Forslag
til
Lov om ændring af lov om Danmarks
Grundforskningsfond
(Kapitalgrundlag, uddelingsmuligheder,
organisation m.v.)
§ 1
I lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 876 af 8. oktober 2003, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 2,
ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«.
2.§ 1, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Grundforskningsfonden kan af sin kapital og afkastet heraf samt
øvrige offentlige bevillinger foretage uddelinger i
overensstemmelse med sit formål. Fonden skal herved
sørge for, at uddelingerne foretages sådan, at de
sikrer fondens virke på lang sigt.
Stk. 4. Fonden kan
gennemsnitligt uddele 400 mio. kr. årligt målt i faste
priser over fortløbende 10-års-perioder. Alle
uddelinger skal inkludere bidrag til følgeudgifter forbundet
med forskningen beregnet efter den sats, der til enhver tid
gælder for staten.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3.§ 2, stk. 1, affattes
således:
»Fonden ledes af en bestyrelse, hvis
medlemmer bl.a. skal have indsigt i forskning på
internationalt niveau samt finansiel indsigt. Formanden og
medlemmerne udpeges af ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling i deres personlige egenskab:
1) En formand
udpeget af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling,
2) 2 medlemmer
indstillet af Det Frie Forskningsråd,
3) 1 medlem
indstillet af Det Strategiske Forskningsråd,
4) 1 medlem
indstillet af Rektorkollegiet uden for kollegiets midte,
5) 1 medlem
indstillet af Sektorforskningens Direktørkollegium uden for
kollegiets midte,
6) 1 medlem
indstillet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,
7) 1 medlem
indstillet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og
8) 1 medlem udpeget
af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.«
4. I
§ 4, stk. 6, 2. pkt.,
udgår »endvidere«.
5. I
§ 4, stk. 6,
indsættes som 3. pkt . :
»Bestyrelsen kan endvidere efter aftale med
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling påtage sig
at udføre nærmere afgrænsede opgaver for
denne.«
6. I
§ 7, stk. 1, 3. pkt., ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
7.§ 9, stk. 1, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Fondens regnskab revideres af rigsrevisor og
en statsautoriseret revisor efter reglerne i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. Bestyrelsen udnævner den
statsautoriserede revisor for 3 år ad gangen.«
8. I
§ 9, stk. 2,
ændres »revision« til:
»revisionen«.
9. I
§ 13, stk. 1,
ændres »hæfte« til: »fængsel
indtil 4 måneder«.
10.
Efter § 13 indsættes i kapitel
5:
Ȥ 13
a. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan
bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller
efter forhandling med vedkommende minister andre statslige
myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne
lov er tillagt ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling.
Stk. 2. Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at
afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om
udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig
myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver
bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Uanset
§ 1, stk. 4, i lov om Danmarks Grundforskningsfond
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, kan Danmarks
Grundforskningsfond i 2009 maksimalt uddele 275 mio. kr.