L 24 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om Danmarks Evalueringsinstitut. (Akkreditering af
videregående uddannelser, sammensætning af
evalueringsinstituttets bestyrelse og repræsentantskab
m.v.).
Fremsat den 28. november 2007 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Danmarks
Evalueringsinstitut
(Akkreditering af videregående
uddannelser, sammensætning af evalueringsinstituttets
bestyrelse og repræsentantskab m.v.)
§ 1
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, som
ændret ved § 3 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, lov
nr. 1597 af 20. december 2006 og § 10 i lov nr. 561 af 6.
juni 2007, foretages følgende ændringer:
1.§ 1, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Evalueringsinstituttet har til opgave at samle national og
international erfaring med evaluering og kvalitetsudvikling samt
løbende at udvikle og forny metoder til evaluering og
kvalitetsudvikling.«
2.§ 2, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes som 3 . og 4. pkt
.:
»Evalueringsinstituttet kan gennemføre
andre former for evalueringer, herunder evalueringer af en
institutions samlede virksomhed eller dele heraf. Instituttet
fastsætter emner og metoder for de enkelte
evalueringer.«
3. I
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
udgår », ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling«.
4. I
§ 5, stk. 2, nr. 2,
indsættes efter »2 medlemmer«: »med viden
og erfaring inden for ungdomsuddannelserne«.
5.§ 5, stk. 2, nr. 3,
affattes således:
»3) 2
medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling
fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser.«
6. I
§ 5, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter »1 medlem«: »med viden og
erfaring inden for kortuddannedes fortsatte uddannelse«.
7. I
§ 5, stk. 2, nr. 5,
indsættes efter »1 medlem«: »med viden og
erfaring inden for erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse«.
8. I
§ 5, stk. 2,
indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) 1 medlem
med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v.,
der beskikkes efter indstilling fra kulturministeren.«
Nr. 6 bliver herefter nr. 7.
9. I
§ 5, stk. 2, nr. 6, der
bliver nr. 7, indsættes efter »1 medlem«:
»med viden og erfaring inden for
dagtilbudsområdet«.
10.§ 5, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Bestyrelsen kan endvidere supplere sig med yderligere et medlem med
særlig evalueringsfaglig ekspertise.«
11.§ 6, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Instituttets leder ansættes og afskediges af bestyrelsen.
Lederen ansætter og afskediger instituttets øvrige
personale.«
12. I
§ 6, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »alle uddannelsesområder« til:
»instituttets virksomhedsområde«.
13.§ 6, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Repræsentantskabet sammensættes således, at
uddannelses- og institutionsområder m.v., der er omfattet af
instituttets virksomhed, er repræsenteret sammen med
repræsentanter for elever og studerende, faglige foreninger
og arbejdsmarkedets parter.«
14.§ 6, stk. 6, 2. pkt.,
affattes således:
»Repræsentanter for studenter- og
elevsammenslutninger udpeges dog kun for 2 år.«
15.§ 8, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. En
begæring om aktindsigt i dokumenter, der er udarbejdet som
led i en evaluering efter denne lov, kan først behandles,
når den endelige rapport er offentliggjort.«
16.
Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Akkrediteringsrapporter
§ 12
a. Evalueringsinstituttet gennemfører efter
undervisningsministerens beslutning de akkrediteringsvurderinger og
udarbejder de akkrediteringsrapporter, som er nødvendige til
brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer efter lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
akkrediteringsvurderinger og akkrediteringsrapporter efter
stk. 1.
Stk. 3.
Evalueringsinstituttet gennemfører akkrediteringsvurderinger
og udarbejder akkrediteringsrapporter om uddannelser på
kulturministerens område efter kulturministerens beslutning.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.
Stk. 4.
Evalueringsinstituttet kan endvidere efter anmodning
gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde
akkrediteringsrapporter som indtægtsdækket
virksomhed.«
17.
Lovens bilag 1 affattes
således:
»Bilag
1
Love
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks
Evalueringsinstitut
1) Lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
2) Lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed.
3) Lov om
uddannelsen til professionsbachelor som lærer i
folkeskolen.
4) Lov om
uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.
5) Lov om
uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom.
6) Lov om
uddannelse til håndarbejdslærer.
7) Lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser.
8) Lov om medie- og
journalisthøjskolen.
9) Lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
10) Lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne.
11) Lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
12) Lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
13) Lov om
uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).
14) Lov om
uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
15) Lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.
16) Lov om
uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx).
17) Lov om
erhvervsuddannelser.
18) Lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v.
19) Lov om
produktionsskoler.
20) Lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
21) Lov om
ungdomsskoler.
22) Lov om almen
voksenuddannelse (avu-loven).
23) Lov om
specialundervisning for voksne.
24) Lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
25) Lov om
støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt
folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om
Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).
26) Lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
27) Lov om
folkeskolen for så vidt angår evalueringer, der ikke
alene omfatter folkeskolen.
28) Lov om
friskoler og private grundskoler m.v.
29) Lov om social
service.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2008, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens
§ 1, nr. 4, 6-9, 13 og 14 træder i kraft den 1.
januar 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes bl.a. som led i
udmøntning af aftalen af 2. november 2006 mellem regeringen
(Venstre og Det konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af
globaliseringspuljen. Et af elementerne i aftalen er
indførelse af et akkrediteringssystem med henblik på
en systematisk kvalitetssikring af de videregående
uddannelser. Et uafhængigt organ skal løbende
akkreditere alle videregående uddannelser efter
internationale standarder.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Akkreditering af
videregående uddannelser
Fra 1. april 2008 skal alle videregående uddannelser
inden for undervisningsministerens område akkrediteres af
Akkrediteringsrådet, jf. lov nr. 294 af 27. marts 2007 om
akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser og
det lovforslag om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, som undervisningsministeren har
fremsat samtidig med dette lovforslag. Godkendelse af en uddannelse
og et udbud kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har
akkrediteret uddannelsen, henholdsvis udbuddet positivt. Kravet om
akkreditering af nye uddannelsesudbud indebærer blandt andet,
at den uddannelsesinstitution, der søger om
udbudsgodkendelse, skal kunne dokumentere tilstrækkelige
faglige og institutionelle ressourcer til at udbyde den
pågældende uddannelse. Der bliver tale om
følgende to former for akkrediteringer: 1) Akkreditering af
eksisterende uddannelser og udbud af uddannelser og 2)
Akkreditering af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud.
Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om
akkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporter, der er
udarbejdet af fagligt anerkendte
akkrediteringsaktører.
2.2. Ændring af
evalueringsinstituttets virksomhedsområde
Evalueringsinstituttet fik ved sin etablering til opgave at
foretage obligatoriske og systematiske gennemgange af uddannelser,
undervisning mv., primært med det sigte at bidrage til
yderligere udvikling og sikring af kvaliteten i uddannelserne og
sekundært at foretage en egentlig kontrol af
uddannelsessystemets målopfyldelse, jf. § 2,
stk. 1, 1. pkt. i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.
Instituttet har hidtil kun med ministergodkendelse kunnet
gennemføre andre former for evalueringer, herunder
evalueringer af en institutions samlede virksomhed eller dele
heraf. Det har været overladt til instituttet at vælge
metoder til evalueringsvirksomheden, men en selvevaluering har
ifølge den oprindelige lovs forarbejder skullet indgå
som fast element i enhver evaluering, jf. Folketingstidende
1998-99, tillæg A, spalte 2061.
Lov om Danmarks Evalueringsinstitut er senest blevet
ændret ved lov nr. 1597 af 20. december 2006. Med
ændringen er evalueringsinstituttets virksomhedsområde
blevet udvidet med dagtilbudsområdet, jf. servicelovens
dagtilbud for 0-6-årige, og ændret på
folkeskoleområdet, således at evalueringer, der
udelukkende omfatter folkeskoleområdet, fra 1. januar 2007
kun gennemføres efter beslutning af formandskabet for
Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen.
Som følge af ændringerne af instituttets
virksomhedsområde er der gennemført visse justeringer
i sammensætningen af bestyrelse og repræsentantskab.
Der henvises til Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, side
2405.
Med lovforslaget foreslås det, at det på
undervisningsministerens område primært bliver
evalueringsinstituttet, der fra 1. april 2008 gennemfører
akkrediteringsvurderinger og udarbejder akkrediteringsrapporter som
grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelser om
akkreditering af videregående uddannelser inden for
undervisningsministerens område. Indførelsen af et
akkrediteringssystem for de videregående uddannelser og de
allerede gennemførte ændringer af instituttets
virksomhed på dagtilbuds- og folkeskoleområdet
forstærker evalueringsinstituttets behov for at få
bedre muligheder for at evaluere forhold, der rækker ud over
undervisning og uddannelse. På de videregående
uddannelser inden for undervisningsministerens område
skønnes der således på baggrund af
akkrediteringssystemet at blive større behov for
evalueringer af tværgående problemstillinger samt
evalueringer af institutioner frem for udelukkende af uddannelse og
undervisning. Loven foreslås derfor ændret
således, at evalueringsinstituttet kan gennemføre
andre former for evalueringer, herunder evalueringer af en
institutions samlede virksomhed eller dele heraf. Det
foreslås, at evalueringsinstituttet selv fastsætter
emner og metoder for de enkelte evalueringer, jf. § 2,
stk. 1, 3. pkt. i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.
Eksempler på forskellige former for evalueringer er
institutionsevalueringer (evaluering af institutioner som helhed,
herunder administration, økonomi og styrelsesforhold),
evaluering af institutioners kvalitetssikringssystemer, dvs.
auditeringer (afdækning og evaluering af interne
kvalitetssikringsmekanismer), evalueringer af uddannelser,
tematiske og tværgående evalueringer, f.eks.
evalueringer af overgange mellem uddannelsesniveauer og
evalueringer af gennemførelsesvejledning, akkrediteringer
(afdækning af kvalitet og indhold i forhold til en
række allerede formulerede mål), benchmarking og
internationale sammenligninger.
Det foreslås som nævnt endvidere, at
evalueringsinstituttet får frihed til at vælge den
evalueringsmetode, som instituttet skønner mest
hensigtsmæssig i forhold til karakteren af den konkrete
evaluering, instituttet gennemfører. Det indebærer
bl.a., at selvevaluering ikke længere skal indgå som
obligatorisk element i enhver evaluering. Det skal dog
understreges, at evalueringsinstituttet fortsat har en forpligtelse
til at udvikle kvaliteten af uddannelse, undervisning og
læring og udbrede brugen af metoder, som understøtter
kvalitetsudvikling og evalueringskapacitet i institutionerne,
herunder selvevaluering og andre udviklingsorienterede
redskaber.
Universitetsområdet foreslås at udgå som
ordinært evalueringsområde for evalueringsinstituttet.
Instituttet kan dog fortsat efter anmodning kunne gennemføre
evalueringer af universitetslovsområdet som
indtægtsdækket virksomhed efter lovens
§ 3.
Institutioner, uddannelser mv. vil som hidtil være
forpligtede til at deltage i evalueringer, som
evalueringsinstituttet gennemfører af egen drift eller efter
beslutning af formandskabet for Rådet for Evaluering og
Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, jf. § 2 i lov om
Danmarks Evalueringsinstitut.
2.3. Aktindsigt
Der foreslås en ændret affattelse af lovens
§ 8, stk. 3, om aktindsigt i dokumenter i sager
under evaluering, således at en begæring om aktindsigt
hos såvel evalueringsinstituttet som en institution m.v.
under evaluering først kan behandles, når den endelige
evalueringsrapport er offentliggjort. Baggrunden for
ændringen er, at Folketingets Ombudsmand i en udtalelse af
29. maj 2007 angående fortolkningen af lovens 8, stk. 3
har udtalt, at det er hans opfattelse, at bestemmelsen i lov om
Danmarks Evalueringsinstitut ud fra ordlyden og forarbejderne ikke
giver »fornøden hjemmel til at fravige
offentlighedsloven i forhold til dokumenter, der (også)
befandt sig uden for Danmarks Evalueringsinstitut.« Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 15
vedrørende den foreslåede affattelse af lovens
§ 8, stk. 3.
2.4. Sammensætningen af
bestyrelse og repræsentantskab
Som følge af den foreslåede udvidelse af
instituttets virksomhedsområde foreslås
sammensætningen af bestyrelsen justeret. Det foreslås,
at de medlemmer, der indstilles til udpegning, skal have viden og
erfaring inden for evalueringsinstituttets udvidede
virksomhedsområde, dvs. såvel inden for uddannelses-
som institutionsområderne. Undervisningsministerens udpegning
af medlemmer vil som hidtil ske efter indstilling fra relevante
uddannelsesråd. Repræsentationen fra Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling foreslås at udgå,
idet universitetsområdet udgår som ordinært
evalueringsområde. Det foreslås, at der udpeges et
medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser
mv. efter indstilling fra kulturministeren. Det foreslås
desuden, at evalueringsinstituttets bestyrelse kan supplere sig med
et medlem med evalueringsfaglig ekspertise.
Det foreslås, at bestyrelsen i fremtiden ansætter
og afskediger instituttets leder, uden at undervisningsministeren
skal godkende dette. Forslaget er begrundet i et ønske om at
understrege bestyrelsens ansvar for ledelsen af instituttet.
Sammensætningen af repræsentantskabet
foreslås ændret, således at alle uddannelses- og
institutionsområder mfl., herunder institutionsejere,
rektorforsamlinger og bestyrelsesforeninger for områder, der
er omfattet af instituttets virksomhed, vil blive
repræsenteret sammen med elever og studerende, faglige
foreninger og arbejdsmarkedets parter. Regler om
sammensætningen af repræsentantskabet foreslås
fastsat i vedtægten for instituttet.
3. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Evalueringsinstituttets driftsudgifter, der årligt
fastsættes på finansloven, er på finansloven for
2007 nedsat med 3,5 mio. kr., som er overført til
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til etablering af
akkrediteringsinstitutionen og til Akkrediteringsrådets
arbejde med akkreditering af videregående uddannelser.
Udgifter til evalueringsinstituttets akkrediteringsrapporter inden
for undervisningsministerens område afholdes af
undervisningsministeren. Evalueringsinstituttets driftsudgifter er
på finansloven for 2007 nedsat med det beløb, der
skønnes hidtil at være medgået til akkreditering
af videregående uddannelser inden for
undervisningsministerens område, i alt 1,9 mio. kr. Midlerne
vil sammen med en tilførsel fra globaliseringspuljen
på 2,7 mio. kr., der ligeledes skal anvendes til
akkrediteringsrapporter på undervisningsministerens
område, blive tilbageført til evalueringsinstituttet i
overensstemmelse med undervisningsministerens beslutning om, at
instituttet skal udarbejde sådanne akkrediteringsrapporter
som grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelser om
akkreditering af uddannelser inden for undervisningsministerens
område.
Lovforslaget indebærer i øvrigt ikke
administrative byrder for staten eller administrative konsekvenser
for kommuner og regioner.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet.
5. De administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen konsekvenser for borgerne.
6. De miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Et udkast til lovforslaget har været sendt til
høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Akademikernes Centralorganisation, Akkrediteringsrådet,
Børne- og Kulturchefforeningen, CVU-Rektorkollegiet, Danmark
Evalueringsinstitut, Danmarks Forvaltningshøjskole, Danmarks
Journalisthøjskole, Danmarks Skolelederforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Journalistforbund, Dansk
Laborant-Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, De Frie
Samarbejdende MVU-institutioner, De Samvirkende
Invalideorganisationer, Den Grafiske Højskole, Det Centrale
Handicapråd, Erhvervsakademirådet, Erhvervsskolernes
Elev-Organisation, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske
skoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen til unge
Handelsmænds Uddannelse, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund, HTS-A, Arbejdsgiver- og
Erhvervsorganisationen, Ingeniørforeningen i Danmark,
Interesseorganisationen for Handelsskolernes ledelser, Kommunernes
Landsforening, Kvinderådet, Landsorganisationen i Danmark,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Ledernes
Hovedorganisation/Lederne, Lærerstuderendes Landskreds,
Pædagogstuderendes Landsammenslutning, Rektorkollegiet,
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for
Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, Rådet for
Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, Rådet for
Mellemlange Videregående Uddannelser, Rådet om
Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgivere, StudieRådet for
Ingeniørstuderende i Danmark, Sygeplejestuderendes
Landssammenslutning og Teknisk Landsforbund.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | 2, 7 mio. årligt (Tilførsel
fra globaliseringspuljen) |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Evalueringsinstituttets ordinære virksomhed, dvs.
systematiske evalueringer af læring, uddannelse og
undervisning, foreslås udvidet således, at instituttet
af egen drift kan gennemføre andre former for evalueringer,
herunder evalueringer af en institutions samlede virksomhed eller
dele heraf. Instituttet fastsætter efter forslaget emner og
metoder for de enkelte evalueringer. Baggrunden herfor er
især, at etableringen af et akkrediteringssystem for de
videregående uddannelser vil medføre et behov for i
højere grad at gennemføre andre former for
evalueringer end uddannelsesevalueringer. Det kan være
tværgående evalueringer, evalueringer af overgange,
evalueringer af institutioner eller dele af institutioner mv.
på især dette område, jf. afsnit 2.2 i de
almindelige bemærkninger. Forslaget om, at instituttet
beslutter metoder for de enkelte evalueringer indebærer bl.a.
bortfald af det hidtidige krav om, at selvevaluering skal
indgå i enhver evaluering. Som nævnt i afsnit 2.2 i de
almindelige bemærkninger har evalueringsinstituttet fortsat
en forpligtelse til at udvikle kvaliteten af uddannelse,
undervisning og læring og udbrede brugen af metoder, som
understøtter kvalitetsudvikling og evalueringskapacitet i
institutionerne, herunder selvevaluering og andre
udviklingsorienterede redskaber.
Til nr. 3
I konsekvens af lov nr. 294 af 27. marts 2007 om
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser,
herunder etableringen af et fagligt sekretariat til at udarbejde
akkrediteringsrapporter om universitetslovsuddannelser,
foreslås universitetslovsområdet at udgå som del
af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed. Affattelsen
af § 4 om procedure for godkendelse af det kommende
års evalueringsområder foreslås derfor
ændret, sådan at ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling ikke skal have forslaget til godkendelse.
Evalueringsinstituttet vil fortsat efter anmodning kunne
gennemføre evalueringer af universitetslovsområdet som
indtægtsdækket virksomhed efter lovens
§ 3.
Til nr. 4-9
Instituttets bestyrelse foreslås på baggrund af
forslaget om udvidelse af instituttet virksomhedsområde
sammensat sådan, at den har viden og erfaring inden for det
udvidede virksomhedsområde. Bestyrelsen har til opgave at
varetage instituttets interesser og er ikke undergivet
instruktionsbeføjelse fra undervisningsministeren eller
andre. Undervisningsministerens udpegning af medlemmer til
evalueringsinstituttets bestyrelse vil som hidtil ske efter
indstilling fra de relevante uddannelsesråd inden for
Undervisningsministeriets område. Det foreslås, at
§ 5, stk. 2, nr. 2-5, ændres således, at
de medlemmer, der udpeges, har viden og erfaring inden for
henholdsvis ungdomsuddannelsesområdet,
erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne,
kortuddannedes fortsatte uddannelse og det erhvervsrettede voksen-
og efteruddannelsesområde. Det indebærer viden og
erfaring inden for såvel uddannelses- som
institutionsområderne. Et medlem med viden og erfaring inden
for de kunstneriske uddannelser mv. foreslås udpeget efter
indstilling fra kulturministeren. Tilsvarende foreslås det,
at det medlem, der udpeges efter indstilling fra ministeren for
familie- og forbrugeranliggender, skal have viden og erfaring inden
for dagtilbudsområdet, jf. forslag til affattelsen af
§ 5, stk. 2, nr. 7, i lov om Danmarks
Evalueringsinstitut. Der foreslås ingen ændringer af
beskikkelsesperioden. Beskikkelse vil som hidtil ske for en
3-årig periode med mulighed for genbeskikkelse.
Til nr. 10
Forslaget til ændret affattelse af § 5,
stk. 3, er begrundet i et ønske om mulighed for, at
bestyrelsen kan supplere sig med et yderligere medlem med
særlig evalueringsfaglig ekspertise.
Til nr. 11
Det foreslås, at bestyrelsen i fremtiden ansætter
og afskediger instituttets leder, uden at undervisningsministeren
skal godkende dette. Forslaget er begrundet i et ønske om at
understrege bestyrelsens ansvar for ledelsen af instituttet.
Til nr. 12
Forslaget til ændring har baggrund i udvidelsen af
instituttets virksomhedsområde, jf. bemærkningerne til
nr. 1 og 2.
Til nr. 13
Forslaget er begrundet i, at instituttets ordinære
virksomhedsområde foreslås udvidet samt i forslaget til
ændret sammensætning af bestyrelsen. Efter forslaget
til sammensætning af repræsentantskabet vil
uddannelses- og institutionsområder mfl., herunder
institutionsejere, rektorforsamlinger og bestyrelsesforeninger for
områder, der er omfattet af instituttets virksomhed, blive
repræsenteret sammen med repræsentanter for elever og
studerende fra henholdsvis grund- og ungdomsuddannelserne, de
videregående uddannelser og voksen- og
efteruddannelsesområde samt faglige foreninger og
arbejdsmarkedets parter. Regler om repræsentantskabet,
herunder om dets sammensætning og virksomhed,
fastsættes i evalueringsinstituttets vedtægt.
Til nr. 14
Som hidtil foreslås repræsentantskabets studenter-
og elevrepræsentanter udpeget for en 2-årig periode.
Den foreslåede ændring af § 6, stk. 6,
2. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut er en konsekvens af
den ændring af lovens § 6, stk. 5, som
foreslås ved dette lovforslags § 1, nr. 13.
Til nr. 15
Forslaget til ændret affattelse er begrundet i, at
Folketingets Ombudsmand i en udtalelse af 29. maj 2007
angående fortolkningen af lovens 8, stk. 3 har udtalt,
at det er hans opfattelse, at bestemmelsen i lov om Danmarks
Evalueringsinstitut ud fra ordlyden og forarbejderne ikke giver
»fornøden hjemmel til at fravige offentlighedsloven i
forhold til dokumenter, der (også) befandt sig uden for
Danmarks Evalueringsinstitut.« Som udgangspunkt må der
udvises tilbageholdenhed og varsomhed med at fravige princippet om
offentlighed i forvaltningen. Uanset dette foreslås
bestemmelsen om, at evalueringsinstituttets sager om evaluering
først er omfattet af offentlighedsloven, når den
endelige rapport er offentliggjort, videreført og udvidet i
den foreslåede bestemmelse, der først og fremmest er
indsat med henblik på at beskytte den/de institution(er)
mfl., der er undergivet evaluering, og sikre den evaluerede
rimelige vilkår. Ved fremsættelsen af forslaget til lov
om Danmarks Evalueringsinstitut i 1998 var evalueringsinstrumentet
nyt og relativt uprøvet, og derfor blev det fundet
nødvendigt at tage særligt hensyn til den evaluerede.
Det findes fortsat væsentligt at undtage ufærdige
dokumenter for aktindsigt i en tidlig fase for at undgå
risiko for, at en eventuel debat om en evaluering kommer til at
foregå på et ufærdigt og ufuldstændigt
grundlag. Det gælder dokumenter i sager hos såvel
evalueringsinstituttet som hos den evaluerede, dvs. den institution
m.fl., som er under evaluering. Forslaget til ændret
affattelse indebærer, at en begæring om aktindsigt hos
evalueringsinstituttet eller den evaluerede først kan
behandles, når den endelige rapport er offentliggjort.
Til nr. 16
Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering
af uddannelser skal træffes på grundlag af
akkrediteringsrapporter udarbejdet af akkrediteringsaktører,
der opfylder de europæiske kriterier for akkreditering som
udformet af ENQA (European Association for Quality Assurance in
Higher Education) i samarbejde med den europæiske
universitetssammenslutning (EUA), den europæiske
sammenslutning af institutioner for videregående uddannelser
(EURASHE) og den europæiske studentersammenslutning (ESU). En
række europæiske ministre har i maj 2007 ved en
ministerkonference i London tiltrådt etableringen af et
europæisk register for kvalitetssikringsorganer.
Formålet med registret er at skabe gennemsigtighed og
sammenlignelighed om kvalitetssikring af videregående
uddannelser i Europa. Danmarks Evalueringsinstitut er godkendt af
ENQA til at blive optaget i registret for kvalitetssikringsorganer.
Det foreslås, at det inden for undervisningsministerens
område primært bliver evalueringsinstituttet, der
gennemfører akkrediteringsvurderinger og udarbejder
akkrediteringsrapporter. Derved kan de kompetencer, som instituttet
har opbygget, udnyttes samtidig med, at der sikres konsistens i
vurderingerne. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i
kapitel 4 og bemærkningerne hertil i det forslag til lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som
undervisningsministeren har fremsat samtidig med dette lovforslag.
Det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om kriterier mv. for gennemførelse af
akkrediteringsvurderinger og udarbejdelse af
akkrediteringsrapporter. Udgifterne til sådanne
akkrediteringsrapporter afholdes af Undervisningsministeriet.
Evalueringsinstituttet foreslås tilsvarende at kunne
gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde
akkrediteringsrapporter om uddannelser på kulturministerens
område efter kulturministerens beslutning. Kulturministeren
kan efter forslaget fastsætte nærmere regler herom.
Udgifterne til sådanne akkrediteringsrapporter afholdes af
Kulturministeriet. Det foreslås endvidere, at
evalueringsinstituttet efter anmodning skal kunne udarbejde
akkrediteringsrapporter som indtægtsdækket virksomhed.
Ministerier, institutioner m.fl. kan anmode om at få
udarbejdet akkrediteringsrapporter efter denne bestemmelse.
Til nr. 17
Bilag 1 til loven foreslås ajourført og
ændret således, at universitetslovsområdet ikke
længere er medtaget. På
erhvervsuddannelsesområdet foreslås også regler,
der er fastsat i medfør af lov om landbrugsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1254 af 6. december 2006, og lov om
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1214 af 1. december 2006, omfattet.
På folkeskoleområdet foreslås kun evalueringer,
der omfatter mere end folkeskolen, medtaget. Lov om social service
omfatter servicelovens dagtilbud til 0-6-årige.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1.
april 2008. Lovens § 1, nr. 4, 6-9, 13 og 14 træder
dog først i kraft den 1. januar 2009. Det indebærer,
at de gældende regler om bestyrelse og repræsentantskab
fortsat vil gælde indtil udgangen af 2008 dog således,
at den udpegede repræsentant for Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling udtræder af bestyrelsen pr. 1. april
2008 og således, at bestyrelsen fra dette tidspunkt kan
supplere sig med et medlem med særlig evalueringsfaglig
ekspertise.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering. | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, som
ændret ved § 3 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, lov
nr. 1597 af 20. december 2006 og § 10 i lov nr. 561 af 6.
juni 2007 foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 1.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
| | 1.§ 1,
stk. 3, affattes således: |
Stk. 3.
Evalueringsinstituttet har til opgave at samle national og
international erfaring med uddannelsesevaluering og
kvalitetsudvikling samt løbende at udvikle og forny metoder
til evaluering og kvalitetsudvikling. | | »Stk. 3. Evalueringsinstituttet
har til opgave at samle national og international erfaring med
evaluering og kvalitetsudvikling samt løbende at udvikle og
forny metoder til evaluering og kvalitetsudvikling.« |
| | |
§ 2.
Evalueringsinstituttet gennemfører af egen drift, jf.
§ 4, systematiske evalueringer af læring og
uddannelser og undervisning ved offentlige og private
institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i
bilag 1 til loven, jf. dog stk. 2 og 3. For private
institutioner gælder dette dog kun, i det omfang de modtager
offentlige tilskud. Undervisningsministeren kan beslutte, at
evalueringsinstituttet over for de institutioner, der er
nævnt i 1. pkt., skal gennemføre andre former for
evalueringer, herunder evalueringer af en uddannelsesinstitutions
samlede virksomhed eller dele heraf. | | 2.§ 2,
stk. 1, 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes som
3. og 4. pkt.:»Evalueringsinstituttet kan gennemføre
andre former for evalueringer, herunder evalueringer af en
institutions samlede virksomhed eller dele heraf. Instituttet
fastsætter emner og metoder for de enkelte
evalueringer.« |
Stk. 2.
--- | | |
| | |
§ 4.
Evalueringsinstituttets samlede forslag til det kommende års
evalueringsområder sendes til undervisningsministeren,
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og ministeren for
familie- og forbrugeranliggender til godkendelse for hver deres
område. Dette gælder dog ikke evalueringer efter
§ 2, stk. 2. | | 3. I
§ 4, stk.1, 1. pkt. udgår: », ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling«. |
Stk. 2.
Instituttet sender inden den 1. oktober instituttets budget,
herunder rammer for den indtægtsdækkede virksomhed, til
undervisningsministerens godkendelse. | | |
| | |
§ 5.--- | | |
Stk. 2.
Bestyrelsen består af en formand, der udpeges af
undervisningsministeren, og et antal medlemmer, der beskikkes af
undervisningsministeren på følgende måde: | | |
1) 1 medlem, der beskikkes efter
indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for
Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. | | |
2) 2 medlemmer, der beskikkes efter
indstilling af henholdsvis Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser med 1 repræsentant og Rådet
for de Gymnasiale Uddannelser med 1 repræsentant. | | 4. I
§ 5, stk. 2, indsættes i nr. 2 efter »2
medlemmer«: »med viden og erfaring inden for
ungdomsuddannelserne«: |
| | 5. I
§ 5, stk. 2, affattes nr. 3 således: |
3) 3 medlemmer, der beskikkes efter
indstilling af henholdsvis Erhvervsakademirådet med 1
repræsentant, Rådet for de Mellemlange
Videregående Uddannelser med 1 repræsentant og
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling med 1
repræsentant. | | 3) »2 medlemmer med viden og
erfaring inden for erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling
fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser.« |
| | |
4) 1 medlem, der beskikkes efter
indstilling af Rådet om Kortuddannedes Fortsatte
Uddannelse. | | 6. I
§ 5, stk. 2, indsættes i nr. 4 efter »1
medlem«: »med viden og erfaring inden for
kortuddannedes fortsatte uddannelse«. |
| | |
5) 1 medlem, der beskikkes efter
indstilling af Rådet for erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse. | | 7. I
§ 5, stk. 2, indsættes i nr. 5 efter »1
medlem«: »med viden og erfaring inden for
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«. |
| | |
| | 8. I
§ 5, stk. 2, indsættes efter nr. 5 som nyt
nummer: |
| | »6) 1 medlem med viden og erfaring
inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der beskikkes efter
indstilling fra kulturministeren.« Nr. 6 bliver herefter nr. 7. |
| | |
6) 1 medlem, der beskikkes efter
indstilling af ministeren for familie- og
forbrugeranliggender. | | 9. I
§ 5, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 7,
indsættes efter »1 medlem«: »med viden og
erfaring inden for dagtilbudsområdet«. |
| | |
| | 10.§ 5, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3. I
det tilfælde, at et af de i stk. 2 nævnte
råd nedlægges, træder det til enhver tid mest
relevante råd i stedet. | | »Stk. 3. Bestyrelsen kan endvidere
supplere sig med yderligere et medlem med særlig
evalueringsfaglig ekspertise.« |
Stk. 4.
Bestyrelsen beskikkes for en 3-årig periode. Der kan ske
genbeskikkelse. | | |
Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter instituttets
vedtægt, herunder regler, der sikrer, at den evaluerede
institution får mulighed for at udtale sig, inden rapporten
offentliggøres. Bestyrelsen fastsætter selv sin
forretningsorden. | | |
| | |
§ 6.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
| | 11.§ 6, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3.
Instituttets leder ansættes og afskediges af bestyrelsen
efter undervisningsministerens godkendelse. Bestyrelsen
ansætter og afskediger instituttets øvrige personale.
Bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte og afskedige
instituttets øvrige personale. | | »Stk. 3. Instituttets leder
ansættes og afskediges af bestyrelsen. Lederen ansætter
og afskediger instituttets øvrige personale.« |
Stk. 4.
Bestyrelsen nedsætter et repræsentantskab fælles
for alle uddannelsesområder. | | 12. I
§ 6, stk. 4, 1. pkt., ændres »alle
uddannelsesområder« til: »instituttets
virksomhedsområde«. |
| | |
| | 13.§ 6, stk. 5, affattes
således: |
Stk. 5.
Repræsentantskabet, der består af 28 medlemmer,
sammensættes på følgende måde: | | »Stk. 5. Repræsentantskabet
sammensættes således, at uddannelses- og
institutionsområder m.v., der er omfattet af instituttets
virksomhed, er repræsenteret sammen med repræsentanter
for elever og studerende, faglige foreninger og arbejdsmarkedets
parter.« |
1) 7 medlemmer efter indstilling fra
sektoren for skoleejere, bestyrelsesforeninger og arbejdsgivere,
således at der er 1 repræsentant for Kommunernes
Landsforening, 1 repræsentant for Københavns og
Frederiksberg Kommuner i fællesskab, 1 repræsentant for
regionsrådene i forening, 1 repræsentant for
området for frie skoler, 1 repræsentant for
ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant for de
videregående uddannelsers område og 1
repræsentant for voksen- og
efteruddannelsesområdet. | | |
2) 4 medlemmer efter indstilling fra
sektoren for rektorforsamlinger og ledersammenslutninger,
således at der er 1 repræsentant for
grunduddannelsesområdet, 1 repræsentant for
ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant for de
videregående uddannelsers område og 1
repræsentant for voksen- og
efteruddannelsesområdet. | | |
3) 6 medlemmer efter indstilling fra
sektoren for arbejdsmarkedets parter, således at der er 3
repræsentanter fra arbejdsgiverside og 3 repræsentanter
fra arbejdstagerside. | | |
4) 5 medlemmer efter indstilling fra
sektoren for faglige lærerorganisationer, således at
der er 1 repræsentant for dagtilbudsområdet, 1
repræsentant for grunduddannelsesområdet, 1
repræsentant for ungdomsuddannelsesområdet, 1
repræsentant for de videregående uddannelsers
område og 1 repræsentant for voksen- og
efteruddannelsesområdet. | | |
5) 4 medlemmer efter indstilling fra
sektoren for studenter- og elevsammenslutninger, således at
der er 1 repræsentant for grunduddannelsesområdet, 1
repræsentant for ungdomsuddannelsesområdet, 1
repræsentant for de videregående uddannelsers
område og 1 repræsentant for voksen- og
efteruddannelsesområdet. | | |
| | |
6) 2 medlemmer med en bred international,
evalueringsfaglig viden, der skal udpeges af
repræsentantskabet. | | |
| | 14.§ 6, stk. 6, 2. pkt.,
affattes således: |
Stk. 6.
Repræsentantskabet nedsættes for en 3-årig
periode, der følger bestyrelsens beskikkelsesperiode. Dog
beskikkes de 4 repræsentanter for studenter- og
elevsammenslutninger kun for 2 år. | | »Repræsentanter for studenter-
og elevsammenslutninger udpeges dog kun for 2
år.« |
Stk. 7.
Nærmere regler om repræsentantskabet og dets virksomhed
fastsættes i evalueringsinstituttets vedtægt. | | |
Stk. 8.
--- | | |
| | |
§ 8.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
| | 15.§ 8, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3.
Evalueringsinstituttets sager om evaluering er omfattet af
offentlighedsloven, når den endelige rapport er
offentliggjort, jf. stk. 1. | | »Stk. 3. En begæring om
aktindsigt i dokumenter, der er udarbejdet som led i en evaluering
efter denne lov, kan først behandles, når den endelige
rapport er offentliggjort.« |
Stk. 4.
--- | | |
| | |
| | 16. Efter
kapitel 2 indsættes: |
| | |
| | »Kapitel 2a |
| | |
| | Akkrediteringsrapporter |
| | |
| | § 12
a. Evalueringsinstituttet gennemfører efter
undervisningsministerens beslutning de akkrediteringsvurderinger og
udarbejder de akkrediteringsrapporter, som er nødvendige til
brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer efter lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. |
| | Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
akkrediteringsvurderinger og akkrediteringsrapporter efter
stk. 1. |
| | Stk. 3.
Evalueringsinstituttet gennemfører akkrediteringsvurderinger
og udarbejder akkrediteringsrapporter om uddannelser på
kulturministerens område efter kulturministerens beslutning.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
herom. |
| | Stk. 4.
Evalueringsinstituttet kan endvidere efter anmodning
gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde
akkrediteringsrapporter som indtægtsdækket
virksomhed.« |
| | |
Bilag 1 | | 17.Bilag 1 til
loven affattes således: |
| | |
| | »Love omfattet af § 2,
stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut |
| | |
1) Lov nr. 142 af 26. april 1972 om
fodterapeuter med senere ændringer. | | 1) Lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser. |
2) Lov nr. 671 af 13. december 1978 om
jordemødre med senere ændringer. | | 2) Lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed. |
3) Lov nr. 100 af 14. marts 1979 om
kliniske tandteknikere med senere ændringer. | | 3) Lov om uddannelsen til
professionsbachelor som lærer i folkeskolen. |
4) Lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks
Pædagogiske Universitet. | | 4) Lov om uddannelsen til
professionsbachelor som pædagog. |
5) Lov om sygeplejersker, jf.
lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990 med senere
ændringer. | | 5) Lov om uddannelse til ernærings-
og husholdningsøkonom. |
6) Ophævet | | 6) Lov om uddannelse til
håndarbejdslærer. |
7) Lov om terapiassistenter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991 med senere
ændringer. | | 7) Lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser. |
8) § 29 i lov nr. 352 af 14. maj
1992 om ændring af forskellige uddannelseslove m.m. med
senere ændringer. | | 8) Lov om medie- og
journalisthøjskolen. |
9) Lov om statsskoler som
forsøgscenter for 8.-10. skoleår, jf.
lovbekendtgørelse nr. 670 af 29. juli 1992. | | 9) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. |
10) Lov om statens overtagelse af de
sociale højskoler i København, Århus, Odense og
Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 29. juli
1992. | | 10) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse
og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne. |
11) Lov om universiteter
(universitetsloven), for så vidt angår uddannelse og
undervisning indtil forskeruddannelsesniveau | | 11) Lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. |
12) Lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 861 af 2. september 2000 med senere
ændringer. | | 12) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. |
13) Lov nr. 1137 af 22. december 1993 om
sundhedspersonalets videreuddannelse m.v. | | 13) Lov om uddannelsen til
studentereksamen (stx) (gymnasieloven). |
14) Ophævet. | | 14) Lov om uddannelsen til højere
forberedelseseksamen. |
15) Lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). | | 15) Lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. |
16) Lov om ungdomsvejledning og
brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 786 af 14. oktober 1999. | | 16) Lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). |
17) Lov om apoteksvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995 med senere
ændringer. | | 17) Lov om erhvervsuddannelser. |
18) Lov om ungdomsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000. | | 18) Lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v. |
19) Lov om specialundervisning for voksne
jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000. | | 19) Lov om produktionsskoler. |
20) Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999. | | 20) Lov om vejledning om valg af
uddannelse og erhverv. |
21) Lov om Centre for Videregående
Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli
2000. | | 21) Lov om ungdomsskoler. |
22) Lov nr. 498 af 12. juni 1996 om
tandplejere med senere ændring. | | 22) Lov om almen voksenuddannelse
(avu-loven). |
23) Lov nr. 505 af 12. juni 1996 om
Danmarks Journalisthøjskole med senere
ændringer. | | 23) Lov om specialundervisning for
voksne. |
24) Lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse. | | 24) Lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler). |
25) Lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 668
af 7. juli 2000. | | 25) Lov om støtte til
folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet
(folkeoplysningsloven). |
26) Lov om støtte til
folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet
(folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5.
oktober 2000 med senere ændringer. | | 26) Lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. |
27) Lov om uddannelse af pædagoger,
jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000. | | 27) Lov om folkeskolen for så vidt
angår evalueringer, der ikke alene omfatter
folkeskolen. |
28) Lov om uddannelse til ernærings-
og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 983
af 1. november 2000. | | 28) Lov om friskoler og private
grundskoler m.v. |
29) Lov om uddannelse til
håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 982
af 1. november 2000. | | 29) Lov om social service.« |
30) Ophævet | | |
31) Ophævet. | | |
32) Lov om teknika, jf.
lovbekendtgørelse nr. 865 af 27. september 1996. | | |
33) Lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000 med senere
ændringer. | | |
34) Lov om uddannelse af lærere til
folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november
2000. | | |
35) Lov nr. 1115 af 29. december 1997 om
korte videregående uddannelser. | | |
36) Ophævet. | | |
37) Lov om undervisning i dansk som
andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000. | | |
38) Lov om friskoler og private
grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 3. juli
2000. | | |
39) Lov nr. 479 af 31. maj 2000 om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdskoler (frie kostskoler) med senere
ændringer. | | |
40) Lov om institutioner for uddannelsen
til studentereksamen og lov om uddannelsen til studentereksamen
(stx) (gymnasieloven). | | |
41) Lov om institutioner for uddannelsen
til højere forberedelseseksamen og lov om uddannelsen til
højere forberedelseseksamen (hf-loven). | | |
42) Lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000. | | |
43) Lov nr. 481 af 31. maj 2000 om
mellemlange videregående uddannelser. | | |
44) Lov nr. 487 af 31. maj 2000 om
forberedende voksenundervisning med senere ændring. | | |
45) Lov nr. 488 af 31. maj 2000 om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne. | | |
46) Lov om produktionsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli 2006. | | |
47) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. | | |
48) Lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 med senere
ændringer. | | |