L 177 Forslag til lov om ændring af lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.

(Ændring af grundbeløb).

Af: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Udvalg: Det Politisk-Økonomiske Udvalg
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 01-04-2008

Fremsat: 01-04-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l177_som_fremsat (html)

L 177 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. (Ændring af grundbeløb).

Fremsat den 1. april 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

(Ændring af grundbeløb)

§ 1

I lov nr. 1119 af 20. december 1995 om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, som ændret ved § 3 i lov nr. 491 af 7. juni 2001 og § 3 i lov nr. 1128 af 24. november 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, ændres »1.612.000 kr.« til: »2.258.000 kr.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. juni 2008.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1.Indhold og baggrund



Prins Joachim fik i statsrådet den 3. oktober 2007 Dronning Margrethe den Andens samtykke til at indgå ægteskab med Marie Agathe Odile Cavallier.


Vielsen vil finde sted lørdag den 24. maj 2008.


Prins Joachim får efter den gældende lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim et fast grundbeløb på 1.612.000 kr.


I lyset af de officielle repræsentative forpligtelser, som må forudses efter prins Joachims ægteskab, foreslås det, at der tildeles prins Joachim et årligt grundbeløb på 2.258.000 kr.


Ydelsen er fastsat efter drøftelser med Hoffet og på et niveau, som muliggør, at prins Joachim og hans kommende ægtefælle kan udføre en række centrale officielle repræsentative forpligtelser i Danmark og i udlandet, og en i øvrigt passende standsmæssig livsførelse.


Grundbeløbet reguleres efter lovens § 1, stk. 2, i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte, der udarbejdes kvartalsvis.


 

2.Økonomiske og administrative konsekvenser



Lovforslaget indebærer en merudgift for staten svarende til forskellen mellem det nuværende grundbeløb til prins Joachim på 1.612.000 kr. og det nye grundbeløb på 2.258.000 kr.


Den nuværende årlige ydelse til prins Joachim udgør 2.055.166,11 kr. Med det nye grundbeløb vil helårsvirkningen være på 2.878.762,46 kr. Det svarer til en årlig merudgift på 823.596,35 kr. Alle beløb er angivet i aktuelt niveau (niveau 1. april 2008).


Merudgiften i 2008 vil være 480.431,20 kr. Frem til den 1. juni 2008 vil prins Joachim oppebære den nuværende årpenge svarende til et samlet beløb på 852.637,30 kr. Fra den 1. juni 2008 og året ud vil årpenge blive ydet efter det nye grundbeløb svarende til 1.679.278,09 kr. Det samlede årpengebeløb i 2008 vil derfor være 2.531.915,39 kr. Alle beløb er angivet i aktuelt niveau (niveau 1. april 2008).


Merudgiften i 2008 vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling for 2008 under § 2.


Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser af betydning for staten.


Lovforslaget indeholder ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner, regioner og erhvervslivet. Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.


 

3.Andre konsekvenser



Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser, ligesom lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.


 

4.Sammenfattende skema



 
PositiveKonsekvenser/mindreudgifter
NegativeKonsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
0,5 mill.kr. (2008)0,8 mill.kr. (2009-)
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås at forhøje grundbeløbet i lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed prins Joachim med 646.000 kr. til 2.258.000 kr. Årpengebeløbet til prins Joachim vil efter regulering udgøre 2.878.762,46 kr. i aktuelt niveau (niveau 1. april 2008). Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i de almindelige bemærkninger.


Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og får virkning fra den 1. juni 2008.



Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov nr. 1119 af 20. december 1995 om årpenge for Hans Kongelige Højhed prins Joachim, som ændret ved § 3 i lov nr. 491 af 7. juni 2001 og § 3 i lov nr. 1128 af 24. november 2004, foretages følgende ændring:
   
§ 1. For prins Joachim fastsættes en årpenge med et årligt grundbeløb, der udgør 1.612.000 kr.
...
 
1. I § 1, stk. 1, ændres »1.612.000 kr.« til: »2.258.000 kr.«