L 25 (som fremsat): Forslag til lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Fremsat den 28. november 2007 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1.
Undervisningsministeren tilrettelægger
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et
samordnet videregående uddannelsessystem.
Stk. 2.
Formålet med et samordnet videregående
uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der
på et internationalt niveau imødekommer behovet for
kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor,
og hvis videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og
professionsbasering samt udviklingsbasering.
§ 2.
Erhvervsakademiuddannelser skal give de uddannede viden om og
forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og
metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt
at kunne analysere og vurdere problemstillinger.
Stk. 2.
Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage
praksisnære erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere
udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at
skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv
medvirken i et demokratisk samfund. Uddannelserne skal kvalificere
til relevant videre uddannelse.
§ 3.
Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og
forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og
metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt
at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal
endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over
fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og
erhvervsfunktioner.
Stk. 2.
Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage
praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede
erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til
relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed,
samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle
interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk
samfund.
Kapitel 2
Varighed og struktur
§ 4.
Erhvervsakademiuddannelser varer fra 1½ til 2½
år som heltidsuddannelse. Uddannelserne består af teori
og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede
uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af
mindst 3 måneder.
§ 5.
Professionsbacheloruddannelser har en varighed fra 3 og til
almindeligvis 4 år som heltidsuddannelse, jf. dog
§ 6. Uddannelserne består af teori og praktik og
skal udgøre selvstændigt afrundede
uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af
mindst 6 måneder.
Stk. 2.
Uddannelserne kan tilrettelægges således, at mindst det
sidste 1½ år af uddannelsen kan anvendes som
overbygning på relevante erhvervsakademiuddannelser. Der
indgår mindst 3 måneders praktik i den del af
uddannelsen, der anvendes som overbygning.
§ 6.
Professionsbacheloruddannelser kan tilrettelægges som
selvstændige overbygningsuddannelser, der bygger på
erhvervsakademiuddannelser.
Stk. 2.
Selvstændige overbygningsuddannelser har som
heltidsuddannelse en varighed af mindst 1½ år,
inklusive mindst 3 måneders praktik, og skal sammen med de
adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser have en samlet varighed
fra 3 og til almindeligvis 4 år, jf. § 5,
stk. 1.
§ 7.
Professionsbacheloruddannelser kan tilrettelægges
således, at uddannelsens første til andet år
sammen med et særligt tilrettelagt afsluttende forløb
udgør en selvstændigt afrundet
erhvervsakademiuddannelse, jf. § 4.
Stk. 2.
Uddannelser, der tilrettelægges efter stk. 1, skal
tillige være tilrettelagt således, at det sidste
1½ år eller mere kan anvendes som overbygning til
relevante erhvervsakademiuddannelser, jf. § 5,
stk. 2.
Kapitel 3
International uddannelse
§ 8.
Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den
enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den
normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af
uddannelsen i udlandet.
§ 9.
En institution kan efter aftale med en eller flere udenlandske
institutioner tilrettelægge den enkelte uddannelse
således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved
anerkendte udenlandske institutioner.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de aftaler,
som institutionen kan indgå efter stk.1.
§ 10.
Undervisningsministeren kan tilrettelægge den enkelte
uddannelse således, at dele af uddannelsen skal
gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske
institutioner.
Kapitel 4
Godkendelse og akkreditering
§ 11.
Undervisningsministeren godkender de uddannelser efter denne lov,
der er behov for.
§ 12.
Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis udbud af de
erhvervsakademiuddannelser, der er behov for, at akademiet udbyder,
jf. § 4 i lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser. Undervisningsministeren godkender tillige en
professionshøjskoles udbud af de erhvervsakademiuddannelser,
der er behov for at professionshøjskolen udbyder jf.
§ 4, stk. 3 i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser. Det er dog en betingelse, at
professionshøjskolen er etableret ved en sammenlægning
af en eller flere professionshøjskoler og et eller flere
erhvervsakademier.
Stk. 2. Er en
professionshøjskole ikke omfattet af stk. 1, kan
undervisningsministeren godkende dens udbud af en
erhvervsakademiuddannelse, hvis der er et behov for udbud af
uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne dækkes af
udbud, der er godkendt efter stk. 1.
Stk. 3. En
godkendelse efter stk. 1 og 2 gives tidsbegrænset til at
dække behovet for udbuddet i et nærmere bestemt
geografisk område af den pågældende
uddannelse.
§ 13.
Undervisningsministeren godkender en professionshøjskoles
udbud af de professionsbacheloruddannelser, der er behov for, at
professionshøjskolen udbyder, jf. § 4,
stk. 3, i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser. Undervisningsministeren godkender
endvidere en ingeniørhøjskoles udbud, jf.
§§ 57-62 i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, af de
professionsbacheloruddannelser inden for
ingeniørområdet, der er behov for, at
ingeniørhøjskolen udbyder. Undervisningsministeren
godkender tillige medie- og journalisthøjskolens udbud af de
professionsbacheloruddannelser inden for højskolens
område, der er behov for, at medie- og
journalisthøjskolen udbyder, jf. § 4 i lov om
medie- og journalisthøjskolen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis udbud af de
tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, der er behov
for, at erhvervsakademiet udbyder. Det er dog en betingelse herfor,
at erhvervsakademiet har indgået en partnerskabsaftale med en
professionshøjskole, jf. § 6 i lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser og
§ 5 a i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan godkende, at en uddannelsesinstitution,
der ikke er en professionshøjskole, kan udbyde en
professionsbacheloruddannelse, hvis der er et behov for udbud af
uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne dækkes af
udbud, der er godkendt efter stk. 1 og 2. En godkendelse efter
1. pkt. kan kun gives til en uddannelsesinstitution inden for den
offentlige forvaltning med statslig godkendelse til udbud af en
eller flere videregående uddannelser.
Stk. 4. En
godkendelse efter stk. 1-3 gives tidsbegrænset til at
dække behovet for udbuddet i et nærmere bestemt
geografisk område af den pågældende
uddannelse.
§ 14.
Godkendelse af en uddannelse efter § 11 og godkendelse af
udbud efter §§ 12-13 kan kun gives, hvis
Akkrediteringsrådet, jf. lov om Akkrediteringsinstitutionen
for videregående uddannelser, har akkrediteret uddannelsen
henholdsvis udbuddet positivt.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan afslå at lade en ansøgning
om godkendelse af forslag til en ny uddannelse og forslag til et
nyt udbud akkreditere samt undlade at lade et eksisterende udbud
akkreditere efter § 16, stk. 1, hvis det vurderes,
at der ikke er behov for den pågældende uddannelse
eller det pågældende udbud.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til
indholdet af og dokumentation til ansøgninger om godkendelse
efter §§ 11-13 og regler om procedure for behandling
af sådanne ansøgninger.
§ 15.
Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af
uddannelser efter undervisningsministerens beslutning.
Stk. 2.
Akkrediteringen efter stk. 1 foretages i henhold til kriterier
for relevans og kvalitet, der fastsættes af
undervisningsministeren.
Stk. 3. Ved
akkreditering af nye uddannelser, jf. § 11, og nye udbud,
jf. §§ 12-13, kan rådets afgørelse
være en positiv akkreditering eller et afslag på
akkreditering. Ved løbende akkreditering af udbud, jf.
§ 16, kan Akkrediteringsrådets afgørelse
tillige være en betinget positiv akkreditering, hvor en
positiv akkreditering er betinget af, at de fastsatte kriterier for
relevans og kvalitet er opfyldt inden for en af rådet fastsat
frist.
Stk. 4.
Akkrediteringsrådet kan af egen drift eller efter
undervisningsministerens beslutning undersøge, hvorvidt en
uddannelse eller en institutions udbud af en uddannelse fortsat
opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som uddannelsen
eller udbuddet oprindeligt blev akkrediteret på grundlag af.
Viser undersøgelsen, at kriterierne ikke længere er
opfyldt, træffer rådet afgørelse om, at
akkrediteringen trækkes tilbage eller meddeler en frist for
opfyldelse af kriterierne. Efter fristens udløb
træffer rådet afgørelse om, hvorvidt den
tidligere meddelte akkreditering opretholdes eller trækkes
tilbage. Rådet orienterer straks undervisningsministeren om
rådets afgørelse.
Stk. 5.
Trækker Akkrediteringsrådet i henhold til stk. 4
sin akkreditering tilbage, bortfalder undervisningsministerens
godkendelse, jf. § 14.
Stk. 6. En
uddannelsesinstitution, der er godkendt til udbud af en uddannelse,
skal underrette Akkrediteringsrådet, hvis udbuddet ikke
længere opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som
udbuddet oprindeligt blev akkrediteret på grundlag af, eller
hvis institutionen er i tvivl herom.
Stk. 7.
Undervisningsministeren fastsætter regler om
Akkrediteringsrådets varetagelse af opgaver efter denne
lov.
§ 16.
Godkendte udbud af uddannelser skal løbende akkrediteres
efter en plan fastsat af undervisningsministeren.
Stk. 2. En
udbudsgodkendelse bortfalder, såfremt udbuddet på
baggrund af en akkreditering foretaget i medfør af
stk. 1 ikke har opnået en positiv akkreditering eller
betinget positiv akkreditering.
Stk. 3. En
udbudsgodkendelse kan endvidere bortfalde, hvis
undervisningsministeren finder, at der ikke længere er behov
for, at uddannelsen udbydes af institutionen, eller hvis
institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller
påbud fra undervisningsministeren om at gennemføre
konkrete foranstaltninger med henblik på overholdelse af de
regler, der påhviler institutionen efter loven.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan pålægge en institution, der
ophører med at udbyde en uddannelse, at afslutte
igangværende uddannelsesforløb efter en plan godkendt
af undervisningsministeren.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan pålægge en institution at
optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres
uddannelse som følge af, at den institution, som de
studerende er optaget på, ophører eller er
ophørt med at udbyde den pågældende uddannelse.
Det er en betingelse for at give påbud efter stk. 1, at
institutionen er godkendt til at udbyde uddannelsen.
§ 17.
Undervisningsministeren kan tillade, at uddannelser på andre
ministerområder akkrediteres efter reglerne i dette
kapitel.
Kapitel 5
Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser
§ 18.
Undervisningsministeren nedsætter Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, der
består af indtil 21 medlemmer.
Stk. 2.
Undervisningsministeren udpeger formanden, der skal have
særlig indsigt i de uddannelsesområder, som
rådgivningen omfatter.
Stk. 3. 18
medlemmer udpeges af undervisningsministeren på
følgende måde:
1) 2 medlemmer
efter indstilling fra Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
HTS (Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen) og Tekniq
(installatørernes organisation) i forening.
2) 1 medlem efter
indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
3) 1 medlem efter
indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.
4) 2 medlemmer
efter indstilling fra Danske Regioner.
5) 2 medlemmer
efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening).
6) 3 medlemmer
efter indstilling fra FTF (hovedorganisation for offentligt og
privat ansatte).
7) 2 medlemmer
efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO).
8) 1 medlem efter
indstilling fra Ingeniørforeningen i Danmark.
9) 2 medlemmer
efter fælles indstilling fra de studerendes
organisationer.
10) 1 medlem efter
indstilling fra rektorer for professionshøjskolerne i
forening.
11) 1 medlem efter
indstilling fra rektorer for erhvervsakademierne i forening.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan supplere rådet med indtil 2
personligt udpegede medlemmer.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan udpege repræsentanter for
rådgivende organer og faglige forsamlinger som tilforordnede
til at deltage i rådets arbejde. Udpegningen sker efter
indstilling fra det pågældende organ eller den
pågældende forsamling.
Stk. 6.
Rådets medlemmer samt eventuelle tilforordnede, jf.
stk. 5, beskikkes af undervisningsministeren for 4 år.
De tilforordnede og de i stk. 4 nævnte medlemmer kan dog
beskikkes for en kortere periode. Repræsentanterne for de
studerendes organisationer beskikkes for en toårig periode.
Medlemmer og tilforordnede kan genbeskikkes.
§ 19.
Rådets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer kan
nedsætte et antal uddannelsesudvalg, der bistår
rådet i spørgsmål inden for et eller flere
uddannelsesområder.
Stk. 2.
Sekretariatsbistand til uddannelsesudvalgene tilvejebringes af de
organisationer, der er repræsenteret i det enkelte
udvalg.
§ 20.
Rådet rådgiver undervisningsministeren om
uddannelserne, herunder om følgende forhold:
1) Uddannelsernes
udvikling.
2) Generelle
spørgsmål om udbuddet af uddannelser i forhold til
dokumenterede behov på arbejdsmarkedet.
3) Generelle
konsekvenser for uddannelserne som følge af nye eller
ændrede behov på arbejdsmarkedet.
4) Formål og
strukturelle rammer.
5) Adgangskrav.
6) Sammenhæng
med øvrige uddannelser og uddannelsesområder.
7) Rammer for
forsøgsvirksomhed.
8) Efter- og
videreuddannelse.
9) International
uddannelse.
10)
Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
§ 21.
Rådet holder møde efter formandens bestemmelse eller
efter anmodning fra mindst halvdelen af rådets øvrige
medlemmer. Rådet holder møde mindst to gange
årligt.
Stk. 2. Rådet
afgiver hvert år inden den 1. marts en skriftlig beretning
til undervisningsministeren om rådets virksomhed, der
indeholder en samlet status samt forslag til initiativer
vedrørende de uddannelser, der er omfattet af rådets
rådgivningsvirksomhed.
Stk. 3. Rådet
fastsætter forretningsordenen og kan nedsætte
underudvalg.
Stk. 4.
Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne for
rådet.
Kapitel 6
Merit, vejledning, fastsættelse
af antal studiepladser, praktikpladser, forsøg m.v.
§ 22.
Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne,
herunder om:
1) Praktik.
2) Kvalitetssikring
og kvalitetsudvikling.
3)
Studieordninger.
4) Adgang,
indskrivning, orlov, prøver og eksamen, bedømmelse og
censorer.
5) Anvendelse af
det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS).
6) Studerendes
pligt til at deltage i uddannelsesforløbet.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
lærerkvalifikationer og om uddannelsesinstitutionernes pligt
til at tilvejebringe praktikpladser.
§ 23.
Studerende har ret til merit for dele af en uddannelse på
grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og
kompetencer.
Stk. 2. Merit gives
af den enkelte uddannelsesinstitution på baggrund af
dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse,
der står mål med de fag, uddannelsesdele og
praktikdele, der søges merit for.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om merit.
§ 24.
Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde de studerende individuel og
erhvervsrelevant vejledning om gennemførelsen af
uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom.
§ 25.
Undervisningsministeren kan fastsætte antallet af
studiepladser for uddannelser omfattet af denne lov.
§ 26.
Statens institutioner, regionsråd, kommunalbestyrelser og
private arbejdsgivere, herunder selvejende institutioner, der
modtager statstilskud, skal stille egnede praktikpladser til
rådighed for uddannelserne til sygeplejerske, jordemoder,
radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut og pædagog.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
tilvejebringelse og fordeling af praktikpladser for den enkelte
uddannelse. Antallet af praktikpladser skal modsvare det behov, der
følger af antallet af studiepladser, jf. § 25.
§ 27.
Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser som led i
uddannelsesforsøg.
Kapitel 7
Klager og tilsyn
§ 28.
De afgørelser, som institutionen træffer efter denne
lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov, kan
indbringes for undervisningsministeren, når klagen
vedrører retlige spørgsmål.
§ 29.
Klager over institutionens afslag på merit, jf.
§ 23, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter
reglerne herom i lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v.
§ 30.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om klageadgang
og kan herunder bestemme, at klager kan indbringes for en
særlig klageinstans, der kan træffe den endelige
administrative afgørelse.
§ 31.
Undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelser efter
denne lov og vejleder institutionerne om reglerne for den enkelte
uddannelse. Undervisningsministeren kan indhente de
nødvendige oplysninger om uddannelser, undervisning,
studerende, lærere og institutionernes drift i øvrigt
til brug for dette tilsyn.
Kapitel 8
Statstilskud
§ 32.
Undervisningsministeren yder tilskud til dækning af de
direkte undervisningsudgifter (taxametertilskud). Tilskuddet til
undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af
årsstuderende ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud
pr. studenterårsværk, årselev eller
dimittend(årsstuderende) fastlagt i de årlige
finanslove.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter
stk. 1, herunder om forskudsvis udbetaling og opgørelse
af antal årsstuderende.
§ 33.
Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af
undervisningsministeren, jf. § 25, fastsættes
tilskuddet efter § 32 i overensstemmelse hermed.
Stk. 2. Ved optag
ud over det fastsatte antal studiepladser reduceres den
tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den indberettede
aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af
årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for det
efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er
betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere
finansår.
Stk. 3. Hvis en
årgangs aktivitet på grund af overflytning af
studerende fra andre institutioner i betydeligt omfang overskrider
den aktivitet, der kan forventes ud fra det fastsatte antal
studiepladser, vil årgangens tilskudsudløsende
aktivitet blive reduceret til den aktivitet, det fastsatte antal
studiepladser forventes at medføre.
§ 34.
Der ydes ikke tilskud til institutioner, der er godkendt efter lov
om erhvervsakademiuddannelser eller efter lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, til
dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til
momsloven.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter
til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter
momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af
afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som
institutionerne afholder ved køb af varer og
tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om kompensationen
efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres
en acontoordning for momskompensationen til institutionerne.
§ 35.
Udenlandske studerende på erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser kan kun indgå i beregningen
efter § 32 og § 36, hvis de
1) er meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset
opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,
2) er udvekslet med
danske studerende efter aftale mellem institutionen og en
institution i udlandet eller
3) efter EU-retten,
herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som
Danmark har indgået, har krav på ligestilling med
danske statsborgere.
Stk. 2.
Institutionens udbud af erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser til andre udenlandske studerende end
dem, der er nævnt i stk. 1, sker som
indtægtsdækket virksomhed.
§ 36.
Undervisningsministeren yder et særligt tilskud til
færdiggørelse af uddannelse efter denne lov. Taksten
fastsættes på de årlige finanslove.
Undervisningsministeren fastsætter regler om betingelser for
og beregning af det særlige tilskud.
§ 37.
Undervisningsministeren kan fastsætte særlige
tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra
geografiske eller erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare
uddannelsen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til særlige udgifter
i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, til
forsøgs- og udviklingsarbejde samt til etablering af
undervisningsmiljøer og til faglig udvikling.
§ 38.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde
godkende, at udgifterne ved udbud af en erhvervsakademiuddannelse
helt eller delvis afholdes af andre offentlige eller private
midler, herunder ved deltagerbetaling. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 39.
Loven træder i kraft den 1. april 2008, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Lovens krav
i § 4 om obligatorisk praktik og § 8 finder
anvendelse for uddannelser, der påbegyndes efter den 1.
august 2009.
Stk. 3. Lov nr.
1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) og lov nr. 481 af 31. maj 2000 om
mellemlange videregående uddannelser ophæves.
Stk. 4.
Udbudsgodkendelser og statstilskud, der ved denne lovs
ikrafttræden er meddelt i medfør af de i stk. 3
nævnte love og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne opretholdes, indtil udbudsgodkendelserne og statstilskuddet
bortfalder efter reglerne i denne lov.
Stk. 5. Regler
udstedt med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 3,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt med hjemmel i denne lov.
Stk. 6.
Undervisningsministeren træffer senest den 31. december 2014
afgørelse om, hvilken professionshøjskole, der
overtager en godkendelse efter § 13, stk. 2.
§ 40.
I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. august 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 12, stk. 3, og § 15, stk. 1, nr. 2,
ændres »kort videregående uddannelse« til:
»erhvervsakademiuddannelse.«
2.
Efter § 15 b
indsættes:
»Kapitel 3 a
Godkendelse og akkreditering
§ 15
c. Undervisningsministeren godkender de videregående
voksenuddannelser og diplomuddannelser efter denne lov, der er
behov for.
§ 15
d. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis
udbud af de videregående voksenuddannelser, der er behov for,
at erhvervsakademiet udbyder, jf. § 4 i lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser.
Undervisningsministeren godkender tillige en
professionshøjskoles udbud af de videregående
voksenuddannelser, der er behov for, at professionshøjskolen
udbyder, jf. § 4 i lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser og § 4, stk. 3, i lov
om professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Det er dog en betingelse, at professionshøjskolen er
etableret ved en sammenlægning af en eller flere
professionshøjskoler og et eller flere
erhvervsakademier.
Stk. 2. Er en
professionshøjskole ikke omfattet af stk. 1, kan
undervisningsministeren godkende dens udbud af en
videregående voksenuddannelse, hvis der er et behov for udbud
af uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne dækkes
af udbud, der er godkendt efter stk. 1.
Stk. 3. En
godkendelse efter stk. 1 og 2 gives tidsbegrænset til at
dække behovet for udbuddet i et nærmere bestemt
geografisk område af den pågældende
uddannelse.
§ 15
e. Undervisningsministeren godkender en
professionshøjskoles udbud af de diplomuddannelser, der er
behov for, at professionshøjskolen udbyder, jf.
§ 4 i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser. Undervisningsministeren godkender
endvidere en ingeniørhøjskoles udbud af
diplomuddannelser inden for ingeniørområdet, jf.
§§ 57-62 i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, af de diplomuddannelser inden for
ingeniørområdet, der er behov for, at
ingeniørhøjskolen udbyder. Undervisningsministeren
godkender tillige medie- og journalisthøjskolens udbud af de
diplomuddannelser inden for højskolens område, der er
behov for, at medie- og journalisthøjskolen udbyder, jf.
§ 4 i lov om medie- og journalisthøjskolen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis udbud af de
tekniske og merkantile diplomuddannelser, der er behov for, at
erhvervsakademiet udbyder. Det er dog en betingelse herfor, at
erhvervsakademiet har indgået en partnerskabsaftale med en
professionshøjskole, jf. § 6 i lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser og
§ 5 a i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan godkende at en uddannelsesinstitution,
der ikke er en professionshøjskole, kan udbyde en
diplomuddannelse, hvis der er et behov for udbud af uddannelsen,
som ikke kan eller forventes at kunne dækkes af udbud, der er
godkendt efter stk. 1 og 2. En godkendelse efter 1. pkt. kan
kun gives til en uddannelsesinstitution inden for den offentlige
forvaltning med statslig godkendelse til udbud af en eller flere
videregående uddannelser.
Stk. 4. En
godkendelse efter stk. 1-3 gives til tidsbegrænset at
dække behovet for udbuddet i et nærmere bestemt
geografisk område af den pågældende
uddannelse.
§ 15
f. Godkendelse af en uddannelse efter § 15 c og
godkendelse af udbud efter §§ 15 d og 15 e kan kun
gives, hvis Akkrediteringsrådet, jf. lov om
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, har
akkrediteret uddannelsen henholdsvis udbuddet positivt.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan afslå at lade en ansøgning
om godkendelse af forslag til en ny uddannelse og forslag til et
nyt udbud akkreditere, samt undlade at lade et eksisterende udbud
akkreditere efter § 15 h, stk. 1, hvis det vurderes,
at der ikke er behov for den pågældende uddannelse
eller det pågældende udbud.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til
indholdet af og dokumentation til ansøgninger om godkendelse
efter §§ 15 c-15 e og regler om procedure for
behandling af sådanne ansøgninger.
§ 15
g. Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående
uddannelser for voksne og diplomuddannelser og udbud af
uddannelserne efter undervisningsministerens beslutning.
Stk. 2.
Akkrediteringen efter stk. 1 foretages i henhold til kriterier
for relevans og kvalitet, der fastsættes af
undervisningsministeren.
Stk. 3. Ved
akkreditering af nye uddannelser, jf. § 15 c, og nye
udbud, jf. §§ 15 d-15 e, kan rådets
afgørelse være en positiv akkreditering eller et
afslag på akkreditering. Ved løbende akkreditering af
udbud, jf. § 15 h, stk. 1, kan
Akkrediteringsrådets afgørelse tillige være en
betinget positiv akkreditering, hvor en positiv akkreditering er
betinget af, at de fastsatte kriterier for relevans og kvalitet er
opfyldt inden for en af rådet fastsat frist.
Stk. 4.
Akkrediteringsrådet kan af egen drift eller efter
undervisningsministerens beslutning undersøge, hvorvidt en
uddannelse eller en institutions udbud af en uddannelse fortsat
opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som uddannelsen
eller udbuddet oprindeligt blev akkrediteret på grundlag af.
Viser undersøgelsen, at kriterierne ikke længere er
opfyldt, træffer rådet afgørelse om, at
akkrediteringen af uddannelsen eller udbuddet er bortfaldet, eller
meddeler en frist for opfyldelse af kriterierne. Efter fristens
udløb træffer rådet afgørelse om,
hvorvidt den tidligere meddelte akkreditering opretholdes eller
bortfalder. Rådet orienterer straks undervisningsministeren
om rådets afgørelser.
Stk. 5.
Trækker Akkrediteringsrådet i henhold til stk. 4
sin akkreditering tilbage, bortfalder undervisningsministerens
godkendelse, jf. § 15 f.
Stk. 6. En
uddannelsesinstitution, der er godkendt til udbud af en uddannelse
skal underrette akkrediteringsrådet, hvis udbuddet ikke
længere opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som
udbuddet oprindeligt blev akkrediteret på grundlag af, eller
der er tvivl herom.
Stk. 7.
Undervisningsministeren fastsætter regler om
Akkrediteringsrådets varetagelse af opgaver efter denne
lov.
§ 15
h. Godkendte udbud af uddannelser skal løbende
akkrediteres efter en plan fastsat af undervisningsministeren.
Stk. 2. En
udbudsgodkendelse bortfalder, såfremt udbuddet på
baggrund af en akkreditering foretaget i medfør af
stk. 1 ikke har opnået en positiv akkreditering eller
betinget positiv akkreditering.
Stk. 3. En
udbudsgodkendelse kan endvidere bortfalde, hvis
undervisningsministeren finder, at der ikke længere er behov
for, at uddannelsen udbydes af institutionen, eller hvis
institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller
påbud fra undervisningsministeren om at gennemføre
konkrete foranstaltninger med henblik på overholdelse af de
regler, der påhviler institutionen efter loven.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan pålægge en institution, der
ophører med at udbyde en uddannelse, at afslutte
igangværende uddannelsesforløb efter en plan godkendt
af undervisningsministeren.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan pålægge en institution at
optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres
uddannelse som følge af, at den institution, som de
studerende er optaget på, ophører eller er
ophørt med at udbyde den pågældende uddannelse.
Det er en betingelse, for at give påbud efter stk. 1, at
institutionen er godkendt til at udbyde uddannelsen.
3. I
§ 16 ændres , udbud
m.v. for til: af
4. I
§ 25, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter m.v.: , jf. dog kap. 3 a.
5. I
§ 25, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter § 6 i lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.: , jf. dog kap. 3 a,
6. I
§ 25, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter § 16, i lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.: , jf. dog kap. 3
a,
7.
Efter § 34 a
indsættes:
§ 34
b. Undervisningsministeren træffer senest den 31.
december 2014 afgørelse om, hvilken
professionshøjskole der overtager en godkendelse efter
§ 15 e, stk. 2.
§ 41.
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003,
som ændret senest ved § 77 i lov nr. 562 af 6. juni
2007, foretages følgende ændringer:
1.§ 3, stk. 1, affattes
således:
»En uddannelsesinstitutions udbud af
åben uddannelse kan omfatte alle de uddannelser, som den er
godkendt til at udbyde som heltidsuddannelse og enkeltfag fra disse
uddannelser. Undervisningsministeren kan dog fastsætte
begrænsninger i en uddannelsesinstitutions udbud efter 1.
pkt. Undervisningsministeren kan godkende, at en
uddannelsesinstitution inden for Undervisningsministeriets
område kan udbyde andre uddannelser som åben uddannelse
end dem, der er nævnt i 1. pkt. Vedrører en
sådan godkendelse en videregående uddannelse, finder
bestemmelserne i kapitel 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a i lov erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne tilsvarende
anvendelse.«
2.§ 3, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. En
uddannelsesinstitution inden for Undervisningsministeriets
område kan udbyde fagspecifikke kurser efter § 2,
stk. 1, nr. 4, jf. § 2, stk. 5, hvis den er
godkendt til at udbyde en eller flere uddannelser efter lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser eller
lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
Undervisningsministeren kan dog fastsætte begrænsninger
i institutionens adgang til udbud efter 1. pkt.«
§ 42.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. | Lovforslagets baggrund og
formål |
2. | Gældende lovgivning om korte
videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) og lov
om mellemlange videregående uddannelser |
3. | Lovforslagets indhold |
| | 3.1. | Ny fleksibel uddannelsesstruktur |
| | 3.2. | Nye fleksible muligheder for
tilrettelæggelse af korte videregående
uddannelser |
| | | 3.2.1. Praktik i korte videregående
uddannelser |
| | | 3.2.2. Varighed |
| | 3.3. | Nye muligheder for international
uddannelse |
| | 3.4. | Rådet for Erhvervsakademiuddannelser
og Professionsbacheloruddannelser |
| | | 3.4.1. Rådets opgaver |
| | 3.5. | Akkreditering, ny organisering af
uddannelsesgodkendelse og institutionsudbud |
| | 3.6. | Nye uddannelsesbetegnelser |
4. | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner |
| | 4.1. | Professionsbacheloruddannelser som
selvstændige overbygningsuddannelser til
erhvervsakademiuddannelser |
| | 4.2. | Forlængelse af
erhvervsakademiuddannelsernes varighed |
| | 4.3. | Indførelse af obligatorisk praktik
på mindst 3 måneder |
5. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner |
6. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet |
7. | Miljømæssige
konsekvenser |
8. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
9. | Forholdet til EU-retten |
10. | Høring |
11. | Sammenfattende skema |
1. Lovforslagets baggrund og
formål
Der skal skabes videregående uddannelser i verdensklasse
og grundlag for, at flere unge gennemfører en
videregående uddannelse af høj kvalitet, der kan leve
op til de udfordringer og muligheder, som den stigende
globalisering giver Danmark.
De korte og mellemlange videregående uddannelser skal
bidrage væsentligt til dette mål og til ambitionen om
at sikre et uddannelsesniveau i Danmark, der kan måle sig med
de bedste i verden. Samtidig skal disse uddannelser udgøre
en større andel af væksten i antallet af unge med en
videregående uddannelse. I 2015 er det således
målet, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang
gennemfører en videregående uddannelse.
En forudsætning for at nå dette mål er, at
de unge kan vælge mellem et bredt udbud af såvel
praksis- som forskningsbaserede uddannelser i form af korte
videregående uddannelser, professionsbacheloruddannelser samt
bachelor- og kandidatuddannelser.
Der er derfor brug for en reform af de korte og mellemlange
videregående uddannelser med henblik på at skabe et
sammenhængende, dynamisk og fleksibelt videregående
uddannelsessystem, øge kvaliteten i uddannelserne samt give
de bedste rammer for løbende at udvikle uddannelserne,
så de kan matche fremtidens behov for kompetencer på
arbejdsmarkedet.
Behovet for en reform tager afsæt i aftalen af 2.
november 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti) Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale
Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen og i
drøftelser og anbefalinger, som har fundet sted i regi af
Erhvervsakademirådet og Rådet for de mellemlange
videregående uddannelser.
Lovforslaget udgør - sammen med forslag til lov om
erhvervsakademier, forslag til lov om ændring af lov om
Danmarks Evalueringsinstitut samt lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser og
lov om ændring af lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v. (Udvidelse af
Kvalifikationsnævnets kompetence), som Folketinget vedtog
henholdsvis den 20. marts 2007 og 1. juni 2007 - en
uddannelsespolitisk indsats på det videregående
uddannelsesområde, der samlet skal skabe gode
rammebetingelser for en kvalitetsmæssig og faglig udvikling
af de videregående uddannelser.
Reformen foreslås på den baggrund at omfatte
følgende konkrete hovedelementer:
- Ny fleksibel
uddannelsesstruktur.
- Nye muligheder
for fleksibel tilrettelæggelse af korte videregående
uddannelser.
- Nye muligheder
for international uddannelse.
- Ny
rådsstruktur.
- Akkreditering, ny
organisering af uddannelsesgodkendelse og institutionsudbud.
- Nye
uddannelsesbetegnelser.
De forestående initiativer, der både
vedrører lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) og lov om mellemlange
videregående uddannelser, giver mulighed for en teknisk
revision af lovene, der indebærer, at lovene
sammenlægges i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser. En fælles lov, der omfatter
de ordinære videregående uddannelser på
Undervisningsministeriets område, herunder
pædagoguddannelsen og læreruddannelsen, vil bidrage til
et mere enkelt og gennemskueligt regelsystem for borgerne
såvel konkret på det videregående
uddannelsesområde som på uddannelsesområdet
generelt. For så vidt angår pædagoguddannelsen og
læreruddannelsen vil disse uddannelser forsat tillige
være reguleret af den gældende lov om uddannelsen til
professionsbachelor som pædagog og lov om uddannelsen til
professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
2. Gældende lovgivning om korte
videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) og lov
om mellemlange videregående uddannelser
Med lovforslaget ophæves lov nr. 1115 af 29. december
1997 om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser), som trådte i kraft den 1. juli
1998 og lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange
videregående uddannelser, som trådte i kraft den 1.
juli 2000. Begge love er efter deres ikrafttrædelse
ændret flere gange. De gældende lovgivninger på
områderne udgøres herefter af de omhandle love og
følgende konkrete ændringslove:
Lov nr. 1080 af 17. december 2002. Loven etablerede en
momskompensationsordning for institutioner, der er godkendt i
henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v.
Lov nr. 1083 af 17. december 2002. Med loven blev der
indført et særligt
færdiggørelsestaxametertilskud til kompetencegivende
ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, bortset fra
åben uddannelse, og i 2003 en række nye
tillægstakster m.v. til særligt prioriterede
elevgrupper på de frie kostskoler. Endelig blev der med loven
etableret særlige takster på
produktionsskoleområdet for elever, der fortsætter i
uddannelser eller erhverv og for de elever, der kommer ind i et
forløb som led i en erhvervsgrunduddannelse.
Lov nr. 299 af 30. april 2003. Loven gennemførte
konsekvensændringer i lovgivning på
Undervisningsministeriets område som følge af lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
Lov nr. 334 af 18. maj 2005. Loven vedrørte
statstilskud og opkrævning af betaling for visse udenlandske
studerende.
Lov nr. 591 af 24. juni 2005. Loven vedrørte
ændringer i forbindelse med kommunalreformen, som angår
sygepleje- og radiografskolerne og centre for undervisningsmidler
samt tekniske konsekvensændringer.
Lov nr. 561 af 6. juni 2007. Med loven bygger korte
videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) ikke
længere på landbrugsuddannelserne.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Ny fleksibel
uddannelsesstruktur
Korte og mellemlange videregående uddannelser
tilrettelægges efter de gældende regler som
selvstændige, afrundede forløb, der sigter mod et
specifikt, veldefineret erhvervs- eller professionsområde. De
nuværende faglige niveauer i de videregående
uddannelser og den nuværende niveaudeling af korte-,
mellemlange- og lange videregående uddannelser skal
fastholdes. De eksisterende niveauer har hver deres særlige
funktion og berettigelse, og begge uddannelsestyper skal derfor
fortsat tilrettelægges om selvstændige afrundede
forløb, der sigter mod et specifikt veldefineret erhvervs-
eller professionsområde.
Niveaudelingen må imidlertid ikke fungere som en
barriere, der gør det unødigt vanskeligt at udvikle
uddannelser, som kan dække et givet erhvervs- eller
professionsområdes behov for arbejdskraft på mere end
et niveau. Det foreslås derfor, at der gives mulighed for at
tilrettelægge videregående uddannelser på
undervisningsministerens område således, at
sammenhængen mellem niveauerne bliver tydeligere, og
muligheden for overgang fra det ene niveau til det andet bliver
lettere og mere synlig. Bedre og mere synlig sammenhæng
mellem niveauerne betyder, at de videregående uddannelser
på undervisningsministerens område i højere grad
vil indgå i et samlet uddannelsesbillede, hvor mulighederne
for overgang til uddannelse på det næste højere
niveau ikke begrænses af formelle årsager, men
primært baserer sig på arbejdsmarkedets behov for
rekruttering på de forskellige niveauer.
Med forslaget åbnes der mulighed for et fremtidigt
uddannelsesbillede, hvor erhvervsakademiuddannelserne (de
nuværende korte videregående uddannelser) og
professionsbacheloruddannelserne (de nuværende mellemlange
videregående uddannelser) bliver suppleret med en række
overbygningsmuligheder, der fører fra
erhvervsakademiniveauet til professionsbachelorniveauet. Den
lettelse af overgangen fra det ene niveau til det andet, som
følger heraf, bygger dels på den forudsætning,
at begge uddannelsesniveauer med dette lovforslag bliver led i det
fælles videregående uddannelsessystem med et
fælles videngrundlag, dels på forslaget om samtidig
ændring af adgangskravene til bachelorniveauet
(erhvervsakademiuddannelser som adgangsgrundlag til
professionsbacheloruddannelser).
Med forslaget åbnes der yderligere mulighed for at
tilrettelægge professionsbacheloruddannelser med mulighed for
tidligere afslutning på erhvervsakademiniveau. Denne del af
forslaget har baggrund i ønsket om at få flere unge i
gang med en videregående uddannelse og bringe frafaldet ned.
Mange unge, der begynder på en videregående uddannelse,
falder i dag fra. For de mellemlange videregående uddannelser
ligger frafaldet på 20-25 pct., mens frafaldsprocenten for de
korte videregående uddannelser er 30-35 pct. For den unge,
der begynder på en mellemlang videregående uddannelse,
men undervejs får behov for eller lyst til at afprøve
sine kompetencer på arbejdsmarkedet, vil muligheden for at
afslutte tidligere kunne udgøre det optimale alternativ til
at falde fra. For den unge, der begynder på en kort
videregående uddannelse, vil en klar sammenhæng til det
mellemlange niveau omvendt rumme en mulighed, som eventuelt kan
udnyttes senere.
Mellemlange videregående uddannelser tilrettelagt med
mulighed for at afslutte med en erhvervsakademiuddannelse vil kun
blive anvendt i forbindelse med udvikling af nye uddannelser, og
hvor der blandt aftagerne er konstateret konkrete behov for
uddannede på begge niveauer. Det er ikke hensigten, at alle
videregående uddannelser på undervisningsministerens
område fremover skal være sammensat af to niveauer.
Tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser med
mulighed for afslutning på erhvervsakademiniveau vil
derudover kun blive anvendt i de tilfælde, hvor der gennem
akkreditering er konstateret et helt konkret behov for
erhvervsakademiuddannede på arbejdsmarkedet, og når
uddannelsens struktur og faglige indhold i øvrigt taler
herfor. Tilrettelæggelsesformen forudsætter
selvstændig akkreditering af såvel professionsbachelor-
som erhvervsakademiniveauet. Den særlige
tilrettelæggelse vil desuden forudsætte, at der ikke
derved etableres afslutningsmuligheder, der kan betragtes som
parallelle med eksisterende erhvervsakademiuddannelser.
Forslaget om at skabe en øget sammenhæng mellem
de to uddannelsesniveauer i det videregående
uddannelsessystem har endvidere til formål at styrke de korte
videregående uddannelsers attraktivitet og internationale
anerkendelse. Det korte videregående uddannelsesniveau
(erhvervsakademiniveauet) er internationalt set ikke
tilstrækkelig kendt og anvendt som selvstændigt niveau
inden for videregående uddannelser. En større
sammenhæng mellem niveauerne på de
uddannelsesområder, hvor det er relevant, og hvor der er
behov for det, vil bidrage til i højere grad at placere de
korte videregående uddannelser på uddannelsernes
verdenskort og som en del af et sammenhængende
uddannelsesbillede.
I Danmark har de korte videregående uddannelser
imidlertid en selvstændig profil, og de skal derfor fortsat
være sikret en klar position i uddannelsesbilledet. De
erhvervsakademiuddannede skal efter forslaget i større
omfang have mulighed for at supplere deres uddannelse eller
specialisere sig inden for et beslægtet fagområde med
mulighed for afslutning på bachelorniveau. Sådanne
overbygningsmuligheder skal tilrettelægges fleksibelt og med
udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og skal overordnet set
bidrage til at sikre sammenhæng i uddannelsessystemet.
Efter de gældende regler skal en mellemlang
videregående uddannelse som udgangspunkt bygge på en
gymnasial uddannelse eller på bestemte gymnasiale fag, mens
optagelse til en kort videregående uddannelse sker på
baggrund af relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse
(den dobbelte adgangsvej). For at sikre at ingen med
erhvervsakademiuddannelse nødsages til at »gå
tilbage« og tage bestemte gymnasiale fag for at blive optaget
på den overbygning, som er relevant i forhold til
pågældendes erhvervsakademiuddannelse, indeholder
lovforslaget mulighed for, at relevante erhvervsakademiuddannelser
kan blive adgangsgivende til overbygningsniveauet.
Forslaget om at skabe en mere konsekvent og let gennemskuelig
sammenhæng mellem de to uddannelsesniveauer inden for det
videregående system foreslås endelig indført med
henblik på, at erhvervsuddannelser på tre år
eller mere skal være direkte adgangsgivende til relevante
korte videregående uddannelser. Samlet set betyder disse
forslag en større sammenhæng inden for
uddannelsessystemet og bidrager til at lette de studerendes
muligheder for fortsat uddannelse.
I forlængelse af ovenstående overvejes det, om der
skal gives mulighed for inden for videreuddannelsessystemet for
voksne at etablere professionsmasteruddannelser. Baggrunden herfor
er et stigende behov for videreuddannelsesmuligheder for
professionsbachelorer på et højt fagligt niveau, der
er målrettet specialiserede funktioner inden for relevante
sektor- og fagområder.
Behovet og rammerne for professionsmasteruddannelserne skal
afklares med de relevante interessenter.
3.2. Nye fleksible muligheder for
tilrettelæggelse af korte videregående uddannelser
Vedtagelsen af lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) i 1997 indebar, at ca. 75 uddannelser
af varierende varighed blev samlet til 15 uddannelser med en
varighed på almindeligvis 2 år. Det betød
etablering af færre, men samtidig bredere uddannelser med et
kort specialiseringsforløb. Desuden blev der med en enkelt
undtagelse (installatøruddannelsen) indført adgang
for både studenter og erhvervsuddannede - også kaldet
den dobbelte adgangsvej.
Loven har imidlertid ikke haft den forventede effekt. Flere
uddannelser er præget af en relativt lille søgning, et
højt frafald og en lav beskæftigelse i forhold til
andre videregående uddannelser.
På den baggrund anbefalede Erhvervsakademirådet i
juni 2005 bedre sammenhæng mellem adgangsveje og indhold,
bedre muligheder for specialisering gennem større
fleksibilitet i uddannelsernes tilrettelæggelse, varighed og
indhold samt bedre samspil med aftagerne.
De korte videregående uddannelser skal bidrage til
regeringens målsætning om, at 50 pct. af en
ungdomsårgang skal gennemføre en videregående
uddannelse i 2015. For at nå denne målsætning er
det nødvendigt at øge optaget til
erhvervsakademiuddannelserne, styrke sammenhængen til og
optaget fra erhvervsuddannelserne og samtidig reducere andelen af
studerende, der falder fra i løbet af uddannelsen.
Regeringen ønsker derfor at revidere en række
centrale elementer i de korte videregående uddannelser. Det
drejer sig om indførelse af obligatorisk praktik,
større fleksibilitet ved tilrettelæggelse af
uddannelsernes varighed, samt mulighed for individuelt tilrettelagt
undervisning med henblik på, at studerende kan forbedre deres
muligheder for at gennemføre uddannelsen. Sidstnævnte
initiativ kræver ikke lovændring og vil derfor kunne
gennemføres administrativt.
3.2.1. Praktik i korte
videregående uddannelser
Med forslaget indføres der i alle korte
videregående uddannelser obligatorisk virksomhedspraktik af
mindst tre måneders varighed, svarende til 15 ECTS-point
(European Credit Transfer and Accumulation System). Derved
får uddannelserne en klar erhvervsrettet profil, som er
relevant for aftagerne og dermed også mere attraktiv for de
studerende. Virksomhedspraktik har som primært formål,
at den studerende kommer til at arbejde med en faglig relevant
problemstilling, der er umiddelbart forankret i den reelle
virkelighed på det arbejdsmarked, som den
pågældende skal ud at virke på efter sin
erhvervsakademiakademiuddannelse. Derfor kan den formelle
tilknytning til virksomheden have forskellige former og skal ikke
nødvendigvis udgøre 3 måneders fysisk ophold i
en virksomhed.
Praktikforløbet skal gennemføres i en eller
flere virksomheder, hvor den studerende skal opnå kendskab
til erhvervsfunktioner, som er relevante i forhold til den
pågældende uddannelse. Forløbet skal kunne
tilrettelægges fleksibelt og differentieret; eksempelvis skal
projekt- og udviklingsarbejde, observation, rotation samt
udførelse af konkrete arbejdsopgaver i virksomheden kunne
indgå i praktikken. Endelig vil praktikperioden kunne
udgøre grundlaget for den studerendes afgangsprojekt.
Praktikforløbet vil kun kunne gennemføres ved
virksomhedsophold eller anden form for virksomhedstilknytning. Der
vil ikke blive indført skolepraktikordninger.
Praktikforløbet skal tilrettelægges i et
samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen, virksomheden og den
studerende og skal følges op systematisk. Institutionen skal
sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske
undervisning og praktikopholdet med udgangspunkt i den studerendes
mål for praktikken. Det forventes, at obligatoriske
praktikperioder, med de enkelte undtagelser, hvor der i henhold til
den gældende ordning er lønnet praktik i uddannelsen,
SU-finansieres. Det fastsættes på
bekendtgørelsesniveau, at uddannelsesinstitutionen får
ansvaret for at tilvejebringe de nødvendige praktikaftaler
med virksomhederne, eventuelt i samarbejde med den enkelte
studerende.
Med indførelsen af praktik på de korte
videregående uddannelser vil alle uddannelser efter denne lov
have et obligatorisk praktikelement. Praktikken udgør et
væsentligt element i alle uddannelserne og
uddannelsesstederne skal løbende sikre, at praktikken
gennemføres tilfredsstillende. Praktikken skal endvidere
spille sammen med uddannelsens teoretiske dele på en
sådan måde, at den styrker den studerendes læring
og bidrager til opfyldelsen af uddannelsens mål.
Uddannelsernes praktikordning og sammenhængen mellem teori og
praktik vil blive vurderet i forbindelse med akkreditering af
såvel erhvervsakademiuddannelser som
professionsbacheloruddannelser.
3.2.2. Varighed
Det foreslås, at en kort videregående uddannelse
kan tilrettelægges med en varighed på mellem 1½
år og 2½ år, heri medregnet den foreslåede
obligatoriske praktikperiode. Efter de gældende regler skal
en kort videregående uddannelse i almindelighed have en
varighed på to år.
Med forslaget skabes der bedre mulighed for at
tilrettelægge udannelsernes struktur fleksibelt, herunder
bedre mulighed for at tilrettelægge omfanget af uddannelsens
enkelte dele, og dermed bedre mulighed for i højere grad at
målrette uddannelserne til arbejdsmarkedets behov.
3.3. Nye muligheder for international
uddannelse
Mange flere danske studerende skal tage uddannelsesophold i
udlandet. Gennem udlandsophold får de studerende
international indsigt og større forståelse af andre
kulturer, ligesom studerende, der har gennemført et ophold i
udlandet, er en vigtig kilde til ny viden, kvalitet og
internationalt udsyn.
Særligt de korte og mellemlange videregående
uddannelser halter bagefter, når det gælder antallet af
studerende, der har gennemført et ophold i udlandet som led
i deres uddannelse. Det skyldes bl.a., at uddannelsesstrukturen for
nogle uddannelser mangler tilstrækkelig fleksibilitet til, at
de studerende kan tage på længerevarende meritgivende
ophold i udlandet. Det er bl.a. et problem i forhold til deltagelse
i ERASMUS-programmet (EU-program for tilskud til samarbejde mellem
videregående uddannelsesinstitutioner), hvor opholdet skal
være af mindst tre måneders varighed.
På den baggrund foreslås det, at institutionerne
skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at
den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for
at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.
Tilrettelæggelseskravet vil indgå i akkreditering af
uddannelserne, jf. pkt. 3.5., om akkreditering.
Med den såkaldte Bologna-deklaration fra 1999 og
efterfølgende kommunikeer fra møder i 2001, 2003,
2005 og 2007 mellem 46 europæiske landes
undervisningsministre, er det aftalt at etablere et
»Europæisk område for videregående
uddannelse«. Deklarationen har som primært mål at
etablere et åbent område for videregående
uddannelse med fri mobilitet for studerende. Medlemslandene har i
Bologna-processen aftalt at fremme den europæiske dimension i
videregående uddannelser, især inden for fagudvikling,
institutionssamarbejde, mobilitetsprogrammer samt fælles
europæiske kursusforløb.
Det hedder i den forbindelse i undervisningsministerens og
videnskabsministerens redegørelse til Folketinget fra 2004
om »Styrket internationalisering af uddannelserne«, at
Danmark vil gøre en særlig indsats for
»kvalitetssikring, udvikling af europæiske
fællesuddannelser og »joint-« og »double
degrees« samt for videreudvikling af
kvalifikationsnøglen for videregående
uddannelser.«
I overensstemmelse hermed anbefaler Rådet for de
mellemlange videregående uddannelser i dets rapport om
internationalisering fra 2003 bl.a. at tilføre en
international dimension i undervisningens mål og indhold,
fremme den fysiske mobilitet for elever, studerende og lærere
og skabe grundlag for transparent og tværfaglig anerkendelse
af uddannelser samt udvikle uddannelsernes faglige og
pædagogiske kvalitet gennem internationalt samarbejde.
På den baggrund foreslås det, at det også
bliver muligt at udbyde uddannelser, der er tilrettelagt med
parallelforløb og tilrettelagt som
fællesuddannelser.
Danske studerendes uddannelsesophold i udlandet
understøttes af muligheden for at få tildelt
udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af
deltagerbetalingen ved studieophold i udlandet. Ordningen er
indført ved Lov om ændring af lov om statens
uddannelsesstøtte (SU-loven) (Udlandsstipendium), som
Folketinget vedtog den 1. juli 2007.
3.4. Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser
Rådgivningen varetages efter de gældende regler af
Erhvervsakademirådet og Rådet for de mellemlange
videregående uddannelser. Disse råd foreslås
nedlagt. Samtidig foreslås der oprettet et Råd for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, som
skal varetage rådgivningen om de angivne uddannelser.
Oprettelsen har til formål at forenkle og rationalisere
rådgivningen og gøre den mere sammenhængende for
de videregående uddannelser på undervisningsministerens
område som helhed. Samtidig skal etableringen af ét
råd være med til at understrege, at disse
videregående uddannelser udgør ét
uddannelsesområde med fælles regelgrundlag og
formål og samtidig styrke uddannelsernes profil i det samlede
uddannelsesbillede.
Det nye råd foreslås sammensat af indtil 21
medlemmer. Undervisningsministeren udpeger efter forslaget
formanden, der skal have særlig ekspertise og tilknytning til
uddannelsesområdet.
En af hovedopgaverne for rådet vil blive at sikre, at
uddannelserne er relevante i forhold til det eksisterende og
kommende kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Derfor
foreslås det, at hovedparten af rådets medlemmer
udpeges af organisationer med tæt tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Andre rådgivende organer på
Undervisningsministeriets område og faglige sammenslutninger
vil få mulighed for at deltage i rådets arbejde som
tilforordnet. Herved styrkes rådets mulighed for i
rådgivningen at sikre sammenhæng til øvrige
uddannelsesområder.
3.4.1. Rådets opgaver
Forslaget tager udgangspunkt i, at de opgaver, der efter de
gældende regler er tillagt Erhvervsakademirådet og
Rådet for de mellemlange videregående uddannelser, i
videst muligt omfang videreføres til det foreslåede
nye råd.
Som følge af forslaget om etablering af et
akkrediteringssystem, jf. forslagets kapitel 4, vil det
foreslåede råd ikke skulle behandle og afgive
anbefalinger om ansøgninger om godkendelse af nye
uddannelser og udbud. Rådet skal i lighed med
Erhvervsakademirådet og Rådet for de mellemlange
videregående uddannelser dog rådgive om
uddannelsesdækningen i forhold til dokumenterede behov
på arbejdsmarkedet, og undervisningsministeren vil derfor
kunne rådføre sig med rådet, som led i
ministerens overvejelser om, hvorvidt en udbudsansøgning
bør akkrediteres.
Det angives i forslaget, at rådet skal rådgive
ministeren om uddannelserne. Således vil rådet skulle
rådgive om uddannelsernes udvikling,
uddannelsesdækningen i forhold til dokumenterede behov
på arbejdsmarkedet, konsekvenser for uddannelserne af nye
eller ændrede kompetencebehov, uddannelsernes formål og
strukturelle rammer, adgangskrav, sammenhæng til
øvrige uddannelser og uddannelsesområder, rammer for
forsøgsvirksomhed, voksen- og efteruddannelse på
videregående niveau, international uddannelse samt
kvalitetssikring og -udvikling.
Rådet vil kunne organisere sig med uddannelsesudvalg,
der kan bistå rådet i spørgsmål inden for
de enkelte uddannelser. Derved får rådet mulighed for
at trække på den særlige sagkundskab, der findes
inden for relevante arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.
Denne sagkundskab er i lov om korte videregående uddannelser
forankret i de såkaldte § 7-udvalg. Rådet har
herudover adgang til at nedsætte de underudvalg, som
rådet i øvrigt måtte finde behov for.
Som et vigtigt led i rådets rådgivning
foreslås det, at rådet afgiver en årlig skriftlig
beretning til undervisningsministeren om rådets virksomhed.
Beretningen skal indeholde en samlet status for
uddannelsesområdet samt forslag til nye initiativer indenfor
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt
videreuddannelsesforløb i tilknytning hertil.
3.5. Akkreditering, ny organisering
af uddannelsesgodkendelse og institutionsudbud
Den europæiske sammenslutning af
kvalitetssikringsorganer ENQA (European Association for Quality
Assurance in Higher Education) offentliggjorde i februar 2005
rapporten »Standards and Guidelines for Quality Assurance in
the European Higher Education Area«. Rapporten opstiller
fælles standarder og retningslinjer for kvalitetssikring.
Rapporten blev i hovedtræk tiltrådt af ministrene i
Bologna-samarbejdet, herunder den danske undervisningsminister,
på ministerkonferencen i Bergen maj 2005. Rapporten opstiller
standarder og retningslinier for uddannelsesinstitutionernes
interne kvalitetssikring, ekstern kvalitetssikring af
uddannelsesinstitutionernes virksomhed og af de nationale
kvalitetssikringsorganer.
I Danmark har der siden 2002 været gennemført
akkrediteringer af mellemlange videregående uddannelser med
henblik på godkendelse til professionsbachelortitlen, samt
institutionsakkrediteringer af Centre for Videregående
Uddannelser. Det danske kvalitetssikringssystem afviger imidlertid
fra de europæiske standarder ved fraværet af
regelmæssige, gentagne evalueringer af samtlige korte og
mellemlange videregående uddannelser og dermed også af
institutionernes systematiske opfølgning på alle
uddannelsesniveauer, herunder også implementering af
sammenhængende systemer til sikring af kvaliteten af
institutionernes virksomhed.
Fraværet af et samlet dansk kvalitetssikringssystem for
de korte og mellemlange videregående uddannelser
medfører, at der ikke foreligger umiddelbart
tilgængelige vurderinger og sammenligninger af alle disse
uddannelser baseret på internationale standarder. Det er
derfor heller ikke umiddelbart muligt for danske og udenlandske
studerende at vurdere kvaliteten af alle danske praksisbaserede
videregående uddannelser og for alle
uddannelsesinstitutionerne at dokumentere deres kvalitet. Den
nuværende ministerielle udbudsgodkendelse af nye uddannelser
er heller ikke tilstrækkelig til at understøtte
kvalitet og relevans af de praksisbaserede videregående
uddannelser efter international standard.
Det foreslås på baggrund heraf, at alle nye og
eksisterende korte og mellemlange videregående uddannelser,
videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser skal
akkrediteres af et uafhængigt akkrediteringsråd som
betingelse for undervisningsministerens godkendelse af udbud og
statstilskud.
Med lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående
uddannelser samt den efterfølgende nedsættelse af
Akkrediteringsrådet i maj 2007 er der etableret et dansk
akkrediteringssystem, som indebærer, at akkreditering bliver
en forudsætning for godkendelse af nye og eksisterende
uddannelsesudbud.
For at sikre en høj kvalitet af de danske
videregående uddannelser og for at sikre, at deres indhold
svarer til samfundets behov, skal der foretages en systematisk og
effektiv kvalitetssikring af uddannelserne, som imødekommer
behovet for hurtigt at kunne udbyde nye uddannelser og samtidig
afvikle uddannelser og udbud, der ikke har den fornødne
kvalitet og relevans.
Det fremgår af lov om Akkrediteringsinstitutionen, at de
enkelte ministre som grundlag for Akkrediteringsrådets
akkrediteringer fastsætter kriterier for kvalitet og relevans
for det pågældende ministerområde, og at
kvalitetskriterierne lever op til internationale standarder og
samtidig afspejler den danske videregående
uddannelsesstruktur.
På undervisningsministerens område fremgår
det af loven, at ministerens godkendelse af uddannelser og udbud
fastholdes.
De foreslåede regler om akkreditering og godkendelse af
udbud implementerer det nye akkrediteringssystem på
undervisningsministerens område.
3.6. Nye uddannelsesbetegnelser
Det foreslås, at lovforslaget ophæver lov om korte
videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) og lov
om mellemlange videregående uddannelser, og behovet for
fortsat at anvende betegnelserne »korte videregående
uddannelser« og »mellemlange videregående
uddannelser« mindskes dermed samtidig.
Med betegnelserne korte, mellemlange og lange
videregående uddannelser karakteriseres de tre typer
uddannelse alene ud fra deres varighed. Denne måde at
karakterisere uddannelserne er relevant i få
sammenhænge, men angiver kun i begrænset omfang
uddannelsernes kvalitet.
Dertil kommer, at forskellene i varighed mellem korte og
mellemlange videregående uddannelser mindskes med dette
lovforslag, hvor især den obligatoriske praktik vil kunne
øge varigheden af de korte videregående uddannelser.
Det skal samtidig bemærkes, at betegnelsen »lange
videregående uddannelser« ikke finder almindelig
anvendelse inden for universitetsområdet, hvor udbuddet af
forskningsbaserede heltidsuddannelser betegnes som henholdsvis
bacheloruddannelse, kandidatuddannelse og ph.d.-uddannelse.
Det foreslås derfor, at betegnelserne »korte
videregående uddannelser« og »mellemlange
videregående uddannelser« erstattes med betegnelserne
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Betegnelserne skal bidrage til at markere forbindelsen til
henholdsvis erhvervsuddannelserne og bacheloruddannelserne på
universitetsområdet.
Betegnelsen »erhvervsakademiuddannelser« blev
indført ved vedtagelsen af lov om korte videregående
uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) i december 1997 og er
således allerede en anvendt og anerkendt betegnelse for disse
uddannelser. Betegnelsen
»professionsbacheloruddannelser« blev indført
ved vedtagelsen af lov om mellemlange videregående
uddannelser i maj 2000, hvor der skelnes mellem mellemlange
videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelser.
De oprindelige mellemlange videregående uddannelser er
imidlertid i den forløbne periode godkendt som
professionsbacheloruddannelser. Såvel
erhvervsakademibetegnelsen og professionsbachelorbetegnelsen er i
dag anvendt og anerkendt.
4. Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Initiativerne i lovforslaget vedrørende
professionsbacheloruddannelser som selvstændige
overbygningsuddannelser til erhvervsakademiuddannelser og
forlængelse af erhvervsakademiuddannelsernes varighed
medfører statslige merudgifter, mens initiativet
vedrørende indførelse af obligatorisk praktik
på mindst 3 måneder forventes at medføre
statslige mindreudgifter. Der er ingen økonomiske
konsekvenser for kommuner og regioner.
I forbindelse med aftalen mellem regeringen (Vestre og Det
Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen
er der anvist finansiering for initiativerne i perioden
2007-2009.
4.1. Professionsbacheloruddannelser
som selvstændige overbygningsuddannelser til
erhvervsakademiuddannelser
Forslaget indebærer, at professionsbacheloruddannelser
kan tilrettelægges som selvstændige
overbygningsuddannelser til erhvervsakademiuddannelser.
Overbygningsuddannelser vil herefter både kunne
tilrettelægges og udbydes som en del af en almindelig
professionsbacheloruddannelse og som et selvstændigt
uddannelsesforløb. Merudgifterne hertil skønnes at
udgøre 5,4 mio. kr. i 2009, 32,2 mio. kr. i 2010, 58,8 mio.
kr. i 2011 og 64,1 mio. kr. i 2012.
4.2. Forlængelse af
erhvervsakademiuddannelsernes varighed
Forslaget indebærer, at erhvervsakademiuddannelserne har
en varighed på mellem 1½ og 2½ som
heltidsuddannelser mod de gældende bestemmelser, hvorefter en
erhvervsakademiuddannelse i almindelighed har en varighed på
2 år. Der gives således med den foreslåede
bestemmelse mulighed for at tilrettelægge uddannelsernes
varighed inden for en bredere tidsmæssig ramme. Det
forventes, at 10 pct. (netto) af uddannelserne vil blive
forlænget med 25 pct. På denne baggrund skønnes
medudgifterne til forslaget at udgøre 6,8 mio. kr. i 2011 og
14,4 mio. kr. i 2012.
4.3. Indførelse af
obligatorisk praktik på mindst 3 måneder
Forslaget indebærer, at studerende på en
erhvervsakademiuddannelse skal have mindst 3 måneders
obligatorisk praktik. Det betyder, at der i praktikperioden alene
skal udbetales et praktiktaxameter for de studerendes uddannelse,
hvilket medfører en mindreudgift. Denne mindreudgift
skønnes at udgøre 28,8 mio. kr. i 2011 og 57,8 mio.
kr. i 2012.
I tabel 1 nedenfor opsummeres de skønnede merudgifter
ved lovforslaget, indtil det er fuldt indfaset i 2012.
Tabel 1: Oversigt over merudgifter
ved lovforslaget
Samlede merudgifter
vedr. lovforslaget, mio. kr. 2008 prisniveau | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Professionsbacheloruddannelser som
selvstændige overbygningsuddannelser til
erhvervsakademiuddannelser | 0,0 | -5,4 | -32,2 | -58,8 | -64,1 |
Forlængelse af
erhvervsakademiuddannelsernes varighed | 0,0 | 0,0 | 0,0 | -6,8 | -14,4 |
Merudgifter i
alt | 0,0 | -5,4 | -32,2 | -65,6 | -78,5 |
Samlet vurderes merudgifterne i lovforslaget at udgøre
5,4 mio. kr. i 2009, 32,2 mio. kr. i 2010, 65,6 mio. kr. i 2011 og
78,5 mio. kr. i 2012.
Lovforslaget er finansieret til og med 2009 via midler fra
globaliseringspuljen.
Merudgifterne i 2010-2012 finansieres delvist via
mindreudgiften, som følger af 3 måneders obligatorisk
praktik. Af globaliseringsaftalen fremgår det, at
initiativerne som hovedregel skal evalueres i 2009 med henblik
på at vurdere, om initiativerne skal fortsætte,
justeres eller omprioriteres. Den resterende finansiering
drøftes blandt aftalepartierne i forbindelse med denne
evaluering.
Tabel 2: Finansiering af
lovforslaget
Mio. kr. (2008
prisniveau) | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Udgifter finansieret af mindreudgift ved 3
måneders obligatorisk praktik | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 28,8 | 57,8 |
Udgifter finansieret af midler afsat i
Aftale om udmøntning af globaliseringspulje | 10,2 | 35,9 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
I alt | 10,2 | 35,9 | 0,0 | 28,8 | 57,8 |
I alt er der behov for yderligere finansiering fra
globaliseringspuljen på 32,2 mio. kr. i 2010, 36,8 mio. kr. i
2011 og 20,7 mio. kr. i 2012.
5. Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Høring
Lovudkastet blev den 7. september 2007 sent i høring
hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Akademikernes
Centralorganisation, Akkrediteringsrådet,
Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Logistik, BUPL -
Forbundet for pædagoger og klubfolk, Børne- og
kulturchefforeningen, C3 organisation, Center for Skov, Landskab og
Planlægning, Center for Tegnsprog og Tegnstøttet
Kommunikation, Centralforeningen for Stampersonel, Cirius,
CVU-Rektorkollegiet, Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forvaltningshøjskole,
Danmarks Journalisthøjskole, Danmarks Skolelederforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Laborant-Forening, Dansk
Sygeplejeråd, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Bioanalytikere, Danske
Fysioterapeuter, Danske Landbrugsskoler, Danske Mediers Forum,
Danske Regioner, Danske Reklame- og Relationsbureauers
Brancheforening, Danske Studerendes Fællesråd, De
Samvirkende Invalideorganisationer, Den Grafiske Højskole,
Det Centrale Handicapråd, Ergoterapeutforeningen,
Erhvervsakademirådet, Erhvervsskolernes Elevorganisation,
Finansforbundet. Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af Radiografer i Danmark,
Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske skoler (FS), Foreningen
af Socialchefer i Danmark, Foreningen til Unge Handelsmænds
Uddannelse (FUHU), Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Grafisk Arbejdsgiverforening,
Handelsskolernes Lærerforening, HFI, HK, HORESTA, HTS-A,
Håndværksrådet, IDA Ingeniørforeningen i
Danmark, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet,
Landbrugsrådet, Landssammenslutningen af handelsskoleelever,
Ledernes Hovedorganisation, LO, Lægemiddelindustriforeningen,
Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes
Landskreds, MVU-Rådet, Officersforeningen af 1949,
Politiforbundet i Danmark, Producentforeningen, PROSA,
Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegiets
sekretariat, Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede
uddannelser, Rådet for de gymnasiale uddannelser, Rådet
for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgivere, Skolen for Klinikassistenter og
Tandplejere, Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes
Centralorganisation ll, Studierådet for
Ingeniørstuderende i Danmark, Sygeplejestuderendes
Landssammenslutning og Teknisk Landsforbund.
11. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser
/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Forslaget medfører en merudgift for
staten på 32, 2 mio. kr. i 2010, 36,8 mio. kr. i 2011 og 20,7
mio. kr. i 2012. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | | |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til
§ 1
Til stk. 1
I henhold til den foreslåede bestemmelse skal
undervisningsministeren tilrettelægge videregående
uddannelser i et samordnet system, der består af
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Et
samordnet system indebærer, at uddannelserne er afstemt
såvel i det indbyrdes forhold, eksempelvis i relation til
adgangsgrundlag, mål, niveau og profil, som i forhold til de
øvrige uddannelsesområder.
Til stk. 2
Den foreslåede formålsbestemmelse
tydeliggør erhvervsakademiuddannelsernes og
professionsbacheloruddannelsernes fælles formål og
karakteristika med henblik på at styrke de professionsrettede
videregående uddannelsers profil i det samlede
uddannelsesbillede. En fælles formålsbestemmelse
understøtter målsætningen om at skabe et
stærkt og sammenhængende uddannelsessystem for de
videregående uddannelser på undervisningsministerens
område.
Formålet med det videregående uddannelsessystem er
at sikre praksisnære og professionsrettede uddannelser, der
på et internationalt niveau imødekommer behovet for
kvalificeret arbejdskraft i såvel private virksomheder som i
den offentlige sektor, og hvor uddannelsernes videngrundlag er
karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt
udviklingsbasering.
Kravet om erhvervs- og professionsbasering indebærer, at
de videregående uddannelser skal være kendetegnet ved
et tæt og dynamisk samspil mellem teori og praksis, der
løbende skal sikre tidssvarende og relevante uddannelser af
høj kvalitet. Undervisningen skal være baseret
på den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv og
professioner samt forskning. Lærerne skal være ajour
med den nyeste viden opnået gennem deltagelse i kvalitets- og
udviklingsarbejde, kompetenceudvikling samt gennem dialog og
vidennetværk med aftagere samt forskningsinstitutioner. De
studerende skal inddrage erfaringer fra praktik og afgangsprojekt.
Sammenfattende skal der sikres effektiv formidling af viden -
videnomsætning - både fra uddannelser til erhverv og
professioner og fra erhverv og professioner til uddannelser.
Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen skal
være baseret på institutionens forsøgs- og
udviklingsarbejder. I undervisningen inddrages erfaringer og
resultater fra rådgivnings- og udviklingsopgaver
gennemført i samarbejde med aftagere,
forskningsinstitutioner og andre aktører. Forsøgs- og
udviklingsarbejder kan gennemføres såvel nationalt som
internationalt.
Formålet med at udføre udviklingsarbejde er
på systematisk vis at skabe, dokumentere og formidle
anvendelsesorienteret viden med relevans for erhverv og
professioner. Erfaringer og resultater fra udviklingsarbejde skal
inddrages systematisk i uddannelserne, således at de
studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis
styrkes.
Et centralt element i de videregående uddannelsers
udviklingsbasering er at sikre sammenhængen til relevant
forskning. Undervisningen skal inddrage resultater fra national og
international forskning, der har relevans for den enkelte
uddannelse. Formålet med at anvende og formidle relevante
forskningsresultater er at sikre, at uddannelserne er funderet i
den nyeste viden, der kan bidrage til at kvalificere erhvervs- og
professionsudøvelse i praksis.
Begrebet »forskningstilknytning« er ikke anvendt i
relation til professionsbacheloruddannelser. Forskningstilknytning
blev som begreb introduceret i 2000 i lov om mellemlange
videregående uddannelser. I bemærkningerne til loven
defineres forskningstilknytning som »nem og hurtig
inddragelse af viden om forskning og forskningsresultater inden for
uddannelsens fagområde«. Baggrunden for at undlade at
anvende begrebet forskningstilknytning er at sikre en klar og
entydig arbejdsdeling i det samlede videregående
uddannelsessystem, bestående af henholdsvis
forskningsbaserede universitetsuddannelser og udviklingsbaserede
professionsrettede videregående uddannelser. Samtidig er der
stor grad af flertydighed i anvendelsen af begrebet, der ved flere
lejligheder har medført misforståelser, og endelig har
begrebet i mange tilfælde været en barriere for reelt
samarbejde og effektiv videndeling mellem universiteter og de
professions- og praksisorienterede uddannelsesinstitutioner.
Det vil imidlertid fortsat være afgørende, at de
videregående uddannelser på undervisningsministerens
område er funderet i de nyeste forskningsresultater inden for
de områder, hvor det er relevant. Dette skal sikres via de
praksisnære videregående uddannelsers erhvervs- og
professionsbasering samt udviklingsbasering, herunder
udviklingsarbejde med relevante forskningsinstitutioner. Der
henvises i den sammenhæng til § 5, stk. 2, i
lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser.
Kravet om, at de videregående uddannelser skal
være på et internationalt niveau, indebærer dels,
at uddannelserne akkrediteres i forhold til niveaukrav, der svarer
til niveaukravene på europæisk plan og tilsvarende
finder anvendelse ved videregående uddannelser i de lande,
som Danmark normalt sammenligner sig med, dels at akkreditering af
uddannelserne følger internationalt anerkendte standarder
for akkreditering. Målet er, at uddannelserne skal kunne
matche uddannelser udbudt på tilsvarende niveau i
udlandet.
Ved kriteriefastsættelsen inddrages desuden de
europæiske standarder og retningslinier for kvalitetssikring
af de videregående uddannelser samt de erfaringer, der ligger
til grund for revisionen af kvalifikationsnøglen. Den
eksisterende danske kvalifikationsnøgle for de
videregående uddannelser blev udarbejdet i 2001-2002.
Baggrunden for kvalifikationsnøglen var
Bologna-deklarationens formål om at skabe et europæisk
område for videregående uddannelse (European Higher
Education Area). Kvalifikationsnøglen beskriver de danske
videregående uddannelser i en kvalifikations- og
kompetenceterminologi, der lægger vægt på
uddannelsens slutkompetence med henblik på at styrke
gennemsigtighed mellem landenes uddannelsessystemer og lette
anerkendelse af udenlandske uddannelser. Den danske
kvalifikationsnøgle for de videregående uddannelser er
under revision under hensyn til hidtidige erfaringer samt den
internationale udvikling.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter sammen med den foreslåede
§ 3 de overordnede mål for henholdsvis
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Målene er beskrevet som læringsudbytte, hvilket i denne
sammenhæng forstås som det, en studerende ved,
forstår og er i stand til at udføre efter afsluttet
læringsproces, defineret ved viden, færdigheder og
kompetencer. De overordnende mål for uddannelserne vil kunne
udfoldes yderligere i såvel en kommende revision af den
danske kvalifikationsnøgle for de videregående
uddannelser som i ministerens opfølgende
regelfastsættelse.
I international sammenhæng er der sket en udvikling mod
i højere grad at beskrive uddannelser ved det
læringsudbytte, som den studerende opnår efter
afsluttet uddannelse, som supplement til mere traditionel
beskrivelse i input-termer (fagligt indhold, varighed m.v.). Som
led heri arbejdes der på at udvikle
kvalifikationsnøgler. Begrebet kvalifikationsnøgle
anvendes om den engelske betegnelse »qualifications
framework«, der dækker over en systematisk beskrivelse
af et uddannelsessystems uddannelsesniveauer i læringsudbytte
med henblik på at styrke gennemsigtighed mellem landenes
uddannelsessystemer og lette anerkendelse af udenlandske
uddannelser.
Bologna-deklarationen, jf. også pkt. 3.3, i forslagets
almindelige bemærkninger, har som formål at skabe et
europæisk område for videregående uddannelse
(European Higher Education Area), således at studerende og
færdiguddannede kan bevæge sig frit mellem de
europæiske uddannelsesinstitutioner og nationale
arbejdsmarkeder. De ansvarlige ministre for Bologna-processen
vedtog i 2005 Bologna-kvalifikationsnøglen (Overarching
Framework for Qualifications for the European Area of Higher
Education). Bologna-kvalifikationsnøglen er opdelt i tre
overordnede niveauer (first, second and third cycle).
Sideløbende med Bologna-samarbejdet fremsatte
Europa-kommissionen i efteråret 2006 forslag til etablering
af en europæisk referenceramme for kvalifikationer for
livslang læring (European Qualification Framework (EQF)) -
med henblik på bl.a. at skabe sammenhæng mellem
Bologna-samarbejdet for videregående uddannelser og
Københavner-processen (europæisk samarbejde om fremme
af mobilitet, gennemsigtighed, anerkendelse og kvalitet i
erhvervsuddannelserne) for erhvervsuddannelser. EQF'en består
af 8 hierarkisk opbyggede kvalifikationsniveauer, hvortil
læringsudbyttet kan henføres. Læringsudbyttet
beskrives i tre kategorier: viden, færdigheder og
kompetencer. EQF'en er forenelig med
Bologna-kvalifikationsnøglen, da niveauerne 5-8 svarer til
de videregående uddannelser.
Allerede i 2000-2001 udarbejdede Danmark en
kvalifikationsnøgle for de videregående uddannelser
på baggrund af Bologna-processens mål om øget
gennemsigtighed og anerkendelse. Den danske
kvalifikationsnøgle for de videregående uddannelser er
med udgangspunkt i indvundne erfaringer med
kvalifikationsnøglen samt den internationale udvikling
på området aktuelt under revision.
Til stk. 1 og 2
I henhold til bestemmelsens stk. 1 skal
erhvervsakademiuddannelser give de uddannede viden om og
forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og
metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt
at kunne analysere og vurdere problemstillinger og varetage
praksisnære erhvervsfunktioner. En erhvervsakademiuddannelse
skal således sikre viden om og forståelse af både
praksis, anvendt teori og metode. Endvidere skal viden og
forståelse være på et niveau, der sætter
den studerende i stand til at kunne analysere og vurdere
problemstillinger med henblik på at kunne varetage
praksisnære erhvervsfunktioner. Det forslås, at
uddannelsen skal kvalificere den uddannede til relevant videre
uddannelse. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at
uddannelsen skal udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne
og evne til at skabe fornyelse.
Med bestemmelsen placeres demokrati som bærende
værdi i uddannelsen, og det tydeliggøres, at
demokratisk kompetence - »udvikle interesse for og evne til
aktiv medvirken i et demokratisk samfund« - skal indgå
i uddannelsen.
Til § 3
Til stk. 1 og 2
I henhold til bestemmelsen skal
professionsbacheloruddannelserne give de uddannede viden om og
forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og
metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt
at kunne analysere, vurdere og reflektere over problemstillinger,
med henblik på at kunne varetage praksisnære, komplekse
og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner.
Læringsudbyttet for professionsbacheloruddannelser er
således et niveau højere end for
erhvervsakademiuddannelser, idet det samlede læringsudbytte
yderligere skal sætte de uddannede i stand til
selvstændigt at kunne reflektere over problemstillinger samt
til at kunne varetage komplekse og udviklingsorienterede
erhvervsfunktioner. At kunne reflektere over problemstillinger
forstås som evnen til at anstille bevidste betragtninger,
overvejelser og at forholde sig kritisk til problemstillinger,
hvilket er en forudsætning for den øgede kompleksitet
i opgavevaretagelsen.
Niveauforskellen mellem erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser defineres endvidere ved, at evnen
til refleksion og varetagelse af komplekse og udviklingsorienterede
erhvervsfunktioner forudsætter et højere vidensniveau
(viden om og forståelse af fagområdets praksis, anvendt
teori og metode). Øget teoretisk indsigt og stærkere
metodiske færdigheder er på den måde en
forudsætning for at nå det samlede læringsudbytte
i en professionsbacheloruddannelse.
Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
er selvstændige uddannelser med et direkte erhvervs- og
professionssigte, men samtidig er det vigtigt, at de
færdiguddannede får mulighed for fortsat erhvervs- og
professionsmæssig udvikling. Personer med
professionsbacheloruddannelser skal primært uddanne sig inden
for deres profession, så tidligere erhvervet kompetence
kommer professionen til gode. Det er derfor
målsætningen, at der skabes videreuddannelsesmuligheder
gennem videreuddannelsessystemet for voksne, og at også
skabes adgang til universiteternes kandidatuddannelser for de
professionsbachelorer, som har ønske om og behov for
kompetence på kandidatniveau. Forudsætningen for
professionsbachelorers adgang til kandidatuddannelser styrkes bl.a.
gennem det samlede læringsudbytte for en
professionsbacheloruddannelse.
Uddannelserne skal endvidere udvikle til selvstændighed,
samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Uddannelserne skal,
som en integreret del af uddannelsernes faglighed, udvikle de
studerendes evne til entreprenørskab med henblik på at
imødekomme samfundets behov for stærke
entreprenørskabskompetencer på videregående
erhvervsrettet niveau. Entreprenørskab omfatter som
overordnet begreb innovation, intraprenørskab og
iværksætteri. Innovation defineres som nyskabelse med
værdiskabelse i bred forstand, intraprenørskab som
skabelse af nye processer og produkter i en eksisterende
virksomhed, og iværksætteri som det at starte egen
virksomhed.
Entreprenørskab skal være en integreret del af
fagligheden i de videregående uddannelser på
undervisningsministerens område med særligt fokus
på brugerdreven innovation og en praksisorienteret tilgang
til innovation og iværksætteri. Anvendelse af
innovative undervisningsformer skal udvikle de studerendes evne til
at se og arbejde med muligheder samt udvikle deres forståelse
af forretningsmæssig udnyttelse af kreative ideer. Ligeledes
skal de studerende, hvor det er relevant, have mulighed for at
tilegne sig kompetencer, der i deres studium relaterer til
iværksætteri.
Med den foreslåede bestemmelse placeres demokrati som
bærende værdi i uddannelsen, og det
tydeliggøres, at demokratisk kompetence - »udvikle
interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk
samfund« - skal indgå i uddannelsen.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter, at erhvervsakademiuddannelser
varer mellem 1½ og 2½ år (90-150 ECTS) som
heltidsuddannelser. I henhold til den gældende § 2
i lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) skal uddannelserne i almindelighed
vare 2 år som heltidsuddannelser. Med den foreslåede
bestemmelse gives der mulighed for at tilrettelægge
uddannelsernes varighed inden for en bredere tidsmæssig
ramme. Der henvises til den nærmere omtale heraf under pkt.
3.2.2. i forslagets almindelige bemærkninger.
I henhold til bestemmelsen skal erhvervsakademiuddannelser
udgøre selvstændige afrundede
uddannelsesforløb. Dette krav har hidtil formelt kun
omfattet mellemlange videregående uddannelser, jf.
§ 4 i lov om mellemlange videregående uddannelser.
Kravet indebærer, at den enkelte uddannelse skal være
selvstændigt defineret i relation til fagligt indhold,
struktur og mål og afsluttes med en eller flere
prøver, der danner grundlag for udstedelse af et
eksamensbevis for hele uddannelsen.
Det fremgår endvidere af den foreslåede
bestemmelse, at erhvervsakademiuddannelserne indeholder såvel
teori som praktik. Der henvises til den nærmere omtale heraf
under pkt. 3.2.2. i forslagets almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede praktikvarighed på mindst 3
måneder svarer til 15 ECTS-point.
Det fremgår af den gældende lov om korte
videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), at
uddannelserne bygger på erhvervsuddannelser,
landbrugsuddannelser og på gymnasiale fag. De
ændringer, der med dette forslag foreslås i relation
til erhvervsakademiuddannelser (korte videregående
uddannelser) ændrer ikke herpå. De nuværende
adgangsbetingelser til uddannelserne kan, afhængig af den
enkelte erhvervsakademiuddannelse, deles op i 3 overordnede
indgange: 1) adgang fra erhvervsuddannelser uden direkte adgang for
gymnasialt uddannede 2) adgang fra gymnasiale uddannelser uden
direkte adgang for erhvervsuddannede samt 3) en differentieret
adgangsvej, der henvender sig til erhvervsuddannede som
hovedmålgruppe, men tillige giver adgang for gymnasialt
uddannede.
Til § 5
Til stk. 1
Bestemmelsen angiver, at professionsbacheloruddannelserne
varer mellem 3 og almindeligvis 4 år (180-240 ECTS) som
heltidsuddannelser. Med angivelsen af, at
professionsbacheloruddannelser almindeligvis har en varighed
på op til 4 år, sikres det, at eksisterende
diplomingeniøruddannelser, der i medfør af
gældende uddannelsesregler er tilrettelagt som særlige
kombinationsuddannelser med en varighed på 4 ½
år, kan videreføres uændret. Den
foreslåede bestemmelse har ikke til formål at give
generel adgang til at tilrettelægge
professionsbacheloruddannelser med en varighed, der er
længere end 4 år.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis
videreførelse af § 2 og § 4 i lov om
mellemlange videregående uddannelser, idet
undervisningsministerens mulighed for i § 2 at
tilrettelægge mellemlange videregående uddannelser uden
praktik ikke foreslås videreført. Derved bliver mindst
6 måneders praktik i professionsbacheloruddannelserne
obligatorisk.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at uddannelserne
skal udgøre selvstændige afrundede
uddannelsesforløb. Kravet indebærer i lighed med
kravet til erhvervsakademiuddannelserne, at den enkelte uddannelse
skal være selvstændigt defineret i relation til fagligt
indhold, struktur og mål og afsluttes med en eller flere
prøver, der danner grundlag for udstedelse af et
eksamensbevis for hele uddannelsen.
Det følger af den gældende lov om mellemlange
videregående uddannelser, at uddannelserne bygger på en
gymnasial uddannelse eller på bestemte gymnasiale fag.
De gældende specifikke adgangskrav til
professionsbacheloruddannelser er således almindeligvis
gymnasial uddannelse med specifikke krav til fag og niveau.
Endvidere kan der være adgang via en erhvervsuddannelse,
suppleret med krav om bestemte gymnasiale fag og niveauer. Til
enkelte uddannelser er fastsat krav om optagelsesprøve,
eksempelvis journalistuddannelsen. Endelig vil der kunne gives
adgang via en videregående voksenuddannelse eller
diplomuddannelse.
Til stk. 2
Efter den foreslåede bestemmelse kan
undervisningsministeren godkende, at en
professionsbacheloruddannelse tilrettelægges således,
at det sidste 1½ år eller mere af uddannelsen kan
anvendes som overbygningsuddannelse til en eller flere
erhvervsakademiuddannelser, der har et erhvervsfagligt relevant
indhold. Det sikres med bestemmelsen, at eksisterende
professionsbacheloruddannelser kan tilpasses udviklingen, så
de, ud over at fungere som professionsbacheloruddannelse med et
fuldt gennemløb på 3-4 år, også kan
tilrettelægges, så uddannelsens sidste dele kan
anvendes som overbygningsmulighed for ansøgere, der har
afsluttet en relevant erhvervsakademiuddannelse.
Tilrettelæggelsen må ikke medføre
forlængelse af uddannelsen for de studerende, der
følger det fulde gennemløb til
professionsbachelorniveau. For de studerende, der anvender de
sidste uddannelsesdele som overbygning til en
erhvervsakademiuddannelse, skal det samlede
uddannelsesforløb til professionsbachelor have en varighed
på mellem 3 og almindeligvis 4 år i overensstemmelse
med det foreslåede stk. 1. Tilrettelæggelsesformen
vil også kunne anvendes i forbindelse med
tilrettelæggelse af nye professionsbacheloruddannelser.
Til § 6
Til stk. 1
Med den foreslåede bestemmelse bliver det muligt at
udbyde professionsbacheloruddannelser som selvstændige
overbygningsuddannelser til erhvervsakademiuddannelser.
Overbygningsuddannelser vil således både kunne
tilrettelægges og udbydes som en del af en almindelig
professionsbacheloruddannelse, jf. den foreslåede
§ 5, stk. 2, og som et selvstændig
uddannelsesforløb.
Til stk. 2
Selvstændige overbygningsuddannelser skal efter den
foreslåede bestemmelse have en varighed på 1½
år eller mere, inklusive mindst 3 måneders praktik.
Overbygningsuddannelser tilrettelægges som overbygning til en
eller flere fagligt beslægtede erhvervsakademiuddannelser og
bygger på kvalifikationer, der er opnået i disse. En
selvstændig overbygningsuddannelse i kombination med en
adgangsgivende erhvervsakademiuddannelse vil almindeligvis have en
varighed på mellem 3 og 4 år. I de tilfælde, hvor
en længere varighed vil være nødvendig for at
opnå det krævede niveau på
professionsbacheloruddannelsen, giver bestemmelsen mulighed for at
udvide varigheden af overbygningsuddannelsen. Det forventes, at der
maksimalt vil være behov for at udvide varigheden med
yderligere ½ år.
Adgangskravet til en selvstændig overbygningsuddannelse
vil være en relevant erhvervsakademiuddannelse. Den
selvstændige overbygningsuddannelse skal sammen med den eller
de erhvervsakademiuddannelser, som den bygger ovenpå, have en
samlet varighed svarende til professionsbacheloruddannelser, der
tilrettelægges som ordinære sammenhængende
forløb. Udbud af selvstændige overbygningsuddannelser
vil i særlig grad være relevant i de tilfælde,
hvor der ikke allerede udbydes professionsbacheloruddannelser, som
gennem tilrettelæggelse efter § 5, stk. 2,
ville kunne dække et konstateret behov for konkrete
overbygningsmuligheder for erhvervsakademiuddannede.
Til § 7
Til stk. 1
Efter den foreslåede bestemmelse kan
professionsbacheloruddannelser tilrettelægges således,
at der bliver mulighed for afslutning med en selvstændig
afrundet erhvervsakademiuddannelse før bachelorniveauet er
nået. En erhvervsakademiuddannelse varer efter § 4
fra 1½ til 2½ år. Afslutning på
erhvervsakademiuddannelsesniveau vil derfor skulle ske i 3., 4.
eller 5. semester af professionsbachelorforløbet
afhængig af varigheden af den givne
erhvervsakademiuddannelse. Da tilrettelæggelsen ikke må
medføre forlængelse af professionsbacheloruddannelsen,
skal den studerende, der ønsker at afslutte tidligere, have
mulighed for at vælge et særligt tilrettelagt 3., 4.
eller 5. forløb (semester), der rummer specialeforløb
og afgangsprojekt til en erhvervsakademiuddannelse. Det
særligt tilrettelagte semester kan dog ikke erstatte et
ordinært semester i en professionsbacheloruddannelse.
Studerende, der ønsker at søge ind på
overbygningsuddannelsen efter at have afsluttet en
erhvervsakademiuddannelse, skal begynde på det semester i
professionsbacheloruddannelsen, der følger umiddelbart efter
det sidste ordinære semester.
Til stk. 2
Det foreslås, at professionsbacheloruddannelser, der
tilrettelægges med mulighed for tidlig afslutning efter
bestemmelsens stk. 1, tillige skal tilrettelægges
således, at det sidste 1½ år eller mere af
uddannelsen kan anvendes som overbygning til en eller flere
erhvervsakademiuddannelser, der har et erhvervsfagligt relevant
indhold. Målet med bestemmelsen er at sikre lige vilkår
for adgang til de afsluttende dele af disse uddannelser, uanset om
den adgangsgivende erhvervsakademiuddannelse er en
selvstændigt udbudt erhvervsakademiuddannelse, eller
uddannelsen indgår som en afslutningsmulighed i en
professionsbacheloruddannelse.
Til § 8
Det foreslås med bestemmelsen, at institutioner, der
udbyder erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den
enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den
normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af
uddannelsen i udlandet.
Bestemmelsen har sin baggrund i det forhold, at nogle korte og
mellemlange videregående uddannelser ikke er
tilstrækkeligt fleksible og dermed forhindrer studerende i at
tage på længerevarende meritgivende ophold i
udlandet.
Bestemmelsen indebærer, at institutionen skal
tilrettelægge uddannelsen således, at der i uddannelsen
skal være tilrettelagt et afgrænset forløb, der
i indhold og varighed efter institutionens vurdering kan erstattes
af et relevant uddannelses- eller praktikforløb i udlandet.
Det betyder, at en del af uddannelsen skal tilrettelægges
på en sådan måde, at en studerende, der
ønsker at gennemføre forløbet gennem et
udlandsophold, ved hjemkomst vil kunne fortsætte uddannelsen
på samme trin, som studerende på samme årgang er
nået til. Det kan f.eks. være et eller flere valgfrie
uddannelsesmoduler. Bestemmelsen kan for nogle uddannelser
resultere i øget modulisering af uddannelsen, da kravet om,
at en del af uddannelsen skal tilrettelægges, så den
kan erstattes af et ophold i udlandet, medfører, at en
uddannelse ikke i sin helhed kan tilrettelægges i f.eks.
progressionsforløb og ved samlæsning af flere
fagområder. Tilrettelæggelseskravet vil være et
kriterium i den foreslåede akkrediteringsproces.
Studerende i en erhvervsakademiuddannelse og
professionsbacheloruddannelse vil således efter eget valg
have mulighed for enten på eget initiativ eller som led i en
eventuel udvekslingsaftale at gennemføre en del af
uddannelsen i udlandet i form af et relevant uddannelses- eller
praktikforløb.
Hvis den studerende gennemfører et udlandsophold ved en
institution eller et praktiksted, der ikke er omfattet af en fast
meritaftale, skal den studerende selv sikre sig, at opholdet vil
kunne give merit for det forløb, opholdet skal erstatte,
f.eks. ved en forhåndsmeritgodkendelse fra den danske
uddannelsesinstitution.
Det påhviler institutionen, jf. § 24, at
tilbyde de studerende tilstrækkelig vejledning, herunder om
mulighederne for at gennemføre en del af uddannelsen i
udlandet uden studieforsinkelse. Institutionen skal i den
forbindelse vejlede studerende om, hvilken del eller dele af
uddannelsen, der er tilrettelagt således, at den kan
erstattes med ophold i udlandet samt vejlede studerende om
ansøgning om forhåndsgodkendelse af merit.
I det omfang, en institution har en fast udvekslingsaftale med
en udenlandsk uddannelsesinstitution eller praktikvirksomhed, vil
kravet om, at uddannelsen skal være tilrettelagt
således, at den studerende har mulighed for at
gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, almindeligvis
være opfyldt. Er uddannelsen tilrettelagt med
parallelforløb vil kravet ligeledes være
opfyldt.
Der henvises i øvrigt til lov om ændring af lov
om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Udlandsstipendium),
hvorefter uddannelsessøgende kan få
uddannelsesstøtte i form af udlandsstipendium til
studieophold i udlandet som led i en dansk videregående
uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i
udlandet.
Til § 9
Til stk. 1
Det vurderes som afgørende for danske
uddannelsesinstitutioners mulighed for at begå sig på
det globale uddannelsesmarked, at de danske institutioner i lighed
med udenlandske institutioner har mulighed for at indgå i
denne type forpligtende uddannelsessamarbejder. Herved styrkes den
internationale dimension og kvalitet i de danske uddannelser.
Bestemmelsen giver mulighed for, at erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser efter nærmere aftale mellem
de pågældende institutioner kan tilrettelægges
således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved
anerkendte udenlandske institutioner (parallelforløb). Ved
parallelforløb forstå, at den studerende får
mulighed for at erstatte en del af den danske uddannelse med et
uddannelsesforløb ved en eller flere
uddannelsesinstitutioner i udlandet.
Såvel den danske som udenlandske uddannelsesinstitution
udbyder sin egen uddannelse i hjemlandet, men den danske
institution har en aftale med samarbejdsinstitutionen i udlandet
om, på hvilke vilkår dele af uddannelsen kan
gennemføres parallelt på den udenlandske
uddannelsesinstitution og give ret til eksamensbevis fra
såvel den danske som fra den eller de udenlandske
uddannelsesinstitutioner, der er anerkendt i de lande, hvor
forløbene foregår.
Bestemmelsen ændrer ikke ved, at danske institutioner
som hidtil kan indgå faste meritaftaler med udenlandske
institutioner om dele af uddannelser, men bestemmelsen åbner
mulighed for, at der kan indgås aftaler om, på hvilke
vilkår en uddannelse, der er tilrettelagt med
parallelforløb, kan give ret til eksamensbevis fra
såvel den danske som den udenlandske institution.
For den studerende er der tale om en samlet uddannelse, hvor
de planlagte udenlandske uddannelsesdele ikke efterfølgende
skal meritbedømmes. Baggrunden er, at det aftalte
parallelforløb skal stå mål med det
uddannelsesforløb, der gennemføres i Danmark.
Til stk. 2
I henhold til den foreslåede bemyndigelse kan
undervisningsministeren fastsætte regler om de aftaler, som
institutionerne indgår i henhold til stk. 1.
Hvis bemyndigelsen anvendes, forventes det, at der bl.a. vil
blive stillet krav om, at institutionernes aftaler skal sikre de
studerendes retssikkerhed, samt krav om at det i studieordningen
for den enkelte uddannelse skal fremgå, hvorledes
interesserede studerende udvælges til
parallelforløbet. Dette vil have betydning i de
tilfælde, hvor der er flere studerende, der ønsker et
parallelforløb, end der er udenlandske
uddannelsespladser.
Til § 10
Undervisningsministeren kan i henhold til den foreslåede
bestemmelse tilrettelægge uddannelser således, at dele
af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere
anerkendte udenlandske institutioner (fællesuddannelser). Ved
en fællesuddannelse forstås, at uddannelsen
tilrettelægges således, at en eller flere dele af
uddannelsen kun kan gennemføres i udlandet. Den studerende
kan således kun gennemføre den samlede uddannelse,
hvis den studerende gennemfører én eller flere dele
af uddannelsen ved én eller flere institutioner i
udlandet.
Muligheden for at tilrettelægge uddannelser som
fællesuddannelser har ikke til hensigt at erstatte udbuddet
af ordinære uddannelser, der i henhold til loven
almindeligvis kun kan udbydes af danske uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsministerens beslutning om at godkende et udbud af en
uddannelse tilrettelagt som fællesuddannelse forventes bl.a.
at bero på, om der er faglige fordele, der kan opnås
ved en fællesuddannelse set i forhold til et rent dansk
udbud, om der er et tilstrækkeligt samfundsmæssigt
behov for et samlet dansk udbud af den pågældende
uddannelse, samt om de studerende får en tilstrækkelig
retssikkerhed ved de uddannelsesdele, der gennemføres i
udlandet.
Uddannelsen vil kunne give ret til eksamensbeviser fra
såvel den danske som fra den eller de udenlandske
uddannelsesinstitutioner, der er anerkendt i de lande, hvor studie-
eller praktikperioderne foregår, eller give ret til ét
fælles eksamensbevis fra den danske og den eller de
udenlandske uddannelsesinstitutioner, der er ansvarlige for
gennemførelse af uddannelsen. Muligheden for flere nationalt
forskellige eksamensbeviser eller ét fælles
internationalt eksamensbevis skal lette adgangen til
arbejdsmarkedet i de enkelte lande og er derfor med til at sikre
mulighed for øget mobilitet og international anerkendelse af
uddannelsen.
Den danske uddannelsesdel af en fællesuddannelse kan
tilrettelægges med uddannelsesdele fra eksisterende danske
uddannelser eller med nyudviklede uddannelsesdele.
For den studerende er uddannelsesforløbet én
samlet uddannelse, hvis enkeltdele gennemføres på
danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Den studerende kan
optages og indskrives på den pågældende
uddannelse ved den danske institution, der har det overordnede
ansvar for den samlede uddannelse, mens det umiddelbare ansvar for
de udenlandske dele af uddannelsen varetages af de udenlandske
institutioner. Den studerende vil få mulighed for at klage
til undervisningsministeren over den danske institutions
afgørelse, herunder afgørelser om det samlede
uddannelsesforløb, når klagen vedrører retlige
spørgsmål. Den studerende vil ikke kunne klage til
undervisningsministeren over afgørelser, som er truffet af
en institution i udlandet, for så vidt angår de
uddannelsesdele, som er gennemført ved den udenlandske
institution.
Studerende ved en udenlandsk institution, der som led i en
aftale om fællesuddannelse tager en del af uddannelsen ved en
dansk institution, optages på den pågældende
uddannelse ved den udenlandske institution.
For ikke at begrænse muligheden for at også en
større kreds af nationalt forskellige
uddannelsesinstitutioner kan udgøre en bred international
ramme for en fællesuddannelse, er der ikke foreslået
fastsat nærmere krav til, i hvilket omfang uddannelsens
ECTS-point skal være gennemført ved en dansk
institution.
Af samme årsag er der ikke foreslået fastsat krav
til økonomisk gensidighed i aftaler om parallelforløb
og fællesuddannelser. Et krav om gensidighed vurderes at
gøre danske institutioner til mindre attraktive
samarbejdspartnere på det globale uddannelsesmarked, og
danske institutioners mulighed for at indgå i forpligtende
samarbejder med udenlandske institutioner er et vigtigt led i
målsætningen om, at flere danske studerende skal
på uddannelsesophold i udlandet.
Efter bestemmelsen kan aftaler kun indgås med anerkendte
udenlandske institutioner. Anerkendelseskravet indebærer, at
de pågældende udenlandske institutioner skal være
akkrediteret eller på anden måde anerkendt i deres
hjemlande, og at den uddannelse, der indgås aftale om,
ligeledes er akkrediteret eller på anden måde godkendt
efter nationale regler i de respektive hjemlande og minimum er
på niveau med den danske del af uddannelsen.
Uddannelser, der er tilrettelagt med parallelforløb,
jf. den foreslåede § 9, og som
fællesuddannelser, vil på linje med ordinære
nationale uddannelser være omfattet af kravet om
akkreditering i henhold til lovens kapitel 4.
Til § 11
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
undervisningsministeren skal godkende de uddannelser, der efter
lovens § 1 er behov for. Godkendelsen vil være
betinget af, at uddannelsen er akkrediteret positivt i
overensstemmelse med den foreslåede § 14.
Undervisningsministerens godkendelse af en uddannelse er en
forudsætning for efterfølgende godkendelse af udbud af
uddannelsen, jf. forslagets §§ 12-13.
Til § 12
Regeringen har den 12. juni 2007 indgået aftale med
Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om
erhvervsakademier og etableringen af et vækstlag i forhold
til tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Aftalen
indebærer, at der skal etableres op til 10 erhvervsakademier
som en fælles institutionel ramme for udbud af
erhvervsakademiuddannelser samt det nødvendige
vækstlag for professionsbacheloruddannelser på de
tekniske og merkantile områder, jf. nedenfor.
De kommende erhvervsakademier planlægges etableret i
første halvår af 2008 med henblik på at
påbegynde deres virksomhed pr. 1. august 2008. Der henvises
til det lovforslag om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, som undervisningsministeren har fremsat samtidig med
dette lovforslag.
Professionshøjskoler for videregående uddannelser
er etableret ved lov nr. 562 af 6. juni 2007 og påbegynder
deres virksomhed den 1. januar 2008. Professionshøjskolerne
skal dække behovet for udbud af
professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i
tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor de
hører hjemme.
Til stk. 1
Efter den foreslåede bestemmelse godkender
undervisningsministeren et erhvervsakademis udbud af de
erhvervsakademiuddannelser, der er behov for, at akademiet
udbyder.
Undervisningsministeren godkender tillige efter stk. 1 en
professionshøjskoles udbud af de erhvervsakademiuddannelser,
der er behov for, at højskolen udbyder. Det er efter
bestemmelsen en udbudsbetingelse, at professionshøjskolen er
etableret ved en sammenlægning af en eller flere
professionshøjskoler og et eller flere erhvervsakademier.
Der henvises til forslag til lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser og forslag til lov om ændring
af loven om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, som undervisningsministeren har fremsat samtidig med
dette lovforslag.
Til stk. 2
For de professionshøjskoler, der ikke er omfattet af
stk. 1, kan undervisningsministeren endvidere godkende en
professionshøjskoles udbud af en erhvervsakademiuddannelse,
hvis der er behov for udbud af uddannelsen, som ikke vil kunne
forventes dækket af udbud som er godkendt i henhold til
stk.1. Bestemmelsen vil eksempelvis være relevant at anvende
i relation til CVU Vitus Bering, der allerede er godkendt til udbud
af erhvervsakademiuddannelser.
Til stk. 3
Undervisningsministerens godkendelse til at udbyde en
erhvervsakademiuddannelse gives efter den foreslåede
bestemmelse tidsbegrænset. Det vil fremgå af den
konkrete udbudsgodkendelse, hvilken periode godkendelsen er givet
for. Godkendelsesperioden vil være i overensstemmende med den
plan for en løbende tilbagevendende akkreditering, som
undervisningsministeren fastsætter efter den foreslåede
§ 16, stk. 1, således at
uddannelsesinstitutionen inden godkendelsesperiodens udløb
vil modtage tilbud om en ny akkreditering, medmindre ministeren,
jf. § 14, stk. 2, vurderer, at der ikke skal
iværksættes en fornyet akkrediteringsproces for det
pågældende uddannelsesudbud.
Godkendelsen vil efter bestemmelsen alene omfatte udbud inden
for et bestemt geografisk område. Dette område vil
være den region eller del heraf, inden for hvilken
erhvervsakademiet skal sikre forsyningen af videregående
uddannelser. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at flere
erhvervsakademier sammen skal dække regionens eller et
geografisk områdes behov for udbud af en eller flere
uddannelser, eller at erhvervsakademiet skal dække behovet
for udbud i hele landet, eller for en del af landet, for en eller
flere uddannelser.
Til § 13
Til stk. 1
Undervisningsministeren godkender i henhold til den
foreslåede bestemmelse en professionshøjskoles udbud
af professionsbacheloruddannelser. Undervisningsministeren
godkender endvidere en ingeniørhøjskoles udbud af
professionsbacheloruddannelser inden for
ingeniørområdet, indtil
ingeniørhøjskolen senest den 31. december 2014
indgår i professionshøjskoler, jf.
§§ 57-62 i professionshøjskoleloven.
Undervisningsministeren godkender tillige medie- og
journalisthøjskolens udbud af professionsbacheloruddannelser
inden for højskolens område. Der henvises til det
lovforslag om medie- og journalisthøjskolen, som
undervisningsministeren har fremsat for Folketinget samtidig med
dette lovforslag.
Til stk. 2
Undervisningsministeren kan efter den foreslåede
bestemmelse godkende et erhvervsakademis udbud af de tekniske og
merkantile professionsbacheloruddannelser, der er behov for, at
akademiet udbyder. Det er efter bestemmelsen en betingelse for
ministerens godkendelse, at erhvervsakademiet i henhold til det
samtidig for Folketinget fremsatte forslag til lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser har
indgået en partnerskabsaftale med en
professionshøjskole. Det følger af samme lovforslag,
at et erhvervsakademi senest den 31. december 2014 skal have taget
stilling til, om det vil fusionere med en
professionshøjskole i den region, hvor erhvervsakademiet
ligger, eller om det vil fortsætte som selvstændig
institution. Hvis erhvervsakademiet fusionerer med en
professionshøjskole, videreføres udbuddet af
såvel professionsbacheloruddannelser som
erhvervsakademiuddannelser af den nye professionshøjskole.
Hvis erhvervsakademiet fortsætter som selvstændig
institution, overgår dets godkendelser til udbud af
professionsbacheloruddannelser til en eller flere
professionshøjskoler, mens erhvervsakademiet opretholder
dets godkendelser til udbud af erhvervsakademiuddannelser. Der
henvises til den foreslåede § 39, stk. 6, og
bemærkningerne til denne bestemmelse.
Det fremgår af den politiske aftale af 12. juni 2007
mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det
Radikale Venstre om erhvervsakademier og etableringen af
vækstlag i forhold til de tekniske og merkantile
professionsbacheloruddannelser, at der i 2013 skal
gennemføres en ekstern evaluering af erhvervsakademierne og
deres funktion som vækstlag og deres udvikling af tekniske og
merkantile videregående uddannelser. Evalueringen skal bl.a.
belyse, i hvilket omfang der er etableret en styrket KVU-sektor,
udviklet og udbudt nye professionsbachelor- og diplomuddannelser
på de tekniske og merkantile områder, opnået en
bedre søgning til de tekniske og merkantile KVU'er/VVU'er
fra erhvervsuddannelserne og andre ungdomsuddannelser samt skabt
bedre overgange fra KVU til MVU. De politiske parter bag aftalen
drøfter evalueringen med henblik på den videre
udvikling af de tekniske og merkantile professionsbachelor- og
diplomuddannelser for at realisere aftalens fastsatte mål for
2015.
Til stk. 3
Efter bestemmelsen kan undervisningsministeren godkende, at en
uddannelsesinstitution, der ikke er en professionshøjskole,
kan udbyde en professionsbacheloruddannelse, hvis der er et behov
for udbud af uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne
dækkes af udbud, der er godkendt efter stk. 1 og 2. Et
antal professionsbacheloruddannelser er i dag udbudsplaceret
på universiteter. Det fremgår af ovennævnte
politiske aftale af 12. juni 2007, at visse
professionsbacheloruddannelser tillige kan udbydes på
erhvervsakademier. Der er tale om professionsbacheloruddannelser og
diplomuddannelser inden for det tekniske og merkantile
område, hvor det er en forudsætning, at
erhvervsakademiet indgår i et partnerskab med en
professionshøjskole, jf. bemærkningerne herom i
stk. 2. Godkendelse til at udbyde
professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser kan udover
professionshøjskoler således kun gives til
universiteter og til erhvervsakademier i partnerskab med
professionshøjskoler.
I henhold til bestemmelsen kan godkendelse kun gives til en
uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning.
Selveje inden for den offentlige forvaltning indebærer, at de
selvejende institutioner bliver omfattet af den lovgivning, der
gælder for offentlige institutioner og myndigheder. Det
indebærer hovedsaglig, at hele forvaltningsloven finder
anvendelse for institutionens virksomhed, at ombudsmanden er
kompetent i forhold til pågældende institution, og at
persondatalovens særlige regler i forhold til offentlige
myndigheder finder anvendelse.
Til stk. 4
Undervisningsministerens godkendelse til at udbyde en
professionsbacheloruddannelse gives efter den foreslåede
bestemmelse tidsbegrænset. Det vil fremgå af den
konkrete udbudsgodkendelse, hvilken periode godkendelsen er givet
for. Godkendelsesperioden vil være i overensstemmelse med den
plan for en løbende tilbagevendende akkreditering, som
undervisningsministeren fastsætter efter den foreslåede
§ 16, stk. 1, således at
uddannelsesinstitutionen inden godkendelsesperiodens udløb
vil modtage tilbud om en ny akkreditering, medmindre ministeren,
jf. § 14, stk. 2, vurderer, at der ikke skal
iværksættes en fornyet akkrediteringsproces for det
pågældende uddannelsesudbud.
Godkendelsen vil efter bestemmelsen alene omfatte udbud inden
for et bestemt geografisk område. Dette område vil
være den region eller del heraf, hvor
professionshøjskolen hører hjemme.
Undervisningsministeren kan dog bestemme, at flere
professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller
et geografisk områdes behov for en eller flere uddannelser,
eller at en professionshøjskole skal dække behovet i
hele landet eller en del af landet for en eller flere
uddannelser.
Til § 14
Til stk. 1
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
undervisningsministerens godkendelse af nye uddannelser henholdsvis
nye udbud af uddannelser er betinget af, at
Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen henholdsvis
udbuddet positivt, jf. de særlige bemærkninger til
§ 15, stk. 3. Kravet om akkreditering af nye
uddannelsesudbud indebærer bl.a., at den
uddannelsesinstitution, der søger om udbudsgodkendelse, skal
kunne dokumentere tilstrækkelige faglige og institutionelle
ressourcer til at udbyde den pågældende uddannelse.
Dette omfatter også dokumentation for, at institutionen kan
udbyde uddannelsen på et videngrundlag, der er karakteriseret
ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering, jf.
også de særlige bemærkninger til § 1,
stk. 2.
Det vil være et centralt led i akkrediteringsvurderingen
at undersøge, om det faglige miljø, der ønskes
akkrediteret til udbud af en given uddannelse, lever op til de
krav, der stilles til uddannelser på det
pågældende niveau og inden for det
pågældende faglige område. Derved sikres det, at
en uddannelse ikke udbydes af eller udlægges til
institutioner med utilstrækkelige og fagligt svage
miljøer og med en institutionel kapacitet, der ikke kan
indfri de krav, der stilles til videngrundlag,
lærerkræfter, undervisningsfaciliteter og ressourcer
m.v.
Udbud af videregående uddannelser vil være bundet
til de akkrediterede faglige miljøer. Det følger
heraf, at akkrediteringer af udlagt undervisning skal
vedrøre det konkrete, faglige miljø på den
institution, som undervisningen er udlagt til. Det vil typisk
være en erhvervsskoles faglige miljø, der vil skulle
akkrediteres, for at et erhvervsakademi kan udbyde en
erhvervsakademiuddannelse eller en videregående
voksenuddannelse (VVU). På tilsvarende måde vil det
typisk være en erhvervsskoles faglige miljø, der skal
akkrediteres, for at en professionshøjskole kan udbyde en
teknisk eller merkantil professionsbachelor- eller
diplomuddannelse.
Til stk. 2
En akkrediteringsproces for nye uddannelser og nye udbud
iværksættes efter den foreslåede bestemmelse kun,
hvis undervisningsministeren vurderer, at der vil være behov
for den foreslåede nye uddannelse eller det foreslåede
nye udbud. Ved foreslåede nye udbud af en uddannelse
forstås såvel en institutions udbud af en uddannelse,
der på landsplan er ny, som en institutions udbud af en
uddannelse, der er ny for den pågældende institution,
men allerede er godkendt til udbud ved andre institutioner.
Såfremt undervisningsministeren vurderer, at der ikke er
behov for den pågældende nye uddannelse eller det
pågældende nye udbud, kan ministeren efter bestemmelsen
afgøre, at ansøgningen ikke kan gå videre til
akkreditering. Ministeren træffer på det foreliggende
grundlag afgørelse om, at uddannelsen eller
uddannelsesudbuddet ikke kan godkendes.
I henhold til bestemmelsen kan undervisningsministeren
endvidere undlade at indkalde et tidligere godkendt udbud til
fornyet akkreditering med den virkning, at udbudsgodkendelsen
bortfalder, når den fastsatte godkendelsesperiode, jf.
§ 12, stk. 3, og § 13, stk. 4,
udløber.
Ministerens afgørelse efter bestemmelsen vil basere sig
på overordnede uddannelsespolitiske og -strategiske hensyn.
For så vidt angår forslag til nye uddannelser vil en
årsag til afslag eksempelvis kunne være, at ministeren
ønsker at styrke efteruddannelsesindsatsen på et givet
område og derfor ikke ønsker at godkende yderligere
ordinære uddannelser inden for dette område, eller at
ministeren anser det for uhensigtsmæssigt at udvikle nye
videregående uddannelser til arbejdsfunktioner, som varetages
tilfredsstillende af personer uddannet i et andet regi, f.eks. i en
erhvervsuddannelse eller en uddannelse under et andet
ministerområde. Tilsvarende vil ministeren kunne give afslag
på ansøgning om godkendelse af et nyt
uddannelsesudbud, hvis ministeren ud fra nationale eller regionale
hensyn vurderer, at det nye udbud kan påvirke det
eksisterende udbud af samme eller beslægtede uddannelser
på en uhensigtsmæssig måde. En årsag til
afslag kunne eksempelvis være, at et nyt uddannelsesudbud i
en given region efter ministerens vurdering vil
vanskeliggøre fortsat udbud af et andet allerede godkendt
udbud, som vurderes at basere sig på samme
ansøgerkreds.
Afslag på ansøgningerne vil i disse
tilfælde ske, uden at der gennemføres en
akkrediteringsvurdering. Derved sikres det, at der ikke
gennemføres tids- og ressourcekrævende
akkrediteringsvurderinger af forslag til nye uddannelser og nye
uddannelsesudbud, som efter ministerens vurdering ikke vil kunne
indgå i det samlede uddannelsesbillede på en
hensigtsmæssig og samfundsøkonomisk forsvarlig
måde. For at sikre åbenhed og gennemsigtighed om
godkendelsesansøgninger vil der på
Undervisningsministeriets hjemmeside blive offentliggjort en
oversigt over modtagne ansøgninger om godkendelse af
uddannelser og uddannelsesudbud. Akkrediteringsrådet vil
desuden modtage kopi af undervisningsministerens afgørelser
om den indledende screening.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger
undervisningsministeren til at fastsætte krav til
ansøgningers indhold og dokumentation samt regler om
Undervisningsministeriets procedure for godkendelse af uddannelser
og uddannelsesudbud. For nærmere oplysninger om den
forventede anvendelse af bemyndigelsen henvises til de
følgende beskrivelser af de enkelte trin i processen fra
ansøgning til endelig udbudsgodkendelse. Bemyndigelsen
omfatter ikke fastsættelse af regler for den uafhængige
operatørs akkrediteringsvurdering, der foretages i henhold
til kriterier fastsat i medfør af § 15,
stk. 2, eller for Akkrediteringsrådets
afgørelse.
Ansøgning om godkendelse af
nye uddannelser
For ansøgning om godkendelse af forslag til nye
uddannelser forventes processen fra ansøgning frem til
endelig udbudsgodkendelse at forløbe i fire trin, der
omfatter:
1) en indledende
screening,
2)
akkrediteringsvurdering foretaget af en uafhængig,
internationalt anerkendt operatør. Vurderingen resulterer i
en akkrediteringsrapport med indstilling til
Akkrediteringsrådet,
3)
Akkrediteringsrådets afgørelse samt
4)
undervisningsministerens godkendelse.
Handlingerne i de fire trin forventes tilrettelagt på
følgende måde:
Trin 1. Indledende screening
Ansøgning om godkendelse af forslag til nye uddannelser
indsendes til Undervisningsministeriet sammen med ansøgning
om udbudsgodkendelse fra den eller de institutioner, der
ønsker at blive godkendt til at udbyde den
pågældende uddannelse. Ansøgning om godkendelse
af uddannelsesforslaget og den eller de medfølgende
ansøgninger om udbudsgodkendelse skal indeholde oplysninger
og dokumentation, som giver undervisningsministeren et
tilstrækkeligt grundlag for at foretage en indledende
vurdering af uddannelsesforslaget og de ønskede udbuds
hensigtsmæssighed (screening).
Ministeren vurderer, om uddannelsesforslaget og en eller flere
af de medfølgende udbudsansøgninger kan gå
videre til akkrediteringsvurdering hos Danmarks Evalueringsinstitut
(EVA) eller eventuelt et andet internationalt anerkendt
kvalitetssikringsinstitut, jf. bemærkningerne til
stk. 2.
Bemyndigelsen til at fastsætte krav til
ansøgningers indhold og dokumentation vil blive anvendt til
at sikre, at institutioner, der søger om godkendelse af
forslag til nye uddannelser, og institutioner, der søger
udbudsgodkendelse, afgiver de oplysninger og fremlægger den
dokumentation, der er nødvendig for at gennemføre
godkendelsesprocessen uden unødige forsinkelser. Kravene til
ansøgningers indhold og dokumentation forventes fastsat i
forhold til den beskrevne godkendelsesproces, således at der
i første omgang skal gives de oplysninger, der skal danne
grundlag for ministerens indledende screening. Ansøgninger,
der godkendes til at gå videre til akkrediteringsvurdering,
vil skulle suppleres med yderligere materiale til dokumentation af,
at uddannelsesforslaget og institutionerne lever op til de
fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. også de
særlige bemærkninger til § 15,
stk. 2.
Ansøgninger om godkendelse af forslag til nye
uddannelser, der sendes til screening, forventes som minimum at
skulle rumme en uddannelsesbeskrivelse, der angiver uddannelsens
betegnelse og den uddannedes titel, uddannelsens niveau og type,
formål og det tilsigtede læringsudbytte samt en
præcisering af uddannelsens erhvervssigte. Der kan desuden
forventes krav om, at ansøgningen skal rumme en overordnet
beskrivelse af uddannelsens struktur og tilrettelæggelse,
herunder samspillet mellem teori og praksis, set i forhold til
formål og det tilsigtede læringsudbytte.
Ansøgningerne vil tillige skulle rumme dokumentation for
behovet for og relevansen af den foreslåede nye uddannelse.
Der skal blandt andet foreligge en vurdering af det potentielle
arbejdsmarked for de uddannede og en redegørelse for,
hvordan det nødvendige antal praktikpladser vil blive
tilvejebragt. Der skal endvidere redegøres for uddannelsens
relevans i forhold til andre beslægtede uddannelser og
oplysninger om, hvordan potentielle aftagere og andre relevante
interessenter har været involveret i udviklingen og i
øvrigt forholder sig til forslaget.
De enkelte institutioners ansøgning om godkendelse af
udbud af uddannelser, der sendes til screening sammen med et nyt
uddannelsesforslag, forventes i første fase som minimum at
skulle rumme oplysninger om den ansøgende institution og
dens samarbejds- eller partnerskabsaftaler med andre institutioner,
og oplysninger om, hvordan det søgte udbud forholder sig til
institutionens øvrige uddannelsesudbud, hvor uddannelsen
konkret ønskes udbudt. Ansøgninger, der går
videre til akkreditering, skal suppleres med yderligere oplysninger
om institutionens grundlag for at udbyde den pågældende
uddannelse.
Trin 2. Akkrediteringsvurdering
Ansøgninger, der efter ministerens beslutning kan
gå videre, sendes til et internationalt anerkendt
kvalitetssikringsorgan til akkrediteringsvurdering. Det
foreslås på undervisningsministerens område, at
det primært er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der
foretager akkrediteringsvurderinger for derved at udnytte de
kompetencer instituttet har opbygget og samtidig sikre konsistens i
vurderingen af uddannelser og uddannelsesforslag, jf. forslag til
Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, der er
fremsat for Folketinget sideløbende med dette
lovforslag.
EVA foretager en vurdering af, om uddannelsesforslaget lever
op til kriterier for kvalitet og relevans, der fastsættes
efter bemyndigelsen i § 15, stk. 2. For så
vidt angår ansøgninger om godkendelse af udbud af en
given uddannelse vurderer EVA endvidere det faglige og
institutionelle uddannelsesmiljø efter de
kvalitetskriterier, ministeren fastsætter herfor.
Resultaterne af akkrediteringsvurderingen formuleres i en
akkrediteringsrapport, der sendes til
Akkrediteringsrådet.
EVA indkalder supplerende oplysninger og dokumentation fra
ansøgerne, som kan danne grundlag for vurderingen af om
uddannelsesforslag og udbudssteder lever op til de fastsatte
kriterier. For så vidt angår forslag til nye
uddannelser vil der blandt andet blive stillet krav om, at den
uddannelsesbeskrivelse, der lå til grund for screeningen,
udbygges og suppleres med mere deltaljerede oplysninger.
Akkrediteringsvurdering af en institutions udbud af en given
uddannelse vil desuden forudsætte fremlæggelse af mere
detaljerede oplysninger og dokumentation af det faglige og
institutionelle uddannelsesmiljø, der skal ligge til grund
for udbuddet.
Trin 3. Akkrediteringsrådets afgørelse
Akkrediteringsrådet træffer på grundlag af
akkrediteringsrapporten afgørelse om akkreditering. Har
uddannelsesforslaget ikke den krævede kvalitet eller relevans
i forhold til kriterierne fastsat efter § 15,
stk. 2, vil Akkrediteringsrådets afgørelse
være et afslag på akkreditering. Tilsvarende vil
Akkrediteringsrådet alene kunne akkreditere nye udbud af
uddannelser, hvis disse har den krævede kvalitet og relevans
i forhold til kriterierne fastsat efter § 15,
stk. 2. Akkrediteringsrådets virksomhed reguleres af lov
om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser,
samt, for så vidt angår undervisningsministerens
område, tillige af de regler, der fastsættes efter
bemyndigelsen i § 15, stk. 2 og 7.
Trin 4. Undervisningsministerens godkendelse
Undervisningsministeren træffer afgørelse om
godkendelse af de ansøgninger om uddannelsesforslag og de
ansøgninger om udbud heraf, der har opnået en positiv
akkreditering. Det er i den beskrevne godkendelsesproces forudsat,
at ansøgning om godkendelse af forslag til nye uddannelser
behandles sideløbende med behandling af de samtidig
indsendte ansøgninger om godkendelse af udbud af den nye
uddannelse.
Ansøgning af udbudsgodkendelse
af eksisterende uddannelser
Ansøgninger om godkendelse af udbud af en uddannelse,
der allerede er godkendt til udbud ved andre institutioner, men er
nye udbud for den pågældende institution, vil på
tilsvarende vis skulle gennemgå en proces af følgende
fire trin:
Trin 1. Indledende screening,
Trin 2. Akkrediteringsvurdering foretaget af uafhængig
internationalt anerkendt operatør,
Trin 3. Akkrediteringsrådets afgørelse samt
Trin 4. Undervisningsministerens godkendelse.
Når en institution søger om udbud af en
uddannelse, der allerede er udbudt ved andre institutioner, vil
ministeren ligeledes kunne afslå ansøgningen allerede
i screeningsfasen, hvis det vurderes, at det nye udbud ikke er
hensigtsmæssigt ud fra nationale, regionale eller lokale
hensyn. I screeningen vil det nye udbud således blive
vurderet efter dets placering i det samlede uddannelsesbillede, jf.
bemærkningerne til stk. 2.
Den eventuelt efterfølgende akkrediteringsvurdering vil
primært være rettet mod den ansøgende
institutions faglige og institutionelle kapacitet til at
løfte det pågældende udbud.
Til § 15
Til stk. 1
Det følger af bestemmelsen, at
Akkrediteringsrådets akkreditering af uddannelser og udbud af
uddannelser sker efter undervisningsministerens beslutning. For
så vidt angår allerede udbudte uddannelser vil
ministeren bestille tilbagevendende akkrediteringer af godkendte
udbud i henhold til § 16. For så vidt angår
forslag til nye uddannelser og institutioners ansøgninger om
nye udbud, beslutter ministeren på baggrund af en indledende
screening, om et forslag skal gå videre til akkreditering,
jf. § 14, stk. 2.
Til stk. 2
I henhold til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
fastsætter undervisningsministeren de nærmere kriterier
for relevans og kvalitet, som skal lægges til grund for
akkrediteringsvurderingerne. Kriterierne forventes fastsat inden
for følgende hovedtemaer:
1. Relevans og behov.
2. Videngrundlag.
3. Organisering og tilrettelæggelse.
4. Resultat og målopfyldelse.
Inden for de fire hovedtemaer forventes fastsat et antal
kriterier for eksisterende udbud af videregående uddannelser
på undervisningsministerens område.
Der vil endvidere blive fastsat kriterier for kvalitet og
relevans af forslag til nye uddannelser og ansøgninger om
nye udbud af uddannelser. Kriterierne forventes fastsat inden for
følgende tre hovedtemaer:
1. Relevans og behov.
2. Videngrundlag.
3. Organisering og tilrettelæggelse.
Inden for hovedtemaerne forventes fastsat et antal kriterier.
Kriterierne udarbejdes i dialog med relevante parter, herunder
udbydende institutioner, organisationer på arbejdsmarkedet og
studenterorganisationer og med inddragelse af faglig ekspertise i
Danmarks Evalueringsinstitut. Ved kriteriefastsættelsen
inddrages desuden de europæiske standarder og retningslinier
for kvalitetssikring af de videregående uddannelser samt de
erfaringer, der ligger til grund for revisionen af
kvalifikationsnøglen. Den eksisterende danske
kvalifikationsnøgle for de videregående uddannelser
blev udarbejdet i 2001-2002. Kvalifikationsnøglen beskriver
de danske videregående uddannelser i en kvalifikations- og
kompetenceterminologi, der lægger vægt på
uddannelsens slutkompetence med henblik på at styrke
gennemsigtighed mellem landenes uddannelsessystemer og lette
anerkendelse af udenlandske uddannelser. Den danske
kvalifikationsnøgle for de videregående uddannelser er
under revision under hensyn til hidtidige erfaringer samt den
internationale udvikling.
Til stk. 3
De afgørelsesmuligheder, der foreslås tillagt
Akkrediteringsrådet på undervisningsministerens
område, svarer til de afgørelsesmuligheder, der
gælder på universitetsområdet efter lov om
Akkrediteringsinstitutionen for videregående
uddannelser.
Afgørelsen »betinget positiv«
foreslås kun anvendt ved akkreditering af eksisterende
uddannelsesudbud. I tilfælde, hvor Akkrediteringsrådet
finder, at et eksisterende udbud på et eller flere
områder ikke længere opfylder
akkrediteringskriterierne, men hvor rådet samtidig vurderer,
at institutionen vil være i stand til at opfylde kriterierne
inden for en kortere periode, træffer
Akkrediteringsrådet afgørelse om at akkreditere
udbuddet positivt på betingelse af, at udbuddet i dets helhed
lever op til de fastsatte kriterier inden for en nærmere
bestemt periode, der maksimalt forventes at få en varighed
på op til 12 måneder. Finder Akkrediteringsrådet,
at et udbud ikke lever op til kriterierne, og vurderer rådet
samtidig, at institutionen ikke inden for en nærmere fastsat
frist vil kunne opfylde de fastsatte kriterier, træffer
rådet afgørelse om, at udbuddet ikke kan akkrediteres.
Ved forslag til nye uddannelser og nye uddannelsesudbud kan
Akkrediteringsrådets afgørelse kun være positiv
akkreditering eller et afslag på akkreditering.
Til stk. 4
I henhold til den foreslåede bestemmelse kan
Akkrediteringsrådet af egen drift eller efter
undervisningsministerens beslutning undersøge, hvorvidt en
uddannelse eller et udbud, der tidligere er blevet positivt
akkrediteret, fortsat opfylder de kriterier for relevans og
kvalitet, som uddannelsen eller udbuddet blev akkrediteret på
grundlag af. Undersøgelsen vil alene rette sig mod de
konkrete forhold, som er ændret i forhold til den tidligere
akkreditering, og udgør således ikke en fornyet
akkreditering. Rådets beslutning om at iværksætte
en undersøgelse kan ske på rådets eget
initiativ, på baggrund af en henvendelse herom fra en
institution, jf. den foreslåede stk. 5 om
institutionernes indberetningspligt eller på foranledning af
undervisningsministeren. Det forventes, at rådet vil inddrage
EVA i undersøgelsen med henblik på at tilvejebringe
det nødvendige afgørelsesgrundlag for
rådet.
Til stk. 5
Træffer rådet afgørelse om at trække
akkrediteringen tilbage, bortfalder undervisningsministerens
godkendelse af udbuddet.
Til stk. 6
En uddannelsesinstitution, der er godkendt til udbud af en
uddannelse, skal efter den foreslåede bestemmelse underrette
Akkrediteringsrådet, hvis udbuddet ikke længere
opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som udbuddet
oprindeligt blev akkrediteret på grundlag af, eller hvis
institutionen er i tvivl herom. Det vil bero på
institutionens konkrete skøn, hvorvidt
akkrediteringskriterierne forsat er opfyldt. Det forventes, at
retningslinier for dette skøn vil komme til at fremgå
af ministerens udbudsgodkendelser.
Til stk. 7
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger
undervisningsministeren til at fastsætte regler om
Akkrediteringsrådets varetagelse af opgaver efter denne lov.
Bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med § 12,
stk. 1, i lov om akkrediteringsinstitutionen for
videregående uddannelser, hvoraf det fremgår, at
Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående
uddannelser på undervisningsministerens område efter de
regler, der gælder herfor. Den samlede behandling af en
uddannelsesinstitutions udbudsansøgning kan således
tilrettelægges ud fra hensynet til den forskellighed i kultur
og praksis, der kendetegner de forskellige
uddannelsesområder. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om den del af Akkrediteringsrådets
virksomhed, som specifikt vedrører uddannelser på
undervisningsministerens område.
Til § 16
Til stk. 1
Udbud af godkendte uddannelser skal efter forslaget
løbende akkrediteres efter en plan fastsat af
undervisningsministeren.
Ministeren forventes at fastsætte en plan, hvoraf det
fremgår, hvornår de enkelte uddannelsesudbud kan
forvente at skulle akkrediteres. I henhold til planen vil alle
uddannelsesudbud løbende skulle akkrediteres inden for en
periode på mellem 5-6 år, jf. dog bemærkningerne
til § 12, stk. 3, og § 13, stk. 4.
Der vil ved planens fastsættelse blive taget hensyn til
tidspunktet for en tidligere gennemført evaluering eller
akkreditering, samt til udløb af udbudsgodkendelse efter
§ 12, stk. 3, eller § 13,
stk. 4.
Planen forventes fastlagt, således at udbud af samme
eller beslægtede uddannelser søges akkrediteret inden
for samme tidsramme, og således at det samlede antal
institutioner, der skal deltage i akkrediteringerne, ligger
nogenlunde stabilt fra år til år. Den nærmere
tilrettelæggelse vil ske i dialog med relevante parter,
herunder Akkrediteringsrådet og Danmarks
Evalueringsinstitut.
Akkrediteringsplanen rummer alene krav om akkreditering af
udbud. Undervisningsministeren kan dog, jf. § 15,
stk. 4, til enhver tid anmode Akkrediteringsrådet om at
undersøge, hvorvidt en uddannelse fortsat opfylder de
gældende kriterier for relevans og kvalitet, jf.
§ 15, stk. 4. Akkrediteringsrådet kan tillige
af egen drift foretage en tilsvarende undersøgelse.
Til stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at tidligere godkendte udbud,
der som led i den af undervisningsministeren fastsatte
akkrediteringsplan ikke kan akkrediteres, bortfalder. Bestemmelsen
giver ikke mulighed for at opretholde udbud, som ikke har
opnået en positiv akkreditering eller betinget positiv
akkreditering. Undervisningsministeriet meddeler institutionen, at
institutionen ikke længere er godkendt til at udbyde den
eller de pågældende uddannelser.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse, hvorefter
undervisningsministeren kan lade en godkendelse bortfalde er en
delvis videreførelse af den gældende § 3,
stk. 2, i lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) og § 6, stk. 2 og 3, i
lov om mellemlange videregående uddannelser. Bestemmelsen
finder anvendelse sideløbende med den foreslåede
stk. 2, hvorefter en udbudsgodkendelse også bortfalder,
hvis udbuddet ikke har kunnet akkrediteres positivt af
Akkrediteringsrådet.
Til stk. 4
En institution skal, før den beslutter sig for at
udbyde en bestemt uddannelse, medtænke konsekvenserne af, at
den er ansvarlig for at gennemføre hele uddannelsen for de
studerende, som optages til uddannelsen. Konsekvensen af, at en
institution ophører med at udbyde uddannelsen, kan
være, at den studerende ikke kan færdiggøre sin
uddannelse, får sin uddannelse forsinket eller
pålægges merudgifter til transport m.v. i forbindelse
med skift til en anden institution.
Undervisningsministeren kan i henhold til den foreslåede
bestemmelse pålægge en institution, der træffer
beslutning om at ophøre med at udbyde en uddannelse, eller
som har mistet sin udbudsgodkendelse, at udbyde det resterende
uddannelsesforløb efter en plan godkendt af
ministeren.
Planen, der udarbejdes af den pågældende
institution, kan eksempelvis indebære et skærpet
ministerielt tilsyn under afviklingen af resterende
uddannelsesforløb eller pålæg til institutionen
om at færdiggøre de dele af uddannelsen, som i henhold
til en akkreditering isoleret set har den krævede kvalitet,
mens en anden institution i henhold til bestemmelsens stk. 5
pålægges at udbyde de øvrige resterende
uddannelsesdele.
Undervisningsministeren vil kunne stille krav om, at
færdiggørelsesplaner indeholder en aftale mellem
institutionen og de berørte studerende, som
pålægger institutionen at kompensere de studerende for
væsentlige merudgifter, som et nødvendigt
institutionsskift måtte påføre dem.
Til stk. 5
I henhold til den foreslåede bestemmelse kan
undervisningsministeren pålægge en institution at
optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres
uddannelsesforløb som følge af, at den institution,
som hidtil har udbudt uddannelsen, har mistet sin udbudsgodkendelse
i henhold til bestemmelsens stk. 2 eller 3. Det forventes, at
optaget af de omhandlede studerende i videst muligt omfang vil ske
efter nærmere aftale med de relevante institutioner.
Til § 17
Med den foreslåede bemyndigelse kan
undervisningsministeren tillade, at uddannelser under andre
ministerområder akkrediteres i henhold til reglerne i kapitel
4.
Bemyndigelsen har blandt andet til formål at skabe
mulighed for, at politiets grunduddannelse, forsvarets
officersgrunduddannelser samt visse maritime uddannelser under
Økonomi- og Erhvervsministeriet kan akkrediteres inden for
rammerne af lovens bestemmelser.
Politiets obligatoriske grunduddannelse består i sin
nuværende struktur af tre moduler og har en varighed på
i alt tre år. Uddannelsen er i dansk uddannelsesnomenklatur
placeret som en kortere videregående uddannelse. Uddannelsen
er etableret i 1975/76, men er løbende blevet udviklet og
revideret - senest i december 2003 - i forhold til ændrede
krav og forventninger til politiet.
Det har med henblik på vedvarende at kunne rekruttere
kvalificerede ansøgere til politiet, styrke professionen,
opnå merit med henblik på videreuddannelse i det
almindelige uddannelsessystem og skabe basis for et internationalt
sammenligningsgrundlag løbende været overvejet,
hvorledes det kunne sikres, at politiets uddannelse modsvarer
tilsvarende uddannelser i det almindelige uddannelsessystem
både i krav til omfang og til niveau.
Justitsministeren nedsatte i 2003 Visionsudvalget
vedrørende fremtidens politi, der som del af sit
kommissorium skulle vurdere politiuddannelsen. Særligt for
så vidt angår politiets grunduddannelse fremgår
det af Visionsudvalgets rapport, at udvalget - bl.a. på
baggrund af en indhentet analyse fra KPMG Advisory - har fundet, at
der er behov for at etablere politiets grunduddannelse på et
højere niveau, og at politiuddannelsen med fordel kan
integreres i det etablerede uddannelsessystem, så
politiuddannelsen bl.a. bliver meritgivende og generelt mere
eksternt orienteret. Efter Visionsudvalgets opfattelse er en
harmonisering med det omgivende uddannelsessystem endvidere en
afgørende forudsætning, hvis der skal skabes det
nødvendige kompetenceløft til politiet. Der henvises
til Visionsudvalgets rapport af 18. maj 2005 om fremtidens politi,
side 176 ff.
Justitsministeriet har i forbindelse med politireformen
på baggrund af anbefalingerne fra Visionsudvalget tilsluttet
sig, at der som led i politireformen vil være behov for en
generel forbedring af politiets uddannelse og kompetenceudvikling.
Der henvises til pkt. 3.2.9. i bemærkningerne til L 169 fra
2005, som ligger til grund for lov nr. 538 af 8. juni 2006 om
ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi-
og domstolsreform).
Rigspolitichefen etablerede på den baggrund en
projektorganisation, hvori indgik en arbejdsgruppe, der havde som
kommissorium at udarbejde et oplæg til udformning af
politiets fremtidige grunduddannelse. Arbejdsgruppen afsluttede sit
arbejde i maj 2007. I juni 2007 fremsendte rigspolitichefen den
samlede rapport om politiets uddannelsesreform til
Justitsministeriet til orientering og med bemærkning om, at
Rigspolitiet kan tilslutte sig rapportens oplæg, og at
Rigspolitiet vil igangsætte arbejdet med implementeringen af
uddannelsesreformen i andet halvår 2007.
Med det formål at vurdere ækvivalens mellem
forsvarets linjeofficersuddannelser og videregående
uddannelsestyper og -niveauer i det omgivende uddannelsessystem
bestilte Forsvarsministeriet i 2000 en rapport fra Danmarks
Evalueringsinstitut. Evalueringsrapporten, der udkom i 2003,
konkluderede blandt andet, at forsvarets officersgrunduddannelser
stort set ækvivalerer uddannelser på
professionsbachelorniveau. Officersgrunduddannelserne er
professionsorienterede, modulopbyggede uddannelser af i alt ca. 5
års varighed, inkl. basis- og aspirantuddannelser.
Gennemførelse af aktiviteter som opfølgning på
evalueringsrapporten, herunder udbygning af samarbejdet med civile
uddannelsesinstitutioner og kompetencecentre, har medført,
at officersgrunduddannelserne i dag vurderes at kunne opnå
akkreditering.
Evalueringsrapporten konkluderede endvidere, at
Videreuddannelsestrin I og Videreuddannelsestrin II for
linjeofficerer stort set ækvivalerer uddannelser på
henholdsvis diplom- og masterniveau. Også disse to
uddannelser vurderes i dag at være tæt på at
kunne opnå akkreditering.
Forsvarsministeren nedsatte den 1. maj 2005 en særlig
arbejdsgruppe med kommissorium til at undersøge behovet for
at justere forsvarets uddannelsesstruktur. Arbejdsgruppen har bl.a.
undersøgt, hvorledes forsvarets evne til at rekruttere,
udvikle, fastholde og afvikle personel inden for alle
militære og civile personelkategorier sikres bedst muligt.
Arbejdsgruppen har endvidere undersøgt muligheden for at
modernisere forsvarets uddannelser, således at personellets
kompetencer og kvalifikationer bibringes, vedligeholdes og udbygges
på den mest hensigtsmæssige og effektive måde.
Mulighederne for akkreditering af officersgrunduddannelserne samt
meritering af civile uddannelser er tillagt særlig vægt
i denne forbindelse.
Arbejdsgruppen har ved sin rapport fra februar 2007 anbefalet,
at processen omkring akkreditering af forsvarets uddannelser og
justering af officersgrunduddannelserne
iværksættes.
Kravene til indholdet af de maritime uddannelser og til
uddannelsesinstitutioner, der hører under Økonomi- og
Erhvervsministeriet, er fastsat i lov om maritime uddannelser, jf.
lov nr. 226 af 22. april 2002. Danmark har tiltrådt den
internationale konvention om uddannelse af søfarende, om
sønæring og om vagthold. De maritime uddannelser skal
derfor opfylde de internationale krav. Dette indebærer krav
om international akkreditering af FN's søfartsorganisation,
IMO (International Maritime Organisation). Akkrediteringen
foretages på grundlag af løbende tilsyn og
indberetning til IMO.
Det indgår i den politiske aftale af 4. juni 2004 om en
reform af de maritime uddannelser, der blev indgået mellem
alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten, at
uddannelserne til dual skibsofficer, skibsfører og
maskinmester fremover skal være
professionsbacheloruddannelser. Indførelsen af
professionsbacheloruddannelser skal give fremtidens
søfarende kompetencer, der sikrer dem et internationalt
forspring i forhold til udenlandske officerer. Endvidere skal
akkrediteringen understøtte de færdiguddannedes
beskæftigelsesmuligheder bredt i det Blå Danmark samt
for maskinmestrenes vedkommende desuden i den landbaserede
industri.
Det fremgår af regeringens handlingsplan »Danmark
som Europas førende søfartsnation« fra marts
2006, at de maritime professionsbacheloruddannelser skal
akkrediteres af Danmarks Evalueringsinstitut efter udgangen af
2008.
Det bemærkes, at tilladelse til akkreditering af
politiets grunduddannelse, forsvarets officersgrunduddannelser,
samt maritime uddannelser på Økonomi- og
Erhvervsministeriets område vil forudsætte, at de
pågældende uddannelser opfylder de krav, der stilles i
Undervisningsministeriets lovgivning på området. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets kapitel 1, 2 og
3.
Det bemærkes endvidere, at udgifterne i forbindelse med
akkreditering af uddannelser på andre ministerområder
vil blive afholdt inden for det pågældende ministeriums
bevillingsmæssige rammer.
Til § 18
Til stk. 1
I henhold til de foreslåede bestemmelser nedsætter
undervisningsministeren Rådet for Erhvervsakademiuddannelser
og Professionsbacheloruddannelser (REP). Rådet foreslås
sammensat af indtil 21 medlemmer.
Rådet vil være omfattet af lov nr. 388 af 30. maj
2000 om ligestilling af kvinder og mænd. Dette
indebærer, at rådet bør have en ligelig
sammensætning af kvinder og mænd. Dette indebærer
konkret, at hvert køn bør være
repræsenteret med 50 procent. Hvis der indstilles 1 medlem,
skal der indstilles 1 kvinde og 1 mand. Hvis der indstilles 3
medlemmer skal der indstilles enten 2 kvinder og 1 mand eller 2
mænd og 1 kvinde, i alt 3.
Undervisningsministeren kan i visse tilfælde lade
pladser stå tomme i rådet, hvis en indstilling, der
fraviger kravet om en ligelig henholdsvis en afbalanceret
kønssammensætning, ikke kan gives en saglig
grund.
Til stk. 2
Undervisningsministeren udpeger efter forslaget formanden for
rådet, som skal have særlig ekspertise og tilknytning
til uddannelsesområdet. Uddannelsesområdet omfatter
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. I
henhold til § 29 i lov om lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne omfatter rådgivningen
endvidere videregående voksenuddannelser og
diplomuddannelser.
Formanden vederlægges efter Finansministeriets
gældende regler herom.
Til stk. 3
I henhold til den foreslåede bestemmelse udpeges
rådets øvrige 18 medlemmer af undervisningsministeren
efter indstilling fra arbejdsgiver-, arbejdstager- og
studenterorganisationer samt
uddannelsesinstitutionsforeninger.
Rådets sammensætning afspejler området for
de videregående uddannelser på undervisningsministerens
område. Retten til at indstille medlemmer til rådet
foreslås derfor tildelt organisationer og foreninger, der
repræsenterer interesser inden for en bred vifte af
uddannelserne samt det arbejdsmarked, uddannelserne retter sig
mod.
8 medlemmer fra arbejdsgiversiden foreslås udpeget efter
indstilling fra: Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, HTS
(Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen) og Tekniq
(installatørernes organisation i forening) (2),
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (1), Ledernes
Hovedorganisation (1), Danske Regioner (2) og KL (Kommunernes
Landsforening) (2).
8 medlemmer fra arbejdstagersiden foreslås udpeget efter
indstilling fra: FTF (hovedorganisation for offentlige ansatte og
privatansatte) (3), Landsorganisationen i Danmark (LO) (2),
Ingeniørforeningen i Danmark (1) og de studerendes
organisationer i fællesskab (2).
Uddannelsesområdets institutionsrepræsentanter
foreslås udpeget efter indstilling fra rektorer for
professionshøjskolerne i forening (1) og rektorerne for
erhvervsakademierne i forening (1).
Til stk. 4
Den foreslåede bestemmelse giver undervisningsministeren
mulighed for at supplere rådet med indtil 2 personligt
udpegede medlemmer. Bestemmelsen vil blive anvendt, hvis
undervisningsministeren finder der er behov for at supplere
rådet med særlig faglig ekspertise inden for
uddannelsesområdet.
Til stk. 5
I henhold til den foreslåede bemyndigelse, kan
undervisningsministeren udpege repræsentanter for
rådgivende organer og fra faglige forsamlinger som
tilforordnede. Udpegningen vil ske efter indstilling fra det
pågældende organ eller den pågældende
faglige forsamling. Rådgivende organer omfatter råd
på undervisningsministerens område og på andre
ministerområder, som rådgiver de respektive ministre
inden for et eller flere uddannelsesområder. Faglige
forsamlinger omfatter eksempelvis rektorforsamlinger og
skolelederforeninger.
Det forventes, at undervisningsministeren vil tilforordne
rådet en repræsentant for henholdsvis Rådet for
de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for
de Gymnasiale Uddannelser samt en repræsentant for
Rektorkollegiet (de danske universiteters interesseorganisation).
Derved vil rådet både få vigtige kontaktflader
til de uddannelsesområder, som har sammenhæng med
erhvervsakademiuddannelserne og
professionsbacheloruddannelserne.
Til stk. 6
I henhold til den foreslåede bestemmelse beskikkes
rådets medlemmer og eventuelle tilforordnede for en periode
på 4 år. Dog beskikkes repræsentanterne for de
studerende organisationer for en toårig periode. Derved vil
studerendes deltagelse som rådsmedlem almindeligvis kunne
begrænses til en periode, hvor den studerende samtidig er
under uddannelse. I tilfælde af, at et medlem af rådet
udtræder inden periodens udløb, beskikkes
efterfølgeren alene for den resterende
beskikkelsesperiode.
De tilforordnede, der ifølge bestemmelsens stk. 5
repræsenterer andre rådgivende organer på
Undervisningsministeriets område og andre
ministerområder, vil kunne beskikkes for en kortere periode.
Derved vil tilforordnede medlemmer af rådet kunne beskikkes
for samme periode i begge de råd, som de er medlemmer af. De
af ministeren personligt udpegede medlemmer, jf. bestemmelsens
stk. 4, vil ligeledes kunne udpeges for en kortere
periode.
Til § 19
Rådet får til opgave at rådgive om de
videregående uddannelser på undervisningsministerens
område, og således dække rådgivningen
på det uddannelsesområde, der i henhold til de
gældende regler varetages af Erhvervsakademirådet og
Rådet for de mellemlange videregående uddannelser. Det
forventes derfor, at rådet vil kunne få behov for at
organisere sig med udvalg, der kan bistå rådet i
spørgsmål inden for den enkelte uddannelse.
Med den foreslåede bestemmelse kan rådets
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer nedsætte et antal
uddannelsesudvalg. Bestemmelsen er en delvis videreførelse
af den mulighed, som arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer
har til at nedsætte rådgivende udvalg, jf.
§ 7 i lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser). De foreslåede uddannelsesudvalg
skal bistå rådet og får således, til
forskel fra de nuværende rådgivende udvalg, ikke en
selvstændig rådgivningsfunktion over for
ministeren.
Til stk. 2
Som det er tilfældet med de eksisterende
rådgivende udvalg, jf. § 7 i lov om korte
videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), skal
sekretariatsbistand til udvalgene tilvejebringes af
organisationerne.
Til § 20
Med den foreslåede bestemmelse fastlægges
rådets rådgivningsvirksomhed. Bestemmelsen
viderefører de opgaver, der efter den gældende
§ 6 i lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) og § 9 i lov om mellemlange
videregående uddannelser er tillagt henholdsvis
Erhvervsakademirådet og Rådet for de mellemlange
videregående uddannelser. Bestemmelsens nr. 8, 9 og 10 om
henholdsvis efter- og videreuddannelse, international uddannelse,
samt kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er som konkret
definerede rådgivningsområder nye i forhold til de
gældende regler. Forslaget om akkreditering indebærer,
at rådgivningen, jf. bestemmelsens nr. 2 og 3,
vedrører generelle forhold i forbindelse med udbud af
uddannelser og generelle konsekvenser for uddannelserne som
følge af ændrede behov på arbejdsmarkedet, og
således ikke konsekvenser for den enkelte uddannelse
specifikt. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger om de opgaver, der er
tillagt rådet.
Til § 21
Til stk. 1
I henhold til den foreslåede bestemmelse skal
rådet holde møde mindst to gange årligt.
Omfanget af rådets mødeaktivitet sker efter formandens
bestemmelse. Formanden har pligt til at indkalde til møde,
når mindst halvdelen af rådets øvrige medlemmer
anmoder herom.
Til stk. 2
Rådet skal i henhold til bestemmelsen hvert år
inden 1. marts afgive en skriftlig beretning til
undervisningsministeren om rådets virksomhed.
Beretningen skal være udtryk for de holdninger og
ønsker som medlemmerne samlet har tilkendegivet i
forbindelse med rådsarbejdet.
Til stk. 3
Rådet fastsætter i forretningsordenen de
nærmere regler for rådets virksomhed. Det forventes, at
forretningsordenen blandt andet vil omfatte de nærmere
bestemmelser om rådets mødeaktivitet,
indkaldelsesprocedure m.v. Den foreslåede bestemmelse giver
endvidere mulighed for, at rådet kan nedsætte
underudvalg. Undervisningsministeriet varetager ikke
sekretariatsbistand for underudvalg.
Til stk. 4
I henhold til den foreslåede bestemmelse varetager
Undervisningsministeriet sekretariatsfunktionerne for rådet.
Sekretariatsbistanden omfatter ikke underudvalg nedsat i henhold
til stk. 3, eller uddannelsesudvalg nedsat i henhold til den
foreslåede § 19, stk. 1, jf.
bemærkningerne til § 19, stk. 2.
Til § 22
Med den foreslåede bestemmelse gives der
undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om uddannelserne. Bestemmelsen er en videreførelse af den
gældende § 1, stk. 2, i lov om korte
videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) og
§ 5, stk. 1, i lov om mellemlange videregående
uddannelser. De gældende bemyndigelser er udmøntet i
uddannelsesbekendtgørelser for de enkelte uddannelser samt i
en række tværgående bekendtgørelser.
Til stk. 1
Til nr. 1
Bemyndigelsen omfatter den praktik, som i henhold til
§ 4 og § 5 foreslås obligatorisk for
henholdsvis erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser.
Såfremt undervisningsministeren ønsker at anvende
bemyndigelsen, forventes det, at der vil blive fastsat regler om
lærings- og kvalitetsmål for praktikken og
tilrettelæggelsesmuligheder. Udformningen af praktikkravet i
de enkelte uddannelser vil tage hensyn til de forskellige forhold
på de respektive uddannelser
Det forventes, at der vil blive givet mulighed for at
tilrettelægge praktikforløbet fleksibelt, eksempelvis
over flere perioder, men således at den samlede arbejdsbyrde
fortsat vil svare til mindst 3 måneders fuldtidsarbejde (15
ECTS). Der vil blive valgfrihed i anvendelsen af metoder og
arbejdsformer i praktikforløbet. Studerende med relevant
forudgående erhvervserfaring kan opnå merit for
praktikken efter de almindelige regler herom. En vurdering af
hvorvidt tidligere gennemførte praktikforløb i en
erhvervsuddannelse svarer til de mål, der vil blive fastsat
for de eller det praktikforløb, der indgår i en
erhvervsakademiuddannelse, vil typisk medføre, at
betingelserne for merit ikke er opfyldt.
Med hensyn til tilvejebringelsen af praktikaftaler vil det i
første omgang være den studerende, der selv skal tage
kontakt til praktikstedet eventuelt under institutionens
løbende vejledning. I de tilfælde, hvor den studerende
ikke selv formår at etablere kontakt til en virksomhed, vil
det være institutionens ansvar at formidle
virksomhedskontakten. Dette vil eksempelvis kunne ske med
udgangspunkt i opgavedatabaser, som uddannelsesinstitutionen har
udviklet i samarbejde med virksomheder, og som den studerende
på denne baggrund vil kunne henvises til.
Der henvises nærmere til pkt. 3.2.1. i de almindelige
bemærkninger og til bemærkningerne til § 4 og
§ 5 om praktik i uddannelserne.
Til nr. 2
Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
Den foreslåede bemyndigelse er en retlig uændret
videreførelse af den gældende § 1,
stk. 4, i lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser). Undervisningsministeren er ikke givet
en tilsvarende bemyndigelse i lov om mellemlange videregående
uddannelser, idet denne lovs § 4, stk. 5, alene
bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte regler om
kvalitetskontrol. Med den foreslåede bestemmelse gives der
undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling også for de
mellemlange videregående uddannelser
(professionsbacheloruddannelser). Den gældende § 1,
stk. 4, i lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) er udmøntet i
bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i
erhvervsakademiuddannelserne. Bekendtgørelsen
videreføres i henhold til § 39, stk. 5.
Til nr. 3
Bestemmelsen er en sammenfattende og delvis
videreførelse af § 1, stk. 2, i lov om korte
videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) og
§ 5, stk. 1, i lov om mellemlange videregående
uddannelser. De gældende bemyndigelser til at fastsætte
regler om studieordninger er udmøntet i
bekendtgørelserne for de enkelte uddannelser samt i
tværgående bekendtgørelser. Heri fremgår
det, at den enkelte institution skal udarbejde en studieordning for
hver enkelt uddannelse, som institutionen udbyder. I
studieordningen skal bl.a. den nærmere tilrettelæggelse
af uddannelsen være beskrevet.
I henhold til bemyndigelsen vil ministeren kunne stille krav
om, at institutioner, der udbyder den samme uddannelse, udarbejder
en fælles studieordning for uddannelsen. For uddannelser, der
kun udbydes få steder i landet, vil kravet om en fælles
studieordning kunne omfatte alle udbud af uddannelser. For
uddannelser, der udbydes i alle, eller de fleste regioner, vil
kravet om fælles studieordning kunne omfatte alle udbud af
den pågældende uddannelse i en region.
Til nr. 4
Bestemmelsen er en sammenfattende videreførelse af
§ 1, stk. 2, i lov om korte videregående
uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) og § 5 i lov om
mellemlange videregående uddannelser. Det er antaget, at
sidstnævnte bemyndigelse også giver hjemmel til at
fastsætte regler om adgang, indskrivning, orlov,
prøver og eksamen, bedømmelse og censorer,
således som det fremgår af den foreslåede
bestemmelse.
De gældende bemyndigelser er udmøntet i
bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved
visse videregående uddannelser og bekendtgørelse om
prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.
Til nr. 5
ECTS (European Credit Transfer and Accumulation System) er et
system til meritoverførsel inden for videregående
uddannelser. Systemet er udviklet i EU til at beskrive det
tidsmæssige omfang og faglige indhold af de studieperioder og
enkeltelementer, der indgår i en videregående
uddannelse. ECTS-systemet er en fælles europæisk
standard, og det kan derfor bruges ved meritoverføring af
studieperioder gennemført ved forskellige
uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark.
Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om anvendelsen af det
fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). Den
foreslåede bemyndigelse er sproglig ændret, men i sit
retlige indhold en uændret videreførelse af den
gældende § 4, stk. 2, i lov om mellemlange
videregående uddannelser. Undervisningsministeren har i
henhold til den gældende lov om korte videregående
uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) ikke en tilsvarende
udtrykkelig bemyndigelse, idet det er antaget, at adgangen til at
fastsætte regler om anvendelsen af det
fælleseuropæiske pointsystem er omfattet af ministerens
generelle bemyndigelse til at fastsætte regler om
uddannelserne i henhold til § 1, stk. 2, i lov om
korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser).
Med den foreslåede bemyndigelse får ministeren
udtrykkelig bemyndigelse til at fastsætte regler om
anvendelsen af det fælleseuropæiske pointsystem inden
for alle de erhvervs- og professionsrettede videregående
uddannelser.
De gældende bemyndigelser er udmøntet i
bekendtgørelserne for de enkelte uddannelser samt i
tværgående bekendtgørelser, hvor ECTS er angivet
som norm for omfanget af eksempelvis det enkelte fag,
uddannelseselement eller semester.
Til nr. 6
Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om de studerendes deltagelsespligt i
uddannelsesforløbet. Den foreslåede bemyndigelse er
sprogligt omformuleret, men i sit retlige indhold en uændret
videreførelse af den gældende § 5,
stk. 2, i lov om mellemlange videregående
uddannelser.
Undervisningsministeren har i henhold til den gældende
lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) ikke en tilsvarende udtrykkelig
bemyndigelse, idet det er antaget, at adgangen til at
fastsætte regler om deltagelsespligt er omfattet af
ministerens generelle bemyndigelse til at fastsætte regler om
uddannelserne i henhold til § 1, stk. 2, i lov om
korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser).
Med den foreslåede bemyndigelse får ministeren
adgang til at fastsætte regler om de studerende
deltagelsespligt i uddannelsen inden for alle de erhvervs- og
professionsrettede videregående uddannelser. Deltagelsespligt
omfatter pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, der
indgår som en del af uddannelsen - eksempelvis pligt til at
deltage i gruppearbejder og fællesprojekter. Deltagelsespligt
anses ikke som identisk med mødepligt, idet deltagelsespligt
også kan omfatte pligt til at deltage i fjernundervisning og
pligt til at aflevere opgaver og rapporter. Deltagelsespligt anses
på den baggrund som et videre begreb end
mødepligt.
Til stk. 2
Bestemmelsen er i relation til lærerkvalifikationer
sprogligt omformuleret, men i sit retlige indhold en uændret
videreførelse af den gældende § 1,
stk. 4, i lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser). Undervisningsministeren har i henhold
til lov om mellemlange videregående uddannelser ikke en
tilsvarende udtrykkelig bemyndigelse, idet det er antaget, at
adgangen til at fastsætte regler om
lærerkvalifikationer er omfattet af ministerens generelle
bemyndigelse til at fastsætte regler om
professionsbacheloruddannelser i henhold til § 7,
stk. 3, i lov om mellemlange videregående
uddannelser.
Inden for de korte videregående uddannelser er der
på bekendtgørelsesniveau stillet krav om, at
lærere skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau
opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant
erhvervserfaring, der dokumenterer det faglige og teoretiske
niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring.
Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk
kvalifikationsniveau.
Inden for de mellemlange videregående uddannelser er der
på bekendtgørelsesniveau stillet krav om, at
lærerkorpset ved professionsbacheloruddannelser samlet set
skal have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end
afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau
forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret
teoretisk, faglig eller professionsmæssig kompetence.
Undervisningsministeren har ingen aktuelle planer om at
benytte den foreslåede bemyndigelse til at stille yderligere
krav til lærernes kvalifikationer.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse til at
fastsætte regler om institutionernes pligt til at
tilvejebringe praktikpladser, bl.a. vil indeholde krav om, at
tilvejebringelsen sker i et koordineret samarbejde mellem relevante
uddannelsesinstitutioner med inddragelse af de studerende.
Til § 23
Til stk. 1
Undervisningsministeren har i henhold til lov om korte
videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) og lov
om mellemlange videregående uddannelser ikke en udtrykkelig
hjemmel til at fastsætte regler om merit, idet det er
antaget, at den almindelige bemyndigelse til at fastsætte
regler om uddannelserne i § 1, stk. 2, i lov om
korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser)
henholdsvis § 5, stk.1, i lov om mellemlange
videregående uddannelser også omfatter regler om
merit.
Hensigten med merit (godskrivning), at uddannelsessystemet
indrettes på en måde, der gør det muligt for de
studerende at bygge videre på allerede erhvervede
kvalifikationer og derved undgå dobbeltuddannelser og det
ressourcespild, der for den studerende og samfundet er forbundet
hermed. Bestemmelsen fastslår, at studerende har ret til
merit, hvis betingelserne herfor i øvrigt er til
stede.
Merit skal i henhold til den foreslåede bestemmelse
forstås som resultatet af institutionens vurdering af,
hvorvidt tidligere gennemførte undervisningsforløb
svarer til teoretiske dele af den pågældende
uddannelse, samt hvorvidt kvalifikationer opnået gennem
beskæftigelse svarer til de mål, der er fastsat for de
eller det praktikforløb, der indgår i uddannelsen.
Merit gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen
eller som fritagelse for dele af uddannelsen - afhængig af,
hvorledes den omhandlede uddannelse er tilrettelagt. Merit for en
hel uddannelse gives almindeligvis kun, når uddannelsen er et
adgangskrav til anden uddannelse, og tilsvarende kvalifikationer
kan dokumenteres. En sådan merit indebærer imidlertid
ikke, at der udstedes eksamensbevis for den uddannelse, for hvilken
der gives merit for.
Merit for en hel uddannelse eller for centrale dele af en
uddannelse vil kræve en sådan grad af identitet mellem
tidligere gennemført uddannelses- og praktikforløb og
den uddannelse, som der søges merit for, at merit for en hel
uddannelse kun yderst sjældent vil kunne gives.
Der henvises i øvrigt til § 29, hvorefter
klager over afslag på merit kan indbringes for
Kvalifikationsnævnet.
Til stk. 2
I henhold til bestemmelsen foretages vurderingen på
grundlag af dokumenteret gennemført undervisning og
beskæftigelse. Dokumentation for gennemført
undervisning vil almindeligvis være formelle prøve- og
eksamensbeviser samt kursus- og uddannelsesbeviser. I relation til
beskæftigelse vil dokumentation herfor almindeligvis
være ansættelsesbeviser, udtalelser og lignende.
Merit kan i henhold til bestemmelsen alene gives på
grundlag af formel dokumentation i modsætning til den merit,
der gives på grundlag af en persons samlede viden,
færdigheder og kompetencer (realkompetencevurdering). Den
foreslående bestemmelse omfatter således ikke merit,
der gives på baggrund af en realkompetencevurdering.
Til stk. 3
Med den foreslåede bestemmelse gives
undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om merit. Bestemmelsen viderefører og præciserer den
praksis, der finder sted på baggrund af de gældende
bestemmelser om merit inden for de videregående uddannelser
på Undervisningsministeriets område.
I henhold til de gældende bemyndigelser er det i
reglerne for den enkelte uddannelse fastsat, at det er den enkelte
institution, der med sin særlige faglige indsigt
træffer afgørelse om merit. Disse bestemmelser
videreføres uændret, jf. forslagets § 39,
stk. 5.
Til § 24
Den foreslåede bestemmelse er en sammenfattende
uændret videreførelse af § 4 i lov om korte
videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) og
§ 3, stk. 4, i lov om mellemlange videregående
uddannelser. Vejledningen skal være såvel faglig som
erhvervsrelevant, idet de studerende i løbet af uddannelsen
træffer en række valg mellem projekter og andre
undervisningstilbud. De studerende skal tilbydes vejledning om de
erhvervsmæssige konsekvenser af valgene, således at de
på denne måde får mulighed for at vælge
fagsammensætninger, som styrker deres efterfølgende
muligheder på arbejdsmarkedet.
De gældende bemyndigelser er udmøntet i
bekendtgørelse om gennemførelse af uddannelse
på Undervisningsministeriets område.
Til § 25
Den foreslåede bestemmelse er sprogligt omformuleret,
men i sit retlige indhold en uændret videreførelse af
§ 5, stk. 4, i lov om mellemlange videregående
uddannelser. I henhold til den gældende § 1,
stk. 3, i lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) kan ministeren fastsætte et
højeste optagelsestal for de korte videregående
uddannelser. Bemyndigelsen til at dimensionere studiepladser
indeholder mulighed for både at fastsætte et mindste
optag og en begrænsning af optaget.
De fleste korte og mellemlange videregående uddannelser
er aktuelt dimensioneret. Det drejer sig om 25 uddannelser fordelt
på 17 Centre for Videregående Uddannelser, 21
enkeltstående institutioner og 2 universiteter. Enkelte
uddannelser er ikke dimensioneret hos alle udbyderne af
uddannelsen. Uddannelserne er dimensioneret ud fra forskellige
hensyn. De fleste uddannelser er dimensioneret ud fra antallet af
de praktikpladser, der er til rådighed, men også
institutionernes uddannelseskapacitet eller økonomiske og
regionalpolitiske hensyn indgår i
dimensioneringsgrundlaget.
Til § 26
Til stk. 1
Forpligtelsen til at stille egnede praktikpladser til
rådighed omfatter efter den gældende § 6 a i
lov om mellemlange videregående uddannelser
sygeplejerskeuddannelsen, jordemoderuddannelsen,
radiografgrafuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen,
ergoterapeutuddannelsen og pædagoguddannelsen. Med den
foreslåede bestemmelse videreføres
praktikpladsforpligtelsen uændret.
Den konkrete tilvejebringelse og fordeling af praktikpladser
varetages som hidtil af uddannelsesinstitutionerne. Det
forudsættes, at institutionerne i nødvendigt omfang
samarbejder indbyrdes og med praktikinstitutioner,
ansættelsesmyndigheder og dimittendorganisationer i deres
naturlige opland om tilvejebringelse og fordeling af
praktikpladser. Det naturlige omdrejningspunkt for samarbejdet vil
være interessenterne i institutionernes bestyrelser.
Egnede praktikpladser vil være praktikpladser, som
opfylder de krav til praktikpladser, der følger af reglerne
for den enkelte uddannelse.
Såfremt en statsinstitution ikke opfylder pligten til at
stille egnede praktikpladser til rådighed, kan det
ministerium, under hvis ressort den pågældende
statsinstitution henhører, i kraft af over-
underordnelsesforholdet mellem statsinstitutionen og det
pågældende ministerium give statsinstitutionen bindende
pålæg og om nødvendig iværksætte
disciplinære foranstaltninger. For regionsråd og
kommunalbestyrelsernes vedkommende vil forpligtelsen kunne
håndhæves som led i statsforvaltningens tilsyn, og for
private arbejdsgivere, der modtager statstilskud, herunder
selvejende institutioner, vil forpligtelsen kunne
håndhæves af den statslige myndighed, der fører
tilsyn med den pågældende arbejdsgiver. I
sidstnævnte tilfælde vil karakteren af den konkrete
håndhævelse bero på de tilskudsbetingelser, der
er fastsat for den private arbejdsgiver.
Til stk. 2
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte
regler om tilvejebringelse og fordeling af praktikpladser er en
uændret videreførelse af den gældende
§ 6 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om mellemlange
videregående uddannelser. Undervisningsministeren har hidtil
ikke benyttet bemyndigelsen. Hvis den foreslåede bemyndigelse
benyttes, forventes den primært anvendt i relation til de
uddannelser, hvor der er et stort udækket behov for
praktikpladser.
Til § 27
Den foreslåede bemyndigelse, hvorefter
undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, hvis det
sker som led i uddannelsesforsøg, er retligt en
uændret videreførelse af den gældende
§ 10 i lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser). Der har hidtil ikke eksisteret en
lignende bemyndigelse i lov om mellemlange videregående
uddannelser. Med bestemmelsen udvides muligheden for at afvikle
uddannelsesforsøg, der indeholder en fravigelse af lovens
bestemmelser, til at gælde alle uddannelser, der udbydes i
henhold til loven.
Til § 28
De afgørelser, som uddannelsesinstitutionen
træffer efter reglerne i loven kan i henhold til bestemmelsen
indbringes for undervisningsministeren, når klagen
vedrører retlige spørgsmål. Reglerne for
uddannelsen omfatter såvel de regler, der følger
direkte af loven, som bestemmelser, der fremgår af de
bekendtgørelser, som undervisningsministeren udsteder med
hjemmel i loven.
I henhold til bestemmelsen kan kun retlige klager indbringes
for undervisningsministeren. Klager kategoriseres almindeligvis ved
en opdeling i retlige klager og klager over afgørelser, der
er truffet på grundlag af et uddannelsesfagligt
skøn.
Retlige klager defineres almindeligvis som klager, der
afgøres ud fra en juridisk vurdering. Klager af denne type
kan vedrøre spørgsmål om, hvorvidt
institutionen har fulgt reglerne for uddannelsen, regler i
forvaltningsloven eller forvaltningsretlige principper.
Klager over institutionens afgørelser, som er truffet
på grundlag af et uddannelsesfagligt skøn, vil typisk
være klager over en bedømmelse i forbindelse med
karaktergivning, undervisningen eller over afslag på
merit.
Til § 29
Kvalifikationsnævnets kompetence omfatter behandling af
klager over uddannelsesinstitutionernes afslag på
ansøgning om på merit på baggrund af danske og
udenlandske uddannelsesforløb. Den foreslåede
bestemmelse konstituerer ikke klageadgangen i forbindelse med
afgørelser om merit, men har alene til formål at give
borgeren et bedre samlet overblik over de regler, der finder
anvendelse for erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser.
Til § 30
Bestemmelsen er en retlig videreførelse af de
gældende bemyndigelser i § 11 i lov om korte
videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) og i
§ 11, stk. 2, i lov om mellemlange
videregående uddannelser.
I henhold til bemyndigelserne er det i bekendtgørelse
om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser fastsat,
at klager over institutionens afgørelse vedrørende
faglige spørgsmål kan indbringes for et af
institutionen nedsat ankenævn. Nævnet er tillagt den
endelige administrative afgørelse, idet retlige klager over
nævnets afgørelser dog kan indbringes for
Undervisningsministeriet. Bekendtgørelsen videreføres
i henhold til § 39, stk. 5.
Til § 31
Undervisningsministeren fører i henhold til den
foreslåede bestemmelse tilsyn med uddannelserne. Den
foreslåede bestemmelse lovfæster den ulovbestemte
tilsynspligt, som undervisningsministeren antages at have til at
føre tilsyn med ministeriets lovområde, og er samtidig
en præcisering af den tilsynspligt, der
forudsætningsvis indgår i ministerens adgang til at
tilbagekalde tidligere udbudsgodkendelser. Til brug for tilsynet
kan ministeren efter bestemmelsen indhente de nødvendige
oplysninger fra institutionerne.
Til § 32
Den foreslåede bestemmelse, der vedrører
finansiering af uddannelserne, herunder også
folkeskolelæreruddannelsen og pædagoguddannelsen,
viderefører de gældende regler herom i § 9,
stk. 1, i lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) og § 10, stk. 1, i lov
om mellemlange videregående uddannelser. Lovforslaget
ændrer ikke på finansieringsgrundlagt for
uddannelserne, herunder at undervisningen i almindelighed er gratis
for den studerende.
Til stk. 1
I henhold til bestemmelsen yder undervisningsministeren
tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter,
eksempelvis lærerløn og visse materialer m.v.
Endvidere ydes som en del af de direkte undervisningsudgifter
tilskud til udgifter i forbindelse med praktikundervisning. I
modsætning til ungdomsuddannelserne må den studerende i
vidt omfang selv anskaffe undervisningsmidler i form af
lærebøger m.v. Undervisningen er principielt
vederlagsfri for den studerende, når der bortses fra udgifter
til læremidler. Tilskuddet fastsættes på de
årlige finanslove med et beløb pr.
studenterårsværk, årselever eller dimittender
(årsstuderende). Øvrige tilskud til
uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser i henhold til
loven, følger regler om tilskud til administration, ledelse
og bygningsdrift m.v. i de respektive institutionslove. Efter
bestemmelsen vil det være muligt at yde taxametertilskud til
undervisningsudgifter, herunder til udgifter i forbindelse med
praktikundervisning. Det vil endvidere være muligt at yde et
refusionstaxameter på uddannelser, hvor
uddannelsesinstitutionen er forpligtet til at afholde direkte
udgifter til praktikstedet i henhold til aftale mellem
Undervisningsministeriet og den myndighed m.v., der jf. lovens
§ 26, skal stille praktikpladser til rådighed.
Refusionstaxametertilskud ydes aktuelt til jordemoderuddannelsen,
ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen samt på
folkeskolelæreruddannelsen. Refusionsordningen vil kunne
udvides til at omfatte andre uddannelsesområder. Tilskuddene
fastsættes på de årlige finanslove.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger
undervisningsministeren til at fastsætte regler om tilskud
efter stk. 1, herunder om forskudsvis udbetaling og
opgørelse af antal årsstuderende.De fastsatte regler
fremgår af bekendtgørelse nr. 919 af 18. november 2003
om tilskudsbetaling m.v. til Centre for Videregående
Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v. med senere ændringer samt
bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 3003 om tilskudsudbetaling
m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v.
Bekendtgørelserne indeholder endvidere regler om
tilskudsudbetaling, der er fastsat med hjemmel i henholdsvis lov om
Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v. og lov om
institutioner for erhvervsrettet udannelse.
Til § 33
Til stk. 1
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
taxametertilskud kan reduceres, hvis den fastsatte dimensionering
overskrides. Den fastsatte dimensionering omfatter antallet af
nystartede studerende pr. 1. oktober og 1. marts, jf.
Undervisningsministeriets og Ministeriet for Videnskab, Teknologi
og Udviklings myndighedskrav til registrering og indberetning af
studieaktivitet og optagelsestal ved de videregående
uddannelsesinstitutioner.
Til stk. 2
En reduktion vil efter den foreslåede bestemmelse
indebære, at den tilskudsudløsende aktivitet reduceres
for den årgang, hvor overskridelsen er konstateret.
Undervisningsministeriet vil tage hensyn til den enkelte
institutions særlige forhold ved beslutningen om, hvorvidt
institutionens overskridelse af den fastsatte dimensionering skal
medføre etårige eller flerårige
økonomiske konsekvenser.
Til stk. 3
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
såfremt en årgangs aktivitet, målt som
studenterårsværk, årselever eller lignende,
på grund af overflytning af studerende fra andre
institutioner i betydelig omfang overskrider den aktivitet, der kan
forventes ud fra den fastsatte dimensionering, vil årgangens
taxametertilskud blive reduceret til det niveau, som aktiviteten af
den fastsatte dimensionering forventes at udløse.
Til § 34
Bestemmelsen er en samlet, men i sit indhold en uændret,
videreførelse af § 9, stk. 2-4, i
gældende lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) og § 10 a, stk. 1-3, i
gældende lov om mellemlange videregående uddannelser.
Bestemmelsen er dog i forhold til de anførte bestemmelser
konsekvensændret som følge af Folketingets vedtagelse
af lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, samt forslag til lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, som behandles sideløbende
med dette lovforslag i Folketinget.
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse medfører, at
institutionerne får udbetalt taxametertilskud til
dækning af undervisningsudgifter eksklusive tilskud til
ikke-fradragsberettigede udgifter til købsmoms.
Til stk. 2
Kompensationen for institutionernes udgifter til
ikke-fradragsberettiget købsmoms sker på grundlag af
kvartalsvise indberetninger af afholdte momsudgifter fra
institutionerne til Undervisningsministeriet. Institutionerne
får herefter kompensation for disse udgifter. Acontoordningen
betyder, at den enkelte institution i årets første
kvartal månedsvis forud vil få anvist et
acontobeløb, der svarer til institutionens forventede
momsudgifter. For årets andet, tredje og fjerde kvartal
anvises et beløb svarende til de faktisk opgjorte
momsudgifter i det forudgående kvartal, reguleret for
skønnede momsindtægter ved indtægtsdækket
virksomhed, aktiverede og skolepraktik m.v. Da momsudgifterne i
fjerde kvartal kan være særligt tyngende, kan der ydes
et ekstra acontobeløb for dette kvartal. I forbindelse med
institutionens regnskabsaflæggelse opgøres
foregående års samlede momsudgifter i forhold til
summen af årets samlede anvisninger, fratrukket endeligt
opgjorte momsindtægter for aktiverede,
indtægtsdækket virksomhed og skolepraktik m.v. Den
årlige momsudgiftsopgørelse attesteres af
institutionens revisor.
Til stk. 3
Undervisningsministeren bemyndiges i henhold til den
foreslåede bestemmelse til at fastsætte regler om
momskompensationsordninger og om en acontoordning for
momskompensation. Den gældende bemyndigelse er
udmøntet i bekendtgørelse nr. 1361 af 11. december
2006 om momskompensation til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse og andre
selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.
Til § 35
Til stk. 1
Bestemmelsen vedrører tilskud til udenlandske
studerende og er en samlet, men i dens retlige indhold, en
uændret videreførelse af § 9, stk. 6 og
7, i gældende lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) og § 10, stk. 3 og 4, i
gældende lov om mellemlange videregående uddannelser.
Bestemmelsen er konsekvensændret som følge af
Folketingets vedtagelse af lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser og forslag til lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser, som
Folketinget behandler sideløbende med dette forslag.
Udenlandske studerende kan kun udløse statstilskud,
hvis de er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller
tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold i Danmark, er udvekslet med danske uddannelsessøgende
efter aftale mellem en dansk institution og en institution i
udlandet eller efter EU-retten, herunder EØS-aftalen,
særlige konventioner og udvekslingsaftaler m.v., med ret til
ligebehandling med danske statsborgere ved optagelse på de
pågældende hele eller dele af hele uddannelser.
En institution, der er godkendt til at udbyde en uddannelse
med tilskud, kan udbyde den samme uddannelse uden tilskud til disse
udenlandske studerende.
Udenlandske studerende, som en uddannelsesinstitution
indskriver som led i en gensidig udvekslingsaftale, vil dog
udløse tilskud.
Til stk. 2
Institutionernes udbud af uddannelse til de udenlandske
studerende, der ikke er tilskudsberettiget, sker som
indtægtsdækket virksomhed. De studerende kan optages
enten enkeltvis eller på hold, der er særligt
tilrettelagt efter rekvirering af f.eks. de pågældendes
hjemland, en udenlandsk eller dansk virksomhed eller en udenlandsk
eller dansk organisation.
Til § 36
Den foreslåede bestemmelse vedrører det
særlige tilskud til færdiggørelse af
uddannelser. Færdiggørelsestaxametrene udløses
af elevers eller studerendes færdiggørelse af
uddannelsen. Tilskuddenes størrelse kan variere fra
uddannelse til uddannelse efter takster, der fastsættes
på finansloven, og tilskuddene udbetales efter de
gældende regler for tilskudsudbetaling.
Undervisningsministeren fastsætter regler om betingelser
for udbetaling af færdiggørelsestaxametre, herunder om
institutionernes indberetning af studerendes
færdiggørelse af uddannelserne.
Til § 37
Til stk. 1
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan finde
anvendelse, hvis det ud fra geografiske eller erhvervsmæssige
hensyn er vigtigt at bevare en videregående uddannelse,
herunder bevare en uddannelse i en bestemt egn af landet. En
tilsvarende bestemmelse er alene gældende på de korte
videregående uddannelsers område, jf. § 9,
stk. 5, i lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser), men er ikke anvendt. Med den
foreslåede bestemmelse vil den særlige tilskudsmulighed
omfatte både erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser.
Til stk. 2
Med den foreslåede bestemmelse kan
undervisningsministeren yde særlige tilskud til
forsøgs- og udviklingsarbejde, herunder særlige
driftstilskud. En tilsvarende bestemmelse om tilskud til
forsøgs- og udviklingsarbejde er alene gældende for de
korte videregående uddannelser, jf. § 9,
stk. 8, i lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser). Med den foreslåede bestemmelse
vil tilskudsmuligheden til forsøgs- og udviklingsarbejde
omfatte både erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at yde tilskud til
etablering af undervisningsmiljøer og faglig udvikling i
forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser.
Hjemmel hertil er hidtil fremgået af finanslovens
§ 20.69.01, men har kun omfattet institutioner godkendt i
henhold til den tidligere gældende Lov om Centre for
Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v. Med den foreslåede
bestemmelse vil ministerens mulighed for at yde tilskud til disse
særlige udgifter omfatte både
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Etablering af undervisningsmiljøer vil eksempelvis omfatte
samarbejde om undervisningens indhold, tilrettelæggelse og
metoder på tværs af forskellige uddannelser inden for
det enkelte erhvervsakademi eller den enkelte
professionshøjskole. Etablering af stærke
undervisningsmiljøer på institutionerne vil kunne
danne baggrund for samarbejde mellem erhvervsakademierne, mellem
professionshøjskolerne og med relevante
forskningsmiljøer.
Særligt tilskud til faglig udvikling vil eksempelvis
kunne udmøntes til miljøer på erhvervsakademier
og professionshøjskoler med særlig fokus på
kvalitetsudvikling og innovation i samspil med lokale og regionale
offentlige og private virksomheder og i samarbejde med relevante
forskningsmiljøer.
Til § 38
I henhold til bestemmelsen kan undervisningsministeren i
særlige tilfælde godkende, at udgifter til undervisning
helt eller delvis afholdes af andre offentlige eller private
midler, herunder ved deltagerbetaling. Bestemmelsen
indebærer, at private virksomheder, fonde, foreninger,
kommuner, regioner m.fl. kan deltage i finansieringen af
undervisningen, eksempelvis hvis der er tale om særlig
bekostelig undervisning - set i forhold til det almindelige
takstniveau for erhvervsakademiuddannelser - i form af lokale- og
udstyrsfaciliteter.
Den i bestemmelsen indeholdte bemyndigelse vil kunne anvendes
til nærmere at fastlægge regler om kriterier for
opkrævning af deltagerbetaling, herunder deltagerbetalingens
størrelse, regler om regnskabsaflæggelse m.v.
Bestemmelsen er i sit retlige indhold en delvis
videreførelse af den gældende § 9,
stk. 9, i lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser). Den gældende bestemmelse giver
tillige adgang til at påkræve betaling ved udlagt
undervisning. Denne specifikke mulighed er ikke medtaget i den
foreslåede bestemmelse.
Til § 39
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april
2008.
Til stk. 2
Forslaget om obligatorisk praktik i
erhvervsakademiuddannelser, jf. § 3, og forslaget
hvorefter uddannelserne skal tilrettelægges således, at
de studerende får mulighed for at gennemføre dele af
uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid, jf.
§ 8, indebærer med få undtagelser behov for,
at den enkelte uddannelses struktur, varighed og faglige indhold
justeres.
For at sikre at institutionerne får tilstrækkelig
tid til at tilrettelægge og forberede disse ændringer,
herunder ikke mindst tilstrækkelig tid til at sikre
tilstedeværelsen af de nødvendige praktikpladser,
foreslås det, at disse bestemmelser først finder
anvendelse for uddannelser, der påbegyndes fra og med den 1.
august 2009.
Til stk. 3
Lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående
uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) samt lov nr. 481 af 31.
maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser
foreslås ophævet. Der henvises til pkt. 2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor lovene og
efterfølgende ændringslove er opført.
Til stk. 4
Bestemmelsen sikrer, at institutioner, der udbyder
videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser i henhold
til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, korte og
mellemlange videregående uddannelser i henhold til lov om
korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser)
og lov om mellemlange videregående uddannelser kan opretholde
eksisterende udbud og statstilskud, indtil udbudsgodkendelsen og
tilskuddet måtte bortfalde, eksempelvis som følge af,
at udbuddet ikke kan akkrediteres i forbindelse med den
løbende akkreditering, jf. forslagets § 16,
stk. 1.
Bestemmelsen sikrer endvidere, at også institutioner som
ved lovens ikrafttrædelse udbyder uddannelser, som de
pågældende institutioner i henhold til
§§ 12 og 13, normalt ikke ville kunne godkendes til
at udbyde, kan opretholde udbuddet og tilskuddet. Dette er bl.a.
tilfældet for en række uddannelser, som af historiske
grunde udbydes af universiteter.
Konkret opretholdes i den sammenhæng følgende
udbud og tilhørende statstilskud: laborantuddannelsen ved
Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden,
fiskeriteknolog ved Aalborg Universitet, Esbjerg, tandplejer ved
Københavns Universitet og Aarhus Universitet, VVU i
friluftsvejledning ved Københavns Universitet samt
professionshøjskolerne i Region Midtjylland, Region
Nordjylland og Region Syddanmark - Sydvestjylland,
markedsføringsøkonom og produktionsteknolog ved
professionshøjskolen i Region Midtjylland , VVU i
ungdomspædagogik ved Den Pædagogiske
Professionshøjskole i Region Hovedstaden og
professionshøjskolen i Region Midtjylland, underviser i
dansk som andetsprog for voksne på Syddansk Universitet,
Københavns Universitet og Danmarks Pædagogiske
Universitet, bygningskonstruktøruddannelsen ved flere
erhvervsakademier, socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg
Universitet, diplomingeniøruddannelsen ved Syddansk
Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet
samt Aarhus Universitet., skov- og
landskabsingeniøruddannelsen ved Den Kongelige
Veterinær- og Landbohøjskole, ED og EH ved Syddansk
Universitet, Handelshøjskolen i Århus,
Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet,
tekniske diplomuddannelser ved Aalborg Universitet, IT-Vest og
IT-universitetet, diplomuddannelse i it ved IT-Vest,
diplomuddannelse i kriminologi ved Københavns Universitet,
pædagogiske diplomuddannelser ved Københavns
Universitet og Aarhus Universitet, pædagogisk
diplomuddannelse i idræt ved Københavns Universitet,
parkdiplomuddannelsen ved Københavns Universitet,
diplomuddannelsen til turistfører ved Roskilde
Universitetscenter, diplomuddannelse i journalistisk arbejde ved
Syddansk Universitet, HA ved Aarhus Universitet og Syddansk
Universitet, HD, 1. og 2. del ved flere universiteter, den kliniske
tandteknikeruddannelse ved Aarhus Universitet samt
diplomuddannelsen i oral helse ved Aarhus Universitet
Til stk. 5
Regler udstedt med hjemmel i lov nr. 1115 af 29. december 1997
om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) og lov nr. 481 af 31. maj 2000 om
mellemlange videregående uddannelser forbliver i henhold til
bestemmelsen i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af regler, der udstedes i medfør af de hjemmelsbestemmelser,
som indgår i lovforslaget.
Til stk. 6
Det følger af forslag til lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, at et erhvervsakademi senest den
31. december 2014 skal have taget stilling til, om det vil
fusionere med en professionshøjskole i den region, hvor
erhvervsakademiet ligger, eller om det vil fortsætte som
selvstændig institution. Hvis erhvervsakademiet fusionerer
med en professionshøjskole, videreføres udbuddet af
såvel professionsbacheloruddannelser som
erhvervsakademiuddannelser af den nye professionshøjskole.
Hvis erhvervsakademiet fortsætter som selvstændig
institution, overgår dets godkendelser til udbud af
professionsbacheloruddannelser til en eller flere
professionshøjskoler, mens erhvervsakademiet opretholder
dets godkendelser til udbud af erhvervsakademiuddannelser.
Til § 40
Med den foreslåede bestemmelse om ændring af lov
om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne skal alle nye og
eksisterende videregående voksenuddannelser og
diplomuddannelser akkrediteres af Akkrediteringsrådet, som
betingelse for undervisningsministerens godkendelse.
Akkrediteringskrav er identisk med det krav, der med dette
lovforslag, indføres i relation til
erhvervsakademiuddannelser (nuværende korte
videregående uddannelser) og professionsbacheloruddannelser
(nuværende mellemlange videregående uddannelser).
Lovens bemærkninger til bestemmelsen svarer derfor - med
nødvendige konsekvensændringer - til de
bemærkninger, der er anført i relation til de
tilsvarende bestemmelser om godkendelse og akkreditering
(§§ 11-16), der finder anvendelse for
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Da de
videregående uddannelser i videreuddannelsessystemet for
voksne på en række punkter adskiller sig fra de
ordinære videregående uddannelser, kan de kriterier for
relevans og behov, som ministeren fastsætter i medfør
af § 15, stk. 2, forventes at blive tilpasset disse
uddannelser.
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af bestemmelserne i
§ 12, stk. 3, og § 15, stk. 1, nr. 2,
er en konsekvensændring som følge af, at
benævnelsen »korte videregående
uddannelser« med dette lovforslag foreslås ændret
til »erhvervsakademiuddannelser«.
Til nr. 2
Regeringen har den 12. juni 2007 indgået en aftale med
Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om
erhvervsakademier og etableringen af et vækstlag i forhold
til tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Aftalen
indebærer, at der skal etableres op til 10 erhvervsakademier
som en fælles institutionel ramme for udbud af
erhvervsakademiuddannelser samt det nødvendige
vækstlag for professionsbacheloruddannelser på de
tekniske og merkantile områder, jf. nedenfor.
De kommende erhvervsakademier planlægges etableret i
første halvår af 2008 med henblik på at
påbegynde deres virksomhed pr. 1. august 2008. Der henvises
til det lovforslag om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, som undervisningsministeren har fremsat samtidig med
dette lovforslag.
Professionshøjskoler for videregående uddannelser
er etableret ved lov nr. 562 af 6. juni 2007 og påbegynder
deres virksomhed den 1. januar 2008. Professionshøjskolerne
skal dække behovet for udbud af
professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i
tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor de
hører hjemme.
§ 15 c
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
undervisningsministeren skal godkende de videreuddannelser for
voksne og diplomuddannelser, der er behov for, at akademiet
udbyder. Godkendelsen vil være betinget af, at uddannelsen er
akkrediteret positivt i overensstemmelse med den foreslåede
§ 15 g. Undervisningsministerens godkendelse af en
uddannelse er en forudsætning for efterfølgende
godkendelse af udbud af uddannelsen, jf. den forslåede
§§ 15 d og 15 e.
§ 15 d
Efter bestemmelsens stk. 1 godkender
undervisningsministeren et erhvervsakademis udbud af de
videregående voksenuddannelser, der er behov for, at
akademiet udbyder. Undervisningsministeren godkender tillige en
professionshøjskole, der er etableret ved en
sammenlægning af en eller flere professionshøjskoler
og et eller flere erhvervsakademier, til at udbyde
videregående voksenuddannelser. Der henvises til forslag til
lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og
forslag til lov om ændring af loven om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, som
undervisningsministeren har fremsat for Folketinget samtidig med
dette lovforslag.
Undervisningsministeren kan endvidere efter bestemmelsens
stk. 2 godkende en professionshøjskoles udbud af
videregående uddannelser, hvis der er behov for udbud af
uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne dækkes af
udbud godkendt efter stk. 1.
Undervisningsministerens godkendelse til at udbyde en
videregående voksenuddannelse gives efter bestemmelsens
stk. 3 tidsbegrænset. Det vil fremgå af den
konkrete udbudsgodkendelse, hvilken periode godkendelsen er givet
for. Godkendelsesperioden vil være i overensstemmende med den
plan for en løbende tilbagevendende akkreditering som
undervisningsministeren fastsætter efter den foreslåede
§ 15 h, stk. 1, således at
uddannelsesinstitutionen inden godkendelsesperiodens udløb
vil kunne modtage tilbud om en ny akkreditering, jf. dog
§ 15 f, stk. 2.
Godkendelsen vil efter bestemmelsen alene omfatte udbud inden
for et bestemt geografisk område. Dette område vil
være den region eller del heraf, inden for hvilken
erhvervsakademiet skal sikre forsyningen af videregående
voksenuddannelser. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at
flere erhvervsakademier sammen skal dække regionens eller et
geografisk områdes behov for udbud af en eller flere
uddannelser, eller at erhvervsakademiet skal dække behovet
for udbud i hele landet eller en del af landet for en eller flere
uddannelser.
§ 15 e
Undervisningsministeren godkender i henhold til den
foreslåede § 15 e, professionshøjskolernes
udbud af de diplomuddannelser, der er behov for.
Undervisningsministeren godkender endvidere en
ingeniørhøjskoles udbud af de diplomuddannelser inden
for ingeniørområdet, der er behov for, at
ingeniørhøjskolen udbyder. Undervisningsministeren
godkender tillige medie- og journalisthøjskolens udbud af
diplomuddannelser inden for højskolens område. Der
henvises til det lovforslag om medie- og
journalisthøjskolen, som undervisningsministeren har fremsat
for Folketinget samtidig med dette lovforslag.
Undervisningsministeren kan efter bestemmelsens stk. 2
godkende et erhvervsakademis udbud af de tekniske og merkantile
diplomuddannelser, der er behov for, at akademiet udbyder. Der er
dog en betingelse, at erhvervsakademiet har indgået en
partnerskabsaftale, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf.
nærmere herom i bemærkninger til § 34 b. Det
fremgår af den politiske aftale af 12. juni 2007 mellem
regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale
Venstre om erhvervsakademier og etableringen af vækstlag i
forhold til de tekniske og merkantile
professionsbacheloruddannelser, at der i 2013 skal
gennemføres en ekstern evaluering af erhvervsakademierne og
deres funktion som vækstlag og deres udvikling af tekniske og
merkantile videregående uddannelser. Evalueringen skal bl.a.
belyse, i hvilket omfang der er etableret en styrket KVU-sektor,
udviklet og udbudt nye professionsbachelor- og diplomuddannelser
på de tekniske og merkantile områder, opnået en
bedre søgning til de tekniske og merkantile KVU'er/VVU'er
fra erhvervsuddannelserne og andre ungdomsuddannelser samt skabt
bedre overgange fra KVU til MVU. De politiske parter bag aftalen
drøfter evalueringen med henblik på den videre
udvikling af de tekniske og merkantile professionsbachelor- og
diplomuddannelser for at realisere aftalens fastsatte mål for
2015.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan undervisningsministeren
godkende en uddannelsesinstitution, der ikke er en
professionshøjskole, til at udbyde en diplomuddannelse, hvis
der er et behov for udbud af uddannelsen, som ikke kan eller
forventes at kunne dækkes af udbud, der er godkendt efter
stk. 1 og 2. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 13,
stk. 3.
Undervisningsministerens godkendelse til at udbyde en
diplomuddannelse gives efter bestemmelsens stk. 4,
tidsbegrænset. Det vil fremgå af den konkrete
udbudsgodkendelse, hvilken periode godkendelsen er givet for.
Godkendelsesperioden vil være i overensstemmende med den plan
for en løbende tilbagevendende akkreditering, som
undervisningsministeren fastsætter efter den foreslåede
§ 15 h, stk. 1, således at
uddannelsesinstitutionen inden for godkendelsesperiodens
udløb vil modtage tilbud om en ny akkreditering, jf. dog
§ 15 f, stk. 2.
Godkendelsen vil efter bestemmelsen alene omfatte udbud inden
for et bestemt geografisk område. Dette område vil
være den region eller del heraf, hvor
professionshøjskolen hører hjemme.
Undervisningsministeren kan dog bestemme, at flere
professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller
et geografisk områdes behov for en eller flere uddannelser,
eller at en professionshøjskole skal dække behovet i
hele landet eller en del af landet for en eller flere
uddannelser.
§ 15 f
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
undervisningsministerens godkendelse af nye uddannelser og nye
udbud af uddannelser er betinget af, at Akkrediteringsrådet
har akkrediteret uddannelsen henholdsvis udbuddet positivt, jf.
bemærkningerne til § 15 g, stk. 3. Kravet om
akkreditering af nye uddannelsesudbud indebærer bl.a., at den
uddannelsesinstitution, der søger om udbudsgodkendelse, skal
kunne dokumentere tilstrækkelige faglige og institutionelle
ressourcer til at udbyde den pågældende uddannelse.
Dette omfatter også dokumentation for, at institutionen kan
udbyde uddannelsen på et videngrundlag, der er karakteriseret
ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering.
Det vil være et centralt led i
akkrediteringsvurderingen, at undersøge om det faglige
miljø, der ønskes akkrediteret til udbud af en given
uddannelse, lever op til de krav, der stilles til uddannelser
på det pågældende niveau og inden for det
pågældende faglige område. Derved sikres det, at
en uddannelse ikke udbydes af eller udlægges til
institutioner med utilstrækkelige og fagligt svage
miljøer og med en institutionel kapacitet, der ikke kan
indfri de krav, der stilles til videngrundlag,
lærerkræfter, undervisningsfaciliteter og ressourcer
m.v.
Udbud af videregående voksenuddannelser og
diplomuddannelser vil være bundet til de akkrediterede
faglige miljøer. Det følger heraf, at akkrediteringer
af udlagt undervisning skal vedrøre det konkrete, faglige
miljø på den institution, som undervisningen er udlagt
til. Det vil typisk være en erhvervsskoles faglige
miljø, der vil skulle akkrediteres, for at et
erhvervsakademi kan udbyde en videregående voksenuddannelse.
På tilsvarende måde vil det typisk være en
erhvervsskoles faglige miljø, der skal akkrediteres, for at
en professionshøjskole kan udbyde en teknisk eller merkantil
diplomuddannelse.
En akkrediteringsproces iværksættes efter
bestemmelsens stk. 2 kun, hvis undervisningsministeren
vurderer, at der vil være behov for den foreslåede nye
uddannelse eller det foreslåede nye udbud af en uddannelse.
Ved foreslåede nye udbud af en uddannelse forstås
såvel en institutions udbud af en uddannelse, der på
landsplan er ny, som en institutions udbud af en uddannelse, der er
ny for den pågældende institution, men allerede er
godkendt til udbud ved andre institutioner.
Såfremt undervisningsministeren vurderer, at der ikke er
behov for den pågældende nye uddannelse eller det
pågældende nye udbud, kan ministeren efter bestemmelsen
afgøre, at ansøgningen om godkendelse af ny
uddannelse eller nyt udbud ikke kan gå videre til
akkrediteringsvurdering. Ministeren træffer dermed på
det foreliggende grundlag og uden forudgående akkreditering
afgørelse om, at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet ikke
kan godkendes.
I henhold bestemmelsen kan undervisningsministeren endvidere
undlade at indkalde et tidligere godkendt udbud til fornyet
akkreditering med den virkning, at udbudsgodkendelsen bortfalder,
når den fastsatte godkendelsesperiode, jf. § 15 d,
stk. 3, og § 15 e, stk. 4,
udløber.
Ministerens afgørelse vil basere sig på
overordnede uddannelsespolitiske og -strategiske hensyn. For
så vidt angår forslag til nye uddannelser vil en
årsag til afslag eksempelvis kunne være, at ministeren
ønsker at uddannelsesindsatsen på et givet
område primært skal styrkes via det ordinære
uddannelsessystem og derfor ikke ønsker at godkende
yderligere uddannelser inden for videreuddannelsessystemet på
dette område. Tilsvarende vil ministeren kunne give afslag
på ansøgning om godkendelse af et nyt
uddannelsesudbud, hvis ministeren ud fra nationale eller regionale
hensyn vurderer, at det nye udbud kan påvirke det
eksisterende udbud af samme eller beslægtede uddannelser
på en uhensigtsmæssig måde. En årsag til
afslag kunne eksempelvis være, at et nyt uddannelsesudbud i
en given region efter ministerens vurdering vil
vanskeliggøre fortsat udbud af et andet allerede godkendt
udbud, som vurderes at basere sig på samme
ansøgerkreds.
Afslag på ansøgningerne vil i disse
tilfælde ske uden, at der gennemføres en
akkreditering. Derved sikres det, at der ikke gennemføres
tids- og ressourcekrævende akkrediteringer af forslag til nye
uddannelser og uddannelsesudbud, som efter ministerens vurdering
ikke vil kunne indgå i det samlede uddannelsesbillede
på en hensigtsmæssig og samfundsøkonomisk
forsvarlig måde.
For at sikre åbenhed og gennemsigtighed om
godkendelsesansøgninger vil disse blive offentliggjort
på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Akkrediteringsrådet vil desuden modtage kopi af
undervisningsministerens afgørelser om den indledende
screening.
Bestemmelsens stk. 3 bemyndiger undervisningsministeren
til at fastsætte krav til ansøgningers indhold og
dokumentation samt regler om undervisningsministeriets procedure
for godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud. Bemyndigelsen
omfatter ikke fastsættelse af regler for den uafhængige
operatørs akkrediteringsvurdering, der foretages i henhold
til kriterier fastsat i medfør af § 15 g,
stk. 2, eller for akkrediteringsrådets
afgørelse.
Ansøgning om godkendelse af
nye uddannelser
For ansøgning om godkendelse af forslag til nye
uddannelser forventes processen fra ansøgning frem til
endelig udbudsgodkendelse at forløbe i 4 trin, der
omfatter:
1) en indledende
screening,
2)
akkrediteringsvurdering foretaget af en uafhængig,
internationalt anerkendt operatør. Vurdering resulterer i en
akkrediteringsrapport med indstilling til
Akkrediteringsrådet,
3)
Akkrediteringsrådets afgørelse samt
4)
undervisningsministerens godkendelse.
Handlingerne i de 4 trin forventes tilrettelagt på
følgende måde:
Trin 1. Indledende screening
Ansøgning om forslag til nye uddannelser indsendes til
Undervisningsministeriet sammen med ansøgning om
udbudsgodkendelse fra den eller de institutioner, der ønsker
at blive godkendt til at udbyde den pågældende
uddannelse. Ansøgning om godkendelse af uddannelsesforslaget
og den eller de medfølgende ansøgninger om
udbudsgodkendelse skal indeholde oplysninger og dokumentation, som
giver undervisningsministeren et tilstrækkeligt grundlag for
at foretage en indledende vurdering af uddannelsesforslaget og de
ønskede udbuds hensigtsmæssighed (screening).
Ministeren vurderer, om uddannelsesforslaget og en eller flere
af de medfølgende udbudsansøgninger kan gå
videre til akkrediteringsvurdering hos Danmarks Evalueringsinstitut
(EVA) eller eventuelt et andet internationalt anerkendt
kvalitetssikringsinstitut, jf. bemærkningerne til
stk. 2.
Bemyndigelsen til at fastsætte krav til
ansøgningers indhold og dokumentation vil blive anvendt til
at sikre, at institutioner, der søger om godkendelse af
forslag til nye uddannelser, og institutioner, der søger
udbudsgodkendelse, afgiver de oplysninger og fremlægger den
dokumentation, der er nødvendig for at gennemføre
godkendelsesprocessen uden unødige forsinkelser. Kravene til
ansøgningers indhold og dokumentation forventes fastsat i
forhold til den beskrevne godkendelsesproces, således at der
i første omgang skal gives de oplysninger, der skal danne
grundlag for ministerens indledende screening. Ansøgninger,
der godkendes til at gå videre til akkrediteringsvurdering,
vil skulle suppleres med yderligere materiale til dokumentation af,
at uddannelsesforslaget og institutionerne lever op til de
fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. også de
særlige bemærkninger til § 15 g,
stk. 2.
Ansøgninger om godkendelse af forslag til nye
uddannelser, der sendes til screening, forventes som minimum at
skulle rumme en uddannelsesbeskrivelse, der angiver uddannelsens
betegnelse og den uddannedes titel, uddannelsens niveau og type,
formål og det tilsigtede læringsudbytte samt en
præcisering af uddannelsens erhvervssigte. Der kan desuden
forventes krav om, at ansøgningen skal rumme en overordnet
beskrivelse af uddannelsens struktur og tilrettelæggelse,
samt dokumentation for behovet for og relevansen af den
foreslåede nye uddannelse. Der skal bl.a. foreligge en
vurdering af det potentielle arbejdsmarked for de uddannede. Der
skal endvidere redegøres for uddannelsens relevans i forhold
til andre beslægtede uddannelser og oplysninger om, hvordan
potentielle aftagere og andre relevante interessenter har
været involveret i udviklingen og i øvrigt forholder
sig til forslaget.
De enkelte institutioners ansøgning om godkendelse af
udbud af uddannelser, der sendes til screening sammen med et nyt
uddannelsesforslag, forventes i første fase som minimum at
skulle rumme oplysninger om den ansøgende institution og
dens samarbejds- eller partnerskabsaftaler med andre institutioner,
og oplysninger om, hvordan det søgte udbud forholder sig til
institutionens øvrige uddannelsesudbud og hvor uddannelsen
konkret ønskes udbudt. Ansøgninger, der går
videre til akkreditering, skal suppleres med yderligere oplysninger
om institutionens grundlag for at udbyde den pågældende
uddannelse.
Trin 2. Akkrediteringsvurdering
Ansøgninger, der efter ministerens beslutning kan
gå videre, sendes til et internationalt anerkendt
kvalitetssikringsorgan til akkrediteringsvurdering. Det
foreslås på undervisningsministerens område, at
det primært er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der
foretager akkrediteringsvurderinger for derved at udnytte de
kompetencer, instituttet har opbygget, og samtidig sikre konsistens
i vurderingen af uddannelser og uddannelsesforslag, jf. forslag til
Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, der er
fremsat for Folketinget sideløbende med dette
lovforslag.
EVA foretager en vurdering af, om uddannelsesforslaget lever
op til kriterier for kvalitet og relevans, der fastsættes
efter bemyndigelsen i § 15 g, stk. 2. For så
vidt angår ansøgninger om godkendelse af udbud af en
given uddannelse, vurderer EVA endvidere det faglige og
institutionelle uddannelsesmiljø efter de
kvalitetskriterier, ministeren fastsætter herfor.
Resultaterne af akkrediteringsvurderingen formuleres i en
akkrediteringsrapport, der sendes til
Akkrediteringsrådet.
EVA indkalder supplerende oplysninger og dokumentation fra
ansøgerne, som kan danne grundlag for vurderingen af, om
uddannelsesforslag og udbudssteder lever op til de fastsatte
kriterier. For så vidt angår forslag til nye
uddannelser, vil der bl.a. blive stillet krav om, at den
uddannelsesbeskrivelse, der lå til grund for screeningen,
udbygges og suppleres med mere deltaljerede oplysninger.
Akkrediteringsvurdering af en institutions udbud af en given
uddannelse vil desuden forudsætte fremlæggelse af mere
detaljerede oplysninger og dokumentation af det faglige og
institutionelle uddannelsesmiljø, der skal ligge til grund
for udbuddet.
Trin 3. Akkrediteringsrådets
afgørelse
Akkrediteringsrådet træffer på grundlag af
akkrediteringsrapporten afgørelse om akkreditering. Har
uddannelsesforslaget ikke den krævede kvalitet eller relevans
i forhold til kriterierne fastsat efter § 15 g,
stk. 2, vil Akkrediteringsrådets afgørelse
være et afslag på akkreditering. Tilsvarende vil
Akkrediteringsrådet alene kunne akkreditere nye udbud af
uddannelser, hvis disse har den krævede kvalitet og relevans
i forhold til kriterierne fastsat efter § 15 g,
stk. 2. Akkrediteringsrådets virksomhed reguleres af Lov
om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser,
samt, for så vidt angår undervisningsministerens
område, tillige af de regler, der fastsættes efter
bemyndigelsen i § 15 g, stk. 2 og 7.
Trin 4. Undervisningsministerens
godkendelse
Undervisningsministeren træffer afgørelse om
godkendelse af de ansøgninger om uddannelsesforslag og de
ansøgninger om udbud heraf, der har opnået en positiv
akkreditering. Det er i den beskrevne godkendelsesproces forudsat,
at ansøgning om godkendelse af forslag til nye uddannelser
behandles sideløbende med behandling af de samtidig
indsendte ansøgninger om godkendelse af udbud af den nye
uddannelse.
Ansøgning af udbudsgodkendelse
af eksisterende uddannelser
Ansøgninger om godkendelse af udbud af en uddannelse,
der allerede er godkendt til udbud ved andre institutioner, men er
nye udbud for den pågældende institution, vil på
tilsvarende vis skulle gennemgå en proces af følgende
4 trin:
Trin 1. Indledende screening,
Trin 2. Akkrediteringsvurdering foretaget af uafhængig
internationalt anerkendt operatør,
Trin 3. Akkrediteringsrådets afgørelse samt
Trin 4. Undervisningsministerens godkendelse.
Når en institution søger om udbud af en
uddannelse, der allerede er udbudt ved andre institutioner, vil
ministeren ligeledes kunne afslå ansøgningen allerede
i screeningsfasen, hvis det vurderes, at det nye udbud ikke er
hensigtsmæssigt ud fra nationale, regionale eller lokale
hensyn. I screeningen vil det nye udbud således blive
vurderet efter dets placering i det samlede uddannelsesbillede, jf.
bemærkningerne til stk. 2.
Den eventuelt efterfølgende akkrediteringsvurdering vil
primært være rettet mod den ansøgende
institutions faglige og institutionelle kapacitet til at
løfte det pågældende udbud.
§ 15 g
Det følger af bestemmelsens stk. 1, at
Akkrediteringsrådets akkreditering af uddannelser og udbud af
uddannelser sker efter undervisningsministerens beslutning. For
så vidt angår allerede udbudte uddannelser, vil
ministeren bestille tilbagevendende akkrediteringer af godkendte
udbud i henhold til § 15 h. For så vidt angår
forslag til nye uddannelser og institutioners ansøgninger om
nye udbud, beslutter ministeren på baggrund af en indledende
screening, om et forslag skal gå videre til akkreditering,
jf. § 15 f, stk. 2.
I henhold til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i
stk. 2 fastsætter undervisningsministeren de
nærmere kriterier for relevans og kvalitet, som skal
lægges til grund for akkrediteringsvurderingerne. Kriterierne
forventes fastsat inden for følgende hovedtemaer:
1. Relevans og behov.
2. Videngrundlag.
3. Organisering og tilrettelæggelse.
4. Resultat og målopfyldelse.
Inden for de 4 hovedtemaer forventes fastsat et antal
kriterier for eksisterende udbud af videregående
voksenuddannelser på undervisningsministerens
område.
Der vil endvidere blive fastsat kriterier for kvalitet og
relevans af forslag til nye uddannelser og ansøgninger om
nye udbud af uddannelser. Kriterierne forventes fastsat inden for
følgende tre hovedtemaer:
1. Relevans og behov.
2. Videngrundlag.
3. Organisering og tilrettelæggelse.
Inden for hovedtemaerne forventes fastsat et antal kriterier.
Kriterierne udarbejdes i dialog med relevante parter, herunder
udbydende institutioner, organisationer på arbejdsmarkedet,
studenterorganisationer og med inddragelse af faglig ekspertise i
Danmarks Evalueringsinstitut. Ved kriteriefastsættelsen
inddrages desuden de europæiske standarder og retningslinier
for kvalitetssikring samt de erfaringer, der ligger til grund for
revisionen af kvalifikationsnøglen. Den eksisterende danske
kvalifikationsnøgle for de videregående uddannelser
blev udarbejdet i 2001-2002. Kvalifikationsnøglen beskriver
de danske videregående uddannelser i en kvalifikations- og
kompetenceterminologi, der lægger vægt på
uddannelsens slutkompetence med henblik på at styrke
gennemsigtighed mellem landenes uddannelsessystemer og lette
anerkendelse af udenlandske uddannelser. Den danske
kvalifikationsnøgle for de videregående uddannelser er
under revision under hensyn til hidtidige erfaringer samt den
internationale udvikling.
De afgørelsesmuligheder, der efter bestemmelsens
stk. 3 foreslås tillagt Akkrediteringsrådet
på undervisningsministerens område, svarer til de
afgørelsesmuligheder, der gælder på
universitetsområdet efter lov om Akkrediteringsinstitutionen
for videregående uddannelser.
Afgørelsen »betinget positiv«
foreslås kun anvendt ved akkreditering af eksisterende
uddannelsesudbud. I tilfælde, hvor Akkrediteringsrådet
finder, at et eksisterende udbud på et eller flere
områder ikke længere opfylder
akkrediteringskriterierne, men hvor rådet samtidig vurderer,
at institutionen vil være i stand til at opfylde kriterierne
inden for en kortere periode, træffer
Akkrediteringsrådet afgørelse om at akkreditere
udbuddet positivt på betingelse af, at udbuddet i dets helhed
lever op til de fastsatte kriterier inden for en nærmere
bestemt periode, der maksimalt forventes at få en varighed
på op til 12 måneder. Finder Akkrediteringsrådet,
at et udbud ikke lever op til kriterierne, og vurderer rådet
samtidig, at institutionen ikke inden for en nærmere fastsat
frist vil kunne opfylde de fastsatte kriterier, træffer
rådet afgørelse om, at udbuddet ikke kan akkrediteres.
Ved forslag til nye uddannelser og nye uddannelsesudbud kan
Akkrediteringsrådets afgørelse kun være positiv
akkreditering eller et afslag på akkreditering.
I henhold til bestemmelsens stk. 4 kan
Akkrediteringsrådet af egen drift eller efter
undervisningsministerens beslutning undersøge, hvorvidt en
uddannelse eller et udbud, der tidligere er blevet positivt
akkrediteret, fortsat opfylder de kriterier for relevans og
kvalitet, som uddannelsen eller udbuddet blev akkrediteret på
grundlag af. Undersøgelsen vil alene rette sig mod de
konkrete forhold, som er ændret i forhold til den tidligere
akkreditering, og udgør således ikke en fornyet
akkreditering. Rådets beslutning om at iværksætte
en undersøgelse kan ske på rådets eget
initiativ, på baggrund af en henvendelse herom fra en
institution, jf. den foreslåede stk. 5 om
institutionernes indberetningspligt eller på foranledning af
undervisningsministeren. Det forventes, at rådet vil inddrage
EVA i undersøgelsen med henblik på at tilvejebringe
det nødvendige afgørelsesgrundlag for
rådet.
I henhold til stk. 5 bortfalder undervisningsministerens
godkendelse af udbuddet, hvis Akkrediteringsrådet
trækker akkrediteringen tilbage.
Bestemmelsens stk. 6 pålægger institutioner,
der er godkendt til udbud at uddannelser omfattet af loven, at
orientere Akkrediteringsrådet, hvis institutionen vurderer,
at den ikke længere opfylder de kriterier for kvalitet og
relevans som udbuddet oprindelig blev godkendt på grundlag
af, eller hvis institutionen er i tvivl om, hvorvidt kriterierne
fortsat er opfyldt.
Det vil bero på institutionens konkrete skøn,
hvorvidt akkrediteringskriterierne fortsat er opfyldt. Det
forventes, at retningslinier for dette skøn vil kommer til
at fremgå af ministerens udbudsgodkendelser.
Stk. 6 bemyndiger undervisningsministeren til at
fastsætte regler om Akkrediteringsrådets varetagelse af
opgaver efter loven. Bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med
§ 12, stk. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen
for videregående uddannelser, hvoraf det fremgår, at
Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående
uddannelser på undervisningsministerens område efter de
regler, der gælder herfor. Den samlede behandling af en
uddannelsesinstitutions udbudsansøgning kan således
tilrettelægges ud fra hensynet til den forskellighed i kultur
og praksis, der kendetegner de forskellige
uddannelsesområder. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om den del af Akkrediteringsrådets
virksomhed, som specifikt vedrører uddannelser på
undervisningsministerens område.
§ 15 h
Udbud af godkendte uddannelser skal efter den foreslåede
bestemmelse løbende akkrediteres efter en plan fastsat af
undervisningsministeren. Ministeren forventes at fastsætte en
plan, hvoraf det fremgår, hvornår de enkelte
uddannelsesudbud kan forvente at skulle akkrediteres. I henhold til
planen vil alle uddannelsesudbud løbende skulle akkrediteres
inden for en periode på mellem 5-6 år, jf. dog
bemærkningerne til § 15 d, stk. 3, og
§ 15 e, stk. 4. Der vil ved planens
fastsættelse blive taget hensyn til tidspunktet for en
tidligere gennemført evaluering eller akkreditering samt til
udløb af udbudsgodkendelser efter § 15 d,
stk. 3, eller § 15 e, stk. 4.
Planen forventes fastlagt, således at udbud af samme
eller beslægtede uddannelser søges akkrediteret inden
for samme tidsramme, og således at det samlede antal
institutioner, der skal deltage i akkrediteringerne, ligger
nogenlunde stabilt fra år til år. Den nærmere
tilrettelæggelse vil ske i dialog med relevante parter,
herunder Akkrediteringsrådet og Danmarks
Evalueringsinstitut.
Akkrediteringsplanen rummer alene krav om akkreditering af
udbud. Undervisningsministeren kan dog, jf. § 15 g,
stk. 4, til enhver tid anmode Akkrediteringsrådet om at
undersøge, hvorvidt en uddannelse fortsat opfylder de
gældende kriterier for relevans og kvalitet, jf.
§ 15 g, stk. 4. Akkrediteringsrådet kan
tillige af egen drift foretage en tilsvarende
undersøgelse.
Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at tidligere
godkendte udbud, der som led i den af undervisningsministeren
fastsatte akkrediteringsplan ikke kan akkrediteres, bortfalder.
Bestemmelsen giver ikke mulighed for at opretholde udbud, som ikke
har opnået en positiv akkreditering eller betinget positiv
akkreditering. Undervisningsministeriet meddeler institutionen, at
institutionen ikke længere er godkendt til at udbyde den
eller de pågældende uddannelser.
Det foreslåede stk. 3, hvorefter
undervisningsministeren kan lade en godkendelse bortfalde, finder
anvendelse sideløbende med den foreslåede stk. 2,
hvorefter en udbudsgodkendelse også bortfalder, hvis udbuddet
ikke har kunnet akkrediteres positivt af
Akkrediteringsrådet.
En institution skal, før den beslutter sig for at
udbyde en bestemt uddannelse, medtænke konsekvenserne af, at
den er ansvarlig for at gennemføre hele uddannelsen for de
studerende, som optages på uddannelsen. Konsekvensen af, at
en institution ophører med at udbyde uddannelsen, kan
være, at den studerende ikke kan færdiggøre sin
uddannelse, får sin uddannelse forsinket eller
pålægges merudgifter til transport m.v. i forbindelse
med skift til en anden institution.
Undervisningsministeren kan i henhold til bestemmelsens
stk. 4 pålægge en institution, der træffer
beslutning om at ophøre med at udbyde en uddannelse, eller
som har mistet sin udbudsgodkendelse, at udbyde det resterende
uddannelsesforløb efter en plan godkendt af
ministeren.
Planen, der udarbejdes af den pågældende
institution, kan eksempelvis indebære et skærpet
ministerielt tilsyn under afviklingen af resterende
uddannelsesforløb eller pålæg til om
institutionen at færdiggøre de dele af uddannelsen,
som i henhold til en akkreditering isoleret set har den
krævede kvalitet, mens en anden institution i henhold til
bestemmelsens stk. 5 pålægges at udbyde de
øvrige resterende uddannelsesdele.
Undervisningsministeren vil kunne stille krav om, at
færdiggørelsesplaner indeholder en aftale mellem
institutionen og de berørte studerende, som
pålægger institutionen at kompensere de studerende for
væsentlige merudgifter, som et nødvendigt
institutionsskift måtte påføre dem.
I henhold til bestemmelsens stk. 5 kan
undervisningsministeren pålægge en institution at
optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres
uddannelsesforløb som følge af, at den institution,
som hidtil har udbudt uddannelsen, har mistet sin udbudsgodkendelse
i henhold til bestemmelsens stk. 2 eller 3. Det forventes, at
optaget af de omhandlede studerende i videst muligt omfang vil ske
efter nærmere aftale med de relevante institutioner.
Til nr. 3
Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af
kravet om akkreditering
Til nr. 4
Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af
kravet om akkreditering.
Til nr. 5
Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af
kravet om akkreditering.
Til nr. 6
Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af
kravet om akkreditering.
Til nr. 7
Et erhvervsakademi skal senest den 31. december 2014 have
taget stilling til, om det vil fusionere med en
professionshøjskole i den region, hvor erhvervsakademiet
ligger, eller om det vil fortsætte som selvstændig
institution. Hvis erhvervsakademiet fusionerer med en
professionshøjskole, videreføres udbuddet af
såvel videregående voksenuddannelser som
diplomuddannelser af den nye professionshøjskole. Hvis
erhvervsakademiet fortsætter som selvstændig
institution, overgår dets godkendelser til udbud af
diplomuddannelser til en eller flere professionshøjskoler,
mens erhvervsakademiet opretholder dets godkendelser til udbud af
videregående voksenuddannelser.
Til § 41
Til nr. 1
I forhold til gældende § 3 kan en institutions
udbud af åben uddannelse omfatte alle de uddannelser, som
institutionen er godkendt til at udbyde. Undervisningsministeren
kan dog bestemme, at en institution kan udbyde en uddannelse som
åben uddannelse, selvom institutionen ikke er godkendt til at
udbyde den pågældende uddannelse.
Med den foreslåede bestemmelse vil en institution ikke
kunne godkendes til at udbyde en videregående uddannelse som
åben uddannelse, hvis ikke institutionen i forvejen er
godkendt til at udbyde den pågældende
videregående uddannelse.
Kun institutioner, der i henhold til bestemmelserne herom i
den foreslåede lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser er godkendt til at udbyde en
erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse
vil kunne udbyde den pågældende uddannelse som
åben uddannelse.
Undervisningsministeren kan som hidtil godkende udbud af andre
uddannelser og enkeltfag herfra som åben uddannelse.
Såfremt uddannelserne er videregående uddannelser,
anvendes bestemmelserne om godkendelse af uddannelser i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt
lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
tilsvarende.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse er en
konsekvensændring. Efter forslaget vil det kun være
institutioner, der udbyder uddannelser i henhold til lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt
lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der vil have
adgang til at udbyde fagspecifikke kurser fra de
pågældende uddannelser.
Til § 42
Loven gælder ikke for Grønland og
Færøerne.
Bilag 1
§ 40-41 sammenholdt med
gældende lovgivning
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 40. |
| | | I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. august 2007,
foretages følgende ændringer: |
§ 12.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
Stk. 3.Videregående
voksenuddannelse, herunder afgangsprojektet, gennemføres
på et niveau, der svarer til en kort videregående
uddannelse. | | 1. I § 12, stk. 3,og§ 15, stk. 1, nr.
2,ændres »kort videregående
uddannelse«til:
»erhvervsakademiuddannelse.« |
| | | |
§ 15.
Adgang til videregående uddannelse i
videreuddannelsessystemet er betinget af, at ansøgeren har
gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse på
mindst følgende iveau, jf. dog stk. 6, nr. 2: | | |
1) --- | | |
2) Til diplomuddannelse: En kort
videregående uddannelse, en videregående
voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb
eller et særligt indgangsforløb til
diplomuddannelsen. | | |
| | | |
| | | 2. Efter § 15 b indsættes: |
| | | »Kapitel 3 a |
| | | Godkendelse og akkreditering |
| | | § 15
c. Undervisningsministeren godkender de videregående
voksenuddannelser og diplomuddannelser efter denne lov, der er
behov for. |
| | | |
| | | § 15
d. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis
udbud af de videregående voksenuddannelser, der er behov for,
at erhvervsakademiet udbyder, jf. § 4 i lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser.
Undervisningsministeren godkender tillige en
professionshøjskoles udbud af de videregående
voksenuddannelser, der er behov for, at professionshøjskolen
udbyder, jf. § 4 i lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser og § 4, stk. 3, i lov
om professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Det er dog en betingelse, at professionshøjskolen er
etableret ved en sammenlægning af en eller flere
professionshøjskoler og et eller flere
erhvervsakademier. |
| | | Stk. 2.
Er en professionshøjskole ikke omfattet af stk. 1, kan
undervisningsministeren godkende dens udbud af en
videregående voksenuddannelse, hvis der er et behov for udbud
af uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne dækkes
af udbud, der er godkendt efter stk. 1. |
| | | Stk. 3.
En godkendelse efter stk. 1 og 2 gives tidsbegrænset til
at dække behovet for udbuddet i et nærmere bestemt
geografisk område af den pågældende
uddannelse. |
| | | Stk. 4.
En godkendelse efter stk. 1 - 3 gives til tidsbegrænset
at dække behovet for udbuddet i et nærmere bestemt
geografisk område af den pågældende
uddannelse. |
| | | |
| | | § 15
e. Undervisningsministeren godkender en
professionshøjskoles udbud af de diplomuddannelser, der er
behov for, at professionshøjskolen udbyder, jf.
§ 4 i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser. Undervisningsministeren godkender
endvidere en ingeniørhøjskoles udbud af
diplomuddannelser inden for ingeniørområdet, jf.
§§ 57-62 i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, af de diplomuddannelser inden for
ingeniørområdet, der er behov for, at
ingeniørhøjskolen udbyder. Undervisningsministeren
godkender tillige medie- og journalisthøjskolens udbud af de
diplomuddannelser inden for højskolens område, der er
behov for, at medie- og journalisthøjskolen udbyder, jf.
§ 4 i lov om medie- og journalisthøjskolen. |
| | | Stk. 2.
Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis udbud af de
tekniske og merkantile diplomuddannelser, der er behov for, at
erhvervsakademiet udbyder. Det er dog en betingelse herfor, at
erhvervsakademiet har indgået en partnerskabsaftale med en
professionshøjskole, jf. § 6 i lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser og
§ 5 a i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser. |
| | | Stk. 3.
Undervisningsministeren kan godkende at en uddannelsesinstitution,
der ikke er en professionshøjskole, kan udbyde en
diplomuddannelse, hvis der er et behov for udbud af uddannelsen,
som ikke kan eller forventes at kunne dækkes af udbud, der er
godkendt efter stk. 1 og 2. En godkendelse efter 1. pkt. kan
kun gives til en uddannelsesinstitution inden for den offentlige
forvaltning med statslig godkendelse til udbud af en eller flere
videregående uddannelser. |
| | | Stk. 4.
En godkendelse efter stk. 1-3 gives til tidsbegrænset at
dække behovet for udbuddet i et nærmere bestemt
geografisk område af den pågældende
uddannelse. |
| | | |
| | | § 15
f. Godkendelse af en uddannelse efter § 15 a og
godkendelse af udbud efter §§ 15 b - 15 c kan kun
gives, hvis Akkrediteringsrådet, jf. lov om
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, har
akkrediteret uddannelsen henholdsvis udbuddet positivt. |
| | | Stk. 2.
Undervisningsministeren kan afslå at lade en ansøgning
om godkendelse af forslag til en ny uddannelse og forslag til et
nyt udbud akkreditere, hvis det vurderes, at der ikke er behov for
den pågældende nye uddannelse eller det
pågældende nye udbud. |
| | | Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til
indholdet af og dokumentation til ansøgninger om godkendelse
efter §§ 15 a -15 c og regler om procedure for
behandling af sådanne ansøgninger. |
| | | |
| | | § 15
g. Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående
uddannelser for voksne og diplomuddannelser og udbud af
uddannelserne efter undervisningsministerens beslutning. |
| | | Stk. 2.
Akkrediteringen efter stk. 1 foretages i henhold til kriterier
for relevans og kvalitet, der fastsættes af
undervisningsministeren. |
| | | Stk. 3.Ved akkreditering af nye
uddannelser, jf. § 15 a, og nye udbud, jf.
§§ 15 a -15 c, kan rådets afgørelse
være en positiv akkreditering eller et afslag på
akkreditering. Ved løbende akkreditering af udbud, jf.
§ 16, kan Akkrediteringsrådets afgørelse
tillige være en betinget positiv akkreditering, hvor en
positiv akkreditering er betinget af, at de fastsatte kriterier for
relevans og kvalitet er opfyldt inden for en af rådet fastsat
frist. |
| | | Stk. 4.
Akkrediteringsrådet kan af egen drift eller efter
undervisningsministerens beslutning undersøge, hvorvidt en
uddannelse eller en institutions udbud af en uddannelse fortsat
opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som uddannelsen
eller udbuddet oprindeligt blev akkrediteret på grundlag af.
Viser undersøgelsen, at kriterierne ikke længere er
opfyldt, træffer rådet afgørelse om, at
akkrediteringen af uddannelsen eller udbuddet er bortfaldet, eller
meddeler en frist for opfyldelse af kriterierne. Efter fristens
udløb træffer rådet afgørelse om,
hvorvidt den tidligere meddelte akkreditering opretholdes eller
bortfalder. Rådet orienterer straks undervisningsministeren
om rådets afgørelser. |
| | | Stk. 5.
En uddannelsesinstitution, der er godkendt til udbud af en
uddannelse skal underrette Akkrediteringsrådet, hvis udbuddet
ikke længere opfylder de kriterier for relevans og kvalitet,
som udbuddet oprindeligt blev akkrediteret på grundlag af,
eller der er tvivl herom. |
| | | Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter regler om
Akkrediteringsrådets varetagelse af opgaver efter denne
lov. |
| | | |
| | | § 15
h. Godkendte udbud af uddannelser skal løbende
akkrediteres efter en plan fastsat af
undervisningsministeren. |
| | | Stk. 2.
En udbudsgodkendelse bortfalder, såfremt udbuddet på
baggrund af en akkreditering foretaget i medfør af
stk. 1 ikke har opnået en positiv akkreditering eller
betinget positiv akkreditering. |
| | | Stk. 3.
En udbudsgodkendelse kan endvidere bortfalde, hvis
undervisningsministeren finder, at der ikke længere er behov
for, at uddannelsen udbydes af institutionen, eller hvis
institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller
påbud fra undervisningsministeren om at gennemføre
konkrete foranstaltninger med henblik på overholdelse af de
regler, der påhviler institutionen efter loven. |
| | | Stk. 4.
Undervisningsministeren kan pålægge en institution, der
ophører med at udbyde en uddannelse, at afslutte
igangværende uddannelsesforløb efter en plan godkendt
af undervisningsministeren. |
| | | Stk. 5.
Undervisningsministeren kan pålægge en institution at
optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres
uddannelse som følge af, at den institution, som de
studerende er optaget på, ophører eller er
ophørt med at udbyde den pågældende uddannelse.
Det er en betingelse, for at give påbud efter stk. 1, at
institutionen er godkendt til at udbyde uddannelsen. |
| | | |
§ 16.
For de videregående uddannelser for voksne i regulerede
forløb gælder bestemmelserne om
tilrettelæggelse, udbud m.v. for deltidsuddannelser i lov om
åben uddannelse. | | 3. I § 16ændres », udbud
m.v. for« til: »af«. |
| | | |
§ 25.
For videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser som
regulerede forløb modtager institutionen tilskud og
opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter
bestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. For masteruddannelser som regulerede
forløb modtager universitetet tilskud og opkræver
betaling for deltagelse i undervisningen efter bestemmelserne i lov
om universiteter (universitetsloven). | | 4. I § 25, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »m.v.«: »jf. dog kap 3
a.«. |
| | | |
Stk. 2. For uddannelseselementer i fleksible
forløb, der er omfattet af lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., modtager institutionen
tilskud efter § 6 i lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og opkræver betaling
for deltagelse i undervisningen efter § 8 i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Institutionen modtager
tilskud til afgangsprojekt, vejledning og udarbejdelse af
uddannelsesplan ved videregående voksenuddannelser og
diplomuddannelser som fleksible forløb efter § 6,
jf. § 16, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. og opkræver betaling for deltagelse i
afgangsprojekter efter § 8 i lov om åben
uddannelse. | | 5. I § 25, stk. 2, 1.
pkt.,indsættes efter »§ 6 i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v.«: »jf. dog § kap 3 a.«. 6. I § 25, stk. 2, 2.
pkt.,indsættes efter »§ 16, i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v.«: »jf. dog kap. 3 a.«.« |
| | | |
| | | 7. Efter § 34 a indsættes: |
| | | § 34
b. Undervisningsministeren træffer senest den 31.
december 2014 afgørelse om, hvilken
professionshøjskole der overtager en godkendelse efter
§ 15 e, stk. 2. |
| | | |
| | | § 41. |
| | | I lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, som
ændret senest ved § 77 i lov nr. 562 af 6. juni 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | | |
| | | 1.§ 3,
stk. 1, affattes således: |
§ 3.
En uddannelsesinstitutions udbud af åben uddannelse kan
omfatte alle de uddannelser, som institutionen er godkendt til at
udbyde på heltid, og enkeltfag fra disse uddannelser,
medmindre undervisningsministeren bestemmer andet.
Undervisningsministeren kan bestemme, at uddannelsesinstitutionerne
kan udbyde andre uddannelser eller enkeltfag herfra som åben
uddannelse | | »En uddannelsesinstitutions udbud af
åben uddannelse kan omfatte alle de uddannelser, som den er
godkendt til at udbyde som heltidsuddannelse og enkeltfag fra disse
uddannelser. Undervisningsministeren kan dog fastsætte
begrænsninger i en uddannelsesinstitutions udbud efter 1.
pkt. Undervisningsministeren kan godkende, at en
uddannelsesinstitution inden for Undervisningsministeriets
område kan udbyde andre uddannelser som åben uddannelse
end dem, der er nævnt i 1. pkt. Vedrører en
sådan godkendelse en videregående uddannelse, finder
bestemmelserne i kapitel 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a i lov erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne tilsvarende
anvendelse.« |
| | | |
| | | 2.§ 3, stk. 3,affattes
således: |
Stk. 3.
Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, der er
godkendt til at udbyde erhvervsrettet videregående
uddannelse, kan udbyde fagspecifikke kurser efter § 2,
stk. 1, nr. 4, medmindre undervisningsministeren bestemmer
andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at andre
uddannelsesinstitutioner kan udbyde fagspecifikke kurser. | | »Stk. 3. En uddannelsesinstitution
inden for Undervisningsministeriets område kan udbyde
fagspecifikke kurser efter § 2, stk. 1, nr. 4, jf.
§ 2, stk. 5, hvis den er godkendt til at udbyde en
eller flere uddannelser efter lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser eller lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne. Undervisningsministeren kan
dog fastsætte begrænsninger i institutionens adgang til
udbud efter 1. pkt.« |