og 3,«:
»der har ret til rabat efter § 2,«.
8. I
§ 9, stk. 2,
ændres »Deltagere« til: »Styrelsen kan
godkende, at deltagere,« og »§ 2,
stk. 1, nr. 10« ændres til: »§ 2,
stk. 1, nr. 9«.
9. I
§ 9, stk. 3,
ændres »er omfattet af« til: »har ret til
rabat efter«.
10. I
§ 9, stk. 5,
indsættes efter »befordringsgodtgørelsens
beregning,«: »en øvre grænse for
befordringsgodtgørelsen,«.
11.
Efter § 9
indsættes:
Ȥ 9
a. Uddannelsesinstitutionen sørger for befordringen
mellem bopæl og uddannelsessted af uddannelsessøgende
eller deltagere, der deltager i korte eller vekslende
forløb, og som har ret til rabat efter § 2.
Forpligtelsen kan opfyldes ved at henvise den
uddannelsessøgende til offentlige befordringsmidler og
godtgøre udgiften hertil med fradrag af egenbetalingen, jf.
§ 7.
Stk. 2. Styrelsen
refunderer uddannelsesinstitutionernes udgifter til befordring
efter stk. 1 efter fradrag af egenbetalingen, jf.
§ 7.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke uddannelsessøgende, der er omfattet af
stk. 1. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte
regler om attestation af uddannelsesinstitutionens opgørelse
over udgifter til befordring.«
12. I
§ 14, nr. 1, ændres
»søge, og« til: »søge,«.
13. I
§ 14 indsættes efter
nr. 1 som nyt nummer:
»2) at
ansøgning om ret til rabat eller godtgørelse kun kan
ske i elektronisk form, herunder anvendelse af digital signatur
eller anden sikker personidentifikation, og«
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
14. I
§ 16, stk. 1,
ændres »og § 9 stk. 3 og 4« til:
», § 9, stk. 3 og 4, og § 9
a«.
15. I
§ 17, stk. 4,
ændres »§ 7, stk. 2« til:
»§ 7, stk. 2 og 3«.
§ 2
I lov om statens uddannelsesstøtte
(SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 27. juli 2007,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 23, stk. 3,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2)
godtgørelse efter § 9 i lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.,«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
2. I
§ 24, stk. 8,
ændres »§ 23, stk. 3, nr. 2« til:
»§ 23, stk. 3, nr. 3«.
3. I
§ 39 indsættes efter
stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8.
Styrelsen kan til de jernbanevirksomheder, der udfører
offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, videregive de
oplysninger om tildeling af statens uddannelsesstøtte, der
er nødvendige for, at jernbanevirksomhederne kan yde rabat
til uddannelsessøgende.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
4. I
§ 42, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »jf. stk. 8, nr. 1« til: »jf.
stk. 9, nr. 1«.
5. I
§ 43 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 39, stk. 8, nr. 2, 3 og
6« til: »§ 39, stk. 9, nr. 2, 3 og
6«.
6. I
§ 62, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 23, stk. 3, nr. 3« til:
»§ 23, stk. 3, nr. 4«.
§ 3
I lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
353 af 14. marts 2007 som ændret ved lov nr. 551 af 6. juni
2007, foretages følgende ændring:
1. I
§ 3, stk. 3,
ændres »den 3. søndag i januar« til:
»på et tidspunkt fastsat af
undervisningsministeren«.
§ 4
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 26, stk. 1,
indsættes efter »skolen«: »eller
brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a, og kapitel 2 a i lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv,«.
§ 5
I lov om vejledning om valg af uddannelse og
erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 27. juni 2007,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 10 f, stk. 2,
indsættes efter »støtte«: »,
herunder til befordring,«.
2. I
§ 10 f, stk. 2,
indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Ved brobygningsforløb i medfør af
§ 10 e sørger kommunalbestyrelsen i
bopælskommunen for befordring mellem elevens bopæl og
brobygningsinstitutionen, hvis afstanden herimellem er mere end 9
km. Forpligtelsen kan opfyldes ved at henvise eleven til offentlige
befordringsmidler og godtgøre udgiften hertil.«
§ 6
I lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 21. november 2006, som
ændret ved § 5 i lov nr. 559 af 6. juni 2007 og
§ 3 i lov nr. 560 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 23 b indsættes:
»Tilskud til befordring i
forbindelse med brobygning
§ 23
c. Staten yder tilskud til nedbringelse af
befordringsudgifter i forbindelse med brobygning inden for en
bevilling, der fastsættes på de årlige
finanslove. Tilskuddet fordeles til de enkelte efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler af
Efterskoleforeningen, som fastsætter kriterier for
fordelingen, herunder om egendækning. Afgørelser
truffet af Efterskoleforeningen om fordeling af tilskuddet efter
denne bestemmelse kan ikke indbringes for
undervisningsministeren.
Stk. 2.
Efterskoleforeningen kan fra skolerne indhente de oplysninger, der
er nødvendige for varetagelsen af opgaven efter stk. 1.
Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for
Efterskoleforeningens virke efter stk. 1.
Stk. 3. Statens
tilskud udbetales forud til Efterskoleforeningen.
Efterskoleforeningen skal føre et særskilt regnskab
for ordningen. Undervisningsministeren fastsætter regler om
regnskabsaflæggelse og revision.«
§ 7
I lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 11, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 17, stk. 1 og 2« til:
»§ 17, stk. 1-3«.
2. I
§ 17 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i
forbindelse med brobygning inden for en bevilling, der
fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet
fordeles til de enkelte skoler af fordelingssekretariatet, jf.
§ 11, stk. 3, som fastsætter kriterier for
fordelingen, herunder om egendækning. Tilskuddet udbetales
forud til fordelingssekretariatet. Fordelingssekretariatet skal
føre et særskilt regnskab for ordningen.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I
§ 24, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§ 17, stk. 1« til:
»§ 17, stk. 1-3«.
§ 8
I lov om ungdomsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2004, som
ændret ved § 3 i lov nr. 577 af 9. juni 2006,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 3 a indsættes:
Ȥ 3
b. Ved brobygningsforløb m.v. efter kapitel 2 a i lov
om vejledning om valg af uddannelse og erhverv gælder
folkeskolens befordringsregler, jf. § 26 i lov om
folkeskolen, tilsvarende for elever i heltidsundervisning på
8.-10. klassetrin.«
§ 9
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 5,
6, 12, 13 og 15, og § 2, nr. 3-5 træder i kraft den 1.
april 2008.
Stk. 3. § 2, nr. 1,
2 og 6, træder i kraft den 1. april 2008 og finder anvendelse
for den endelige tildeling af støtte, jf. § 22 i lov om
statens uddannelsesstøtte (SU-loven), for
støtteåret 2007.
Stk. 4. Den i § 1,
nr. 5, foreslåede ændring af § 7, stk. 2, i lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v. har virkning for regulering af egenbetalingen ved
befordringsgodtgørelse efter § 9 i samme lov fra og med
2009. For 2008 sker reguleringen af egenbetalingen efter § 7,
stk. 2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. ved befordringsgodtgørelse efter
§ 9 i samme lov den 1. april 2008 med virkning fra dette
tidspunkt.
§ 10
§§ 1 og 4-8 gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
Indholdsfortegnelse |
1. | Lovforslagets
baggrund |
2. | Lovforslagets
indhold |
2.1. | Mere fleksibel
ordning for tilskud til brobygning og lignende
forløb |
2.1.1. | Omlægning af
ansvaret for befordring i forbindelse med brobygning |
2.1.2. | Ny fleksibel ordning
for korte forløb på visse
ungdomsuddannelser |
2.2. | Andre justeringer af
befordringsrabatordningen |
2.2.1. | Øvre og nedre
grænse for rabat og øvre grænse for
godtgørelse efter en kilometersats |
2.2.2. | Satsregulering af
egenbetaling ved godtgørelse efter en
kilometersats |
2.2.3. | Udbetaling af
kontantrabat |
2.2.4. | Hjemmel til
elektronisk ansøgning om befordringsrabat. |
2.2.5. | Modtaget
godtgørelse påvirker ikke retten til SU |
2.3. | Hjemmel i SU-loven
til videregivelse af oplysninger om tildeling af SU i forbindelse
med DSB og Arrivas ungdomsrabatter. |
3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige |
3.1. | Konsekvenser som
følge af omlægningen af tilskud til
brobygning |
3.1.1. | Folkeskolen |
3.1.2. | Frie
grundskoler |
3.1.3. | Frie kostskoler
(efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler) |
3.1.4. | Samlede
udgifter |
3.1.5. | Finansiering |
3.2. | Andre
konsekvenser |
4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet |
5. | Administrative
konsekvenser for borgerne |
6. | Miljømæssige konsekvenser |
7. | Forholdet til
EU-retten |
8. | Høring |
9. | Sammenfattende
skema |
1. Lovforslagets baggrund
Lov nr. 578 af 9. juni 2006 om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. trådte i
kraft den 1. januar 2007. Med loven etableredes som et led i
kommunalreformen en ny, statslig befordringsrabatordning for
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og unge og voksne
deltagere i visse undervisningsforløb. I de følgende
omtales disse som uddannelsessøgende.
Indtil den 1. januar 2007 kunne de uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. få godtgørelse gennem
amtskommunen på baggrund af en række forskellige love
og bekendtgørelser. Amtskommunerne havde dog adgang til at
indrette godtgørelsesordningerne forskelligt både med
hensyn til, hvem der var omfattet af ordningerne, hvornår der
kunne gives godtgørelse og godtgørelsens
størrelse.
Den nye statslige befordringsrabatordning administreres af
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen), og
bygger så vidt muligt på de tidligere amtskommunale
ordninger. Det har dog været nødvendigt at fortage en
væsentlig harmonisering og forenkling af de amtskommunale
ordninger for at tilpasse ordningerne til et statsligt regi. I den
forbindelse er det blandt andet tilstræbt at
tilrettelægge administrationen af rabatordningen, så
den i videst muligt omfang administreres på samme måde
som befordringsrabatordningen for studerende ved videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 14. marts
2007. Ordningen for studerende ved videregående uddannelser
administreres ligeledes af styrelsen i samarbejde med de
befordringsansvarlige og uddannelsesstederne.
Efter de gældende regler har deltagere i
brobygningsforløb, der er sammensatte vejlednings- og
undervisningsforløb i overgangen mellem grundskolen og en
ungdomsuddannelse, ret til rabat efter lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. i den periode,
hvor de brobygger til en ungdomsuddannelse. Der ydes rabat på
abonnementskort - dvs. personlige periodekort eller pendlerkort med
en variabel gyldighedsperiode. Trafikselskaberne sælger dog
typisk ikke abonnementskort med en kortere gyldighedsperiode end 30
dage. Det er efter reglerne ikke muligt at få rabat på
klippekort eller enkeltbilletter.
Brobygning kan tilrettelægges som korte forløb
eller lægges på enkelte dage om ugen, og det har derfor
vist sig at være et problem, at der kun kan gives tilskud til
køb af abonnementskort. Det er derfor fundet
nødvendigt at etablere en mere fleksibel ordning for tilskud
til befordring i forbindelse med brobygning. Problemstillingen er
yderligere aktualiseret af, at det fra den 1. august 2008 bliver
obligatorisk for elever i 10. klasse at følge et
brobygningsforløb på 2 uger med mulighed for 4 ugers
frivillig brobygning i tillæg, jf. kapitel 2 a i lov nr. 770
af 27. juni 2007 om vejledning om valg af uddannelse og
erhverv.
Det foreslås på den baggrund, at brobygning
udgår som uddannelse eller undervisningsforløb, der
berettiger til rabat efter lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og at tilskud
til befordring i forbindelse med brobygning til en
ungdomsuddannelse i stedet gives efter de regler, der gælder
for den uddannelse, som den uddannelsessøgende brobygger fra
(folkeskole, fri grundskole, efterskole, husholdningsskole,
håndarbejdsskole m.fl.). Disse ordninger har den
nødvendige fleksibilitet og samtidig undgås
også, at uddannelsessøgende i brobygningsforløb
er omfattet af to forskellige befordringsordninger med hver sin
administration. Forslaget kræver en ændring af lov om
folkeskolen, lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv,
lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om friskoler og
private grundskoler og lov om ungdomsskoler.
En lignende problemstilling gør sig gældende for
så vidt angår korte kombinerede forløb på
produktionsskoler og ved erhvervsuddannelserne, som også er
omfattet af befordringsrabatordningen.
Der foreslås derfor tillige indført en ny og mere
fleksibel befordringsordning for uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser, der deltager i korte forløb, hvor et
tilbud om rabat på et abonnementskort ikke er attraktivt.
Ordningen baseres på, at uddannelsesinstitutionen
sørger for befordring og efterfølgende får den
del af udgiften, der overstiger den uddannelsessøgendes
egenbetaling, refunderet af styrelsen.
På baggrund af de indvundne erfaringer med
administrationen af den nye statslige ordning har det desuden vist
sig nødvendigt at foretage en række yderligere
justeringer af lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og SU-loven.
Ændringerne har til blandt andet til hensigt at lette
administrationen af befordringsrabatordningen og hindre misbrug af
ordningen.
Endelig foreslås en ændring af SU-loven som
konsekvens af en aftale mellem Transport- og Energiministeriet og
DSB som opfølgning på beslutningsforslag nr. B 47. Det
følger af aftalen, at DSBs WildCard-ordning fra den 1. juli
2007 omlægges til også at omfatte
uddannelsessøgende over 25 år, der modtager SU.
Arrivas ungdomsrabatordning (4U-ordningen) omlægges
tilsvarende. For at lette jernbanevirksomhedernes administration af
ordningen forslås der skabt hjemmel til, at styrelsen
elektronisk kan overføre oplysninger til
jernbanevirksomhederne om, hvorvidt en WildCard eller 4U kunde er
registret som SU-berettiget. Ordningen tilrettelægges,
så jernbanevirksomheden med kundens samtykke kan foretage
opslag i de relevante oplysninger i det SU-administrative
system.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Mere fleksibel ordning for
tilskud til brobygning og lignende forløb
2.1.1. Omlægning af ansvaret
for befordring i forbindelse med brobygning
Der foreslås en systematisering af
befordringsrabatordningen, så befordringsrabat eller tilskud
til befordring i forbindelse med brobygning i alle tilfælde
gives efter de regler for befordringsrabat m.v., der i
øvrigt gælder for den uddannelse, eleven deltager i.
Ansvaret for befordring i forbindelse med brobygning foreslås
således at påhvile den skole og myndighed, der i
øvrigt administrerer befordringsordningerne for den
pågældende skole.
For så vidt angår brobygning fra folkeskolen eller
en ungdomsskole til en ungdomsuddannelse foreslås det, at
befordring fremover reguleres efter de regler, der gælder for
befordring af elever i folkeskolen, jf. § 26 i lov om
folkeskolen og regler fastsat i medfør heraf. Herefter
sørger kommunalbestyrelsen for vederlagsfri befordring, hvis
afstanden mellem bopæl og skole overstiger 7 km for elever i
9. klasse og 9 km for elever i 10. klasse. Efter lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v. gives der kun rabat på det beløb, der overstiger
9,50 kr. pr. dag, svarende til 285 kr. for et 30 dages
abonnementskort. Det vurderes på denne baggrund, at eleverne
generelt stilles på samme måde eller gunstigere ved at
overgå til de regler, der gælder for folkeskolen. Det
kan dog ikke udelukkes, at elever i visse lokalområder vil
blive stillet ringere, idet de mister ret til rabat på et
marginalt beløb.
Forslaget vil - ud over ændringen af lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
- medføre en ændring af lov om folkeskolen og
bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen,
så befordringen ikke kun kan ske mellem bopæl og skole,
men også mellem bopæl og brobygningsinstitution.
Ved brobygning i medfør af vejledningslovens
§ 10 e, stk. 2, for unge under 19 år, der har
afsluttet 9. klasse, foreslås det, at kommunalbestyrelsen i
bopælskommunen sørger for befordring mellem
bopæl og uddannelsessted, hvis afstanden er mere end 9
km.
For så vidt angår elever, der brobygger fra en fri
grundskole til en ungdomsuddannelse, foreslås det, at den
frie grundskole yder befordringstilskud til brobygning efter
reglerne i § 17, stk. 3, i lov om friskoler og
private grundskoler. Det foreslås, at der på de
årlige finanslove afsættes en pulje til
nedsættelse af befordringsudgifter i forbindelse med
brobygning i 9. og 10. klassetrin. Puljen administreres af
Fordelingssekretariatet, som er nedsat henhold til § 11,
stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Fordelingssekretariatet fastsætter retningslinier for
fordeling af tilskud til de enkelte skoler.
For så vidt angår elever på efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler foreslås
indført samme mulighed som på frie grundskoler
vedrørende befordringstilskud til obligatorisk brobygning i
10. klasse og brobygning fra 10. klassetrin i øvrigt og 9.
klasse. Det foreslås, at den afsatte pulje administreres af
Efterskoleforeningen, der fastsætter retningslinier om
fordeling af tilskud til de enkelte skoler.
Med de nævnte ændringer vil der blive tale om en
betydelig forenkling, som er til gavn for såvel elever som
uddannelsesinstitutioner.
2.1.2. Ny fleksibel ordning for korte
forløb på visse ungdomsuddannelser
Reglerne for produktionsskolerne og erhvervsuddannelserne er
ændret fra august 2007, så der fremover i de to
skoleformer indgår henholdsvis korte
kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse og
særligt tilrettelagte grundforløb, jf. lov nr. 558 af
6. juni 2007 om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v. og lov om produktionsskoler og lov nr. 561 af 6. juni 2007 om
ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre
love m.m. Produktionsskolerne skal således fra august 2007
tilrettelægge kombinationsforløb til kompetencegivende
uddannelse til elever, der har været på skolen i mere
end 3 måneder. Forløbene kan strække sig over 2
til 5 uger med muligheden for at tilrettelægge forløb
enkelte dage om ugen. På erhvervsuddannelserne skal der
fremover indgå særligt tilrettelagte
grundforløb, der også kan indeholde
brobygningslignende forløb. Den eksakte struktur for disse
forløb er dog endnu ikke fastlagt.
Herudover kan der være yderligere problemer for eleverne
på produktionsskolerne, idet de ofte begynder deres
uddannelsesforløb med dags varsel. Der kan også midt i
forløbene planlægges ulønnede
praktikforløb, hvorfor eleverne skal af sted til en anden
lokalitet. Dette kan ligeledes ske med kort varsel.
Ekspeditionstiden på et abonnementskort med rabat er minimum
en uge, hvilket udgør et selvstændigt problem, da
eleverne ikke vil kunne have et periodekort før tidligst en
uge inde i forløbet.
Det foreslås derfor, at der i lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. åbnes
mulighed for, at der gives godtgørelse på anden
måde end ved et rabatkort. Ordningen tænkes
tilrettelagt, så uddannelsesstedet sørger for den
uddannelsessøgendes befordring, fx ved at udlevere
klippekort eller ved at godtgøre elevens udgift til
køb af klippekort eller lignende med fradrag af
egenbetalingen. Uddannelsesstedet får herefter udgifterne med
fradrag af den uddannelsessøgendes egenbetaling på
9,50 kr. om dagen refunderet hos styrelsen. Ud over at ordningen
vil omfatte produktionsskoler og erhvervsuddannelsen kan
undervisningsministeren fastsætte regler om, at andre
uddannelser, der har lignende forløb, hvor eleverne med kort
varsle skal deltage i kortere forløb, fx
erhvervsgrunduddannelserne, er omfattet af ordningen.
2.2. Andre justeringer af
befordringsrabatordningen
2.2.1. Øvre og nedre
grænse for rabat og øvre grænse for
godtgørelse efter en kilometersats
Den hidtidige amtskommunale
befordringsgodtgørelsesordning for uddannelsessøgende
i ungdomsuddannelser gav hjemmel til kun at yde en
godtgørelse på 50 pct. af befordringsudgiften ud over
egenbetalingen til den uddannelsessøgendes befordring mellem
bopæl og skole, hvis den uddannelsessøgende ikke
valgte den nærmeste ungdomsuddannelse.
På grund af vanskeligheder ved at identificere den
nærmeste (relevante) skole, valgte kun et mindretal af
amtskommunerne at udnytte denne mulighed, og reglen blev ikke
videreført i den nye statslige befordringsrabatordning for
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser. Der er derfor ikke
efter de gældende regler en øvre grænse for,
hvor meget uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser kan
få i rabat, når blot abonnementskortet dækker den
daglige transport på strækningen mellem bopæl og
uddannelsessted.
Styrelsen, der træffer afgørelse om ret til
rabat, har i enkelt tilfælde måttet godkende rabat
på abonnementskort til meget lange rejsestrækninger, da
det ud fra en konkret vurdering ikke har været muligt at
afvise rabat med henvisning til, at der ikke kan være tale om
daglig transport mellem bopæl og uddannelsessted. I alle
tilfælde har der været et uddannelsessted, der har
udbudt samme uddannelse inden for en langt kortere afstand fra den
uddannelsessøgendes bopæl.
Med det nuværende udbud af ungdomsuddannelser i Danmark
burde det ikke være nødvendigt at vælge en
ungdomsuddannelse, der ligger flere hundrede kilometer væk
fra den uddannelsessøgendes bopæl. Det foreslås
derfor, at der skabes hjemmel til, at undervisningsministeren kan
fastsætte en øvre grænse for rabat, så
befordringsrabatordningen ikke til fulde tilgodeser
uddannelsessøgende, der vælger et uddannelsessted, der
ligger uforholdsmæssigt langt fra den
uddannelsessøgendes bopæl, fx i en anden landsdel.
Reglerne kan tænkes udformet som en maksimal rabat for hver
dag abonnementskortet gælder, hvorefter den
uddannelsessøgende har fuld egenbetaling. Denne regel kan
eventuelt suppleres med en mulighed for dispensation, hvis den
pågældende uddannelse kun udbydes uden for det
område, hvor den almindelige rabatordning dækker. Det
er hensigten, at sættes en grænse, så rejser
mellem fx Odense og København eller mellem Århus og
Aalborg ikke eller kun i begrænset omfang
påvirkes.
Problemstillingen omkring uforholdsmæssig lang og
tidskrævende daglig befordring gør sig også
gældende for så vidt angår retten til
godtgørelse efter en kilometersats. Der foreslås
derfor ligeledes indført hjemmel til at kunne formindske
godtgørelsen for strækninger, der er meget
længere end det normale. Grænsen kan evt. sættes
på rejsestrækninger på mere end samlet 300-350
kilometer om dagen, hvilket svarer til ovennævnte
grænser for rabat.
For så vidt angår en nedre grænse for
befordringsrabat var satserne for befordringsgodtgørelsen
efter den amtskommunale ordning i de fleste amtskommuner fastsat,
så den udannelsessøgende kun ville opnå
godtgørelse, hvis befordringsbehovet oversteg, hvad der
svarer til et to-zoners periodekort. I forbindelse med etableringen
af den nye statslige ordning blev de amtskommunale satser for
egenbetaling harmoniseret, så der gælder samme sats i
hele landet. Det har imidlertid betydet, at
uddannelsessøgende hos nogle trafikselskaber kan opnå
rabat på abonnementskort til to zoner.
Ifølge langt de fleste trafikselskabers regler er det
ikke muligt at udstede et periodekort for mindre end to zoner. Det
betyder, at uddannelsessøgende, der bor i samme zone som
deres skole, i princippet kan købe et to-zoners kort til den
daglige befordring mellem hjemmet og uddannelsesstedet. I de
trafikselskaber, hvor prisen på et to-zoners kort er
højere end egenbetalingen, har uddannelsessøgende,
der fx bor 500 meter fra deres skole, i princippet mulighed at
opnå rabat på et to-zoners kort, selvom de reelt ikke
har brug for befordring mellem deres bopæl og skole.
Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til at
fastsætte regler om en nedre grænse for rabat, så
der ikke kan gives rabat på et større antal zoner end
nødvendligt for at dække befordringsbehovet på
strækningen mellem den uddannelsessøgendes bopæl
og uddannelsesstedet.
2.2.2. Satsregulering af egenbetaling
ved godtgørelse efter en kilometersats
Efter de gældende regler reguleres den
uddannelsessøgende egenbetaling for befordring mellem
bopæl og uddannelsessted efter udviklingen i indeks for
bustransport i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks med
ændringen fra august 2 år før til august
året før. Reguleringen sker én gang om
året den tredje søndag i januar, hvor alle
trafikselskaber i Danmark har tradition for at regulere deres
takster. Tidspunktet for satsreguleringen for egenbetalingen
stemmer således overens med det tidspunkt, hvor de
befordringsansvarlige takstregulerer de abonnementskort, der ydes
rabat til.
Godtgørelse efter en kilometersats beregnes med fradrag
af samme egenbetaling som ved rabat på abonnementskort.
Godtgørelsen er imidlertid uafhængig af
trafikselskabernes takster og udbetales kvartalsvist bagud. Med det
gældende tidspunkt for satsregulering af egenbetalingen vil
der således gælde to forskellige satser for
egenbetaling i forbindelse med godtgørelse efter en
kilometersats for januar kvartal, hvilket er uhensigtsmæssigt
og ressourcekrævende.
Det foreslås derfor, at egenbetalingen for så vidt
angår godtgørelse efter en kilometersats satsreguleres
den 1. januar. Egenbetalingen i forbindelse med køb af
abonnementskort med rabat vil fortsat blive satsreguleret den
tredje søndag i januar, hvor de befordringsansvarlige
også regulerer deres takster. Ministeren bemyndiges dog til
at fastsætte tidspunktet for satsregulering, så det
ikke kræver lovændring, når trafikselskaberne fra
2009 foretager den årlige taktregulering den anden
søndag i januar med virkning fra og med 2009. I 2008 vil
satsen dog blive reguleret den 1. april, så der i hele
første kvartal 2008 anvendes satsen for 2007.
2.2.3. Udbetaling af kontantrabat
Hvis en uddannelsessøgende, der har søgt om
rabat tids nok til, at styrelsen under normale omstændigheder
kan træffe afgørelse om ret til rabat, inden den
uddannelsessøgende har brug for at købe et
abonnementskort, men afgørelsen ikke er kommet frem til den
uddannelsessøgende, kan styrelsen i særlige
tilfælde godkende, at den udannelsessøgende får
rabatten udbetalt kontant for et abonnementskort, der er
købt uden rabat. Bestemmelsen har et meget snævert
anvendelsesområde og omfatter blandt andet tilfælde,
hvor en ansøgning er modtaget rettidigt, men er blevet
væsentligt forsinket i behandlingen, eller hvor en edb-fejl
har standset behandlingen. Muligheden for kontantrabat har
også været anvendt i tilfælde, hvor en
uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne for rabat,
endnu ikke har fået et dansk personnummer.
Det forudsættes i loven, at kontantrabatten udbetales af
de befordringsansvarlige på baggrund af styrelsens
afgørelse. I forhold til det lille antal
uddannelsessøgende, der har ret til kontant udbetaling af
rabat, er denne sagsgang imidlertid usmidig for såvel de
uddannelsessøgende som de befordringsansvarlige, og det
foreslås derfor, at styrelsen selv udbetaler
rabatbeløbet til den uddannelsessøgende.
2.2.4. Hjemmel til elektronisk
ansøgning om befordringsrabat.
Styrelsen er i samarbejde med trafikselskaberne ved at udvikle
et nyt digitalt administrativt system for
befordringsrabatordningen. For at sikre, at der kun ydes rabat til
de uddannelsessøgende, der har ret hertil, er det
nødvendigt, at ansøgning om ret til rabat går
gennem uddannelsesstederne, før styrelsen kan træffe
afgørelse om ret til rabat, og de befordringsansvarlige kan
yde rabat. Procedurerne i forbindelse med ansøgning om ret
til rabat og det efterfølgende køb af abonnementskort
hos de befordringsansvarlige er således blevet en mangeleddet
proces - både for de uddannelsessøgende, styrelsen, de
befordringsansvarlige og uddannelsesstederne.
Styrelsen og de befordringsansvarlige samarbejder derfor om at
etablere et web-baseret selvbetjeningsmodul. Formålet med
dette fællessystem er, at den uddannelsessøgende ved
elektronisk selvbetjening kan ansøge om rabat og bestille
sit uddannelseskort i en arbejdsgang.
På denne baggrund foreslås det, at der skabes
hjemmel til at kunne fastsættes regler om, at
ansøgning om befordringsrabat kun kan ske digitalt via dette
system. Uddannelsessøgende, der ikke har adgang til
Internettet eller på anden måde ikke har mulighed for
at indtaste deres ansøgning om ret rabat, vil i stedet have
mulighed for at henvende sig på deres uddannelsesinstitution,
der sørger for at søge om rabat på den
uddannelsessøgendes vegne.
Fællessystemet vil blive indrettet så
persondatalovens regler om behandling, oplysningspligt og
datasikkerhed overholdes. De befordringsansvarlige vil derfor alene
få adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at
udstede rabatterede uddannelseskort.
Enkelte grupper af uddannelsessøgende vil imidlertid
fortsat skulle aflevere en papiransøgning, da
fællessystemet ikke kan behandle ansøgninger fra disse
grupper. Der er tale om uddannelsessøgende, der søger
rabat på befordring med færge,
uddannelsessøgende, der skal læse i udlandet eller
ikke har et dansk personnummer, samt alle
uddannelsessøgende, der søger om godtgørelse
efter en kilometersats.
2.2.5. Modtaget godtgørelse
påvirker ikke retten til SU
Efter den gældende SU-lov fortager styrelsen efter
udgangen af hvert støtteår, der følger
kalenderåret, en indkomstkontrol, hvor den
uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret
sammenholdes med årsfribeløbet. Overskrider
egenindkomsten årsfribeløbet, skal den
uddannelsessøgende tilbagebetale for meget modtaget SU i
form af differencen mellem egenindkomsten og
årsfribeløbet. Kravet kan dog ikke overstige det
beløb, den uddannelsessøgende har modtaget i SU i
støtteåret.
Egenindkomsten - det vil sige den indkomst, der beregnes i et
år, hvor den uddannelsessøgende modtager SU - beregnes
som enhver positiv indkomst, der henføres til eller
indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og
aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8
a, stk. 2. Herfra fratrækkes kun SU-stipendium,
arbejdsmarkedsbidrag og renter på en uddannelsesopsparing,
der er tilskrevet senest den 31. december 1993.
Godtgørelse efter en kilometersats til særlige
grupper efter § 9 i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. er
skattepligtigt for den udannelsessøgende, og styrelsen
indberetter automatisk udbetaling af godtgørelsen til SKAT.
Godtgørelsen indgår derfor efter de gældende
regler i den uddannelsessøgendes egenindkomst.
Det forslås derfor, at SU-loven ændres, så
godtgørelse efter en kilometersats i lighed med
SU-stipendium m.v. fradrages i egenindkomsten. Herved vil
udbetaling af godtgørelse efter en kilometersats ikke
påvirke den uddannelsessøgendes muligheder for
indkomst ved siden af SU.
2.3. Hjemmel i SU-loven til
videregivelse af oplysninger om tildeling af SU i forbindelse med
DSB og Arrivas ungdomsrabatter.
WildCard-ordningen er DSBs rabatordning for unge.
Rabatordningen finansieres dels af bloktilskuddet fra staten dels
af rabatter givet af DSB ud fra kommercielle betragtninger.
Ordningen fungerer som et årsabonnement, hvor man
køber et WildCard, der efterfølgende giver ret til at
købe billetter til enkeltrejser med rabat. Arriva, der
ligeledes driver offentlig servicetrafik på kontrakt med
staten, får bloktilskud til den lignende 4U-ordning.
WildCard-ordningen omfattede indtil den 1. juli 2007 unge
mellem 16 og 26 år. Fra den 1. juli 2007 fik rejsende, der er
over 25 år, også mulighed for at købe WildCard,
hvis de pågældende modtager SU på
købstidspunktet. DSB og Arriva har derfor brug for at
få oplyst, hvilke uddannelsessøgende over 25 år
der har ret til SU. For at lette jernbanevirksomhedernes
administration, der i dag er baseret på, at de
uddannelsessøgende skal forevise en original
støttemeddelelse i forbindelse med køb af et
WildCard, foreslås det, at der indsættes en hjemmel i
SU-loven til at overføre oplysningerne elektronisk til de
jernbanevirksomheder, der har kontrakt med staten om offentlig
servicetrafik.
Videregivelsen af oplysningerne bliver tilrettelagt, så
jernbanevirksomhederne får elektronisk adgang til at indhente
de relevante oplysninger direkte i det SU-administrative system.
Herved kan WildCard eller 4U kunden i forbindelse med købet
give samtykke til, at jernbanevirksomheden indhenter de relevante
oplysninger om SU på baggrund af kundens personnummer.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Konsekvenser som følge af
omlægningen af tilskud til brobygning
Med forslaget overføres befordringsforpligtelsen i
forbindelse med elevernes deltagelse i brobygningsforløb fra
staten til henholdsvis kommunerne og de frie skoler. Med henblik
på at vurdere udgiftsomfanget antages det, at den
eksisterende rabatordning med egenbetaling på det kommunale
område udmøntes som en vederlagsfri befordringsordning
baseret på afstandskriterier, som det kendes fra folkeskolen.
På de frie skolers område lægges egenbetalingen
fra den eksisterende statslige rabatordning til grund. For så
vidt angår aktiviteten i brobygning i 10. klasse tages
udgangspunkt i det skøn, som lå til grund for lov nr.
559 af 6. juni 2007 om ændring af lov om vejledning om valg
af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om brobygningsforløb til
ungdomsuddannelserne, dvs. at alle elever får 2 ugers
obligatorisk brobygning, 25 pct. får yderligere 3 ugers
frivillig brobygning og andre 5 pct. af eleverne får 4 ugers
frivillig brobygning ud over de 2 obligatoriske uger.
Aktivitetsskønnet fordeler sig dog ulige på de
forskellige skoleformer, hvilket fremgår af de konkrete
udgiftsberegninger nedenfor. Således forventes
aktivitetsniveauet på det kommunale område at
være højere end på øvrige
områder.
Udgiftsniveauet for befordring beregnes med udgangspunkt i
kendte gennemsnitsudgifter til abonnementskort på 30 dage,
hvilket svarer til 629 kr.
Der er en række usikkerheder forbundet med
beregningerne. Ud over at de enkelte elevers konkrete
afstandsbetingede befordringsbehov i forbindelse med
brobygningsforløbene ikke kendes, er udgiftsniveauet for
befordring i forhold til det eksisterende brobygningsomfang ikke
kendt, ligesom befordringsbehovet i øvrigt ikke kan
forventes at være ens mellem de berørte skoleformer. I
beregningerne skønnes, at 25 pct. af eleverne i folkeskolens
10. klasse at have behov for støtte til befordring i
forbindelse med brobygning. Dette relativt lavt estimerede niveau
skal ses i lyset af, at en række elever må forventes at
få dækket udgifterne til befordring i brobygning via
eksisterende befordringsgodtgørelse mellem skole og hjem
(abonnementskort på 30 dage).
Udgifterne skønnes fordelt på de enkelte
skoleformer som nedenfor beskrevet.
3.1.1. Folkeskolen
10. klasse: Det forudsættes, at en fjerdedel af eleverne
opfylder afstandskriteriet på 9 km. Det forudsættes
endvidere og at udgiften til befordring vil svare til den hidtidige
gennemsnitlige enhedsudgift i den nuværende
befordringsordning uden egenbetalingen på 9,50 kr. pr. dag
for elever i ungdomsuddannelser. Med en gennemsnitlig rabat
på 344 kr. for abonnementskort på 30 dage udgør
udgiften til befordring således 629 kr. Samtidig
forudsættes brobygningsomfanget at omfatte to obligatoriske
uger samt yderligere 2 frivillige uger som gennemsnit for alle
elever i 10. klasse. Der tillægges derfor 25 pct. som
kompensation for, at brobygningsforløbene kan ligge forskudt
og dermed udløse befordringsudgifter, der overstiger
udgifterne i den nuværende ordning, som er knyttet til
køb af ét månedskort. Merudgifterne bliver
herefter 3,1 mio. kr.
9. klasse: Det forudsættes, at en tiendedel af eleverne
deltager i brobygningsforløb, og at en tredjedel opfylder
afstandskriteriet, der på dette klassetrin er 7 km. Der
regnes samtidig med, at eleverne er i brobygning 2 uger svarende
til halvdelen af udgifterne til et månedskort, dvs.
merudgifter på 0,5 mio. kr.
Hertil skal lægges et mindre beløb til
administration. Med udgangspunkt i et gennemsnit på 20
arbejdstimer pr. kommune bliver merudgifterne 0,4 mio. kr.
Det samlede udgiftsniveau på det kommunale område
vil herefter være 4,0 mio. kr.
3.1.2. Frie grundskoler
10. klasse: Da de frie grundskoler generelt ligger noget mere
spredt end folkeskolerne, antages det, at der vil være et
større befordringsbehov for elever i frie grundskoler end
for elever i den kommunale folkeskole. Det forudsættes
derfor, at halvdelen af eleverne vil blive omfattet af
befordringsordning til brobygningsinstitutionen med udgangspunkt i
den gennemsnitlige rabat, der gives under den nuværende
ordning på 344 kr. pr. måned, svarende til 80 kr. pr.
uge. Endvidere antages det, at brobygningsomfanget udgør 2
obligatoriske uger for alle elever samt i gennemsnit yderligere en
frivillig uge pr. elev. Fordelingssekretariatet forventes at
administrere midlerne. Med tillæg af merudgifter til
administration på 3 pct. bliver udgifterne i alt 0,5 mio.
kr.
9. klasse: Det forudsættes, ligesom i folkeskolen, at
fem pct. af eleverne i 9. klasse vil deltage i 2 ugers obligatorisk
brobygning, og at halvdelen af disse ville have opnået
befordringsrabat efter de nugældende regler, så der
tages udgangspunkt i den gennemsnitlige rabat i denne ordning. De
forventede udgifter er på denne baggrund under 100.000
kr.
De samlede udgifter for de frie grundskoler bliver herefter
0,5 mio. kr.
3.1.3. Frie kostskoler (efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler)
10. klasse: Da efterskolerne generelt er placeret i
landdistrikterne, må det forudsættes, at næsten
alle elever vil blive omfattet af befordringsordningen. Det antages
derfor, at skolerne skal have tilskud svarende til, at 90 pct. af
eleverne i 10. klasse får et beløb pr. uge som i den
nuværende rabatordning. Derudover forventes det, at alle
eleverne deltager i de to ugers obligatorisk brobygning. Med
tillæg af merudgifter til administration på 3 pct.
bliver udgifterne i alt 2,2 mio. kr. Tilskuddet forventes
udmøntet som en forhøjelse af taksten for 10. klasse
på finansloven.
Endvidere forudsættes yderligere 1.000
brobygningsforløb med befordring i 9. klasse. Merudgifterne
vil herved være 0,2 mio. kr.
Samlede merudgifter for de frie kostskoler udgør
således 2,4 mio. kr.
3.1.4. Samlede udgifter
De samlede udgifter beløber sig således til 6,9
mio. kr. fordelt på denne måde:
Folkeskolen: | 4,0 mio. kr. |
Frie grundskoler: | 0,5 mio. kr. |
Efterskoler: | 2,4 mio. kr. |
I alt: | 6,9 mio. kr. |
3.1.5. Finansiering
Det forudsættes, at der af finanslovens bevilling til
den eksisterende befordringsrabat kan overføres
ovennævnte beløb på 6,5 mio. kr. til befordring,
mens de skønnede udgifter til administration på 0,4
mio. kr. finansieres inden for Undervisningsministeriets
bevillingsramme i øvrigt.
3.2. Andre konsekvenser
Der forventes en engangsudgift på 0,5 mio. kr. til
IT-udvikling i forbindelse med videregivelse af oplysninger om
tildeling af SU til jernbaneselskaberne og fradrag af
godtgørelse efter en kilometersats i egenindkomsten.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Eventuelle regler fastsat i medfør af lovforslagets
§ 1, nr. 4, vil indebære omkostninger til
omprogrammering af de befordringsansvarliges salgssystemer og
påføre den befordringsansvarlige en administrativ
byrde i forbindelse med den befordringsansvarliges anvendelse af
reglerne ved den enkelte udstedelse af rejsehjemmel.
Forslaget om hjemmel til elektronisk at videregive oplysninger
om tildeling af SU vil lette jernbaneselskabernes administration i
forbindelse med udvidelsen af ungdomsrabatterne til også at
gælde uddannelsessøgende over 25 år, der
modtager SU.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Elever i folkeskolen vil ikke være omfattet af
forskellige regelsæt for tilskud til befordring, alt efter om
de deltager i grundskoleundervisning eller deltager i
brobygningsforløb.
For uddannelsessøgende, der deltager i korte eller
varierede forløb på fx en produktionsskole, tilbydes
der med forslaget et mere fleksibelt tilskud til befordring end
rabat på et abonnementskort, idet uddannelsesinstitutionerne
blandt andet vil få mulighed for at udlevere klippekort eller
godtgøre den uddannelsessøgendes udgifter til
befordring med fradrag af egenbetalingen.
I forbindelse med ansøgning om befordringsrabat for
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. vil elektronisk
ansøgning som udgangspunkt være obligatorisk.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Høring
Lovforslaget har været i høring hos
følgende myndigheder, organisationer m.v.: Akademikernes
Centralorganisation, Arriva, Bestyrelsesforeningen for Social- og
Sundhedsskoler (B-SOSU), Børne- og kulturchefforeningen,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
C3, Center for ligebehandling af Handicappede, CIRIUS,
CVU-Bestyrelsesforening, CVU-Rektorkollegiet, Danmarks
Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Forvaltningshøjskole, Danmarks
Journalisthøjskole, Danmarks Konservative Studerende,
Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Skolelederforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Friskoleforening, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri,
Dansk Landbrug, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Teknisk
Lærerforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Landbrugsskoler, Danske
Produktionshøjskolers Lærerforening, Danske Regioner,
Danske Skoleelever (DSE), Danske Studerendes Fællesråd,
Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, De
Samvirkende Invalideorganisationer, Den Grafiske Højskole,
Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive
Råd, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om
Racediskrimination, DSB, Efterskoleforeningen, Efterskolernes
Lærerforening, Elevorganisationen for de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser, Ergoterapeuternes Rektorforsamling,
Erhvervsakademirådet, Erhvervsskolelederne i Danmark,
Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, Erhvervsskolernes
Elevorganisation, Folkehøjskoleforeningen i Danmark,
Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Forbundet for
pædagoger og klubfolk (BUBL), Foreningen af 10. klasseskoler
i Danmark, Foreningen af Daghøjskoler, Foreningen af
Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Foreningen af private
selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser, Foreningen af
Skoleledere ved de tekniske skoler, Foreningen af Uddannelses- og
Erhvervsvejledere ved Tekniske Skoler, Foreningen af Universitets-
og Handelshøjskolestuderende, Foreningen for Danske
Landbrugsskoler, Foreningen for Frie Samarbejdende
MVU-institutioner, Forstanderkredsen for Produktionsskoler,
Forældreorganisationen Skole og Samfund, Frederiksberg
Kommune, Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Grundskolers
Lærerforening, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie
Skolers Lærerforening, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fynbus,
Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning (FUE), Gigtforeningen, Gymnasieelevernes
Landsorganisation, Gymnasiernes Bestyrelsesforening,
Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes
Rektorforening, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS-A),
Handelsskolernes Forstander- og inspektørforening,
Handelsskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat,
Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,
Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI),
Jordemoderuddannelsens Rektorforening, Kommunernes Landsforening,
Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriets Rektorer,
Københavns Kommune, Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og
Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Højskolernes
Elevforeninger, Landssammenslutningen af Kursusstuderende,
Lederforeningen (VUC), Lederforsamlingen, Ungdommens
Uddannelsesvejledning, Lærernes Centralorganisation,
Lærerseminariernes og pædagogseminariernes
bestyrelsesforeninger, Lærerseminariernes Rektorforsamling,
Lærerstuderendes Landskreds, Midttrafik, Movia,
MVU-rådet, Nordjyllands Trafikselskab, Nævnet om
Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet,
Produktionsskoleforeningen, Pædagogseminariernes
Rektorforsamling, Pædagogstuderendes Landssammenslutning,
Radiografuddannelsens Rektorforsamling, Rektorforsamling for
bioanalytikeruddannelser, Rektorforsamlingen for de Sociale
Højskoler, Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen,
Rektorforsamlingen for Teknika, Rektorforsamlingen ved
håndarbejdsseminarierne, Rektorkollegiet, Rigsrevisionen,
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE),
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU),
Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende
sosu-uddannelser, Skole og Samfund, Skolerådet,
Socialpædagogernes Landsforbund, Studierådet for
Ingeniørstuderende i Danmark, Studievejlederforeningen for
gymnasiet og hf, Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af
Grundskolen, Suhr's Seminarium, SU-rådet, Sydtrafik,
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartsstyrelsen,
Ungdomsringen, Ungdomsskolernes Udviklingscenter og VUC
Bestyrelsesforening.
9. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Merudgift på 6,9 mio. kr. i
forbindelse med omlægningen af ansvaret for tilskud til
befordring ved brobygning. Engangsudgift på 0,5 mio. kr. til
IT-udvikling i forbindelse med videregivelse af oplysninger om
tildeling af SU til jernbaneselskaberne og fradrag af
godtgørelse efter en kilometersats i egenindkomsten. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Kommunerne skal fremover kun administrere
én befordringsordning. | Omlægning af den eksisterende
administration af tilskud til befordring i kommuner og hos
skoler. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Fastsættelse af en øvre og
nedre grænse for rabat vil indebære omkostninger til
omprogrammering af de befordringsansvarliges salgssystemer. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Administrativ lettelse for DSB og Arriva,
der får mulighed for elektronisk at indhente oplysninger om
tildeling af SU i forbindelse med salg af WildCard og 4U. | Administrativ byrde for de
befordringsansvarlige i forbindelse med anvendelse af eventuelle
regler om en øvre og nedre grænse for rabat. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Uddannelsessøgende i brobygning fra
folkeskolen vil være omfattet af samme regler for tilskud til
befordring i hele uddannelsesperioden også under
brobygning. Mere fleksible muligheder for tilskud til
befordring ved korte eller varierede forløb på blandt
andet produktionsskoler. Uddannelsessøgende vil som
udgangspunkt kunne søge om befordringsrabat over
Internettet. | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til
§ 1
Til nr. 1
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 7, i den
gældende lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, at
uddannelsessøgende m.v., der gennemgår uddannelse
eller deltager i undervisningsforløb efter lov om brobygning
til ungdomsuddannelse, har ret til rabat ved køb af
abonnementskort til befordring med tog, bus eller metro i den
offentlige servicetrafik.
Med lov nr. 559 af 6. juni 2007 om ændring af lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre
love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til
ungdomsuddannelserne ophæves lov om brobygning til
ungdomsuddannelse med virkning fra den 1. august 2008. Brobygning
m.v. til ungdomsuddannelse hjemles i stedet for i kapitel 2 a i lov
om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Som konsekvens
heraf blev § 2, stk. 1, nr. 7, ændret,
så der fra den 1. august 2008 kan gives befordringsrabat til
uddannelsessøgende, der deltager undervisningsforløb
efter lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
Det foreslås, at § 2, stk. 1, nr. 7,
ophæves. Herved vil det fra den 1. august 2008 ikke
være muligt at få befordringsrabat efter lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v. i forbindelse med brobygning m.v. efter kapitel 2 a i lov om
vejledning og valg af uddannelse og erhverv.
I stedet for vil elever i brobygningsforløb kunne
opnå tilskud til befordring efter de regler for befordring,
der i øvrigt gælder for den uddannelse, som eleven
deltager i, jf. bemærkningerne til de i §§ 4-8
foreslående ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 1 og 2.1.1.
Til nr. 2
Ændringerne er en konsekvens af nr. 1 og af, at
aktivering efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om aktiv
arbejdsmarkedspolitik, nu er samlet i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af nr. 1.
Til nr. 4
Efter de gældende regler har uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. ret til rabat på abonnementskort til
bus, tog eller metro til den daglige befordring på
strækningen mellem bopæl og uddannelsessted. Rabatten
svarer til det beløb, der overstiger egenbetalingen (9,50
kr. pr. dag hvor abonnementskortet gælder). Heraf
følger, at så længe den
uddannelsessøgende kan godtgøre, at der er tale om
daglig befordring mellem bopæl og uddannelsessted, er der
ingen øvre grænse for rabattens
størrelse.
Baggrunden for den foreslåede hjemmel til at
fastsætte regler om en øvre grænse for rabat er
en række konkrete sager, hvor enkelte
uddannelsessøgende har søgt om og har fået
rabat til uforholdsmæssigt lange rejsestrækninger, og
hvor det ud fra en konkret vurdering ikke har været muligt at
afvise rabat med henvisning til, at der ikke kan være tale om
daglig befordring mellem bopæl og uddannelsessted.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at der
højst kan gives et bestemt beløb i rabat for hver
dag, abonnementskortet gælder. Denne grænse
tænktes fastsat, så kun de uddannelsessøgende,
der har exceptionelt lang befordringsvej, og som kunne have valgt
et tilsvarende uddannelsessted, der ligger nærmere
bopælen, påvirkes.
For så vidt angår en nedre grænse for
befordringsrabatten følger det af § 2 i loven, at
rabatten gives ved køb af abonnementskort. Hermed menes
personligt periodekort eller pendlerkort med en variabel
gyldighedsperiode - typisk 30 dage. Da egenbetalingen i flere af de
befordringsansvarlige trafikselskaber er lavere end prisen på
et to-zoners abonnementskort har uddannelsessøgende, der fx
bor 500 meter fra deres skole, i princippet mulighed for at
opnå rabat på et to-zoners kort, selv om de reelt ikke
har brug for befordring mellem deres bopæl og skole. Det
foreslås derfor, at der kan fastsættes regler om en
nedre grænse for befordringsrabat, så der fx ikke kan
gives rabat til en befordring inden for en enkelt takstzone.
Det forudsættes, at Undervisningsministeriet før
udstedelse af regler om en nedre og øvre grænse for
befordringsrabat drøfter den praktiske implementering af
reglerne med de berørte befordringsansvarlige.
Til nr. 5
Den uddannelsessøgendes egenbetaling i forbindelse med
rabat på abonnementskort er fastsat i lovens § 7,
stk. 1. Godtgørelsen efter en kilometersats til
særlige grupper efter lovens § 9 fradrages samme
egenbetaling. Det følger af lovens § 7,
stk. 2, at egenbetalingen reguleres én gang om
året den tredje søndag i januar, hvor de
befordringsansvarlige har tradition for at regulere deres
takster.
Godtgørelse efter en kilometersats udbetales
kvartalsvis på baggrund af indberetninger fra
uddannelsesstedet om antal fremmødte dage i kvartalet.
Udbetaling af godtgørelsen er således uafhængig
af trafikselskaberne takstregulering. Det foreslås derfor, at
egenbetalingen for så vidt angår godtgørelsen
efter en kilometersats fra og med 2009 reguleres den 1. januar,
så der gælder samme sats for egenbetalingen i hele
januarkvartalet. I 2008 vil satsen blive dog som følge af
den i § 9, stk. 4, foreslåede overgangsbestemmelse blive
reguleret den 1. april, så der i hele januarkvartal 2008
anvendes satsen for 2007.
En eventuel egenbetaling efter bestemmelserne i den
foreslåede § 9 a, foreslås ligeledes at blive
satsreguleret den 1. januar fra og med 2009, jf.
bemærkningerne til nr. 11. Satsen for egenbetalingen for
så vidt angår rabat på abonnementskort, der
knytter sig til de befordringsansvarliges takster for
abonnementskort, vil dog fortsat blive reguleret den 3.
søndag i januar.
Fra 2009 ændrer trafikselskaberne imidlertid takster den
anden søndag i januar i stedet for den tredje søndag
i januar. Baggrunden for ændringen er, at trafikselskaberne
ønsker, at takstændringerne gennemføres samme
dag som de større køreplanændringer. Da det vil
være uhensigtsmæssigt, at trafikselskabernes
takstændringer fra 2009 sker på et andet tidspunkt end
satsreguleringerne efter lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., foreslås
det, at undervisningsministeren kan fastsætte tidspunktet for
den årlige satsregulering. Det er hensigten at
fastsætte regler om, at satsreguleringen af egenbetalingen i
2008 sker den tredje søndag i januar og fra 2009 den tredje
søndag i januar.
Endelig forslås en sproglig modernisering af
formuleringen af bestemmelsen om grundlaget for reguleringen af
egenbetalingen. Forslaget ændrer ikke gældende
ret.
Til nr. 6
Det følger af lovens § 8, at styrelsen i
særlige tilfælde kan godkende, at rabat, som ydes af de
befordringsansvarlige i forbindelse med køb af
abonnementskort, udbetales kontant for abonnementskort, der er
købt uden rabat. Det er dog en betingelse, at den
uddannelsessøgende har søgt om ret til rabat tids nok
til, at styrelsen under normale omstændigheder kan
træffe afgørelse om ret til rabat, inden den
uddannelsessøgende har brug for at købe et
abonnementskort med rabat. Bestemmelsen har derfor et meget
snævert anvendelsesområde og omfatter fx
tilfælde, hvor en ansøgning er modtaget rettidigt, men
er væsentligt forsinket i behandlingen, eller hvor en
edb-fejl har standset behandlingen eller i de få
tilfælde, hvor en uddannelsessøgende endnu ikke har
fået et dansk personnummer.
Det forudsættes i lovens § 8, stk. 2, at
rabatbeløbet udbetales af den befordringsansvarlige på
baggrund af styrelsens afgørelse. I forhold til det
begrænsede antal uddannelsessøgende, der har ret til
kontant udbetaling af rabat, er denne sagsgang imidlertid usmidig
Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til at
omlægge de administrative procedurer, så styrelsen selv
udbetaler rabatbeløbet til den uddannelsessøgende.
Herved undgår den uddannelsessøgende at skulle tage
kontakt med den befordringsansvarlige for at få
rabatbeløbet udbetalt kontant, hvilket er en væsentlig
administrativ lettelse for såvel den
uddannelsessøgende som de befordringsansvarlige.
Til nr. 7
Med den foreslåede ændring præciseres det,
at bestemmelsen i § 9 finder anvendelse for den samme
gruppe uddannelsessøgende, der har ret til rabat på
abonnementskort efter lovens § 2, og regler fastsat i
medfør heraf.
Til nr. 8
Ændringen er en præcisering af gældende ret,
hvorefter styrelsen kan godkende, at deltagere i
ordblindeundervisning for voksne kan få godtgørelse
efter en kilometersats med fradrag af egenbetaling, hvis de har
mindre end fem ugentlige undervisningsdage.
Til nr. 9
Med den foreslåede ændring understreges det, at
det er en betingelse for at få ret til godtgørelse
efter en kilometersats, at de uddannelsessøgende opfylder de
grundlæggende betingelser for ret til rabat, jf. lovens
§§ 2-4. Ændringen påvirker ikke
gældende ret og er udelukkende en redaktionel
præcisering.
Til nr. 10
Parallelt med den i § 1, nr. 4, foreslåede
hjemmel til at fastsætte en øvre grænse for
befordringsrabat foreslås det, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om en øvre grænse
for godtgørelse efter en kilometersats efter lovens
§ 9. Det er hensigten, at kun
befordringsgodtgørelse til uforholdsmæssig lang og
tidskrævende daglig befordring vil blive reduceret.
Grænsen kan svare til den øvre grænse, der
fastsættes med hjemmel i den under § 1, nr. 4,
foreslåede § 6, stk. 2.
Til nr. 11
Der forslås indført en ny særlig ordning
for uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne for ret
til rabat efter lovens §§ 2-4. Herefter
sørger uddannelsesinstitutionen for befordring mellem
bopæl og uddannelsessted af uddannelsessøgende, der
deltager i korte eller vekslende forløb. Uddannelsesstedet
vil fx have mulighed for at udlevere klippekort eller busbilletter
til de uddannelsessøgende eller efterfølgende
godtgøre de uddannelsessøgendes befordringsudgifter
efter fradrag af egenbetalingen, jf. lovens § 7.
Uddannelsesinstitutionens udgift til befordring vil
efterfølgende - med fradrag af egenbetalingen, jf. lovens
§ 7 - blive refunderet af styrelsen.
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte
regler om, hvilke uddannelsessøgende der er omfattet af
ordningen, forudsættes anvendt til at begrænse
ordningen til uddannelsessøgende i
produktionsskoleforløb og uddannelsessøgende ved
erhvervsskolder, der deltager i korte eller vekslende
forløb. Lignende forløb ved andre uddannelser kan dog
også blive omfattet, hvis der viser sig et behov
herfor.
Der foreslås endvidere hjemmel til at fastsætte
regler om attestation af uddannelsesinstitutionens opgørelse
over udgifter til befordring. Det er hensigten at fastsætte
regler om, at uddannelsesinstitutionerne kun skal indsende
refusionsopgørelser med tilhørende revisorattestation
én eller to gange om året. Det er endvidere hensigten
at fastsætte regler om, at opgørelserne og
attestationerne kun kan indsendes elektronisk til styrelsen.
Til nr. 12
Ændringen er en konsekvens af nr. 13.
Til nr. 13
Det foreslås, at undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at ansøgning om befordringsrabat
kun kan ske elektronisk gennem det nye digitale administrative
fællessystem, der udarbejdes af styrelsen i samarbejde med de
befordringsansvarlige trafikselskaber.
Som udgangspunkt vil det blive obligatorisk for alle
uddannelsessøgende at søge om ret til rabat gennem en
elektronisk ansøgning over Internettet.
Uddannelsessøgende, der ikke har adgang til Internettet
eller på anden måde ikke har mulighed for at indtaste
deres ansøgning om ret rabat, vil dog få mulighed for
at henvende sig på deres uddannelsesinstitution, der vil have
adgang til elektronisk at søge om ret til rabat på den
uddannelsessøgendes vegne.
Det nye digitale fællessystem kan imidlertid ikke
behandle alle typer ansøgninger om ret til rabat. Der vil
derfor være enkelte grupper af uddannelsessøgende, der
fortsat skal aflevere en papiransøgning. Det drejer sig om
uddannelsessøgende, der søger om rabat på
befordring med færge, uddannelsessøgende, der skal
læse i udlandet eller ikke har et dansk personnummer, samt
alle uddannelsessøgende, der søger om ret til
godtgørelse efter en kilometersats.
Til nr. 14
Ændringen er en konsekvens af nr. 11
Til nr. 15
Ændringen er en konsekvens af nr. 5.
Til § 2
Til nr. 1
Egenindkomsten er ifølge SU-lovens § 23 den
indkomst, der medgår i beregningen af, hvor meget en
uddannelsessøgende må have som indkomst ved siden af
SU. Egenindkomsten beregnes som enhver positiv indkomst, der
henføres til eller indgår i den personlige indkomst,
kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter
personskattelovens § 8, a, stk. 2. Herfra kan kun
fradrages SU-stipendium, arbejdsmarkedsbidrag samt tilskrevne
renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993
på en uddannelseskonto og ikke senere hævet.
Godtgørelse efter en kilometersats, der kan gives til
særlige grupper uddannelsessøgende, jf.
befordringsrabatlovens § 9, indgår i den personlige
indkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a,
stk. 2, og medregnes derfor i egenindkomsten. For at
undgå at muligheden for at indkomst ved siden af SU
påvirkes af modtagelse af godtgørelse efter en
kilometersats, foreslås det, at godtgørelsen efter en
kilometersats fradrages egenindkomsten.
Til nr. 2 og 6
Ændringerne er en konsekvens af nr. 1.
Til nr. 3
Udvidelsen af DSBs ungdomsrabatordning (WildCard)
følger af en aftale mellem Transport- og Energiministeriet
og DSB. Arrivas 4U-ordning udvides tilsvarende. Det fremgår
af aktstykke 156 af 11. juni 2007, at ungdomsrabatten fra den 1.
juli 2007 tilbydes alle unge mellem 16 og 26 år samt
studerende over 25 år, der modtager SU. Ordningen skal
evalueres i 2008, og DSB skal kunne redegøre over for
Transport- og Energiministeriet for ordningens økonomi,
herunder rabatandelen for de enkelte grupper.
I forbindelse med salg af henholdsvis WildCard og 4U har DSB
og Arriva behov for oplysninger om, hvorvidt en studerende over 25
år er SU-berettiget. Fra den 1. juli 2007 har
jernbanevirksomhederne bedt de uddannelsessøgende om at
fremvise en støttemeddelelse som dokumentation på
modtagelse af SU. Støttemeddelelser beskriver SU-tildelingen
på det tidspunkt, meddelelsen udskrives. Der udskrives
årlige støttemeddelelser for hvert påbegyndt
støtteår samt nye støttemeddelelser, hver gang
støttetildelingen ændres, fx på grund af afbrud
af uddannelsen, orlov m.v. Der er således knyttet en
betydelig usikkerhed til støttemeddelelser som
dokumentation, idet der fx ikke er garanti for, at den studerende
benytter den seneste og aktuelle støttemeddelelse.
For at lette jernbanevirksomhedernes administration og
samtidig sikre at ungdomsrabatten gives til de
uddannelsessøgende, der har ret hertil, foreslås det,
at der skabes hjemmel til, at styrelsen elektronisk videregiver de
oplysninger om tildeling af statens uddannelsesstøtte, der
er nødvendige for, at jernbanevirksomhederne kan yde rabat
til uddannelsessøgende. I overensstemmelse med
persondatalovens regler om proportionalitet og relevans vil der kun
blive tale om at videregive oplysninger om SU-modtagere, der er
over 25 år, og som i forbindelse med køb af WildCard
eller 4U har givet samtykke til, at oplysningerne indhentes.
Oplysningerne vil omfatte perioden, hvori den
uddannelsessøgende er registreret som SU-berettiget, og den
uddannelsessøgendes navn og personnummer.
Køb af WildCard eller 4U vil således være
afhængig af kundens samtykke til, at jernbanevirksomheden
behandler oplysninger om blandt andet kundens personnummer.
Samtykket skal i overensstemmelse med persondatalovens
§ 3, nr. 8, være en frivillig, specifik og
informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede
indvilger i, at oplysninger, der vedrører den
pågældende selv, gøres til genstand for
behandling. Samtykket kan fx gives skriftligt, eller ved at kunden
markerer et særligt felt i forbindelse med en elektronisk
bestilling.
Til nr. 4 og 5
Ændringerne er en konsekvens af nr. 3.
Til § 3
Som følge af at trafikselskaberne fra 2009
takstregulerer den anden søndag i januar i stedet for den
tredje søndag i januar, jf. bemærkningerne til
§ 1, nr. 5, foreslås det, at
undervisningsministeren også efter lov om befordringsrabat
til studerende i videregående uddannelser kan fastsætte
tidspunktet for den årlige satsregulering af egenbetaling
m.v.
Til § 4
Som konsekvens af at det foreslås, at brobygning ikke
vil være omfattet af lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 1, foreslås det,
at kommunalbestyrelsen med hjemmel i § 26 i lov om
folkeskolen skal sørge for befordring mellem
brobygningsinstitutionen og hjemmet.
Elever, der deltager i introduktionsforløb i 8. klasse
efter § 10 b i lov om vejledning om valg af uddannelse og
erhverv, og elever i 9. klasse, der deltager i frivillig brobygning
efter § 10 b i samme lov, vil efter den eksisterende
ordning have ret til vederlagsfri befordring, hvis afstanden mellem
bopæl og brobygningsinstitutionen er mere end 7 km. Elever i
obligatorisk eller frivillig brobygning i 10. klasse efter
§ 10 c, vil have ret til vederlagsfri befordring, hvis
afstanden er mere end 9 km.
Til § 5
Til nr. 1
Med ændringen formaliseres ændringen af
befordringsrabatordningen ved brobygning, hvorefter tilskud til
befordring i alle tilfælde gives efter de regler, der i
øvrigt gælder for den uddannelse, som eleven deltager
i og hvorfra brobygning udgår.
Til nr. 2
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i
bopælskommunen sørger for befordring mellem
bopælen og brobygningsinstitutionen for unge under 19
år, der deltager i brobygningsforløb, der er etableret
af Ungdommens Uddannelsesvejledning efter § 10 e,
stk. 2, i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
Parallelt med bestemmelsen om befordring af elever i 10. klasse,
jf. § 26, stk. 1, i lov om folkeskolen,
foreslås det, at kommunalbestyrelsen sørger for
befordring, hvis afstanden mellem hjemmet og
brobygningsinstitutionen er mere end 9 km.
Til § 6
Det foreslås, at der på de årlige finanslove
afsættes en bevilling til tilskud til nedbringelse af
udgifterne til befordring i forbindelse med, at elever i
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler deltager
i brobygning. Det kan både dreje sig om den obligatoriske
brobygning i 10. klasse og brobygning fra 10. klassetrin i
øvrigt og 9. klasse. Tilskuddet vil blive fordelt til de
enkelte efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
af Efterskoleforeningen. Efterskoleforeningen fastsætter
kriterier for fordelingen, herunder om egendækning.
Det foreslås, at Efterskoleforeningens afgørelser
om fordeling af tilskuddet ikke kan indbringes for
undervisningsministeren. Dette svarer til bestemmelserne om klage
over Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskolers
fordeling af tilskud, jf. bemærkningerne til
§ 7.
Ligeledes parallelt med reglerne om Fordelingssekretariatets
fordeling af tilskud til friskoler og private grundskoler
foreslås det, at Efterskoleforeningen fra skolerne kan
indhente de oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen
af opgaven, herunder oplysninger om antallet af brobygningsuger og
om skolens udgifter til befordring. Det foreslås tillige, at
Forvaltningsloven og Offentlighedsloven gælder for
Efterskoleforeningens virke i forbindelse med fordelingen af
tilskuddet.
Til § 7
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at de statslige tilskud til
nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med brobygning,
jf. nr. 2, skal fordeles mellem skolerne af Fordelingssekretariatet
for friskoler og private grundskoler, som i forvejen administrerer
tilskuddene til nedbringelse af udgifter til befordring mellem
skole og hjem af elever, der på grund af sygdom eller
invaliditet ikke er i stand til at befordre sig selv, samt
bevillinger, der er afsat på finansloven, til
befordringsudgifter.
Til nr. 2
Efter forslaget vil der blive afsat en bevilling på de
årlige finanslove til tilskud til nedbringelse af udgifterne
til befordring i forbindelse med, at elever i frie grundskoler
deltager i brobygning. Det kan både dreje sig om den
obligatoriske brobygning i 10. klasse, jf. friskolelovens
§ 1, stk. 3, og brobygning fra 10. klassetrin i
øvrigt og 9. klasse. Tilskuddet vil blive fordelt til de
frie grundskoler af fordelingssekretariatet.
Fordelingssekretariatet fastsætter kriterier for fordelingen,
herunder om egendækning. Det følger af § 40,
jf. § 11, stk. 3, i friskoleloven, at
afgørelser, der træffes af fordelingssekretariatet
ikke kan indbringes for undervisningsministeren.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af nr. 2.
Til § 8
Det foreslås, at befordring i forbindelse brobygning fra
en ungdomsskole, hvor eleven deltager i heltidsundervisning, der
kan sidestilles med fx folkeskolens 10. klasse, omfattes af den i
§ 4 foreslåede ændring af § 26 i
lov om folkeskolen.
Til § 9
Loven foreslås at træde i kraft den 1. august
2008, hvor også de nye regler om obligatorisk brobygning i
10. klasse, jf. lov nr. 770 af 27. juni 2007 om vejledning om valg
af uddannelse og erhverv, træder i kraft.
Uddannelsessøgende, der ønsker tilskud til befordring
i forbindelse med brobygningsforløb, der foregår efter
den 1. august 2008, vil således være omfattet af de nye
regler.
Følgende bestemmelser foreslås dog at træde
i kraft den 1. april 2008:
- § 1,
nr. 5 og 15, om tidspunktet for satsregulering af egenbetalingen
efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser.
- § 1,
nr. 6, om styrelsens udbetaling af kontantrabat.
- § 1,
nr. 12 og 13, om hjemmel til elektronisk ansøgning om ret
til befordringsrabat.
- § 2, om
at godtgørelse efter en kilometersats ikke medregnes i
SU-egenindkomsten og om hjemmel til elektronisk at videregive
oplysninger om tildeling af SU til jernbanevirksomhederne i
forbindelse med administrationen af ungdomsrabatordninger.
Det foreslås endvidere, at § 2, nr. 1, 2 og 6,
om at godtgørelse efter en kilometersats ikke medregnes i
SU-egenindkomsten har virkning for den endelige tildeling af SU
(indkomstkontrollen) for 2007. Det vil sige, at godtgørelse
modtaget i 2007 ikke indgår i egenindkomsten for
støtteåret 2007.
For så vidt angår den i § 1, nr. 5,
foreslåede ændring af tidspunktet for satsreguleringen
af egenbetalingen ved befordringsgodtgørelse efter § 9
i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. foreslås en overgangsordning,
hvorefter satsen for egenbetaling i 2008 reguleres den 1. april
2008, så der i hele første kvartal 2008 anvendes
satsen for 2007.
Det fremgår af § 13 i bekendtgørelse om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., at godtgørelsen efter lovens § 9 udbetales
kvartalsvist bagud på baggrund af antallet af kilometer
mellem bopæl og uddannelsessted pr. fremmødedag og
kilometersatsen med fradrag af egenbetalingen. Godtgørelse
for januarkvartalet udbetales således i april. Den
foreslåede overgangsordning medfører, at der i hele
første kvartal af 2008 vil blive anvendt en lavere sats for
egenbetaling end hvad der følger af de gældende
regler, hvilket udløser en større godtgørelse
til den uddannelsessøgende for perioden, Overgangsordningen
er på denne baggrund begunstigende for den
uddannelsessøgende.
Til § 10
Lovens territoriale anvendelsesområde forslås at
følge anvendelsesområdet for de otte hovedlove, der
foreslås ændret. Heraf følger, at lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., lov om folkeskolen, lov om vejledning af valg om uddannelse
og erhverv, lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler (fri kostskoler), lov om friskoler og private
grundskoler m.v. og lov om ungdomsskoler ikke gælder for
Færøerne og Grønland. SU-loven finder
anvendelse på Grønland, men ikke ved
uddannelsesinstitutioner på Færøerne, og lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser
finder anvendelse på Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | I lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lov nr.
578 af 9. juni 2006, som ændret ved lov nr. 1224 af 6.
december 2006, § 32 i lov nr. 551 af 6. juni 2007,
§ 3 i lov nr. 559 af 6. juni 2007 og § 15 i lov
nr. 561 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
§ 2.
Uddannelsessøgende og deltagere har efter ansøgning
ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med
bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de
gennemgår uddannelse eller deltager i
undervisningsforløb i medfør af | | |
1) lov om uddannelsen til studentereksamen
(stx) (gymnasieloven), | | |
2) lov om uddannelsen til højere
forberedelseseksamen (hf-loven), | | |
3) lov om uddannelsen til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), | | |
4) lov om erhvervsuddannelser, | | |
5) lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v., | | |
6) lov om fodterapeuter, | | |
7) lov om vejledning om valg af uddannelse
og erhverv, | | 1.§ 2,
stk. 1, nr. 7, ophæves. Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9. |
8) lov om produktionsskoler, | | |
9) lov om almen voksenuddannelse
eller | | |
10) lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne. | | |
| | | |
§ 3.
--- Stk. 3.
Deltagere i produktionsskoleforløb efter lov om
produktionsskoler, jf. § 2, stk. 1, nr. 8, har ikke
ret til rabat, hvis deltageren er aktiveret i henhold til lov om
aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik. | | 2. I
§ 3, stk. 3, ændres »§ 2,
stk. 1, nr. 8« til: »§ 2, stk. 1,
nr. 7«, og »lov om aktiv socialpolitik eller lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik« ændres til: »lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats«. |
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
hvornår deltagere i brobygningsforløb har ret til
befordringsrabat. | | 3.§ 3,
stk. 5, ophæves. |
| | | |
§ 6.
På grundlag af styrelsens afgørelse giver de
befordringsansvarlige rabat til den daglige befordring mellem
uddannelsessted og bopæl. Rabatten udgør udgiften til
billigste offentlige befordring med fradrag af det beløb,
som den uddannelsessøgende eller deltageren selv skal betale
ifølge § 7. | | 4. I
§ 6 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om en øvre og nedre grænse for
rabat.« |
| | | |
§ 7.
Den uddannelsessøgende og deltageren skal selv betale et
egenbetalingsbeløb på 9,50 kr. for hver dag,
abonnementskortet er gyldigt. Ved beregningen af rabatten kan et
månedskort betragtes som et abonnementskort på 30
dage. Stk. 2.
Egenbetalingen på 9,50 kr. reguleres én gang
årligt den tredje søndag i januar efter udviklingen i
indeks for bustransport fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks
med ændringen i indekset fra august 2 år før til
august året før. Ved reguleringen er det det aktuelle
indtil da gældende beløb, som reguleres. Det
regulerede beløb afrundes til nærmeste
ørebeløb. | | 5.§ 7,
stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. Egenbetalingen på 9,50 kr.
reguleres én gang årligt på et tidspunkt fastsat
af undervisningsministeren. Egenbetalingen ved
befordringsgodtgørelse efter §§ 9 og 9 a
reguleres dog én gang årligt den 1. januar. Stk. 3.
Egenbetalingen reguleres efter udviklingen i indeks for
bustransport fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks med
ændringen i indekset fra august 2 år før til
august året før. Reguleringen sker på grundlag
af den på reguleringstidspunktet gældende
beløbsgrænse. Det regulerede beløb afrundes til
nærmeste ørebeløb.« |
| | | |
§ 8.
Styrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at
rabatbeløbet skal udbetales kontant for abonnementskort, der
tidligere er købt uden rabat. Rabatten kan dog ikke
udbetales kontant, hvis den uddannelsessøgende eller
deltageren har undladt at søge om befordringsrabat i
tide. | | |
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de
befordringsansvarliges kontantudbetaling af
rabatbeløb. | | 6. I
§ 8, stk. 2, udgår »de
befordringsansvarliges«. |
| | | |
§ 9.
Der kan til særlige grupper, jf. stk. 2 og 3, gives
godtgørelse til befordring efter en kilometersats med
fradrag af egenbetaling, jf. § 7. | | 7. I
§ 9, stk. 1, indsættes efter »jf.
stk. 2 og 3,«: »der har ret til rabat efter
§ 2,«. |
Stk. 2.
Deltagere i ordblindeundervisning for voksne, jf. § 2,
stk. 1, nr. 10, kan få godtgørelse efter en
kilometersats, hvis de har mindre end 5 ugentlige
undervisningsdage. | | 8. I
§ 9, stk. 2, ændres »Deltagere«
til: »Styrelsen kan godkende, at deltagere«, og
»§ 2, stk. 1, nr. 10« ændres til:
»§ 2, stk. 1, nr. 9«. |
Stk. 3.
Uddannelsesstedet kan i ganske særlige tilfælde
godkende, at uddannelsessøgende og deltagere, der er
omfattet af § 2, helt eller delvis benytter andre
befordringsmidler end offentlige befordringsmidler. | | 9. I
§ 9, stk. 3, ændres »er omfattet
af« til: »har ret til rabat efter«. |
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
retten til befordringsgodtgørelse,
befordringsgodtgørelsens beregning, udbetaling,
kilometersatsens størrelse og årlige regulering. | | 10. I
§ 9, stk. 5, indsættes efter
»befordringsgodtgørelsens beregning,«: »en
øvre grænse for
befordringsgodtgørelsen,«. |
| | | |
| | | 11. Efter
§ 9 indsættes: |
| | | Ȥ 9
a. Uddannelsesinstitutionen sørger for befordringen
mellem bopæl og uddannelsessted af uddannelsessøgende
eller deltagere, der deltager i korte eller vekslende
forløb, og som har ret til rabat efter § 2.
Forpligtelsen kan opfyldes ved at henvise den
uddannelsessøgende til offentlige befordringsmidler og
godtgøre udgiften hertil med fradrag af egenbetalingen, jf.
§ 7. |
| | | Stk. 2.
Styrelsen refunderer uddannelsesinstitutionernes udgifter til
befordring efter stk. 1 efter fradrag af egenbetalingen, jf.
§ 7. |
| | | Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke uddannelsessøgende, der er omfattet af
stk. 1. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte
regler om attestation af uddannelsesinstitutionens opgørelse
over udgifter til befordring.« |
| | | |
§ 14.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om | | |
1) indhold og udformning af
ansøgninger, herunder om, at den uddannelsessøgende
eller deltageren skal oplyse navn, adresse ifølge Det
Centrale Personregister og personnummer, og hvornår den
uddannelsessøgende eller deltageren skal søge,
og | | 12. I
§ 14, nr. 1, ændres »søge, og«
til: »søge,«. |
2) hvordan uddannelsessøgende og
deltagere, der i en periode, herunder på grund af gennemgang
af forløb ved en kombination af fag inden for de i
§ 2, stk. 1, nævnte uddannelses- og
undervisningsforløb, skal bruge flere abonnementskort eller
en kombination af abonnementskort og særlige ordninger,
samlet kan opnå rabat eller godtgørelse. | | 13. I
§ 14 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: »2) at ansøgning om ret til
rabat eller godtgørelse kun kan ske i elektronisk form,
herunder anvendelse af digital signatur eller anden sikker
personidentifikation, og«. Nr. 2 bliver herefter nr. 3. |
| | | |
§ 16.
Afgørelser, som uddannelsesstedet træffer efter
§ 4, stk. 2, og § 9, stk. 3 og 4, kan
ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. | | 14. I
§ 16, stk. 1, ændres »og § 9
stk. 3 og 4« til: », § 9, stk. 3 og
4, og § 9 a«. |
| | | |
§ 17.
--- Stk. 4.
Den i § 7, stk. 2, nævnte regulering sker
første gang i januar 2008. | | 15. I
§ 17, stk. 4, ændres »§ 7,
stk. 2« til: »§ 7, stk. 2 og
3«. |
| | | |
| | | § 2 |
| | | I lov om statens uddannelsesstøtte
(SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 27. juli 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 23.
Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele
støtteåret uanset støtteperiodens
længde. Stk. 2.
Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til
eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og
aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8
a, stk. 2. Stk. 3. I
egenindkomsten fradrages | | 1. I
§ 23, stk. 3, indsættes efter nr. 1 som nyt
nummer: »2) godtgørelse efter
§ 9 i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.,«. Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og
4. |
1) stipendium efter afsnit I i denne
lov, | | |
2) arbejdsmarkedsbidrag, der fragår
ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter
ligningslovens § 8 M, og | | |
3) tilskrevne renter af beløb, der
er opsparet den 31. december 1993 på en uddannelseskonto
efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er hævet.
Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet
senest den 31. december 1993. | | |
Stk. 4.
Styrelsen kan i enkelte tilfælde godkende andre særlige
fradrag i egenindkomsten. | | |
| | | |
§ 24.
--- Stk. 8.
Årsfribeløbet forhøjes for
uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt med
forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i
udlandet. Indgår følgende særlige
indtægter i egenindkomsten, forhøjes fribeløbet
med disse indtægter efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag,
jf. § 23, stk. 3, nr. 2: | | 2. I
§ 24, stk. 8, ændres »§ 23,
stk. 3, nr. 2« til: »§ 23, stk. 3,
nr. 3«. |
1) Løn og tillæg, der er
indtjent under ovennævnte særlige tjenester i udlandet
samt de hertil knyttede missionsforberedelses- og
afviklingsperioder. | | |
2) Særlig godtgørelse og
bonus, der udbetales eller frigøres i henhold til
kontrakten. | | |
3) Feriegodtgørelse af de
indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2. | | |
| | | |
| | | 3. I
§ 39 indsættes efter stk. 7 som nyt
stykke: »Stk. 8. Styrelsen kan til de
jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik
på kontrakt med staten, videregive de oplysninger om
tildeling af statens uddannelsesstøtte, der er
nødvendige for, at jernbanevirksomhederne kan yde rabat til
uddannelsessøgende.« Stk. 8 bliver herefter
stk. 9. |
| | | |
§ 42.
De afgørelser, styrelsen kan træffe, kan efter
undervisningsministerens bestemmelse helt eller delvis
henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution.
Uddannelsesinstitutionen kan indhente de oplysninger, der er
nævnt i § 39, stk. 1-3, jf. stk. 8, nr.
1, hvis afgørelserne er henlagt til institutionen. | | 4. I
§ 42, stk. 1, 2. pkt., ændres »jf.
stk. 8, nr. 1« til: »jf. stk. 9, nr.
1«. |
| | | |
§ 43
a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
elektronisk kommunikation mellem den uddannelsessøgende
eller låntageren og uddannelsesinstitutionen, styrelsen eller
efter forhandling med finansministeren og skatteministeren
Økonomistyrelsen og restanceinddrivelsesmyndigheden.
Undervisningsministeren kan herunder fastsætte regler om
anvendelse af digital signatur eller anden sikker
personidentifikation bl.a. i forbindelse med ansøgninger om
uddannelsesstøtte, lånedokumenter og ved afgivelse af
oplysninger, jf. § 39, stk. 8, nr. 2, 3 og 6. | | 5. I
§ 43 a, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 39, stk. 8, nr. 2, 3 og 6« til:
»§ 39, stk. 9, nr. 2, 3 og 6«. |
| | | |
§ 62.
Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 62,
stk. 4, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1.
april 1995. § 23, stk. 3, nr. 3, og stk. 4,
træder dog i kraft den 1. juli 1995 og har virkning for
opgørelsen af egenindkomsten for støtteåret
1994 og senere. § 30, stk. 2, har virkning for
tilbagebetaling af foreløbige beløb, der er udbetalt
for støtteåret 1996 og senere. § 14 og
§ 19, stk. 3-6, har virkning for fødsler, der
finder sted den 1. januar 1996 og senere. Regulering af
beløb efter § 12, stk. 3, sker første
gang med virkning fra den 1. januar 1996. | | 6. I
§ 62, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 23, stk. 3, nr. 3« til:
»§ 23, stk. 3, nr. 4«. |
| | | |
| | | § 3 |
| | | I lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 353 af 14. marts 2007 som ændret ved lov nr. 551 af 6.
juni 2007, foretages følgende ændring: |
| | | |
§ 3.
Der ydes en rabat på 65 pct. af udgifter til abonnementskort
ud over 10,36 kr. for hver dag, abonnementskortet er gyldigt. Der
kan dog maksimalt ydes en rabat på 17,26 kr. om dagen. Ved
beregningen af rabatten kan et månedskort betragtes som et
abonnementskort på 30 dage. | | |
Stk. 2.
Den studerende skal ved anmodning om rabat fremvise personlig
legitimation med vellignende foto. | | |
Stk. 3.
Egenbetalingen på 10,36 kr. og maksimumsrabatten på
17,26 kr., jf. stk.1, reguleres én gang årligt den 3.
søndag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Ved reguleringen er det de aktuelle indtil
da gældende beløb, som reguleres. | | 1. I
§ 3, stk. 3, ændres »den 3.
søndag i januar« til: »på et tidspunkt
fastsat af undervisningsministeren«. |
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår
meddelelsen fra styrelsen eller uddannelsesstedet skal forevises
ved anmodning om rabat. | | |
| | | |
| | | § 4 |
| | | I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007, foretages
følgende ændring: |
| | | |
§ 26.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen
og hjemmet eller dettes nærhed af 1) børn, der har længere
skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3.
klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.- 9.
klassetrin og 9 km i 10. klasse, og | | 1. I
§ 26, stk. 1, indsættes efter
»skolen«: »eller brobygningsinstitutionen, jf.
kapitel 2 a, og kapitel 2 a i lov om vejledning om valg af
uddannelse og erhverv,«. |
2) børn, der har kortere skolevej,
hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør
det særlig påkrævet. | | |
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til
og fra skole af syge og invaliderede elever. | | |
Stk. 3.
Under de i stk. 1 angivne betingelser skal kommunalbestyrelsen
sørge for befordring af elever til og fra de af
regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende
undervisningstilbud m.v., jf. § 20, stk. 3 og 4. Det
samme gælder for de af Borgerrepræsentationen drevne
landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns
Kommune, jf. § 48 a. | | |
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse
på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om
social service af elever, der uden for skoletiden er anbragt i
daginstitution m.v. | | |
Stk. 5.
Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1
kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler
eller ved at godtgøre deres udgifter til egen
befordring. | | |
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i
en anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er
henvist til undervisning i henhold til § 5, stk. 7
og 8, og § 22. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter
også elever, der fortsætter skolegangen i en skole,
hvortil eleven har været henvist i henhold til § 5,
stk. 8. Elever, der ved optagelsen i en skole i en anden
kommune end bopælskommunen, jf. § 36, stk. 3,
er henvist til undervisning i henhold til § 5,
stk. 8, er ikke omfattet af stk. 1 | | |
Stk. 7.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
befordring. | | |
| | | |
| | | § 5 |
| | | I lov om vejledning om valg af uddannelse
og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 27. juni 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 10
f. Finansieringen af brobygning og introduktionskurser sker
gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud til
ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Taksterne pr. årselev
fastsættes på de årlige finanslove. | | |
Stk. 2.
Eleven er berettiget til støtte efter de regler, der
gælder for den skoleform eller aktivitet, hvorfra elevens
brobygning udgår. Stk. 3.
Institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, skal, i det omfang
det er nødvendigt for at imødekomme et konstateret
behov, udbyde introduktionskurser for elever i 8. klasse og
brobygning for elever i 9. og 10. klasse og skal indgå i et
lokalt samarbejde herom med Ungdommens Uddannelsesvejledning. | | 1. I
§ 10 f, stk. 2, indsættes efter
»støtte«: », herunder til
befordring,«. 2. I
§ 10 f, stk. 2, indsættes som 2. og 3.
pkt.: »Ved brobygningsforløb i
medfør af § 10 e sørger kommunalbestyrelsen
i bopælskommunen for befordring mellem elevens bopæl og
brobygningsinstitutionen, hvis afstanden herimellem er mere end 9
km. Forpligtelsen kan opfyldes ved at henvise eleven til offentlige
befordringsmidler og godtgøre udgiften hertil.« |
| | | |
| | | § 6 |
| | | I lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 21. november
2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 559 af 6. juni
2007 og § 3 i lov nr. 560 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændring: |
| | | |
| | | 1. Efter
§ 23 b indsættes: |
| | | »Tilskud til befordring i
forbindelse med brobygning |
| | | § 23
c. Staten yder tilskud til nedbringelse af
befordringsudgifter i forbindelse med brobygning inden for en
bevilling, der fastsættes på de årlige
finanslove. Tilskuddet fordeles til de enkelte efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler af
Efterskoleforeningen, som fastsætter kriterier for
fordelingen, herunder om egendækning. Afgørelser
truffet af Efterskoleforeningen om fordeling af tilskuddet efter
denne bestemmelse kan ikke indbringes for
undervisningsministeren. |
| | | Stk. 2.
Efterskoleforeningen kan fra skolerne indhente de oplysninger, der
er nødvendige for varetagelsen af opgaven efter stk. 1.
Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for
Efterskoleforeningens virke efter stk. 1. |
| | | Stk. 3.
Statens tilskud udbetales forud til Efterskoleforeningen.
Efterskoleforeningen skal føre et særskilt regnskab
for ordningen. Undervisningsministeren fastsætter regler om
regnskabsaflæggelse og revision.« |
| | | |
| | | § 7 |
| | | I lov om friskoler og private grundskoler
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 11.
Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes
på finansloven: | | |
1) Et særligt tilskud | | |
a) til specialundervisning, | | |
b) til støtteundervisning i dansk
af tosprogede elever og | | |
c) til dækning af ekstraudgifter til
lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og
befordring af elever med svære handicap. | | |
2) Et særligt tilskud til
vikarudgifter, sygeundervisning, lærernes kursusdeltagelse,
herunder efteruddannelse, og særlige
lærerlønudgifter. | | |
3) Et særligt tilskud til tyske
mindretalsskoler. | | |
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
administration af tilskuddet i stk. 1, nr. 1, herunder om
skolernes ansøgning, frister, tildeling og udbetaling,
udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebetaling fra skolerne.
Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres
af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de
enkelte skoler skal indsende de nødvendige oplysninger til
styrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling. | | |
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddene efter
stk. 1, nr. 2, og § 17, stk. 1 og 2, fordeles
mellem skolerne af den selvejende institution
Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, hvis
vedtægter godkendes af undervisningsministeren. Fordeling af
tilskud til lærernes efteruddannelse kan
fordelingssekretariatet efter regler, der fastsættes af
undervisningsministeren, overlade til skoleorganisationer og
lignende, der virker inden for lovens område.
Undervisningsministeren kan tillægge fordelingssekretariatet
yderligere opgaver af administrativ karakter på de frie
grundskolers område. Fordelingssekretariatet kan fra skolerne
indhente de oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen
af dets opgaver i henhold til 1. og 3. pkt. Forvaltningsloven og
offentlighedsloven gælder for fordelingssekretariatets
virksomhed. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om administrationen af
fordelingssekretariatets opgaver. | | 1. I
§ 11, stk. 3, 1. pkt., ændres
»§ 17, stk. 1 og 2« til:
»§ 17, stk. 1-3«. |
| | | |
§ 17.
Staten yder tilskud til nedbringelse af skolepenge, til
nedbringelse af forældrebetalingen for skolefritidsordninger
og til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling
inden for bevillinger, der fastsættes på de
årlige finanslove. Tilskud til nedbringelse af skolepenge og
forældrebetaling for skolefritidsordning samt nedbringelse af
betaling for ophold på en kostafdeling fastsættes under
hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold
og til, hvorvidt bopælskommunen yder tilskud til
skolepengene, forældrebetalingen eller opholdet. | | 2. I
§ 17 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: »Stk. 3. Staten yder tilskud til
nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med brobygning
inden for en bevilling, der fastsættes på de
årlige finanslove. Tilskuddet fordeles til de enkelte skoler
af fordelingssekretariatet, jf. § 11, stk. 3, som
fastsætter kriterier for fordelingen, herunder om
egendækning. Tilskuddet udbetales forud til
fordelingssekretariatet. Fordelingssekretariatet skal føre
et særskilt regnskab for ordningen.« Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5. |
Stk. 2.
Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter mellem
skole og hjem af syge eller invaliderede elever inden for
bevillinger, der fastsættes på de årlige
finanslove. | | |
Stk. 3.
Skolen kan af egne midler yde befordringstilskud, herunder til
ordninger, der er fælles for skolens elever og andre frie
grundskolers elever, f.eks. i form af en busrute. | | |
Stk. 4.
En kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om
folkeskolen har etableret befordring for folkeskoleelever med
skolebus, kan beslutte, at elever ved frie grundskoler kan benytte
denne. Kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling herfor. | | |
| | | |
§ 24.
--- Stk. 4.
Fordelingssekretariatet, der er nævnt i § 11,
stk. 3, og Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig fører regnskaber for tilskudsbevillingerne
efter § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, § 14 og
§ 17, stk. 1. Regnskabsåret er
kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal
revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret
revisor. | | 3. I
§ 24, stk. 4, 1. pkt., ændres
»§ 17, stk. 1« til:
»§ 17, stk. 1-3«. |
| | | |
| | | § 8 |
| | | I lov om ungdomsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2004, som
ændret ved § 3 i lov nr. 577 af 9. juni 2006,
foretages følgende ændring: |
| | | |
| | | 1. Efter
§ 3 a indsættes: »§ 3
b. Ved brobygningsforløb m.v. efter kapitel 2 a i lov
om vejledning om valg af uddannelse og erhverv gælder
folkeskolens befordringsregler, jf. § 26 i lov om
folkeskolen, tilsvarende for elever i heltidsundervisning på
8.-10. klassetrin.« |